https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=CarolineHaugaard 2026-07-24T22:04:21Z Brugerbidrag MediaWiki 1.44.2 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_byv%C3%A5ben&diff=102988 2026-06-09T13:17:20Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>[[Fil:Aarhus-byvaaben-1356-1938.jpg|150px|thumb|right|Aarhus byvåben. &lt;small&gt;Eksempler af bysegl og byvåben fra 1356, 1672 og nuværende fra 1938&lt;/small&gt;]]<br /> '''Aarhus byvåben''' er et af de ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til tiden omkring 1250 og kaldtes dengang '''bysegl'''.<br /> <br /> === Bysegl fra 1250 === <br /> Aarhus byvåben kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Dette markerer en udvikling, hvor det ikke længere kun var den kongeligt udnævnte foged, der udøvede myndighed, men hvor der også fandtes et råd som udtryk for borgernes indflydelse. Desværre vides der kun meget lidt om [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|byrådet]] i Aarhus i denne tid. Det er dog sandsynligt, at byseglet netop er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. <br /> <br /> I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, omtales byseglet for første gang. Det ældste bysegl, som er bevaret, er i et dokument fra den 24. juni 1356, som dog gik tabt grundet ødelæggelser under anden verdenskrig. <br /> <br /> === Forskellige udformninger på 750 år ===<br /> Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. <br /> <br /> I de ældste bysegl fremgik bynavnet som ''Arusiensis'', der dels blev oversat som ’åre-hus’ og ’byen ved åmundingen’.<br /> <br /> ==== Symboler i byvåbnet ====<br /> Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte som rent dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]], byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. <br /> <br /> === Nuværende byvåben fra 1938 ===<br /> Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “''segl''” blev ændret til “''våben''”. Våbnet blev tegnet af gravør Friedrich Britze (1870-1956) og beskyttet ved en officiel beskrivelse i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &quot;''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''&quot; <br /> <br /> I 2004 fik [[Aarhus Kommune]], af Stadsarkitektens kontor, rentegnet et forenklet bylogo til brug i kommunens tryksager, breve med mere.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon<br /> *Kurt Lundskov, ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie''. 2016 &lt;small&gt;(nuværende tekst)&lt;/small&gt;<br /> *Helge Søgaard: ''Århus Bys Segl''.1954<br /> *Mere om Friedrich Britze ([https://denstoredanske.lex.dk/Friedrich_Britze denstoredanske.lex.dk])<br /> <br /> [[Kategori:Indtil 1536]]<br /> [[Kategori:1536-1660]]<br /> [[Kategori:1660-1814]]<br /> [[Kategori:Det 19. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_byv%C3%A5ben&diff=102987 2026-06-09T13:14:42Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>[[Fil:Aarhus-byvaaben-1356-1938.jpg|150px|thumb|right|Aarhus byvåben. &lt;small&gt;Eksempler af bysegl og byvåben fra 1356, 1672 og nuværende fra 1938&lt;/small&gt;]]<br /> '''Aarhus byvåben''' er et af de ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til tiden omkring 1250 og kaldtes dengang '''bysegl'''.<br /> <br /> === Det ældst bevarede bysegl === <br /> Aarhus byvåben kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Dette markerer en udvikling, hvor det ikke længere kun var den kongeligt udnævnte foged, der udøvede myndighed, men hvor der også fandtes et råd som udtryk for borgernes indflydelse. Desværre vides der kun meget lidt om [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|byrådet]] i Aarhus i denne tid. Det er dog sandsynligt, at byseglet netop er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. <br /> <br /> I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, omtales byseglet for første gang. Det ældste bysegl, som er bevaret, er i et dokument fra den 24. juni 1356, som dog gik tabt grundet ødelæggelser under anden verdenskrig. <br /> <br /> === Mange udformninger på 750 år ===<br /> Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. <br /> <br /> I de ældste bysegl fremgik bynavnet som ''Arusiensis'', der dels blev oversat som ’åre-hus’ og ’byen ved åmundingen’.<br /> <br /> ==== Symboler i byvåbnet ====<br /> Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte som rent dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]], byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. <br /> <br /> === Nuværende byvåben fra 1938 ===<br /> Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “''segl''” blev ændret til “''våben''”. Våbnet blev tegnet af gravør Friedrich Britze (1870-1956) og beskyttet ved en officiel beskrivelse i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &quot;''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''&quot; <br /> <br /> I 2004 fik [[Aarhus Kommune]], af Stadsarkitektens kontor, rentegnet et forenklet bylogo til brug i kommunens tryksager, breve med mere.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon<br /> *Kurt Lundskov, ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie''. 2016 &lt;small&gt;(nuværende tekst)&lt;/small&gt;<br /> *Helge Søgaard: ''Århus Bys Segl''.1954<br /> *Mere om Friedrich Britze ([https://denstoredanske.lex.dk/Friedrich_Britze denstoredanske.lex.dk])<br /> <br /> [[Kategori:Indtil 1536]]<br /> [[Kategori:1536-1660]]<br /> [[Kategori:1660-1814]]<br /> [[Kategori:Det 19. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_byv%C3%A5ben&diff=102986 2026-06-09T13:13:51Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>[[Fil:Aarhus-byvaaben-1356-1938.jpg|150px|thumb|right|Aarhus byvåben. &lt;small&gt;Eksempler af bysegl og byvåben fra 1356, 1672 og nuværende fra 1938&lt;/small&gt;]]<br /> '''Aarhus byvåben''' er et af de ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til tiden omkring 1250 og kaldtes dengang '''bysegl'''.<br /> <br /> === Det ældst bevarede bysegl === <br /> Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Dette markerer en udvikling, hvor det ikke længere kun var den kongeligt udnævnte foged, der udøvede myndighed, men hvor der også fandtes et råd som udtryk for borgernes indflydelse. Desværre vides der kun meget lidt om [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|byrådet]] i Aarhus i denne tid. Det er dog sandsynligt, at byseglet netop er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. <br /> <br /> I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, omtales byseglet for første gang. Det ældste bysegl, som er bevaret, er i et dokument fra den 24. juni 1356, som dog gik tabt grundet ødelæggelser under anden verdenskrig. <br /> <br /> === Mange udformninger på 750 år ===<br /> Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. <br /> <br /> I de ældste bysegl fremgik bynavnet som ''Arusiensis'', der dels blev oversat som ’åre-hus’ og ’byen ved åmundingen’.<br /> <br /> ==== Symboler i byvåbnet ====<br /> Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte som rent dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]], byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. <br /> <br /> === Nuværende byvåben fra 1938 ===<br /> Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “''segl''” blev ændret til “''våben''”. Våbnet blev tegnet af gravør Friedrich Britze (1870-1956) og beskyttet ved en officiel beskrivelse i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &quot;''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''&quot; <br /> <br /> I 2004 fik [[Aarhus Kommune]], af Stadsarkitektens kontor, rentegnet et forenklet bylogo til brug i kommunens tryksager, breve med mere.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon<br /> *Kurt Lundskov, ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie''. 2016 &lt;small&gt;(nuværende tekst)&lt;/small&gt;<br /> *Helge Søgaard: ''Århus Bys Segl''.1954<br /> *Mere om Friedrich Britze ([https://denstoredanske.lex.dk/Friedrich_Britze denstoredanske.lex.dk])<br /> <br /> [[Kategori:Indtil 1536]]<br /> [[Kategori:1536-1660]]<br /> [[Kategori:1660-1814]]<br /> [[Kategori:Det 19. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&diff=102985 2026-06-09T12:37:20Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>[[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin '''borgmesterkæde''' som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Borgmesterkæden er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.<br /> <br /> Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).<br /> <br /> [[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]<br /> <br /> <br /> === Begyndelsen på en tradition ===<br /> Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. <br /> <br /> Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.<br /> <br /> === Tilblivelse ===<br /> Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. <br /> <br /> Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’''Pressejernet''’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. <br /> <br /> I [[Århus Stiftstidende]] fra den 27. juni 2007 kunne man læse om tilblivelsen af borgmesterkæden gennem Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “''Århus’ mindste og smukkeste detalje''”.<br /> Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. <br /> <br /> === Symbolik ===<br /> Kæden består af 19 medaljoner og et større vedhæng, der forestiller et anker. På hver af kædens medaljoner er [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]] indgraveret. På bagsiden af medaljonerne står navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.<br /> <br /> Ankeret er symbol på byens skytshelgen, Skt. Clemens. Dennes attribut er ankeret, som vi ser i vedhænget omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Traditionelt set er ankeret et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – derfor søfolkenes helgen. <br /> <br /> Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.<br /> <br /> === Aarhus byvåben på medaljonerne ===<br /> Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som ''bysegl''. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (eller seniores og senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. [[Rådmænd i Aarhus|Rådmænd]] (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at byseglet er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|byråd]]. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. <br /> <br /> ==== Byvåbnets betydning ====<br /> Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. <br /> <br /> Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. <br /> <br /> ==== Nuværende byvåben ====<br /> Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen ''segl'' blev ændret til ''våben''. Våbnet blev tegnet af gravør Friedrich Britze og officielt beskrevet i 1938 med ordene: &quot;''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''&quot; <br /> <br /> At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre, der går tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.<br /> <br /> Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.<br /> <br /> === Symbol på byens sammenhold ===<br /> Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “''samarbejdets ånd''”. Den skulle ifølge ham fremhæve både borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “''rørt og taknemmeligt''”. Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte forhenværende borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, beskrev den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhævede dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.<br /> <br /> === Borgmesterkædens anledninger ===<br /> Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.<br /> <br /> === En kæde, der taler sit eget sprog ===<br /> Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet ''borgmesterkæde'' bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “''snuppe borgmesterkæden''”, “''overdrage borgmesterkæden''”, “''kampen om borgmesterkæden''” og “''tage borgmesterkæden over hovedet''”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.<br /> <br /> === Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===<br /> Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &quot;''Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?''&quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.<br /> <br /> En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. <br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Facebook-opslag den 6. december 2024, af Anders Winnerskjold<br /> *Søgaard, Helge. Aarhus Bys Segl, Aarhus Stiftsbogtrykkeri A/S, 1954<br /> *Århus Stiftstidende, den 2. januar 1956<br /> *Århus Stiftstidende, den 27. juni 2007<br /> *Århus Stiftstidende, den 3. januar 2006<br /> *Århus Stiftstidende, den 3. januar 2026<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Borgmester &amp; byråd]]<br /> [[Kategori: Kommunal forvaltning]]<br /> <br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&diff=102983 2026-06-09T12:26:12Z

<p>CarolineHaugaard: /* Nuværende byvåben */</p> <hr /> <div>[[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin '''borgmesterkæde''' som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Borgmesterkæden er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.<br /> <br /> Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).<br /> <br /> [[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]<br /> <br /> <br /> === Begyndelsen på en tradition ===<br /> Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. <br /> <br /> Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.<br /> <br /> === Tilblivelse ===<br /> Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. <br /> <br /> Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’''Pressejernet''’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. <br /> <br /> I [[Århus Stiftstidende]] fra den 27. juni 2007 kunne man læse om tilblivelsen af borgmesterkæden gennem Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “''Århus’ mindste og smukkeste detalje''”.<br /> Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. <br /> <br /> === Symbolik ===<br /> Kæden består af 19 medaljoner og et større vedhæng, der forestiller et anker. På hver af kædens medaljoner er [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]] indgraveret. På bagsiden af medaljonerne står navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.<br /> <br /> Ankeret er symbol på byens skytshelgen, Skt. Clemens. Dennes attribut er ankeret, som vi ser i vedhænget omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Traditionelt set er ankeret et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – derfor søfolkenes helgen. <br /> <br /> Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.<br /> <br /> === Aarhus byvåben på medaljonerne ===<br /> Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som ''bysegl''. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (eller seniores og senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. [[Rådmænd i Aarhus|Rådmænd]] (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at byseglet er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|byråd]]. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. <br /> <br /> ==== Byvåbnets betydning ====<br /> Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. <br /> <br /> Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. <br /> <br /> ==== Nuværende byvåben ====<br /> Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen ''segl'' blev ændret til ''våben''. Våbnet blev tegnet af gravør Friedrich Britze og officielt beskrevet i 1938 med ordene: &quot;''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''&quot; <br /> <br /> At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre, der går tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.<br /> <br /> Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.<br /> <br /> === Symbol på byens sammenhold ===<br /> Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “''samarbejdets ånd''”. Den skulle ifølge ham fremhæve både borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “''rørt og taknemmeligt''”. Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte forhenværende borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, beskrev den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhævede dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.<br /> <br /> === Borgmesterkædens anledninger ===<br /> Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.<br /> <br /> === En kæde, der taler sit eget sprog ===<br /> Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet ''borgmesterkæde'' bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “''snuppe borgmesterkæden''”, “''overdrage borgmesterkæden''”, “''kampen om borgmesterkæden''” og “''tage borgmesterkæden over hovedet''”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.<br /> <br /> === Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===<br /> Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &quot;''Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?''&quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.<br /> <br /> En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. <br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Århus Stiftstidende 2. januar 1956.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Borgmester &amp; byråd]]<br /> [[Kategori: Kommunal forvaltning]]<br /> <br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&diff=102982 2026-06-09T12:23:07Z

<p>CarolineHaugaard: /* Aarhus byvåben på medaljonerne */</p> <hr /> <div>[[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin '''borgmesterkæde''' som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Borgmesterkæden er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.<br /> <br /> Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).<br /> <br /> [[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]<br /> <br /> <br /> === Begyndelsen på en tradition ===<br /> Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. <br /> <br /> Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.<br /> <br /> === Tilblivelse ===<br /> Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. <br /> <br /> Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’''Pressejernet''’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. <br /> <br /> I [[Århus Stiftstidende]] fra den 27. juni 2007 kunne man læse om tilblivelsen af borgmesterkæden gennem Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “''Århus’ mindste og smukkeste detalje''”.<br /> Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. <br /> <br /> === Symbolik ===<br /> Kæden består af 19 medaljoner og et større vedhæng, der forestiller et anker. På hver af kædens medaljoner er [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]] indgraveret. På bagsiden af medaljonerne står navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.<br /> <br /> Ankeret er symbol på byens skytshelgen, Skt. Clemens. Dennes attribut er ankeret, som vi ser i vedhænget omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Traditionelt set er ankeret et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – derfor søfolkenes helgen. <br /> <br /> Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.<br /> <br /> === Aarhus byvåben på medaljonerne ===<br /> Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som ''bysegl''. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (eller seniores og senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. [[Rådmænd i Aarhus|Rådmænd]] (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at byseglet er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|byråd]]. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. <br /> <br /> ==== Byvåbnets betydning ====<br /> Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. <br /> <br /> Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. <br /> <br /> ==== Nuværende byvåben ====<br /> Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “''segl''” blev ændret til “''våben''”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &quot;''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''&quot; <br /> <br /> At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.<br /> Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.<br /> <br /> === Symbol på byens sammenhold ===<br /> Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “''samarbejdets ånd''”. Den skulle ifølge ham fremhæve både borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “''rørt og taknemmeligt''”. Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte forhenværende borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, beskrev den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhævede dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.<br /> <br /> === Borgmesterkædens anledninger ===<br /> Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.<br /> <br /> === En kæde, der taler sit eget sprog ===<br /> Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet ''borgmesterkæde'' bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “''snuppe borgmesterkæden''”, “''overdrage borgmesterkæden''”, “''kampen om borgmesterkæden''” og “''tage borgmesterkæden over hovedet''”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.<br /> <br /> === Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===<br /> Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &quot;''Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?''&quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.<br /> <br /> En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. <br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Århus Stiftstidende 2. januar 1956.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Borgmester &amp; byråd]]<br /> [[Kategori: Kommunal forvaltning]]<br /> <br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&diff=102981 2026-06-09T12:18:13Z

<p>CarolineHaugaard: /* Symbolik */</p> <hr /> <div>[[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin '''borgmesterkæde''' som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Borgmesterkæden er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.<br /> <br /> Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).<br /> <br /> [[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]<br /> <br /> <br /> === Begyndelsen på en tradition ===<br /> Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. <br /> <br /> Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.<br /> <br /> === Tilblivelse ===<br /> Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. <br /> <br /> Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’''Pressejernet''’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. <br /> <br /> I [[Århus Stiftstidende]] fra den 27. juni 2007 kunne man læse om tilblivelsen af borgmesterkæden gennem Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “''Århus’ mindste og smukkeste detalje''”.<br /> Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. <br /> <br /> === Symbolik ===<br /> Kæden består af 19 medaljoner og et større vedhæng, der forestiller et anker. På hver af kædens medaljoner er [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]] indgraveret. På bagsiden af medaljonerne står navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.<br /> <br /> Ankeret er symbol på byens skytshelgen, Skt. Clemens. Dennes attribut er ankeret, som vi ser i vedhænget omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Traditionelt set er ankeret et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – derfor søfolkenes helgen. <br /> <br /> Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.<br /> <br /> === Aarhus byvåben på medaljonerne ===<br /> Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at byseglet er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. <br /> <br /> ==== Byvåbnets betydning ====<br /> Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. <br /> <br /> Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. <br /> <br /> ==== Nuværende byvåben ====<br /> Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “''segl''” blev ændret til “''våben''”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &quot;''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''&quot; <br /> <br /> At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.<br /> Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.<br /> <br /> === Symbol på byens sammenhold ===<br /> Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “''samarbejdets ånd''”. Den skulle ifølge ham fremhæve både borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “''rørt og taknemmeligt''”. Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte forhenværende borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, beskrev den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhævede dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.<br /> <br /> === Borgmesterkædens anledninger ===<br /> Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.<br /> <br /> === En kæde, der taler sit eget sprog ===<br /> Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet ''borgmesterkæde'' bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “''snuppe borgmesterkæden''”, “''overdrage borgmesterkæden''”, “''kampen om borgmesterkæden''” og “''tage borgmesterkæden over hovedet''”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.<br /> <br /> === Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===<br /> Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &quot;''Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?''&quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.<br /> <br /> En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. <br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Århus Stiftstidende 2. januar 1956.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Borgmester &amp; byråd]]<br /> [[Kategori: Kommunal forvaltning]]<br /> <br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&diff=102978 2026-06-09T12:00:51Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>[[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin '''borgmesterkæde''' som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Borgmesterkæden er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.<br /> <br /> Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).<br /> <br /> [[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]<br /> <br /> <br /> === Begyndelsen på en tradition ===<br /> Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. <br /> <br /> Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.<br /> <br /> === Tilblivelse ===<br /> Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. <br /> <br /> Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’''Pressejernet''’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. <br /> <br /> I [[Århus Stiftstidende]] fra den 27. juni 2007 kunne man læse om tilblivelsen af borgmesterkæden gennem Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “''Århus’ mindste og smukkeste detalje''”.<br /> Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. <br /> <br /> === Symbolik ===<br /> Kæden består af 19 medaljoner med [[Aarhus byvåben]] og et større vedhæng, der forestiller et anker. På hver af kædens medaljoner er byvåbnet indgravere. På bagsiden af medaljonerne står navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.<br /> <br /> Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (ankeret) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.<br /> <br /> === Aarhus byvåben på medaljonerne ===<br /> Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at byseglet er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. <br /> <br /> ==== Byvåbnets betydning ====<br /> Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. <br /> <br /> Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. <br /> <br /> ==== Nuværende byvåben ====<br /> Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “''segl''” blev ændret til “''våben''”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &quot;''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''&quot; <br /> <br /> At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.<br /> Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.<br /> <br /> === Symbol på byens sammenhold ===<br /> Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “''samarbejdets ånd''”. Den skulle ifølge ham fremhæve både borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “''rørt og taknemmeligt''”. Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte forhenværende borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, beskrev den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhævede dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.<br /> <br /> === Borgmesterkædens anledninger ===<br /> Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.<br /> <br /> === En kæde, der taler sit eget sprog ===<br /> Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet ''borgmesterkæde'' bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “''snuppe borgmesterkæden''”, “''overdrage borgmesterkæden''”, “''kampen om borgmesterkæden''” og “''tage borgmesterkæden over hovedet''”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.<br /> <br /> === Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===<br /> Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &quot;''Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?''&quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.<br /> <br /> En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. <br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Århus Stiftstidende 2. januar 1956.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Borgmester &amp; byråd]]<br /> [[Kategori: Kommunal forvaltning]]<br /> <br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&diff=102976 2026-06-09T11:49:23Z

<p>CarolineHaugaard: /* Symbol på byens sammenhold */</p> <hr /> <div>[[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin '''borgmesterkæde''' som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Borgmesterkæden er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.<br /> <br /> Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).<br /> <br /> [[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]<br /> <br /> <br /> === Begyndelsen på en tradition ===<br /> Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. <br /> <br /> Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.<br /> <br /> === Tilblivelse ===<br /> Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. <br /> <br /> Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’''Pressejernet''’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. <br /> <br /> I en artikel i Århus Stiftstidende fra 27. juni 2007 blev borgmesterkæden viet en hel side. Her gengives Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “''Århus’ mindste og smukkeste detalje''”.<br /> Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. <br /> <br /> === Symbolik ===<br /> Kæden består af 19 medaljoner med Aarhus byvåben og et større vedhæng, der forestiller et anker. Kædens medaljoner er indgraveret med [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]], og på bagsiden er navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode indgraveret siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.<br /> <br /> Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (et anker) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.<br /> <br /> === Aarhus byvåben på medaljonerne ===<br /> Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at byseglet er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. <br /> <br /> ==== Byvåbnets betydning ====<br /> Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. <br /> <br /> Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. <br /> <br /> ==== Nuværende byvåben ====<br /> Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “''segl''” blev ændret til “''våben''”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &quot;''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''&quot; <br /> <br /> At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.<br /> Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.<br /> <br /> === Symbol på byens sammenhold ===<br /> Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “''samarbejdets ånd''”. Den skulle ifølge ham fremhæve både borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “''rørt og taknemmeligt''”. Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte forhenværende borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, beskrev den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhævede dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.<br /> <br /> === Borgmesterkædens anledninger ===<br /> Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.<br /> <br /> === En kæde, der taler sit eget sprog ===<br /> Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet ''borgmesterkæde'' bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “''snuppe borgmesterkæden''”, “''overdrage borgmesterkæden''”, “''kampen om borgmesterkæden''” og “''tage borgmesterkæden over hovedet''”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.<br /> <br /> === Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===<br /> Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &quot;''Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?''&quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.<br /> <br /> En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. <br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Århus Stiftstidende 2. januar 1956.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Borgmester &amp; byråd]]<br /> [[Kategori: Kommunal forvaltning]]<br /> <br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&diff=102975 2026-06-09T11:48:01Z

<p>CarolineHaugaard: /* Symbol på byens sammenhold */</p> <hr /> <div>[[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin '''borgmesterkæde''' som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Borgmesterkæden er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.<br /> <br /> Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).<br /> <br /> [[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]<br /> <br /> <br /> === Begyndelsen på en tradition ===<br /> Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. <br /> <br /> Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.<br /> <br /> === Tilblivelse ===<br /> Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. <br /> <br /> Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’''Pressejernet''’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. <br /> <br /> I en artikel i Århus Stiftstidende fra 27. juni 2007 blev borgmesterkæden viet en hel side. Her gengives Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “''Århus’ mindste og smukkeste detalje''”.<br /> Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. <br /> <br /> === Symbolik ===<br /> Kæden består af 19 medaljoner med Aarhus byvåben og et større vedhæng, der forestiller et anker. Kædens medaljoner er indgraveret med [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]], og på bagsiden er navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode indgraveret siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.<br /> <br /> Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (et anker) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.<br /> <br /> === Aarhus byvåben på medaljonerne ===<br /> Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at byseglet er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. <br /> <br /> ==== Byvåbnets betydning ====<br /> Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. <br /> <br /> Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. <br /> <br /> ==== Nuværende byvåben ====<br /> Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “''segl''” blev ændret til “''våben''”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &quot;''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''&quot; <br /> <br /> At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.<br /> Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.<br /> <br /> === Symbol på byens sammenhold ===<br /> Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “''samarbejdets ånd''”. Den skulle ifølge ham fremhæve både borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “''rørt og taknemmeligt''”. Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte tidl. borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, beskrev den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhævede dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.<br /> <br /> === Borgmesterkædens anledninger ===<br /> Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.<br /> <br /> === En kæde, der taler sit eget sprog ===<br /> Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet ''borgmesterkæde'' bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “''snuppe borgmesterkæden''”, “''overdrage borgmesterkæden''”, “''kampen om borgmesterkæden''” og “''tage borgmesterkæden over hovedet''”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.<br /> <br /> === Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===<br /> Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &quot;''Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?''&quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.<br /> <br /> En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. <br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Århus Stiftstidende 2. januar 1956.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Borgmester &amp; byråd]]<br /> [[Kategori: Kommunal forvaltning]]<br /> <br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&diff=102955 2026-06-09T10:13:37Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>[[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin '''borgmesterkæde''' som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Borgmesterkæden er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.<br /> <br /> Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).<br /> <br /> [[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]<br /> <br /> <br /> === Begyndelsen på en tradition ===<br /> Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. <br /> <br /> Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.<br /> <br /> === Tilblivelse ===<br /> Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. <br /> <br /> Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’''Pressejernet''’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. <br /> <br /> I en artikel i Århus Stiftstidende fra 27. juni 2007 blev borgmesterkæden viet en hel side. Her gengives Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “''Århus’ mindste og smukkeste detalje''”.<br /> Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. <br /> <br /> === Symbolik ===<br /> Kæden består af 19 medaljoner med Aarhus byvåben og et større vedhæng, der forestiller et anker. Kædens medaljoner er indgraveret med [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]], og på bagsiden er navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode indgraveret siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.<br /> <br /> Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (et anker) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.<br /> <br /> === Aarhus byvåben på medaljonerne ===<br /> Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at byseglet er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. <br /> <br /> ==== Byvåbnets betydning ====<br /> Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. <br /> <br /> Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. <br /> <br /> ==== Nuværende byvåben ====<br /> Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “''segl''” blev ændret til “''våben''”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &quot;''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''&quot; <br /> <br /> At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.<br /> Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.<br /> <br /> === Symbol på byens sammenhold ===<br /> Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “''samarbejdets ånd''”. Den skulle ifølge ham både fremhæve borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “''rørt og taknemmeligt''”. Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte den afgående borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed – både i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, knytter ligeledes ord til kædens symbolik. I et Facebook-opslag fra den 6. december 2024 beskriver han den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhæver dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.<br /> <br /> === Borgmesterkædens anledninger ===<br /> Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.<br /> <br /> === En kæde, der taler sit eget sprog ===<br /> Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet ''borgmesterkæde'' bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “''snuppe borgmesterkæden''”, “''overdrage borgmesterkæden''”, “''kampen om borgmesterkæden''” og “''tage borgmesterkæden over hovedet''”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.<br /> <br /> === Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===<br /> Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &quot;''Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?''&quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.<br /> <br /> En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. <br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Århus Stiftstidende 2. januar 1956.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Borgmester &amp; byråd]]<br /> [[Kategori: Kommunal forvaltning]]<br /> <br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&diff=102944 2026-06-09T09:02:10Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>[[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin '''borgmesterkæde''' som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Borgmesterkæden er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.<br /> <br /> Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).<br /> <br /> [[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]<br /> <br /> <br /> === Begyndelsen på en tradition ===<br /> Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. <br /> <br /> Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.<br /> <br /> === Tilblivelse ===<br /> Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. <br /> <br /> Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’''Pressejernet''’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. <br /> <br /> I en artikel i Århus Stiftstidende fra 27. juni 2007 blev borgmesterkæden viet en hel side. Her gengives Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “''Århus’ mindste og smukkeste detalje''”.<br /> Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. <br /> <br /> === Symbolik ===<br /> Kæden består af 19 medaljoner med Aarhus byvåben og et større vedhæng, der forestiller et anker. Kædens medaljoner er indgraveret med [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]], og på bagsiden er navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode indgraveret siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.<br /> <br /> Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (et anker) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.<br /> <br /> === Aarhus byvåben på medaljonerne ===<br /> Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at '''byseglet''' er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. <br /> <br /> ==== Byvåbnets betydning ====<br /> Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. <br /> <br /> Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. <br /> <br /> ==== Nuværende byvåben ====<br /> Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “''segl''” blev ændret til “''våben''”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &quot;''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''&quot; <br /> <br /> At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.<br /> Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.<br /> <br /> === Symbol på byens sammenhold ===<br /> Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “''samarbejdets ånd''”. Den skulle ifølge ham både fremhæve borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “''rørt og taknemmeligt''”. Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte den afgående borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed – både i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, knytter ligeledes ord til kædens symbolik. I et Facebook-opslag fra den 6. december 2024 beskriver han den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhæver dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.<br /> <br /> === Borgmesterkædens anledninger ===<br /> Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.<br /> <br /> === En kæde, der taler sit eget sprog ===<br /> Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet ''borgmesterkæde'' bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “''snuppe borgmesterkæden''”, “''overdrage borgmesterkæden''”, “''kampen om borgmesterkæden''” og “''tage borgmesterkæden over hovedet''”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.<br /> <br /> === Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===<br /> Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &quot;''Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?''&quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.<br /> <br /> En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. <br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Århus Stiftstidende 2. januar 1956.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Borgmester &amp; byråd]]<br /> [[Kategori: Kommunal forvaltning]]<br /> <br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&diff=102942 2026-06-09T08:35:54Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>'''Borgmesterkæde''' er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. [[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin borgmesterkæde som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.<br /> <br /> Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).<br /> <br /> [[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]<br /> <br /> <br /> === Begyndelsen på en tradition ===<br /> Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. <br /> <br /> Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.<br /> <br /> === Tilblivelse ===<br /> Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. <br /> <br /> Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’''Pressejernet''’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. <br /> <br /> I en artikel i Århus Stiftstidende fra 27. juni 2007 blev borgmesterkæden viet en hel side. Her gengives Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “''Århus’ mindste og smukkeste detalje''”.<br /> Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. <br /> <br /> === Symbolik ===<br /> Kæden består af 19 medaljoner med Aarhus byvåben og et større vedhæng, der forestiller et anker. Kædens medaljoner er indgraveret med [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]], og på bagsiden er navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode indgraveret siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.<br /> <br /> Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (et anker) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.<br /> <br /> === Aarhus byvåben på medaljonerne ===<br /> Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at '''byseglet''' er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. <br /> <br /> ==== Byvåbnets betydning ====<br /> Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. <br /> <br /> Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. <br /> <br /> ==== Nuværende byvåben ====<br /> Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “''segl''” blev ændret til “''våben''”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &quot;''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''&quot; <br /> <br /> At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.<br /> Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.<br /> <br /> === Symbol på byens sammenhold ===<br /> Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “''samarbejdets ånd''”. Den skulle ifølge ham både fremhæve borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “''rørt og taknemmeligt''”. Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte den afgående borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed – både i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, knytter ligeledes ord til kædens symbolik. I et Facebook-opslag fra den 6. december 2024 beskriver han den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhæver dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.<br /> <br /> === Borgmesterkædens anledninger ===<br /> Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.<br /> <br /> === En kæde, der taler sit eget sprog ===<br /> Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet ''borgmesterkæde'' bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “''snuppe borgmesterkæden''”, “''overdrage borgmesterkæden''”, “''kampen om borgmesterkæden''” og “''tage borgmesterkæden over hovedet''”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.<br /> <br /> === Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===<br /> Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &quot;''Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?''&quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.<br /> <br /> En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. <br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Århus Stiftstidende 2. januar 1956.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Borgmester &amp; byråd]]<br /> [[Kategori: Kommunal forvaltning]]<br /> <br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&diff=102941 2026-06-09T08:35:03Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>'''Borgmesterkæde''' er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. [[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin borgmesterkæde som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.<br /> <br /> Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).<br /> <br /> [[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]<br /> <br /> <br /> === Begyndelsen på en tradition ===<br /> Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. <br /> <br /> Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.<br /> <br /> === Tilblivelse ===<br /> Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. <br /> <br /> Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’''Pressejernet''’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. <br /> <br /> I en artikel i Århus Stiftstidende fra 27. juni 2007 blev borgmesterkæden viet en hel side. Her gengives Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “''Århus’ mindste og smukkeste detalje''”.<br /> Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. <br /> <br /> === Symbolik ===<br /> Kæden består af 19 medaljoner med Aarhus byvåben og et større vedhæng, der forestiller et anker. Kædens medaljoner er indgraveret med [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]], og på bagsiden er navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode indgraveret siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.<br /> <br /> Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (et anker) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.<br /> <br /> === Aarhus byvåben på medaljonerne ===<br /> Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at '''byseglet''' er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. <br /> <br /> == Byvåbnets betydning ==<br /> Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. <br /> <br /> Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. <br /> <br /> == Nuværende byvåben ==<br /> Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “''segl''” blev ændret til “''våben''”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &quot;''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''&quot; <br /> <br /> At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.<br /> Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.<br /> <br /> === Symbol på byens sammenhold ===<br /> Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “''samarbejdets ånd''”. Den skulle ifølge ham både fremhæve borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “''rørt og taknemmeligt''”. Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte den afgående borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed – både i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, knytter ligeledes ord til kædens symbolik. I et Facebook-opslag fra den 6. december 2024 beskriver han den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhæver dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.<br /> <br /> === Borgmesterkædens anledninger ===<br /> Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.<br /> <br /> === En kæde, der taler sit eget sprog ===<br /> Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet ''borgmesterkæde'' bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “''snuppe borgmesterkæden''”, “''overdrage borgmesterkæden''”, “''kampen om borgmesterkæden''” og “''tage borgmesterkæden over hovedet''”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.<br /> <br /> === Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===<br /> Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &quot;''Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?''&quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.<br /> <br /> En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. <br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Århus Stiftstidende 2. januar 1956.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Borgmester &amp; byråd]]<br /> [[Kategori: Kommunal forvaltning]]<br /> <br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&diff=102940 2026-06-09T08:34:00Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>'''Borgmesterkæde''' er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. [[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin borgmesterkæde som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.<br /> <br /> Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).<br /> <br /> [[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]<br /> <br /> <br /> === Starten på en tradition ===<br /> Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. <br /> <br /> Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.<br /> <br /> === Tilblivelse ===<br /> Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. <br /> <br /> Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’''Pressejernet''’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. <br /> <br /> I en artikel i Århus Stiftstidende fra 27. juni 2007 blev borgmesterkæden viet en hel side. Her gengives Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “''Århus’ mindste og smukkeste detalje''”.<br /> Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. <br /> <br /> === Symbolik og æstetik ===<br /> Kæden består af 19 medaljoner med Aarhus byvåben og et større vedhæng, der forestiller et anker. Kædens medaljoner er indgraveret med [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]], og på bagsiden er navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode indgraveret siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.<br /> <br /> Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (et anker) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.<br /> <br /> === Aarhus byvåben på medaljonerne ===<br /> Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at '''byseglet''' er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. <br /> <br /> == Byvåbnets betydning ==<br /> Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. <br /> <br /> Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. <br /> <br /> == Nuværende byvåben ==<br /> Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “''segl''” blev ændret til “''våben''”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &quot;''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''&quot; <br /> <br /> At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.<br /> Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.<br /> <br /> === Symbol på byens sammenhold ===<br /> Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “''samarbejdets ånd''”. Den skulle ifølge ham både fremhæve borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “''rørt og taknemmeligt''”. Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte den afgående borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed – både i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, knytter ligeledes ord til kædens symbolik. I et Facebook-opslag fra den 6. december 2024 beskriver han den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhæver dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.<br /> <br /> === Borgmesterkædens anledninger ===<br /> Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.<br /> <br /> === En kæde, der taler sit eget sprog ===<br /> Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet ''borgmesterkæde'' bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “''snuppe borgmesterkæden''”, “''overdrage borgmesterkæden''”, “''kampen om borgmesterkæden''” og “''tage borgmesterkæden over hovedet''”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.<br /> <br /> === Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===<br /> Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &quot;''Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?''&quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.<br /> <br /> En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. <br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Århus Stiftstidende 2. januar 1956.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Borgmester &amp; byråd]]<br /> [[Kategori: Kommunal forvaltning]]<br /> <br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&diff=102937 2026-06-09T08:01:53Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>'''Borgmesterkæde''' er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus, skænket af erhvervslivet i 1955.<br /> <br /> [[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]<br /> <br /> <br /> === Borgmesterkæden ===<br /> [[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin borgmesterkæde som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.<br /> Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).<br /> <br /> === Modtagelse af kæden ===<br /> Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. <br /> <br /> Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.<br /> <br /> === Kædens tilblivelse ===<br /> Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. Hans formsprog var både originalt og smukt, og gennem karrieren udviklede hans stil sig fra funktionalismens rene, stramme linjer til et mere rundt og organisk formsprog. <br /> <br /> Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Flere af hans værker er af så høj kvalitet, at de i dag er repræsenteret på førende kunst- og industrimuseer verden over. Den voksende succes førte til travlhed, da værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’''Pressejernet''’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. <br /> <br /> I en artikel i Århus Stiftstidende fra 27. juni 2007 blev borgmesterkæden viet en hel side. Her fortælles om Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “''Århus’ mindste og smukkeste detalje''”.<br /> Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus’ bugt. Kædens medaljoner er indgraveret med [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]], og på bagsiden er navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode indgraveret siden 1956.<br /> <br /> === Symbolik og æstetik ===<br /> Kæden består af 19 medaljoner med Aarhus byvåben og et større vedhæng, der forestiller et anker. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.<br /> <br /> Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (et anker) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.<br /> <br /> === Aarhus byvåben på medaljonerne ===<br /> Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Dette markerer en udvikling, hvor det ikke længere kun var den kongeligt udnævnte foged, der udøvede myndighed, men hvor der også fandtes et råd som udtryk for borgernes indflydelse. Desværre vides der kun meget lidt om byrådet i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) første gang optræder i 1395. Det er sandsynligt, at '''byseglet''' netop er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. <br /> <br /> Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. <br /> Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. <br /> <br /> Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “''segl''” blev ændret til “''våben''”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &quot;''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''&quot; <br /> <br /> At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.<br /> Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.<br /> <br /> === Symbol på byens sammenhold ===<br /> Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “''samarbejdets ånd''”. Den skulle ifølge ham både fremhæve borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “''rørt og taknemmeligt''”. Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte den afgående borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed – både i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, knytter ligeledes ord til kædens symbolik. I et Facebook-opslag fra den 6. december 2024 beskriver han den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhæver dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.<br /> <br /> === Borgmesterkædens anledninger ===<br /> Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.<br /> <br /> === En kæde, der taler sit eget sprog ===<br /> Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet “borgmesterkæde” bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “snuppe borgmesterkæden”, “overdrage borgmesterkæden”, “kampen om borgmesterkæden” og “tage borgmesterkæden over hovedet”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at “borgmesterkæden” i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Århus Stiftstidende 2. januar 1956.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Borgmester &amp; byråd]]<br /> [[Kategori: Kommunal forvaltning]]<br /> <br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peder_Jensen_Laasbye_(1681-1760)&diff=102932 2026-06-04T08:25:38Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>'''Peder Jensen Laasbye''' (født i 1681, død i 1760) var [[borgmester i Aarhus]] i perioden 1735-1760.<br /> <br /> Peder Jensen Laasbye tog [[borgerskab]] som købmand i Aarhus i 1709. Han blev [[Kæmnere i Aarhus|kæmner]] i byen i 1722 og udnævnt til viceborgmester i 1733. To år senere, den 21. november 1735, blev han udnævnt til borgmester.<br /> <br /> Han var desuden kirkeværge for [[Vor Frue Kirke]].<br /> <br /> ===Privatliv===<br /> Peder Jensen Laasbye var søn af borgmester i Aarhus [[Jens Rasmussen Laasbye]] og hustru Maren Jensdatter Winther.<br /> <br /> Han blev den 7. januar 1710 gift med Maren Friis Nielsdatter Ipsen (1688-1732), datter af købmand i Aarhus [[Niels Nielsen Ipsen]] og hustru Margrethe Henrichsdatter Blichfeld.<br /> <br /> Peder Jensen Laasbye blev far til børnene Karen Friis Pedersdatter Laasbye (1715-1787) og købmand [[Jens Pedersen Laasbye (1717-1787)]]. Begge forblev ugifte livet igennem.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941<br /> <br /> [[Kategori:Embedsmænd]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterg%C3%A5rden_(Den_Gamle_By)&diff=102931 2026-06-04T06:44:24Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>[[Fil:Borgmestergården.jpg|450px|thumb|right|Borgmestergården i Den Gamle By]]<br /> Borgmestergården, tidligere kendt som '''Den Secherske Gård''', blev opført i 1597 på [[Lille Torv]] ved hjørnet af [[Immervad]] og [[Vestergade]] – præcis dér, hvor [[Magasin du Nord|Magasin]] ligger i dag. Den historiske købmandsgård havde adressen [[Lille Torv 1-3]]. <br /> <br /> I dag kan Borgmestergården opleves i [[Den Gamle By]], men forinden denne beliggenhed blev den første gang genopført i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]] som en del af bevaringen af byens kulturhistorie.<br /> <br /> === Ejet af byens borgmestre omkring 1700 ===<br /> Borgmestergården er bygget i 1597 af rådmand Niels Christensen Skriver og hans hustru Citzel Persdotter. Det er en trefløjet bindingsværksgård i oprindelig tre (nu to) stokværk med udkragende stokværk båret af konsolknægte. Tavlene er udmurede med mønstermurværk. Til gården svalegang langs alle tre fløje.<br /> <br /> Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter var den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker, indtil den blev revet ned i 1908, genopført ved Landsudstillingen 1909 og senere opført i Den Gamle By. <br /> <br /> Navnet &quot;Borgmestergården&quot; henviser til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen ( - 1678)|Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Jensen Laasbye (1681-1760)|Peder Laasbye]] (solgte 1736).<br /> <br /> Borgmestergården fik navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” på Landsudstillingen i 1909, da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Den gik også under navnet den Secherske Gård, da den fra midt 1800-tallet tilhørte familien Secher ([[Hans Secher]]). En af gårdens sidste lejere var Boghandler [[Jacob Zeuner (1840-1911)|Jacob Zeuner]], der etablerede sin [[Zeuner A/S|boghandel]] i gården i 1871.<br /> <br /> === Landsudstillingen (1909) ===<br /> Tankerne om at flytte borgmestergården fra Lille Torv gik flere år tilbage, og i [[Århus Stiftstidende]] fra 1903, findes en artikel om murermester [[Christian Jensen]], der netop havde købt den store Secherske ejendom. Jensen havde planlagt opførelsen af en stor moderne forretningsejendom, der skulle pryde byen. Jensen havde også tilbudt at rykke denne nye bygning så meget, at det vil give 150 kvm af den dyreste grund i byen og samtidig skaffe torvet en udvidelse og give bedre færdsels vilkår. Byen ønskede en ny og moderne bygning: ”''i stedet for den gamle grimme der nu står der''” (Århus Stiftstidende 1903). Men det skulle ikke være sådan ligetil at få revet den gamle Secherske gård ned. En vrangvillig sundhedskommission skulle i første gang komme mellem Jensen og hans fremtidsplaner for Aarhus. <br /> I Århus Stiftstidende fra april 1908 kunne man læse, at den Secherske gård skulle flytte og her mente ”''stemmer fra publikum''” at gården på Lille Torv skulle til [[Vennelystparken|Vennelyst]]. I september samme år bragte Århus Stiftstidende en artikel ”''Det Aarhus der forsvinder''”, hvori de beskrev, at lejerne nu var begyndt at rykke ud af ejendommen, men at selve ejendommen ville genopstå ved Landsudstillingen 1909.<br /> <br /> === Arbejdet med nedtagningen og genopførelsen ===<br /> Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]], translatør [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] og arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)|Sophus Frederik Kühnel]], samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe '''renæssancegården''' som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen.<br /> <br /> Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med museumsassistent ved Nationalmuseet, Christian Axel Jensen, der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Chr. Axel Jensen var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.<br /> <br /> Det hele skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Og da Kühnels unge arkitektstuderende ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”''Haster! Haster! Haster!''”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|Marcus Bech Fritz]] blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl. <br /> <br /> Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]]. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret. Kühnel fungerede som Den Gamle Borgmestergårds arkitekt frem til 1923.<br /> <br /> === Den Gamle By ===<br /> I 1913 (indviet 1914) blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende [[Det Jydske Haveselskab|Det Jydske Haveselskab]] (nuværende [[Botanisk Have]]), hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til [[Den Gamle By]]. Borgmestergården er stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade.<br /> <br /> Brugen af gården er – ud over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor.<br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Birgitte Kjær og Bue Beck<br /> *Peter Holm: ”Den gamle By” i Aarhus. Aarhus 1951<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Kulturinstitutioner]]<br /> [[Kategori: Turistvæsen]]<br /> [[Kategori: Arkitektur]]<br /> [[Kategori:Det 20. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&diff=102924 2026-06-03T09:19:20Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]]; <br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center= 56.152022, 10.206220<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus. I dag ligger teatret [[Svalegangen]] i bygningen.<br /> <br /> Kasino-teater blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. Det blev opført efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.<br /> <br /> Kasino var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.<br /> Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier. <br /> <br /> Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede [[Danmarks Radio i Aarhus|Danmarks Radio]] ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. Siden 1982 har teatret '''Svalegangen''' haft til huse i bygningen. <br /> <br /> <br /> === Storbyvarieté med &quot;American Bar&quot; ===<br /> Kasino-teatret blev udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.<br /> <br /> === Marinius Olsens teaterdrøm ===<br /> Historien om teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i [[Kystpavillonen]]. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke kun lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino”, med den dygtige Kühnel som sin arkitekt. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke. <br /> <br /> === Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===<br /> Den 10. december 1940 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: &quot;''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''&quot;.<br /> To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Christian Glatved, der var direktør for en række sommerrevyer, var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.<br /> <br /> === Det folkelige teater ===<br /> I 1900 blev [[Aarhus Teater]] indviet og fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på mange måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. <br /> <br /> '''Kühnel''' og '''Kampmann''' var begge store arkitekter i perioden, hvilket de to teatre også afspejler. Deres arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets store, smukke og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have haft betydning for, at Kühnel i eftertidens øjne muligvis har stået lidt i baggrunden af denne. Sådan var det ikke i begyndelse af 1900-tallet, hvor både Kasino og Aarhus Teater blev opført. På dette tidspunkt vidste alle hvem Kühnel var og der var stor opbakning omkring ham som arkitekt. Faktisk var det sådan, at da Aarhus Teater skulle tegnes og bygges opstod der diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning - der var flere, der ønskede Kühnel som arkitekt for teaterbygningen, eller i det mindste en arkitektkonkurrence. Kühnel responderede på dette og svarede, at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.<br /> <br /> ==== &quot;En munter pendant til den litterære borg&quot; ====<br /> Ved åbningen af '''Det Ny Casino''' i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.<br /> <br /> I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.<br /> <br /> === En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===<br /> I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt bygningen ganske særlig – samt havde den en bevæget og bemærkelsesværdig historie.<br /> <br /> Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men understreger også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteater.<br /> <br /> At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.<br /> <br /> === Direktører og forpagtere ===<br /> * 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]]. <br /> * 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.<br /> * 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.<br /> * 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.<br /> <br /> ===Se også===<br /> *[[Teatre i Aarhus]]<br /> <br /> ===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Aarhus Amtstidende, 31. oktober 1942, &quot;Den gik ikke paa Kasino - Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow&quot;<br /> *Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, &quot;KASINO&quot;<br /> *Aarhus Stiftstidende, 10. december 1940, i anledning af teatrets 40-års jubilæum<br /> *Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/<br /> *John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110<br /> *Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1990, &quot;Kasino&quot;<br /> *Slaegtsbibliotek.dk, &quot;Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994&quot;, Side 49-80<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil &amp; idræt]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&diff=102923 2026-06-03T09:18:20Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]]; <br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center= 56.152022, 10.206220<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus. I dag ligger teatret [[Svalegangen]] i bygningen.<br /> <br /> Kasino-teater blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. Det blev opført efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.<br /> <br /> Kasino var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.<br /> Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier. <br /> <br /> Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. Siden 1982 har teatret Svalegangen haft til huse i bygningen. <br /> <br /> <br /> === Storbyvarieté med &quot;American Bar&quot; ===<br /> Kasino-teatret blev udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.<br /> <br /> === Marinius Olsens teaterdrøm ===<br /> Historien om teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i [[Kystpavillonen]]. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke kun lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino”, med den dygtige Kühnel som sin arkitekt. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke. <br /> <br /> === Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===<br /> Den 10. december 1940 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: &quot;''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''&quot;.<br /> To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Christian Glatved, der var direktør for en række sommerrevyer, var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.<br /> <br /> === Det folkelige teater ===<br /> I 1900 blev [[Aarhus Teater]] indviet og fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på mange måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. <br /> <br /> '''Kühnel''' og '''Kampmann''' var begge store arkitekter i perioden, hvilket de to teatre også afspejler. Deres arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets store, smukke og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have haft betydning for, at Kühnel i eftertidens øjne muligvis har stået lidt i baggrunden af denne. Sådan var det ikke i begyndelse af 1900-tallet, hvor både Kasino og Aarhus Teater blev opført. På dette tidspunkt vidste alle hvem Kühnel var og der var stor opbakning omkring ham som arkitekt. Faktisk var det sådan, at da Aarhus Teater skulle tegnes og bygges opstod der diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning - der var flere, der ønskede Kühnel som arkitekt for teaterbygningen, eller i det mindste en arkitektkonkurrence. Kühnel responderede på dette og svarede, at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.<br /> <br /> ==== &quot;En munter pendant til den litterære borg&quot; ====<br /> Ved åbningen af '''Det Ny Casino''' i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.<br /> <br /> I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.<br /> <br /> === En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===<br /> I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt bygningen ganske særlig – samt havde den en bevæget og bemærkelsesværdig historie.<br /> <br /> Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men understreger også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteater.<br /> <br /> At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.<br /> <br /> === Direktører og forpagtere ===<br /> * 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]]. <br /> * 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.<br /> * 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.<br /> * 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.<br /> <br /> ===Se også===<br /> *[[Teatre i Aarhus]]<br /> <br /> ===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Aarhus Amtstidende, 31. oktober 1942, &quot;Den gik ikke paa Kasino - Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow&quot;<br /> *Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, &quot;KASINO&quot;<br /> *Aarhus Stiftstidende, 10. december 1940, i anledning af teatrets 40-års jubilæum<br /> *Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/<br /> *John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110<br /> *Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1990, &quot;Kasino&quot;<br /> *Slaegtsbibliotek.dk, &quot;Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994&quot;, Side 49-80<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil &amp; idræt]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&diff=102920 2026-06-03T08:05:39Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]]; <br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center= 56.152022, 10.206220<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.<br /> <br /> Kasino-teater blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. Det blev opført efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.<br /> <br /> Kasino var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.<br /> Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier. <br /> <br /> Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. <br /> <br /> Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.<br /> <br /> === Storbyvarieté med &quot;American Bar&quot; ===<br /> Kasino-teatret blev udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.<br /> <br /> === Marinius Olsens teaterdrøm ===<br /> Historien om teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i [[Kystpavillonen]]. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke kun lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino”, med den dygtige Kühnel som sin arkitekt. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke. <br /> <br /> === Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===<br /> Den 10. december 1940 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: &quot;''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''&quot;.<br /> To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Christian Glatved, der var direktør for en række sommerrevyer, var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.<br /> <br /> === Det folkelige teater ===<br /> I 1900 blev [[Aarhus Teater]] indviet og fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på mange måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. <br /> <br /> '''Kühnel''' og '''Kampmann''' var begge store arkitekter i perioden, hvilket de to teatre også afspejler. Deres arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets store, smukke og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have haft betydning for, at Kühnel i eftertidens øjne muligvis har stået lidt i baggrunden af denne. Sådan var det ikke i begyndelse af 1900-tallet, hvor både Kasino og Aarhus Teater blev opført. På dette tidspunkt vidste alle hvem Kühnel var og der var stor opbakning omkring ham som arkitekt. Faktisk var det sådan, at da Aarhus Teater skulle tegnes og bygges opstod der diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning - der var flere, der ønskede Kühnel som arkitekt for teaterbygningen, eller i det mindste en arkitektkonkurrence. Kühnel responderede på dette og svarede, at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.<br /> <br /> ==== &quot;En munter pendant til den litterære borg&quot; ====<br /> Ved åbningen af '''Det Ny Casino''' i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.<br /> <br /> I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.<br /> <br /> === En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===<br /> I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt bygningen ganske særlig – samt havde den en bevæget og bemærkelsesværdig historie.<br /> <br /> Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men understreger også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteater.<br /> <br /> At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.<br /> <br /> === Direktører og forpagtere ===<br /> * 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]]. <br /> * 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.<br /> * 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.<br /> * 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.<br /> <br /> ===Se også===<br /> *[[Teatre i Aarhus]]<br /> <br /> ===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Aarhus Amtstidende, 31. oktober 1942, &quot;Den gik ikke paa Kasino - Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow&quot;<br /> *Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, &quot;KASINO&quot;<br /> *Aarhus Stiftstidende, 10. december 1940, i anledning af teatrets 40-års jubilæum<br /> *Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/<br /> *John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110<br /> *Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1990, &quot;Kasino&quot;<br /> *Slaegtsbibliotek.dk, &quot;Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994&quot;, Side 49-80<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil &amp; idræt]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&diff=102915 2026-06-03T07:29:51Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]]; <br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center= 56.152022, 10.206220<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.<br /> <br /> Kasino-teater blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. Det blev opført efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.<br /> <br /> Kasino var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.<br /> Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier. <br /> <br /> Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. <br /> <br /> Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.<br /> <br /> === Storbyvarieté med &quot;American Bar&quot; ===<br /> Kasino-teatret blev udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.<br /> <br /> === Marinius Olsens teaterdrøm ===<br /> Historien om teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i [[Kystpavillonen]]. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke kun lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino”, med den dygtige Kühnel som sin arkitekt. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke. <br /> <br /> === Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===<br /> Den 10. december 1940 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: &quot;''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''&quot;.<br /> To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør [[Chr. Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.<br /> <br /> === Det folkelige teater ===<br /> I 1900 blev [[Aarhus Teater]] indviet og fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på mange måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. <br /> <br /> '''Kühnel''' og '''Kampmann''' var begge store arkitekter i perioden, hvilket de to teatre også afspejler. Deres arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets store, smukke og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have haft betydning for, at Kühnel i eftertidens øjne muligvis har stået lidt i baggrunden af denne. Sådan var det ikke i begyndelse af 1900-tallet, hvor både Kasino og Aarhus Teater blev opført. På dette tidspunkt vidste alle hvem Kühnel var og der var stor opbakning omkring ham som arkitekt. Faktisk var det sådan, at da Aarhus Teater skulle tegnes og bygges opstod der diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning - der var flere, der ønskede Kühnel som arkitekt for teaterbygningen, eller i det mindste en arkitektkonkurrence. Kühnel responderede på dette og svarede, at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.<br /> <br /> ==== &quot;En munter pendant til den litterære borg&quot; ====<br /> Ved åbningen af '''Det Ny Casino''' i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.<br /> <br /> I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.<br /> <br /> === En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===<br /> I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt bygningen ganske særlig – samt havde den en bevæget og bemærkelsesværdig historie.<br /> <br /> Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men understreger også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteater.<br /> <br /> At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.<br /> <br /> === Direktører og forpagtere ===<br /> * 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]]. <br /> * 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.<br /> * 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.<br /> * 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.<br /> <br /> ===Se også===<br /> *[[Teatre i Aarhus]]<br /> <br /> ===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Aarhus Amtstidende, 31. oktober 1942, &quot;Den gik ikke paa Kasino - Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow&quot;<br /> *Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, &quot;KASINO&quot;<br /> *Aarhus Stiftstidende, 10. december 1940, i anledning af teatrets 40-års jubilæum<br /> *Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/<br /> *John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110<br /> *Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1990, &quot;Kasino&quot;<br /> *Slaegtsbibliotek.dk, &quot;Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994&quot;, Side 49-80<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil &amp; idræt]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&diff=102914 2026-06-03T07:25:48Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]]; <br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center= 56.152022, 10.206220<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.<br /> <br /> Kasino-teater blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. Det blev opført efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.<br /> <br /> Kasino var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.<br /> Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier. <br /> <br /> Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. <br /> <br /> Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.<br /> <br /> === Storbyvarieté med &quot;American Bar&quot; ===<br /> Kasino-teatret blev udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.<br /> <br /> === Marinius Olsens teaterdrøm ===<br /> Historien om teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i [[Kystpavillonen]]. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke kun lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino”, med den dygtige Kühnel som sin arkitekt. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke. <br /> <br /> === Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===<br /> Den 10. december 1940 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: &quot;''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''&quot;.<br /> To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør [[Chr. Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.<br /> <br /> === Det folkelige teater ===<br /> I 1900 blev [[Aarhus Teater]] indviet og fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på mange måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. <br /> <br /> '''Kühnel''' og '''Kampmann''' var begge store arkitekter i perioden, hvilket de to teatre også afspejler. Deres arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets store, smukke og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have haft betydning for, at Kühnel i eftertidens øjne muligvis har stået lidt i baggrunden af denne. Sådan var det ikke i begyndelse af 1900-tallet, hvor både Kasino og Aarhus Teater blev opført. På dette tidspunkt vidste alle hvem Kühnel var og der var stor opbakning omkring ham som arkitekt. Faktisk var det sådan, at da Aarhus Teater skulle tegnes og bygges opstod der diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning - der var flere, der ønskede Kühnel som arkitekt for teaterbygningen, eller i det mindste en arkitektkonkurrence. Kühnel responderede på dette og svarede, at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.<br /> <br /> ==== &quot;En munter pendant til den litterære borg&quot; ====<br /> Ved åbningen af '''Det Nye Casino''' i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.<br /> <br /> I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.<br /> <br /> === En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===<br /> I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt bygningen ganske særlig – samt havde den en bevæget og bemærkelsesværdig historie.<br /> <br /> Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men understreger også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteater.<br /> <br /> At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.<br /> <br /> === Direktører og forpagtere ===<br /> * 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]]. <br /> * 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.<br /> * 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.<br /> * 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.<br /> <br /> ===Se også===<br /> *[[Teatre i Aarhus]]<br /> <br /> ===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Aarhus Amtstidende, 31. oktober 1942, &quot;Den gik ikke paa Kasino - Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow&quot;<br /> *Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, &quot;KASINO&quot;<br /> *Aarhus Stiftstidende, 10. december 1940, i anledning af teatrets 40-års jubilæum<br /> *Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/<br /> *John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110<br /> *Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1990, &quot;Kasino&quot;<br /> *Slaegtsbibliotek.dk, &quot;Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994&quot;, Side 49-80<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil &amp; idræt]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&diff=102913 2026-06-03T06:48:25Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]]; <br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center= 56.152022, 10.206220<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.<br /> <br /> Kasino-teater blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. Det blev opført efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.<br /> <br /> Kasino var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.<br /> Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier. <br /> <br /> Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. <br /> <br /> Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.<br /> <br /> === Storbyvarieté med &quot;American Bar&quot; ===<br /> Kasino-teatret blev udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.<br /> <br /> === Marinius Olsens teaterdrøm ===<br /> Historien om teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i [[Kystpavillonen]]. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke kun lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino”, med den dygtige Kühnel som sin arkitekt. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke. <br /> <br /> === Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===<br /> Den 10. december 1940 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: &quot;''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''&quot;.<br /> To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør [[Chr. Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.<br /> <br /> === Det folkelige teater ===<br /> I 1900 blev [[Aarhus Teater]] indviet og fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på mange måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. <br /> <br /> '''Kühnel''' og '''Kampmann''' var begge store arkitekter i perioden, hvilket de to teatre også afspejler. Deres arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets store, smukke og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have haft betydning for, at Kühnel i eftertidens øjne muligvis har stået lidt i baggrunden af denne. Sådan var det ikke i begyndelse af 1900-tallet, hvor både Kasino og Aarhus Teater blev opført. På dette tidspunkt vidste alle hvem Kühnel var og der var stor opbakning omkring ham som arkitekt. Faktisk var det sådan, at da Aarhus Teater skulle tegnes og bygges opstod der diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning - der var flere, der ønskede Kühnel som arkitekt for teaterbygningen, eller i det mindste en arkitektkonkurrence. Kühnel responderede på dette og svarede, at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.<br /> <br /> ==== &quot;En munter pendant til den litterære borg&quot; ====<br /> Ved åbningen af '''Det Nye Casino''' i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.<br /> <br /> I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.<br /> <br /> === En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===<br /> I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt bygningen ganske særlig – samt havde den en bevæget og bemærkelsesværdig historie.<br /> <br /> Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men understreger også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteater.<br /> <br /> At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.<br /> <br /> === Direktører og forpagtere ===<br /> * 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]]. <br /> * 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.<br /> * 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.<br /> * 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.<br /> <br /> ===Se også===<br /> *[[Teatre i Aarhus]]<br /> <br /> ===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Aarhus Amtstidende, 31. oktober 1942, &quot;Den gik ikke paa Kasino - Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow&quot;<br /> *Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, &quot;KASINO&quot;<br /> *Aarhus Stiftstidende, 10. december 1940, i anledning af teatrets 40-års jubilæum<br /> *Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/<br /> *John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110<br /> *Slaegtsbibliotek.dk, &quot;Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994&quot;, Side 49-80<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil &amp; idræt]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&diff=102912 2026-06-03T06:47:02Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]]; <br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center= 56.152022, 10.206220<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.<br /> <br /> Kasino-teater blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. Det blev opført efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.<br /> <br /> Kasino var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.<br /> Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier. <br /> <br /> Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. <br /> <br /> Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.<br /> <br /> === Storbyvarieté med &quot;American Bar&quot; ===<br /> Kasino-teatret blev udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.<br /> <br /> === Marinius Olsens teaterdrøm ===<br /> Historien om teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i [[Kystpavillonen]]. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke kun lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino”, med den dygtige Kühnel som sin arkitekt. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke. <br /> <br /> === Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===<br /> Den 10. december 1940 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: &quot;''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''&quot;.<br /> To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør [[Chr. Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.<br /> <br /> === Det folkelige teater ===<br /> I 1900 blev [[Aarhus Teater]] indviet og fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på mange måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. <br /> <br /> '''Kühnel''' og '''Kampmann''' var begge store arkitekter i perioden, hvilket de to teatre også afspejler. Deres arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets store, smukke og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have haft betydning for, at Kühnel i eftertidens øjne muligvis har stået lidt i baggrunden af denne. Sådan var det ikke i begyndelse af 1900-tallet, hvor både Kasino og Aarhus Teater blev opført. På dette tidspunkt vidste alle hvem Kühnel var og der var stor opbakning omkring ham som arkitekt. Faktisk var det sådan, at da Aarhus Teater skulle tegnes og bygges opstod der diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning - der var flere, der ønskede Kühnel som arkitekt for teaterbygningen, eller i det mindste en arkitektkonkurrence. Kühnel responderede på dette og svarede, at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.<br /> <br /> ==== &quot;En munter pendant til den litterære borg&quot; ====<br /> Ved åbningen af det nye ”'''Casino'''” i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.<br /> <br /> I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede '''Det Ny Casino''' i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.<br /> <br /> === En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===<br /> I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt bygningen ganske særlig – samt havde den en bevæget og bemærkelsesværdig historie.<br /> <br /> Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men understreger også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteater.<br /> <br /> At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.<br /> <br /> === Direktører og forpagtere ===<br /> * 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]]. <br /> * 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.<br /> * 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.<br /> * 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.<br /> <br /> ===Se også===<br /> *[[Teatre i Aarhus]]<br /> <br /> ===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Aarhus Amtstidende, 31. oktober 1942, &quot;Den gik ikke paa Kasino - Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow&quot;<br /> *Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, &quot;KASINO&quot;<br /> *Aarhus Stiftstidende, 10. december 1940, i anledning af teatrets 40-års jubilæum<br /> *Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/<br /> *John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110<br /> *Slaegtsbibliotek.dk, &quot;Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994&quot;, Side 49-80<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil &amp; idræt]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&diff=102908 2026-06-02T12:08:03Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]]; <br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center= 56.152022, 10.206220<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.<br /> <br /> Teatret blev opført i år 1900 efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. Det blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.<br /> <br /> Kasino-teater var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.<br /> Kasino-Teatret havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier. <br /> <br /> Kasino-Teatret var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. <br /> <br /> Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.<br /> <br /> === Storbyvarieté med &quot;American Bar&quot; ===<br /> Kasino-teatret blev udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.<br /> <br /> === Marinius Olsens teaterdrøm ===<br /> Historien om Teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt Menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i Kystpavillonen. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke blot lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino” - der var tegnet af arkitekt Kühnel. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke. <br /> <br /> === Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===<br /> Den 10. december 1940 skrev Aarhus Stiftstidende i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: &quot;''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''&quot;.<br /> To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør [[Chr. Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.<br /> <br /> === Det folkelige teater ===<br /> I 1900 blev [[Aarhus Teater]] indviet og fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på mange måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. <br /> <br /> '''Kühnel''' og '''Kampmann''' var begge store arkitekter i perioden. Deres arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets store, smukke og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have haft betydning for, at Kühnel i eftertidens øjne måske har stået lidt i baggrunden af denne. Sådan var det ikke i begyndelse af 1900-tallet, hvor både Kasino-teatret og Aarhus Teater blev opført. På dette tidspunkt vidste alle hvem Kühnel var og der var stor opbakning omkring ham som arkitekt. Da Aarhus Teater skulle tegnes og bygges var der diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning - der var flere, der ønskede Kühnel som arkitekt for teaterbygningen, eller i det mindste en arkitektkonkurrence. Kühnel responderede på dette og svarede, at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.<br /> <br /> ==== &quot;En munter pendant til den litterære borg&quot; ====<br /> Ved åbningen af det nye ”Casino” i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.<br /> <br /> I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede '''Det Ny Casino''' i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.<br /> <br /> === En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===<br /> I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt den ganske særlig – en bygning med en bevæget og bemærkelsesværdig historie.<br /> <br /> Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteatret.<br /> <br /> At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en ofte alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.<br /> <br /> === Direktører og forpagtere ===<br /> * 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]]. <br /> * 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.<br /> * 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.<br /> * 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.<br /> <br /> ===Se også===<br /> *[[Teatre i Aarhus]]<br /> <br /> ===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Aarhus Amtstidende, 31. oktober 1942, &quot;Den gik ikke paa Kasino - Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow&quot;<br /> *Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, &quot;KASINO&quot;<br /> *Aarhus Stiftstidende, 10. december 1940, i anledning af teatrets 40-års jubilæum<br /> *Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/<br /> *John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110<br /> *Slaegtsbibliotek.dk, &quot;Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994&quot;, Side 49-80<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil &amp; idræt]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&diff=102907 2026-06-02T10:58:05Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]]; <br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center= 56.152022, 10.206220<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.<br /> <br /> Teatret blev opført i år 1900 efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. Det blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.<br /> <br /> Kasino-teater var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.<br /> Kasino-Teatret havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier. <br /> <br /> Kasino-Teatret var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. <br /> <br /> Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.<br /> <br /> <br /> === Storbyvarieté med &quot;American Bar&quot; ===<br /> Kasino-teatret blev udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.<br /> <br /> === Marinius Olsens teaterdrøm ===<br /> Historien om Teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. '''Marinius Olsen''' var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt Menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i Kystpavillonen. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke blot lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino” - der var tegnet af arkitekt Kühnel. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke. <br /> <br /> === Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===<br /> Den 10. december 1940 skrev Aarhus Stiftstidende i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: &quot;''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''&quot;.<br /> To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør [[Chr. Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.<br /> <br /> <br /> === Det folkelige teater ===<br /> I 1900 blev [[Aarhus Teater]] indviet og fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på mange måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. <br /> <br /> '''Kühnel''' og '''Kampmann''' var begge store arkitekter i perioden. Deres arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets store, smukke og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have haft betydning for, at Kühnel i eftertidens øjne måske har stået lidt i baggrunden af denne. Sådan var det ikke i begyndelse af 1900-tallet, hvor både Kasino-teatret og Aarhus Teater blev opført. På dette tidspunkt vidste alle hvem Kühnel var og der var stor opbakning omkring ham som arkitekt. Da Aarhus Teater skulle tegnes og bygges var der diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning - der var flere, der ønskede Kühnel som arkitekt for teaterbygningen, eller i det mindste en arkitektkonkurrence. Kühnel responderede på dette og svarede, at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.<br /> <br /> ==== &quot;En munter pendant til den litterære borg&quot; ====<br /> Ved åbningen af det nye ”Casino” i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.<br /> <br /> I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede '''Det Ny Casino''' i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.<br /> <br /> === En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===<br /> I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. '''Sejr''' fandt den ganske særlig – en bygning med en bevæget og bemærkelsesværdig historie.<br /> <br /> Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteatret.<br /> <br /> At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en ofte alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> === Direktører og forpagtere ===<br /> * 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]]. <br /> * 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.<br /> * 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.<br /> * 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.<br /> <br /> ===Se også===<br /> *[[Teatre i Aarhus]]<br /> <br /> ===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/<br /> *Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, &quot;KASINO&quot;<br /> *John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil &amp; idræt]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&diff=102906 2026-06-02T09:36:49Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]]; <br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center= 56.152022, 10.206220<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.<br /> <br /> Teatret blev opført i år 1900 efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. Det blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.<br /> <br /> Kasino-Teatret var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. <br /> <br /> Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.<br /> <br /> <br /> === Landets første operetteteater ===<br /> Det var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.<br /> Kasino-Teatret havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier. <br /> <br /> ==== Det folkelige teater ====<br /> I 1900 blev Aarhus Teater indviet og denne fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. <br /> <br /> S. F. Kühnel og H. Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets storslåede og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne har stået lidt i baggrunden af Kampmann. Og noget tyder på, at dette også kunne mærkes i den offentlige debat. [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Jensen Sejr]] gengav på en af sine Sejrs sedler en omtalt diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning. Her skriver Kühnel, at flere havde ønsket en arkitektkonkurrence, men at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.<br /> <br /> === Storbyvarieté med &quot;American Bar&quot; ===<br /> Teatret var udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.<br /> <br /> === Manden bag Kasino-teater ===<br /> Historien om Teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt Menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i Kystpavillonen. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke blot lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino”, tegnet af arkitekt Kühnel. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke. <br /> <br /> === Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===<br /> Den 10. december 1940 skrev Aarhus Stiftstidende i anledning af Kasino-Teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: &quot;Fra den 15. december lukkede teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant&quot;.<br /> To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør Chr. Glatved var dog kommet til Kasino med store forhåbninger og en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.<br /> <br /> === &quot;En munter pendant til den litterære borg&quot; ===<br /> Ved åbningen af det nye ”Casino” i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme”.<br /> <br /> I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade –havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.<br /> <br /> === En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===<br /> I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at bygningen var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Den var noget ganske særligt – en bygning med en bevæget og bemærkelsesværdig historie.<br /> Samlet set tegner historien om Casino i Rosenkrantzgade et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det etablerede, dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Casino skabt som den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Casino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser både en stor kærlighed til stedet, men også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteatret.<br /> <br /> At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Casino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en ofte alvorstung samtid. Dets historie afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> === Direktører og forpagtere ===<br /> * 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]]. <br /> * 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.<br /> * 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.<br /> * 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.<br /> <br /> ===Se også===<br /> *[[Teatre i Aarhus]]<br /> <br /> ===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/<br /> *Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, &quot;KASINO&quot;<br /> *John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil &amp; idræt]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&diff=102904 2026-06-02T08:54:27Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]]; <br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center= 56.152022, 10.206220<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.<br /> <br /> Teatret blev opført i år 1900 efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. Det blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.<br /> <br /> Kasino-Teatret havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier og var et kendt forlystelsessted i Aarhus. Teatret havde dog flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943.<br /> <br /> Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. <br /> <br /> Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.<br /> <br /> === En folkelige pendant til Aarhus teater ===<br /> Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater. Aarhus Teater er også tegnet ater tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden. Og noget tyder på, at dette også kunne mærkes i den offentlige debat. På en såkaldt Sejrs seddel omtales diskussionen om Kampmanns nye teaterbygning. Her skriver Kühnel, at flere havde ønsket en arkitektkonkurrence, men at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.<br /> <br /> === Landets første operetteteater ===<br /> Det var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.<br /> Kasino-Teatret havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier og var et kendt forlystelsessted i Aarhus. <br /> <br /> === Storbyvarieté med &quot;American Bar&quot; ===<br /> Teatret var udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.<br /> <br /> === Manden bag Kasino-teater ===<br /> Historien om Teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt Menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i Kystpavillonen. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke blot lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino”, tegnet af arkitekt Kühnel. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke. <br /> <br /> === Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===<br /> Den 10. december 1940 skrev Aarhus Stiftstidende i anledning af Kasino-Teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: &quot;Fra den 15. december lukkede teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant&quot;.<br /> To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør Chr. Glatved var dog kommet til Kasino med store forhåbninger og en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.<br /> <br /> === &quot;En munter pendant til den litterære borg&quot; ===<br /> Ved åbningen af det nye ”Casino” i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme”.<br /> <br /> I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade –havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.<br /> <br /> === En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===<br /> I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at bygningen var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Den var noget ganske særligt – en bygning med en bevæget og bemærkelsesværdig historie.<br /> Samlet set tegner historien om Casino i Rosenkrantzgade et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det etablerede, dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Casino skabt som den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Casino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser både en stor kærlighed til stedet, men også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteatret.<br /> <br /> At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Casino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en ofte alvorstung samtid. Dets historie afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> === Direktører og forpagtere ===<br /> * 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]]. <br /> * 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.<br /> * 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.<br /> * 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.<br /> <br /> ===Se også===<br /> *[[Teatre i Aarhus]]<br /> <br /> ===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/<br /> *Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, &quot;KASINO&quot;<br /> *John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil &amp; idræt]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&diff=102903 2026-06-02T08:02:01Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]]; <br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center= 56.152022, 10.206220<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.<br /> <br /> Teatret blev opført i år 1900 efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. Det blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.<br /> <br /> Kasino-Teatret havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier og var et kendt forlystelsessted i Aarhus. Teatret havde dog flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943.<br /> <br /> Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. <br /> <br /> Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.<br /> <br /> === Et folkeligt alternativ til Aarhus teater ===<br /> Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino Teatret som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som blandt andet var repræsenteret ved Aarhus Teater, der er tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden. Og noget tyder på, at dette også kunne mærkes i den offentlige debat. På en såkaldt Sejrs seddel omtales diskussionen om Kampmanns nye teaterbygning. Her skriver Kühnel, at flere havde ønsket en arkitektkonkurrence, men at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.<br /> <br /> === Landets første operetteteater ===<br /> Det var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.<br /> Kasino-Teatret havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier og var et kendt forlystelsessted i Aarhus. <br /> <br /> === Storbyvarieté med &quot;American Bar&quot; ===<br /> Teatret var udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.<br /> <br /> === Baggrunden for teatret ===<br /> Historien om Teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af Marinius Olsen. M. Olsen var en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke blot lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med Peter Sabroe. Begge havde deres virke i Østergades Forsamlingsbygning, hvor Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og lod opføre ”Kasino”, tegnet af arkitekt Kühnel. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå skidt. <br /> <br /> === Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===<br /> Den 10. december 1940 skrev Aarhus Stiftstidende i anledning af Kasino-Teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: &quot;Fra den 15. december lukkede teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant&quot;.<br /> To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør Chr. Glatved var dog kommet til Kasino med store forhåbninger og en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.<br /> <br /> === &quot;En munter pendant til den litterære borg&quot; ===<br /> Ved åbningen af det nye ”Casino” i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme”.<br /> <br /> I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade –havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.<br /> <br /> === En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===<br /> I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at bygningen var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Den var noget ganske særligt – en bygning med en bevæget og bemærkelsesværdig historie.<br /> Samlet set tegner historien om Casino i Rosenkrantzgade et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det etablerede, dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Casino skabt som den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Casino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser både en stor kærlighed til stedet, men også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteatret.<br /> <br /> At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Casino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en ofte alvorstung samtid. Dets historie afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> === Direktører og forpagtere ===<br /> * 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]]. <br /> * 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.<br /> * 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.<br /> * 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.<br /> <br /> ===Se også===<br /> *[[Teatre i Aarhus]]<br /> <br /> ===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/<br /> *Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, &quot;KASINO&quot;<br /> *John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil &amp; idræt]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterg%C3%A5rden_(Den_Gamle_By)&diff=102797 2026-05-21T12:06:02Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>[[Fil:Borgmestergården.jpg|450px|thumb|right|Borgmestergården i Den Gamle By]]<br /> Borgmestergården, tidligere kendt som '''Den Secherske Gård''', blev opført i 1597 på [[Lille Torv]] ved hjørnet af [[Immervad]] og [[Vestergade]] – præcis dér, hvor [[Magasin du Nord|Magasin]] ligger i dag. Den historiske købmandsgård havde adressen [[Lille Torv 1-3]]. I dag kan Borgmestergården opleves i [[Den Gamle By]], men forinden denne beliggenhed blev den første gang genopført i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]] som en del af bevaringen af byens kulturhistorie.<br /> <br /> Borgmestergården er bygget i 1597 af rådmand Niels Christensen Skriver og hans hustru Citzel Persdotter. Det er en trefløjet bindingsværksgård i oprindelig tre (nu to) stokværk med udkragende stokværk båret af konsolknægte. Tavlene er udmurede med mønstermurværk. Til gården svalegang langs alle tre fløje.<br /> <br /> Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter var den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker, indtil den blev revet ned i 1908, genopført ved Landsudstillingen 1909 og senere opført i Den Gamle By. <br /> <br /> === Ejet af byens borgmestre omkring 1700 ===<br /> Navnet &quot;Borgmestergården&quot; henviser til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen ( - 1678)|Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Jensen Laasbye (1681-1760)|Peder Laasbye]] (solgte 1736).<br /> <br /> Borgmestergården fik navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” på Landsudstillingen i 1909, da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Den gik også under navnet den Secherske Gård, da den fra midt 1800-tallet tilhørte familien Secher ([[Hans Secher]]). En af gårdens sidste lejere var Boghandler [[Jacob Zeuner (1840-1911)|Jacob Zeuner]], der etablerede sin [[Zeuner A/S|boghandel]] i gården i 1871.<br /> <br /> === Landsudstillingen (1909) ===<br /> Tankerne om at flytte borgmestergården fra Lille Torv gik flere år tilbage, og i [[Århus Stiftstidende]] fra 1903, findes en artikel om murermester [[Christian Jensen]], der netop havde købt den store Secherske ejendom. Jensen havde planlagt opførelsen af en stor moderne forretningsejendom, der skulle pryde byen. Jensen havde også tilbudt at rykke denne nye bygning så meget, at det vil give 150 kvm af den dyreste grund i byen og samtidig skaffe torvet en udvidelse og give bedre færdsels vilkår. Byen ønskede en ny og moderne bygning: ”''i stedet for den gamle grimme der nu står der''” (Århus Stiftstidende 1903). Men det skulle ikke være sådan ligetil at få revet den gamle Secherske gård ned. En vrangvillig sundhedskommission skulle i første gang komme mellem Jensen og hans fremtidsplaner for Aarhus. <br /> I Århus Stiftstidende fra april 1908 kunne man læse, at den Secherske gård skulle flytte og her mente ”''stemmer fra publikum''” at gården på Lille Torv skulle til [[Vennelystparken|Vennelyst]]. I september samme år bragte Århus Stiftstidende en artikel ”''Det Aarhus der forsvinder''”, hvori de beskrev, at lejerne nu var begyndt at rykke ud af ejendommen, men at selve ejendommen ville genopstå ved Landsudstillingen 1909.<br /> <br /> === Arbejdet med nedtagningen og genopførelsen ===<br /> Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]], translatør [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] og arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)|Sophus Frederik Kühnel]], samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe '''renæssancegården''' som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen.<br /> <br /> Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med museumsassistent ved Nationalmuseet, Christian Axel Jensen, der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Chr. Axel Jensen var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.<br /> <br /> Det hele skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Og da Kühnels unge arkitektstuderende ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”''Haster! Haster! Haster!''”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|Marcus Bech Fritz]] blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl. <br /> <br /> Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]]. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret. Kühnel fungerede som Den Gamle Borgmestergårds arkitekt frem til 1923.<br /> <br /> === Den Gamle By ===<br /> I 1913 (indviet 1914) blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende [[Det Jydske Haveselskab|Det Jydske Haveselskab]] (nuværende [[Botanisk Have]]), hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til [[Den Gamle By]]. Borgmestergården er stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade.<br /> <br /> Brugen af gården er – ud over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor.<br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Birgitte Kjær og Bue Beck<br /> *Peter Holm: ”Den gamle By” i Aarhus. Aarhus 1951<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Kulturinstitutioner]]<br /> [[Kategori: Turistvæsen]]<br /> [[Kategori: Arkitektur]]<br /> [[Kategori:Det 20. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterg%C3%A5rden_(Den_Gamle_By)&diff=102794 2026-05-21T10:55:23Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>[[Fil:Borgmestergården.jpg|450px|thumb|right|Borgmestergården i Den Gamle By]]<br /> Gården er bygget i 1597 af rådmand Niels Christensen Skriver og hans hustru Citzel Persdotter. Bygningen lå på [[Lille Torv]] på hjørnet af [[Vestergade]], hvor [[Magasin du Nord |Magasins stormagasin]] ligger i dag. Adressen var [[Lille Torv 1-3]].<br /> <br /> Det er en trefløjet bindingsværksgård i oprindelig tre (nu to) stokværk med udkragende stokværk båret af konsolknægte. Tavlene er udmurede med mønstermurværk. Til gården svalegang langs alle tre fløje.<br /> <br /> Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter var den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker, indtil den blev revet ned i 1908, genopført ved [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen 1909]] og senere opført i [[Den Gamle By]]. <br /> <br /> === Ejet af byens borgmestre omkring 1700 ===<br /> Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen ( - 1678)|Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Jensen Laasbye (1681-1760)|Peder Laasbye]] (solgte 1736).<br /> <br /> Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” blev første gang brugt på [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen i 1909]], da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Den gik også under navnet den Secherske Gård, da den fra midt 1800-tallet tilhørte familien Secher. Boghandler [[Jacob Zeuner (1840-1911)|Jacob Zeuner]] etablerede sin [[Zeuner A/S|boghandel]] i gården i 1871.<br /> <br /> === Landsudstillingen (1909) ===<br /> Tanker om at flytte borgmestergården gik flere år tilbage og i Århus Stiftstidende fra 1903, findes en artikel om murermester [[Christian Jensen]], der netop havde købt den store Secherske ejendom. Jensen havde planlagt opførelsen af en stor moderne forretningsejendom, der skulle pryde byen. Jensen havde også tilbudt at rykke denne nye bygning så meget, at det vil give 150 kvm af den dyreste grund i byen og samtidig skaffe torvet en udvidelse og give bedre færdsels vilkår. Byen ønskede en ny og moderne bygning: ”i stedet for den gamle grimme der nu står der” (Århus Stiftstidende 1903). Men det skulle ikke være sådan ligetil at få revet den gamle Secherske gård ned. En vrangvillig sundhedskommission skulle i første gang komme mellem Jensen og hans fremtidsplaner for Aarhus. <br /> I Århus Stiftstidende fra april 1908 kunne man læse, at den Secherske gård skulle flytte og her mente ”stemmer fra publikum” at gården på Lille Torv skulle til Vennelyst. I september samme år bragte Århus Stiftstidende en artikel ”Det Aarhus der forsvinder”, hvori de beskrev, at lejerne nu var begyndt at rykke ud af ejendommen, men at selve ejendommen ville genopstå ved Landsudstillingen 1909.<br /> <br /> === Arbejdet med nedtagningen og genopførelsen ===<br /> Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]], translatør [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] og arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)|Sophus Frederik Kühnel]], samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe renæssancegården som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen.<br /> Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med museumsassistent ved Nationalmuseet [[Christian Axel Jensen]], der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Chr. Axel Jensen var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.<br /> <br /> Det hele skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Og da Kühnels unge arkitektstuderende ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”Haster! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|Marcus Bech Fritz]] blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl. <br /> <br /> Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]]. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret. Kühnel fungerede som Den Gamle Borgmestergårds arkitekt frem til 1923.<br /> <br /> === Den Gamle By ===<br /> I 1913 (indviet 1914) blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende [[Det Jydske Haveselskab|Det Jydske Haveselskab]] (nuværende [[Botanisk Have]]), hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til [[Den Gamle By]]. Borgmestergården er stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade.<br /> <br /> Brugen af gården er – ud over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor.<br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Birgitte Kjær og Bue Beck<br /> *Peter Holm: ”Den gamle By” i Aarhus. Aarhus 1951<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Kulturinstitutioner]]<br /> [[Kategori: Turistvæsen]]<br /> [[Kategori: Arkitektur]]<br /> [[Kategori:Det 20. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterg%C3%A5rden_(Den_Gamle_By)&diff=102762 2026-05-21T09:25:08Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>[[Fil:Borgmestergården.jpg|450px|thumb|right|Borgmestergården i Den Gamle By]]<br /> Gården er bygget i 1597 af rådmand Niels Christensen Skriver og hans hustru Citzel Persdotter. Bygningen lå på [[Lille Torv]] på hjørnet af [[Vestergade]], hvor [[Magasin du Nord |Magasins stormagasin]] ligger i dag. Adressen var [[Lille Torv 1-3]].<br /> <br /> Det er en trefløjet bindingsværksgård i oprindelig tre (nu to) stokværk med udkragende stokværk båret af konsolknægte. Tavlene er udmurede med mønstermurværk. Til gården svalegang langs alle tre fløje.<br /> <br /> Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter var den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker, indtil den blev revet ned i 1908, genopført ved [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen 1909]] og senere opført i [[Den Gamle By]]. <br /> <br /> === Ejet af byens borgmestre omkring 1700 ===<br /> Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen ( - 1678)|Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Jensen Laasbye (1681-1760)|Peder Laasbye]] (solgte 1736).<br /> <br /> Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” blev første gang brugt på [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen i 1909]], da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Gården var kendt som den Secherske Gård, da den stod på Lille Torv i slutningen af 1800-tallet. Boghandler [[Jacob Zeuner (1840-1911)|Jacob Zeuner]] etablerede sin [[Zeuner A/S|boghandel]] i gården i 1871.<br /> <br /> === Landsudstillingen (1909) ===<br /> Tanker om at flytte borgmestergården gik flere år tilbage og i Århus Stiftstidende fra 1903, findes en artikel om murermester [[Christian Jensen]], der netop havde købt den store Secherske ejendom. Jensen havde planlagt opførelsen af en stor moderne forretningsejendom, der skulle pryde byen. Jensen havde også tilbudt at rykke denne nye bygning så meget, at det vil give 150 kvm af den dyreste grund i byen og samtidig skaffe torvet en udvidelse og give bedre færdsels vilkår. Byen ønskede en ny og moderne bygning: ”i stedet for den gamle grimme der nu står der” (Århus Stiftstidende 1903). Men det skulle ikke være sådan ligetil at få revet den gamle Secherske gård ned. En vrangvillig sundhedskommission skulle i første gang komme mellem Jensen og hans fremtidsplaner for Aarhus. <br /> I Århus Stiftstidende fra april 1908 kunne man læse, at den Secherske gård skulle flytte og her mente ”stemmer fra publikum” at gården på Lille Torv skulle til Vennelyst. I september samme år bragte Århus Stiftstidende en artikel ”Det Aarhus der forsvinder”, hvori de beskrev, at lejerne nu var begyndt at rykke ud af ejendommen, men at selve ejendommen ville genopstå ved Landsudstillingen 1909.<br /> <br /> === Arbejdet med nedtagningen og genopførelsen ===<br /> Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]], translatør [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] og arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)|Sophus Frederik Kühnel]], samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe renæssancegården som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen.<br /> Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med museumsassistent ved Nationalmuseet [[Christian Axel Jensen]], der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Chr. Axel Jensen var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.<br /> <br /> Det hele skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Og da Kühnels unge arkitektstuderende ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”Haster! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|Marcus Bech Fritz]] blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl. De blev gennem fotograferet stykke for stykke.<br /> <br /> Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]]. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret. Kühnel fungerede som Den Gamle Borgmestergårds arkitekt frem til 1923.<br /> <br /> === Den Gamle By ===<br /> I 1913 (indviet 1914) blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende [[Det Jydske Haveselskab|Det Jydske Haveselskab]] (nuværende [[Botanisk Have]]), hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til [[Den Gamle By]]. Borgmestergården er stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade.<br /> <br /> Brugen af gården er – ud over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor.<br /> <br /> Århus Stiftstidende<br /> *Århus Stiftstidende, 1903<br /> *Århus Stiftstidende, 1908 april<br /> *Århus Stiftstidende, 1908 oktober<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Birgitte Kjær og Bue Beck<br /> *Peter Holm: ”Den gamle By” i Aarhus. Aarhus 1951<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Kulturinstitutioner]]<br /> [[Kategori: Turistvæsen]]<br /> [[Kategori: Arkitektur]]<br /> [[Kategori:Det 20. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Flydedok&diff=102712 2026-05-20T12:44:40Z

<p>CarolineHaugaard: /* Århus Stiftstidende */</p> <hr /> <div>Aarhus Flydedok var et aarhusiansk skibsværft, grundlagt i 1945 af [[Hans Nielsen]]. Værftet voksede frem i den økonomiske fremgang efter Anden Verdenskrig og udviklede sig til en af Aarhus’ større arbejdspladser. Gennem sine 54 år oplevede virksomheden både perioder med vækst og kriser under skiftende ejerskab. I 1999 måtte værftet dog indgive konkursbegæring og lukkede dermed efter mange år i den aarhusianske skibsindustri.<br /> <br /> === Hans Nielsens Maskinfabrik ===<br /> På [[Frichs fabrikken|Frichs Maskinfabrik]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn [[Hans Nielsen]], som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet [[Hans Nielsens Maskinfabrik]]. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer, som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft. <br /> <br /> === Oprettelsen af Aarhus Flydedok ===<br /> Umiddelbart efter krigsslutningen i 1945 dannede Hans Nielsen sammen med Helsingør Skibsværft et nyt skibsværft i Aarhus under navnet '''I/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni'''. Værftets første opgave var at reparere tyske minestrygere, som skulle rense de indre danske farvande for miner. En flydedok, som tyskerne havde bygget i 1941 og anbragt som ubådsdok i Korsør, blev stillet til rådighed for Hans Nielsen, og den ankom til [[Aarhus Havn]] den 16. august 1945. Dokken var blevet saboteret af modstandsbevægelsen, men efter et par måneders reparation var den klar til at fungere som skibsværft. Samtidig blev der opført en skibsbyggerhal og et reparationsværksted. Ejerskabet til dokken blev afklaret i 1952, da den blev overdraget af de britiske myndigheder til den danske stat, hvorefter Orlogsværftet tegnede kontrakt med Aarhus Flydedok om leje med overgang til ejendom per 1. januar 1958. <br /> <br /> === Vækst og værftskrise ===<br /> I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt; i Risskov. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til Dannebrog Værft A/S, Århus. <br /> <br /> Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. Fra 1976 huserede en langvarig overkapacitetskrise i internationalt værft industri, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980. Altså faldt beskæftigelsen, men værftet klarede sig alligevel godt med økonomisk overskud (på grund af investeringer). Arbejderne oplevede dog, at deres arbejdsforhold og lønvilkår blev presset, samtidig med at arbejdsløsheden steg i hele værftsindustrien, hvilket skabte grobund for en række konflikter og strejker på Flydedokken.<br /> <br /> === Strejker og konflikter på Flydedokken ===<br /> I 1970’erne var en række strejker knyttet til Flydedokken. Allerede i oktober 1974 havde man oplevet hvordan værftsmedarbejder nedlagde arbejde og strejkede i protest mod Arbejdsrettens dom over arbejderne på Svendborg Skibsværft. Strejken var et udtryk for solidaritet med andre værftsarbejdere og modstand mod statslige indgreb i faglige konflikter. <br /> <br /> Konflikterne fortsatte i 1976, hvor Århus Stiftstidende bragte en artikel om politiske fyringer på Århus Flydedok – der nu havde ændret navn til Dannebrog Værft A/S, Århus. Artiklen handlede om skibsbygger Jens Nielsen, der mente, at han blev fyret på grund af sit politiske engagement og deltagelse i strejker: han havde blandet andet deltaget aktivt i en strejke mod rationaliseringscirkulæret i januar samme år. Nielsen påpegede, at han havde fået høje personlige tillæg og havde færre sygedage end gennemsnittet, hvilket efter hans mening modsagde ledelsens forklaring om manglende kvalifikationer. <br /> <br /> Senere samme år strejkede omkring 50 svejsere på værftet i protest mod ændringer i akkordbetalingen. Efter forhandlinger fik de højere tillæg. Arbejderne på Dannebrog Værft deltog også i større proteststrejker sammen med andre virksomheder i Aarhusområdet mod regeringens økonomiske indgreb og ændringer i dyrtidsreguleringen.<br /> <br /> I 1977 deltog værftets arbejdere i debatter om løn og solidaritet under overenskomstforhandlingerne. Strejkerne på Århus Flydedok blev dermed en del af en større kamp om løn, arbejdsforhold og arbejdernes rettigheder i en tid præget af økonomisk krise.<br /> Strejkerne på Århus Flydedok i 1970’erne var mere end blot enkelte arbejdsnedlæggelser. De var en del af en større kamp om arbejdspladser, lønforhold, politisk indflydelse og arbejdernes rettigheder i en tid præget af økonomisk krise og strukturelle forandringer.<br /> <br /> === Nedgangstider, nye ejere og det store forlis ===<br /> I 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret. Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført, efter at virksomheden egentlig var nedlagt.<br /> <br /> ==Aarhus Flydedok og Maskinkompagni på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109107 Aarhus Flydedok og Maskinkompagni]}}<br /> <br /> ==Århus Stiftstidende==<br /> * Århus Stiftstidende. Den 21. oktober 1974.<br /> * Århus Stiftstidende. Den 15. april 1976.<br /> * Århus Stiftstidende. Den 26. maj 1976.<br /> * Århus Stiftstidende. Den 19. august 1976.<br /> * Århus Stiftstidende. Den 29. marts 1977.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon<br /> *''Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995'', udgivet i anledning af værftets 50-års jubilæum i 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21026875 Bestil materiale]<br /> *Ammitzbøll, Pernille : &quot;Pænt udbytte efter Flydedok-konkurs&quot;, Jyllands-Posten JP Århus 26.7.2003.<br /> *Harrits, Kirsten Folke og Ditte Scharnberg (red.): ''I Dokkens verden'', Århus 2003. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D24711471 Bestil materiale]<br /> *Harrits, Kirsten Folke: ''Dokken – En forsvundet verden'', København 2008. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27487548 Bestil materiale]<br /> *Johansen, Erik Korr: &quot;Byens liv: På arbejde&quot;, i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125-127. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]<br /> *Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen: ''Industriminder i det gamle Århus'', Århus Byhistoriske Fond og Dansk Center for Byhistorie, 2010. Om Flydedokken se s. 145-150. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28631073 Bestil materiale].<br /> <br /> [[Kategori:Håndværk &amp; industri]]<br /> [[Kategori: Havnen]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Flydedok&diff=102711 2026-05-20T12:42:38Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>Aarhus Flydedok var et aarhusiansk skibsværft, grundlagt i 1945 af [[Hans Nielsen]]. Værftet voksede frem i den økonomiske fremgang efter Anden Verdenskrig og udviklede sig til en af Aarhus’ større arbejdspladser. Gennem sine 54 år oplevede virksomheden både perioder med vækst og kriser under skiftende ejerskab. I 1999 måtte værftet dog indgive konkursbegæring og lukkede dermed efter mange år i den aarhusianske skibsindustri.<br /> <br /> === Hans Nielsens Maskinfabrik ===<br /> På [[Frichs fabrikken|Frichs Maskinfabrik]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn [[Hans Nielsen]], som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet [[Hans Nielsens Maskinfabrik]]. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer, som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft. <br /> <br /> === Oprettelsen af Aarhus Flydedok ===<br /> Umiddelbart efter krigsslutningen i 1945 dannede Hans Nielsen sammen med Helsingør Skibsværft et nyt skibsværft i Aarhus under navnet '''I/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni'''. Værftets første opgave var at reparere tyske minestrygere, som skulle rense de indre danske farvande for miner. En flydedok, som tyskerne havde bygget i 1941 og anbragt som ubådsdok i Korsør, blev stillet til rådighed for Hans Nielsen, og den ankom til [[Aarhus Havn]] den 16. august 1945. Dokken var blevet saboteret af modstandsbevægelsen, men efter et par måneders reparation var den klar til at fungere som skibsværft. Samtidig blev der opført en skibsbyggerhal og et reparationsværksted. Ejerskabet til dokken blev afklaret i 1952, da den blev overdraget af de britiske myndigheder til den danske stat, hvorefter Orlogsværftet tegnede kontrakt med Aarhus Flydedok om leje med overgang til ejendom per 1. januar 1958. <br /> <br /> === Vækst og værftskrise ===<br /> I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt; i Risskov. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til Dannebrog Værft A/S, Århus. <br /> <br /> Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. Fra 1976 huserede en langvarig overkapacitetskrise i internationalt værft industri, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980. Altså faldt beskæftigelsen, men værftet klarede sig alligevel godt med økonomisk overskud (på grund af investeringer). Arbejderne oplevede dog, at deres arbejdsforhold og lønvilkår blev presset, samtidig med at arbejdsløsheden steg i hele værftsindustrien, hvilket skabte grobund for en række konflikter og strejker på Flydedokken.<br /> <br /> === Strejker og konflikter på Flydedokken ===<br /> I 1970’erne var en række strejker knyttet til Flydedokken. Allerede i oktober 1974 havde man oplevet hvordan værftsmedarbejder nedlagde arbejde og strejkede i protest mod Arbejdsrettens dom over arbejderne på Svendborg Skibsværft. Strejken var et udtryk for solidaritet med andre værftsarbejdere og modstand mod statslige indgreb i faglige konflikter. <br /> <br /> Konflikterne fortsatte i 1976, hvor Århus Stiftstidende bragte en artikel om politiske fyringer på Århus Flydedok – der nu havde ændret navn til Dannebrog Værft A/S, Århus. Artiklen handlede om skibsbygger Jens Nielsen, der mente, at han blev fyret på grund af sit politiske engagement og deltagelse i strejker: han havde blandet andet deltaget aktivt i en strejke mod rationaliseringscirkulæret i januar samme år. Nielsen påpegede, at han havde fået høje personlige tillæg og havde færre sygedage end gennemsnittet, hvilket efter hans mening modsagde ledelsens forklaring om manglende kvalifikationer. <br /> <br /> Senere samme år strejkede omkring 50 svejsere på værftet i protest mod ændringer i akkordbetalingen. Efter forhandlinger fik de højere tillæg. Arbejderne på Dannebrog Værft deltog også i større proteststrejker sammen med andre virksomheder i Aarhusområdet mod regeringens økonomiske indgreb og ændringer i dyrtidsreguleringen.<br /> <br /> I 1977 deltog værftets arbejdere i debatter om løn og solidaritet under overenskomstforhandlingerne. Strejkerne på Århus Flydedok blev dermed en del af en større kamp om løn, arbejdsforhold og arbejdernes rettigheder i en tid præget af økonomisk krise.<br /> Strejkerne på Århus Flydedok i 1970’erne var mere end blot enkelte arbejdsnedlæggelser. De var en del af en større kamp om arbejdspladser, lønforhold, politisk indflydelse og arbejdernes rettigheder i en tid præget af økonomisk krise og strukturelle forandringer.<br /> <br /> === Nedgangstider, nye ejere og det store forlis ===<br /> I 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret. Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført, efter at virksomheden egentlig var nedlagt.<br /> <br /> ==Aarhus Flydedok og Maskinkompagni på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109107 Aarhus Flydedok og Maskinkompagni]}}<br /> <br /> ==Århus Stiftstidende==<br /> * Århus Stiftstidende, den 21. oktober 1974<br /> * Århus Stiftstidende, den 15. april 1976<br /> * Århus Stiftstidende, den 26. maj 1976<br /> * Århus Stiftstidende, den 19. august 1976<br /> * Århus Stiftstidende, den 29. marts 1977<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon<br /> *''Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995'', udgivet i anledning af værftets 50-års jubilæum i 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21026875 Bestil materiale]<br /> *Ammitzbøll, Pernille : &quot;Pænt udbytte efter Flydedok-konkurs&quot;, Jyllands-Posten JP Århus 26.7.2003.<br /> *Harrits, Kirsten Folke og Ditte Scharnberg (red.): ''I Dokkens verden'', Århus 2003. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D24711471 Bestil materiale]<br /> *Harrits, Kirsten Folke: ''Dokken – En forsvundet verden'', København 2008. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27487548 Bestil materiale]<br /> *Johansen, Erik Korr: &quot;Byens liv: På arbejde&quot;, i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125-127. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]<br /> *Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen: ''Industriminder i det gamle Århus'', Århus Byhistoriske Fond og Dansk Center for Byhistorie, 2010. Om Flydedokken se s. 145-150. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28631073 Bestil materiale].<br /> <br /> [[Kategori:Håndværk &amp; industri]]<br /> [[Kategori: Havnen]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Flydedok&diff=102709 2026-05-20T09:23:24Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>På [[Frichs fabrikken|Frichs Maskinfabrik]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn [[Hans Nielsen]], som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet [[Hans Nielsens Maskinfabrik]]. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer, som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft. <br /> <br /> Umiddelbartefter krigsslutningen i 1945 dannede Hans Nielsen sammen med Helsingør Skibsværft et nyt skibsværft i Aarhus under navnet '''I/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni'''. Værftets første opgave var at reparere tyske minestrygere, som skulle rense de indre danske farvande for miner. En flydedok, som tyskerne havde bygget i 1941 og anbragt som ubådsdok i Korsør, blev stillet til rådighed for Hans Nielsen, og den ankom til [[Aarhus Havn]] den 16. august 1945. Dokken var blevet saboteret af modstandsbevægelsen, men efter et par måneders reparation var den klar til at fungere som skibsværft. Samtidig blev der opført en skibsbyggerhal og et reparationsværksted. Ejerskabet til dokken blev afklaret i 1952, da den blev overdraget af de britiske myndigheder til den danske stat, hvorefter Orlogsværftet tegnede kontrakt med Aarhus Flydedok om leje med overgang til ejendom per 1. januar 1958. <br /> <br /> I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt; i Risskov. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til Dannebrog Værft A/S, Århus. <br /> <br /> Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. Værftsbranchen led under en overkapacitetskrise, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980, og i 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret. Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført, efter at virksomheden egentlig var nedlagt.<br /> <br /> ==Aarhus Flydedok og Maskinkompagni på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109107 Aarhus Flydedok og Maskinkompagni]}}<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon<br /> *''Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995'', udgivet i anledning af værftets 50-års jubilæum i 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21026875 Bestil materiale]<br /> *Ammitzbøll, Pernille : &quot;Pænt udbytte efter Flydedok-konkurs&quot;, Jyllands-Posten JP Århus 26.7.2003.<br /> *Harrits, Kirsten Folke og Ditte Scharnberg (red.): ''I Dokkens verden'', Århus 2003. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D24711471 Bestil materiale]<br /> *Harrits, Kirsten Folke: ''Dokken – En forsvundet verden'', København 2008. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27487548 Bestil materiale]<br /> *Johansen, Erik Korr: &quot;Byens liv: På arbejde&quot;, i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125-127. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]<br /> *Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen: ''Industriminder i det gamle Århus'', Århus Byhistoriske Fond og Dansk Center for Byhistorie, 2010. Om Flydedokken se s. 145-150. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28631073 Bestil materiale].<br /> <br /> [[Kategori:Håndværk &amp; industri]]<br /> [[Kategori: Havnen]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Flydedok&diff=102708 2026-05-20T09:17:31Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>På [[Frichs fabrikken|Frichs Maskinfabrik]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn [[Hans Nielsen]], som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet [[Hans Nielsens Maskinfabrik]]. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer, som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft. <br /> <br /> ===Caroline er sej===<br /> Umiddelbart efter krigsslutningen i 1945 dannede Hans Nielsen sammen med Helsingør Skibsværft et nyt skibsværft i Aarhus under navnet '''I/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni'''. Værftets første opgave var at reparere tyske minestrygere, som skulle rense de indre danske farvande for miner. En flydedok, som tyskerne havde bygget i 1941 og anbragt som ubådsdok i Korsør, blev stillet til rådighed for Hans Nielsen, og den ankom til Aarhus Havn den 16. august 1945. Dokken var blevet saboteret af modstandsbevægelsen, men efter et par måneders reparation var den klar til at fungere som skibsværft. Samtidig blev der opført en skibsbyggerhal og et reparationsværksted. Ejerskabet til dokken blev afklaret i 1952, da den blev overdraget af de britiske myndigheder til den danske stat, hvorefter Orlogsværftet tegnede kontrakt med Aarhus Flydedok om leje med overgang til ejendom per 1. januar 1958. <br /> <br /> I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt; i Risskov. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til Dannebrog Værft A/S, Århus. <br /> <br /> Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. Værftsbranchen led under en overkapacitetskrise, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980, og i 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret. Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført, efter at virksomheden egentlig var nedlagt.<br /> <br /> ==Aarhus Flydedok og Maskinkompagni på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109107 Aarhus Flydedok og Maskinkompagni]}}<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon<br /> *''Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995'', udgivet i anledning af værftets 50-års jubilæum i 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21026875 Bestil materiale]<br /> *Ammitzbøll, Pernille : &quot;Pænt udbytte efter Flydedok-konkurs&quot;, Jyllands-Posten JP Århus 26.7.2003.<br /> *Harrits, Kirsten Folke og Ditte Scharnberg (red.): ''I Dokkens verden'', Århus 2003. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D24711471 Bestil materiale]<br /> *Harrits, Kirsten Folke: ''Dokken – En forsvundet verden'', København 2008. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27487548 Bestil materiale]<br /> *Johansen, Erik Korr: &quot;Byens liv: På arbejde&quot;, i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125-127. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]<br /> *Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen: ''Industriminder i det gamle Århus'', Århus Byhistoriske Fond og Dansk Center for Byhistorie, 2010. Om Flydedokken se s. 145-150. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28631073 Bestil materiale].<br /> <br /> [[Kategori:Håndværk &amp; industri]]<br /> [[Kategori: Havnen]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

CarolineHaugaard https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Harald_S%C3%B8ren_Salling-Mortensen_(1902-1969)&diff=102700 2026-05-19T11:39:56Z

<p>CarolineHaugaard: </p> <hr /> <div>[[Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg|300px|thumb|right|Harald Salling-Mortensen]]<br /> <br /> '''Harald Søren Salling-Mortensen''' (født den 6. juli 1902, død den 15. oktober 1969) var arkitekt.<br /> <br /> Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København. <br /> <br /> Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse. <br /> <br /> === Samarbejde og kompagniskab ===<br /> <br /> I 1923 indledtes samarbejdet med arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Johannes Høeg-Hansen]], da Harald Salling-Mortensen fik arbejde hos denne.<br /> <br /> I samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] stod han for opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken]]. Senere samarbejdede de to arkitekter om bl.a. [[Skovvangskolen|Skovvangs-]] og [[Møllevangsskolen]]. Han var i disse år præget af sin samarbejdspartners stil, funktionalismen.<br /> <br /> I 1935 indgik han i kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Det var også året, hvor det nye [[Aarhus Amtssygehus]] stod færdigt, der var Høeg-Hansens store projekt, og hvor Harald Salling-Mortensen var den tætteste samarbejdspartner. Harald Salling-Mortensen stod senere selv for flere tilbygninger og udvidelser af sygehuset.<br /> <br /> === Egen tegnestue og nye stilarter ===<br /> <br /> Da Axel Høeg-Hansen i 1937 forlod Aarhus efter at være blevet overset ved konkurrencen om at tegne byens nye rådhus, overtog Harald Salling-Mortensen tegnestuen, som han beholdt til sin død i 1969.<br /> <br /> I 1944 opførtes [[Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]] som genbo til rådhuset. Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart. <br /> <br /> Sent i livet opførte Harald Salling-Mortensen en meget markant bygning, [[Børglum Kollegiet]], der brød med traditionerne i dansk skole- og kollegiebyggeri, og som i sin udformning havde modernistiske træk. Af bygninger fra samme periode kan nævnes sygeplejerskeskolen i Ringsted.<br /> <br /> Harald Salling-Mortensen døde den 15. oktober 1969. Tegnestuen fortsatte efter hans død og danner i dag grundlaget for [[aarhus arkitekterne a/s]].<br /> <br /> === Bygninger i Aarhus ===<br /> <br /> * [[Biblioteket i Mølleparken | Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]] i [[Mølleparken]] (1931-34, med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]])<br /> * [[Aarhus Amtssygehus]] (1935, med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Johannes Høeg-Hansen]])<br /> * [[Skovvangskolen]] (1935, med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]])<br /> * [[Århus Stiftstidende | Århus Stiftstidendes]] hus i [[Kannikegade]] 14 (1936, Med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Johannes Høeg-Hansen]])<br /> * Tribune til [[Jydsk Væddeløbsbane]] (1938)<br /> * [[Handelsbanken | Handelsbankens]] hus, [[Rådhuspladsen]] (1941-44)<br /> * [[Møllevangsskolen]] (1945-51, med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]])<br /> * Boligbebyggelse [[Rytterparken]], [[Nordre Ringgade]], [[Aldersrovej]], [[Louis Hammerichs Vej]], [[Finsensgade]] og [[Møllevangskvarteret | Møllevangen]]<br /> * Boligbebyggelse [[Nygade]] 2-24, [[Arbejdernes Andels Boligforening]], afdeling 72.<br /> * [[Børglum Kollegiet]] (1968, med [[Paul Niepoort]]). <br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000<br /> <br /> * Weilbachs kunstnerleksikon (https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=10313&amp;wsektion=alle)<br /> <br /> * Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)<br /> <br /> [[Kategori: Arkitekter &amp; bygmestre]]</div>

CarolineHaugaard