<?xml version="1.0"?>
<feed xmlns="http://www.w3.org/2005/Atom" xml:lang="da">
	<id>https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&amp;feedformat=atom&amp;user=CarolineHaugaard</id>
	<title>AarhusWiki - Brugerbidrag [da]</title>
	<link rel="self" type="application/atom+xml" href="https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&amp;feedformat=atom&amp;user=CarolineHaugaard"/>
	<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:Bidrag/CarolineHaugaard"/>
	<updated>2026-09-23T18:31:12Z</updated>
	<subtitle>Brugerbidrag</subtitle>
	<generator>MediaWiki 1.44.2</generator>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aksel_Munch&amp;diff=103576</id>
		<title>Aksel Munch</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aksel_Munch&amp;diff=103576"/>
		<updated>2026-09-08T13:32:39Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==&lt;br /&gt;
Aksel Viktor Munch, født den 7. december i Fredericia. Han var søn af inspektionsbetjent J. S. Munch og Hustru Anna, født Jensen. Han var gift med Gerda Hansen, der var datter af skomagermester N. Hansen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bankuddannelse i Frederikssund og Omegns Bank 1920-1928. Handelsmedhjælperekspedient i Frederiksund 1921. Ansat i nationalbanken siden 1928, i Aarhus 1928-1935, i København siden 1935, fuldmægtig 1943. Medstifter af foreningen Aarhus Konservative Studenter samt denne forenings første formand. Medlem af Konservativ Ungdoms Landsledelse 1932-1935, sekretær 1932-1935, hovedkasserer 1934-1935. Medlem af Ligningskommissionen i Aarhus 1934-1935. Æresmedlem af Foreningen Konservativ Ungdom, Aarhus 1935. Udgaver af medlemsbladet for Konservative Ungdom, Aarhus 1932-1935. Munch har desuden skrevet adskillige avisartikler, særligt til Aarhus Stiftstidende. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Aksel_Munch]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* Danske Slægtsforskeres Bibliotek. &amp;quot;Studenterne 1920. Ved 25 aars jubilæet&amp;quot;. 1946.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politik]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aksel_Munch&amp;diff=103575</id>
		<title>Aksel Munch</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aksel_Munch&amp;diff=103575"/>
		<updated>2026-09-08T13:30:08Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: Oprettede siden med &amp;quot; == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == Aksel Viktor Munch, født den 7. december i Fredericia. Han var søn af inspektionsbetjent J. S. Munch og Hustru Anna, født Jensen. Han var gift med Gerda Hansen, der var datter af skomagermester N. Hansen.   Bankuddannelse i Frederikssund og Omegns Bank 1920-1928. Handelsmedhjælperekspedient i Frederiksund 1921. Ansat i nationalbanken siden 1928, i Aarhus 1928-1935, i København siden 1935, fuldmægtig 1943. Medstifter af fo...&amp;quot;&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==&lt;br /&gt;
Aksel Viktor Munch, født den 7. december i Fredericia. Han var søn af inspektionsbetjent J. S. Munch og Hustru Anna, født Jensen. Han var gift med Gerda Hansen, der var datter af skomagermester N. Hansen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bankuddannelse i Frederikssund og Omegns Bank 1920-1928. Handelsmedhjælperekspedient i Frederiksund 1921. Ansat i nationalbanken siden 1928, i Aarhus 1928-1935, i København siden 1935, fuldmægtig 1943. Medstifter af foreningen Aarhus Konservative Studenter samt denne forenings første formand. Medlem af Konservativ Ungdoms Landsledelse 1932-1935, sekretær 1932-1935, hovedkasserer 1934-1935. Medlem af Ligningskommissionen i Aarhus 1934-1935. Æresmedlem af Foreningen Konservativ Ungdom, Aarhus 1935. Udgaver af medlemsbladet for Konservative Ungdom, Aarhus 1932-1935. Munch har desuden skrevet adskillige avisartikler, særligt til Aarhus Stiftstidende. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Aksel_Munch]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* Danske Slægtsforskeres Bibliotek. &amp;quot;Studenterne 1920. Ved 25 aars jubilæet&amp;quot;. 1946.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103574</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103574"/>
		<updated>2026-09-08T13:07:15Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus, &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;, er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;. Foreningen har blandt andet haft adresse på [[Vesterbro Torv |Vesterbro Torv 1-3]] (1961-1975) og [[Dalgas Avenue |Dalgas Avenue 56]] (1977-1992). I dag har foreningen adresse Dalgas Avenue 50B.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var [[Aksel Munch|Aksel Viktor Munch]], der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Studenteroprøret i 68 ===&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tidsskriftet Critique ===&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;&#039;Critique&#039;&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tidsskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Love for konservative Studenter i Aarhus ===&lt;br /&gt;
Blandt de arkivalier, som Aarhus Stadsarkiv har modtaget fra Konservative Studenter i Aarhus, findes en række udgaver af foreningens love &#039;&#039;Love for Konservative Studenter i Århus&#039;&#039; fra 1960&#039;erne, 1970&#039;erne og 1980&#039;erne. Vedtægterne giver et godt indblik i foreningens organisering, værdigrundlag og virke gennem årtier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en lovudgave fra 1980&#039;erne beskriver foreningen sig selv således: &lt;br /&gt;
”&#039;&#039;Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.&#039;&#039;” Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;1)	Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;2)	Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bestyrelsen havde desuden mulighed for at ekskludere medlemmer, som modarbejdede foreningens eller Det Konservative Folkepartis arbejde, eller som overtrådte foreningens vedtægter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Generalforsamlingen var ifølge lovene foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling blev afholdt én gang om året, normalt i februar eller marts, mens ekstraordinære generalforsamlinger kunne indkaldes af bestyrelsen eller efter ønske fra mindst en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer. Arkivet rummer et stort antal indkaldelser, dagsordener og referater, som dokumenterer et aktivt og velfungerende foreningsliv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den daglige ledelse blev varetaget af den valgte bestyrelse med formanden i spidsen. Bestyrelsen konstituerede sig selv efter generalforsamlingen og var beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne var til stede. Ved stemmelighed var formandens stemme afgørende. Formanden havde desuden ansvaret for, at foreningens regnskaber og forhandlingsprotokoller blev ført korrekt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ændringer af foreningens love kunne kun vedtages på en generalforsamling med to tredjedeles flertal. De bevarede vedtægter viser, at lovene løbende blev revideret og ændret på generalforsamlingerne i 1964, 1966, 1967, 1969, 1970, 1971, 1979, 1980, 1981 og 1983. Samlet giver de et detaljeret billede af en studenterforening med faste demokratiske procedurer og en tydelig organisatorisk forankring i den konservative bevægelse.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Konservative Studenters bestyrelse gennem tiden ===&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Årstal !! Titel !! Navn&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1934-35 || Formand || Assistent Aksel Viktor Munch&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1936 || Formand || Stud.med. Friedrich Lorentzen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1937-38 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær || Stud.jur. Knud Fr. Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Halvor Skov&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1939-42 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1943 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1944-46 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer /alternativt stud.oecon. Loaf p. Lauritzen fra 1944 til slutningen af 1940’erne&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1947-48 || Formand || Stud.jur. Carl Brydegaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1949-51 || Formand || Stud.jur. Jørgen Hansen-Sværupgaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1952 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1953-54 || Formand || Stud.jur. H.C. Hauge&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1955-57 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1958 || Kontaktperson || Ole Røsaa&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1959 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeld Sørensen,&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Ole Røsaa&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1960 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1961 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Niels Hammelsvang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørgen M. Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1962 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Svend Gøthgen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørgen M. Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Jørgen Jochimsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Niels Hammelsvang&amp;lt;br&amp;gt;Hans Peter Pedersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Jørgen Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Mogens K. Bohn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Hans Lauge Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren M. Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963 &amp;lt;br&amp;gt;(fra 10. oktober) || Formænd&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Mogens K. Bohnn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren M. Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963&amp;lt;br&amp;gt;(fra 8. november) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels Appelt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels Jørgen Thøgersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Mandrup&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1964 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Hverveformand&amp;lt;br&amp;gt;Studiekredsformand&amp;lt;br&amp;gt;Int.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Diskussionsudvalg&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Medlemsansvarlig&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;Repræsentantskabet || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann / stud.jur. Henning K. Matthiasen (efter 9. oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Carl Arne Øberg-Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Chr. Mikkelsen (Rode)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Chr. Oldenburg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Emanuel Mandrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per S. Greisen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schiøtte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Brølund Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Brint Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Gunnar kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Frank V. Paulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Karsten Stetkær Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Ole Holmer Bretlau&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Vagn Åge Hedenskov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Lewe Christiansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per Schöning Greisen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Andreas Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anneré Dahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Else Donsig&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jørgen Krøler&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Ellen Valentin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anders Holst Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Søren Schmidt Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Pete Gug-Kjeldsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Jørgen Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Hans Henrik Bach Christensen &amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ralf Amstrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Karsten Borch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Per Bendix&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Jens Aage Helmig&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Hans Villy Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Imanuel Mandrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Helmer Søndergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Frans Henrik Thalwitser&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Niels Jørgen Søndergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Niels Axel Løvgreen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Robert Christensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1965 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Mødearrangør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Chr. Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundetofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. K.E. Mortensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1966 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Mødearrangør&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christian Mikkelsen/ Stud.oecon. Torben S. Frandsen (fra oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen/ stud.mag. Nis K. Buch (fra oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1967&amp;lt;br&amp;gt;(fra april) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;”Linie 14”&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer i DKS || Stud.jur. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard til 8. maj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen til 8. maj / Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Cristian Færch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1967&amp;lt;br&amp;gt;(fra oktober) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Org. sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;”Linie 14”&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard &amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Laurits Moustgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christian Færch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen &amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Helge Kofod&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1968 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Int.sekretær || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Helge Kofod&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Laurits Moustgaard / Jan Øberg-Pedersen og Lars P. Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Kjølbye&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1969 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(Formand Linie 14) || Stud.scient.pol. Ole S. Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Hans Beier / Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Therkildsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Svenning Andersen (Formand Udenrigspolitisk Klub (UK))&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Kurt Israelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Gerd Gammelgaard-Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1970 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Svenning Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Sterup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lisbeth Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Grethe Carstensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud. Scient.pol. Peter Lorents Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1971 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Chresten Dyhre&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgensen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Sterup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Frydensberg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1972 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Kirsten Flethøj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Chresten Dyhre&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1973 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Kirsten Nottelmann (Flethøj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anne Marie Dideriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Finn Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&amp;lt;br&amp;gt;Arkitektstuderende Kjeld Berg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1974 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&amp;lt;br&amp;gt;Arkitektstuderende Kjeld Bjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Sven Trautner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Henrik Bendix&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Lars Meulengracht&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Claus Greve Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Seligmann&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1975-76 ||  || Der lukkes midlertidigt ned, med henblik på videreførelse af det studenterpolitiske arbejde i DKS. Bestyrelsen fra 74 forsatte og der holdtes generalforsamling hvert år.&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1977 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.merc. Henrik Vihom&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jens Ottosen-Støtt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1978 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per Laurentz&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Henrik Viholm&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1979 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly (indtil den 1. juli hvor denne blev konst. Landsformand)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Palle Krøis Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1980 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Tage Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Poul B. Skou (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Palle Krøis Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Knud Rasmussen (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Heller Loft (indtil 16 april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Henrik Magnusson (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1981-82 ||  || Ingen ledelse og aktivitet&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1983 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Ulrik Walther&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Poul Bøje Schou&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1984 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen / Stud.jur. John Amund Andersen (efter 23. maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Galberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Hans Bjarke Rahr/ stud.oecon. Lene Schartau (efter 23 maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau / stud.oecon. Ann Pedersen (efter 23. maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christine Bert Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Poul Bøje Schou&amp;lt;br&amp;gt;Erik Greve&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jes Grønbæk&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. H.P. Balle&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Michael Kjærsgård&amp;lt;br&amp;gt;Student Anne Marie Knudsgård&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1985 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. John Amund Andersen (nu Tønnes)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1986 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr&amp;lt;br&amp;gt;(Vakant)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christine Bernt Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1987 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Marie Louise Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Karl Holm&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1988 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Petri&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1989 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Lars Søndergaard-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Peter Borup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Petri&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. I. Henriette Kjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1990 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Jesper Steenbæk&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Ole Christian Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1991 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen / Stud.oecon. Torben Dahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Claus Gjørret&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lisbeth Randrup Olesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Knus Schøler&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1992 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Ole Christian Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1993 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Søren Arlit Gade&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Maj-Britt Milter Jeppesen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1994 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Bankelev Sofie Ploug Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Majbritt Milter Jeppesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Kim Rahbek&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1995 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Frederik Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Bjarne Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Kim Rahbek&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1996 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Ole Christensen / fra sept. stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Bankelev Sofie Ploug Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark fra sept.&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1997 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Niels Arevad Munch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Elizabeth Hagemann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. R.C.R.A. Rønneberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1998 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-repr.) || Stud.jur. Elizabeth Hagemann / Stud. Jur. Asbjørn Kjær Schou fra maj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Arevad Munch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. R.C.R.A Rønneberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1999 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;(KP-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou /fra aug. stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Michael Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Fløe Holm&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark (indtil august)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2000 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.sciet. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Heller Hvorslev&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2000&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalformsaling den 6. oktober) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;(KP-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon.. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Andreas Bech Holm&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Martin Koch Pedersen (til midt december, hvor KP nedlægges)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2001 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer &amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d-stipendiat Andreas Beck Holm&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kelvin Thelin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark / fra aug. Stud.jur. Morten Eskildsen Snitker&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Studscient.dat. Janus Dam Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Volder / fra juni stud.jur. Kresten Hoppe&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2002 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;LL-medlem&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd) || Stud.jur. Kenneth Bøjer Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Lars Klostergaard Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kelvin Thelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kresten Hoppe&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Louise Charlotte Kvisgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.sceint.dat. Janus Dam Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Søren Lodahl (ind suppleret for Lars Klostergaard)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2003 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kresten Hoppe&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Michelle Lange&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Volder (fra sommer 03 stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Andy Pless Fenger&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.dat. Janus Dam Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2004 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;(Vakant)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Michelle Lange&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren Molbech&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2005 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Katrine Hovaldt Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Bo Staal Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren Molbech&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2006 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-repr.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Katrine Hovaldt Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Bo Staal Andersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Linda Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marianne Halkjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2007 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. linda Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anne Hansen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Moltke Hoff&amp;lt;br&amp;gt;/ senere stud.jur. Nanna Nedergaard Grøndahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nicolaj Bang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marianne Halkjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2008 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Nicolaj Bang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon.  Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Anna-Margrethe Engbæk&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nanna N. Grøndahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Rasmus Ladekjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2009 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kasper Giødesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Monica Salling Johnson&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2010 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Jens Wendel-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;stud.scient.pol. Biel Larsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2011 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup /efter september Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2012 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov (konstitueret fmd. juli-sept.)&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Louise Svane Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Mads Eliassen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2012&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2013 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag.- Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2013&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Espen Krogh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2014 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;((KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Espen Krogh&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2014&amp;lt;br&amp;gt;(efter rekonstituering den 4. maj) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Thomas Hasselgren&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2015 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Malene Bruun Kristensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Stefan Wolf Clausen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Thomas Hasselgren&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud,mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anders Burlund&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2016 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Elisabeth Skautrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Line Loft Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Stefan Wolf Clausen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Krap Jespersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2017 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Victoria Kilpatrick&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nikolaj Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marc Ratzer Petersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Louise Staal&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2018 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Victoria Kilpatrick&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marc Ratzer Petersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud. Anna Mogensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Anna Ginnerskov Olsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc.jur. Anders Krojgaard Lund&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2019 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kassere&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.oecon. Kim Risbjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Træholt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.ha.jur. Christian Korfitz Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2020 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Espen Brandt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Træholt&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2021 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Karina Grubak&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsel Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Bang Træholt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Nicolai Toxværd&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Max Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Tenna Røberg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2022 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsels Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsels Hjort&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur.Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Karina Grubak&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sebastian Leapwood&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Nicoline Møller Gaardsøe&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2023 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;1. kasserer&amp;lt;br&amp;gt;2. kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emma Fladkjær Tonnesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsel Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Astrid Victoria Kilde&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.lign.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2024 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Hvid&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Hagedoorn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass*Stud.scient.pol. Nick Hauborg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.ling.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Simon Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2025 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FU i KSL)&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc.jr. Rose Lindskov Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Hadedorn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Hvid&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Simon Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Benjamin Sørensen  Avrach&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc Christoffer Hagen Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Line Brændgaard Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Nick Hauborg&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. (samf og bio) Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. (fil.) Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jonathan Claudius Tengmark&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=161562 Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* I tidens Strøm. Christian Egander Skov, Kenneth Lund Bøjler og Benjamin Tvede. 2025. Konservative Studenter Aarhus og Munch og Lorenzen.&lt;br /&gt;
* Danskes Slægtsforskeres Bibliotek. &amp;quot;Studenterne 1920. Ved 25 aars jubilæum&amp;quot;. 1946.&lt;br /&gt;
* Aarsskriftet-Critique.dk. &amp;quot;Et tidsskrifts historie&amp;quot;.  2017. Christian Egander Skov, Rasmus Volthers Pedersen og Jens Lei Wendel-Hansen.&lt;br /&gt;
* Love og vedtægter i foreningen, arkivalier hos Stadsarkivet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Foreninger]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103573</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103573"/>
		<updated>2026-09-08T13:06:50Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;. Foreningen har blandt andet haft adresse på [[Vesterbro Torv |Vesterbro Torv 1-3]] (1961-1975) og [[Dalgas Avenue |Dalgas Avenue 56]] (1977-1992). I dag har foreningen adresse Dalgas Avenue 50B.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var [[Aksel Munch|Aksel Viktor Munch]], der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Studenteroprøret i 68 ===&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tidsskriftet Critique ===&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;&#039;Critique&#039;&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tidsskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Love for konservative Studenter i Aarhus ===&lt;br /&gt;
Blandt de arkivalier, som Aarhus Stadsarkiv har modtaget fra Konservative Studenter i Aarhus, findes en række udgaver af foreningens love &#039;&#039;Love for Konservative Studenter i Århus&#039;&#039; fra 1960&#039;erne, 1970&#039;erne og 1980&#039;erne. Vedtægterne giver et godt indblik i foreningens organisering, værdigrundlag og virke gennem årtier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en lovudgave fra 1980&#039;erne beskriver foreningen sig selv således: &lt;br /&gt;
”&#039;&#039;Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.&#039;&#039;” Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;1)	Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;2)	Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bestyrelsen havde desuden mulighed for at ekskludere medlemmer, som modarbejdede foreningens eller Det Konservative Folkepartis arbejde, eller som overtrådte foreningens vedtægter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Generalforsamlingen var ifølge lovene foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling blev afholdt én gang om året, normalt i februar eller marts, mens ekstraordinære generalforsamlinger kunne indkaldes af bestyrelsen eller efter ønske fra mindst en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer. Arkivet rummer et stort antal indkaldelser, dagsordener og referater, som dokumenterer et aktivt og velfungerende foreningsliv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den daglige ledelse blev varetaget af den valgte bestyrelse med formanden i spidsen. Bestyrelsen konstituerede sig selv efter generalforsamlingen og var beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne var til stede. Ved stemmelighed var formandens stemme afgørende. Formanden havde desuden ansvaret for, at foreningens regnskaber og forhandlingsprotokoller blev ført korrekt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ændringer af foreningens love kunne kun vedtages på en generalforsamling med to tredjedeles flertal. De bevarede vedtægter viser, at lovene løbende blev revideret og ændret på generalforsamlingerne i 1964, 1966, 1967, 1969, 1970, 1971, 1979, 1980, 1981 og 1983. Samlet giver de et detaljeret billede af en studenterforening med faste demokratiske procedurer og en tydelig organisatorisk forankring i den konservative bevægelse.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Konservative Studenters bestyrelse gennem tiden ===&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Årstal !! Titel !! Navn&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1934-35 || Formand || Assistent Aksel Viktor Munch&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1936 || Formand || Stud.med. Friedrich Lorentzen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1937-38 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær || Stud.jur. Knud Fr. Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Halvor Skov&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1939-42 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1943 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1944-46 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer /alternativt stud.oecon. Loaf p. Lauritzen fra 1944 til slutningen af 1940’erne&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1947-48 || Formand || Stud.jur. Carl Brydegaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1949-51 || Formand || Stud.jur. Jørgen Hansen-Sværupgaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1952 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1953-54 || Formand || Stud.jur. H.C. Hauge&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1955-57 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1958 || Kontaktperson || Ole Røsaa&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1959 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeld Sørensen,&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Ole Røsaa&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1960 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1961 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Niels Hammelsvang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørgen M. Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1962 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Svend Gøthgen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørgen M. Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Jørgen Jochimsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Niels Hammelsvang&amp;lt;br&amp;gt;Hans Peter Pedersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Jørgen Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Mogens K. Bohn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Hans Lauge Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren M. Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963 &amp;lt;br&amp;gt;(fra 10. oktober) || Formænd&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Mogens K. Bohnn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren M. Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963&amp;lt;br&amp;gt;(fra 8. november) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels Appelt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels Jørgen Thøgersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Mandrup&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1964 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Hverveformand&amp;lt;br&amp;gt;Studiekredsformand&amp;lt;br&amp;gt;Int.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Diskussionsudvalg&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Medlemsansvarlig&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;Repræsentantskabet || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann / stud.jur. Henning K. Matthiasen (efter 9. oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Carl Arne Øberg-Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Chr. Mikkelsen (Rode)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Chr. Oldenburg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Emanuel Mandrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per S. Greisen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schiøtte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Brølund Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Brint Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Gunnar kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Frank V. Paulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Karsten Stetkær Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Ole Holmer Bretlau&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Vagn Åge Hedenskov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Lewe Christiansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per Schöning Greisen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Andreas Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anneré Dahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Else Donsig&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jørgen Krøler&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Ellen Valentin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anders Holst Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Søren Schmidt Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Pete Gug-Kjeldsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Jørgen Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Hans Henrik Bach Christensen &amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ralf Amstrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Karsten Borch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Per Bendix&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Jens Aage Helmig&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Hans Villy Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Imanuel Mandrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Helmer Søndergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Frans Henrik Thalwitser&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Niels Jørgen Søndergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Niels Axel Løvgreen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Robert Christensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1965 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Mødearrangør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Chr. Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundetofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. K.E. Mortensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1966 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Mødearrangør&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christian Mikkelsen/ Stud.oecon. Torben S. Frandsen (fra oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen/ stud.mag. Nis K. Buch (fra oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1967&amp;lt;br&amp;gt;(fra april) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;”Linie 14”&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer i DKS || Stud.jur. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard til 8. maj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen til 8. maj / Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Cristian Færch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1967&amp;lt;br&amp;gt;(fra oktober) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Org. sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;”Linie 14”&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard &amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Laurits Moustgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christian Færch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen &amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Helge Kofod&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1968 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Int.sekretær || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Helge Kofod&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Laurits Moustgaard / Jan Øberg-Pedersen og Lars P. Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Kjølbye&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1969 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(Formand Linie 14) || Stud.scient.pol. Ole S. Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Hans Beier / Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Therkildsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Svenning Andersen (Formand Udenrigspolitisk Klub (UK))&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Kurt Israelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Gerd Gammelgaard-Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1970 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Svenning Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Sterup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lisbeth Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Grethe Carstensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud. Scient.pol. Peter Lorents Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1971 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Chresten Dyhre&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgensen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Sterup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Frydensberg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1972 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Kirsten Flethøj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Chresten Dyhre&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1973 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Kirsten Nottelmann (Flethøj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anne Marie Dideriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Finn Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&amp;lt;br&amp;gt;Arkitektstuderende Kjeld Berg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1974 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&amp;lt;br&amp;gt;Arkitektstuderende Kjeld Bjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Sven Trautner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Henrik Bendix&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Lars Meulengracht&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Claus Greve Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Seligmann&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1975-76 ||  || Der lukkes midlertidigt ned, med henblik på videreførelse af det studenterpolitiske arbejde i DKS. Bestyrelsen fra 74 forsatte og der holdtes generalforsamling hvert år.&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1977 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.merc. Henrik Vihom&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jens Ottosen-Støtt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1978 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per Laurentz&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Henrik Viholm&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1979 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly (indtil den 1. juli hvor denne blev konst. Landsformand)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Palle Krøis Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1980 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Tage Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Poul B. Skou (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Palle Krøis Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Knud Rasmussen (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Heller Loft (indtil 16 april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Henrik Magnusson (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1981-82 ||  || Ingen ledelse og aktivitet&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1983 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Ulrik Walther&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Poul Bøje Schou&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1984 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen / Stud.jur. John Amund Andersen (efter 23. maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Galberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Hans Bjarke Rahr/ stud.oecon. Lene Schartau (efter 23 maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau / stud.oecon. Ann Pedersen (efter 23. maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christine Bert Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Poul Bøje Schou&amp;lt;br&amp;gt;Erik Greve&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jes Grønbæk&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. H.P. Balle&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Michael Kjærsgård&amp;lt;br&amp;gt;Student Anne Marie Knudsgård&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1985 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. John Amund Andersen (nu Tønnes)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1986 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr&amp;lt;br&amp;gt;(Vakant)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christine Bernt Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1987 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Marie Louise Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Karl Holm&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1988 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Petri&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1989 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Lars Søndergaard-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Peter Borup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Petri&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. I. Henriette Kjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1990 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Jesper Steenbæk&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Ole Christian Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1991 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen / Stud.oecon. Torben Dahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Claus Gjørret&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lisbeth Randrup Olesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Knus Schøler&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1992 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Ole Christian Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1993 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Søren Arlit Gade&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Maj-Britt Milter Jeppesen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1994 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Bankelev Sofie Ploug Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Majbritt Milter Jeppesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Kim Rahbek&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1995 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Frederik Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Bjarne Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Kim Rahbek&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1996 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Ole Christensen / fra sept. stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Bankelev Sofie Ploug Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark fra sept.&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1997 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Niels Arevad Munch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Elizabeth Hagemann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. R.C.R.A. Rønneberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1998 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-repr.) || Stud.jur. Elizabeth Hagemann / Stud. Jur. Asbjørn Kjær Schou fra maj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Arevad Munch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. R.C.R.A Rønneberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1999 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;(KP-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou /fra aug. stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Michael Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Fløe Holm&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark (indtil august)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2000 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.sciet. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Heller Hvorslev&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2000&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalformsaling den 6. oktober) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;(KP-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon.. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Andreas Bech Holm&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Martin Koch Pedersen (til midt december, hvor KP nedlægges)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2001 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer &amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d-stipendiat Andreas Beck Holm&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kelvin Thelin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark / fra aug. Stud.jur. Morten Eskildsen Snitker&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Studscient.dat. Janus Dam Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Volder / fra juni stud.jur. Kresten Hoppe&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2002 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;LL-medlem&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd) || Stud.jur. Kenneth Bøjer Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Lars Klostergaard Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kelvin Thelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kresten Hoppe&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Louise Charlotte Kvisgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.sceint.dat. Janus Dam Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Søren Lodahl (ind suppleret for Lars Klostergaard)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2003 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kresten Hoppe&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Michelle Lange&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Volder (fra sommer 03 stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Andy Pless Fenger&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.dat. Janus Dam Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2004 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;(Vakant)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Michelle Lange&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren Molbech&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2005 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Katrine Hovaldt Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Bo Staal Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren Molbech&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2006 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-repr.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Katrine Hovaldt Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Bo Staal Andersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Linda Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marianne Halkjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2007 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. linda Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anne Hansen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Moltke Hoff&amp;lt;br&amp;gt;/ senere stud.jur. Nanna Nedergaard Grøndahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nicolaj Bang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marianne Halkjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2008 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Nicolaj Bang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon.  Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Anna-Margrethe Engbæk&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nanna N. Grøndahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Rasmus Ladekjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2009 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kasper Giødesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Monica Salling Johnson&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2010 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Jens Wendel-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;stud.scient.pol. Biel Larsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2011 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup /efter september Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2012 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov (konstitueret fmd. juli-sept.)&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Louise Svane Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Mads Eliassen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2012&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2013 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag.- Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2013&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Espen Krogh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2014 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;((KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Espen Krogh&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2014&amp;lt;br&amp;gt;(efter rekonstituering den 4. maj) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Thomas Hasselgren&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2015 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Malene Bruun Kristensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Stefan Wolf Clausen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Thomas Hasselgren&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud,mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anders Burlund&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2016 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Elisabeth Skautrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Line Loft Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Stefan Wolf Clausen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Krap Jespersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2017 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Victoria Kilpatrick&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nikolaj Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marc Ratzer Petersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Louise Staal&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2018 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Victoria Kilpatrick&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marc Ratzer Petersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud. Anna Mogensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Anna Ginnerskov Olsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc.jur. Anders Krojgaard Lund&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2019 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kassere&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.oecon. Kim Risbjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Træholt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.ha.jur. Christian Korfitz Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2020 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Espen Brandt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Træholt&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2021 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Karina Grubak&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsel Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Bang Træholt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Nicolai Toxværd&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Max Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Tenna Røberg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2022 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsels Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsels Hjort&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur.Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Karina Grubak&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sebastian Leapwood&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Nicoline Møller Gaardsøe&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2023 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;1. kasserer&amp;lt;br&amp;gt;2. kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emma Fladkjær Tonnesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsel Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Astrid Victoria Kilde&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.lign.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2024 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Hvid&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Hagedoorn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass*Stud.scient.pol. Nick Hauborg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.ling.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Simon Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2025 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FU i KSL)&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc.jr. Rose Lindskov Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Hadedorn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Hvid&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Simon Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Benjamin Sørensen  Avrach&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc Christoffer Hagen Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Line Brændgaard Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Nick Hauborg&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. (samf og bio) Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. (fil.) Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jonathan Claudius Tengmark&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=161562 Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* I tidens Strøm. Christian Egander Skov, Kenneth Lund Bøjler og Benjamin Tvede. 2025. Konservative Studenter Aarhus og Munch og Lorenzen.&lt;br /&gt;
* Danskes Slægtsforskeres Bibliotek. &amp;quot;Studenterne 1920. Ved 25 aars jubilæum&amp;quot;. 1946.&lt;br /&gt;
* Aarsskriftet-Critique.dk. &amp;quot;Et tidsskrifts historie&amp;quot;.  2017. Christian Egander Skov, Rasmus Volthers Pedersen og Jens Lei Wendel-Hansen.&lt;br /&gt;
* Love og vedtægter i foreningen, arkivalier hos Stadsarkivet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Foreninger]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103572</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103572"/>
		<updated>2026-09-08T12:53:57Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* Tidsskriftet Critique */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;. Foreningen har blandt andet haft adresse på [[Vesterbro Torv |Vesterbro Torv 1-3]] (1961-1975) og [[Dalgas Avenue |Dalgas Avenue 56]] (1977-1992). I dag har foreningen adresse Dalgas Avenue 50B.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var [[Aksel Munch|Aksel Viktor Munch]], der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Studenteroprøret i 68 ===&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tidsskriftet Critique ===&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;&#039;Critique&#039;&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tidsskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Love for konservative Studenter i Aarhus ===&lt;br /&gt;
Blandt de arkivalier, som Aarhus Stadsarkiv har modtaget fra Konservative Studenter i Aarhus, findes en række udgaver af foreningens love &#039;&#039;Love for Konservative Studenter i Århus&#039;&#039; fra 1960&#039;erne, 1970&#039;erne og 1980&#039;erne. Vedtægterne giver et godt indblik i foreningens organisering, værdigrundlag og virke gennem årtier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en lovudgave fra 1980&#039;erne beskriver foreningen sig selv således: &lt;br /&gt;
”&#039;&#039;Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.&#039;&#039;” Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;1)	Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;2)	Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bestyrelsen havde desuden mulighed for at ekskludere medlemmer, som modarbejdede foreningens eller Det Konservative Folkepartis arbejde, eller som overtrådte foreningens vedtægter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Generalforsamlingen var ifølge lovene foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling blev afholdt én gang om året, normalt i februar eller marts, mens ekstraordinære generalforsamlinger kunne indkaldes af bestyrelsen eller efter ønske fra mindst en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer. Arkivet rummer et stort antal indkaldelser, dagsordener og referater, som dokumenterer et aktivt og velfungerende foreningsliv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den daglige ledelse blev varetaget af den valgte bestyrelse med formanden i spidsen. Bestyrelsen konstituerede sig selv efter generalforsamlingen og var beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne var til stede. Ved stemmelighed var formandens stemme afgørende. Formanden havde desuden ansvaret for, at foreningens regnskaber og forhandlingsprotokoller blev ført korrekt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ændringer af foreningens love kunne kun vedtages på en generalforsamling med to tredjedeles flertal. De bevarede vedtægter viser, at lovene løbende blev revideret og ændret på generalforsamlingerne i 1964, 1966, 1967, 1969, 1970, 1971, 1979, 1980, 1981 og 1983. Samlet giver de et detaljeret billede af en studenterforening med faste demokratiske procedurer og en tydelig organisatorisk forankring i den konservative bevægelse.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Konservative Studenters bestyrelse gennem tiden ===&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Årstal !! Titel !! Navn&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1934-35 || Formand || Assistent Aksel Viktor Munch&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1936 || Formand || Stud.med. Friedrich Lorentzen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1937-38 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær || Stud.jur. Knud Fr. Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Halvor Skov&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1939-42 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1943 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1944-46 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer /alternativt stud.oecon. Loaf p. Lauritzen fra 1944 til slutningen af 1940’erne&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1947-48 || Formand || Stud.jur. Carl Brydegaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1949-51 || Formand || Stud.jur. Jørgen Hansen-Sværupgaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1952 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1953-54 || Formand || Stud.jur. H.C. Hauge&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1955-57 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1958 || Kontaktperson || Ole Røsaa&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1959 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeld Sørensen,&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Ole Røsaa&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1960 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1961 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Niels Hammelsvang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørgen M. Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1962 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Svend Gøthgen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørgen M. Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Jørgen Jochimsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Niels Hammelsvang&amp;lt;br&amp;gt;Hans Peter Pedersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Jørgen Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Mogens K. Bohn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Hans Lauge Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren M. Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963 &amp;lt;br&amp;gt;(fra 10. oktober) || Formænd&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Mogens K. Bohnn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren M. Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963&amp;lt;br&amp;gt;(fra 8. november) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels Appelt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels Jørgen Thøgersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Mandrup&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1964 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Hverveformand&amp;lt;br&amp;gt;Studiekredsformand&amp;lt;br&amp;gt;Int.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Diskussionsudvalg&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Medlemsansvarlig&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;Repræsentantskabet || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann / stud.jur. Henning K. Matthiasen (efter 9. oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Carl Arne Øberg-Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Chr. Mikkelsen (Rode)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Chr. Oldenburg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Emanuel Mandrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per S. Greisen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schiøtte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Brølund Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Brint Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Gunnar kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Frank V. Paulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Karsten Stetkær Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Ole Holmer Bretlau&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Vagn Åge Hedenskov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Lewe Christiansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per Schöning Greisen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Andreas Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anneré Dahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Else Donsig&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jørgen Krøler&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Ellen Valentin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anders Holst Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Søren Schmidt Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Pete Gug-Kjeldsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Jørgen Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Hans Henrik Bach Christensen &amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ralf Amstrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Karsten Borch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Per Bendix&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Jens Aage Helmig&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Hans Villy Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Imanuel Mandrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Helmer Søndergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Frans Henrik Thalwitser&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Niels Jørgen Søndergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Niels Axel Løvgreen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Robert Christensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1965 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Mødearrangør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Chr. Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundetofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. K.E. Mortensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1966 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Mødearrangør&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christian Mikkelsen/ Stud.oecon. Torben S. Frandsen (fra oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen/ stud.mag. Nis K. Buch (fra oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1967&amp;lt;br&amp;gt;(fra april) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;”Linie 14”&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer i DKS || Stud.jur. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard til 8. maj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen til 8. maj / Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Cristian Færch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1967&amp;lt;br&amp;gt;(fra oktober) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Org. sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;”Linie 14”&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard &amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Laurits Moustgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christian Færch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen &amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Helge Kofod&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1968 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Int.sekretær || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Helge Kofod&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Laurits Moustgaard / Jan Øberg-Pedersen og Lars P. Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Kjølbye&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1969 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(Formand Linie 14) || Stud.scient.pol. Ole S. Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Hans Beier / Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Therkildsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Svenning Andersen (Formand Udenrigspolitisk Klub (UK))&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Kurt Israelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Gerd Gammelgaard-Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1970 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Svenning Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Sterup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lisbeth Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Grethe Carstensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud. Scient.pol. Peter Lorents Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1971 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Chresten Dyhre&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgensen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Sterup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Frydensberg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1972 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Kirsten Flethøj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Chresten Dyhre&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1973 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Kirsten Nottelmann (Flethøj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anne Marie Dideriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Finn Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&amp;lt;br&amp;gt;Arkitektstuderende Kjeld Berg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1974 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&amp;lt;br&amp;gt;Arkitektstuderende Kjeld Bjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Sven Trautner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Henrik Bendix&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Lars Meulengracht&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Claus Greve Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Seligmann&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1975-76 ||  || Der lukkes midlertidigt ned, med henblik på videreførelse af det studenterpolitiske arbejde i DKS. Bestyrelsen fra 74 forsatte og der holdtes generalforsamling hvert år.&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1977 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.merc. Henrik Vihom&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jens Ottosen-Støtt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1978 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per Laurentz&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Henrik Viholm&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1979 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly (indtil den 1. juli hvor denne blev konst. Landsformand)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Palle Krøis Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1980 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Tage Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Poul B. Skou (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Palle Krøis Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Knud Rasmussen (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Heller Loft (indtil 16 april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Henrik Magnusson (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1981-82 ||  || Ingen ledelse og aktivitet&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1983 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Ulrik Walther&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Poul Bøje Schou&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1984 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen / Stud.jur. John Amund Andersen (efter 23. maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Galberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Hans Bjarke Rahr/ stud.oecon. Lene Schartau (efter 23 maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau / stud.oecon. Ann Pedersen (efter 23. maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christine Bert Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Poul Bøje Schou&amp;lt;br&amp;gt;Erik Greve&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jes Grønbæk&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. H.P. Balle&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Michael Kjærsgård&amp;lt;br&amp;gt;Student Anne Marie Knudsgård&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1985 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. John Amund Andersen (nu Tønnes)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1986 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr&amp;lt;br&amp;gt;(Vakant)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christine Bernt Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1987 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Marie Louise Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Karl Holm&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1988 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Petri&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1989 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Lars Søndergaard-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Peter Borup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Petri&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. I. Henriette Kjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1990 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Jesper Steenbæk&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Ole Christian Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1991 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen / Stud.oecon. Torben Dahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Claus Gjørret&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lisbeth Randrup Olesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Knus Schøler&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1992 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Ole Christian Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1993 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Søren Arlit Gade&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Maj-Britt Milter Jeppesen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1994 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Bankelev Sofie Ploug Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Majbritt Milter Jeppesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Kim Rahbek&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1995 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Frederik Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Bjarne Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Kim Rahbek&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1996 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Ole Christensen / fra sept. stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Bankelev Sofie Ploug Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark fra sept.&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1997 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Niels Arevad Munch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Elizabeth Hagemann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. R.C.R.A. Rønneberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1998 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-repr.) || Stud.jur. Elizabeth Hagemann / Stud. Jur. Asbjørn Kjær Schou fra maj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Arevad Munch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. R.C.R.A Rønneberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1999 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;(KP-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou /fra aug. stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Michael Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Fløe Holm&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark (indtil august)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2000 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.sciet. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Heller Hvorslev&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2000&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalformsaling den 6. oktober) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;(KP-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon.. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Andreas Bech Holm&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Martin Koch Pedersen (til midt december, hvor KP nedlægges)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2001 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer &amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d-stipendiat Andreas Beck Holm&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kelvin Thelin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark / fra aug. Stud.jur. Morten Eskildsen Snitker&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Studscient.dat. Janus Dam Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Volder / fra juni stud.jur. Kresten Hoppe&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2002 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;LL-medlem&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd) || Stud.jur. Kenneth Bøjer Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Lars Klostergaard Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kelvin Thelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kresten Hoppe&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Louise Charlotte Kvisgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.sceint.dat. Janus Dam Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Søren Lodahl (ind suppleret for Lars Klostergaard)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2003 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kresten Hoppe&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Michelle Lange&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Volder (fra sommer 03 stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Andy Pless Fenger&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.dat. Janus Dam Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2004 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;(Vakant)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Michelle Lange&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren Molbech&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2005 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Katrine Hovaldt Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Bo Staal Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren Molbech&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2006 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-repr.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Katrine Hovaldt Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Bo Staal Andersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Linda Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marianne Halkjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2007 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. linda Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anne Hansen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Moltke Hoff&amp;lt;br&amp;gt;/ senere stud.jur. Nanna Nedergaard Grøndahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nicolaj Bang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marianne Halkjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2008 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Nicolaj Bang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon.  Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Anna-Margrethe Engbæk&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nanna N. Grøndahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Rasmus Ladekjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2009 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kasper Giødesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Monica Salling Johnson&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2010 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Jens Wendel-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;stud.scient.pol. Biel Larsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2011 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup /efter september Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2012 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov (konstitueret fmd. juli-sept.)&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Louise Svane Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Mads Eliassen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2012&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2013 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag.- Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2013&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Espen Krogh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2014 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;((KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Espen Krogh&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2014&amp;lt;br&amp;gt;(efter rekonstituering den 4. maj) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Thomas Hasselgren&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2015 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Malene Bruun Kristensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Stefan Wolf Clausen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Thomas Hasselgren&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud,mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anders Burlund&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2016 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Elisabeth Skautrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Line Loft Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Stefan Wolf Clausen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Krap Jespersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2017 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Victoria Kilpatrick&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nikolaj Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marc Ratzer Petersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Louise Staal&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2018 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Victoria Kilpatrick&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marc Ratzer Petersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud. Anna Mogensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Anna Ginnerskov Olsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc.jur. Anders Krojgaard Lund&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2019 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kassere&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.oecon. Kim Risbjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Træholt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.ha.jur. Christian Korfitz Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2020 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Espen Brandt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Træholt&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2021 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Karina Grubak&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsel Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Bang Træholt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Nicolai Toxværd&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Max Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Tenna Røberg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2022 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsels Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsels Hjort&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur.Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Karina Grubak&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sebastian Leapwood&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Nicoline Møller Gaardsøe&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2023 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;1. kasserer&amp;lt;br&amp;gt;2. kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emma Fladkjær Tonnesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsel Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Astrid Victoria Kilde&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.lign.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2024 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Hvid&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Hagedoorn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass*Stud.scient.pol. Nick Hauborg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.ling.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Simon Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2025 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FU i KSL)&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc.jr. Rose Lindskov Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Hadedorn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Hvid&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Simon Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Benjamin Sørensen  Avrach&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc Christoffer Hagen Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Line Brændgaard Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Nick Hauborg&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. (samf og bio) Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. (fil.) Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jonathan Claudius Tengmark&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=161562 Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Foreninger]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103571</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103571"/>
		<updated>2026-09-08T12:52:59Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;. Foreningen har blandt andet haft adresse på [[Vesterbro Torv |Vesterbro Torv 1-3]] (1961-1975) og [[Dalgas Avenue |Dalgas Avenue 56]] (1977-1992). I dag har foreningen adresse Dalgas Avenue 50B.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var [[Aksel Munch|Aksel Viktor Munch]], der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Studenteroprøret i 68 ===&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tidsskriftet Critique ===&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tidsskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Love for konservative Studenter i Aarhus ===&lt;br /&gt;
Blandt de arkivalier, som Aarhus Stadsarkiv har modtaget fra Konservative Studenter i Aarhus, findes en række udgaver af foreningens love &#039;&#039;Love for Konservative Studenter i Århus&#039;&#039; fra 1960&#039;erne, 1970&#039;erne og 1980&#039;erne. Vedtægterne giver et godt indblik i foreningens organisering, værdigrundlag og virke gennem årtier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en lovudgave fra 1980&#039;erne beskriver foreningen sig selv således: &lt;br /&gt;
”&#039;&#039;Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.&#039;&#039;” Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;1)	Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;2)	Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bestyrelsen havde desuden mulighed for at ekskludere medlemmer, som modarbejdede foreningens eller Det Konservative Folkepartis arbejde, eller som overtrådte foreningens vedtægter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Generalforsamlingen var ifølge lovene foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling blev afholdt én gang om året, normalt i februar eller marts, mens ekstraordinære generalforsamlinger kunne indkaldes af bestyrelsen eller efter ønske fra mindst en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer. Arkivet rummer et stort antal indkaldelser, dagsordener og referater, som dokumenterer et aktivt og velfungerende foreningsliv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den daglige ledelse blev varetaget af den valgte bestyrelse med formanden i spidsen. Bestyrelsen konstituerede sig selv efter generalforsamlingen og var beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne var til stede. Ved stemmelighed var formandens stemme afgørende. Formanden havde desuden ansvaret for, at foreningens regnskaber og forhandlingsprotokoller blev ført korrekt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ændringer af foreningens love kunne kun vedtages på en generalforsamling med to tredjedeles flertal. De bevarede vedtægter viser, at lovene løbende blev revideret og ændret på generalforsamlingerne i 1964, 1966, 1967, 1969, 1970, 1971, 1979, 1980, 1981 og 1983. Samlet giver de et detaljeret billede af en studenterforening med faste demokratiske procedurer og en tydelig organisatorisk forankring i den konservative bevægelse.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Konservative Studenters bestyrelse gennem tiden ===&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Årstal !! Titel !! Navn&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1934-35 || Formand || Assistent Aksel Viktor Munch&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1936 || Formand || Stud.med. Friedrich Lorentzen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1937-38 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær || Stud.jur. Knud Fr. Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Halvor Skov&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1939-42 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1943 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1944-46 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer /alternativt stud.oecon. Loaf p. Lauritzen fra 1944 til slutningen af 1940’erne&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1947-48 || Formand || Stud.jur. Carl Brydegaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1949-51 || Formand || Stud.jur. Jørgen Hansen-Sværupgaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1952 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1953-54 || Formand || Stud.jur. H.C. Hauge&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1955-57 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1958 || Kontaktperson || Ole Røsaa&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1959 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeld Sørensen,&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Ole Røsaa&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1960 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1961 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Niels Hammelsvang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørgen M. Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1962 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Svend Gøthgen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørgen M. Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Jørgen Jochimsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Niels Hammelsvang&amp;lt;br&amp;gt;Hans Peter Pedersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Jørgen Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Mogens K. Bohn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Hans Lauge Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren M. Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963 &amp;lt;br&amp;gt;(fra 10. oktober) || Formænd&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Mogens K. Bohnn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren M. Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963&amp;lt;br&amp;gt;(fra 8. november) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels Appelt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels Jørgen Thøgersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Mandrup&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1964 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Hverveformand&amp;lt;br&amp;gt;Studiekredsformand&amp;lt;br&amp;gt;Int.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Diskussionsudvalg&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Medlemsansvarlig&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;Repræsentantskabet || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann / stud.jur. Henning K. Matthiasen (efter 9. oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Carl Arne Øberg-Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Chr. Mikkelsen (Rode)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Chr. Oldenburg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Emanuel Mandrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per S. Greisen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schiøtte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Brølund Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Brint Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Gunnar kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Frank V. Paulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Karsten Stetkær Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Ole Holmer Bretlau&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Vagn Åge Hedenskov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Lewe Christiansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per Schöning Greisen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Andreas Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anneré Dahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Else Donsig&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jørgen Krøler&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Ellen Valentin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anders Holst Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Søren Schmidt Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Pete Gug-Kjeldsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Jørgen Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Hans Henrik Bach Christensen &amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ralf Amstrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Karsten Borch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Per Bendix&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Jens Aage Helmig&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Hans Villy Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Imanuel Mandrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Helmer Søndergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Frans Henrik Thalwitser&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Niels Jørgen Søndergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Niels Axel Løvgreen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Robert Christensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1965 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Mødearrangør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Chr. Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundetofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. K.E. Mortensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1966 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Mødearrangør&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christian Mikkelsen/ Stud.oecon. Torben S. Frandsen (fra oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen/ stud.mag. Nis K. Buch (fra oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1967&amp;lt;br&amp;gt;(fra april) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;”Linie 14”&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer i DKS || Stud.jur. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard til 8. maj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen til 8. maj / Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Cristian Færch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1967&amp;lt;br&amp;gt;(fra oktober) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Org. sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;”Linie 14”&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard &amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Laurits Moustgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christian Færch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen &amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Helge Kofod&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1968 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Int.sekretær || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Helge Kofod&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Laurits Moustgaard / Jan Øberg-Pedersen og Lars P. Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Kjølbye&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1969 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(Formand Linie 14) || Stud.scient.pol. Ole S. Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Hans Beier / Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Therkildsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Svenning Andersen (Formand Udenrigspolitisk Klub (UK))&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Kurt Israelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Gerd Gammelgaard-Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1970 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Svenning Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Sterup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lisbeth Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Grethe Carstensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud. Scient.pol. Peter Lorents Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1971 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Chresten Dyhre&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgensen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Sterup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Frydensberg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1972 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Kirsten Flethøj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Chresten Dyhre&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1973 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Kirsten Nottelmann (Flethøj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anne Marie Dideriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Finn Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&amp;lt;br&amp;gt;Arkitektstuderende Kjeld Berg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1974 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&amp;lt;br&amp;gt;Arkitektstuderende Kjeld Bjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Sven Trautner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Henrik Bendix&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Lars Meulengracht&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Claus Greve Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Seligmann&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1975-76 ||  || Der lukkes midlertidigt ned, med henblik på videreførelse af det studenterpolitiske arbejde i DKS. Bestyrelsen fra 74 forsatte og der holdtes generalforsamling hvert år.&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1977 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.merc. Henrik Vihom&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jens Ottosen-Støtt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1978 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per Laurentz&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Henrik Viholm&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1979 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly (indtil den 1. juli hvor denne blev konst. Landsformand)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Palle Krøis Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1980 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Tage Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Poul B. Skou (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Palle Krøis Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Knud Rasmussen (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Heller Loft (indtil 16 april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Henrik Magnusson (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1981-82 ||  || Ingen ledelse og aktivitet&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1983 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Ulrik Walther&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Poul Bøje Schou&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1984 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen / Stud.jur. John Amund Andersen (efter 23. maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Galberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Hans Bjarke Rahr/ stud.oecon. Lene Schartau (efter 23 maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau / stud.oecon. Ann Pedersen (efter 23. maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christine Bert Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Poul Bøje Schou&amp;lt;br&amp;gt;Erik Greve&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jes Grønbæk&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. H.P. Balle&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Michael Kjærsgård&amp;lt;br&amp;gt;Student Anne Marie Knudsgård&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1985 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. John Amund Andersen (nu Tønnes)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1986 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr&amp;lt;br&amp;gt;(Vakant)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christine Bernt Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1987 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Marie Louise Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Karl Holm&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1988 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Petri&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1989 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Lars Søndergaard-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Peter Borup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Petri&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. I. Henriette Kjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1990 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Jesper Steenbæk&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Ole Christian Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1991 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen / Stud.oecon. Torben Dahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Claus Gjørret&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lisbeth Randrup Olesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Knus Schøler&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1992 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Ole Christian Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1993 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Søren Arlit Gade&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Maj-Britt Milter Jeppesen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1994 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Bankelev Sofie Ploug Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Majbritt Milter Jeppesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Kim Rahbek&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1995 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Frederik Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Bjarne Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Kim Rahbek&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1996 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Ole Christensen / fra sept. stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Bankelev Sofie Ploug Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark fra sept.&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1997 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Niels Arevad Munch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Elizabeth Hagemann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. R.C.R.A. Rønneberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1998 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-repr.) || Stud.jur. Elizabeth Hagemann / Stud. Jur. Asbjørn Kjær Schou fra maj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Arevad Munch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. R.C.R.A Rønneberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1999 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;(KP-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou /fra aug. stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Michael Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Fløe Holm&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark (indtil august)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2000 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.sciet. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Heller Hvorslev&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2000&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalformsaling den 6. oktober) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;(KP-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon.. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Andreas Bech Holm&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Martin Koch Pedersen (til midt december, hvor KP nedlægges)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2001 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer &amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d-stipendiat Andreas Beck Holm&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kelvin Thelin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark / fra aug. Stud.jur. Morten Eskildsen Snitker&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Studscient.dat. Janus Dam Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Volder / fra juni stud.jur. Kresten Hoppe&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2002 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;LL-medlem&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd) || Stud.jur. Kenneth Bøjer Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Lars Klostergaard Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kelvin Thelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kresten Hoppe&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Louise Charlotte Kvisgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.sceint.dat. Janus Dam Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Søren Lodahl (ind suppleret for Lars Klostergaard)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2003 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kresten Hoppe&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Michelle Lange&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Volder (fra sommer 03 stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Andy Pless Fenger&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.dat. Janus Dam Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2004 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;(Vakant)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Michelle Lange&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren Molbech&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2005 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Katrine Hovaldt Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Bo Staal Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren Molbech&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2006 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-repr.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Katrine Hovaldt Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Bo Staal Andersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Linda Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marianne Halkjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2007 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. linda Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anne Hansen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Moltke Hoff&amp;lt;br&amp;gt;/ senere stud.jur. Nanna Nedergaard Grøndahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nicolaj Bang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marianne Halkjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2008 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Nicolaj Bang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon.  Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Anna-Margrethe Engbæk&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nanna N. Grøndahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Rasmus Ladekjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2009 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kasper Giødesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Monica Salling Johnson&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2010 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Jens Wendel-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;stud.scient.pol. Biel Larsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2011 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup /efter september Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2012 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov (konstitueret fmd. juli-sept.)&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Louise Svane Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Mads Eliassen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2012&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2013 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag.- Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2013&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Espen Krogh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2014 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;((KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Espen Krogh&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2014&amp;lt;br&amp;gt;(efter rekonstituering den 4. maj) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Thomas Hasselgren&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2015 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Malene Bruun Kristensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Stefan Wolf Clausen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Thomas Hasselgren&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud,mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anders Burlund&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2016 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Elisabeth Skautrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Line Loft Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Stefan Wolf Clausen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Krap Jespersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2017 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Victoria Kilpatrick&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nikolaj Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marc Ratzer Petersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Louise Staal&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2018 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Victoria Kilpatrick&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marc Ratzer Petersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud. Anna Mogensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Anna Ginnerskov Olsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc.jur. Anders Krojgaard Lund&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2019 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kassere&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.oecon. Kim Risbjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Træholt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.ha.jur. Christian Korfitz Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2020 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Espen Brandt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Træholt&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2021 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Karina Grubak&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsel Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Bang Træholt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Nicolai Toxværd&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Max Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Tenna Røberg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2022 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsels Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsels Hjort&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur.Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Karina Grubak&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sebastian Leapwood&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Nicoline Møller Gaardsøe&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2023 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;1. kasserer&amp;lt;br&amp;gt;2. kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emma Fladkjær Tonnesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsel Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Astrid Victoria Kilde&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.lign.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2024 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Hvid&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Hagedoorn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass*Stud.scient.pol. Nick Hauborg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.ling.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Simon Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2025 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FU i KSL)&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc.jr. Rose Lindskov Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Hadedorn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Hvid&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Simon Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Benjamin Sørensen  Avrach&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc Christoffer Hagen Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Line Brændgaard Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Nick Hauborg&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. (samf og bio) Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. (fil.) Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jonathan Claudius Tengmark&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=161562 Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Foreninger]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103570</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103570"/>
		<updated>2026-09-08T12:32:45Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;. Foreningen har blandt andet haft adresse på Vesterbro Torv 1-3 (1961-1975) og Dalgas Avenue 56 (1977-1992).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Studenteroprøret i 68 ===&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tidsskriftet Critique ===&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Love for konservative Studenter i Aarhus ===&lt;br /&gt;
Blandt de arkivalier, som Aarhus Stadsarkiv har modtaget fra Konservative Studenter i Aarhus, findes en række udgaver af foreningens love &#039;&#039;Love for Konservative Studenter i Århus&#039;&#039; fra 1960&#039;erne, 1970&#039;erne og 1980&#039;erne. Vedtægterne giver et godt indblik i foreningens organisering, værdigrundlag og virke gennem årtier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en lovudgave fra 1980&#039;erne beskriver foreningen sig selv således: &lt;br /&gt;
”&#039;&#039;Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.&#039;&#039;” Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;1)	Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;2)	Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bestyrelsen havde desuden mulighed for at ekskludere medlemmer, som modarbejdede foreningens eller Det Konservative Folkepartis arbejde, eller som overtrådte foreningens vedtægter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Generalforsamlingen var ifølge lovene foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling blev afholdt én gang om året, normalt i februar eller marts, mens ekstraordinære generalforsamlinger kunne indkaldes af bestyrelsen eller efter ønske fra mindst en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer. Arkivet rummer et stort antal indkaldelser, dagsordener og referater, som dokumenterer et aktivt og velfungerende foreningsliv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den daglige ledelse blev varetaget af den valgte bestyrelse med formanden i spidsen. Bestyrelsen konstituerede sig selv efter generalforsamlingen og var beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne var til stede. Ved stemmelighed var formandens stemme afgørende. Formanden havde desuden ansvaret for, at foreningens regnskaber og forhandlingsprotokoller blev ført korrekt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ændringer af foreningens love kunne kun vedtages på en generalforsamling med to tredjedeles flertal. De bevarede vedtægter viser, at lovene løbende blev revideret og ændret på generalforsamlingerne i 1964, 1966, 1967, 1969, 1970, 1971, 1979, 1980, 1981 og 1983. Samlet giver de et detaljeret billede af en studenterforening med faste demokratiske procedurer og en tydelig organisatorisk forankring i den konservative bevægelse.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Konservative Studenters bestyrelse gennem tiden ===&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Årstal !! Titel !! Navn&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1934-35 || Formand || Assistent Aksel Viktor Munch&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1936 || Formand || Stud.med. Friedrich Lorentzen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1937-38 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær || Stud.jur. Knud Fr. Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Halvor Skov&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1939-42 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1943 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1944-46 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer /alternativt stud.oecon. Loaf p. Lauritzen fra 1944 til slutningen af 1940’erne&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1947-48 || Formand || Stud.jur. Carl Brydegaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1949-51 || Formand || Stud.jur. Jørgen Hansen-Sværupgaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1952 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1953-54 || Formand || Stud.jur. H.C. Hauge&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1955-57 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1958 || Kontaktperson || Ole Røsaa&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1959 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeld Sørensen,&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Ole Røsaa&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1960 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1961 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Niels Hammelsvang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørgen M. Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1962 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Svend Gøthgen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørgen M. Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Jørgen Jochimsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Niels Hammelsvang&amp;lt;br&amp;gt;Hans Peter Pedersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Jørgen Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Mogens K. Bohn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Hans Lauge Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren M. Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963 &amp;lt;br&amp;gt;(fra 10. oktober) || Formænd&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Mogens K. Bohnn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren M. Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963&amp;lt;br&amp;gt;(fra 8. november) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels Appelt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels Jørgen Thøgersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Mandrup&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1964 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Hverveformand&amp;lt;br&amp;gt;Studiekredsformand&amp;lt;br&amp;gt;Int.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Diskussionsudvalg&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Medlemsansvarlig&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;Repræsentantskabet || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann / stud.jur. Henning K. Matthiasen (efter 9. oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Carl Arne Øberg-Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Chr. Mikkelsen (Rode)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Chr. Oldenburg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Emanuel Mandrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per S. Greisen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schiøtte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Brølund Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Brint Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Gunnar kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Frank V. Paulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Karsten Stetkær Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Ole Holmer Bretlau&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Vagn Åge Hedenskov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Lewe Christiansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per Schöning Greisen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Andreas Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anneré Dahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Else Donsig&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jørgen Krøler&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Ellen Valentin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anders Holst Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Søren Schmidt Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Pete Gug-Kjeldsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Jørgen Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Hans Henrik Bach Christensen &amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ralf Amstrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Karsten Borch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Per Bendix&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Jens Aage Helmig&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Hans Villy Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Imanuel Mandrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Helmer Søndergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Frans Henrik Thalwitser&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Niels Jørgen Søndergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Niels Axel Løvgreen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Robert Christensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1965 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Mødearrangør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Chr. Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundetofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. K.E. Mortensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1966 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Mødearrangør&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christian Mikkelsen/ Stud.oecon. Torben S. Frandsen (fra oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen/ stud.mag. Nis K. Buch (fra oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1967&amp;lt;br&amp;gt;(fra april) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;”Linie 14”&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer i DKS || Stud.jur. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard til 8. maj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen til 8. maj / Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Cristian Færch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1967&amp;lt;br&amp;gt;(fra oktober) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Org. sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;”Linie 14”&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard &amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Laurits Moustgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christian Færch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen &amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Helge Kofod&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1968 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Int.sekretær || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Helge Kofod&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Laurits Moustgaard / Jan Øberg-Pedersen og Lars P. Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Kjølbye&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1969 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(Formand Linie 14) || Stud.scient.pol. Ole S. Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Hans Beier / Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Therkildsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Svenning Andersen (Formand Udenrigspolitisk Klub (UK))&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Kurt Israelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Gerd Gammelgaard-Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1970 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Svenning Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Sterup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lisbeth Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Grethe Carstensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud. Scient.pol. Peter Lorents Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1971 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Chresten Dyhre&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgensen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Sterup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Frydensberg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1972 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Kirsten Flethøj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Chresten Dyhre&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1973 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Kirsten Nottelmann (Flethøj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anne Marie Dideriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Finn Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&amp;lt;br&amp;gt;Arkitektstuderende Kjeld Berg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1974 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&amp;lt;br&amp;gt;Arkitektstuderende Kjeld Bjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Sven Trautner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Henrik Bendix&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Lars Meulengracht&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Claus Greve Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Seligmann&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1975-76 ||  || Der lukkes midlertidigt ned, med henblik på videreførelse af det studenterpolitiske arbejde i DKS. Bestyrelsen fra 74 forsatte og der holdtes generalforsamling hvert år.&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1977 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.merc. Henrik Vihom&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jens Ottosen-Støtt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1978 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per Laurentz&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Henrik Viholm&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1979 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly (indtil den 1. juli hvor denne blev konst. Landsformand)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Palle Krøis Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1980 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Tage Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Poul B. Skou (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Palle Krøis Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Knud Rasmussen (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Heller Loft (indtil 16 april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Henrik Magnusson (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1981-82 ||  || Ingen ledelse og aktivitet&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1983 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Ulrik Walther&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Poul Bøje Schou&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1984 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen / Stud.jur. John Amund Andersen (efter 23. maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Galberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Hans Bjarke Rahr/ stud.oecon. Lene Schartau (efter 23 maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau / stud.oecon. Ann Pedersen (efter 23. maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christine Bert Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Poul Bøje Schou&amp;lt;br&amp;gt;Erik Greve&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jes Grønbæk&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. H.P. Balle&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Michael Kjærsgård&amp;lt;br&amp;gt;Student Anne Marie Knudsgård&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1985 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. John Amund Andersen (nu Tønnes)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1986 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr&amp;lt;br&amp;gt;(Vakant)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christine Bernt Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1987 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Marie Louise Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Karl Holm&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1988 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Petri&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1989 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Lars Søndergaard-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Peter Borup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Petri&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. I. Henriette Kjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1990 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Jesper Steenbæk&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Ole Christian Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1991 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen / Stud.oecon. Torben Dahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Claus Gjørret&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lisbeth Randrup Olesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Knus Schøler&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1992 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Ole Christian Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1993 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Søren Arlit Gade&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Maj-Britt Milter Jeppesen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1994 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Bankelev Sofie Ploug Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Majbritt Milter Jeppesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Kim Rahbek&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1995 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Frederik Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Bjarne Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Kim Rahbek&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1996 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Ole Christensen / fra sept. stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Bankelev Sofie Ploug Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark fra sept.&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1997 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Niels Arevad Munch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Elizabeth Hagemann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. R.C.R.A. Rønneberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1998 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-repr.) || Stud.jur. Elizabeth Hagemann / Stud. Jur. Asbjørn Kjær Schou fra maj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Arevad Munch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. R.C.R.A Rønneberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1999 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;(KP-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou /fra aug. stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Michael Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Fløe Holm&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark (indtil august)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2000 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.sciet. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Heller Hvorslev&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2000&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalformsaling den 6. oktober) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;(KP-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon.. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Andreas Bech Holm&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Martin Koch Pedersen (til midt december, hvor KP nedlægges)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2001 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer &amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d-stipendiat Andreas Beck Holm&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kelvin Thelin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark / fra aug. Stud.jur. Morten Eskildsen Snitker&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Studscient.dat. Janus Dam Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Volder / fra juni stud.jur. Kresten Hoppe&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2002 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;LL-medlem&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd) || Stud.jur. Kenneth Bøjer Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Lars Klostergaard Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kelvin Thelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kresten Hoppe&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Louise Charlotte Kvisgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.sceint.dat. Janus Dam Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Søren Lodahl (ind suppleret for Lars Klostergaard)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2003 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kresten Hoppe&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Michelle Lange&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Volder (fra sommer 03 stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Andy Pless Fenger&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.dat. Janus Dam Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2004 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;(Vakant)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Michelle Lange&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren Molbech&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2005 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Katrine Hovaldt Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Bo Staal Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren Molbech&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2006 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-repr.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Katrine Hovaldt Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Bo Staal Andersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Linda Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marianne Halkjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2007 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. linda Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anne Hansen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Moltke Hoff&amp;lt;br&amp;gt;/ senere stud.jur. Nanna Nedergaard Grøndahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nicolaj Bang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marianne Halkjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2008 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Nicolaj Bang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon.  Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Anna-Margrethe Engbæk&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nanna N. Grøndahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Rasmus Ladekjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2009 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kasper Giødesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Monica Salling Johnson&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2010 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Jens Wendel-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;stud.scient.pol. Biel Larsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2011 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup /efter september Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2012 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov (konstitueret fmd. juli-sept.)&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Louise Svane Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Mads Eliassen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2012&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2013 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag.- Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2013&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Espen Krogh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2014 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;((KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Espen Krogh&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2014&amp;lt;br&amp;gt;(efter rekonstituering den 4. maj) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Thomas Hasselgren&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2015 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Malene Bruun Kristensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Stefan Wolf Clausen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Thomas Hasselgren&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud,mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anders Burlund&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2016 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Elisabeth Skautrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Line Loft Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Stefan Wolf Clausen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Krap Jespersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2017 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Victoria Kilpatrick&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nikolaj Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marc Ratzer Petersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Louise Staal&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2018 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Victoria Kilpatrick&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marc Ratzer Petersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud. Anna Mogensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Anna Ginnerskov Olsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc.jur. Anders Krojgaard Lund&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2019 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kassere&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.oecon. Kim Risbjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Træholt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.ha.jur. Christian Korfitz Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2020 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Espen Brandt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Træholt&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2021 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Karina Grubak&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsel Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Bang Træholt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Nicolai Toxværd&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Max Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Tenna Røberg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2022 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsels Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsels Hjort&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur.Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Karina Grubak&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sebastian Leapwood&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Nicoline Møller Gaardsøe&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2023 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;1. kasserer&amp;lt;br&amp;gt;2. kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emma Fladkjær Tonnesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsel Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Astrid Victoria Kilde&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.lign.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2024 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Hvid&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Hagedoorn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass*Stud.scient.pol. Nick Hauborg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.ling.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Simon Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2025 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FU i KSL)&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc.jr. Rose Lindskov Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Hadedorn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Hvid&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Simon Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Benjamin Sørensen  Avrach&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc Christoffer Hagen Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Line Brændgaard Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Nick Hauborg&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. (samf og bio) Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. (fil.) Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jonathan Claudius Tengmark&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=161562 Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Foreninger]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103569</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103569"/>
		<updated>2026-09-08T10:54:25Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
=== Konservative Studenter Aarhus===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;. Foreningen har blandt andet haft adresse på Vesterbro Torv 1-3 (1961-1975) og Dalgas Avenue 56 (1977-1992).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Studenteroprøret i 68 ===&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tidsskriftet Critique ===&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Love for konservative Studenter i Aarhus ===&lt;br /&gt;
Blandt de arkivalier, som Aarhus Stadsarkiv har modtaget fra Konservative Studenter i Aarhus, findes en række udgaver af foreningens love &#039;&#039;Love for Konservative Studenter i Århus&#039;&#039; fra 1960&#039;erne, 1970&#039;erne og 1980&#039;erne. Vedtægterne giver et godt indblik i foreningens organisering, værdigrundlag og virke gennem årtier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en lovudgave fra 1980&#039;erne beskriver foreningen sig selv således: &lt;br /&gt;
”&#039;&#039;Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.&#039;&#039;” Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;1)	Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;2)	Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bestyrelsen havde desuden mulighed for at ekskludere medlemmer, som modarbejdede foreningens eller Det Konservative Folkepartis arbejde, eller som overtrådte foreningens vedtægter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Generalforsamlingen var ifølge lovene foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling blev afholdt én gang om året, normalt i februar eller marts, mens ekstraordinære generalforsamlinger kunne indkaldes af bestyrelsen eller efter ønske fra mindst en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer. Arkivet rummer et stort antal indkaldelser, dagsordener og referater, som dokumenterer et aktivt og velfungerende foreningsliv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den daglige ledelse blev varetaget af den valgte bestyrelse med formanden i spidsen. Bestyrelsen konstituerede sig selv efter generalforsamlingen og var beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne var til stede. Ved stemmelighed var formandens stemme afgørende. Formanden havde desuden ansvaret for, at foreningens regnskaber og forhandlingsprotokoller blev ført korrekt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ændringer af foreningens love kunne kun vedtages på en generalforsamling med to tredjedeles flertal. De bevarede vedtægter viser, at lovene løbende blev revideret og ændret på generalforsamlingerne i 1964, 1966, 1967, 1969, 1970, 1971, 1979, 1980, 1981 og 1983. Samlet giver de et detaljeret billede af en studenterforening med faste demokratiske procedurer og en tydelig organisatorisk forankring i den konservative bevægelse.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Konservative Studenters bestyrelse gennem tiden ===&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Årstal !! Titel !! Navn&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1934-35 || Formand || Assistent Aksel Viktor Munch&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1936 || Formand || Stud.med. Friedrich Lorentzen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1937-38 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær || Stud.jur. Knud Fr. Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Halvor Skov&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1939-42 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1943 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1944-46 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer /alternativt stud.oecon. Loaf p. Lauritzen fra 1944 til slutningen af 1940’erne&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1947-48 || Formand || Stud.jur. Carl Brydegaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1949-51 || Formand || Stud.jur. Jørgen Hansen-Sværupgaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1952 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1953-54 || Formand || Stud.jur. H.C. Hauge&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1955-57 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1958 || Kontaktperson || Ole Røsaa&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1959 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeld Sørensen,&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Ole Røsaa&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1960 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1961 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Niels Hammelsvang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørgen M. Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1962 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Svend Gøthgen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørgen M. Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Jørgen Jochimsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Niels Hammelsvang&amp;lt;br&amp;gt;Hans Peter Pedersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Jørgen Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Mogens K. Bohn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Hans Lauge Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren M. Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963 &amp;lt;br&amp;gt;(fra 10. oktober) || Formænd&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Mogens K. Bohnn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren M. Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963&amp;lt;br&amp;gt;(fra 8. november) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels Appelt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels Jørgen Thøgersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Mandrup&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1964 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Hverveformand&amp;lt;br&amp;gt;Studiekredsformand&amp;lt;br&amp;gt;Int.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Diskussionsudvalg&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Medlemsansvarlig&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;Repræsentantskabet || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann / stud.jur. Henning K. Matthiasen (efter 9. oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Carl Arne Øberg-Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Chr. Mikkelsen (Rode)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Chr. Oldenburg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Emanuel Mandrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per S. Greisen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schiøtte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Brølund Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Brint Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Gunnar kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Frank V. Paulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Karsten Stetkær Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Ole Holmer Bretlau&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Vagn Åge Hedenskov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Lewe Christiansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per Schöning Greisen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Andreas Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anneré Dahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Else Donsig&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jørgen Krøler&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Ellen Valentin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anders Holst Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Søren Schmidt Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Pete Gug-Kjeldsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Jørgen Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Hans Henrik Bach Christensen &amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ralf Amstrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Karsten Borch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Per Bendix&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Jens Aage Helmig&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Hans Villy Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Imanuel Mandrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Helmer Søndergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Frans Henrik Thalwitser&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Niels Jørgen Søndergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Niels Axel Løvgreen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Robert Christensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1965 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Mødearrangør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Chr. Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundetofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. K.E. Mortensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1966 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Mødearrangør&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christian Mikkelsen/ Stud.oecon. Torben S. Frandsen (fra oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen/ stud.mag. Nis K. Buch (fra oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1967&amp;lt;br&amp;gt;(fra april) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;”Linie 14”&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer i DKS || Stud.jur. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard til 8. maj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen til 8. maj / Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Cristian Færch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1967&amp;lt;br&amp;gt;(fra oktober) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Org. sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;”Linie 14”&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard &amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Laurits Moustgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christian Færch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen &amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Helge Kofod&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1968 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Int.sekretær || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Helge Kofod&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Laurits Moustgaard / Jan Øberg-Pedersen og Lars P. Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Kjølbye&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1969 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(Formand Linie 14) || Stud.scient.pol. Ole S. Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Hans Beier / Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Therkildsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Svenning Andersen (Formand Udenrigspolitisk Klub (UK))&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Kurt Israelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Gerd Gammelgaard-Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1970 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Svenning Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Sterup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lisbeth Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Grethe Carstensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud. Scient.pol. Peter Lorents Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1971 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Chresten Dyhre&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgensen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Sterup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Frydensberg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1972 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Kirsten Flethøj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Chresten Dyhre&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1973 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Kirsten Nottelmann (Flethøj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anne Marie Dideriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Finn Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&amp;lt;br&amp;gt;Arkitektstuderende Kjeld Berg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1974 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&amp;lt;br&amp;gt;Arkitektstuderende Kjeld Bjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Sven Trautner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Henrik Bendix&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Lars Meulengracht&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Claus Greve Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Seligmann&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1975-76 ||  || Der lukkes midlertidigt ned, med henblik på videreførelse af det studenterpolitiske arbejde i DKS. Bestyrelsen fra 74 forsatte og der holdtes generalforsamling hvert år.&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1977 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.merc. Henrik Vihom&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jens Ottosen-Støtt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1978 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per Laurentz&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Henrik Viholm&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1979 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly (indtil den 1. juli hvor denne blev konst. Landsformand)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Palle Krøis Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1980 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Tage Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Poul B. Skou (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Palle Krøis Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Knud Rasmussen (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Heller Loft (indtil 16 april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Henrik Magnusson (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1981-82 ||  || Ingen ledelse og aktivitet&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1983 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Ulrik Walther&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Poul Bøje Schou&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1984 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen / Stud.jur. John Amund Andersen (efter 23. maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Galberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Hans Bjarke Rahr/ stud.oecon. Lene Schartau (efter 23 maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau / stud.oecon. Ann Pedersen (efter 23. maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christine Bert Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Poul Bøje Schou&amp;lt;br&amp;gt;Erik Greve&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jes Grønbæk&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. H.P. Balle&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Michael Kjærsgård&amp;lt;br&amp;gt;Student Anne Marie Knudsgård&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1985 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. John Amund Andersen (nu Tønnes)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1986 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr&amp;lt;br&amp;gt;(Vakant)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christine Bernt Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1987 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Marie Louise Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Karl Holm&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1988 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Petri&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1989 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Lars Søndergaard-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Peter Borup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Petri&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. I. Henriette Kjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1990 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Jesper Steenbæk&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Ole Christian Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1991 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen / Stud.oecon. Torben Dahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Claus Gjørret&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lisbeth Randrup Olesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Knus Schøler&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1992 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Ole Christian Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1993 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Søren Arlit Gade&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Maj-Britt Milter Jeppesen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1994 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Bankelev Sofie Ploug Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Majbritt Milter Jeppesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Kim Rahbek&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1995 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Frederik Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Bjarne Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Kim Rahbek&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1996 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Ole Christensen / fra sept. stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Bankelev Sofie Ploug Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark fra sept.&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1997 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Niels Arevad Munch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Elizabeth Hagemann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. R.C.R.A. Rønneberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1998 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-repr.) || Stud.jur. Elizabeth Hagemann / Stud. Jur. Asbjørn Kjær Schou fra maj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Arevad Munch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. R.C.R.A Rønneberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1999 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;(KP-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou /fra aug. stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Michael Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Fløe Holm&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark (indtil august)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2000 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.sciet. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Heller Hvorslev&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2000&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalformsaling den 6. oktober) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;(KP-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon.. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Andreas Bech Holm&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Martin Koch Pedersen (til midt december, hvor KP nedlægges)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2001 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer &amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d-stipendiat Andreas Beck Holm&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kelvin Thelin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark / fra aug. Stud.jur. Morten Eskildsen Snitker&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Studscient.dat. Janus Dam Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Volder / fra juni stud.jur. Kresten Hoppe&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2002 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;LL-medlem&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd) || Stud.jur. Kenneth Bøjer Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Lars Klostergaard Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kelvin Thelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kresten Hoppe&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Louise Charlotte Kvisgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.sceint.dat. Janus Dam Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Søren Lodahl (ind suppleret for Lars Klostergaard)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2003 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kresten Hoppe&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Michelle Lange&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Volder (fra sommer 03 stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Andy Pless Fenger&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.dat. Janus Dam Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2004 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;(Vakant)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Michelle Lange&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren Molbech&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2005 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Katrine Hovaldt Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Bo Staal Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren Molbech&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2006 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-repr.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Katrine Hovaldt Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Bo Staal Andersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Linda Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marianne Halkjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2007 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. linda Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anne Hansen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Moltke Hoff&amp;lt;br&amp;gt;/ senere stud.jur. Nanna Nedergaard Grøndahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nicolaj Bang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marianne Halkjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2008 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Nicolaj Bang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon.  Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Anna-Margrethe Engbæk&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nanna N. Grøndahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Rasmus Ladekjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2009 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kasper Giødesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Monica Salling Johnson&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2010 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Jens Wendel-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;stud.scient.pol. Biel Larsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2011 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup /efter september Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2012 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov (konstitueret fmd. juli-sept.)&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Louise Svane Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Mads Eliassen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2012&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2013 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag.- Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2013&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Espen Krogh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2014 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;((KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Espen Krogh&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2014&amp;lt;br&amp;gt;(efter rekonstituering den 4. maj) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Thomas Hasselgren&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2015 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Malene Bruun Kristensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Stefan Wolf Clausen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Thomas Hasselgren&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud,mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anders Burlund&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2016 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Elisabeth Skautrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Line Loft Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Stefan Wolf Clausen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Krap Jespersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2017 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Victoria Kilpatrick&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nikolaj Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marc Ratzer Petersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Louise Staal&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2018 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Victoria Kilpatrick&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marc Ratzer Petersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud. Anna Mogensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Anna Ginnerskov Olsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc.jur. Anders Krojgaard Lund&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2019 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kassere&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.oecon. Kim Risbjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Træholt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.ha.jur. Christian Korfitz Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2020 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Espen Brandt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Træholt&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2021 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Karina Grubak&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsel Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Bang Træholt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Nicolai Toxværd&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Max Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Tenna Røberg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2022 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsels Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsels Hjort&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur.Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Karina Grubak&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sebastian Leapwood&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Nicoline Møller Gaardsøe&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2023 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;1. kasserer&amp;lt;br&amp;gt;2. kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emma Fladkjær Tonnesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsel Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Astrid Victoria Kilde&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.lign.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2024 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Hvid&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Hagedoorn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass*Stud.scient.pol. Nick Hauborg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.ling.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Simon Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2025 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FU i KSL)&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc.jr. Rose Lindskov Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Hadedorn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Hvid&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Simon Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Benjamin Sørensen  Avrach&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc Christoffer Hagen Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Line Brændgaard Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Nick Hauborg&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. (samf og bio) Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. (fil.) Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jonathan Claudius Tengmark&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=161562 Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Foreninger]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103568</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103568"/>
		<updated>2026-09-08T10:44:07Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
=== Konservative Studenter Aarhus===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;. Foreningen har blandt andet haft adresse på Vesterbro Torv 1-3 (1961-1975) og Dalgas Avenue 56 (1977-1992).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Studenteroprøret i 68 ===&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tidsskriftet Critique ===&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Love for konservative Studenter i Aarhus ===&lt;br /&gt;
Blandt de arkivalier, som Aarhus Stadsarkiv har modtaget fra Konservative Studenter i Aarhus, findes en række udgaver af foreningens love &#039;&#039;Love for Konservative Studenter i Århus&#039;&#039; fra 1960&#039;erne, 1970&#039;erne og 1980&#039;erne. Vedtægterne giver et godt indblik i foreningens organisering, værdigrundlag og virke gennem årtier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en lovudgave fra 1980&#039;erne beskriver foreningen sig selv således: &lt;br /&gt;
”&#039;&#039;Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.&#039;&#039;” Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;1)	Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;2)	Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bestyrelsen havde desuden mulighed for at ekskludere medlemmer, som modarbejdede foreningens eller Det Konservative Folkepartis arbejde, eller som overtrådte foreningens vedtægter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Generalforsamlingen var ifølge lovene foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling blev afholdt én gang om året, normalt i februar eller marts, mens ekstraordinære generalforsamlinger kunne indkaldes af bestyrelsen eller efter ønske fra mindst en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer. Arkivet rummer et stort antal indkaldelser, dagsordener og referater, som dokumenterer et aktivt og velfungerende foreningsliv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den daglige ledelse blev varetaget af den valgte bestyrelse med formanden i spidsen. Bestyrelsen konstituerede sig selv efter generalforsamlingen og var beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne var til stede. Ved stemmelighed var formandens stemme afgørende. Formanden havde desuden ansvaret for, at foreningens regnskaber og forhandlingsprotokoller blev ført korrekt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ændringer af foreningens love kunne kun vedtages på en generalforsamling med to tredjedeles flertal. De bevarede vedtægter viser, at lovene løbende blev revideret og ændret på generalforsamlingerne i 1964, 1966, 1967, 1969, 1970, 1971, 1979, 1980, 1981 og 1983. Samlet giver de et detaljeret billede af en studenterforening med faste demokratiske procedurer og en tydelig organisatorisk forankring i den konservative bevægelse.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Konservative Studenters bestyrelse gennem tiden ===&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Årstal !! Titel !! Navn&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1934-35 || Formand || Assistent Aksel Viktor Munch&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1936 || Formand || Stud.med. Friedrich Lorentzen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1937-38 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær || Stud.jur. Knud Fr. Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Halvor Skov&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1939-42 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1943 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1944-46 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer /alternativt stud.oecon. Loaf p. Lauritzen fra 1944 til slutningen af 1940’erne&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1947-48 || Formand || Stud.jur. Carl Brydegaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1949-51 || Formand || Stud.jur. Jørgen Hansen-Sværupgaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1952 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1953-54 || Formand || Stud.jur. H.C. Hauge&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1955-57 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1958 || Kontaktperson || Ole Røsaa&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1959 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeld Sørensen,&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Ole Røsaa&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1960 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1961 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Niels Hammelsvang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørgen M. Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1962 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Svend Gøthgen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørgen M. Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Jørgen Jochimsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Niels Hammelsvang&amp;lt;br&amp;gt;Hans Peter Pedersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Jørgen Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Mogens K. Bohn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Hans Lauge Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren M. Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963 &amp;lt;br&amp;gt;(fra 10. oktober) || Formænd&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Mogens K. Bohnn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren M. Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963&amp;lt;br&amp;gt;(fra 8. november) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels Appelt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels Jørgen Thøgersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Mandrup&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1964 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Hverveformand&amp;lt;br&amp;gt;Studiekredsformand&amp;lt;br&amp;gt;Int.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Diskussionsudvalg&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Medlemsansvarlig&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;Repræsentantskabet || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann / stud.jur. Henning K. Matthiasen (efter 9. oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Carl Arne Øberg-Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Chr. Mikkelsen (Rode)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Chr. Oldenburg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Emanuel Mandrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per S. Greisen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schiøtte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Brølund Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Brint Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Gunnar kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Frank V. Paulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Karsten Stetkær Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Ole Holmer Bretlau&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Vagn Åge Hedenskov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Lewe Christiansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per Schöning Greisen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Andreas Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anneré Dahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Else Donsig&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jørgen Krøler&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Ellen Valentin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anders Holst Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Søren Schmidt Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Pete Gug-Kjeldsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Jørgen Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Hans Henrik Bach Christensen &amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ralf Amstrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Karsten Borch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Per Bendix&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Jens Aage Helmig&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Hans Villy Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Imanuel Mandrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Helmer Søndergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Frans Henrik Thalwitser&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Niels Jørgen Søndergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Niels Axel Løvgreen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Robert Christensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1965 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Mødearrangør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Chr. Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundetofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. K.E. Mortensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1966 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Mødearrangør&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christian Mikkelsen/ Stud.oecon. Torben S. Frandsen (fra oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen/ stud.mag. Nis K. Buch (fra oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1967&amp;lt;br&amp;gt;(fra april) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;”Linie 14”&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer i DKS || Stud.jur. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard til 8. maj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen til 8. maj / Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Cristian Færch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1967&amp;lt;br&amp;gt;(fra oktober) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Org. sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;”Linie 14”&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard &amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Laurits Moustgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christian Færch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen &amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Helge Kofod&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1968 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Int.sekretær || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Helge Kofod&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Laurits Moustgaard / Jan Øberg-Pedersen og Lars P. Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Kjølbye&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1969 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(Formand Linie 14) || Stud.scient.pol. Ole S. Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Hans Beier / Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Therkildsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Svenning Andersen (Formand Udenrigspolitisk Klub (UK))&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Kurt Israelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Gerd Gammelgaard-Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1970 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Svenning Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Sterup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lisbeth Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Grethe Carstensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud. Scient.pol. Peter Lorents Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1971 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Chresten Dyhre&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgensen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Sterup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Frydensberg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1972 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Kirsten Flethøj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Chresten Dyhre&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1973 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Kirsten Nottelmann (Flethøj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anne Marie Dideriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Finn Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&amp;lt;br&amp;gt;Arkitektstuderende Kjeld Berg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1974 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&amp;lt;br&amp;gt;Arkitektstuderende Kjeld Bjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Sven Trautner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Henrik Bendix&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Lars Meulengracht&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Claus Greve Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Seligmann&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1975-76 ||  || Der lukkes midlertidigt ned, med henblik på videreførelse af det studenterpolitiske arbejde i DKS. Bestyrelsen fra 74 forsatte og der holdtes generalforsamling hvert år.&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1977 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.merc. Henrik Vihom&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jens Ottosen-Støtt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1978 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per Laurentz&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Henrik Viholm&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1979 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly (indtil den 1. juli hvor denne blev konst. Landsformand)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Palle Krøis Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1980 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Tage Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Poul B. Skou (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Palle Krøis Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Knud Rasmussen (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Heller Loft (indtil 16 april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Henrik Magnusson (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1981-82 ||  || Ingen ledelse og aktivitet&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1983 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Ulrik Walther&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Poul Bøje Schou&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1984 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen / Stud.jur. John Amund Andersen (efter 23. maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Galberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Hans Bjarke Rahr/ stud.oecon. Lene Schartau (efter 23 maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau / stud.oecon. Ann Pedersen (efter 23. maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christine Bert Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Poul Bøje Schou&amp;lt;br&amp;gt;Erik Greve&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jes Grønbæk&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. H.P. Balle&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Michael Kjærsgård&amp;lt;br&amp;gt;Student Anne Marie Knudsgård&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1985 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. John Amund Andersen (nu Tønnes)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1986 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr&amp;lt;br&amp;gt;(Vakant)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christine Bernt Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1987 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Marie Louise Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Karl Holm&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1988 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Petri&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1989 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Lars Søndergaard-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Peter Borup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Petri&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. I. Henriette Kjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1990 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Jesper Steenbæk&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Ole Christian Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1991 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen / Stud.oecon. Torben Dahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Claus Gjørret&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lisbeth Randrup Olesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Knus Schøler&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1992 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Ole Christian Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1993 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Søren Arlit Gade&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Maj-Britt Milter Jeppesen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1994 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Bankelev Sofie Ploug Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Majbritt Milter Jeppesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Kim Rahbek&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1995 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Frederik Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Bjarne Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Kim Rahbek&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1996 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Ole Christensen / fra sept. stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Bankelev Sofie Ploug Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark fra sept.&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1997 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Niels Arevad Munch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Elizabeth Hagemann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. R.C.R.A. Rønneberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1998 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-repr.) || Stud.jur. Elizabeth Hagemann / Stud. Jur. Asbjørn Kjær Schou fra maj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Arevad Munch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. R.C.R.A Rønneberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1999 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;(KP-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou /fra aug. stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Michael Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Fløe Holm&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark (indtil august)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2000 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.sciet. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Heller Hvorslev&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2000&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalformsaling den 6. oktober) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;(KP-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon.. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Andreas Bech Holm&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Martin Koch Pedersen (til midt december, hvor KP nedlægges)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2001 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer &amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d-stipendiat Andreas Beck Holm&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kelvin Thelin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark / fra aug. Stud.jur. Morten Eskildsen Snitker&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Studscient.dat. Janus Dam Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Volder / fra juni stud.jur. Kresten Hoppe&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2002 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;LL-medlem&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd) || Stud.jur. Kenneth Bøjer Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Lars Klostergaard Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kelvin Thelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kresten Hoppe&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Louise Charlotte Kvisgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.sceint.dat. Janus Dam Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Søren Lodahl (ind suppleret for Lars Klostergaard)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2003 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kresten Hoppe&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Michelle Lange&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Volder (fra sommer 03 stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Andy Pless Fenger&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.dat. Janus Dam Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2004 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;(Vakant)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Michelle Lange&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren Molbech&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2005 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Katrine Hovaldt Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Bo Staal Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren Molbech&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2006 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-repr.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Katrine Hovaldt Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Bo Staal Andersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Linda Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marianne Halkjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2007 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. linda Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anne Hansen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Moltke Hoff&amp;lt;br&amp;gt;/ senere stud.jur. Nanna Nedergaard Grøndahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nicolaj Bang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marianne Halkjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2008 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Nicolaj Bang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon.  Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Anna-Margrethe Engbæk&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nanna N. Grøndahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Rasmus Ladekjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2009 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kasper Giødesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Monica Salling Johnson&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2010 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Jens Wendel-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;stud.scient.pol. Biel Larsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2011 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup /efter september Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2012 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov (konstitueret fmd. juli-sept.)&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Louise Svane Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Mads Eliassen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2012&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2013 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag.- Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2013&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Espen Krogh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2014 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;((KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Espen Krogh&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2014&amp;lt;br&amp;gt;(efter rekonstituering den 4. maj) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Thomas Hasselgren&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2015 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Malene Bruun Kristensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Stefan Wolf Clausen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Thomas Hasselgren&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud,mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anders Burlund&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2016 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Elisabeth Skautrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Line Loft Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Stefan Wolf Clausen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Krap Jespersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2017 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Victoria Kilpatrick&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nikolaj Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marc Ratzer Petersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Louise Staal&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2018 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Victoria Kilpatrick&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marc Ratzer Petersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud. Anna Mogensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Anna Ginnerskov Olsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc.jur. Anders Krojgaard Lund&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2019 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kassere&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.oecon. Kim Risbjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Træholt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.ha.jur. Christian Korfitz Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2020 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Espen Brandt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Træholt&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2021 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Karina Grubak&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsel Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Bang Træholt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Nicolai Toxværd&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Max Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Tenna Røberg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2022 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsels Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsels Hjort&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur.Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Karina Grubak&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sebastian Leapwood&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Nicoline Møller Gaardsøe&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2023 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;1. kasserer&amp;lt;br&amp;gt;2. kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emma Fladkjær Tonnesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsel Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Astrid Victoria Kilde&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.lign.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2024 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Hvid&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Hagedoorn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass*Stud.scient.pol. Nick Hauborg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.ling.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Simon Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2025 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FU i KSL)&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc.jr. Rose Lindskov Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Hadedorn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Hvid&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Simon Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Benjamin Sørensen  Avrach&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc Christoffer Hagen Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Line Brændgaard Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Nick Hauborg&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. (samf og bio) Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. (fil.) Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jonathan Claudius Tengmark&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103566</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103566"/>
		<updated>2026-09-08T10:35:16Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
=== Konservative Studenter Aarhus===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Studenteroprøret i 68 ===&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tidsskriftet Critique ===&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Love for konservative Studenter i Aarhus ===&lt;br /&gt;
Blandt de arkivalier, som Aarhus Stadsarkiv har modtaget fra Konservative Studenter i Aarhus, findes en række udgaver af foreningens love &#039;&#039;Love for Konservative Studenter i Århus&#039;&#039; fra 1960&#039;erne, 1970&#039;erne og 1980&#039;erne. Vedtægterne giver et godt indblik i foreningens organisering, værdigrundlag og virke gennem årtier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en lovudgave fra 1980&#039;erne beskriver foreningen sig selv således: &lt;br /&gt;
”&#039;&#039;Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.&#039;&#039;” Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;1)	Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;2)	Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bestyrelsen havde desuden mulighed for at ekskludere medlemmer, som modarbejdede foreningens eller Det Konservative Folkepartis arbejde, eller som overtrådte foreningens vedtægter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Generalforsamlingen var ifølge lovene foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling blev afholdt én gang om året, normalt i februar eller marts, mens ekstraordinære generalforsamlinger kunne indkaldes af bestyrelsen eller efter ønske fra mindst en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer. Arkivet rummer et stort antal indkaldelser, dagsordener og referater, som dokumenterer et aktivt og velfungerende foreningsliv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den daglige ledelse blev varetaget af den valgte bestyrelse med formanden i spidsen. Bestyrelsen konstituerede sig selv efter generalforsamlingen og var beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne var til stede. Ved stemmelighed var formandens stemme afgørende. Formanden havde desuden ansvaret for, at foreningens regnskaber og forhandlingsprotokoller blev ført korrekt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ændringer af foreningens love kunne kun vedtages på en generalforsamling med to tredjedeles flertal. De bevarede vedtægter viser, at lovene løbende blev revideret og ændret på generalforsamlingerne i 1964, 1966, 1967, 1969, 1970, 1971, 1979, 1980, 1981 og 1983. Samlet giver de et detaljeret billede af en studenterforening med faste demokratiske procedurer og en tydelig organisatorisk forankring i den konservative bevægelse.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Tabel over...===&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Årstal !! Titel !! Navn&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1934-35 || Formand || Assistent Aksel Viktor Munch&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1936 || Formand || Stud.med. Friedrich Lorentzen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1937-38 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær || Stud.jur. Knud Fr. Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Halvor Skov&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1939-42 ||  || &lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1943 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1944-46 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer /alternativt stud.oecon. Loaf p. Lauritzen fra 1944 til slutningen af 1940’erne&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1947-48 || Formand || Stud.jur. Carl Brydegaard&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1949-51 || Formand || Stud.jur. Jørgen Hansen-Sværupgaard&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1952 ||  || &lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1953-54 || Formand || Stud.jur. H.C. Hauge&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1955-57 ||  || &lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1958 || Kontaktperson || Ole Røsaa&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1959 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeld Sørensen,&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Ole Røsaa&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1960 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1961 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Niels Hammelsvang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørgen M. Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1962 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Svend Gøthgen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørgen M. Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Jørgen Jochimsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Niels Hammelsvang&amp;lt;br&amp;gt;Hans Peter Pedersen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1963 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Jørgen Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Mogens K. Bohn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Hans Lauge Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren M. Andersen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1963 &amp;lt;br&amp;gt;(fra 10. oktober) || Formænd&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Mogens K. Bohnn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren M. Andersen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1963&amp;lt;br&amp;gt;(fra 8. november) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels Appelt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels Jørgen Thøgersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Mandrup&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1964 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Hverveformand&amp;lt;br&amp;gt;Studiekredsformand&amp;lt;br&amp;gt;Int.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Diskussionsudvalg&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Medlemsansvarlig&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;Repræsentantskabet || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann / stud.jur. Henning K. Matthiasen (efter 9. oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Carl Arne Øberg-Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Chr. Mikkelsen (Rode)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Chr. Oldenburg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Emanuel Mandrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per S. Greisen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schiøtte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Brølund Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Brint Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Gunnar kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Frank V. Paulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Karsten Stetkær Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Ole Holmer Bretlau&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Vagn Åge Hedenskov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Lewe Christiansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per Schöning Greisen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Andreas Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anneré Dahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Else Donsig&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jørgen Krøler&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Ellen Valentin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anders Holst Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Søren Schmidt Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Pete Gug-Kjeldsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Jørgen Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Hans Henrik Bach Christensen &amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ralf Amstrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Karsten Borch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Per Bendix&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Jens Aage Helmig&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Hans Villy Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Imanuel Mandrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Helmer Søndergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Frans Henrik Thalwitser&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Niels Jørgen Søndergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Niels Axel Løvgreen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Robert Christensen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1965 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Mødearrangør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Chr. Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundetofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. K.E. Mortensen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1966 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Mødearrangør&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christian Mikkelsen/ Stud.oecon. Torben S. Frandsen (fra oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen/ stud.mag. Nis K. Buch (fra oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1967&amp;lt;br&amp;gt;(fra april) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;”Linie 14”&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer i DKS || Stud.jur. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard til 8. maj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen til 8. maj / Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Cristian Færch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1967&amp;lt;br&amp;gt;(fra oktober) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Org. sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;”Linie 14”&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard &amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Laurits Moustgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christian Færch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen &amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Helge Kofod&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1968 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Int.sekretær || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Helge Kofod&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Laurits Moustgaard / Jan Øberg-Pedersen og Lars P. Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Kjølbye&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1969 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(Formand Linie 14) || Stud.scient.pol. Ole S. Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Hans Beier / Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Therkildsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Svenning Andersen (Formand Udenrigspolitisk Klub (UK))&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Kurt Israelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Gerd Gammelgaard-Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1970 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Svenning Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Sterup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lisbeth Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Grethe Carstensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud. Scient.pol. Peter Lorents Nielsen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1971 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Chresten Dyhre&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgensen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Sterup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Frydensberg&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1972 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Kirsten Flethøj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Chresten Dyhre&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1973 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Kirsten Nottelmann (Flethøj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anne Marie Dideriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Finn Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&amp;lt;br&amp;gt;Arkitektstuderende Kjeld Berg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1974 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&amp;lt;br&amp;gt;Arkitektstuderende Kjeld Bjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Sven Trautner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Henrik Bendix&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Lars Meulengracht&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Claus Greve Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Seligmann&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1975-76 ||  || Der lukkes midlertidigt ned, med henblik på videreførelse af det studenterpolitiske arbejde i DKS. Bestyrelsen fra 74 forsatte og der holdtes generalforsamling hvert år.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1977 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.merc. Henrik Vihom&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jens Ottosen-Støtt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1978 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per Laurentz&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Henrik Viholm&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1979 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly (indtil den 1. juli hvor denne blev konst. Landsformand)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Palle Krøis Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1980 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Tage Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Poul B. Skou (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Palle Krøis Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Knud Rasmussen (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Heller Loft (indtil 16 april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Henrik Magnusson (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1981-82 ||  || Ingen ledelse og aktivitet&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1983 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Ulrik Walther&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Poul Bøje Schou&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1984 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen / Stud.jur. John Amund Andersen (efter 23. maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Galberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Hans Bjarke Rahr/ stud.oecon. Lene Schartau (efter 23 maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau / stud.oecon. Ann Pedersen (efter 23. maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christine Bert Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Poul Bøje Schou&amp;lt;br&amp;gt;Erik Greve&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jes Grønbæk&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. H.P. Balle&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Michael Kjærsgård&amp;lt;br&amp;gt;Student Anne Marie Knudsgård&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1985 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. John Amund Andersen (nu Tønnes)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1986 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr&amp;lt;br&amp;gt;(Vakant)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christine Bernt Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1987 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Marie Louise Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Karl Holm&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1988 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Petri&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1989 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Lars Søndergaard-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Peter Borup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Petri&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. I. Henriette Kjær&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1990 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Jesper Steenbæk&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Ole Christian Hansen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1991 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen / Stud.oecon. Torben Dahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Claus Gjørret&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lisbeth Randrup Olesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Knus Schøler&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1992 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Ole Christian Hansen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1993 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Søren Arlit Gade&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Maj-Britt Milter Jeppesen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1994 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Bankelev Sofie Ploug Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Majbritt Milter Jeppesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Kim Rahbek&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1995 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Frederik Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Bjarne Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Kim Rahbek&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1996 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Ole Christensen / fra sept. stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Bankelev Sofie Ploug Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark fra sept.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1997 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Niels Arevad Munch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Elizabeth Hagemann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. R.C.R.A. Rønneberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1998 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-repr.) || Stud.jur. Elizabeth Hagemann / Stud. Jur. Asbjørn Kjær Schou fra maj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Arevad Munch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. R.C.R.A Rønneberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 1999 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;(KP-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou /fra aug. stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Michael Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Fløe Holm&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark (indtil august)&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2000 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.sciet. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Heller Hvorslev&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2000&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalformsaling den 6. oktober) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;(KP-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon.. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Andreas Bech Holm&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Martin Koch Pedersen (til midt december, hvor KP nedlægges)&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2001 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer &amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d-stipendiat Andreas Beck Holm&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kelvin Thelin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark / fra aug. Stud.jur. Morten Eskildsen Snitker&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Studscient.dat. Janus Dam Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Volder / fra juni stud.jur. Kresten Hoppe&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2002 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;LL-medlem&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd) || Stud.jur. Kenneth Bøjer Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Lars Klostergaard Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kelvin Thelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kresten Hoppe&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Louise Charlotte Kvisgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.sceint.dat. Janus Dam Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Søren Lodahl (ind suppleret for Lars Klostergaard)&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2003 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kresten Hoppe&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Michelle Lange&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Volder (fra sommer 03 stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Andy Pless Fenger&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.dat. Janus Dam Nielsen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2004 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;(Vakant)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Michelle Lange&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren Molbech&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2005 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Katrine Hovaldt Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Bo Staal Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren Molbech&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2006 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-repr.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Katrine Hovaldt Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Bo Staal Andersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Linda Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marianne Halkjær&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2007 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. linda Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anne Hansen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Moltke Hoff&amp;lt;br&amp;gt;/ senere stud.jur. Nanna Nedergaard Grøndahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nicolaj Bang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marianne Halkjær&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2008 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Nicolaj Bang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon.  Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Anna-Margrethe Engbæk&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nanna N. Grøndahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Rasmus Ladekjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2009 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kasper Giødesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Monica Salling Johnson&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2010 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Jens Wendel-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;stud.scient.pol. Biel Larsen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2011 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup /efter september Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2012 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov (konstitueret fmd. juli-sept.)&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Louise Svane Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Mads Eliassen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2012&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2013 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag.- Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2013&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Espen Krogh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2014 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;((KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Espen Krogh&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2014&amp;lt;br&amp;gt;(efter rekonstituering den 4. maj) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Thomas Hasselgren&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2015 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Malene Bruun Kristensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Stefan Wolf Clausen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Thomas Hasselgren&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud,mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anders Burlund&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2016 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Elisabeth Skautrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Line Loft Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Stefan Wolf Clausen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Krap Jespersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2017 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Victoria Kilpatrick&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nikolaj Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marc Ratzer Petersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Louise Staal&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2018 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Victoria Kilpatrick&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marc Ratzer Petersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud. Anna Mogensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Anna Ginnerskov Olsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc.jur. Anders Krojgaard Lund&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2019 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kassere&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.oecon. Kim Risbjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Træholt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.ha.jur. Christian Korfitz Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2020 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Espen Brandt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Træholt&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2021 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Karina Grubak&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsel Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Bang Træholt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Nicolai Toxværd&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Max Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Tenna Røberg&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2022 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsels Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsels Hjort&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur.Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Karina Grubak&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sebastian Leapwood&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Nicoline Møller Gaardsøe&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2023 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;1. kasserer&amp;lt;br&amp;gt;2. kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emma Fladkjær Tonnesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsel Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Astrid Victoria Kilde&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.lign.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2024 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Hvid&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Hagedoorn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass*Stud.scient.pol. Nick Hauborg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.ling.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Simon Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 2025 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FU i KSL)&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc.jr. Rose Lindskov Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Hadedorn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Hvid&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Simon Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Benjamin Sørensen  Avrach&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc Christoffer Hagen Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Line Brændgaard Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Nick Hauborg&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. (samf og bio) Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. (fil.) Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jonathan Claudius Tengmark&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
NY TABEL&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Årstal !! Titel !! Navn&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1934-35 || Formand || Assistent Aksel Viktor Munch&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1936 || Formand || Stud.med. Friedrich Lorentzen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1937-38 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær || Stud.jur. Knud Fr. Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Halvor Skov&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1939-42 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1943 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1944-46 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer /alternativt stud.oecon. Loaf p. Lauritzen fra 1944 til slutningen af 1940’erne&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1947-48 || Formand || Stud.jur. Carl Brydegaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1949-51 || Formand || Stud.jur. Jørgen Hansen-Sværupgaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1952 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1953-54 || Formand || Stud.jur. H.C. Hauge&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1955-57 ||  || &lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1958 || Kontaktperson || Ole Røsaa&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1959 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeld Sørensen,&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Ole Røsaa&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1960 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1961 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Niels Hammelsvang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørgen M. Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1962 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Svend Gøthgen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørgen M. Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Jørgen Jochimsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Niels Hammelsvang&amp;lt;br&amp;gt;Hans Peter Pedersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Jørgen Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Mogens K. Bohn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Hans Lauge Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren M. Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963 &amp;lt;br&amp;gt;(fra 10. oktober) || Formænd&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Mogens K. Bohnn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Birthe Kjølbye&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren M. Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1963&amp;lt;br&amp;gt;(fra 8. november) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels Appelt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels Jørgen Thøgersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Mandrup&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1964 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Hverveformand&amp;lt;br&amp;gt;Studiekredsformand&amp;lt;br&amp;gt;Int.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Diskussionsudvalg&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Medlemsansvarlig&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;Repræsentantskabet || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann / stud.jur. Henning K. Matthiasen (efter 9. oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Junge Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Carl Arne Øberg-Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Chr. Mikkelsen (Rode)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Chr. Oldenburg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Emanuel Mandrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per S. Greisen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jørgen Seidelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Jørn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Inge-Merethe Schiøtte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Brølund Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Knud Brint Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Gunnar kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Frank V. Paulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Karsten Stetkær Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Ole Holmer Bretlau&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Vagn Åge Hedenskov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Lewe Christiansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per Schöning Greisen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Andreas Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anneré Dahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Else Donsig&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jørgen Krøler&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Bro-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Ellen Valentin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lis Klestrup Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anders Holst Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Søren Schmidt Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Pete Gug-Kjeldsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Jørgen Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Hans Henrik Bach Christensen &amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ralf Amstrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Karsten Borch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Per Bendix&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Jens Aage Helmig&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Hans Villy Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Lars Imanuel Mandrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Helmer Søndergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Frans Henrik Thalwitser&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Niels Jørgen Søndergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Niels Axel Løvgreen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Robert Christensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1965 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Mødearrangør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Chr. Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundetofte&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. K.E. Mortensen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1966 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Mødearrangør&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christian Mikkelsen/ Stud.oecon. Torben S. Frandsen (fra oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen/ stud.mag. Nis K. Buch (fra oktober)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1967&amp;lt;br&amp;gt;(fra april) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;”Linie 14”&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer i DKS || Stud.jur. Erling Steffen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard til 8. maj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen til 8. maj / Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Cristian Færch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Paul Bjørn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Poul Louring&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1967&amp;lt;br&amp;gt;(fra oktober) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Org. sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Pressesekretær&amp;lt;br&amp;gt;”Linie 14”&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard &amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Laurits Moustgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christian Færch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen &amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Helge Kofod&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Bernt Hundtofte&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1968 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Int.sekretær || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Helge Kofod&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Laurits Moustgaard / Jan Øberg-Pedersen og Lars P. Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Kjølbye&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1969 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Org.sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(Formand Linie 14) || Stud.scient.pol. Ole S. Egede Glahn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Hans Beier / Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Therkildsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Svenning Andersen (Formand Udenrigspolitisk Klub (UK))&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Kurt Israelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Gerd Gammelgaard-Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1970 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Lars Svenning Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Sterup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Lisbeth Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Grethe Carstensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud. Scient.pol. Peter Lorents Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1971 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Chresten Dyhre&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Alex Overgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Erik Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgensen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Sterup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Ole Frydensberg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1972 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Kirsten Flethøj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Chresten Dyhre&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1973 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Kirsten Nottelmann (Flethøj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anne Marie Dideriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Finn Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&amp;lt;br&amp;gt;Arkitektstuderende Kjeld Berg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Jørgen Larsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1974 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erik Bo Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&amp;lt;br&amp;gt;Arkitektstuderende Kjeld Bjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Sven Trautner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Henrik Bendix&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Lars Meulengracht&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Claus Greve Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Seligmann&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1975-76 ||  || Der lukkes midlertidigt ned, med henblik på videreførelse af det studenterpolitiske arbejde i DKS. Bestyrelsen fra 74 forsatte og der holdtes generalforsamling hvert år.&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1977 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.merc. Henrik Vihom&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jens Ottosen-Støtt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Agerskov&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1978 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Per Laurentz&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Henrik Viholm&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1979 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly (indtil den 1. juli hvor denne blev konst. Landsformand)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Otto Jonas Møller&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Palle Krøis Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1980 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Tage Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Peter Jarly&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Ejner Kjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Poul B. Skou (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Palle Krøis Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Knud Rasmussen (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Heller Loft (indtil 16 april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Henrik Magnusson (indtil 16. april)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.odont. Mogens Bjarkam&amp;lt;br&amp;gt;Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1981-82 ||  || Ingen ledelse og aktivitet&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1983 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Ulrik Walther&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Poul Bøje Schou&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1984 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen / Stud.jur. John Amund Andersen (efter 23. maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Galberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Hans Bjarke Rahr/ stud.oecon. Lene Schartau (efter 23 maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau / stud.oecon. Ann Pedersen (efter 23. maj)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christine Bert Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Poul Bøje Schou&amp;lt;br&amp;gt;Erik Greve&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jes Grønbæk&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. H.P. Balle&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Michael Kjærsgård&amp;lt;br&amp;gt;Student Anne Marie Knudsgård&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1985 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. John Amund Andersen (nu Tønnes)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1986 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr&amp;lt;br&amp;gt;(Vakant)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Lene Schartau Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Christine Bernt Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1987 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Gregers Østergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Marie Louise Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Karl Holm&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1988 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lene Espersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. René Offersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Petri&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1989 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Lars Søndergaard-Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Peter Borup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Petri&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. I. Henriette Kjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1990 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Jesper Steenbæk&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Ole Christian Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1991 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen / Stud.oecon. Torben Dahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Claus Gjørret&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lisbeth Randrup Olesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Knus Schøler&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1992 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Ole Christian Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1993 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Søren Arlit Gade&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Maj-Britt Milter Jeppesen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1994 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Bankelev Sofie Ploug Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Majbritt Milter Jeppesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Kim Rahbek&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1995 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Frederik Gammelgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Bjarne Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Kim Rahbek&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1996 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Ole Christensen / fra sept. stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Hans Sønderby Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Bankelev Sofie Ploug Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark fra sept.&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1997 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Niels Arevad Munch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Elizabeth Hagemann&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. R.C.R.A. Rønneberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1998 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-repr.) || Stud.jur. Elizabeth Hagemann / Stud. Jur. Asbjørn Kjær Schou fra maj&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Niels Arevad Munch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. R.C.R.A Rønneberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kim Rahbek&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 1999 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;(KP-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou /fra aug. stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Michael Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Fløe Holm&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark (indtil august)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2000 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.sciet. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Heller Hvorslev&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2000&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalformsaling den 6. oktober) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;(KP-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon.. Anne Lind Lauridsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Andreas Bech Holm&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Martin Koch Pedersen (til midt december, hvor KP nedlægges)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2001 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer &amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Anne Haarmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d-stipendiat Andreas Beck Holm&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kelvin Thelin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark / fra aug. Stud.jur. Morten Eskildsen Snitker&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Studscient.dat. Janus Dam Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Henrik Taul&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Volder / fra juni stud.jur. Kresten Hoppe&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2002 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;LL-medlem&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd) || Stud.jur. Kenneth Bøjer Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ole Esmark&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Lars Klostergaard Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kelvin Thelin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kresten Hoppe&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Louise Charlotte Kvisgaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.sceint.dat. Janus Dam Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Søren Lodahl (ind suppleret for Lars Klostergaard)&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2003 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Redaktør&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kresten Hoppe&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Schnieber&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Michelle Lange&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Volder (fra sommer 03 stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Andy Pless Fenger&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.dat. Janus Dam Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2004 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou&amp;lt;br&amp;gt;(Vakant)&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Michelle Lange&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren Molbech&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2005 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Katrine Hovaldt Larsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Bo Staal Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Søren Molbech&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Søren Bloch&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2006 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-repr.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Katrine Hovaldt Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Bo Staal Andersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Linda Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marianne Halkjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2007 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. linda Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anne Hansen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Moltke Hoff&amp;lt;br&amp;gt;/ senere stud.jur. Nanna Nedergaard Grøndahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nicolaj Bang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marianne Halkjær&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2008 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Nicolaj Bang&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Schou&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon.  Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Anna-Margrethe Engbæk&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nanna N. Grøndahl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient. Rasmus Ladekjær&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2009 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.med. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Kasper Giødesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Monica Salling Johnson&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2010 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Jens Wendel-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;stud.scient.pol. Biel Larsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2011 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.) || Stud.jur. Andreas Engel Krag&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Houlberg Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Mols Krarup /efter september Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2012 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Formand&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov (konstitueret fmd. juli-sept.)&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Louise Svane Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Mads Eliassen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2012&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2013 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mikkel Press-Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag.- Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2013&amp;lt;br&amp;gt;(fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Ph.d.-studerende Christian Egander Skov&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Espen Krogh&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2014 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;((KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Espen Krogh&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2014&amp;lt;br&amp;gt;(efter rekonstituering den 4. maj) || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Rasmus Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Thomas Hasselgren&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2015 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.jur. Anders Brogner&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Malene Bruun Kristensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Stefan Wolf Clausen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Thomas Hasselgren&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Hans Henrik Juhl&amp;lt;br&amp;gt;Stud,mag. Jacob Aarslev&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anders Burlund&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2016 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(KJ-fmd.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Elisabeth Skautrup&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Lars Bloch Jensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Line Loft Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Stefan Wolf Clausen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Christian Krap Jespersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Jacob Aarslev&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2017 || Formand &amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Victoria Kilpatrick&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Nikolaj Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marc Ratzer Petersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Louise Staal&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2018 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Victoria Kilpatrick&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Marc Ratzer Petersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud. Anna Mogensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Anna Ginnerskov Olsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc.jur. Anders Krojgaard Lund&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2019 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kassere&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.oecon. Kim Risbjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Træholt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.ha.jur. Christian Korfitz Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Henrik Dahlin&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc. Karoline Poulsen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2020 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Mikael Brorson&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Espen Brandt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Træholt&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2021 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Karina Grubak&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsel Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Emil Bang Træholt&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Nicolai Toxværd&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Max Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Tenna Røberg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2022 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsels Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsels Hjort&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur.Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Karina Grubak&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sebastian Leapwood&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. Nicoline Møller Gaardsøe&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2023 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;1. kasserer&amp;lt;br&amp;gt;2. kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emma Fladkjær Tonnesen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Sidsel Hjort&amp;lt;br&amp;gt;Stud.soc. Astrid Victoria Kilde&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.lign.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2024 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Hvid&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Hagedoorn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass*Stud.scient.pol. Nick Hauborg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.ling.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Simon Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Kampman&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg&lt;br /&gt;
|- style=&amp;quot;vertical-align:top;&amp;quot;&lt;br /&gt;
| 2025 || Formand&amp;lt;br&amp;gt;Næstformand&amp;lt;br&amp;gt;Kasserer&amp;lt;br&amp;gt;Sekretær&amp;lt;br&amp;gt;Bestyrelsesmedlemmer&amp;lt;br&amp;gt;(FU i KSL)&amp;lt;br&amp;gt;(FBJ-repr.)&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Suppleanter || Stud.theol. Søren Schrøder&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc.jr. Rose Lindskov Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jacob Hadedorn Hansen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Mads Hvid&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.oecon. Simon Andersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Tom Marquass&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Benjamin Sørensen  Avrach&amp;lt;br&amp;gt;Stud.merc Christoffer Hagen Pedersen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Line Brændgaard Christensen&amp;lt;br&amp;gt;Stud.scient.pol. Nick Hauborg&amp;lt;br&amp;gt;&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. (samf og bio) Emil Karlebjerg&amp;lt;br&amp;gt;Stud.mag. (fil.) Max Manøe Bjerregaard&amp;lt;br&amp;gt;Stud.jur. Jonathan Claudius Tengmark&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103540</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103540"/>
		<updated>2026-09-08T09:04:09Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* Love for konservative Studenter i Aarhus */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
=== Konservative Studenter Aarhus===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Studenteroprøret i 68 ===&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tidsskriftet Critique ===&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Love for konservative Studenter i Aarhus ===&lt;br /&gt;
Blandt de arkivalier, som Aarhus Stadsarkiv har modtaget fra Konservative Studenter i Aarhus, findes en række udgaver af foreningens love &#039;&#039;Love for Konservative Studenter i Århus&#039;&#039; fra 1960&#039;erne, 1970&#039;erne og 1980&#039;erne. Vedtægterne giver et godt indblik i foreningens organisering, værdigrundlag og virke gennem årtier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en lovudgave fra 1980&#039;erne beskriver foreningen sig selv således: &lt;br /&gt;
”&#039;&#039;Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.&#039;&#039;” Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;1)	Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;2)	Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bestyrelsen havde desuden mulighed for at ekskludere medlemmer, som modarbejdede foreningens eller Det Konservative Folkepartis arbejde, eller som overtrådte foreningens vedtægter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Generalforsamlingen var ifølge lovene foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling blev afholdt én gang om året, normalt i februar eller marts, mens ekstraordinære generalforsamlinger kunne indkaldes af bestyrelsen eller efter ønske fra mindst en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer. Arkivet rummer et stort antal indkaldelser, dagsordener og referater, som dokumenterer et aktivt og velfungerende foreningsliv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den daglige ledelse blev varetaget af den valgte bestyrelse med formanden i spidsen. Bestyrelsen konstituerede sig selv efter generalforsamlingen og var beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne var til stede. Ved stemmelighed var formandens stemme afgørende. Formanden havde desuden ansvaret for, at foreningens regnskaber og forhandlingsprotokoller blev ført korrekt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ændringer af foreningens love kunne kun vedtages på en generalforsamling med to tredjedeles flertal. De bevarede vedtægter viser, at lovene løbende blev revideret og ændret på generalforsamlingerne i 1964, 1966, 1967, 1969, 1970, 1971, 1979, 1980, 1981 og 1983. Samlet giver de et detaljeret billede af en studenterforening med faste demokratiske procedurer og en tydelig organisatorisk forankring i den konservative bevægelse.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103539</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103539"/>
		<updated>2026-09-08T09:03:45Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* Love for konservative Studenter i Aarhus */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
=== Konservative Studenter Aarhus===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Studenteroprøret i 68 ===&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tidsskriftet Critique ===&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Love for konservative Studenter i Aarhus ===&lt;br /&gt;
Blandt de arkivalier, som Aarhus Stadsarkiv har modtaget fra Konservative Studenter i Aarhus, findes en række udgaver af foreningens love &#039;&#039;Love for Konservative Studenter i Århus&#039;&#039; fra 1960&#039;erne, 1970&#039;erne og 1980&#039;erne. Vedtægterne giver et godt indblik i foreningens organisering, værdigrundlag og virke gennem årtier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en lovudgave fra 1980&#039;erne beskriver foreningen sig selv således: &lt;br /&gt;
”&#039;&#039;Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.&#039;&#039;” Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
  &#039;&#039;1)	Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
  &#039;&#039;2)	Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bestyrelsen havde desuden mulighed for at ekskludere medlemmer, som modarbejdede foreningens eller Det Konservative Folkepartis arbejde, eller som overtrådte foreningens vedtægter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Generalforsamlingen var ifølge lovene foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling blev afholdt én gang om året, normalt i februar eller marts, mens ekstraordinære generalforsamlinger kunne indkaldes af bestyrelsen eller efter ønske fra mindst en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer. Arkivet rummer et stort antal indkaldelser, dagsordener og referater, som dokumenterer et aktivt og velfungerende foreningsliv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den daglige ledelse blev varetaget af den valgte bestyrelse med formanden i spidsen. Bestyrelsen konstituerede sig selv efter generalforsamlingen og var beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne var til stede. Ved stemmelighed var formandens stemme afgørende. Formanden havde desuden ansvaret for, at foreningens regnskaber og forhandlingsprotokoller blev ført korrekt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ændringer af foreningens love kunne kun vedtages på en generalforsamling med to tredjedeles flertal. De bevarede vedtægter viser, at lovene løbende blev revideret og ændret på generalforsamlingerne i 1964, 1966, 1967, 1969, 1970, 1971, 1979, 1980, 1981 og 1983. Samlet giver de et detaljeret billede af en studenterforening med faste demokratiske procedurer og en tydelig organisatorisk forankring i den konservative bevægelse.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103538</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103538"/>
		<updated>2026-09-08T09:01:00Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* Love for konservative Studenter i Aarhus */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
=== Konservative Studenter Aarhus===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Studenteroprøret i 68 ===&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tidsskriftet Critique ===&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Love for konservative Studenter i Aarhus ===&lt;br /&gt;
Blandt de arkivalier, som Aarhus Stadsarkiv har modtaget fra Konservative Studenter i Aarhus, findes en række udgaver af Love for Konservative Studenter i Århus fra 1960&#039;erne, 1970&#039;erne og 1980&#039;erne. Vedtægterne giver et godt indblik i foreningens organisering, værdigrundlag og virke gennem flere årtier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en lovudgave fra 1980&#039;erne beskriver foreningen sig selv således: &lt;br /&gt;
”Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.”&lt;br /&gt;
Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;&#039;&#039;1)	Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;2)	Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.&#039;&#039;&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bestyrelsen havde desuden mulighed for at ekskludere medlemmer, som modarbejdede foreningens eller Det Konservative Folkepartis arbejde, eller som overtrådte foreningens vedtægter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Generalforsamlingen var ifølge lovene foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling blev afholdt én gang om året, normalt i februar eller marts, mens ekstraordinære generalforsamlinger kunne indkaldes af bestyrelsen eller efter ønske fra mindst en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer. Arkivet rummer et stort antal indkaldelser, dagsordener og referater, som dokumenterer et aktivt og velfungerende foreningsliv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den daglige ledelse blev varetaget af den valgte bestyrelse med formanden i spidsen. Bestyrelsen konstituerede sig selv efter generalforsamlingen og var beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne var til stede. Ved stemmelighed var formandens stemme afgørende. Formanden havde desuden ansvaret for, at foreningens regnskaber og forhandlingsprotokoller blev ført korrekt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ændringer af foreningens love kunne kun vedtages på en generalforsamling med to tredjedeles flertal. De bevarede vedtægter viser, at lovene løbende blev revideret og ændret på generalforsamlingerne i 1964, 1966, 1967, 1969, 1970, 1971, 1979, 1980, 1981 og 1983. Samlet giver de et detaljeret billede af en studenterforening med faste demokratiske procedurer og en tydelig organisatorisk forankring i den konservative bevægelse.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103537</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103537"/>
		<updated>2026-09-08T09:00:38Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* Love for konservative Studenter i Aarhus */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
=== Konservative Studenter Aarhus===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Studenteroprøret i 68 ===&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tidsskriftet Critique ===&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Love for konservative Studenter i Aarhus ===&lt;br /&gt;
Blandt de arkivalier, som Aarhus Stadsarkiv har modtaget fra Konservative Studenter i Aarhus, findes en række udgaver af Love for Konservative Studenter i Århus fra 1960&#039;erne, 1970&#039;erne og 1980&#039;erne. Vedtægterne giver et godt indblik i foreningens organisering, værdigrundlag og virke gennem flere årtier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en lovudgave fra 1980&#039;erne beskriver foreningen sig selv således: &lt;br /&gt;
”Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.”&lt;br /&gt;
Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;1)	Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
2)	Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bestyrelsen havde desuden mulighed for at ekskludere medlemmer, som modarbejdede foreningens eller Det Konservative Folkepartis arbejde, eller som overtrådte foreningens vedtægter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Generalforsamlingen var ifølge lovene foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling blev afholdt én gang om året, normalt i februar eller marts, mens ekstraordinære generalforsamlinger kunne indkaldes af bestyrelsen eller efter ønske fra mindst en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer. Arkivet rummer et stort antal indkaldelser, dagsordener og referater, som dokumenterer et aktivt og velfungerende foreningsliv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den daglige ledelse blev varetaget af den valgte bestyrelse med formanden i spidsen. Bestyrelsen konstituerede sig selv efter generalforsamlingen og var beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne var til stede. Ved stemmelighed var formandens stemme afgørende. Formanden havde desuden ansvaret for, at foreningens regnskaber og forhandlingsprotokoller blev ført korrekt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ændringer af foreningens love kunne kun vedtages på en generalforsamling med to tredjedeles flertal. De bevarede vedtægter viser, at lovene løbende blev revideret og ændret på generalforsamlingerne i 1964, 1966, 1967, 1969, 1970, 1971, 1979, 1980, 1981 og 1983. Samlet giver de et detaljeret billede af en studenterforening med faste demokratiske procedurer og en tydelig organisatorisk forankring i den konservative bevægelse.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103536</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103536"/>
		<updated>2026-09-08T09:00:04Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
=== Konservative Studenter Aarhus===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Studenteroprøret i 68 ===&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tidsskriftet Critique ===&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Love for konservative Studenter i Aarhus ===&lt;br /&gt;
Blandt de arkivalier, som Aarhus Stadsarkiv har modtaget fra Konservative Studenter i Aarhus, findes en række udgaver af Love for Konservative Studenter i Århus fra 1960&#039;erne, 1970&#039;erne og 1980&#039;erne. Vedtægterne giver et godt indblik i foreningens organisering, værdigrundlag og virke gennem flere årtier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en lovudgave fra 1980&#039;erne beskriver foreningen sig selv således: &lt;br /&gt;
”Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.”&lt;br /&gt;
Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;1)	Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.&lt;br /&gt;
2)	Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bestyrelsen havde desuden mulighed for at ekskludere medlemmer, som modarbejdede foreningens eller Det Konservative Folkepartis arbejde, eller som overtrådte foreningens vedtægter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Generalforsamlingen var ifølge lovene foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling blev afholdt én gang om året, normalt i februar eller marts, mens ekstraordinære generalforsamlinger kunne indkaldes af bestyrelsen eller efter ønske fra mindst en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer. Arkivet rummer et stort antal indkaldelser, dagsordener og referater, som dokumenterer et aktivt og velfungerende foreningsliv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den daglige ledelse blev varetaget af den valgte bestyrelse med formanden i spidsen. Bestyrelsen konstituerede sig selv efter generalforsamlingen og var beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne var til stede. Ved stemmelighed var formandens stemme afgørende. Formanden havde desuden ansvaret for, at foreningens regnskaber og forhandlingsprotokoller blev ført korrekt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ændringer af foreningens love kunne kun vedtages på en generalforsamling med to tredjedeles flertal. De bevarede vedtægter viser, at lovene løbende blev revideret og ændret på generalforsamlingerne i 1964, 1966, 1967, 1969, 1970, 1971, 1979, 1980, 1981 og 1983. Samlet giver de et detaljeret billede af en studenterforening med faste demokratiske procedurer og en tydelig organisatorisk forankring i den konservative bevægelse.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103535</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103535"/>
		<updated>2026-09-08T08:56:30Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* Tidsskriftet Critique */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
=== Konservative Studenter Aarhus===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Studenteroprøret i 68 ===&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tidsskriftet Critique ===&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103534</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103534"/>
		<updated>2026-09-08T08:56:16Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* Studenteroprøret i 68 */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
=== Konservative Studenter Aarhus===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Studenteroprøret i 68 ===&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Tidsskriftet Critique ==&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103532</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103532"/>
		<updated>2026-09-08T08:55:07Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* Konservative Studenter Aarhus */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
=== Konservative Studenter Aarhus===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Studenteroprøret i 68 ==&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Tidsskriftet Critique ==&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103531</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103531"/>
		<updated>2026-09-08T08:54:47Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* Konservative Studenter Aarhus */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
== Konservative Studenter Aarhus==&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Studenteroprøret i 68 ==&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Tidsskriftet Critique ==&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103530</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103530"/>
		<updated>2026-09-08T08:54:21Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* Konservative Studenter Aarhus */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
=== Konservative Studenter Aarhus===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Studenteroprøret i 68 ==&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Tidsskriftet Critique ==&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103529</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103529"/>
		<updated>2026-09-08T08:54:05Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* {{Konservative Studenter Aarhus}} på AarhusArkivet */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
== Konservative Studenter Aarhus==&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Studenteroprøret i 68 ==&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Tidsskriftet Critique ==&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103528</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103528"/>
		<updated>2026-09-08T08:53:38Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* En voksende studenterpolitisk organisation */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
== {{Konservative Studenter Aarhus}} på AarhusArkivet ==&lt;br /&gt;
== Konservative Studenter Aarhus==&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En voksende studenterpolitisk organisation ===&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Studenteroprøret i 68 ==&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Tidsskriftet Critique ==&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103527</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103527"/>
		<updated>2026-09-08T08:53:11Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* Stiftelsen i 1934 */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
== {{Konservative Studenter Aarhus}} på AarhusArkivet ==&lt;br /&gt;
== Konservative Studenter Aarhus==&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftelsen i 1934 ===&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== En voksende studenterpolitisk organisation ==&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Studenteroprøret i 68 ==&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Tidsskriftet Critique ==&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103526</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103526"/>
		<updated>2026-09-08T08:52:59Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* Baggrund */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
== {{Konservative Studenter Aarhus}} på AarhusArkivet ==&lt;br /&gt;
== Konservative Studenter Aarhus==&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Baggrund ===&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Stiftelsen i 1934 ==&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== En voksende studenterpolitisk organisation ==&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Studenteroprøret i 68 ==&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Tidsskriftet Critique ==&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103525</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103525"/>
		<updated>2026-09-08T08:51:30Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
== {{Konservative Studenter Aarhus}} på AarhusArkivet ==&lt;br /&gt;
== Konservative Studenter Aarhus==&lt;br /&gt;
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt &#039;&#039;&#039;KSAa&#039;&#039;&#039;) er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet &amp;quot;For Danmark til Sejr&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Baggrund ==&lt;br /&gt;
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Stiftelsen i 1934 ==&lt;br /&gt;
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.&lt;br /&gt;
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af &#039;&#039;nationalt og socialt indstillede studenter&#039;&#039; og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== En voksende studenterpolitisk organisation ==&lt;br /&gt;
Fra slutningen af 1950&#039;erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960&#039;erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet &#039;&#039;&#039;Linje 14&#039;&#039;&#039;, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perioden omkring 1960&#039;erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Studenteroprøret i 68 ==&lt;br /&gt;
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970&#039;erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Tidsskriftet Critique ==&lt;br /&gt;
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet &#039;&#039;Critique&#039;&#039;. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.&lt;br /&gt;
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960&#039;erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990&#039;erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn &#039;&#039;&#039;Årsskriftet Critique&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103523</id>
		<title>Konservative Studenter i Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Konservative_Studenter_i_Aarhus&amp;diff=103523"/>
		<updated>2026-09-08T08:03:16Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: Oprettede siden med &amp;quot; == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==    {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}  == Litteratur og kilder == *   Kategori:&amp;quot;&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_byv%C3%A5ben&amp;diff=102988</id>
		<title>Aarhus byvåben</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_byv%C3%A5ben&amp;diff=102988"/>
		<updated>2026-06-09T13:17:20Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Aarhus-byvaaben-1356-1938.jpg|150px|thumb|right|Aarhus byvåben. &amp;lt;small&amp;gt;Eksempler af bysegl og byvåben fra 1356, 1672 og nuværende fra 1938&amp;lt;/small&amp;gt;]]&lt;br /&gt;
&#039;&#039;&#039;Aarhus byvåben&#039;&#039;&#039; er et af de ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til tiden omkring 1250 og kaldtes dengang &#039;&#039;&#039;bysegl&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Bysegl fra 1250 === &lt;br /&gt;
Aarhus byvåben kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Dette markerer en udvikling, hvor det ikke længere kun var den kongeligt udnævnte foged, der udøvede myndighed, men hvor der også fandtes et råd som udtryk for borgernes indflydelse. Desværre vides der kun meget lidt om [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|byrådet]] i Aarhus i denne tid. Det er dog sandsynligt, at byseglet netop er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, omtales byseglet for første gang. Det ældste bysegl, som er bevaret, er i et dokument fra den 24. juni 1356, som dog gik tabt grundet ødelæggelser under anden verdenskrig. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Forskellige udformninger på 750 år ===&lt;br /&gt;
Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I de ældste bysegl fremgik bynavnet som &#039;&#039;Arusiensis&#039;&#039;, der dels blev oversat som ’åre-hus’ og ’byen ved åmundingen’.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Symboler i byvåbnet ====&lt;br /&gt;
Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte som rent dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]], byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Nuværende byvåben fra 1938 ===&lt;br /&gt;
Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “&#039;&#039;segl&#039;&#039;” blev ændret til “&#039;&#039;våben&#039;&#039;”. Våbnet blev tegnet af gravør Friedrich Britze (1870-1956) og beskyttet ved en officiel beskrivelse i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &amp;quot;&#039;&#039;Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.&#039;&#039;&amp;quot; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 2004 ﬁk [[Aarhus Kommune]], af Stadsarkitektens kontor, rentegnet et forenklet bylogo til brug i kommunens tryksager, breve med mere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon&lt;br /&gt;
*Kurt Lundskov, &#039;&#039;Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie&#039;&#039;. 2016 &amp;lt;small&amp;gt;(nuværende tekst)&amp;lt;/small&amp;gt;&lt;br /&gt;
*Helge Søgaard: &#039;&#039;Århus Bys Segl&#039;&#039;.1954&lt;br /&gt;
*Mere om Friedrich Britze ([https://denstoredanske.lex.dk/Friedrich_Britze denstoredanske.lex.dk])&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Indtil 1536]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:1536-1660]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:1660-1814]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Det 19. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_byv%C3%A5ben&amp;diff=102987</id>
		<title>Aarhus byvåben</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_byv%C3%A5ben&amp;diff=102987"/>
		<updated>2026-06-09T13:14:42Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Aarhus-byvaaben-1356-1938.jpg|150px|thumb|right|Aarhus byvåben. &amp;lt;small&amp;gt;Eksempler af bysegl og byvåben fra 1356, 1672 og nuværende fra 1938&amp;lt;/small&amp;gt;]]&lt;br /&gt;
&#039;&#039;&#039;Aarhus byvåben&#039;&#039;&#039; er et af de ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til tiden omkring 1250 og kaldtes dengang &#039;&#039;&#039;bysegl&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Det ældst bevarede bysegl === &lt;br /&gt;
Aarhus byvåben kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Dette markerer en udvikling, hvor det ikke længere kun var den kongeligt udnævnte foged, der udøvede myndighed, men hvor der også fandtes et råd som udtryk for borgernes indflydelse. Desværre vides der kun meget lidt om [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|byrådet]] i Aarhus i denne tid. Det er dog sandsynligt, at byseglet netop er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, omtales byseglet for første gang. Det ældste bysegl, som er bevaret, er i et dokument fra den 24. juni 1356, som dog gik tabt grundet ødelæggelser under anden verdenskrig. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Mange udformninger på 750 år ===&lt;br /&gt;
Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I de ældste bysegl fremgik bynavnet som &#039;&#039;Arusiensis&#039;&#039;, der dels blev oversat som ’åre-hus’ og ’byen ved åmundingen’.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Symboler i byvåbnet ====&lt;br /&gt;
Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte som rent dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]], byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Nuværende byvåben fra 1938 ===&lt;br /&gt;
Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “&#039;&#039;segl&#039;&#039;” blev ændret til “&#039;&#039;våben&#039;&#039;”. Våbnet blev tegnet af gravør Friedrich Britze (1870-1956) og beskyttet ved en officiel beskrivelse i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &amp;quot;&#039;&#039;Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.&#039;&#039;&amp;quot; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 2004 ﬁk [[Aarhus Kommune]], af Stadsarkitektens kontor, rentegnet et forenklet bylogo til brug i kommunens tryksager, breve med mere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon&lt;br /&gt;
*Kurt Lundskov, &#039;&#039;Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie&#039;&#039;. 2016 &amp;lt;small&amp;gt;(nuværende tekst)&amp;lt;/small&amp;gt;&lt;br /&gt;
*Helge Søgaard: &#039;&#039;Århus Bys Segl&#039;&#039;.1954&lt;br /&gt;
*Mere om Friedrich Britze ([https://denstoredanske.lex.dk/Friedrich_Britze denstoredanske.lex.dk])&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Indtil 1536]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:1536-1660]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:1660-1814]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Det 19. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_byv%C3%A5ben&amp;diff=102986</id>
		<title>Aarhus byvåben</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_byv%C3%A5ben&amp;diff=102986"/>
		<updated>2026-06-09T13:13:51Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Aarhus-byvaaben-1356-1938.jpg|150px|thumb|right|Aarhus byvåben. &amp;lt;small&amp;gt;Eksempler af bysegl og byvåben fra 1356, 1672 og nuværende fra 1938&amp;lt;/small&amp;gt;]]&lt;br /&gt;
&#039;&#039;&#039;Aarhus byvåben&#039;&#039;&#039; er et af de ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til tiden omkring 1250 og kaldtes dengang &#039;&#039;&#039;bysegl&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Det ældst bevarede bysegl === &lt;br /&gt;
Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Dette markerer en udvikling, hvor det ikke længere kun var den kongeligt udnævnte foged, der udøvede myndighed, men hvor der også fandtes et råd som udtryk for borgernes indflydelse. Desværre vides der kun meget lidt om [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|byrådet]] i Aarhus i denne tid. Det er dog sandsynligt, at byseglet netop er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, omtales byseglet for første gang. Det ældste bysegl, som er bevaret, er i et dokument fra den 24. juni 1356, som dog gik tabt grundet ødelæggelser under anden verdenskrig. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Mange udformninger på 750 år ===&lt;br /&gt;
Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I de ældste bysegl fremgik bynavnet som &#039;&#039;Arusiensis&#039;&#039;, der dels blev oversat som ’åre-hus’ og ’byen ved åmundingen’.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Symboler i byvåbnet ====&lt;br /&gt;
Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte som rent dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]], byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Nuværende byvåben fra 1938 ===&lt;br /&gt;
Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “&#039;&#039;segl&#039;&#039;” blev ændret til “&#039;&#039;våben&#039;&#039;”. Våbnet blev tegnet af gravør Friedrich Britze (1870-1956) og beskyttet ved en officiel beskrivelse i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &amp;quot;&#039;&#039;Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.&#039;&#039;&amp;quot; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 2004 ﬁk [[Aarhus Kommune]], af Stadsarkitektens kontor, rentegnet et forenklet bylogo til brug i kommunens tryksager, breve med mere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon&lt;br /&gt;
*Kurt Lundskov, &#039;&#039;Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie&#039;&#039;. 2016 &amp;lt;small&amp;gt;(nuværende tekst)&amp;lt;/small&amp;gt;&lt;br /&gt;
*Helge Søgaard: &#039;&#039;Århus Bys Segl&#039;&#039;.1954&lt;br /&gt;
*Mere om Friedrich Britze ([https://denstoredanske.lex.dk/Friedrich_Britze denstoredanske.lex.dk])&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Indtil 1536]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:1536-1660]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:1660-1814]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Det 19. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102985</id>
		<title>Borgmesterkæde</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102985"/>
		<updated>2026-06-09T12:37:20Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin &#039;&#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039;&#039; som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Borgmesterkæden er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Begyndelsen på en tradition ===&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tilblivelse ===&lt;br /&gt;
Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’&#039;&#039;Pressejernet&#039;&#039;’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I [[Århus Stiftstidende]] fra den 27. juni 2007 kunne man læse om tilblivelsen af borgmesterkæden gennem Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “&#039;&#039;Århus’ mindste og smukkeste detalje&#039;&#039;”.&lt;br /&gt;
Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbolik ===&lt;br /&gt;
Kæden består af 19 medaljoner og et større vedhæng, der forestiller et anker. På hver af kædens medaljoner er [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]] indgraveret. På bagsiden af medaljonerne står navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ankeret er symbol på byens skytshelgen, Skt. Clemens. Dennes attribut er ankeret, som vi ser i vedhænget omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Traditionelt set er ankeret et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – derfor søfolkenes helgen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Aarhus byvåben på medaljonerne ===&lt;br /&gt;
Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som &#039;&#039;bysegl&#039;&#039;. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (eller seniores og senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. [[Rådmænd i Aarhus|Rådmænd]] (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at byseglet er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|byråd]]. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Byvåbnets betydning ====&lt;br /&gt;
Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Nuværende byvåben ====&lt;br /&gt;
Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen &#039;&#039;segl&#039;&#039; blev ændret til &#039;&#039;våben&#039;&#039;. Våbnet blev tegnet af gravør Friedrich Britze og officielt beskrevet i 1938 med ordene: &amp;quot;&#039;&#039;Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.&#039;&#039;&amp;quot; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre, der går tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbol på byens sammenhold ===&lt;br /&gt;
Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “&#039;&#039;samarbejdets ånd&#039;&#039;”. Den skulle ifølge ham fremhæve både borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “&#039;&#039;rørt og taknemmeligt&#039;&#039;”.  Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte forhenværende borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, beskrev den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhævede dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgmesterkædens anledninger ===&lt;br /&gt;
Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En kæde, der taler sit eget sprog ===&lt;br /&gt;
Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet &#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039; bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “&#039;&#039;snuppe borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;overdrage borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;kampen om borgmesterkæden&#039;&#039;” og “&#039;&#039;tage borgmesterkæden over hovedet&#039;&#039;”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===&lt;br /&gt;
Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &amp;quot;&#039;&#039;Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?&#039;&#039;&amp;quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Facebook-opslag den 6. december 2024, af Anders Winnerskjold&lt;br /&gt;
*Søgaard, Helge. Aarhus Bys Segl, Aarhus Stiftsbogtrykkeri A/S, 1954&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende, den 2. januar 1956&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende, den 27. juni 2007&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende, den 3. januar 2006&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende, den 3. januar 2026&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politikere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Borgmester &amp;amp;  byråd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 20. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 21. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102983</id>
		<title>Borgmesterkæde</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102983"/>
		<updated>2026-06-09T12:26:12Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* Nuværende byvåben */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin &#039;&#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039;&#039; som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Borgmesterkæden er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Begyndelsen på en tradition ===&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tilblivelse ===&lt;br /&gt;
Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’&#039;&#039;Pressejernet&#039;&#039;’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I [[Århus Stiftstidende]] fra den 27. juni 2007 kunne man læse om tilblivelsen af borgmesterkæden gennem Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “&#039;&#039;Århus’ mindste og smukkeste detalje&#039;&#039;”.&lt;br /&gt;
Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbolik ===&lt;br /&gt;
Kæden består af 19 medaljoner og et større vedhæng, der forestiller et anker. På hver af kædens medaljoner er [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]] indgraveret. På bagsiden af medaljonerne står navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ankeret er symbol på byens skytshelgen, Skt. Clemens. Dennes attribut er ankeret, som vi ser i vedhænget omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Traditionelt set er ankeret et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – derfor søfolkenes helgen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Aarhus byvåben på medaljonerne ===&lt;br /&gt;
Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som &#039;&#039;bysegl&#039;&#039;. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (eller seniores og senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. [[Rådmænd i Aarhus|Rådmænd]] (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at byseglet er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|byråd]]. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Byvåbnets betydning ====&lt;br /&gt;
Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Nuværende byvåben ====&lt;br /&gt;
Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen &#039;&#039;segl&#039;&#039; blev ændret til &#039;&#039;våben&#039;&#039;. Våbnet blev tegnet af gravør Friedrich Britze og officielt beskrevet i 1938 med ordene: &amp;quot;&#039;&#039;Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.&#039;&#039;&amp;quot; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre, der går tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbol på byens sammenhold ===&lt;br /&gt;
Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “&#039;&#039;samarbejdets ånd&#039;&#039;”. Den skulle ifølge ham fremhæve både borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “&#039;&#039;rørt og taknemmeligt&#039;&#039;”.  Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte forhenværende borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, beskrev den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhævede dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgmesterkædens anledninger ===&lt;br /&gt;
Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En kæde, der taler sit eget sprog ===&lt;br /&gt;
Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet &#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039; bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “&#039;&#039;snuppe borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;overdrage borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;kampen om borgmesterkæden&#039;&#039;” og “&#039;&#039;tage borgmesterkæden over hovedet&#039;&#039;”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===&lt;br /&gt;
Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &amp;quot;&#039;&#039;Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?&#039;&#039;&amp;quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende 2. januar 1956.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politikere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Borgmester &amp;amp;  byråd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 20. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 21. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102982</id>
		<title>Borgmesterkæde</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102982"/>
		<updated>2026-06-09T12:23:07Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* Aarhus byvåben på medaljonerne */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin &#039;&#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039;&#039; som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Borgmesterkæden er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Begyndelsen på en tradition ===&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tilblivelse ===&lt;br /&gt;
Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’&#039;&#039;Pressejernet&#039;&#039;’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I [[Århus Stiftstidende]] fra den 27. juni 2007 kunne man læse om tilblivelsen af borgmesterkæden gennem Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “&#039;&#039;Århus’ mindste og smukkeste detalje&#039;&#039;”.&lt;br /&gt;
Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbolik ===&lt;br /&gt;
Kæden består af 19 medaljoner og et større vedhæng, der forestiller et anker. På hver af kædens medaljoner er [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]] indgraveret. På bagsiden af medaljonerne står navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ankeret er symbol på byens skytshelgen, Skt. Clemens. Dennes attribut er ankeret, som vi ser i vedhænget omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Traditionelt set er ankeret et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – derfor søfolkenes helgen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Aarhus byvåben på medaljonerne ===&lt;br /&gt;
Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som &#039;&#039;bysegl&#039;&#039;. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (eller seniores og senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. [[Rådmænd i Aarhus|Rådmænd]] (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at byseglet er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|byråd]]. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Byvåbnets betydning ====&lt;br /&gt;
Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Nuværende byvåben ====&lt;br /&gt;
Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “&#039;&#039;segl&#039;&#039;” blev ændret til “&#039;&#039;våben&#039;&#039;”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &amp;quot;&#039;&#039;Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.&#039;&#039;&amp;quot; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbol på byens sammenhold ===&lt;br /&gt;
Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “&#039;&#039;samarbejdets ånd&#039;&#039;”. Den skulle ifølge ham fremhæve både borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “&#039;&#039;rørt og taknemmeligt&#039;&#039;”.  Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte forhenværende borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, beskrev den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhævede dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgmesterkædens anledninger ===&lt;br /&gt;
Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En kæde, der taler sit eget sprog ===&lt;br /&gt;
Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet &#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039; bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “&#039;&#039;snuppe borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;overdrage borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;kampen om borgmesterkæden&#039;&#039;” og “&#039;&#039;tage borgmesterkæden over hovedet&#039;&#039;”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===&lt;br /&gt;
Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &amp;quot;&#039;&#039;Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?&#039;&#039;&amp;quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende 2. januar 1956.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politikere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Borgmester &amp;amp;  byråd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 20. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 21. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102981</id>
		<title>Borgmesterkæde</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102981"/>
		<updated>2026-06-09T12:18:13Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* Symbolik */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin &#039;&#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039;&#039; som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Borgmesterkæden er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Begyndelsen på en tradition ===&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tilblivelse ===&lt;br /&gt;
Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’&#039;&#039;Pressejernet&#039;&#039;’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I [[Århus Stiftstidende]] fra den 27. juni 2007 kunne man læse om tilblivelsen af borgmesterkæden gennem Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “&#039;&#039;Århus’ mindste og smukkeste detalje&#039;&#039;”.&lt;br /&gt;
Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbolik ===&lt;br /&gt;
Kæden består af 19 medaljoner og et større vedhæng, der forestiller et anker. På hver af kædens medaljoner er [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]] indgraveret. På bagsiden af medaljonerne står navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ankeret er symbol på byens skytshelgen, Skt. Clemens. Dennes attribut er ankeret, som vi ser i vedhænget omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Traditionelt set er ankeret et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – derfor søfolkenes helgen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Aarhus byvåben på medaljonerne ===&lt;br /&gt;
Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at byseglet er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Byvåbnets betydning ====&lt;br /&gt;
Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Nuværende byvåben ====&lt;br /&gt;
Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “&#039;&#039;segl&#039;&#039;” blev ændret til “&#039;&#039;våben&#039;&#039;”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &amp;quot;&#039;&#039;Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.&#039;&#039;&amp;quot; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbol på byens sammenhold ===&lt;br /&gt;
Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “&#039;&#039;samarbejdets ånd&#039;&#039;”. Den skulle ifølge ham fremhæve både borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “&#039;&#039;rørt og taknemmeligt&#039;&#039;”.  Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte forhenværende borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, beskrev den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhævede dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgmesterkædens anledninger ===&lt;br /&gt;
Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En kæde, der taler sit eget sprog ===&lt;br /&gt;
Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet &#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039; bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “&#039;&#039;snuppe borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;overdrage borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;kampen om borgmesterkæden&#039;&#039;” og “&#039;&#039;tage borgmesterkæden over hovedet&#039;&#039;”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===&lt;br /&gt;
Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &amp;quot;&#039;&#039;Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?&#039;&#039;&amp;quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende 2. januar 1956.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politikere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Borgmester &amp;amp;  byråd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 20. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 21. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102978</id>
		<title>Borgmesterkæde</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102978"/>
		<updated>2026-06-09T12:00:51Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin &#039;&#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039;&#039; som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Borgmesterkæden er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Begyndelsen på en tradition ===&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tilblivelse ===&lt;br /&gt;
Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’&#039;&#039;Pressejernet&#039;&#039;’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I [[Århus Stiftstidende]] fra den 27. juni 2007 kunne man læse om tilblivelsen af borgmesterkæden gennem Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “&#039;&#039;Århus’ mindste og smukkeste detalje&#039;&#039;”.&lt;br /&gt;
Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbolik ===&lt;br /&gt;
Kæden består af 19 medaljoner med [[Aarhus byvåben]] og et større vedhæng, der forestiller et anker. På hver af kædens medaljoner er byvåbnet indgravere. På bagsiden af medaljonerne står navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (ankeret) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Aarhus byvåben på medaljonerne ===&lt;br /&gt;
Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at byseglet er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Byvåbnets betydning ====&lt;br /&gt;
Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Nuværende byvåben ====&lt;br /&gt;
Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “&#039;&#039;segl&#039;&#039;” blev ændret til “&#039;&#039;våben&#039;&#039;”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &amp;quot;&#039;&#039;Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.&#039;&#039;&amp;quot; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbol på byens sammenhold ===&lt;br /&gt;
Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “&#039;&#039;samarbejdets ånd&#039;&#039;”. Den skulle ifølge ham fremhæve både borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “&#039;&#039;rørt og taknemmeligt&#039;&#039;”.  Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte forhenværende borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, beskrev den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhævede dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgmesterkædens anledninger ===&lt;br /&gt;
Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En kæde, der taler sit eget sprog ===&lt;br /&gt;
Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet &#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039; bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “&#039;&#039;snuppe borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;overdrage borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;kampen om borgmesterkæden&#039;&#039;” og “&#039;&#039;tage borgmesterkæden over hovedet&#039;&#039;”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===&lt;br /&gt;
Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &amp;quot;&#039;&#039;Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?&#039;&#039;&amp;quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende 2. januar 1956.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politikere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Borgmester &amp;amp;  byråd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 20. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 21. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102976</id>
		<title>Borgmesterkæde</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102976"/>
		<updated>2026-06-09T11:49:23Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* Symbol på byens sammenhold */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin &#039;&#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039;&#039; som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Borgmesterkæden er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Begyndelsen på en tradition ===&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tilblivelse ===&lt;br /&gt;
Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’&#039;&#039;Pressejernet&#039;&#039;’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en artikel i Århus Stiftstidende fra 27. juni 2007 blev borgmesterkæden viet en hel side. Her gengives Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “&#039;&#039;Århus’ mindste og smukkeste detalje&#039;&#039;”.&lt;br /&gt;
Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbolik ===&lt;br /&gt;
Kæden består af 19 medaljoner med Aarhus byvåben og et større vedhæng, der forestiller et anker. Kædens medaljoner er indgraveret med [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]], og på bagsiden er navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode indgraveret siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (et anker) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Aarhus byvåben på medaljonerne ===&lt;br /&gt;
Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at byseglet er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Byvåbnets betydning ====&lt;br /&gt;
Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Nuværende byvåben ====&lt;br /&gt;
Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “&#039;&#039;segl&#039;&#039;” blev ændret til “&#039;&#039;våben&#039;&#039;”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &amp;quot;&#039;&#039;Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.&#039;&#039;&amp;quot; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbol på byens sammenhold ===&lt;br /&gt;
Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “&#039;&#039;samarbejdets ånd&#039;&#039;”. Den skulle ifølge ham fremhæve både borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “&#039;&#039;rørt og taknemmeligt&#039;&#039;”.  Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte forhenværende borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, beskrev den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhævede dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgmesterkædens anledninger ===&lt;br /&gt;
Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En kæde, der taler sit eget sprog ===&lt;br /&gt;
Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet &#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039; bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “&#039;&#039;snuppe borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;overdrage borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;kampen om borgmesterkæden&#039;&#039;” og “&#039;&#039;tage borgmesterkæden over hovedet&#039;&#039;”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===&lt;br /&gt;
Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &amp;quot;&#039;&#039;Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?&#039;&#039;&amp;quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende 2. januar 1956.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politikere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Borgmester &amp;amp;  byråd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 20. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 21. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102975</id>
		<title>Borgmesterkæde</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102975"/>
		<updated>2026-06-09T11:48:01Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: /* Symbol på byens sammenhold */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin &#039;&#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039;&#039; som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Borgmesterkæden er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Begyndelsen på en tradition ===&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tilblivelse ===&lt;br /&gt;
Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’&#039;&#039;Pressejernet&#039;&#039;’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en artikel i Århus Stiftstidende fra 27. juni 2007 blev borgmesterkæden viet en hel side. Her gengives Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “&#039;&#039;Århus’ mindste og smukkeste detalje&#039;&#039;”.&lt;br /&gt;
Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbolik ===&lt;br /&gt;
Kæden består af 19 medaljoner med Aarhus byvåben og et større vedhæng, der forestiller et anker. Kædens medaljoner er indgraveret med [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]], og på bagsiden er navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode indgraveret siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (et anker) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Aarhus byvåben på medaljonerne ===&lt;br /&gt;
Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at byseglet er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Byvåbnets betydning ====&lt;br /&gt;
Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Nuværende byvåben ====&lt;br /&gt;
Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “&#039;&#039;segl&#039;&#039;” blev ændret til “&#039;&#039;våben&#039;&#039;”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &amp;quot;&#039;&#039;Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.&#039;&#039;&amp;quot; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbol på byens sammenhold ===&lt;br /&gt;
Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “&#039;&#039;samarbejdets ånd&#039;&#039;”. Den skulle ifølge ham fremhæve både borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “&#039;&#039;rørt og taknemmeligt&#039;&#039;”.  Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte tidl. borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, beskrev den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhævede dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgmesterkædens anledninger ===&lt;br /&gt;
Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En kæde, der taler sit eget sprog ===&lt;br /&gt;
Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet &#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039; bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “&#039;&#039;snuppe borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;overdrage borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;kampen om borgmesterkæden&#039;&#039;” og “&#039;&#039;tage borgmesterkæden over hovedet&#039;&#039;”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===&lt;br /&gt;
Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &amp;quot;&#039;&#039;Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?&#039;&#039;&amp;quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende 2. januar 1956.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politikere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Borgmester &amp;amp;  byråd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 20. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 21. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102955</id>
		<title>Borgmesterkæde</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102955"/>
		<updated>2026-06-09T10:13:37Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin &#039;&#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039;&#039; som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Borgmesterkæden er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Begyndelsen på en tradition ===&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tilblivelse ===&lt;br /&gt;
Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’&#039;&#039;Pressejernet&#039;&#039;’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en artikel i Århus Stiftstidende fra 27. juni 2007 blev borgmesterkæden viet en hel side. Her gengives Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “&#039;&#039;Århus’ mindste og smukkeste detalje&#039;&#039;”.&lt;br /&gt;
Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbolik ===&lt;br /&gt;
Kæden består af 19 medaljoner med Aarhus byvåben og et større vedhæng, der forestiller et anker. Kædens medaljoner er indgraveret med [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]], og på bagsiden er navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode indgraveret siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (et anker) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Aarhus byvåben på medaljonerne ===&lt;br /&gt;
Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at byseglet er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Byvåbnets betydning ====&lt;br /&gt;
Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Nuværende byvåben ====&lt;br /&gt;
Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “&#039;&#039;segl&#039;&#039;” blev ændret til “&#039;&#039;våben&#039;&#039;”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &amp;quot;&#039;&#039;Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.&#039;&#039;&amp;quot; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbol på byens sammenhold ===&lt;br /&gt;
Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “&#039;&#039;samarbejdets ånd&#039;&#039;”. Den skulle ifølge ham både fremhæve borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “&#039;&#039;rørt og taknemmeligt&#039;&#039;”.  Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte den afgående borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed – både i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, knytter ligeledes ord til kædens symbolik. I et Facebook-opslag fra den 6. december 2024 beskriver han den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhæver dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgmesterkædens anledninger ===&lt;br /&gt;
Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En kæde, der taler sit eget sprog ===&lt;br /&gt;
Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet &#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039; bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “&#039;&#039;snuppe borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;overdrage borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;kampen om borgmesterkæden&#039;&#039;” og “&#039;&#039;tage borgmesterkæden over hovedet&#039;&#039;”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===&lt;br /&gt;
Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &amp;quot;&#039;&#039;Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?&#039;&#039;&amp;quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende 2. januar 1956.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politikere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Borgmester &amp;amp;  byråd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 20. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 21. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102944</id>
		<title>Borgmesterkæde</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102944"/>
		<updated>2026-06-09T09:02:10Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin &#039;&#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039;&#039; som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Borgmesterkæden er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Begyndelsen på en tradition ===&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tilblivelse ===&lt;br /&gt;
Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’&#039;&#039;Pressejernet&#039;&#039;’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en artikel i Århus Stiftstidende fra 27. juni 2007 blev borgmesterkæden viet en hel side. Her gengives Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “&#039;&#039;Århus’ mindste og smukkeste detalje&#039;&#039;”.&lt;br /&gt;
Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbolik ===&lt;br /&gt;
Kæden består af 19 medaljoner med Aarhus byvåben og et større vedhæng, der forestiller et anker. Kædens medaljoner er indgraveret med [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]], og på bagsiden er navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode indgraveret siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (et anker) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Aarhus byvåben på medaljonerne ===&lt;br /&gt;
Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at &#039;&#039;&#039;byseglet&#039;&#039;&#039; er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Byvåbnets betydning ====&lt;br /&gt;
Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Nuværende byvåben ====&lt;br /&gt;
Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “&#039;&#039;segl&#039;&#039;” blev ændret til “&#039;&#039;våben&#039;&#039;”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &amp;quot;&#039;&#039;Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.&#039;&#039;&amp;quot; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbol på byens sammenhold ===&lt;br /&gt;
Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “&#039;&#039;samarbejdets ånd&#039;&#039;”. Den skulle ifølge ham både fremhæve borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “&#039;&#039;rørt og taknemmeligt&#039;&#039;”.  Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte den afgående borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed – både i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, knytter ligeledes ord til kædens symbolik. I et Facebook-opslag fra den 6. december 2024 beskriver han den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhæver dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgmesterkædens anledninger ===&lt;br /&gt;
Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En kæde, der taler sit eget sprog ===&lt;br /&gt;
Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet &#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039; bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “&#039;&#039;snuppe borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;overdrage borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;kampen om borgmesterkæden&#039;&#039;” og “&#039;&#039;tage borgmesterkæden over hovedet&#039;&#039;”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===&lt;br /&gt;
Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &amp;quot;&#039;&#039;Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?&#039;&#039;&amp;quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende 2. januar 1956.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politikere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Borgmester &amp;amp;  byråd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 20. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 21. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102942</id>
		<title>Borgmesterkæde</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102942"/>
		<updated>2026-06-09T08:35:54Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&#039;&#039;&#039;Borgmesterkæde&#039;&#039;&#039; er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. [[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin borgmesterkæde som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Begyndelsen på en tradition ===&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tilblivelse ===&lt;br /&gt;
Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’&#039;&#039;Pressejernet&#039;&#039;’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en artikel i Århus Stiftstidende fra 27. juni 2007 blev borgmesterkæden viet en hel side. Her gengives Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “&#039;&#039;Århus’ mindste og smukkeste detalje&#039;&#039;”.&lt;br /&gt;
Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbolik ===&lt;br /&gt;
Kæden består af 19 medaljoner med Aarhus byvåben og et større vedhæng, der forestiller et anker. Kædens medaljoner er indgraveret med [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]], og på bagsiden er navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode indgraveret siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (et anker) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Aarhus byvåben på medaljonerne ===&lt;br /&gt;
Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at &#039;&#039;&#039;byseglet&#039;&#039;&#039; er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Byvåbnets betydning ====&lt;br /&gt;
Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Nuværende byvåben ====&lt;br /&gt;
Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “&#039;&#039;segl&#039;&#039;” blev ændret til “&#039;&#039;våben&#039;&#039;”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &amp;quot;&#039;&#039;Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.&#039;&#039;&amp;quot; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbol på byens sammenhold ===&lt;br /&gt;
Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “&#039;&#039;samarbejdets ånd&#039;&#039;”. Den skulle ifølge ham både fremhæve borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “&#039;&#039;rørt og taknemmeligt&#039;&#039;”.  Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte den afgående borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed – både i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, knytter ligeledes ord til kædens symbolik. I et Facebook-opslag fra den 6. december 2024 beskriver han den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhæver dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgmesterkædens anledninger ===&lt;br /&gt;
Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En kæde, der taler sit eget sprog ===&lt;br /&gt;
Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet &#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039; bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “&#039;&#039;snuppe borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;overdrage borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;kampen om borgmesterkæden&#039;&#039;” og “&#039;&#039;tage borgmesterkæden over hovedet&#039;&#039;”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===&lt;br /&gt;
Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &amp;quot;&#039;&#039;Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?&#039;&#039;&amp;quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende 2. januar 1956.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politikere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Borgmester &amp;amp;  byråd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 20. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 21. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102941</id>
		<title>Borgmesterkæde</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102941"/>
		<updated>2026-06-09T08:35:03Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&#039;&#039;&#039;Borgmesterkæde&#039;&#039;&#039; er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. [[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin borgmesterkæde som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Begyndelsen på en tradition ===&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tilblivelse ===&lt;br /&gt;
Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’&#039;&#039;Pressejernet&#039;&#039;’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en artikel i Århus Stiftstidende fra 27. juni 2007 blev borgmesterkæden viet en hel side. Her gengives Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “&#039;&#039;Århus’ mindste og smukkeste detalje&#039;&#039;”.&lt;br /&gt;
Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbolik ===&lt;br /&gt;
Kæden består af 19 medaljoner med Aarhus byvåben og et større vedhæng, der forestiller et anker. Kædens medaljoner er indgraveret med [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]], og på bagsiden er navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode indgraveret siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (et anker) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Aarhus byvåben på medaljonerne ===&lt;br /&gt;
Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at &#039;&#039;&#039;byseglet&#039;&#039;&#039; er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Byvåbnets betydning ==&lt;br /&gt;
Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Nuværende byvåben ==&lt;br /&gt;
Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “&#039;&#039;segl&#039;&#039;” blev ændret til “&#039;&#039;våben&#039;&#039;”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &amp;quot;&#039;&#039;Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.&#039;&#039;&amp;quot; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbol på byens sammenhold ===&lt;br /&gt;
Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “&#039;&#039;samarbejdets ånd&#039;&#039;”. Den skulle ifølge ham både fremhæve borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “&#039;&#039;rørt og taknemmeligt&#039;&#039;”.  Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte den afgående borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed – både i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, knytter ligeledes ord til kædens symbolik. I et Facebook-opslag fra den 6. december 2024 beskriver han den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhæver dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgmesterkædens anledninger ===&lt;br /&gt;
Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En kæde, der taler sit eget sprog ===&lt;br /&gt;
Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet &#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039; bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “&#039;&#039;snuppe borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;overdrage borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;kampen om borgmesterkæden&#039;&#039;” og “&#039;&#039;tage borgmesterkæden over hovedet&#039;&#039;”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===&lt;br /&gt;
Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &amp;quot;&#039;&#039;Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?&#039;&#039;&amp;quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende 2. januar 1956.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politikere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Borgmester &amp;amp;  byråd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 20. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 21. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102940</id>
		<title>Borgmesterkæde</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102940"/>
		<updated>2026-06-09T08:34:00Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&#039;&#039;&#039;Borgmesterkæde&#039;&#039;&#039; er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. [[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin borgmesterkæde som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Starten på en tradition ===&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Tilblivelse ===&lt;br /&gt;
Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’&#039;&#039;Pressejernet&#039;&#039;’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en artikel i Århus Stiftstidende fra 27. juni 2007 blev borgmesterkæden viet en hel side. Her gengives Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “&#039;&#039;Århus’ mindste og smukkeste detalje&#039;&#039;”.&lt;br /&gt;
Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbolik og æstetik ===&lt;br /&gt;
Kæden består af 19 medaljoner med Aarhus byvåben og et større vedhæng, der forestiller et anker. Kædens medaljoner er indgraveret med [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]], og på bagsiden er navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode indgraveret siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (et anker) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Aarhus byvåben på medaljonerne ===&lt;br /&gt;
Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at &#039;&#039;&#039;byseglet&#039;&#039;&#039; er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Byvåbnets betydning ==&lt;br /&gt;
Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Nuværende byvåben ==&lt;br /&gt;
Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “&#039;&#039;segl&#039;&#039;” blev ændret til “&#039;&#039;våben&#039;&#039;”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &amp;quot;&#039;&#039;Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.&#039;&#039;&amp;quot; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbol på byens sammenhold ===&lt;br /&gt;
Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “&#039;&#039;samarbejdets ånd&#039;&#039;”. Den skulle ifølge ham både fremhæve borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “&#039;&#039;rørt og taknemmeligt&#039;&#039;”.  Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte den afgående borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed – både i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, knytter ligeledes ord til kædens symbolik. I et Facebook-opslag fra den 6. december 2024 beskriver han den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhæver dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgmesterkædens anledninger ===&lt;br /&gt;
Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En kæde, der taler sit eget sprog ===&lt;br /&gt;
Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet &#039;&#039;borgmesterkæde&#039;&#039; bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “&#039;&#039;snuppe borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;overdrage borgmesterkæden&#039;&#039;”, “&#039;&#039;kampen om borgmesterkæden&#039;&#039;” og “&#039;&#039;tage borgmesterkæden over hovedet&#039;&#039;”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at borgmesterkæden i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Fortællinger, der knytter sig til borgmesterkæden ===&lt;br /&gt;
Når en ny borgmester tiltræder, skal vedkommendes navn indgraveres på bagsiden af borgmesterkædens medaljoner. Det lyder som en rutineopgave – men i Aarhus er det faktisk ikke en standard. Man kunne ellers tro, at kommunen havde en fast gravør til den slags, men det er der faktisk ikke - endnu. Hver gang opgaven opstår, begynder en lille jagt på den rette håndværker. Borgmesterkæden er nemlig så værdifuld og historisk betydningsfuld, at den ikke bare kan afleveres hos en guldsmed eller sendes rundt med posten. I stedet foregår processen mund-til-mund: &amp;quot;&#039;&#039;Kender nogen en dygtig gravør, der kan udføre arbejdet sikkert – og gerne under opsyn?&#039;&#039;&amp;quot; Det gør hver indgravering til en særlig fortælling i sig selv. Da den nuværende borgmesters navn skulle indgraveres, tog historien en fin drejning. Kæden endte – lidt tilfældigt – hos en gravør, som viste sig allerede at have sat sit præg på den tidligere. Som om kæden selv finder tilbage til de hænder, den kender.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En anden pudsig fortælling, der knytter sig til kæden, var tilbage i 2002, hvor Aarhus fik sin første kvindelige borgmester, Louise Gade. Her opstod der en lidt uventet udfordring med den traditionsrige borgmesterkæde. Kæden var nemlig designet til tidligere (mandlige) borgmestre og viste sig at være for stor. Derfor måtte man fjerne et par led, så den passede bedre – et lille, men sigende eksempel på, hvordan selv gamle traditioner nogle gange skal tilpasses nye tider. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende 2. januar 1956.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politikere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Borgmester &amp;amp;  byråd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 20. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 21. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102937</id>
		<title>Borgmesterkæde</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterk%C3%A6de&amp;diff=102937"/>
		<updated>2026-06-09T08:01:53Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&#039;&#039;&#039;Borgmesterkæde&#039;&#039;&#039; er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus, skænket af erhvervslivet i 1955.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:borgmesterkæden.jpg|300px|thumb|right|Borgmesterkæden i Aarhus i sin oprindelige æske, fotograferet 2017.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgmesterkæden ===&lt;br /&gt;
[[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin borgmesterkæde som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.&lt;br /&gt;
Gennem tiden er kæden blevet båret af en række borgmestre: [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (1945-1958), [[Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (1958-1971), [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] (1971-1981), [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] (1982-1997), [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] (1997-2001), [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] (2002-2005), [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] (2006-2011), [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (2011-2024) og [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] (fra 2024 og frem).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Modtagelse af kæden ===&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden blev første gang præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af [[Aarhus Bys Ærespris]] ved årsskiftet 1955/56. Æresprisen – også kaldet den uofficielle hæderspris – blev oprettet af en kreds af borgere, hvis identitet kun var kendt af borgmester Svend Unmack Larsen og skulle uddeles til en aarhusianer, der i årets løb havde ydet en uegennyttig indsats for byen. Det var fru Else Bjørnestjerne Bjørnson, der modtog hædersprisen på 1000 kr. af borgmesteren, der havde sin nye kæde om halsen. Bjørnson vandt for sit arbejde med bloddonerkorpset ved [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals blodbank]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden er på en og samme tid symbol på lokal stolthed og anerkendelse af borgernes indsats. Dens første anvendelse markerer starten på en tradition, hvor embedet og byens historie bindes sammen gennem et synligt og symbolsk ikon.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Kædens tilblivelse ===&lt;br /&gt;
Kæden blev tegnet af Svend Weihrauch og udført af guldsmed [[Vilhelm Hingelberg]], der også fremstillede kæder til borgmesterembedet i andre byer. Vilhelm Hingelberg var en enestående håndværker og kunstner, som introducerede de mest moderne teknikker i virksomhedens produktion. Hans formsprog var både originalt og smukt, og gennem karrieren udviklede hans stil sig fra funktionalismens rene, stramme linjer til et mere rundt og organisk formsprog. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Flere af hans værker er af så høj kvalitet, at de i dag er repræsenteret på førende kunst- og industrimuseer verden over. Den voksende succes førte til travlhed, da værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’&#039;&#039;Pressejernet&#039;&#039;’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en artikel i Århus Stiftstidende fra 27. juni 2007 blev borgmesterkæden viet en hel side. Her fortælles om Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “&#039;&#039;Århus’ mindste og smukkeste detalje&#039;&#039;”.&lt;br /&gt;
Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus’ bugt. Kædens medaljoner er indgraveret med [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]], og på bagsiden er navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode indgraveret siden 1956.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbolik og æstetik ===&lt;br /&gt;
Kæden består af 19 medaljoner med Aarhus byvåben og et større vedhæng, der forestiller et anker. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (et anker) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Aarhus byvåben på medaljonerne ===&lt;br /&gt;
Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Dette markerer en udvikling, hvor det ikke længere kun var den kongeligt udnævnte foged, der udøvede myndighed, men hvor der også fandtes et råd som udtryk for borgernes indflydelse. Desværre vides der kun meget lidt om byrådet i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) første gang optræder i 1395. Det er sandsynligt, at &#039;&#039;&#039;byseglet&#039;&#039;&#039; netop er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Byseglet har haft flere forskellige udformninger gennem sin mere end 750 år lange historie. Det byvåben, Aarhus anvender i dag og som optræder på borgmesterkæden, bygger på det oprindelige segl og viderefører dets centrale motiver: to tårne i hver side, to mænd mellem tårnene, som hver holder en attribut og står på en kreneleret mur (den øverste del af en murborg med takker). Over dem ses en måne og en stjerne, mens bølgende streger under dem symboliserer havets bølger. &lt;br /&gt;
Bølgerne tolkes som en henvisning til byens beliggenhed ved havet. Månen og stjernen opfattes ofte blot som dekorative elementer, men kan også tolkes som bærere af kristen symbolik, idet de som himmellegemer forbindes med vejledning og retning – dog uden sikker dokumentation for en sådan betydning i byvåbenet. Den krenelerede mur er også et udbredt motiv i ældre byvåben og symboliserer byens befæstning, styrke og status som købstad. De to tårne forbindes af en trekløverbue, som muligvis er inspireret af romanske kirkegavle - muligvis den romanske [[Aarhus Domkirke|domkirke]], som i sin tid havde to vest tårne (selvom deres faktiske udseende ikke helt svarer til seglets fremstilling). Identiteten af de to mænd har været genstand for debat. Ifølge traditionen forestiller manden med ankeret Skt. Clemens, byens skytshelgen, mens manden med sværdet tolkes som apostlen Paulus, der ofte afbildes med et sværd som sit kendetegn. Det kan dog undre, hvorfor netop Paulus skulle være afbildet, da han ikke har nogen særlig tilknytning til Aarhus, og ingen af byens ældre kirker er viet til ham. En alternativ tolkning er, at figurerne oprindeligt repræsenterede to af byens oldermænd – dét vi i dag kalder rådmænd. Det er dog den første fortolkning, der har vundet officiel anerkendelse, idet byrådet ved genoptagelsen af det gamle bysegl i 1900 tilsluttede sig denne forståelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “&#039;&#039;segl&#039;&#039;” blev ændret til “&#039;&#039;våben&#039;&#039;”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: &amp;quot;&#039;&#039;Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.&#039;&#039;&amp;quot; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.&lt;br /&gt;
Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Symbol på byens sammenhold ===&lt;br /&gt;
Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “&#039;&#039;samarbejdets ånd&#039;&#039;”. Den skulle ifølge ham både fremhæve borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “&#039;&#039;rørt og taknemmeligt&#039;&#039;”.  Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte den afgående borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed – både i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, knytter ligeledes ord til kædens symbolik. I et Facebook-opslag fra den 6. december 2024 beskriver han den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhæver dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgmesterkædens anledninger ===&lt;br /&gt;
Nuværende borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, har beskrevet at borgmesterkæden kun bæres ved helt særlige lejligheder, såsom indsættelsen af nye borgmestre og ved kongelige besøg. Kædens brug er således tæt knyttet til ceremonielle begivenheder, hvor dens symbolske betydning træder tydeligt frem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En kæde, der taler sit eget sprog ===&lt;br /&gt;
Selvom Aarhus’ borgmesterkæde kun sjældent træder frem som fysisk genstand ved officielle og ceremonielle begivenheder, lever den til gengæld et langt mere aktivt liv i sproget. Ordet “borgmesterkæde” bruges hyppigt i medier og politisk debat som en sproglig genvej til at beskrive selve borgmesterembedet og den magt, der følger med. I 2025 optrådte følgende formuleringer i pressen: “snuppe borgmesterkæden”, “overdrage borgmesterkæden”, “kampen om borgmesterkæden” og “tage borgmesterkæden over hovedet”. På den måde er ordet blevet en metonymi, hvor kæden, som synlig genstand repræsenterer en usynlig størrelse: politisk autoritet, ansvar og historisk kontinuitet. Måske er det netop fordi kæden sjældent ses i praksis, at den har fået denne særlige symbolske tyngde i sproget, og dens betydning er blevet udvidet til at fungere som en fast vending i den offentlige samtale. Man kan derfor sige, at “borgmesterkæden” i dag oftere bæres i sproget end om halsen – som et udtryk, der uden videre forklaring formidler både magt og position. Og selvom det er de færreste af os, der har set det smukke smykke, genkender vi alle dets betydning, når det nævnes, og forstår intuitivt den vægt af ansvar og indflydelse, det symboliserer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende 2. januar 1956.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politikere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Borgmester &amp;amp;  byråd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 20. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 21. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peder_Jensen_Laasbye_(1681-1760)&amp;diff=102932</id>
		<title>Peder Jensen Laasbye (1681-1760)</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peder_Jensen_Laasbye_(1681-1760)&amp;diff=102932"/>
		<updated>2026-06-04T08:25:38Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&#039;&#039;&#039;Peder Jensen Laasbye&#039;&#039;&#039; (født i 1681, død i 1760) var [[borgmester i Aarhus]] i perioden 1735-1760.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Peder Jensen Laasbye tog [[borgerskab]] som købmand i Aarhus i 1709. Han blev [[Kæmnere i Aarhus|kæmner]] i byen i 1722 og udnævnt til viceborgmester i 1733. To år senere, den 21. november 1735, blev han udnævnt til borgmester.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Han var desuden kirkeværge for [[Vor Frue Kirke]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Privatliv===&lt;br /&gt;
Peder Jensen Laasbye var søn af borgmester i Aarhus [[Jens Rasmussen Laasbye]] og hustru Maren Jensdatter Winther.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Han blev den 7. januar 1710 gift med Maren Friis Nielsdatter Ipsen (1688-1732), datter af købmand i Aarhus [[Niels Nielsen Ipsen]] og hustru Margrethe Henrichsdatter Blichfeld.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Peder Jensen Laasbye blev far til børnene Karen Friis Pedersdatter Laasbye (1715-1787) og købmand [[Jens Pedersen Laasbye (1717-1787)]]. Begge forblev ugifte livet igennem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur og kilder ==&lt;br /&gt;
* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Embedsmænd]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterg%C3%A5rden_(Den_Gamle_By)&amp;diff=102931</id>
		<title>Borgmestergården (Den Gamle By)</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgmesterg%C3%A5rden_(Den_Gamle_By)&amp;diff=102931"/>
		<updated>2026-06-04T06:44:24Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Borgmestergården.jpg|450px|thumb|right|Borgmestergården i Den Gamle By]]&lt;br /&gt;
Borgmestergården, tidligere kendt som &#039;&#039;&#039;Den Secherske Gård&#039;&#039;&#039;, blev opført i 1597 på [[Lille Torv]] ved hjørnet af [[Immervad]] og [[Vestergade]] – præcis dér, hvor [[Magasin du Nord|Magasin]] ligger i dag. Den historiske købmandsgård havde adressen [[Lille Torv 1-3]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I dag kan Borgmestergården opleves i [[Den Gamle By]], men forinden denne beliggenhed blev den første gang genopført i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]] som en del af bevaringen af byens kulturhistorie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Ejet af byens borgmestre omkring 1700 ===&lt;br /&gt;
Borgmestergården er bygget i 1597 af rådmand Niels Christensen Skriver og hans hustru Citzel Persdotter. Det er en trefløjet bindingsværksgård i oprindelig tre (nu to) stokværk med udkragende stokværk båret af konsolknægte. Tavlene er udmurede med mønstermurværk. Til gården svalegang langs alle tre fløje.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter var den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker, indtil den blev revet ned i 1908, genopført ved Landsudstillingen 1909 og senere opført i Den Gamle By. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Navnet &amp;quot;Borgmestergården&amp;quot; henviser til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen ( - 1678)|Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Jensen Laasbye (1681-1760)|Peder Laasbye]] (solgte 1736).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Borgmestergården fik navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” på Landsudstillingen i 1909, da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Den gik også under navnet den Secherske Gård, da den fra midt 1800-tallet tilhørte familien Secher ([[Hans Secher]]). En af gårdens sidste lejere var Boghandler [[Jacob Zeuner (1840-1911)|Jacob Zeuner]], der etablerede sin [[Zeuner A/S|boghandel]] i gården i 1871.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Landsudstillingen (1909) ===&lt;br /&gt;
Tankerne om at flytte borgmestergården fra Lille Torv gik flere år tilbage, og i [[Århus Stiftstidende]] fra 1903, findes en artikel om murermester [[Christian Jensen]], der netop havde købt den store Secherske ejendom. Jensen havde planlagt opførelsen af en stor moderne forretningsejendom, der skulle pryde byen. Jensen havde også tilbudt at rykke denne nye bygning så meget, at det vil give 150 kvm af den dyreste grund i byen og samtidig skaffe torvet en udvidelse og give bedre færdsels vilkår. Byen ønskede en ny og moderne bygning: ”&#039;&#039;i stedet for den gamle grimme der nu står der&#039;&#039;” (Århus Stiftstidende 1903). Men det skulle ikke være sådan ligetil at få revet den gamle Secherske gård ned. En vrangvillig sundhedskommission skulle i første gang komme mellem Jensen og hans fremtidsplaner for Aarhus. &lt;br /&gt;
I Århus Stiftstidende fra april 1908 kunne man læse, at den Secherske gård skulle flytte og her mente ”&#039;&#039;stemmer fra publikum&#039;&#039;” at gården på Lille Torv skulle til [[Vennelystparken|Vennelyst]]. I september samme år bragte Århus Stiftstidende en artikel ”&#039;&#039;Det Aarhus der forsvinder&#039;&#039;”, hvori de beskrev, at lejerne nu var begyndt at rykke ud af ejendommen, men at selve ejendommen ville genopstå ved Landsudstillingen 1909.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Arbejdet med nedtagningen og genopførelsen ===&lt;br /&gt;
Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]], translatør [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] og arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)|Sophus Frederik Kühnel]], samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe &#039;&#039;&#039;renæssancegården&#039;&#039;&#039; som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med museumsassistent ved Nationalmuseet, Christian Axel Jensen, der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Chr. Axel Jensen var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det hele skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Og da Kühnels unge arkitektstuderende ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”&#039;&#039;Haster! Haster! Haster!&#039;&#039;”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|Marcus Bech Fritz]] blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]]. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret. Kühnel fungerede som Den Gamle Borgmestergårds arkitekt frem til 1923.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Den Gamle By ===&lt;br /&gt;
I 1913 (indviet 1914) blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende [[Det Jydske Haveselskab|Det Jydske Haveselskab]] (nuværende [[Botanisk Have]]), hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til [[Den Gamle By]]. Borgmestergården er stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Brugen af gården er – ud over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Første version af artiklen er skrevet af Birgitte Kjær og Bue Beck&lt;br /&gt;
*Peter Holm: ”Den gamle By” i Aarhus. Aarhus 1951&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Folkekultur &amp;amp; dagligliv]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:  Kulturinstitutioner]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Turistvæsen]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Arkitektur]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Det 20. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&amp;diff=102924</id>
		<title>Kasino-Teatret</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&amp;diff=102924"/>
		<updated>2026-06-03T09:19:20Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&amp;lt;div class=&amp;quot;tright&amp;quot;&amp;gt;{{#display_map:&lt;br /&gt;
56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]]; &lt;br /&gt;
|width=378&lt;br /&gt;
|height=200&lt;br /&gt;
|zoom=15&lt;br /&gt;
|center= 56.152022, 10.206220&lt;br /&gt;
|align=right&lt;br /&gt;
}}&amp;lt;/div&amp;gt;&lt;br /&gt;
[[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]&lt;br /&gt;
&#039;&#039;&#039;Kasino-Teatret&#039;&#039;&#039; var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus. I dag ligger teatret [[Svalegangen]] i bygningen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kasino-teater blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. Det blev opført efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kasino var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.&lt;br /&gt;
Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier. &lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede [[Danmarks Radio i Aarhus|Danmarks Radio]] ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. Siden 1982 har teatret &#039;&#039;&#039;Svalegangen&#039;&#039;&#039; haft til huse i bygningen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Storbyvarieté med &amp;quot;American Bar&amp;quot; ===&lt;br /&gt;
Kasino-teatret blev udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Marinius Olsens teaterdrøm ===&lt;br /&gt;
Historien om teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i [[Kystpavillonen]]. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke kun lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino”, med den dygtige Kühnel som sin arkitekt. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===&lt;br /&gt;
Den 10. december 1940 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: &amp;quot;&#039;&#039;Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant&#039;&#039;&amp;quot;.&lt;br /&gt;
To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”&#039;&#039;Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.&#039;&#039;” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Christian Glatved, der var direktør for en række sommerrevyer, var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Det folkelige teater ===&lt;br /&gt;
I 1900 blev [[Aarhus Teater]] indviet og fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på mange måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;&#039;Kühnel&#039;&#039;&#039; og &#039;&#039;&#039;Kampmann&#039;&#039;&#039; var begge store arkitekter i perioden, hvilket de to teatre også afspejler. Deres arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets store, smukke og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have haft betydning for, at Kühnel i eftertidens øjne muligvis har stået lidt i baggrunden af denne. Sådan var det ikke i begyndelse af 1900-tallet, hvor både Kasino og Aarhus Teater blev opført. På dette tidspunkt vidste alle hvem Kühnel var og der var stor opbakning omkring ham som arkitekt. Faktisk var det sådan, at da Aarhus Teater skulle tegnes og bygges opstod der diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning - der var flere, der ønskede Kühnel som arkitekt for teaterbygningen, eller i det mindste en arkitektkonkurrence. Kühnel responderede på dette og svarede, at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== &amp;quot;En munter pendant til den litterære borg&amp;quot; ====&lt;br /&gt;
Ved åbningen af &#039;&#039;&#039;Det Ny Casino&#039;&#039;&#039; i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”&#039;&#039;munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet&#039;&#039;”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”&#039;&#039;Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme&#039;&#039;”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===&lt;br /&gt;
I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt bygningen ganske særlig – samt havde den en bevæget og bemærkelsesværdig historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men understreger også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteater.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Direktører og forpagtere ===&lt;br /&gt;
* 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]]. &lt;br /&gt;
* 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.&lt;br /&gt;
* 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.&lt;br /&gt;
* 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Se også===&lt;br /&gt;
*[[Teatre i Aarhus]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Aarhus Amtstidende, 31. oktober 1942, &amp;quot;Den gik ikke paa Kasino - Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow&amp;quot;&lt;br /&gt;
*Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, &amp;quot;KASINO&amp;quot;&lt;br /&gt;
*Aarhus Stiftstidende, 10. december 1940, i anledning af teatrets 40-års jubilæum&lt;br /&gt;
*Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/&lt;br /&gt;
*John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110&lt;br /&gt;
*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1990, &amp;quot;Kasino&amp;quot;&lt;br /&gt;
*Slaegtsbibliotek.dk, &amp;quot;Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994&amp;quot;, Side 49-80&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Folkekultur &amp;amp; dagligliv]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Forlystelser, spil &amp;amp; idræt]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&amp;diff=102923</id>
		<title>Kasino-Teatret</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&amp;diff=102923"/>
		<updated>2026-06-03T09:18:20Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&amp;lt;div class=&amp;quot;tright&amp;quot;&amp;gt;{{#display_map:&lt;br /&gt;
56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]]; &lt;br /&gt;
|width=378&lt;br /&gt;
|height=200&lt;br /&gt;
|zoom=15&lt;br /&gt;
|center= 56.152022, 10.206220&lt;br /&gt;
|align=right&lt;br /&gt;
}}&amp;lt;/div&amp;gt;&lt;br /&gt;
[[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]&lt;br /&gt;
&#039;&#039;&#039;Kasino-Teatret&#039;&#039;&#039; var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus. I dag ligger teatret [[Svalegangen]] i bygningen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kasino-teater blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. Det blev opført efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kasino var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.&lt;br /&gt;
Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier. &lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. Siden 1982 har teatret Svalegangen haft til huse i bygningen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Storbyvarieté med &amp;quot;American Bar&amp;quot; ===&lt;br /&gt;
Kasino-teatret blev udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Marinius Olsens teaterdrøm ===&lt;br /&gt;
Historien om teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i [[Kystpavillonen]]. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke kun lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino”, med den dygtige Kühnel som sin arkitekt. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===&lt;br /&gt;
Den 10. december 1940 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: &amp;quot;&#039;&#039;Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant&#039;&#039;&amp;quot;.&lt;br /&gt;
To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”&#039;&#039;Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.&#039;&#039;” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Christian Glatved, der var direktør for en række sommerrevyer, var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Det folkelige teater ===&lt;br /&gt;
I 1900 blev [[Aarhus Teater]] indviet og fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på mange måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;&#039;Kühnel&#039;&#039;&#039; og &#039;&#039;&#039;Kampmann&#039;&#039;&#039; var begge store arkitekter i perioden, hvilket de to teatre også afspejler. Deres arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets store, smukke og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have haft betydning for, at Kühnel i eftertidens øjne muligvis har stået lidt i baggrunden af denne. Sådan var det ikke i begyndelse af 1900-tallet, hvor både Kasino og Aarhus Teater blev opført. På dette tidspunkt vidste alle hvem Kühnel var og der var stor opbakning omkring ham som arkitekt. Faktisk var det sådan, at da Aarhus Teater skulle tegnes og bygges opstod der diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning - der var flere, der ønskede Kühnel som arkitekt for teaterbygningen, eller i det mindste en arkitektkonkurrence. Kühnel responderede på dette og svarede, at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== &amp;quot;En munter pendant til den litterære borg&amp;quot; ====&lt;br /&gt;
Ved åbningen af &#039;&#039;&#039;Det Ny Casino&#039;&#039;&#039; i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”&#039;&#039;munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet&#039;&#039;”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”&#039;&#039;Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme&#039;&#039;”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===&lt;br /&gt;
I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt bygningen ganske særlig – samt havde den en bevæget og bemærkelsesværdig historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men understreger også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteater.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Direktører og forpagtere ===&lt;br /&gt;
* 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]]. &lt;br /&gt;
* 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.&lt;br /&gt;
* 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.&lt;br /&gt;
* 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Se også===&lt;br /&gt;
*[[Teatre i Aarhus]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Aarhus Amtstidende, 31. oktober 1942, &amp;quot;Den gik ikke paa Kasino - Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow&amp;quot;&lt;br /&gt;
*Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, &amp;quot;KASINO&amp;quot;&lt;br /&gt;
*Aarhus Stiftstidende, 10. december 1940, i anledning af teatrets 40-års jubilæum&lt;br /&gt;
*Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/&lt;br /&gt;
*John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110&lt;br /&gt;
*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1990, &amp;quot;Kasino&amp;quot;&lt;br /&gt;
*Slaegtsbibliotek.dk, &amp;quot;Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994&amp;quot;, Side 49-80&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Folkekultur &amp;amp; dagligliv]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Forlystelser, spil &amp;amp; idræt]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&amp;diff=102920</id>
		<title>Kasino-Teatret</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&amp;diff=102920"/>
		<updated>2026-06-03T08:05:39Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&amp;lt;div class=&amp;quot;tright&amp;quot;&amp;gt;{{#display_map:&lt;br /&gt;
56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]]; &lt;br /&gt;
|width=378&lt;br /&gt;
|height=200&lt;br /&gt;
|zoom=15&lt;br /&gt;
|center= 56.152022, 10.206220&lt;br /&gt;
|align=right&lt;br /&gt;
}}&amp;lt;/div&amp;gt;&lt;br /&gt;
[[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]&lt;br /&gt;
&#039;&#039;&#039;Kasino-Teatret&#039;&#039;&#039; var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kasino-teater blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. Det blev opført efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kasino var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.&lt;br /&gt;
Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier. &lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Storbyvarieté med &amp;quot;American Bar&amp;quot; ===&lt;br /&gt;
Kasino-teatret blev udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Marinius Olsens teaterdrøm ===&lt;br /&gt;
Historien om teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i [[Kystpavillonen]]. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke kun lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino”, med den dygtige Kühnel som sin arkitekt. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===&lt;br /&gt;
Den 10. december 1940 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: &amp;quot;&#039;&#039;Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant&#039;&#039;&amp;quot;.&lt;br /&gt;
To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”&#039;&#039;Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.&#039;&#039;” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Christian Glatved, der var direktør for en række sommerrevyer, var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Det folkelige teater ===&lt;br /&gt;
I 1900 blev [[Aarhus Teater]] indviet og fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på mange måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;&#039;Kühnel&#039;&#039;&#039; og &#039;&#039;&#039;Kampmann&#039;&#039;&#039; var begge store arkitekter i perioden, hvilket de to teatre også afspejler. Deres arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets store, smukke og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have haft betydning for, at Kühnel i eftertidens øjne muligvis har stået lidt i baggrunden af denne. Sådan var det ikke i begyndelse af 1900-tallet, hvor både Kasino og Aarhus Teater blev opført. På dette tidspunkt vidste alle hvem Kühnel var og der var stor opbakning omkring ham som arkitekt. Faktisk var det sådan, at da Aarhus Teater skulle tegnes og bygges opstod der diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning - der var flere, der ønskede Kühnel som arkitekt for teaterbygningen, eller i det mindste en arkitektkonkurrence. Kühnel responderede på dette og svarede, at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== &amp;quot;En munter pendant til den litterære borg&amp;quot; ====&lt;br /&gt;
Ved åbningen af &#039;&#039;&#039;Det Ny Casino&#039;&#039;&#039; i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”&#039;&#039;munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet&#039;&#039;”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”&#039;&#039;Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme&#039;&#039;”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===&lt;br /&gt;
I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt bygningen ganske særlig – samt havde den en bevæget og bemærkelsesværdig historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men understreger også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteater.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Direktører og forpagtere ===&lt;br /&gt;
* 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]]. &lt;br /&gt;
* 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.&lt;br /&gt;
* 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.&lt;br /&gt;
* 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Se også===&lt;br /&gt;
*[[Teatre i Aarhus]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Aarhus Amtstidende, 31. oktober 1942, &amp;quot;Den gik ikke paa Kasino - Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow&amp;quot;&lt;br /&gt;
*Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, &amp;quot;KASINO&amp;quot;&lt;br /&gt;
*Aarhus Stiftstidende, 10. december 1940, i anledning af teatrets 40-års jubilæum&lt;br /&gt;
*Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/&lt;br /&gt;
*John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110&lt;br /&gt;
*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1990, &amp;quot;Kasino&amp;quot;&lt;br /&gt;
*Slaegtsbibliotek.dk, &amp;quot;Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994&amp;quot;, Side 49-80&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Folkekultur &amp;amp; dagligliv]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Forlystelser, spil &amp;amp; idræt]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&amp;diff=102915</id>
		<title>Kasino-Teatret</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&amp;diff=102915"/>
		<updated>2026-06-03T07:29:51Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&amp;lt;div class=&amp;quot;tright&amp;quot;&amp;gt;{{#display_map:&lt;br /&gt;
56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]]; &lt;br /&gt;
|width=378&lt;br /&gt;
|height=200&lt;br /&gt;
|zoom=15&lt;br /&gt;
|center= 56.152022, 10.206220&lt;br /&gt;
|align=right&lt;br /&gt;
}}&amp;lt;/div&amp;gt;&lt;br /&gt;
[[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]&lt;br /&gt;
&#039;&#039;&#039;Kasino-Teatret&#039;&#039;&#039; var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kasino-teater blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. Det blev opført efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kasino var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.&lt;br /&gt;
Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier. &lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Storbyvarieté med &amp;quot;American Bar&amp;quot; ===&lt;br /&gt;
Kasino-teatret blev udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Marinius Olsens teaterdrøm ===&lt;br /&gt;
Historien om teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i [[Kystpavillonen]]. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke kun lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino”, med den dygtige Kühnel som sin arkitekt. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===&lt;br /&gt;
Den 10. december 1940 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: &amp;quot;&#039;&#039;Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant&#039;&#039;&amp;quot;.&lt;br /&gt;
To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”&#039;&#039;Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.&#039;&#039;” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør [[Chr. Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Det folkelige teater ===&lt;br /&gt;
I 1900 blev [[Aarhus Teater]] indviet og fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på mange måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;&#039;Kühnel&#039;&#039;&#039; og &#039;&#039;&#039;Kampmann&#039;&#039;&#039; var begge store arkitekter i perioden, hvilket de to teatre også afspejler. Deres arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets store, smukke og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have haft betydning for, at Kühnel i eftertidens øjne muligvis har stået lidt i baggrunden af denne. Sådan var det ikke i begyndelse af 1900-tallet, hvor både Kasino og Aarhus Teater blev opført. På dette tidspunkt vidste alle hvem Kühnel var og der var stor opbakning omkring ham som arkitekt. Faktisk var det sådan, at da Aarhus Teater skulle tegnes og bygges opstod der diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning - der var flere, der ønskede Kühnel som arkitekt for teaterbygningen, eller i det mindste en arkitektkonkurrence. Kühnel responderede på dette og svarede, at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== &amp;quot;En munter pendant til den litterære borg&amp;quot; ====&lt;br /&gt;
Ved åbningen af &#039;&#039;&#039;Det Ny Casino&#039;&#039;&#039; i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”&#039;&#039;munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet&#039;&#039;”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”&#039;&#039;Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme&#039;&#039;”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===&lt;br /&gt;
I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt bygningen ganske særlig – samt havde den en bevæget og bemærkelsesværdig historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men understreger også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteater.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Direktører og forpagtere ===&lt;br /&gt;
* 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]]. &lt;br /&gt;
* 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.&lt;br /&gt;
* 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.&lt;br /&gt;
* 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Se også===&lt;br /&gt;
*[[Teatre i Aarhus]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Aarhus Amtstidende, 31. oktober 1942, &amp;quot;Den gik ikke paa Kasino - Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow&amp;quot;&lt;br /&gt;
*Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, &amp;quot;KASINO&amp;quot;&lt;br /&gt;
*Aarhus Stiftstidende, 10. december 1940, i anledning af teatrets 40-års jubilæum&lt;br /&gt;
*Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/&lt;br /&gt;
*John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110&lt;br /&gt;
*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1990, &amp;quot;Kasino&amp;quot;&lt;br /&gt;
*Slaegtsbibliotek.dk, &amp;quot;Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994&amp;quot;, Side 49-80&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Folkekultur &amp;amp; dagligliv]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Forlystelser, spil &amp;amp; idræt]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&amp;diff=102914</id>
		<title>Kasino-Teatret</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&amp;diff=102914"/>
		<updated>2026-06-03T07:25:48Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&amp;lt;div class=&amp;quot;tright&amp;quot;&amp;gt;{{#display_map:&lt;br /&gt;
56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]]; &lt;br /&gt;
|width=378&lt;br /&gt;
|height=200&lt;br /&gt;
|zoom=15&lt;br /&gt;
|center= 56.152022, 10.206220&lt;br /&gt;
|align=right&lt;br /&gt;
}}&amp;lt;/div&amp;gt;&lt;br /&gt;
[[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]&lt;br /&gt;
&#039;&#039;&#039;Kasino-Teatret&#039;&#039;&#039; var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kasino-teater blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. Det blev opført efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kasino var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.&lt;br /&gt;
Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier. &lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Storbyvarieté med &amp;quot;American Bar&amp;quot; ===&lt;br /&gt;
Kasino-teatret blev udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Marinius Olsens teaterdrøm ===&lt;br /&gt;
Historien om teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i [[Kystpavillonen]]. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke kun lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino”, med den dygtige Kühnel som sin arkitekt. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===&lt;br /&gt;
Den 10. december 1940 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: &amp;quot;&#039;&#039;Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant&#039;&#039;&amp;quot;.&lt;br /&gt;
To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”&#039;&#039;Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.&#039;&#039;” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør [[Chr. Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Det folkelige teater ===&lt;br /&gt;
I 1900 blev [[Aarhus Teater]] indviet og fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på mange måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;&#039;Kühnel&#039;&#039;&#039; og &#039;&#039;&#039;Kampmann&#039;&#039;&#039; var begge store arkitekter i perioden, hvilket de to teatre også afspejler. Deres arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets store, smukke og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have haft betydning for, at Kühnel i eftertidens øjne muligvis har stået lidt i baggrunden af denne. Sådan var det ikke i begyndelse af 1900-tallet, hvor både Kasino og Aarhus Teater blev opført. På dette tidspunkt vidste alle hvem Kühnel var og der var stor opbakning omkring ham som arkitekt. Faktisk var det sådan, at da Aarhus Teater skulle tegnes og bygges opstod der diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning - der var flere, der ønskede Kühnel som arkitekt for teaterbygningen, eller i det mindste en arkitektkonkurrence. Kühnel responderede på dette og svarede, at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== &amp;quot;En munter pendant til den litterære borg&amp;quot; ====&lt;br /&gt;
Ved åbningen af &#039;&#039;&#039;Det Nye Casino&#039;&#039;&#039; i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”&#039;&#039;munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet&#039;&#039;”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”&#039;&#039;Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme&#039;&#039;”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===&lt;br /&gt;
I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt bygningen ganske særlig – samt havde den en bevæget og bemærkelsesværdig historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men understreger også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteater.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Direktører og forpagtere ===&lt;br /&gt;
* 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]]. &lt;br /&gt;
* 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.&lt;br /&gt;
* 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.&lt;br /&gt;
* 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Se også===&lt;br /&gt;
*[[Teatre i Aarhus]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Aarhus Amtstidende, 31. oktober 1942, &amp;quot;Den gik ikke paa Kasino - Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow&amp;quot;&lt;br /&gt;
*Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, &amp;quot;KASINO&amp;quot;&lt;br /&gt;
*Aarhus Stiftstidende, 10. december 1940, i anledning af teatrets 40-års jubilæum&lt;br /&gt;
*Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/&lt;br /&gt;
*John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110&lt;br /&gt;
*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1990, &amp;quot;Kasino&amp;quot;&lt;br /&gt;
*Slaegtsbibliotek.dk, &amp;quot;Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994&amp;quot;, Side 49-80&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Folkekultur &amp;amp; dagligliv]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Forlystelser, spil &amp;amp; idræt]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&amp;diff=102913</id>
		<title>Kasino-Teatret</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kasino-Teatret&amp;diff=102913"/>
		<updated>2026-06-03T06:48:25Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;CarolineHaugaard: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&amp;lt;div class=&amp;quot;tright&amp;quot;&amp;gt;{{#display_map:&lt;br /&gt;
56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]]; &lt;br /&gt;
|width=378&lt;br /&gt;
|height=200&lt;br /&gt;
|zoom=15&lt;br /&gt;
|center= 56.152022, 10.206220&lt;br /&gt;
|align=right&lt;br /&gt;
}}&amp;lt;/div&amp;gt;&lt;br /&gt;
[[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]&lt;br /&gt;
&#039;&#039;&#039;Kasino-Teatret&#039;&#039;&#039; var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kasino-teater blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. Det blev opført efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kasino var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.&lt;br /&gt;
Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier. &lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Storbyvarieté med &amp;quot;American Bar&amp;quot; ===&lt;br /&gt;
Kasino-teatret blev udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Marinius Olsens teaterdrøm ===&lt;br /&gt;
Historien om teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i [[Kystpavillonen]]. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke kun lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino”, med den dygtige Kühnel som sin arkitekt. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===&lt;br /&gt;
Den 10. december 1940 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: &amp;quot;&#039;&#039;Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant&#039;&#039;&amp;quot;.&lt;br /&gt;
To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”&#039;&#039;Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.&#039;&#039;” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør [[Chr. Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Det folkelige teater ===&lt;br /&gt;
I 1900 blev [[Aarhus Teater]] indviet og fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på mange måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;&#039;Kühnel&#039;&#039;&#039; og &#039;&#039;&#039;Kampmann&#039;&#039;&#039; var begge store arkitekter i perioden, hvilket de to teatre også afspejler. Deres arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets store, smukke og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have haft betydning for, at Kühnel i eftertidens øjne muligvis har stået lidt i baggrunden af denne. Sådan var det ikke i begyndelse af 1900-tallet, hvor både Kasino og Aarhus Teater blev opført. På dette tidspunkt vidste alle hvem Kühnel var og der var stor opbakning omkring ham som arkitekt. Faktisk var det sådan, at da Aarhus Teater skulle tegnes og bygges opstod der diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning - der var flere, der ønskede Kühnel som arkitekt for teaterbygningen, eller i det mindste en arkitektkonkurrence. Kühnel responderede på dette og svarede, at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== &amp;quot;En munter pendant til den litterære borg&amp;quot; ====&lt;br /&gt;
Ved åbningen af &#039;&#039;&#039;Det Nye Casino&#039;&#039;&#039; i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”&#039;&#039;munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet&#039;&#039;”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”&#039;&#039;Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme&#039;&#039;”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===&lt;br /&gt;
I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt bygningen ganske særlig – samt havde den en bevæget og bemærkelsesværdig historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men understreger også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteater.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Direktører og forpagtere ===&lt;br /&gt;
* 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]]. &lt;br /&gt;
* 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.&lt;br /&gt;
* 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.&lt;br /&gt;
* 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Se også===&lt;br /&gt;
*[[Teatre i Aarhus]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===&lt;br /&gt;
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Aarhus Amtstidende, 31. oktober 1942, &amp;quot;Den gik ikke paa Kasino - Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow&amp;quot;&lt;br /&gt;
*Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, &amp;quot;KASINO&amp;quot;&lt;br /&gt;
*Aarhus Stiftstidende, 10. december 1940, i anledning af teatrets 40-års jubilæum&lt;br /&gt;
*Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/&lt;br /&gt;
*John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110&lt;br /&gt;
*Slaegtsbibliotek.dk, &amp;quot;Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994&amp;quot;, Side 49-80&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Folkekultur &amp;amp; dagligliv]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Forlystelser, spil &amp;amp; idræt]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>CarolineHaugaard</name></author>
	</entry>
</feed>