AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Bruger:Buhl

2022-02-23T14:05:50Z

Buhl:

'''Kristian Buhl Thomsen'''

Byarkivar på Skive Byarkiv, Museum Salling siden 2019.

* Født 1982
* 2009: Cand.mag. i historie med suppleringsfag i museologi, Aarhus Universitet.
* 2015: Ph.d. i historie, Aarhus Universitet. Ph.d.-afhandling: ''Da de danske byer blev revet ned - Praksis og ideologi i dansk sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-1983''. Se mere om afhandlingen [http://byhistorie.dk/ph-d-forsvar-dansk-sanerings-og-byfornyelsespolitik-1939-1983/ her].

Jeg har ved flere lejligheder beskæftiget mig med aarhusiansk historie med fokus på emner som bygningshistorie, havnehistorie, kulturarvsspørgsmål, byplanhistorie, saneringspolitik og byfornyelsespolitik, bl.a. som medarbejder ved Dansk Center for Byhistorie 2008-14 og som arkivar på Aarhus Stadsarkiv 2015-16. Mit fokus er særligt på perioden 1850-2000.

Bl.a. har jeg skrevet bogen ''Havnebilleder - 200 billeder af Aarhus Havn'', 2016. Se mere [http://www.turbineforlaget.dk/shop/fagboeger/andre-fagboeger/havnebilleder/ her].

Derudover har jeg beskæftiger mig med andre byer bl.a. Viborg, Skive, Middelfart og Ribe, bl.a. som ph.d.-studerende på Aarhus Universitet og som arkivar i Middelfart og Skive.

CV kan læses [https://www.linkedin.com/in/kristian-buhl-thomsen-8a634713 her]

Bruger:Buhl

2019-09-03T18:09:51Z

Buhl:

'''Kristian Buhl Thomsen'''

Arkivar på Skive Byarkiv, Museum Salling siden 2019.

* Født 1982
* 2009: Cand.mag. i historie med suppleringsfag i museologi, Aarhus Universitet.
* 2015: Ph.d. i historie, Aarhus Universitet. Ph.d.-afhandling: ''Da de danske byer blev revet ned - Praksis og ideologi i dansk sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-1983''. Se mere om afhandlingen [http://byhistorie.dk/ph-d-forsvar-dansk-sanerings-og-byfornyelsespolitik-1939-1983/ her].

Jeg har ved flere lejligheder beskæftiget mig med aarhusiansk historie med fokus på emner som bygningshistorie, havnehistorie, kulturarvsspørgsmål, byplanhistorie, saneringspolitik og byfornyelsespolitik, bl.a. som medarbejder ved Dansk Center for Byhistorie 2008-14 og som arkivar på Aarhus Stadsarkiv 2015-16. Mit fokus er særligt på perioden 1850-2000.

Bl.a. har jeg skrevet bogen ''Havnebilleder - 200 billeder af Aarhus Havn'', 2016. Se mere [http://www.turbineforlaget.dk/shop/fagboeger/andre-fagboeger/havnebilleder/ her].

Derudover har jeg beskæftiger mig med andre byer bl.a. Viborg, Skive, Middelfart og Ribe, bl.a. som ph.d.-studerende på Aarhus Universitet og som arkivar i Middelfart og Skive.

CV kan læses [https://www.linkedin.com/in/kristian-buhl-thomsen-8a634713 her]

Frydenlund

2019-09-03T18:01:47Z

Buhl:

[[Stadsarkitektens Kontor]] udarbejdede i 1961 en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

[[Kategori: Byer & bydele]]

Frydenlund

2019-09-03T18:01:22Z

Buhl:

[[Stadsarkitektens Kontor]] udarbejdede i 1961 en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på Frydenlunds Allé og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

[[Kategori: Byer & bydele]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-23T10:00:27Z

Buhl: /* Poul Martin Møllers Vej 1-95 */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

[[Fil:Udstilling af egnsplan for Århusegnen på Århus Rådhus.jpg |300px|thumb|right|Udstilling af egnsplan for Århusegnen på Århus Rådhus. Foto:Kjeld Walther 1968]]

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Charlottehøj ===
Boligbebyggelse, 1952/53. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for [[Charlottehøj]] med 550 lejligheder ved [[Paludan-Müllers Vej]], [[Høgevej]], [[Ekkodalen]] og [[Hammershusvej]] m.fl. Det planlagdes, at halvdelen af boligerne skulle opføres som boligforeningslejligheder, imens den anden halvdel skulle opføres af private bygherrer og konsortier. Desuden blev der givet mulighed for opførelsen af et 12 etagers højhus, der senere blev realiseret som [[Højhus Charlottehøj]], dog i 16 etager.

=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

[[Fil:Typehus i Kalenderkvarteret.jpg|300px|thumb|right|Typehus i Kalenderkvarteret under opførsel, Foto: Per Allan 1962]]

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===

Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

[[Fil:Før byggeri på Vestervang.jpg |300px|thumb|right|Forberedelser til opførsel af boligblokke på Vestervang i starten af 1960erne.]]

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

[[Fil:Svømmehallen midt i den nyopførte Gelleruppark.jpg|350px|thumb|left|Svømmehallen (i dag Gellerupbadet) midt i den nyopførte Gelleruppark. 1972]]

=== Gellerup ===

Helhedsplanlægning 2007-nu. Under overskriften "Fra boligområde til bydel" igangsatte [[Aarhus Byråd|byrådet]] i samarbejde med [[Brabrand Boligforening]] i 2007 et planarbejde for byfornyelse i [[Gellerup]] med henblik på at omdanne det socialt udsatte område til en attraktiv bydel. Stadsarkitekten har deltaget i flere arbejdsgrupper vedr. gennemførelse af forskellige delområder i både Gellerup, [[Toveshøj]] og [[Bispehaven]]. Det har bl.a. resulteret i renovering af eksisterende boliger, nedrivninger og nybyggeri. Blandt andet er den kommunale administrationsbygning [[Blixens]] 2015-18 blevet opført og har givet plads til lokaler for Teknik- og Miljø. Der er også etableret en bypark i 2016.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Ny Hovedgade#Frederiksgade-Kommissionen|Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på [[Trøjborg]], 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet i [[Øgadekvarteret]], 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===

[[Fil:Opsørsel af Katrinebjergskolen 1956.jpg|250px|thumb|right|Opførslen af Katrinebjergskolen 1956]]

Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===

[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet. Læs også om forsorgshjemmet længere nede i denne oversigt.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny brandstation på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytningen af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972. Læse også om den tidligere arbejdsanstalt på Vester Allé længere oppe i denne oversigt.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
[[Fil:Badeanstalt2.jpg|300px|thumb|right|Udkast til Badeanstalten Spanien tegnet af Århus første stadsarkitekt Frederik Draiby, dette udkast fra 1930 er meget tæt på den endelige bygning, som i dag anses for at være Draibys mest velkendte bygning. ]]
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Kvalitetsguide til alment nybyggeri ===
Guide 2016. Stadsarkitektens Kontor bidrog til at udarbejde kommunens kvalitetsguide til alment nybyggeri. Med guiden har byrådet ønsket at skabe et godt udvalg af gode og billige boliger af høj kvalitetet med henblik på, at almindelige familier skal have råd til at bo i byen, og at der skabes byområder præget af høj livskvalitet.

=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

[[Fil:Poul Martin Moellers Vej 1 - 95.jpg|250px|thumb|left|Dele af Poul Martin Møllers Vej 1-95 set mod vest.<br> Foto: Thomas Pedersen. 1969. Den Gamle Bys billedarkiv.]]

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925-1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer. 60 år senere, i 1986, stod kontoret bag en renovering af boligerne, der fik nye køkkener, badeværelser, nyt tage og nye varmeinstallationer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Prototype-projekter ===
Opstilling af installationer i byrummet. bl.a. begrønning på [[Bispetorv]] og [[Harbour Magnets]] i 2017. Med prototype-projekter blev der lagt op til debat om byrummets mulige udvikling ved i en tidsbegrænset periode - bl.a. i [[Aarhus Festuge|Festugen]] - at illustrere mulige udviklingsprojekter i byrummet. Projekterne har bl.a. haft til formål at skabe dialog med borgere og politikere.

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Kollektiv trafik ==
[[Fil:Letbanen.jpg|300px|thumb|right|Letbanen på stoppestedet ved Universitetshospitalet, Skejby 2017, Foto:
Ib Nicolajsen]]
=== Letbanen ===
Togsæt og stationer, 2017. I samarbejde med [[Aarhus Letbane]] og [[Midttrafik]] bidrog Stadsarkitektens Kontor til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

=== Aarhus Sporveje ===
Farvesætning af [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporvejes]] [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og bybusser (kaldet [[Trambus|trambusser]]), 1945.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkitekten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.
* Dertil kommer oplysninger givet af Stadsarkitektens Kontor, 2019.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Kvalitetsguide til alment nybyggeri''
* [https://aarhus.dk/media/5505/kvalitetsguide.pdf Kvalitetsguide til alment nybyggeri – et dialogværktøj], 2016.

''Letbanen''
* [https://www.letbanen.dk/om-letbanen/letbanetog/ Letbanetog. Elegant design, østjysk præg og bæredygtige fordele] (Letbanens hjemmeside).
* [https://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2015/21-enkelt-og-elegant-design Togdesign. Stilren letbane får østjysk identitet] (Letbanens hjemmeside).

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-23T09:59:37Z

Buhl: /* Poul Martin Møllers Vej 1-95 */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

[[Fil:Udstilling af egnsplan for Århusegnen på Århus Rådhus.jpg |300px|thumb|right|Udstilling af egnsplan for Århusegnen på Århus Rådhus. Foto:Kjeld Walther 1968]]

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Charlottehøj ===
Boligbebyggelse, 1952/53. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for [[Charlottehøj]] med 550 lejligheder ved [[Paludan-Müllers Vej]], [[Høgevej]], [[Ekkodalen]] og [[Hammershusvej]] m.fl. Det planlagdes, at halvdelen af boligerne skulle opføres som boligforeningslejligheder, imens den anden halvdel skulle opføres af private bygherrer og konsortier. Desuden blev der givet mulighed for opførelsen af et 12 etagers højhus, der senere blev realiseret som [[Højhus Charlottehøj]], dog i 16 etager.

=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

[[Fil:Typehus i Kalenderkvarteret.jpg|300px|thumb|right|Typehus i Kalenderkvarteret under opførsel, Foto: Per Allan 1962]]

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===

Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

[[Fil:Før byggeri på Vestervang.jpg |300px|thumb|right|Forberedelser til opførsel af boligblokke på Vestervang i starten af 1960erne.]]

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

[[Fil:Svømmehallen midt i den nyopførte Gelleruppark.jpg|350px|thumb|left|Svømmehallen (i dag Gellerupbadet) midt i den nyopførte Gelleruppark. 1972]]

=== Gellerup ===

Helhedsplanlægning 2007-nu. Under overskriften "Fra boligområde til bydel" igangsatte [[Aarhus Byråd|byrådet]] i samarbejde med [[Brabrand Boligforening]] i 2007 et planarbejde for byfornyelse i [[Gellerup]] med henblik på at omdanne det socialt udsatte område til en attraktiv bydel. Stadsarkitekten har deltaget i flere arbejdsgrupper vedr. gennemførelse af forskellige delområder i både Gellerup, [[Toveshøj]] og [[Bispehaven]]. Det har bl.a. resulteret i renovering af eksisterende boliger, nedrivninger og nybyggeri. Blandt andet er den kommunale administrationsbygning [[Blixens]] 2015-18 blevet opført og har givet plads til lokaler for Teknik- og Miljø. Der er også etableret en bypark i 2016.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Ny Hovedgade#Frederiksgade-Kommissionen|Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på [[Trøjborg]], 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet i [[Øgadekvarteret]], 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===

[[Fil:Opsørsel af Katrinebjergskolen 1956.jpg|250px|thumb|right|Opførslen af Katrinebjergskolen 1956]]

Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===

[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet. Læs også om forsorgshjemmet længere nede i denne oversigt.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny brandstation på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytningen af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972. Læse også om den tidligere arbejdsanstalt på Vester Allé længere oppe i denne oversigt.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
[[Fil:Badeanstalt2.jpg|300px|thumb|right|Udkast til Badeanstalten Spanien tegnet af Århus første stadsarkitekt Frederik Draiby, dette udkast fra 1930 er meget tæt på den endelige bygning, som i dag anses for at være Draibys mest velkendte bygning. ]]
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Kvalitetsguide til alment nybyggeri ===
Guide 2016. Stadsarkitektens Kontor bidrog til at udarbejde kommunens kvalitetsguide til alment nybyggeri. Med guiden har byrådet ønsket at skabe et godt udvalg af gode og billige boliger af høj kvalitetet med henblik på, at almindelige familier skal have råd til at bo i byen, og at der skabes byområder præget af høj livskvalitet.

=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

[[Fil:Poul Martin Moellers Vej 1 - 95.jpg|250px|thumb|left|Dele af Poul Martin Møllers Vej 1-95 set mod vest.<br> Foto: Thomas Pedersen. 1969. Den Gamle Bys billedarkiv.]]

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925-1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer. 60 år senere, i 1985, stod kontoret bag en renovering af boligerne, der fik nye køkkener, badeværelser, nyt tage og nye varmeinstallationer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Prototype-projekter ===
Opstilling af installationer i byrummet. bl.a. begrønning på [[Bispetorv]] og [[Harbour Magnets]] i 2017. Med prototype-projekter blev der lagt op til debat om byrummets mulige udvikling ved i en tidsbegrænset periode - bl.a. i [[Aarhus Festuge|Festugen]] - at illustrere mulige udviklingsprojekter i byrummet. Projekterne har bl.a. haft til formål at skabe dialog med borgere og politikere.

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Kollektiv trafik ==
[[Fil:Letbanen.jpg|300px|thumb|right|Letbanen på stoppestedet ved Universitetshospitalet, Skejby 2017, Foto:
Ib Nicolajsen]]
=== Letbanen ===
Togsæt og stationer, 2017. I samarbejde med [[Aarhus Letbane]] og [[Midttrafik]] bidrog Stadsarkitektens Kontor til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

=== Aarhus Sporveje ===
Farvesætning af [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporvejes]] [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og bybusser (kaldet [[Trambus|trambusser]]), 1945.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkitekten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.
* Dertil kommer oplysninger givet af Stadsarkitektens Kontor, 2019.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Kvalitetsguide til alment nybyggeri''
* [https://aarhus.dk/media/5505/kvalitetsguide.pdf Kvalitetsguide til alment nybyggeri – et dialogværktøj], 2016.

''Letbanen''
* [https://www.letbanen.dk/om-letbanen/letbanetog/ Letbanetog. Elegant design, østjysk præg og bæredygtige fordele] (Letbanens hjemmeside).
* [https://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2015/21-enkelt-og-elegant-design Togdesign. Stilren letbane får østjysk identitet] (Letbanens hjemmeside).

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-23T08:21:08Z

Buhl:

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

[[Fil:Udstilling af egnsplan for Århusegnen på Århus Rådhus.jpg |300px|thumb|right|Udstilling af egnsplan for Århusegnen på Århus Rådhus. Foto:Kjeld Walther 1968]]

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Charlottehøj ===
Boligbebyggelse, 1952/53. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for [[Charlottehøj]] med 550 lejligheder ved [[Paludan-Müllers Vej]], [[Høgevej]], [[Ekkodalen]] og [[Hammershusvej]] m.fl. Det planlagdes, at halvdelen af boligerne skulle opføres som boligforeningslejligheder, imens den anden halvdel skulle opføres af private bygherrer og konsortier. Desuden blev der givet mulighed for opførelsen af et 12 etagers højhus, der senere blev realiseret som [[Højhus Charlottehøj]], dog i 16 etager.

=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

[[Fil:Typehus i Kalenderkvarteret.jpg|300px|thumb|right|Typehus i Kalenderkvarteret under opførsel, Foto: Per Allan 1962]]

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===

Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

[[Fil:Før byggeri på Vestervang.jpg |300px|thumb|right|Forberedelser til opførsel af boligblokke på Vestervang i starten af 1960erne.]]

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

[[Fil:Svømmehallen midt i den nyopførte Gelleruppark.jpg|350px|thumb|left|Svømmehallen (i dag Gellerupbadet) midt i den nyopførte Gelleruppark. 1972]]

=== Gellerup ===

Helhedsplanlægning 2007-nu. Under overskriften "Fra boligområde til bydel" igangsatte [[Aarhus Byråd|byrådet]] i samarbejde med [[Brabrand Boligforening]] i 2007 et planarbejde for byfornyelse i [[Gellerup]] med henblik på at omdanne det socialt udsatte område til en attraktiv bydel. Stadsarkitekten har deltaget i flere arbejdsgrupper vedr. gennemførelse af forskellige delområder i både Gellerup, [[Toveshøj]] og [[Bispehaven]]. Det har bl.a. resulteret i renovering af eksisterende boliger, nedrivninger og nybyggeri. Blandt andet er den kommunale administrationsbygning [[Blixens]] 2015-18 blevet opført og har givet plads til lokaler for Teknik- og Miljø. Der er også etableret en bypark i 2016.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Ny Hovedgade#Frederiksgade-Kommissionen|Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på [[Trøjborg]], 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet i [[Øgadekvarteret]], 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===

[[Fil:Opsørsel af Katrinebjergskolen 1956.jpg|250px|thumb|right|Opførslen af Katrinebjergskolen 1956]]

Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===

[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet. Læs også om forsorgshjemmet længere nede i denne oversigt.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny brandstation på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytningen af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972. Læse også om den tidligere arbejdsanstalt på Vester Allé længere oppe i denne oversigt.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
[[Fil:Badeanstalt2.jpg|300px|thumb|right|Udkast til Badeanstalten Spanien, 1930]]
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Kvalitetsguide til alment nybyggeri ===
Guide 2016. Stadsarkitektens Kontor bidrog til at udarbejde kommunens kvalitetsguide til alment nybyggeri. Med guiden har byrådet ønsket at skabe et godt udvalg af gode og billige boliger af høj kvalitetet med henblik på, at almindelige familier skal have råd til at bo i byen, og at der skabes byområder præget af høj livskvalitet.

=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

[[Fil:Poul Martin Moellers Vej 1 - 95.jpg|250px|thumb|left|Dele af Poul Martin Møllers Vej 1-95 set mod vest.<br> Foto: Thomas Pedersen. 1969. Den Gamle Bys billedarkiv.]]

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Prototype-projekter ===
Opstilling af installationer i byrummet. bl.a. begrønning på [[Bispetorv]] og [[Harbour Magnets]] i 2017. Med prototype-projekter blev der lagt op til debat om byrummets mulige udvikling ved i en tidsbegrænset periode - bl.a. i [[Aarhus Festuge|Festugen]] - at illustrere mulige udviklingsprojekter i byrummet. Projekterne har bl.a. haft til formål at skabe dialog med borgere og politikere.

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Kollektiv trafik ==
[[Fil:Letbanen.jpg|300px|thumb|right|Letbanen på stoppestedet ved Universitetshospitalet, Skejby 2017, Foto:
Ib Nicolajsen]]
=== Letbanen ===
Togsæt og stationer, 2017. I samarbejde med [[Aarhus Letbane]] og [[Midttrafik]] bidrog Stadsarkitektens Kontor til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

=== Aarhus Sporveje ===
Farvesætning af [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporvejes]] [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og bybusser (kaldet [[Trambus|trambusser]]), 1945.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkitekten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.
* Dertil kommer oplysninger givet af Stadsarkitektens Kontor, 2019.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Kvalitetsguide til alment nybyggeri''
* [https://aarhus.dk/media/5505/kvalitetsguide.pdf Kvalitetsguide til alment nybyggeri – et dialogværktøj], 2016.

''Letbanen''
* [https://www.letbanen.dk/om-letbanen/letbanetog/ Letbanetog. Elegant design, østjysk præg og bæredygtige fordele] (Letbanens hjemmeside).
* [https://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2015/21-enkelt-og-elegant-design Togdesign. Stilren letbane får østjysk identitet] (Letbanens hjemmeside).

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-23T08:20:26Z

Buhl: /* Bebyggelsesplaner */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

[[Fil:Udstilling af egnsplan for Århusegnen på Århus Rådhus.jpg |300px|thumb|right|Udstilling af egnsplan for Århusegnen på Århus Rådhus. Foto:Kjeld Walther 1968]]

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Charlottehøj ==
Boligbebyggelse, 1952/53. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for [[Charlottehøj]] med 550 lejligheder ved [[Paludan-Müllers Vej]], [[Høgevej]], [[Ekkodalen]] og [[Hammershusvej]] m.fl. Det planlagdes, at halvdelen af boligerne skulle opføres som boligforeningslejligheder, imens den anden halvdel skulle opføres af private bygherrer og konsortier. Desuden blev der givet mulighed for opførelsen af et 12 etagers højhus, der senere blev realiseret som [[Højhus Charlottehøj]], dog i 16 etager.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

[[Fil:Typehus i Kalenderkvarteret.jpg|300px|thumb|right|Typehus i Kalenderkvarteret under opførsel, Foto: Per Allan 1962]]

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===

Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

[[Fil:Før byggeri på Vestervang.jpg |300px|thumb|right|Forberedelser til opførsel af boligblokke på Vestervang i starten af 1960erne.]]

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

[[Fil:Svømmehallen midt i den nyopførte Gelleruppark.jpg|350px|thumb|left|Svømmehallen (i dag Gellerupbadet) midt i den nyopførte Gelleruppark. 1972]]

=== Gellerup ===

Helhedsplanlægning 2007-nu. Under overskriften "Fra boligområde til bydel" igangsatte [[Aarhus Byråd|byrådet]] i samarbejde med [[Brabrand Boligforening]] i 2007 et planarbejde for byfornyelse i [[Gellerup]] med henblik på at omdanne det socialt udsatte område til en attraktiv bydel. Stadsarkitekten har deltaget i flere arbejdsgrupper vedr. gennemførelse af forskellige delområder i både Gellerup, [[Toveshøj]] og [[Bispehaven]]. Det har bl.a. resulteret i renovering af eksisterende boliger, nedrivninger og nybyggeri. Blandt andet er den kommunale administrationsbygning [[Blixens]] 2015-18 blevet opført og har givet plads til lokaler for Teknik- og Miljø. Der er også etableret en bypark i 2016.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Ny Hovedgade#Frederiksgade-Kommissionen|Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på [[Trøjborg]], 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet i [[Øgadekvarteret]], 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===

[[Fil:Opsørsel af Katrinebjergskolen 1956.jpg|250px|thumb|right|Opførslen af Katrinebjergskolen 1956]]

Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===

[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet. Læs også om forsorgshjemmet længere nede i denne oversigt.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny brandstation på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytningen af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972. Læse også om den tidligere arbejdsanstalt på Vester Allé længere oppe i denne oversigt.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
[[Fil:Badeanstalt2.jpg|300px|thumb|right|Udkast til Badeanstalten Spanien, 1930]]
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Kvalitetsguide til alment nybyggeri ===
Guide 2016. Stadsarkitektens Kontor bidrog til at udarbejde kommunens kvalitetsguide til alment nybyggeri. Med guiden har byrådet ønsket at skabe et godt udvalg af gode og billige boliger af høj kvalitetet med henblik på, at almindelige familier skal have råd til at bo i byen, og at der skabes byområder præget af høj livskvalitet.

=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

[[Fil:Poul Martin Moellers Vej 1 - 95.jpg|250px|thumb|left|Dele af Poul Martin Møllers Vej 1-95 set mod vest.<br> Foto: Thomas Pedersen. 1969. Den Gamle Bys billedarkiv.]]

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Prototype-projekter ===
Opstilling af installationer i byrummet. bl.a. begrønning på [[Bispetorv]] og [[Harbour Magnets]] i 2017. Med prototype-projekter blev der lagt op til debat om byrummets mulige udvikling ved i en tidsbegrænset periode - bl.a. i [[Aarhus Festuge|Festugen]] - at illustrere mulige udviklingsprojekter i byrummet. Projekterne har bl.a. haft til formål at skabe dialog med borgere og politikere.

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Kollektiv trafik ==
[[Fil:Letbanen.jpg|300px|thumb|right|Letbanen på stoppestedet ved Universitetshospitalet, Skejby 2017, Foto:
Ib Nicolajsen]]
=== Letbanen ===
Togsæt og stationer, 2017. I samarbejde med [[Aarhus Letbane]] og [[Midttrafik]] bidrog Stadsarkitektens Kontor til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

=== Aarhus Sporveje ===
Farvesætning af [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporvejes]] [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og bybusser (kaldet [[Trambus|trambusser]]), 1945.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkitekten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.
* Dertil kommer oplysninger givet af Stadsarkitektens Kontor, 2019.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Kvalitetsguide til alment nybyggeri''
* [https://aarhus.dk/media/5505/kvalitetsguide.pdf Kvalitetsguide til alment nybyggeri – et dialogværktøj], 2016.

''Letbanen''
* [https://www.letbanen.dk/om-letbanen/letbanetog/ Letbanetog. Elegant design, østjysk præg og bæredygtige fordele] (Letbanens hjemmeside).
* [https://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2015/21-enkelt-og-elegant-design Togdesign. Stilren letbane får østjysk identitet] (Letbanens hjemmeside).

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-15T13:55:25Z

Buhl: /* Byrum og gadeinventar */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Gellerup ===
Helhedsplanlægning 2007-nu. Under overskriften "Fra boligområde til bydel" igangsatte [[Aarhus Byråd|byrådet]] i samarbejde med [[Brabrand Boligforening]] i 2007 et planarbejde for byfornyelse i [[Gellerup]] med henblik på at omdanne det socialt udsatte område til en attraktiv bydel. Stadsarkitekten har deltaget i flere arbejdsgrupper vedr. gennemførelse af forskellige delområder i både Gellerup, [[Toveshøj]] og [[Bispehaven]]. Det har bl.a. resulteret i renovering af eksisterende boliger, nedrivninger og nybyggeri. Blandt andet er den kommunale administrationsbygning [[Blixens]] 2015-18 blevet opført og har givet plads til lokaler for Teknik- og Miljø. Der er også etableret en bypark i 2016.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Ny Hovedgade#Frederiksgade-Kommissionen|Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på [[Trøjborg]], 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet i [[Øgadekvarteret]], 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet. Læs også om forsorgshjemmet længere nede i denne oversigt.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny brandstation på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytningen af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972. Læse også om den tidligere arbejdsanstalt på Vester Allé længere oppe i denne oversigt.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Kvalitetsguide til alment nybyggeri ===
Guide 2016. Stadsarkitektens Kontor bidrog til at udarbejde kommunens kvalitetsguide til alment nybyggeri. Med guiden har byrådet ønsket at skabe et godt udvalg af gode og billige boliger af høj kvalitetet med henblik på, at almindelige familier skal have råd til at bo i byen, og at der skabes byområder præget af høj livskvalitet.

=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Prototype-projekter ===
Opstilling af installationer i byrummet. bl.a. begrønning på [[Bispetorv]] og [[Harbour Magnets]] i 2017. Med prototype-projekter blev der lagt op til debat om byrummets mulige udvikling ved i en tidsbegrænset periode - bl.a. i [[Aarhus Festuge|Festugen]] - at illustrere mulige udviklingsprojekter i byrummet. Projekterne har bl.a. haft til formål at skabe dialog med borgere og politikere.

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Kollektiv trafik ==
=== Letbanen ===
Togsæt og stationer, 2017. I samarbejde med [[Aarhus Letbane]] og [[Midttrafik]] bidrog Stadsarkitektens Kontor til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

=== Aarhus Sporveje ===
Farvesætning af [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporvejes]] [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og bybusser (kaldet [[Trambus|trambusser]]), 1945.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkitekten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.
* Dertil kommer oplysninger givet af Stadsarkitektens Kontor, 2019.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Kvalitetsguide til alment nybyggeri''
* [https://aarhus.dk/media/5505/kvalitetsguide.pdf Kvalitetsguide til alment nybyggeri – et dialogværktøj], 2016.

''Letbanen''
* [https://www.letbanen.dk/om-letbanen/letbanetog/ Letbanetog. Elegant design, østjysk præg og bæredygtige fordele] (Letbanens hjemmeside).
* [https://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2015/21-enkelt-og-elegant-design Togdesign. Stilren letbane får østjysk identitet] (Letbanens hjemmeside).

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Blixens

2019-08-15T13:46:39Z

Buhl: Oprettede siden med "'''Blixens''' er en kommunal administrationsbygning på Edwin Rahrs Vej i Gellerup beliggende for enden af Karen Blixens Boulevard. Bygningen er tegnet af arkite..."

'''Blixens''' er en kommunal administrationsbygning på [[Edwin Rahrs Vej]] i [[Gellerup]] beliggende for enden af [[Karen Blixens Boulevard]]. Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet Arkitema, er på 22.800 kvadratmeter og er opført 2015-18 som et resultat af [[Helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj]]. Den har plads til 1.000 kontorarbejdspladser for Teknik og Miljø. Dertil kommer en lokalpolitistation, en kantine og en café.

== Kilder ==
* Omtale på [https://helhedsplangellerup.dk/saadan-goer-vi/projekter/blixens/ Helhedsplangellerup.dk].
* Omtale på Arkitemas [https://arkitema.com/da/arkitektur/erhverv/blixens hjemmeside].

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-15T13:38:11Z

Buhl: /* Sanering, byfornyelse og bevaring */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Gellerup ===
Helhedsplanlægning 2007-nu. Under overskriften "Fra boligområde til bydel" igangsatte [[Aarhus Byråd|byrådet]] i samarbejde med [[Brabrand Boligforening]] i 2007 et planarbejde for byfornyelse i [[Gellerup]] med henblik på at omdanne det socialt udsatte område til en attraktiv bydel. Stadsarkitekten har deltaget i flere arbejdsgrupper vedr. gennemførelse af forskellige delområder i både Gellerup, [[Toveshøj]] og [[Bispehaven]]. Det har bl.a. resulteret i renovering af eksisterende boliger, nedrivninger og nybyggeri. Blandt andet er den kommunale administrationsbygning [[Blixens]] 2015-18 blevet opført og har givet plads til lokaler for Teknik- og Miljø. Der er også etableret en bypark i 2016.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Ny Hovedgade#Frederiksgade-Kommissionen|Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på [[Trøjborg]], 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet i [[Øgadekvarteret]], 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet. Læs også om forsorgshjemmet længere nede i denne oversigt.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny brandstation på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytningen af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972. Læse også om den tidligere arbejdsanstalt på Vester Allé længere oppe i denne oversigt.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Kvalitetsguide til alment nybyggeri ===
Guide 2016. Stadsarkitektens Kontor bidrog til at udarbejde kommunens kvalitetsguide til alment nybyggeri. Med guiden har byrådet ønsket at skabe et godt udvalg af gode og billige boliger af høj kvalitetet med henblik på, at almindelige familier skal have råd til at bo i byen, og at der skabes byområder præget af høj livskvalitet.

=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Kollektiv trafik ==
=== Letbanen ===
Togsæt og stationer, 2017. I samarbejde med [[Aarhus Letbane]] og [[Midttrafik]] bidrog Stadsarkitektens Kontor til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

=== Aarhus Sporveje ===
Farvesætning af [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporvejes]] [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og bybusser (kaldet [[Trambus|trambusser]]), 1945.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkitekten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.
* Dertil kommer oplysninger givet af Stadsarkitektens Kontor, 2019.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Kvalitetsguide til alment nybyggeri''
* [https://aarhus.dk/media/5505/kvalitetsguide.pdf Kvalitetsguide til alment nybyggeri – et dialogværktøj], 2016.

''Letbanen''
* [https://www.letbanen.dk/om-letbanen/letbanetog/ Letbanetog. Elegant design, østjysk præg og bæredygtige fordele] (Letbanens hjemmeside).
* [https://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2015/21-enkelt-og-elegant-design Togdesign. Stilren letbane får østjysk identitet] (Letbanens hjemmeside).

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-13T15:37:40Z

Buhl: /* Forsorgshjem */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Ny Hovedgade#Frederiksgade-Kommissionen|Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på [[Trøjborg]], 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet i [[Øgadekvarteret]], 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet. Læs også om forsorgshjemmet længere nede i denne oversigt.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny brandstation på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytningen af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972. Læse også om den tidligere arbejdsanstalt på Vester Allé længere oppe i denne oversigt.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Kvalitetsguide til alment nybyggeri ===
Guide 2016. Stadsarkitektens Kontor bidrog til at udarbejde kommunens kvalitetsguide til alment nybyggeri. Med guiden har byrådet ønsket at skabe et godt udvalg af gode og billige boliger af høj kvalitetet med henblik på, at almindelige familier skal have råd til at bo i byen, og at der skabes byområder præget af høj livskvalitet.

=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Kollektiv trafik ==
=== Letbanen ===
Togsæt og stationer, 2017. I samarbejde med [[Aarhus Letbane]] og [[Midttrafik]] bidrog Stadsarkitektens Kontor til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

=== Aarhus Sporveje ===
Farvesætning af [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporvejes]] [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og bybusser (kaldet [[Trambus|trambusser]]), 1945.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkitekten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.
* Dertil kommer oplysninger givet af Stadsarkitektens Kontor, 2019.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Kvalitetsguide til alment nybyggeri''
* [https://aarhus.dk/media/5505/kvalitetsguide.pdf Kvalitetsguide til alment nybyggeri – et dialogværktøj], 2016.

''Letbanen''
* [https://www.letbanen.dk/om-letbanen/letbanetog/ Letbanetog. Elegant design, østjysk præg og bæredygtige fordele] (Letbanens hjemmeside).
* [https://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2015/21-enkelt-og-elegant-design Togdesign. Stilren letbane får østjysk identitet] (Letbanens hjemmeside).

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-13T15:35:34Z

Buhl: /* Arbejdsanstalten */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Ny Hovedgade#Frederiksgade-Kommissionen|Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på [[Trøjborg]], 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet i [[Øgadekvarteret]], 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet. Læs også om forsorgshjemmet længere nede i denne oversigt.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny brandstation på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Kvalitetsguide til alment nybyggeri ===
Guide 2016. Stadsarkitektens Kontor bidrog til at udarbejde kommunens kvalitetsguide til alment nybyggeri. Med guiden har byrådet ønsket at skabe et godt udvalg af gode og billige boliger af høj kvalitetet med henblik på, at almindelige familier skal have råd til at bo i byen, og at der skabes byområder præget af høj livskvalitet.

=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Kollektiv trafik ==
=== Letbanen ===
Togsæt og stationer, 2017. I samarbejde med [[Aarhus Letbane]] og [[Midttrafik]] bidrog Stadsarkitektens Kontor til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

=== Aarhus Sporveje ===
Farvesætning af [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporvejes]] [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og bybusser (kaldet [[Trambus|trambusser]]), 1945.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkitekten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.
* Dertil kommer oplysninger givet af Stadsarkitektens Kontor, 2019.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Kvalitetsguide til alment nybyggeri''
* [https://aarhus.dk/media/5505/kvalitetsguide.pdf Kvalitetsguide til alment nybyggeri – et dialogværktøj], 2016.

''Letbanen''
* [https://www.letbanen.dk/om-letbanen/letbanetog/ Letbanetog. Elegant design, østjysk præg og bæredygtige fordele] (Letbanens hjemmeside).
* [https://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2015/21-enkelt-og-elegant-design Togdesign. Stilren letbane får østjysk identitet] (Letbanens hjemmeside).

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-13T15:34:18Z

Buhl: /* Brandstation på Sydhavnen */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Ny Hovedgade#Frederiksgade-Kommissionen|Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på [[Trøjborg]], 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet i [[Øgadekvarteret]], 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny brandstation på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Kvalitetsguide til alment nybyggeri ===
Guide 2016. Stadsarkitektens Kontor bidrog til at udarbejde kommunens kvalitetsguide til alment nybyggeri. Med guiden har byrådet ønsket at skabe et godt udvalg af gode og billige boliger af høj kvalitetet med henblik på, at almindelige familier skal have råd til at bo i byen, og at der skabes byområder præget af høj livskvalitet.

=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Kollektiv trafik ==
=== Letbanen ===
Togsæt og stationer, 2017. I samarbejde med [[Aarhus Letbane]] og [[Midttrafik]] bidrog Stadsarkitektens Kontor til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

=== Aarhus Sporveje ===
Farvesætning af [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporvejes]] [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og bybusser (kaldet [[Trambus|trambusser]]), 1945.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkitekten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.
* Dertil kommer oplysninger givet af Stadsarkitektens Kontor, 2019.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Kvalitetsguide til alment nybyggeri''
* [https://aarhus.dk/media/5505/kvalitetsguide.pdf Kvalitetsguide til alment nybyggeri – et dialogværktøj], 2016.

''Letbanen''
* [https://www.letbanen.dk/om-letbanen/letbanetog/ Letbanetog. Elegant design, østjysk præg og bæredygtige fordele] (Letbanens hjemmeside).
* [https://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2015/21-enkelt-og-elegant-design Togdesign. Stilren letbane får østjysk identitet] (Letbanens hjemmeside).

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-13T15:33:18Z

Buhl: /* Kilder og litteratur */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Ny Hovedgade#Frederiksgade-Kommissionen|Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på [[Trøjborg]], 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet i [[Øgadekvarteret]], 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Kvalitetsguide til alment nybyggeri ===
Guide 2016. Stadsarkitektens Kontor bidrog til at udarbejde kommunens kvalitetsguide til alment nybyggeri. Med guiden har byrådet ønsket at skabe et godt udvalg af gode og billige boliger af høj kvalitetet med henblik på, at almindelige familier skal have råd til at bo i byen, og at der skabes byområder præget af høj livskvalitet.

=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Kollektiv trafik ==
=== Letbanen ===
Togsæt og stationer, 2017. I samarbejde med [[Aarhus Letbane]] og [[Midttrafik]] bidrog Stadsarkitektens Kontor til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

=== Aarhus Sporveje ===
Farvesætning af [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporvejes]] [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og bybusser (kaldet [[Trambus|trambusser]]), 1945.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkitekten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.
* Dertil kommer oplysninger givet af Stadsarkitektens Kontor, 2019.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Kvalitetsguide til alment nybyggeri''
* [https://aarhus.dk/media/5505/kvalitetsguide.pdf Kvalitetsguide til alment nybyggeri – et dialogværktøj], 2016.

''Letbanen''
* [https://www.letbanen.dk/om-letbanen/letbanetog/ Letbanetog. Elegant design, østjysk præg og bæredygtige fordele] (Letbanens hjemmeside).
* [https://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2015/21-enkelt-og-elegant-design Togdesign. Stilren letbane får østjysk identitet] (Letbanens hjemmeside).

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Marselisborg Seminarium

2019-08-13T15:32:06Z

Buhl: Oprettede siden med " Artiklen er påbegyndt, men er ikke færdigskrevet. Hjælp gerne med at udbygge den. '''Marselisborg Seminarium''' var beliggende på Dalgas Avenue fra 1961 til 1990. By..."

Artiklen er påbegyndt, men er ikke færdigskrevet. Hjælp gerne med at udbygge den.

'''Marselisborg Seminarium''' var beliggende på Dalgas Avenue fra 1961 til 1990. Bygningerne blev tegnet af [[Stadsarkitektens Kontor]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen.

== Kilder ==
Århus Kommunes beretning, Stadsarkitekten, årsberetning.

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-13T15:24:47Z

Buhl: /* Øgadekvarteret */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Ny Hovedgade#Frederiksgade-Kommissionen|Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på [[Trøjborg]], 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet i [[Øgadekvarteret]], 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Kvalitetsguide til alment nybyggeri ===
Guide 2016. Stadsarkitektens Kontor bidrog til at udarbejde kommunens kvalitetsguide til alment nybyggeri. Med guiden har byrådet ønsket at skabe et godt udvalg af gode og billige boliger af høj kvalitetet med henblik på, at almindelige familier skal have råd til at bo i byen, og at der skabes byområder præget af høj livskvalitet.

=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Kollektiv trafik ==
=== Letbanen ===
Togsæt og stationer, 2017. I samarbejde med [[Aarhus Letbane]] og [[Midttrafik]] bidrog Stadsarkitektens Kontor til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

=== Aarhus Sporveje ===
Farvesætning af [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporvejes]] [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og bybusser (kaldet [[Trambus|trambusser]]), 1945.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.
* Dertil kommer oplysninger givet af Stadsarkitektens Kontor, 2019.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Kvalitetsguide til alment nybyggeri''
* [https://aarhus.dk/media/5505/kvalitetsguide.pdf Kvalitetsguide til alment nybyggeri – et dialogværktøj], 2016.

''Letbanen''
* [https://www.letbanen.dk/om-letbanen/letbanetog/ Letbanetog. Elegant design, østjysk præg og bæredygtige fordele] (Letbanens hjemmeside).
* [https://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2015/21-enkelt-og-elegant-design Togdesign. Stilren letbane får østjysk identitet] (Letbanens hjemmeside).

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-13T15:24:18Z

Buhl: /* Trøjborg */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Ny Hovedgade#Frederiksgade-Kommissionen|Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på [[Trøjborg]], 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Kvalitetsguide til alment nybyggeri ===
Guide 2016. Stadsarkitektens Kontor bidrog til at udarbejde kommunens kvalitetsguide til alment nybyggeri. Med guiden har byrådet ønsket at skabe et godt udvalg af gode og billige boliger af høj kvalitetet med henblik på, at almindelige familier skal have råd til at bo i byen, og at der skabes byområder præget af høj livskvalitet.

=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Kollektiv trafik ==
=== Letbanen ===
Togsæt og stationer, 2017. I samarbejde med [[Aarhus Letbane]] og [[Midttrafik]] bidrog Stadsarkitektens Kontor til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

=== Aarhus Sporveje ===
Farvesætning af [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporvejes]] [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og bybusser (kaldet [[Trambus|trambusser]]), 1945.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.
* Dertil kommer oplysninger givet af Stadsarkitektens Kontor, 2019.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Kvalitetsguide til alment nybyggeri''
* [https://aarhus.dk/media/5505/kvalitetsguide.pdf Kvalitetsguide til alment nybyggeri – et dialogværktøj], 2016.

''Letbanen''
* [https://www.letbanen.dk/om-letbanen/letbanetog/ Letbanetog. Elegant design, østjysk præg og bæredygtige fordele] (Letbanens hjemmeside).
* [https://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2015/21-enkelt-og-elegant-design Togdesign. Stilren letbane får østjysk identitet] (Letbanens hjemmeside).

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-13T15:23:48Z

Buhl: /* Ny Hovedgade */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Ny Hovedgade#Frederiksgade-Kommissionen|Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Kvalitetsguide til alment nybyggeri ===
Guide 2016. Stadsarkitektens Kontor bidrog til at udarbejde kommunens kvalitetsguide til alment nybyggeri. Med guiden har byrådet ønsket at skabe et godt udvalg af gode og billige boliger af høj kvalitetet med henblik på, at almindelige familier skal have råd til at bo i byen, og at der skabes byområder præget af høj livskvalitet.

=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Kollektiv trafik ==
=== Letbanen ===
Togsæt og stationer, 2017. I samarbejde med [[Aarhus Letbane]] og [[Midttrafik]] bidrog Stadsarkitektens Kontor til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

=== Aarhus Sporveje ===
Farvesætning af [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporvejes]] [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og bybusser (kaldet [[Trambus|trambusser]]), 1945.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.
* Dertil kommer oplysninger givet af Stadsarkitektens Kontor, 2019.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Kvalitetsguide til alment nybyggeri''
* [https://aarhus.dk/media/5505/kvalitetsguide.pdf Kvalitetsguide til alment nybyggeri – et dialogværktøj], 2016.

''Letbanen''
* [https://www.letbanen.dk/om-letbanen/letbanetog/ Letbanetog. Elegant design, østjysk præg og bæredygtige fordele] (Letbanens hjemmeside).
* [https://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2015/21-enkelt-og-elegant-design Togdesign. Stilren letbane får østjysk identitet] (Letbanens hjemmeside).

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Ringvejen

2019-08-13T15:16:08Z

Buhl:

Denne artikel er ikke færdigskrevet

'''Ringvejen''' vest om Aarhus består af [[Viby Ringvej]], [[Åby Ringvej]], [[Hasle Ringvej]] og [[Vejlby Ringvej]]. Vejleforløbet har rutenr. O2, der også omfatter [[Ringvej Syd]], hvorved forløbet ligger i en halvcirkel rundt om store dele af Aarhus.

[[Kategori: Gader & veje]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-13T10:29:43Z

Buhl: /* Oversigter */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Kvalitetsguide til alment nybyggeri ===
Guide 2016. Stadsarkitektens Kontor bidrog til at udarbejde kommunens kvalitetsguide til alment nybyggeri. Med guiden har byrådet ønsket at skabe et godt udvalg af gode og billige boliger af høj kvalitetet med henblik på, at almindelige familier skal have råd til at bo i byen, og at der skabes byområder præget af høj livskvalitet.

=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Kollektiv trafik ==
=== Letbanen ===
Togsæt og stationer, 2017. I samarbejde med [[Aarhus Letbane]] og [[Midttrafik]] bidrog Stadsarkitektens Kontor til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

=== Aarhus Sporveje ===
Farvesætning af [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporvejes]] [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og bybusser (kaldet [[Trambus|trambusser]]), 1945.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.
* Dertil kommer oplysninger givet af Stadsarkitektens Kontor, 2019.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Kvalitetsguide til alment nybyggeri''
* [https://aarhus.dk/media/5505/kvalitetsguide.pdf Kvalitetsguide til alment nybyggeri – et dialogværktøj], 2016.

''Letbanen''
* [https://www.letbanen.dk/om-letbanen/letbanetog/ Letbanetog. Elegant design, østjysk præg og bæredygtige fordele] (Letbanens hjemmeside).
* [https://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2015/21-enkelt-og-elegant-design Togdesign. Stilren letbane får østjysk identitet] (Letbanens hjemmeside).

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-13T10:28:00Z

Buhl: /* Kilder og litteratur */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Kvalitetsguide til alment nybyggeri ===
Guide 2016. Stadsarkitektens Kontor bidrog til at udarbejde kommunens kvalitetsguide til alment nybyggeri. Med guiden har byrådet ønsket at skabe et godt udvalg af gode og billige boliger af høj kvalitetet med henblik på, at almindelige familier skal have råd til at bo i byen, og at der skabes byområder præget af høj livskvalitet.

=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Kollektiv trafik ==
=== Letbanen ===
Togsæt og stationer, 2017. I samarbejde med [[Aarhus Letbane]] og [[Midttrafik]] bidrog Stadsarkitektens Kontor til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

=== Aarhus Sporveje ===
Farvesætning af [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporvejes]] [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og bybusser (kaldet [[Trambus|trambusser]]), 1945.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Kvalitetsguide til alment nybyggeri''
* [https://aarhus.dk/media/5505/kvalitetsguide.pdf Kvalitetsguide til alment nybyggeri – et dialogværktøj], 2016.

''Letbanen''
* [https://www.letbanen.dk/om-letbanen/letbanetog/ Letbanetog. Elegant design, østjysk præg og bæredygtige fordele] (Letbanens hjemmeside).
* [https://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2015/21-enkelt-og-elegant-design Togdesign. Stilren letbane får østjysk identitet] (Letbanens hjemmeside).

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-13T10:24:19Z

Buhl:

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Kvalitetsguide til alment nybyggeri ===
Guide 2016. Stadsarkitektens Kontor bidrog til at udarbejde kommunens kvalitetsguide til alment nybyggeri. Med guiden har byrådet ønsket at skabe et godt udvalg af gode og billige boliger af høj kvalitetet med henblik på, at almindelige familier skal have råd til at bo i byen, og at der skabes byområder præget af høj livskvalitet.

=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Kollektiv trafik ==
=== Letbanen ===
Togsæt og stationer, 2017. I samarbejde med [[Aarhus Letbane]] og [[Midttrafik]] bidrog Stadsarkitektens Kontor til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

=== Aarhus Sporveje ===
Farvesætning af [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporvejes]] [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og bybusser (kaldet [[Trambus|trambusser]]), 1945.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Kvalitetsguide til alment nybyggeri''
* [https://aarhus.dk/media/5505/kvalitetsguide.pdf Kvalitetsguide til alment nybyggeri – et dialogværktøj], 2016.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-13T10:13:49Z

Buhl: /* Kilder og litteratur */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Kvalitetsguide til alment nybyggeri ===
Guide 2016. Stadsarkitektens Kontor bidrog til at udarbejde kommunens kvalitetsguide til alment nybyggeri. Med guiden har byrådet ønsket at skabe et godt udvalg af gode og billige boliger af høj kvalitetet med henblik på, at almindelige familier skal have råd til at bo i byen, og at der skabes byområder præget af høj livskvalitet.

=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Kvalitetsguide til alment nybyggeri''
* [https://aarhus.dk/media/5505/kvalitetsguide.pdf Kvalitetsguide til alment nybyggeri – et dialogværktøj], 2016.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-13T10:12:24Z

Buhl: /* Boliger */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Kvalitetsguide til alment nybyggeri ===
Guide 2016. Stadsarkitektens Kontor bidrog til at udarbejde kommunens kvalitetsguide til alment nybyggeri. Med guiden har byrådet ønsket at skabe et godt udvalg af gode og billige boliger af høj kvalitetet med henblik på, at almindelige familier skal have råd til at bo i byen, og at der skabes byområder præget af høj livskvalitet.

=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-13T10:10:55Z

Buhl: /* Højhuspolitik */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-13T10:09:53Z

Buhl: /* Kilder og litteratur */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2004 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2004 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Højhuspolitik''
* "Byudvikling: Byfornyelse: Kunsten og byen", ''JP Århus'', 16. april 2006, s. 4 (portræt af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] og omtale af højhushåndbogen).
* ''[https://aarhus.dk/media/9400/hoejhushaandbog.pdf Højhushåndbog. Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse]'', Realdania, Århus Kommune og Arkitema KS, 2005.
* [https://aarhus.dk/media/9402/hoejhuspolitik.pdf Højhuspolitik for Århus Kommune]. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, 2006.
* [https://aarhus.dk/media/15774/tillaeg-til-hoejhuspolitik-for-aarhus-kommune_kommuneplantillaeg-nr-1.pdf Tillæg til højhuspolitik for Aarhus Kommune]. For et område i midtbyen. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, 2018.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Ringvejen

2019-08-13T10:03:58Z

Buhl:

Denne artikel er ikke færdigskrevet

'''Ringvejen''' vest om Aarhus består af [[Viby Ringvej]], [[Åby Ringvej]], [[Hasle Ringvej]] og [[Vejlby Ringvej]].

[[Kategori: Gader & veje]]

Ringvejen

2019-08-13T10:03:46Z

Buhl: Oprettede siden med " Denne artikel er ikke færdigskrevet Ringvejen vest om Aarhus består af Viby Ringvej, Åby Ringvej, Hasle Ringvej og Vejlby Ringvej. Kategori: Gader &..."

Denne artikel er ikke færdigskrevet

Ringvejen vest om Aarhus består af [[Viby Ringvej]], [[Åby Ringvej]], [[Hasle Ringvej]] og [[Vejlby Ringvej]].

[[Kategori: Gader & veje]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-13T09:59:50Z

Buhl: /* Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

=== Højhuspolitik ===
Højhushåndbog 2004 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2004 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-12T20:46:32Z

Buhl: /* Aarhus Idrætspark */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-12T09:31:42Z

Buhl:

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2007.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-12T09:27:54Z

Buhl: /* Sanering, byfornyelse og bevaring */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring ===
Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalget]], der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2007.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Ny Hovedgade

2019-08-12T09:22:54Z

Buhl: /* Bernhardt Jensens afvisning af Ny Hovedgade */

'''Ny Hovedgade''' er en aldrig realiseret plan om et gadegennembrud i midtbyen fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] vedtaget enstemmigt af [[Aarhus Byråd]] i 1954. Gennembruddet skulle give plads til en firesporet trafikvej fra Rådhuspladsen igennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]], [[Badstuegade]] og [[Studsgade]] til Nørreport. Formålet var at sikre nem adgang for biltrafikken og gennem en intensiv udnyttelse af grundarealerne skabe plads til boliger, handel og erhverv, som ellers ville blive lokaliseret i forstæderne, der dengang var selvstændige kommuner.

Allerede omkring 1958 betød manglende statslig finansiering, at projektet blev næsten umuligt at realisere. Hvis gennembruddet var blevet til virkelighed, ville det have ledt til nedrivningen af nogle af Aarhus’ ældste bebyggelser, og særligt den historisk interesserede borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] agiterede derfor fra sin tiltræden i ligeledes 1958 for igangsættelse af en bevaringsindsats og en kommunesammenlægning. Ny Hovedgade blev politisk skrinlagt i 1965, men frem til midten af 1970’erne blev andre gennembrudsplaner fremlagt og blev også siden skrinlagt.

[[Fil:NyHovedgadeForloeb.jpg|400px|thumb|right|Ny Hovedgade blev vedtaget af Aarhus Byråd i 1954 og skulle forløbe som et gennembrud fra Rådhuspladsen via Frederiksgade, Immervad, Lille Torv, Badstuegade og Studsgade til Nørreport. Planen blev endeligt opgivet i 1965.]]

===Frederiksgade-Kommissionen===
Ny Hovedgade var en gennembearbejdet plan baseret på analyser foretaget af Frederiksgade-Kommissionen, som blev nedsat i 1944. Baggrunden for kommissionen var en offentlig og politisk debat, der allerede begyndte i 1920’erne, da de københavnske arkitekter Knud Helge Christiansen og Steen Eiler Rasmussen påpegede, at Aarhus’ eksisterende gadenet særligt fra syd til nord ikke kunne klare en fremtidig stigning i biltrafikken.

De trafikale og handelsmæssige hovedstrøg i Aarhus var traditionelt øst-vest-gående gennem [[Vestergade]], men med anlæggelsen af jernbanen og [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]] i den sydlige del af byen i 1862 var dette trafikale mønster blevet ændret, så [[Ryesgade]] og [[Søndergade]] med deres forløb fra den sydligt beliggende [[Banegårdspladsen|Banegårdsplads]] til bykernen mod nord var blevet et nyt handelsstrøg. Samtidig var den trafikale belastning af [[Frederiksgade]] stigende.

Derfor fremkom igennem mellemkrigstiden adskillige forslag til gadegennembrud, der kunne løse dette problem, og i første omgang vedtog byrådet i 1942 en gennembrudsplan, der bl.a. ville have ført en trafikvej tværs over [[Store Torv]]. Planen blev dog allerede opgivet i 1944, og i stedet nedsatte byrådet en kommission bestående af politikere og fagfolk, som skulle udarbejde en betænkning med forslag til den bedst mulige udformning af gadegennembruddet.

====Kommissionen havde følgende medlemmer:====
* Borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]] (soc.dem.), formand. Død 1945 og erstattet af ny borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (soc.dem.).
* Viceborgmester [[Hans Peter Jensen (1886-1975)|Hans Peter Jensen]] (soc.dem.).
* Byrådsmedlem og overlærer [[K. Moustsen]] (soc.dem.).
* Byrådsmedlem og murermester [[Carl Ejner Mikkelsen (1890-1972)|Ejner Mikkelsen]] (De Konservative).
* Byrådsmedlem og købmand [[Carl Møller Rasmussen]] (De Konservative).
* Stadsingeniør [[Axel J. Rambøll]].
* Bygningsinspektør [[Kristian Møller]].
* Stadsarkitekt [[Alfred Mogensen]].
* Arkitekturprofessor Kai Gottlob (hentet eksternt i København).
* Civilingeniør Henrik Halberg (hentet eksternt i København).

===Planens bestemmelser===
I 1953 fremlagde Frederiksgade-Kommissionen for byrådet en 112 sider lang betænkning, hvor Ny Hovedgade var skitseret som en 1,3 km lang boulevard med forløbet omtalt i indledningen. Pladsen til anlægget skulle skabes gennem nedrivningen af 155 ejendomme beboet af 1.533 mennesker.

Den 11. februar 1954 vedtog byrådet med stemmer fra samtlige byrådsmedlemmer, at betænkningen skulle være grundlaget for al fremtidig byplanlægning i midtbyen. I de kommende år skulle der vedtages seks byplanvedtægter, som etapevist skulle realisere Ny Hovedgade. Anlægsarbejdet forventedes at blive igangsat i 1958 og blive afsluttet i 1982 efter 24 år.

Ny Hovedgade-planen havde mange paralleller til den samtidige gennembrudsplan for Thomas B. Thriges Gade i Odense, og derudover var mange tanker identiske med dem, der på samme tid prægede byplanlægningen i Sverige, hvor bykernerne blev omstruktureret efter meget omfattende center- og trafikplaner.

Tankegangen var, at en funktionelt udformet bykerne med nem adgang for biltrafikken ville tiltrække økonomiske aktiviteter i form af erhverv og handel, hvorved det økonomiske grundlag for det skattefinansierede velfærdssamfund kunne lokaliseres inden for kommunegrænsen. Samtidig kunne der sikres plads til en støt stigende befolkning, og på den måde kunne der forhindres en befolkningsflugt til forstadskommunernes parcelhuskvarterer såsom [[Viby]], [[Åbyhøj]], [[Brabrand]], [[Hasle]] og [[Risskov]]. Det var vigtigt på et tidspunkt, hvor [[Aarhus Kommune]] kun omfattede byområdet inden for [[Ringgaden]] samt [[Christiansbjerg]] og kun havde begrænset plads til den befolkningsstørrelse på 200.000 mennesker, som Aarhus forventedes at ville få i løbet af få årtier. Derfor skulle der ske en intensiv udnyttelse af grundarealerne med bl.a. 5-12 etagers byggerier ved Rådhuspladsen og ved Lille Torv.

===Ny Hovedgades fald===
[[Fil:Domkirken.jpg|400px|thumb|right|Som følge af den daværende Aarhus Kommunes begrænsede plads til byudvikling ønskede byrådspolitikerne en intensiv udnyttelse af grundarealerne. Det skulle bl.a. komme til udtryk ved Lille Torv, hvor modernistiske byggerier skulle opføres i op til seks etager.]]

I Aarhus Byråd var der gennemgående en stor begejstring for vedtagelsen af Ny Hovedgade-planen i 1954. Borgmester Svend Unmack Larsen sagde bl.a. om planen:

:''”Det er en stor plan, en vældig plan, der ser fremad, som den skal gøre det i landets næststørste by, i en by, der så sandelig ikke ønsker at ligge død hen eller luske sig igennem tilværelsen, men ønsker at se fremad for de kommende slægter.”''

Hos byens handelsstand, der efter logikken skulle nyde godt at planen, var der imidlertid skepsis overfor mulige eksproprieringer og et årtier langt byggerod lige midt i handelsområdet. Heller ikke de lokale banker ønskede at engagere sig og ville ikke yde lån til private nybyggerier langs Ny Hovedgade. Borgmester Svend Unmack Larsen mente dog, at planen blot skulle forklares ordentligt for offentligheden, så offentligheden ville blive overbevist om alle dens fordele.

Igennem de politiske forhandlinger havde man håbet på statslig støtte til projektet fra saneringslovens puljer og fra Statens Vejfond. Imidlertid var saneringsbehovet blandt de huse, der skulle nedrives, langt fra så stort, og vejanlægget havde samtidig ingen regional eller national betydning, da Ringgaden allerede ledte den gennemkørende trafik forbi Aarhus. Derfor blev statsstøtten umulig at opnå, og projektet kom derfor ikke i gang i 1958 som planlagt. I stedet begyndte en kritisk debat i byrådet om det hensigtsmæssige i at fastholde Ny Hovedgade som plangrundlag.

Kun to steder lykkedes det at realisere dele af planen: 1) [[Busgaden]] er et resultat af planen, da der her blev nedrevet nogle huse. 2) [[Nørrebrogade]] og [[Nørreport]] er med deres nuværende udformning ligeledes resultat af planen, da der i planen indgik et gennembrud fra Ringgaden til havnen. Dette gennembrud havde regional og national betydning, da det gav landevejstrafikken adgang til havnen, og her kunne der som det eneste sted opnås støtte fra Statens Vejfond.

===Bernhardt Jensens afvisning af Ny Hovedgade===
I 1958 blev [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (soc.dem.) borgmester, og i lyset af de økonomiske hindringer og den øgede kritik mod Ny Hovedgade begyndte han hurtigt at vise interesse for en kommunesammenlægning mellem Aarhus og forstæderne, hvilket da også blev virkelighed 12 år senere i 1970. Behovet for en intensiv udnyttelse af midtbyens begrænsede areal forsvandt dermed.

Selvom Bernhardt Jensen i 1954 havde været del af byrådets enstemmige vedtagelse af Ny Hovedgade, havde han en stor historisk interesse, som han nu omsatte til praksis. I årene 1962-64 fik han et fagudvalg til at kortlægge byens kulturarvsværdier, og i 1967 stod han i spidsen for at oprette [[Foreningen for Bykultur i Aarhus]]. Derudover fik han i 1968 gennemtrumfet, at Aarhus skulle have et fast [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring|udvalg for bygnings- og miljøbevaring]], i dag videreført som [[Aarhus Kulturmiljøråd]].

Parallelt dermed vedtog Aarhus Byråd i 1965 en dispositionsplan for den indre by, hvor Ny Hovedgade endegyldigt var skrevet ud. Selvom andre gennembrudsplaner blev drøftet frem til midten af 1970’erne, bl.a. [[Allégaderingen]] og vinderforslaget i [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|bykernekonkurrencen 1967/68]], så endte Bernhardt Jensens kulturhistoriske initiativer dog med at slå stærkt igennem, og midtbyen blev skånet.

== Se også ==
* [[Bykernekonkurrencen 1967-1968]].
* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]].

==Kilder og litteratur==
* Byrådsmøde 11. februar 1954.
* Christensen, Søren Bitsch og Nina Javette Koefoed (red.): ''Århus i Verden : Fra bjerget til byen 2'', Aarhus Universitetsforlag, 2006.
* Gejl, Ib (red.): ''Århus – Byens historie 1945-1995, 4'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1997.
* Jensen, Bernhardt: ”Foregangsby – eller rentier. Om udviklingen i Århusområdet", ''Byplan'', 1960, s. 2-7.
* Nielsen, Henning Spure: ''Århus på tegnebrættet 1850-2000 : alternativer til virkeligheden'', Århus Byhistoriske Fond, 2003.
* ''Ny hovedgade i Århus'', udarbejdet af Frederiksgade-kommissionen 1953. Vedtaget af Århus byråd 11. februar 1954, Universitetsforlaget, 1954.
* Thomassen, Ole: "Idealby og virkelighed. En gade i Aarhus", ''Byplan'', 1956, s. 19-22.
* Thomsen, Kristian Buhl: "Cityplaner i stor skala i Aarhus og København 1954-1973", ''Fabrik og bolig'', 2016, s. 3-19.
* Thomsen, Kristian Buhl: ''Da de danske byer blev revet ned : Praksis og ideologi i dansk sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-1983'', ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet, 2015, s. 119-128.
* Thomsen, Kristian Buhl: "Ny Hovedgade 1954-1965 - en stor og vældig plan", ''Århus Stifts årbøger'', 2016, s. 90-100.

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-11T21:29:41Z

Buhl: /* Vestre Kirkegård, kapel */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2007.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-11T21:28:31Z

Buhl: /* Kilder og litteratur */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]].

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2007.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Badeanstalten Spanien''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-11T21:26:31Z

Buhl: /* Enkelte temaer */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]].

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2007.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-11T16:22:28Z

Buhl: /* Arrangør af udstillinger */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]].

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2007.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1930'erne ===
* Aarhusudstilling i København.

=== 1940'erne ===
* Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
* 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

=== 1950’erne ===
* Molbomarkedet, 1952.
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
* Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
* Boliger Nu, 1953.
* Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
* Amerikansk Brugskunst, 1954.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Rumænsk arkitektur, 1964.
* Bygge og bevare, 1965.
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-11T10:43:31Z

Buhl: /* Kilder og litteratur */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]].

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2007.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 fremvist i Rådhushallen medmindre andet er angivet. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1950’erne ===
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1953.
* Amerikansk Brugskunst ca. 1954-55.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Onde bænke''
* "Den onde bænk i Ryesgade", ''JP Århus'', 8. august 2004, s. 16.
* "Strøget er for de hårdhudede ", ''JP Århus'', 16. november 2014, s. 8.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-11T10:39:56Z

Buhl: /* Onde bænke */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]].

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2007.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på [[Strøget|gågaden]], 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i [[Ryesgade]].

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 fremvist i Rådhushallen medmindre andet er angivet. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1950’erne ===
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1953.
* Amerikansk Brugskunst ca. 1954-55.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-11T10:39:27Z

Buhl: /* Byrum og gadeinventar */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]].

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2007.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Onde bænke ===
Onde bænker eller plinter på gågaden, 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i Ryesgade.

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 fremvist i Rådhushallen medmindre andet er angivet. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1950’erne ===
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1953.
* Amerikansk Brugskunst ca. 1954-55.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-11T10:29:24Z

Buhl: /* Kilder og litteratur */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]].

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2007.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 fremvist i Rådhushallen medmindre andet er angivet. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1950’erne ===
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1953.
* Amerikansk Brugskunst ca. 1954-55.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004''
* "Riste i guld til årets brudepar", ''JP Århu''s, 27. juli 2004, s. 2.

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-11T10:25:32Z

Buhl: /* Dekorativt arbejde */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]].

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2007.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
* Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt [[Alice Rosborg]] på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed [[Erling Boy]]e.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 fremvist i Rådhushallen medmindre andet er angivet. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1950’erne ===
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1953.
* Amerikansk Brugskunst ca. 1954-55.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-10T23:52:10Z

Buhl: /* Kilder og litteratur */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]].

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2007.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 fremvist i Rådhushallen medmindre andet er angivet. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1950’erne ===
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1953.
* Amerikansk Brugskunst ca. 1954-55.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Skt. Clemens Bro''
* "Sankt Clemens Bro", ''Jyllands-Posen, Kunst og Kultur'', 9. februar 1988, s. 6.

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-10T23:42:37Z

Buhl: /* Enkelte temaer */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]].

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2007.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 fremvist i Rådhushallen medmindre andet er angivet. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1950’erne ===
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1953.
* Amerikansk Brugskunst ca. 1954-55.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

''Aarhus Å''
* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-10T23:41:46Z

Buhl: /* Kilder og litteratur */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]].

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2007.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 fremvist i Rådhushallen medmindre andet er angivet. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1950’erne ===
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1953.
* Amerikansk Brugskunst ca. 1954-55.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==

=== Oversigter ===
* Byggesager i Aarhus Kommune: [https://minejendom.aarhus.dk minejendom.aarhus.dk]
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

=== Enkelte temaer ===
''Busgaden''
* "Der var tryk på Frederiksgade", ''JP Århus'', 21. august 1999, side 6.
* Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

''Lokalcentre''
* "Skærings-dag", ''JP Århus'', 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
* "Ældreboliger søsat ved åen", ''JP Århus'', 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

''Vilhelmsborg''
* "Historisk genrejsning", ''JP Århus'', 26. september 1999, s. 6.
* "Vilhelmsborg klar til brug", ''JP Århus'', 29. september 1999, s. 10.

''Aarhus Idrætspark''
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=289 Arkark.dk: Aarhus Arena og Stadion].
* Lokalplan 582: Aarhus Idrætspark , januar 1999.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-10T22:51:36Z

Buhl: /* Institutioner for sundhed og omsorg */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]].

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2007.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 fremvist i Rådhushallen medmindre andet er angivet. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1950’erne ===
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1953.
* Amerikansk Brugskunst ca. 1954-55.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-10T22:51:14Z

Buhl: /* Skoler og undervisningsinstitutioner */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]].

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2007.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 fremvist i Rådhushallen medmindre andet er angivet. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1950’erne ===
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1953.
* Amerikansk Brugskunst ca. 1954-55.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-10T22:49:46Z

Buhl: /* Sanering og byfornyelse */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering, byfornyelse og bevaring ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Vilhelmsborg ===
Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette [[Vilhelmsborg|Vilhelmsborgs]] hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne [[Karen Marcmann]] og [[Alice Rosborg]] i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]].

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2007.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 fremvist i Rådhushallen medmindre andet er angivet. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1950’erne ===
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1953.
* Amerikansk Brugskunst ca. 1954-55.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stadsarkitektens byplaner og byggerier

2019-08-10T22:48:25Z

Buhl: /* Sanering og byfornyelse */

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 ==
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

=== Byplanvedtægter ===
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

=== Regionplanlægning ===
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

=== Kommuneplan ===
Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for [[Spørring]], [[Hårup]], [[Hjortshøj]], [[Hasselager]], [[Ormslev]]-[[Kolt]], [[Mårslet]], [[Beder]]-[[Malling]] og [[Solbjerg]] med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

=== Lokalplaner ===
Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se [[Møllestien]] under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

== Bebyggelsesplaner ==
=== Dalgas Avenue ===
Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til [[Marselisborg Seminarium]], [[Teknisk Kollegium]] og [[Otto Mønsteds Kollegium|Otto Mønsted Kollegium]] på [[Dalgas Avenue]] 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

=== Frydenlund ===
Bebyggelsesplan for [[Frydenlund]], 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

=== Herredsvang og Kalenderkvarteret ===
Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

=== Langenæs ===
Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for [[Langenæs]] med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

=== Marselis Boulevard ===
Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs [[Marselis Boulevard]]. Først opført i 1966 efter tegninger af [[Friis og Moltke]].

=== Stjernepladsen ===
Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for [[Stjernepladsen]] nord og syd for [[Funch Thomsens Gade]] i 1949 og 1958/59.

=== Vestervang ===
Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i [[Vestervang]]. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af [[Friis og Moltke]] sammen med [[Niels Noach]].

=== Vorrevangen ===
Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for [[Vorrevangen]] med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

== Sanering og byfornyelse ==
=== Busgaden ===
Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket [[Busgaden|busgade]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Telefonsmøgen]] blev udarbejdet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor]] i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af [[Aarhus Å|åens]] fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til [[Åboulevarden]], hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem [[Emil Vetts Passage]]. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

=== Bykernekonkurrencen ===
Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by]]. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af [[Ny Hovedgade]] manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i [[Rosensgade]], [[Volden]], [[Graven]] og [[Studsgade]]. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

=== Frederiksbjerg Vest ===
Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

=== Frederiksbjerg Øst ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

=== Møllestien ===
Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele [[Møllestien]]. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til [[Lokalcenter Møllestien]]. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

=== Nygade ===
Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i [[Nygade]] i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]].

=== Ny Hovedgade ===
Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i [[Frederiksgadekommissionen]] med afsluttende fremlæggelse af betænkning for [[Ny Hovedgade]], der var et planlagt gadegennembrud fra [[Rådhuspladsen]] til [[Nørreport]] gennem [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|Bykernekonkurrencen]].

=== Nørreport ===
Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle [[Nørreport]] til en trafikal forbindelsesvej mellem [[Ringgaden]] og [[Aarhus Havn|havnen]] udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

=== Trøjborg ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1984.

=== Øgadekvarteret ===
Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet, 1983.

== Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver ==
=== Børnehaven Landlyst ===
Børnehave på Bornholmsvej 9 i [[Finnebyen]], 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

=== Børnehuset Nordlys ===
[[Børnehuset Nordlys|Vuggestue]] i [[Vorrevangen]] på [[Grydhøjvej]] 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

=== Børnehuset Trolle ===
[[Herluf Trolles Gade]] 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny [[Børnehuset Trolle|børnehave]], der blev opført i 1974.

=== Langenæs Børneinstitution ===
Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet [[Langenæs Dagtilbud]].

== Skoler og undervisningsinstitutioner ==
=== Brobjergskolen ===
Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, [[Frederiks Allés Skole]] (oprindeligt en skole for piger) og [[Valdemarsgades Skole]] (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

=== Frydenlundskolen ===
Skitseprojekt til en ny [[Frydenlundskolen|skole]] blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

=== Grønløkkeskolen ===
Skole på [[Grønløkke Allé]] 9 i [[Tranbjerg]], 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som [[Grønløkkeskolen]] i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

=== Katrinebjergskolen ===
[[Katrinebjergskolen|Skolen]] blev tegnet og opført 1952-57.

=== Lokalcenter Carl Blochs Gade ===
Lokalcenter og ældreboliger, [[Carl Blochs Gade]] 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand [[Torben Brandi Nielsen]] og formand for Ældrerådet [[Preben Faurholt]]. Byggeriet stod færdigt i 1999.

=== Lokalcenter Skæring ===
Ældreboliger, [[Sommersmindevej]] 2-4 i [[Skæring]], 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af [[Poul Damgaard]] på Stadsarkitektens Kontor.

=== Marselisborg Gymnasium ===
Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymnasiums]] udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

=== Marselisborg Seminarium ===
Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede [[Marselisborg Seminarium|seminariet]] i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

=== N.J. Fjordsgades Skole ===
Tilbygning til [[N.J. Fjordsgades Skole|skolen]] 1960-61.

=== Nørre Boulevards Skole ===
Indtil 1962 kaldet [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

=== Skåde Skole ===
Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

=== Vorrevangsskolen ===
Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

== Institutioner for sundhed og omsorg ==
=== Abildgården ===
Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til [[Abildgården|alderdomshjem]] i [[Abildgade]] 1961. Først opført 1965-67.

=== Arbejdsanstalten ===
Ombygning af [[fattiggården]] på [[Vester Allé]], 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet.

=== Bjerggården ===
[[Bjerggården|Plejecenter]] (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), [[Brendstrupvej]], 1955-59.

=== Brandstation på Sydhavnen ===
Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny [[Aarhus Brandstation|brandstation]] på [[Sydhavnen]] beliggende på den tidligere [[Kalkværksgrunden|gasværksgrund]] ved [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]]. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i [[Ny Munkegade]].

=== Børneoptagelseshjemmet Højvang ===
Ombygning af hovedbygningen på gården [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|Højvang]] til [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]], 1936. Højvang lå på [[Randersvej]] 127, i dag [[Kalmargade]] 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

=== Forsorgshjem ===
Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytning af Forsorgshjemmet fra [[Vester Allé]] udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på [[Trankær Mosevej]] 25 i [[Østerby]] ved [[Tranbjerg]]. Hjemmet blev indviet i 1972.

=== Revalideringsklinik ===
Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i [[P.P. Ørums Gade]] 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

=== Skejby Sygehus ===
Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet [[Skejby Sygehus|Aarhus Universitetshospital, Skejby]], hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

=== Socialkontoret ===
[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

=== Toftegården ===
[[Toftegården|Plejecenter]], 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på [[Sandkåsvej]]. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt [[Hans Knudsen]] og siden nedrevet i 2013.

=== Vikærgården ===
Plejehjem, [[Hvidkildevej]], 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter [[Vejlby-Risskov Kommune]] og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes [[Vikærgården]] til korttidspladser og rehabilitering.

== Kultur, sport og forlystelser ==
=== Badeanstalten Spanien ===
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

=== Basarbygning på Bruunsbro ===
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

=== Cykelbanen ===
Genopførelse af [[Aarhus Cyklebane|Aarhus Cyklebanes]] tribune efter brand, 1980.

=== Egå Marina ===
Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en [[Egå Marina|lystbådehavn]]. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

=== Hovedbiblioteket i Mølleparken ===
Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

=== Jydsk Væddeløbsbane ===
Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

=== Musikhuset ===
Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] på det tidligere [[Vester Alle Kaserne|kaserneområde]] på [[Vester Allé]]. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]]. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

=== Thors Mølle ===
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

=== Tivoli Frihedens scene ===
Artisttribune i [[Tivoli Friheden]], 1959.

=== Vestre Kirkegård, kapel ===
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]].

=== Aarhus Idrætspark ===
Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af [[Aarhus Idrætspark|idrætsparken]]. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2007.

=== Aarhus Svømmestadion ===
Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på [[Aarhus Svømmestadion|svømmestadionet]] på [[Ingerslevs Boulevard]] beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

== Boliger ==
=== Polarforskerkvarteret ===
Dobbelthuse på [[Hans Egedes Vej]] (nr. 34-68), [[Fridtjof Nansens Vej]] (nr. 9-43 og 8-22) og [[Roald Amundsensvej]] (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved [[Marienlund]] til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
Rækkehuse 1925. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer.

=== Silkeborgvej 92-94 ===
Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af [[Silkeborgvej]] blev [[Silkeborgvej 92-94|etageejendommen nr. 92-94]] med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

=== Søndre Ringgade 36-50 ===
[[Søndre Ringgade 36-50|Boligkarré]] mod [[Søndre Ringgade]] samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

=== Vestre Ringgade 178-186 ===
Fem etagers [[Vestre Ringgade 178-186|boligejendom]] opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

== Byrum og gadeinventar ==
=== Banegårdspladsen ===
Omlægning af [[Banegårdspladsen]], 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

=== Harald Jensens Plads ===
Omlægning af [[Harald Jensens Plads|pladsen]] med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

=== Klostertorv ===
Omlægning af [[Klostertorv]], 1970/71.

=== Læskærme ===
Læskærme til [[Trambus|bybussernes]] stoppesteder, tegninger 1963/64.

=== Pølsebod ===
[[Lille Torv]], 1980. Tegnet for [[Børnenes Kontor]] og opstillet på torvet i samarbejde med [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]].

=== Pølsevogne ===
Pølsevogne på [[Rådhuspladsen]] og [[Banegårdspladsen]] tegnet til [[Børnenes Kontor]], 1967/68.

=== Rådhuspladsen ===
Omlægning af [[Rådhuspladsen]], 1978.

=== Sct. Pauls Kirkes omgivelser ===
Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved [[Sct. Pauls Kirke|kirken]].

=== Skt. Clemens Bro ===
Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en [[Skt. Clemens Bro|ny bro]] til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

=== Store Torv ===
Omlægning af [[Store Torv]], skitser 1970/71.

=== Telefonbokse ===
Designet 1953-55 i samarbejde med [[Kirks Telefonfabrik]] og som demonstration opstillet på [[Filtenborgs Plads]]. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

=== Toiletbygninger ===
Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved [[Marienlund]].

=== Aarhus Å, fritlægning ===
Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye [[Skt. Clemens Bro]] foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte [[Aarhus Å|å]] skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse [[Åboulevarden]] ved [[Emil Vetts Passage]], hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt [[Poul Damgaard]] fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

== Natur og rekreative områder ==
=== Brabrand Sø ===
Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs [[Brabrand Sø]] og [[Aarhus Å]] med henblik på senere detailplanlægning.

=== Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane ===
Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs [[Aarhus Å|åen]] med bro over til parken ved [[Ceres]] samt etablering af et klubhus i den tidligere [[Hammelbanegården|stationsbygning]] i [[Carl Blochs Gade]].

== Dekorativt arbejde ==
* Byvåben designet til opsætning på [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og [[Trambus|busser]], 1955.
* Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
* Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.

== Arrangør af udstillinger ==
Frem til 1979 fremvist i Rådhushallen medmindre andet er angivet. Fra 1979 ofte fremvist i [[Kommune Information|Kommune Informations]] lokaler på [[Sønder Allé]] [[Sønder Allé 8|8]].

=== 1950’erne ===
* Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1953.
* Amerikansk Brugskunst ca. 1954-55.
* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.
* Atomet i hverdagen, 1955.
* Barn i Aarhus, 1956.
* Vi Mennesker, 1959.
* Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

=== 1960'erne ===
* Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
* Mejlgadeudstillingen, 1968.
* Egnsplanudstilling, 1968.
* Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

=== 1970'erne ===
* Udstilling om byplanlægning i på [[Tranbjerg Bibliotek]], 1973/74.
* Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
* Bevar mig vel, 1976.
* Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
* Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af [[Kommune Information]], der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

=== 1980'erne ===
* [[Musikhuset]], tegninger og modeller af byggeriet først vist hos [[Kommune Information]] og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
* Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Øst]], 1980.
* Hvad er en lokalplan?, 1980.
* Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
* Århus – Byen for alle, [[Aarhus Festuge|festugeudstilling]], 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til [[Magistratens 3. Afdeling]] til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
* I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
* Frederiksbjerg Vest, 1982.
* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

== Kilder og litteratur ==
* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.
* ''Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant'', Magistratens 2. Afdeling, 1981.
* Klemann, Thyge: ''Arkitekter i Aarhus'', renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] læsesal.
* ''Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969'', Aarhus Kommune, 1969.
* ''Århus Kommunes beretning, Stadsarkikten'', årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]