AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Fiskeri- og Jagtforeningen for Brabrand, Aaby og Omegn

2022-08-31T07:38:03Z

Arkitektur1:

Fiskeri- og Jagtforeningen for Brabrand, Aaby og Omegn er en regulativforening, som blev stiftet i [[Brabrand]] 1. april 1901 med det formål, at bevare jagt og fiskeri for beboere med fast bopæl i de (tidligere) forstadskommuner, der grænser op til [[Brabrand Sø]].

==== Litteratur og kilder ====

* Love for Fiskeri- og Jagtforeningen for Brabrand, Aaby og Omegn Stiftet den 1. april 1901 - Juridisk Teknisk Kontors arkiv, Aarhus Kommune, æske 426

[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:Fiskeri & jagt]]

Fiskeri- og Jagtforeningen for Brabrand, Aaby og Omegn

2022-08-31T07:37:02Z

Arkitektur1:

Fiskeri- og Jagtforeningen for Brabrand, Aaby og Omegn er en regulativforening, som blev stiftet i [[Brabrand]] 1. april 1901 med det formål, at bevare jagt og fiskeri for beboere med fast bopæl i de (tidligere) forstadskommuner, der grænser op til [[Brabrand Sø]].

==== Litteratur og kilder ====

* Love for Fiskeri- og Jagtforeningen for Brabrand, Aaby og Omegn Stiftet den 1. april 1901

[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:Fiskeri & jagt]]

Fiskeri- og Jagtforeningen for Brabrand, Aaby og Omegn

2022-08-31T07:35:50Z

Arkitektur1:

Fiskeri- og Jagtforeningen for Brabrand, Aaby og Omegn

2022-08-31T07:34:38Z

Arkitektur1: Oprettede siden med "Fiskeri- og Jagtforeningen for Brabrand, Aaby og Omegn er en regulativforening, som blev stiftet i Brabrand 1. april 1901 med det formål, at bevare jagt og fiskeri for beboere med fast bopæl i de (tidligere) forstadskommuner, der grænser op til Brabrand Sø. ==== Litteratur og kilder ==== * Love for Fiskeri- og Jagtforeningen for Brabrand, Aaby og Omegn Stiftet den 1. april 1901"

Andelsboligforeningen "Fremad"

2022-06-30T12:32:11Z

Arkitektur1:

Andelsboligforeningen "Fremad" blev af nogle håndværksmestre stiftet den 12. maj i 1925 med henblik på opførelse af beboelsesejendomme.
Foreningens vedtægter blev godkendt den 31/3 1926.

Som følge af uoverensstemmelser mellem lejere og andelshavere henvendte foreningen sig i 1962 til [[Aarhus Kommune]] om en udtalelse med hensyn til kommunens stilling til en eventuel ophævelse af foreningen.

== Kilder og litteratur ==

* Journalsag fra Juridisk Teknisk Samling, "Fru Rasmussens mellemværende med Andelsboligforeningen Fremad"

[[[Kategori:Foreninger]]

Andelsboligforeningen "Fremad"

2022-06-30T12:27:04Z

Arkitektur1: Oprettede siden med "Andelsboligforeningen "Fremad" blev af nogle håndværksmestre stiftet den 12. maj i 1925 med henblik på opførelse af beboelsesejendomme. Foreningens vedtægter blev godkendt den 31/3 1926. Som følge af uoverensstemmelser mellem lejere og andelshavere henvendte foreningen sig i 1962 til Aarhus Kommune om en udtalelse med hensyn til kommunens stilling til en eventuel ophævelse af foreningen. == Kilder og litteratur == * Journalsag fra Juridisk Teknisk Saml..."

Viby Badminton Klub

2022-03-02T09:20:03Z

Arkitektur1:

'''Viby Badminton Klub''' Viby J (Viby BK) blev stiftet som forening i 1956 og har hjemsted i [[Viby]], [[Aarhus Kommune]].

==== Litteratur og kilder ====
* Love for Viby Badminton Klub Viby J, stiftet 1956, Juridisk-Teknisk Afdelings arkiv, æske 83

[[Kategori:foreninger]]
[[Kategori:kultur & fritid]]

Viby Badminton Klub

2022-03-02T09:19:41Z

Arkitektur1:

Viby Badminton Klub

2022-03-02T09:17:34Z

Arkitektur1: Oprettede siden med "'''Viby Badminton Klub''' Viby J (Viby BK) blev stiftet som forening i 1956 og har hjemsted i Viby, Aarhus Kommune. ==== Litteratur og kilder ==== * Love for Viby Badminton Klub Viby J, stiftet 1956, Juridisk-Teknisk Afdelings arkiv, æske 83"

Vintergækvej

2022-02-17T09:38:58Z

Arkitektur1:

'''Vintergækvej''' er en vejstrækning i [[Skødstrup]], som blev anlagt i 1966 i henhold til et af ingeniør Niels Buur udarbejdede projekter fra den 7. juli 1965.

==== Kilder og litteratur ====
* Skrivelse, Århus Kommune Magistratens 2. Afdeling - Den Tekniske Forvaltning, Juridisk-Teknisk Afdeling, Aarhus Kommunes arkiv, æske 66

[[Kategori:Gader & veje]]

Kløvervangen

2022-02-17T09:38:19Z

Arkitektur1:

'''Kløvervangen''' er en vejstrækning i [[Skødstrup]], som blev anlagt i 1966 i henhold til ingeniør Niels Buurs udarbejdede projekt fra 7. juli 1965.

====Kilder og litteratur====
* Skrivelse, Århus Kommune Magistratens 2. Afdeling - Den Tekniske Forvaltning, Juridisk-Teknisk Afdeling, Aarhus Kommunes arkiv, æske 66

[[Kategori:Gader & veje]]

Kløvervangen

2022-02-17T09:36:12Z

Arkitektur1: Oprettede siden med "'''Kløvervangen''' er en vejstrækning i Skødstrup, som blev anlagt i 1966 i henhold til ingeniør Niels Buurs udarbejdede projekt fra 7. juli 1965. ===Kilder og litteratur=== * Skrivelse, Århus Kommune Magistratens 2. Afdeling - Den Tekniske Forvaltning, Juridisk-Teknisk Afdeling, Aarhus Kommunes arkiv, æske 66 Gader & veje"

'''Kløvervangen''' er en vejstrækning i [[Skødstrup]], som blev anlagt i 1966 i henhold til ingeniør Niels Buurs udarbejdede projekt fra 7. juli 1965.

===Kilder og litteratur===
* Skrivelse, Århus Kommune Magistratens 2. Afdeling - Den Tekniske Forvaltning, Juridisk-Teknisk Afdeling, Aarhus Kommunes arkiv, æske 66

[[Gader & veje]]

Vintergækvej

2022-02-17T09:33:02Z

Arkitektur1:

'''Vintergækvej''' er en vejstrækning i [[Skødstrup]], som blev anlagt i 1966 i henhold til et af ingeniør Niels Buur udarbejdede projekter fra den 7. juli 1965.

===Kilder og litteratur===
* Skrivelse, Århus Kommune Magistratens 2. Afdeling - Den Tekniske Forvaltning, Juridisk-Teknisk Afdeling, Aarhus Kommunes arkiv, æske 66

[[Gader & veje]]

Vintergækvej

2022-02-17T09:32:27Z

Arkitektur1: Oprettede siden med "'''Vintergækvej''' er en vejstrækning i Skødstrup, som blev anlagt i 1966 i henhold til et af ingeniør Niels Buur udarbejdede projekter fra den 7. juli 1965. ===Kilder og litteratur=== * Skrivelse, Århus Kommune Magistratens 2. Afdeling - Den Tekniske Forvaltning, Juridisk-Teknisk Afdeling, Aarhus Kommunes arkiv, æske 66 Gader & Veje"

Einar Stecher Christensen (1899-1945)

2021-12-13T13:31:19Z

Arkitektur1:

[[Fil:Einar Stecher Christensen, Riis Knudsen, ca. 1944.jpg|thumb|right|200px| [[Borgmester i Aarhus|Borgmester]] Einar Stecher Christensen]]
'''Einar Stecher Christensen''' (født 13. september 1899 i København, død 12. juni 1945 i København), typograf, medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. april 1929 - 12. juni 1945 og [[Borgmester i Aarhus|Borgmester]] 1. januar 1942 - 12. juni 1945, for [[Socialdemokratiet]].

Forældre: gørtler Emil Christensen og hustru Agnes Stecher.
Gift 23. august 1924 i Aarhus med Gerda Jensen, født 25. januar 1901 i Aarhus, datter af arbejdsmand Mogens Jensen og hustru Ane Marie Holm.

__TOC__

Christensen, der blev borgmester i Aarhus i 1942, fik kun en meget kort virketid. Til gengæld vel den vanskeligste i byens moderne historie. Som sine to forgængere var han en tilflytter, men i dette tilfælde gik hans borgerskab tilbage til toårsalderen. Han hørte til den anden generation inden for arbejderbevægelsen. Det vil sige, at han havde fået en god skoleundervisning, selv om han på grund af forældrenes økonomiske forhold havde måttet standse med folkeskolen uden hensyn til, at hans lyst og evner pegede videre frem.

===Opvækst i Aarhus===
Han blev født i 1899 i København, hvor faderen var gørtler. I 1901 flyttede denne imidlertid til Aarhus, hvor han fik arbejde ved [[Aarhus Gasværk|gasværket]]. Der var 11 børn i ægteskabet. Skønt Einar var det femte, var han dog den ældste søn. I skolen viste han fremragende evner, og hans ønske var at blive jurist. Det var der som nævnt ikke penge til, men faderen tilbød ham, at han måtte komme i lære. Han valgte da typografien, måske ud fra det synspunkt, at typograferne jo dengang betegnedes som arbejderklassens studenter. Det smagte altså af fugl. Lærestedet blev hos bogtrykker [[Marius Geertsen (1863-1931)|Geertsen]], hvor for øvrigt også [[Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)|H.C. Hansen]] blev uddannet. Straks efter sin konfirmation kom han ind i den socialdemokratiske ungdomsbevægelse, hvor han særlig kastede sig over lærlingespørgsmål. I tiden omkring århundredskiftet havde der været tilløb til at danne lærlingeforeninger, men de var alle hensovede.

===Foreningslivet===
I 1910 blev tanken imidlertid taget op af Typografernes fagforening i Aarhus. Andre fag fulgte efter, og i 1914 dannedes i Aarhus en samlet lærlingeforening for alle fag. Da Christensen var blevet lærling, blev han hurtigt denne forenings formand. I 1915 havde man i København taget ideen fra Aarhus op, og i 1917 oprettedes Lærlingenes Landsforbund, hvis formand Christensen blev. Han blev også medlem af bestyrelsen for Typografernes Fagforening, ligesom han blev medlem af bestyrelsen for Søndre Kreds' Byafdelingsbestyrelse.

===Christensen og arbejdsløsheden===
Når lærlingetiden er udstået, betyder det normalt en voldsom forbedring af de pågældendes kår, men således var det ikke dengang. Tyverne og til dels trediverne var præget af en omfattende ungdomsarbejdsløshed, som let kunne være kommet til at betyde en demoralisering af et slægtled. Når de unge havde hutlet sig gennem lærlingetiden, fik de som regel et spark, og så begyndte vanskelighederne først for alvor. De stod veludrustede til at udføre et samfundsnyttigt arbejde, men ingen havde brug for dem. Christensen blev ingen undtagelse. En kort tid arbejdede han i Skive, senere i Silkeborg, men altid som vikar. Det var også som vikar, han fik beskæftigelse ved [[Demokraten]], tit kun for få dage. Hans hustru har senere fortalt, at de engang var blevet inviteret på et gratis ferieophold hos hendes familie i nærheden af Hjørring. Få dage efter, at de var ankommet, kom der besked om, at han straks måtte møde på Demokraten. Selvfølgelig rejste han tilbage over hals og hoved for så at få at vide, at beskæftigelsen kun omfattede - én dag. I denne periode tog han igen tanken op om at studere, men den forberedelse, han skulle have for at kunne deltage i et aftenkursus, var for kostbar. Det måtte derfor skrinlægges.

===Det politiske liv===
Ungdomsarbejdet fik han derimod rigelig tid til at fortsætte. Da prokommunisterne i 1919 tog magten i det socialdemokratiske ungdomsforbund, dannedes med tyngdepunkt i Aarhus en ny socialdemokratisk ungdomsbevægSocialdemokratiske Ungdomsinternationale. Efterhånden fik han mere og mere arbejde ved Demokraten, og det endte med, at han blev fast mand.

===Byrådet og borgmesterposten===
I 1929 indvalgtes Christensen i byrådet. Et par år efter blev han sekretær i Arbejdernes oplysningsudvalg og lidt senere også forligskommissær. Han havde dermed opgivet sit gamle fag. Da [[Holger Edvard Eriksen (1894-1988)|Holger Eriksen]] i 1935 var blevet indvalgt i Folketinget, overtog Christensen hvervene som formand i den socialdemokratiske byrådsgruppe og som viceborgmester. Som følge af [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensens]] hyppige sygdomsperioder medførte det sidste, at Christensen ofte og i længere tid måtte fungere som borgmester. Han var derfor kendt med forretningsgangen, da han ved H.P. Christensens mandatnedlæggelse blev valgt som borgmester i en tid, da dette hverv stillede større krav til sin indehaver end nogensinde tidligere. Skønt Christensen i sin ungdom havde følt sulten på kroppen, var han ingenlunde en kampens mand. Han var i sin daglige færden elskværdig og vennesæl, ville helst have det hele til at glide med det gode og havde det bedste forhold til de kommunale embedsmænd og dem, han i øvrigt arbejdede sammen med.

===Borgmesterposten under besættelsestiden===
I den korte tid, han fik lov til at fungere, var der ikke tale om at gennemføre reformer eller lægge langsigtede planer. Alt måtte koncentreres om dagen og vejen eller sagt med andre ord: Det gjaldt om at komme [[Den tyske besættelse|besættelsestiden]] igennem, uden at byen og dens borgere kom til at lide alt for meget derved, og her viste det sig hurtigt, at han var den rette mand. Her var der ikke tale om at udvise venlighed. Han var naturligvis nødt til at tage besættelsen som den realitet, den var, men under de næsten daglige forhandlinger med tyskerne bevarede han stadig hovedet koldt, lod sig aldrig provokere til overilede udtalelser, men modtog dem med en kølig værdighed, som ganske afgjort måtte imponere. Når de sendte bud efter ham til en forhandling, lod han dem høfligt vide, at hvis de ville tale med ham, havde han kontor på [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]]. Det var ikke den slags, de var vant til, men de bøjede sig stort set derfor. Stilfærdigt, men stejlt holdt han på byens rettigheder, protesterede så længe, det var muligt, hvis der blev stillet urimelige krav, og intervenerede, når der blev afsagt domme, der gik ud over aarhusianerne. Et par gange var han i husarrest, vel til dels som gidsel, men ellers turde de ikke foretage sig noget imod ham.

===Død og eftermæle===
[[Fil:Stecher Christensens ligfølge 1945.jpg|300px|thumb|right|Einar Stecher Christensens ligfølge gennem [[Guldsmedgade]] 18. juni 1945]]
Måske havde der været delte meninger om ham, da han blev valgt som borgmester. Til gengæld var han byens mest populære mand, da krigen var forbi. Der var ingen, som ikke respekterede det mod og den uforfærdethed, han havde udvist under hele besættelsestiden. Med det flegma, der karakteriserede ham, og med sin ulyst til at dramatisere havde han taget det hele med godt humør. Alt havde prellet af på hans urokkelige sindsligevægt. Men formodentlig kun tilsyneladende. Der er næppe tvivl om, at det voldsomme pres, hans nerver havde været udsat for, var en af årsagerne til hans død, da befrielsen kom. Foruden sit kommunale hverv var han ved sin død formand for de aarhusianske socialdemokratiske foreningers fællesvirksomhed og medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Men det er først og fremmest som den mand, der i en ulykkestid på byens vegne kunne holde hjernen kold og nakken rank, at hans indsats vil blive erindret med taknemlighed.

=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
*Udvalget for det [[Aarhus Offentlige Slagtehus|Aarhus Offentlige Slagtehus]] 1929-33
*Udvalget for andragender 1929-33
*Forskønnelsesudvalget 1929-34
*[[Kirkegårdsbestyrelsen]] 1929-37 og 1941-46
*[[Sygehusudvalget]] 1929-37
*Bestyrelsen for [[Radiumstationen for Jylland|Radiumstationen for Jylland]] 1930-37
*Forligskommissionen for Århus amts 2. forligskreds 1930-42
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1933-37
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1933-37 og 1941-45
*[[Brandkommissionen]] 1933-38 og 1944-45
*Lønudvalget 1933-45
*Udvalget for LystanlUdvidelse og Bebyggelse 1937-45
*Udvalget for [[Aarhus Belysningsvæsen|Aarhus Belysningsvæsnet]] og [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporveje]] 1937-45
*Århus amts skoleråd 1937-45
*Universitetsbestyrelsen 1937-45
*Bestyrelsen for [[Aarhus Teknisk Skole]] 1937-45
*Udvalget for parkanlæg 1937-45
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1941-42
*Bestyrelse for [[A/S Hads-Ning herreders jernbane|Hads-Ning Herreders Jernbane]] 1941-44
*Udvalget for Børnebiblioteker 1941-45
*Havneudvalget 1941-45
*Udvalget for opførelse af boliger for aldersrentenydere 1941-45
*Legatudvalget 1941-45
*Velfærdsudvalget 1941-45
*Prisudvalget 1941-45
*Bevillingsnævnet 1941-45
*Indkvarteringsudvalget 1941-45
*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1941-45
*Repræsentantskabet for [[Mindeparken]] 1941-45
*Bestyrelsen for [[Århus Ridehal]] 1941-45
*Styrelsen for [[Erhvervsarkivet]] 1942-45 (formand)
*Bestyrelsen for [[Aarhus-Hallen]] 1941-45
*Sundhedskommissionen 1944-45
*Bestyrelsen for Købstadmuseum [[Den Gamle By]] 1944-45
*Bestyrelse for [[Aarhus Turistforening]] 1944-45

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Peder Vognsen (-1204)

2021-12-13T13:08:02Z

Arkitektur1:

'''Peder Vognsen''' (født omkring 1139, død 11. april 1204), jordesat i Sorø ved Absalons side, men blev siden ført [[Aarhus Domkirke]], biskop i Aarhus.
Peder Vognsens mor var af Hvide-slægten og kusine til ærkebiskop Absalon.

Peder Vognsen ejede meget gods på Sjælland og i Jylland hvoriblandt fire kirker.
Han kom til Aarhus fra et embede som kannik ved domkirken i Lund. I Aarhus blev han stadens syvende katolske biskop fra 1191 til sin død i 1204.
Han besluttede at bygge en ny domkirke i Aarhus inden for borgvolden, et arbejde der påbegyndtes omkring 1180-1200. Som led i byggeriet overførtes den [[Skt. Niels af Aarhus|hellige Niels']] jordiske rester fra [[Skt. Nicolai Domkirke]] til den nye [[Aarhus Domkirke|Skt. Clemens domkirke]]. Peder Vognsen prøvede af flere grunde at aflive legenderne om Hellig Niels ved at bygge en domkirke over hans grav og gøre Skt. Clemens til den nye kirkes skytshelgen. Men det hjalp ikke, folket blev ved at tilbede Niels.

Peder Vognsen skænkede sine bøger til domkapitlet, oprettede seks kannikedømmer, og gav selv betydelige ejendomme til kirkens bygning. Kirken blev gjort til domkirke og udstyret med jordegods til aflønning af et egentligt domkapitel. I 1197 udstedte pave Cølestin III et afladsprivilegium til bygningen af domkirken, som gav 40 dages aflad til alle, der ydede et gavmildt bidrag til opførelsen.

I 1204 honorerede kong Valdemar Sejr den nye kirke med privilegier.

Peder Vognsen så ikke bygningen fuldført. Hans broder [[Skjalm Vognsen]] og den efterfølgende biskop [[Ebbe Vognsen]] fortsatte arbejdet.

Han er sammen med broderen og efterfølgeren Skjalm Vognsen afbildet på Absalons gravsten i Sorø kirke, som klosterets sidste katolske abbed Henrik Christiernsen Tornekrands lod udføre til graven.

<big>Se også</big>
----
* [[Aarhus Stift#Biskopper i Aarhus|Aarhus Stift - Biskopper i Aarhus]]

==Kilder og litteratur==
* Dansk Biografisk Leksikon
* J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark. Fjerde udgave. Bind VII.'' 1926
* Ib Gejl (red.): ''Århus. Byens borgere.'' 1165-2000. 2000
* Aarhus Universitet: [http://danmarkshistorien.dk danmarkshistorien.dk]

[[Kategori: Gejstlige]]

Thomas Arboe (1836-1917)

2021-12-13T13:02:14Z

Arkitektur1:

'''Thomas Arboe''' (født 22.9.1836 i Rønne, død 8.2.1917 i Charlottenlund, begravet i Gentofte), arkitekt.

Forældre: Købmand, konsul Otto Henrik A. og Oliva Elisabeth Saxtorph. Gift 9.6.1867 i Gentofte med Charlotte Amalie Petersen, født 14.5.1832 i Kbh., død 19.2.1921 i Charlottenlund, datter af møller Ole P. og Charlotte Amalie Møller.

Thomas Arboe blev født i Rønne, hvor han voksede op og kom i murerlære. Mens han var i murerlære, gik han på Kunstakademiets bygningsskole og ornamentskole fra 1855-1862. Herefter blev han elev hos to forskellige arkitekter.

Thomas Arboe deltog i 2. Slesvigske Krig som sekondløjtnant og var med i Slaget ved Dybbøl. Under krigen steg han til grad af kaptajn og blev Ridder af Dannebrog.

I 1868 begyndte Thomas Arboe som arkitekt ved Statsbanerne at arbejde ved de jysk-fynske jernbaners tegnestue i Aarhus, hvis leder var N.P. Holsøe. Her tegnede Arboe stationsbygninger, ofte i røde eller gule mursten. Han var med til at tegne [[Aarhus Hovedbanegård]] i dennes anden version. Det var den bygning, der blev revet ned da man begyndte på den nuværende hovedbanegård.

=== Bygninger i Aarhus ===
* [[Aarhus Hovedbanegård]] version 2, nedrevet i 1929
* [[Aarhus Kommunehospital]]
Elise Smiths Skole i Nørre Allé 25
Amtssygehuset (senere Sct. Annas Gade Skole)

Hans Broges Ejendom og Professor Tage-Hansens Villa og Klinik.

Derudover jernbanestationer blandt andet i: Kolding (1866); Hjørring (1871); Guldager (1874); Tommerup (1883); Hobro (1893); Viborg (1896); og Ålborg (1902); rådhuset i Nibe (1872); post- og telegrafbygning i Horsens (1880-81) og Frederikshavn; sygehuse i: Hobro (1880-81); Rønne (1890-92, senere udv.); desuden toldkamre, skoler samt råd-, ting- og arresthuse, især i Jylland.

Thomas Arboe boede på adressen [[Marselisborg Allé 3B]].

== Kilde ==
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Thomas_Arboe Om Thomas Arboe på Wikipedia]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.150343 longitude=10.204647>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.204647, 56.150343] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)

2021-12-13T13:00:37Z

Arkitektur1:

<div class="tright">{{#display_map:
56.155485261910336,10.20534796103174~[[Frederiksgade 32]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.155485261910336,10.20534796103174
|align=right
}}</div>

[[Fil:Julius-høegh-guldberg.jpg|thumb|350px|right| Julius Høegh Guldberg med den anden kone Cathrine Friis og to børn.]]

'''Julius Høegh-Guldberg''' (født 4. april 1779 i København, død 30. november 1861 i Aarhus), oberst, udskrivningschef og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 3. januar 1840 til 8. januar 1852, formand 1842-43. Ridder af Dannebrog 1809, Dannebrogsmand 1859.

Julius Høegh-Guldberg var søn af statsminister og senere [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|Stiftamtmand i Aarhus]] [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)|Ove Høegh-Guldberg]] og hustru Lucie Emmerentze Nørlem.

Gift første gang 22. februar 1805 i Aarhus med Margrethe Pallene Hahn, født 16. maj 1782 i Aarhus, død 1. september 1835 i Aarhus, datter af landfysikus, dr.med. Johan Christopher Ditlev Hahn og hustru Mette Sophie Bering. Med Margrethe Pallene Hahn fik Julius Høegh-Guldberg otte børn, blandt andet [[Emmerik Lucian Høegh-Guldberg]].

Gift anden gang 29. maj 1841 i Aarhus med Cathrine Johanne Emilie Friis, født 21. juni 1813 i Odense, død 18. juli 1899 i Aarhus, datter af fhv. stabskaptajn, bogholder Johan Christopher Gotthold Friis og hustru Jensine Nielsine Engelsted. Med Cathrine Johanne Emilie Friis fik Julius Høegh-Guldberg ét barn, sønnen [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)|Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg]].

===Privatliv og karriere===
Julius Høegh-Guldberg blev født i København i 1779 som søn af statsmanden Ove Høegh-Guldberg. Ove Høegh-Guldberg havde medvirket i kuppet mod Struensee og sad en kort overgang selv på størstedelen af statsmagten. Da han i 1784 overlod magten til en ny konge, blev Ove Høegh-Guldberg og hans familie forflyttet til Aarhus, hvor han blev indsat som stiftamtmand. Julius Høegh-Guldbergs opvækst foregik herefter på en stor gård i [[Vestergade 11]] som en del af byens øverste elite.

Julius Høegh-Guldberg fik en militær uddannelse og karriere og endte som oberst. I 1809 modtog han dannebrogsordenen for sin tjeneste.

I 1805 giftede han sig med Magrethe Pallene Hahn, og de boede længe sammen med deres børn i en gård på [[Frederiksgade 32]]. Til gården hørte en stor have, og Julius Høegh-Guldberg havde en stor interesse for botanik. Den kombinerede han med et ønske om at bidrage til fællesskabet og begyndte at give unge frugttræer væk til fattige husmænd og skolelærere, der var værdigt trængende. Han dyrkede også en interesse for silkeormsavl og gav æg fra sine silkeorme væk til andre, der havde lyst til at prøve at avle dem selv. Desuden skrev han flere mindre artikler og annoncer om haverelaterede emner, eksempelvis hvordan man kom af med oldenborrer, der beskadigede haveplanter.

I 1835 mistede Julius Høegh-Guldberg sin hustru efter 30 års ægteskab, og året efter modtog han sin afsked fra militæret. Han blev herefter ramt af rastløshed og deltog i mange af byens kommissioner og komitéer.

I 1841 giftede han sig igen med den 35 år yngre Cathrine Johanne Emilie Friis, som han levede med resten af sine dage. Han døde i deres hjem i [[Klostergade 14]] den 30. november 1861, 83 år gammel.

===Vennelystparken===
[[Fil:Vennelystparken ca. 1900.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over Vennelystparken 1905 med den gamle generalbolig til venstre i billedet og [[Kommunehospitalet]] til højre i billedet. Ukendt fotograf, Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.]]
I 1825 begyndte Julius Høegh-Guldberg at leje såkaldte "Folddumper" uden for [[Studsgades Port]] af [[Aarhus Kommune]]. Foldumperne var et større græsningsområde for det lokale bønders kvæg, som var delt i to af en lille bæk. Området var sumpet og vanskeligt at arbejde med, men Julius Høegh-Guldberg forpligtede sig i lejeaftalen til at beplante området med mindst 3.000 træer, som skulle være i frodig vækst, når aftalen udløb 25 år senere.

Julius Høegh-Guldberg fik hurtigt forskønnet området ved at plante talrige træer og blomster og skabte dermed begyndelsen til anlægget [[Vennelystparken|Vennelyst]], der dengang blev kaldt ”Guldbergs Have”. Det blev et yndet lystanlæg til spadsereture for byens borgere – både fattige og formuende. Senere fik anlægget sin egen restaurant, hvor der blev afholdt teater og koncerter.

I dag er Vennelyst Aarhus’ ældste anlæg, og gaden forbi parken hedder [[Høegh-Guldbergs Gade]] til ære for ophavsmanden.

===Andre initiativer===
Julius Høegh-Guldberg tog i 1821 initiativ til oprettelse af [[Aarhus Stiftsbibliotek]]. Gennem årene etablerede han en stor samling oldsager, som han senere skænkede til det historisk-antikvariske selskab, hvilket blev begyndelsen til [[Moesgård Museum|Forhistorisk Museum]] i Aarhus.

Høegh-Guldberg sad i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]] og var aktiv i arbejdet med Prins Frederik Ferdinands Tegneskole, forløberen for [[Aarhus Tekniske Skole|Aarhus Teknisk Skole]], i dag AARHUS TECH. Han var også med ved oprettelsen af [[Spare- og Lånekassen]].

===Politik===
Fra 1840-1852 var Høegh-Guldberg medlem af Borgerrepræsentationen i Aarhus. Som medlem heraf skrev han referater af møderne til brug for [[Aarhus Stiftstidende]], hvilket var første gang man offentliggjorde oplysninger fra disse møder.

Høegh-Guldberg blev også fattigforstander i byen og medlem af Skovkommissionen.

===Medlem af eller repræsentant i...===
* Kirkeinspektionen for Aarhus [[Domkirken|Domsognet]] 1840-1852
* [[Fattigkommissionen]] 1840-42 og 1849-1852
* Komiteen til at anvise regninger 1840-1847
* Brolægningskommissionen 1840-1846 og 1851-1852
* [[Kassetilsyn]] 1848-1849
* [[Budgetkomiteen]] 1848-49
* [[Kassekomiteen]] 1849-1850
* Udvalget vedrørende bortleje og anvendelse af [[Vennelystparken |Vennelyst]] 1849
* [[Sundhedskommissionen]] 1850
* [[Brandkommissionen]] 1850
* [[Skovkommissionen]] 1851-1852 og 1858-1861
* Vennelystkomiteen 1852-1861

== Julius Høegh-Guldberg på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108410 Julius Høegh-Guldberg]}}

== Litteratur og kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
* Sejrs sedler, 1805-02-23, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038743
* Sejrs sedler, 1818-10-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038756
* Sejrs sedler, 1828-05-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000125223
* Sejrs sedler, 1829-12-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000125228
* Sejrs sedler, 1831-04-12, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000125230
* Sejrs sedler, 1833-08-23, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000125231
* Sejrs sedler, 1835-09-03, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038777
* Sejrs sedler, 1836-03-31, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038778
* Sejrs sedler, 1859-04-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038829
* Sejrs sedler, 1861, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038838
* Sejrs sedler, 1861, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000125279
* Sejrs sedler, 1861-12-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038848

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Emmerik Lucian Høegh-Guldberg (1807-1881)

2021-12-13T12:59:27Z

Arkitektur1:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15906731536036,10.208561881776127~Emmerik Høegh-Guldbergs hjem på [[Klostergade 14]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15906731536036,10.208561881776127
|align=right
}}</div>

[[Fil:Emmerik Høegh-Guldberg.png|350px|thumb|right|Portræt af Emmerik Høegh-Guldberg. Skaber: Christen Købke, 1828.]]

'''Emmerik Lucian Høegh-Guldberg''' (født den 4. maj 1807, død den 31. maj 1881) var en kunstmaler fra Aarhus og var særligt kendt for sine malerier af dyr.

Emmerik Høegh-Guldberg var søn af [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]] og hustru [[Margrethe Pallene Hahn]].

Gift første gang den 16. september 1836 i Aarhus med med [[Vilhelmine Therese Gebauer]]. Gift anden gang den 21. december 1843 i Aarhus med [[Jacobine Mathilde Raae]]. Sammen fik de fem børn.

=== Uddannelse ===
Emmerik Høegh-Guldberg var søn af [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]] og [[Margrethe Pallene Hahn]], og familien boede på en gård i [[Frederiksgade]] 32.

Det var oprindeligt meningen, at Emmerik Høegh-Guldberg skulle have en karriere i militæret ligesom sin far, der var oberst. Derfor var han kadet i militæret fra 1819-1826. Det faldt dog tilsyneladende ikke i hans interesse, for han tog herefter til København, hvor han blev optaget på Kunstakademiet i 1828. Han arbejdede hovedsageligt med dyremaleri, men benyttede også radering, hvor man ætser et motiv i en metaloverflade.

===Arbejde i Aarhus ===
I 1829 kom Emmerik Høegh-Guldberg igen til Aarhus og blev timelære i skrivning og regning ved [[Aarhus Katedralskole]] og fra 1839 ved Realskolen. I 1859 blev han adjunkt ved Katedralskolen og blev ved med at arbejde der indtil 1879.

På samme tid med sit arbejde ved Aarhus Katedralskole var han også forstander for [[Aarhus Tekniske Skole|Prins Frederik Ferdinands Tegneskole]].

I 1840 var han med til at grundlægge en kunstudstilling i Aarhus og fungerede som inspektør for [[Aarhus Museum]], som udstillingen udviklede sig til.

=== Aarhus Borgerlige Skydeselskab===
Emmerik Høegh-Guldberg var i 1834 med til at stifte [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] sammen med flere andre af byens førende mænd. Herefter blev han en af selskabets første direktører. Hans far, Julius Høegh-Guldberg, og bror, [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg]], var også medlemmer af selskabet. Hele familien var habile skytter og vandt ofte præmier ved selskabets skydninger.

===Familie og privatliv===
Emmerik Høegh-Guldberg blev i 1836 gift med [[Vilhelmine Therese Gebauer]], som var datter af maleren Christian David Gebauer. Christian David Gebauer var Høegh-Guldbergs læremester ved kunstakademiet i København. Vilhelmine Therese Gebauer døde allerede i 1837, året efter deres bryllup.

I 1843 blev han gift for anden gang med [[Jacobine Mathilde Raae]], som var datter af købmanden [[Peder Christian Raae (1790-1849)|Peder Christian Raae]]. Emmerik og Jacobine fik fem børn: Carl Ove Høegh-Guldberg, Margrethe Frederikke Wilhelmine Høegh-Guldberg, Emma Nora Høegh-Guldberg, Petra Høegh-Guldberg og Julie Hanne Mathilde Høegh-Guldberg].

Det meste af sit voksenliv boede Emmerik Høegh-Guldberg sammen med sin familie i en ejendom på [[Klostergade]] 14.

Emmerik Høegh-Guldberg blev dannebrogsmand i 1853 og blev i 1874 slået til Ridder af Dannebrog. Der findes et portræt af ham på [[Aros Kunstmuseum]] malet i 1829 af vennen Christen Købke.

== Litteratur og kilder ==
* Høyer-Nielsen, Niels, Jacobsen, Eigil og Kræmer Rasmussen, Steen: “Traditionen Tro - Aarhus Borgerlige Skydeselskab 1834-2009,” udgivet af Aarhus Borgerlige Skydeselskab i 2009
*[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=97&wsektion=alle Om Emmerik Høegh-Guldberg i Weilbachs Kunstnerleksikon]
*[http://da.wikipedia.org/wiki/Emmerik_H%C3%B8egh-Guldberg Om Emmerik Høegh-Guldberg på Wikipedia]
* http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I63858&tree=2
* Sejrs sedler, 1836-09-17, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038694
* Sejrs sedler, 1843-12-22, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038696

[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Andreas Fritz (1828-1906)

2021-12-13T12:58:14Z

Arkitektur1:

Maler og fotograf '''Andreas Fritz'''.
[[Fil:B775100 CD0033 020341.jpg|200px|thumb|right|Maler og fotograf Andreas Fritz]] (født 2. november 1828 i Mou ved Aalborg, død d. 22. februar 1906 på [[Louisenhøj]] i Aarhus), søn af sognepræst, Niels Fritz.

Fritz læste ved [[Aarhus Realskole]], hvor han havde [[Emmerik Lucian Høegh-Guldberg]] som tegnelærer. Herefter kom han ind på Kunstakademiet i København, hvorfra han blev færdig i i 1855, efter at have været nogle år i militæret under Treårskrigen.

I 1850’erne flyttede han til Aarhus, hvor han etablerede sig som portræt og landskabsmaler. Fritz begyndte i 1863 på en karriere som fotograf, som han dyrkede sideløbende med arbejdet som maler.

Fritz arbejde ofte med landskabsmalerier fra Aarhus og omegn. Han har eksempelvis malet mange billeder fra [[Marselisborgskovene]] og [[Riis Skov]]. Både hans malerier og fotografier har ofte Aarhus som motiv, hvilket har gjort, at hans motiver er meget brugt i lokalhistoriske sammenhænge. Hans billeder var også populære i hans samtid, hvor de ofte blev givet som gaver og flere endte på [[Aarhus Museum]].

=== Privatliv ===
Fritz blev gift med [[Sara Jensine Linaa Bech]] i 1863. Sara var datter af købmand [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Galthen Bech]], som var en fremtrædende person i Aarhus. Far til den århusianske arkitekt og kunstmaler [[Marcus Bech Fritz]] (1868-1942).

== Se også ==
[[Fotografer i Aarhus]]

== Kilder ==
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=184&wsektion=alle| Om Andreas Fritz i Weilbachs Kunstnerleksikon]]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Andreas_Fritz Om Fritz på Wikipedia]
* [http://www.sejrssedler.dk/| Sejrs Sedler]
----
<center>
{|
|-
|
[[Fil:Andreas Fritz foto Moesgaard 1867.jpg|340px|thumbnail|Fotografi af Moesgård omkring 1867. Foto Andreas Fritz]]
||
[[Fil:Andreas Fritz maleri 1890.jpg|300px|thumbnail|Maleri af Aarhus set fra skovene i syd. 1890. Af Andreas Friz]]
|}
</center>
[[Kategori: Kulturpersoner]]

Aage Garde (1876-1955)

2021-12-13T12:56:37Z

Arkitektur1:

[[Fil:Aage garde.jpg|300px|thumb|right|Aage Garde]]
'''''<big>Aage Garde</big>''''' (født d. 18.3.1876, død d.14.9.1955)

Aage Garde blev født og voksede op i Kerteminde og København som søn af lægen Jacob Garde sammen med sin tvillingebror Axel Garde (senere forfatter). Gift 1. gang med skuespillerinden Kristine Garde, f. Claussen (1865-1911), 2. gang med [[Helga Garde]], f. Hansson (1887-1955). Sammen fik de sønnen Mogens Garde (1917 - 2005), senere journalist og teateranmelder.

Aage Garde startede sin karriere som skuespiller ved Dagmarteatret, hvor han debuterede i 1896. Herefter drog han til Paris og Berlin for studere skuespilkunst. Da han kom tilbage til Danmark arbejdede han som skuespiller på Dagmarteatret, Folketeatret og Casino. Derudover deltog han i adskillige tournéer, både som skuespiller og tournéleder og instruerede på på teatre i København og i provinsen.

Aage Garde spillede første gang i Aarhus på [[Teatret i Kannikegade]] i 1898-99, hvor [[Albert Helsengreen]] var direktør. I 1909-1911 var han ansat som sceneinstruktør og skuespiller ved [[Aarhus Teater]] under [[Jacob Jacobsen]]s direktion.

Det var i denne periode, han i 1910 også debuterede på det hvide lærred hos filmselskabet [[Kosmorama]] i Aarhus. Frem til 1935 medvirkede han i 11 stumfilm og to talefilm.

I 1913 overtog han Jacob Jacobsens stilling som direktør ved Aarhus Teater. Her tilførte han som leder, skuespiller og instruktør scenen et løft i en alvorligere retning, bl.a. gennem det dybe præg, vennen og teaterkollegaen Herman Bang havde haft på hans kunstneriske virke og teatersyn. Efter 10 år stoppede han i 1923 som direktør på Aarhus Teater og overlod posten til [[Erik Henning-Jensen]].

Aage Garde fik herefter stillingen som direktør ved Det Kongelige Teater, en ansættelse der sluttede efter et år pga. organisatoriske omlægninger fra ministeriel side. Han vendte tilbage dertil i 1930, som instruktør, skuespiller og underviser på elevskolen. I 1934 måtte sagde han op pga. sit svigtende syn.

Fra 1937 og frem til sin død i 1955 var han direktør for biografen i Grøndalsteatret i København.

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]] Hæfte XIX Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
*Albert Bayer, Aarhus Theater – Dets tilblivelse og dets arbejde, København 1925. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08046891 Bestil materiale]
*Emanuel Sejr, Aarhus Theater gennem 50 år, Århus 1950. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08093164 Bestil materiale]
*Bernhardt Jensen, Tre aftener i det gamle Aarhuus Theater, Århus 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D40124071 Bestil materiale]
*Bent Frandsen (red.), Aarhus Teater 1900-1975, Århus 1975. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D00998702 Bestil materiale]
*Jørgen Heiner, Elisabeth Aasted, Per Brink Abrahamsen (red.), Det gyldne hus – Aarhus Teater i 100 år, Århus 2000. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D23116685 Bestil materiale]
*Jens Christensen, "En storby i provinsen. Århus 1900-1950", i: Helge Paludan et al., Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 211-290, især s. 285f. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22026801 Bestil materiale]
*Ib Gejl, "Kultur og fritid", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 215-268, især s. 243-251. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
*Bernhardt Jensen: Da Århus var Hollywood (1969)
* [[Aarhus Teaters Arkiv]]

== Eksterne links ==
* Den danske filmdatabase [http://www.danskefilm.dk/index2.html
* Kendtes Gravsteder [http://www.gravsted.dk/person.php?navn=aagegarde]

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Teater, film, radio & tv]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:56.155772|10.210460}}
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.156165 longitude=10.211123>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211123, 56.156165] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

{{#coordinates56.157409|10.207993}}

Jørgen Ditleff Bondesen (1855-1939)

2021-12-13T12:54:46Z

Arkitektur1:

[[Fil:Jørgen ditleff.jpg|300px|thumb|right|Jørgen Ditleff Bondesen]]
Komponist og direktør '''Jørgen Ditleff Bondesen''' (født 7. april 1855 i København), elev fra Metropolitanskolen og studerede musik hos prof. Gebauer.

Fra 1873 i 29 år tilknyttet Musikkonservatoriet i København, først som elev (studerede under Neupert, Tofte, Mathison Hansen, I. P. E. Hartmann og Niels W. Gade), senere som lærer. 1893 lærer i musik for Prinsesse Elisabeth og Prins Alexander af Hessel-Cassel. Flyttede i januar 1902 til Aarhus og oprettede og blev direktør for [[Aarhus Musikkonservatorium]].

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte V. Udgiver: M.A.Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Anton Rosen

2021-12-13T12:53:34Z

Arkitektur1:

[[Fil:Landsudstillingspavillonen Den Gamle By.jpg|thumbnail|Landsudstillingspavillonen Den Gamle By. Fotograf Joachim Rye.]]
Professor og rektor for Kunstakademiet i København '''Anton Sophus Rosen''' (født d. 13. september 1859 i Horsens, død d. 2. juli 1928 i København).
Anton Rosen var desuden arkitekt, der var kraftigt inspireret af jugendstilen. Rosen, der var professor og rektor for Kunstakademiet og arbejdede ligeledes med møbeldesign og dekorationskunst.

I Aarhus forbindes Rosen især med [[Landsudstillingen]] i [[Tangkrogen]] i 1909, hvor [[Landsudstillingspavillonen|pavillonen]], der rummede Politikens trykkeri under udstillingen, senere er blevet genopført i [[Den Gamle By]]. Han er desuden arkitekten bag [[Ole Rømer Observatoriet]] i Højbjerg.

[https://da.wikipedia.org/wiki/Anton_Rosen Læse mere på Wikipedia]

[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2021-12-13T12:52:18Z

Arkitektur1:

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|250px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' (født på Frederiksberg 27. juni 1877, død 30. august 1947 i Bjørnehovede ved Frederiksværk), var søn af overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen. Gift 1909 med lnga Pauline Liggern Hansen (1876-1954)

Axel Høeg-Hansen blev uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkrogen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

===Stadion og Regina-bygningen===

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirken]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget===

I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.

Fra starten af 1930'erne begyndte en tid med store projekter for Axel Høeg-Hansen. Han tegnede hele husrækken på den østlige side af [[Park Allé]] og fik i de følgende år mange opgaver med flere bygninger på især Banegårdspladsen.

[[Aarhus Byråd]] diskuterede i 1937 muligheden for et nyt rådhus på grund af stor tilflytning og udsigten til, at omegnskommunerne ville blive indlemmet. Man udskrev en arkitektkonkurrence og anvendte derfor ikke de planer, som Axel Høeg-Hansen havde udarbejdet i 1919-1920. Denne forbigåelse ramte ham hårdt, og han valgte derfor at forlade Aarhus med stor bitterhed.

=== Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus: ===

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezas Vej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønder Allé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Byråds Forhandlinger.
* Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977.
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]].

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.157421 longitude=10.212761>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.212761, 56.157421] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Hans Peder Christensen (1869-1945)

2021-12-13T12:51:07Z

Arkitektur1:

[[Fil:Hans peder christensen.jpg|300px|thumb|right|Hans Peder Christensen]]
Smed '''Hans Peder Christensen''' - '''H.P. Christensen''' (født 28. februar 1869 i Gredsted sogn, Ribe amt, død 30. maj 1945 i Aarhus), var medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 12. marts 1909 - 31. december 1941. [[Borgmester i Aarhus|Borgmester]] 1. januar 1933 - 31. december 1941 for [[Socialdemokratiet]].

Forældre: smed Hans Christensen og hustru Ane Kristine.
Gift 8. november 1891 i Borup sogn, Randers amt, med Karen Marie Sørensen, født 26. december 1869 i Nørre Borup, Borup sogn, Randers amt, død 27. januar 1956 i Aarhus, datter af husmand Anders Sørensen og hustru Christiane Jensdatter.

__TOC__

Borgmesterembedet i Aarhus blev i perioden fra 1933 til 1941 varetaget af Hans Peder Christensen. Han var, ligesom sin forgænger [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], socialdemokrat og var af mange blot kendt som ”smeden”. At Hans Peder Christensen havde fået dette tilnavn, skyldes sandsynligvis foruden hans baggrund inden for faget, også hans til tider noget ”larmende” optræden.

===Opvækst og uddannelse===
Christensen var født i Jerved nær Ribe som søn af smed Hans Christensen og hustru Anne Kristine. Kort efter hans fødsel valgte hans forældre dog at flytte til Sønderjylland, hvor Hans derfor voksede op. Familien havde gennem mange generationer været landmænd, men Christensens far havde, i stedet for at forsætte familiens beskæftigelse inden for landbruget, valg at uddanne sig til smed. En beslutning, der sandsynligvis også fik betydning i forhold til Christensens senere uddannelse.

===Christensens fader===
Hans far havde skilt sig ud fra de øvrige, både ved at blive smed og ved, kort tid efter sønnens fødsel, at emigrere til det af tyskerne okkuperede Sønderjylland, mens strømmen af emigranter ellers gik den anden vej. Formodentlig var det den højere løn, der trak. I begyndelsen arbejdede han på en vognfabrik i Haderslev men flyttede senere til Slesvig og var flere gange selvstændig. Faderen førte i det hele en noget omflakkende tilværelse men kom til slut til Gram, hvor han drev landsbysmedjen, der hørte under grevskabet Schackenborg. Det er sagt om ham, at han var en dygtig smed, men det kolliderede med, at han, som så mange andre på den tid, var stærkt optaget af ideen om at lave en evighedsmaskine.

Dette forsøg på at trodse fysikkens love tog meget af hans arbejdskraft. Det var vel også grunden til, at hans virksomhed ikke ville gå. Måske har man i hans drømmerier forklaringen på, at sønnen i hele sin færd blev så absolut realitetspræget. Sproget i hjemmet var "platdansk" og Christensens skolegang i skiftende tyske skoler, bidrog til, at hans sprog ikke blev universitetsdansk.

===Afvikling af smedevirksomheden i København===
I begyndelsen af 1880’erne kom han i hvert fald i lære som smed hos sin far. Faderen fik imidlertid kort efter muskelsvind i armene, hvorfor han i 1884 valgte at flytte til København, hvor han kunne supplere sin indtægt med inkassovirksomhed. Da faderen flyttede, flyttede Christensen med. Her kom han i lære i en mindre smedje på Frederiksberg, en forretning han endte med at overtage allerede som 22-årig. Forretningen var dog, allerede inden Christian overtog den, i en dårlig forfatning, hvorfor han var nødt til at lukke ned og søge andet arbejde.

===Ind i arbejderbevægelsen===
I 1898, efter at Christian var blevet gift, flyttede han til Randers, hvor hans kone stammede fra og fik arbejde på H.Th. Bucktrups maskinfabrik. Her blev han tillidsmand og var dermed også tæt involveret i den store lockout, der varede i 19 uger i 1899 og betød store afsavn for de udelukkede. Understøttelsen var 10 kr. pr. uge, og det var ikke meget for en familie med fire børn, han fik endda efterhånden 10. Christensen måtte stange ål og give sig af med andet fiskeri i fjorden for at mætte alle munde.

Lockouten skabte stor usikkerhed i forhold til indkomsten for mange arbejdere, hvilket måske også var medvirkende til, at Christensen efterfølgende søgte arbejde ved [[Centralværkstedet|Statsbanernes Centralværksted]] i Aarhus. Selvom lønnen her var væsentligt lavere, blev det opvejet af, at sikkerheden i jobbet var noget større. Centralværkstedet var desuden en af de helt centrale spillere indenfor den aarhusianske arbejderbevægelse, en sag Christensen også hurtigt blev aktiv deltager i. I kraft af sit engagement varede det heller ikke længe, inden Christensen blev fællestillidsmand samt formand for Centralværkstedets fællesorganisation. At Christensen var dygtig og respekteret blandt sine kolleger undgik da heller ikke Centralværkstedets ledelses opmærksomhed, og de tilbød ham derfor stillingen som værkmester. Christensen valgte imidlertid at takke nej til forfremmelsen med den begrundelse, at han alene ønskede at stå på arbejdernes side.

===Christensens tid som tillidsmand===
Christensen blev hurtigt fællestillidsmand og formand for Centralværkstedets fællesorganisation. Han var det, man med et teknisk udtryk kaldte for storsmed. Også i organisationsarbejdet svang han den store hammer. Som regel med held, fordi han aldrig vovede sig for langt ud. Men meget forskellige var de sager, han måtte tage sig af; engang havde en af de ansatte stjålet værdifulde metaller. Det kunne naturligvis ikke forsvares. Men i den anledning blev der rejst en auditørsag med husundersøgelse hos en mængde af smedene. Hos en af dem — en reel og ærekær mand — fandt man en gammel fil, der var mærket DSB, og han blev indstillet til afskedigelse. Så måtte "Smeden", som Christensen altid blev kaldt, tage fat. Han mødte hos værkstedschef Rasmussen og slog i bordet. Da det ikke hjalp, fortsatte Christensen: ''"Sig mig engang, om De tør påstå, at De aldrig har ladet et privatbrev frankere med statsbanernes frimærker eller har taget konceptpapir med hjem."'' Det hjalp. Rasmussen erkendte, at den gamle fil var for lidt til at afskedige en mand på, og han fik lov til at fortsætte. Hans faglige dygtighed og den respekt, han skaffede sig som tillidsmand, medførte, at ledelsen tilbød ham stillingen som værkmester, men han nægtede at modtage forfremmelsen. Han ville helt og fuldt blive på arbejdernes side

===Det politiske liv===
I 1909 blev Hans Peder Christensen medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] og samtidig hermed også af belysningsudvalget, hvorunder sporvejsdriften i Aarhus hørte. Et politisk område, der skulle vise sig at blive en gennemgående rød tråd for hans senere politiske virke både som byrådsmedlem og som borgmester. Aktiviteterne i forbindelse med byrådsarbejdet, var dog ikke det eneste, der beskæftigede Hans Peder Christensen i forbindelse med hans politiske arbejde.

I 1917 blev han formand for Socialdemokratisk Forening, og da foreningen i 1924 blev delt i tre afdelinger, blev han efterfølgende formand for fællesvirksomheden. Hvervet som gruppeformand og viceborgmester varetog Hans Peder Christensen fra 1919, indtil den tidligere borgmester Jakob Jensen ved årsskiftet 1932-33 trådte tilbage og dermed overlod borgmesterkæden til Hans Peder Christensen. Herudover lod han sig også i flere omgange opstille til folketingsvalg, dog uden held. Han valgte derfor at opgive sin valgkreds for helt og holdent at hellige sig kommunalpolitikken.

===Politiske resultater===
I sin tid som byrådsmedlem, viceborgmester og borgmester, nåede Hans Peder Christensen i høj grad at sætte sit mærke på byen på flere forskellige områder. Af projekter, han var involveret i, kan blandt andre nævnes opførelsen af et nyt og moderne gasværk, overtagelse af [[Aarhus Sporveje]] og store udvidelser af busnettet samt opførelse af en forbrændingsanstalt og en ny og moderne [[Badeanstalten Spanien|badeanstalt]] - i folkemunde kaldet ''Smedens badehus''. Dog vil han nok især blive husket for at have stået bag opførelsen af [[Aarhus Rådhus|byens rådhus]], som stadig i dag sætter et væsentligt præg på det århusianske bybillede og som vel nærmest kan siges at stå som et monument over hans arbejde for byen. Foruden at være optaget af disse projekter var han også særdeles aktiv i en lang række af udvalg, foreninger og bestyrelser, herunder blandt andre bestyrelsen ved [[Aarhus Universitet]], det danske Socialdemokratis hovedbestyrelse og Demokratens kontrolkomité.

===Christensen og elektriciteten i Aarhus===
1. Verdenskrig med dens kulmangel gjorde det hensigtsmæssigt at udnytte Gudenåens kraftreserver, hvorfor man tog fat på at opføre det store vandkraftværk ved Tange, hvor Aarhus blev hovedandelshaver, og hvor Christensen lige til sin død var medlem af bestyrelsen og i nogle år dens formand. Rent forretningsmæssigt blev foretagendet ikke nogen succes, for så vidt som kulprisen snart faldt så meget, at man, efter at have fået moderniseret elektricitetsværket i Aarhus, kunne producere elektricitet til en pris af fire øre pr. kWh, mens man måtte købe fra Gudenåcentralen til en pris af 12 øre. I øvrigt steg elektricitetsforbruget så stærkt, at centralens produktion kun dækkede en meget lille procentdel af de tilsluttede selskabers behov. Men det store i denne centrals oprettelse kom til at ligge i, at den kom til at indlede den koncentration af elektricitetsproduktionen, der senere blev fuldbyrdet.

===Sygdom og død===
[[Fil:Hans Peder Christensen (1869-1945).jpg|150px|thumbnail|Hans Peder Christensen]]
Allerede i tiden op til besættelsen var Christensens helbred begyndt at skrænte. Tit måtte han tage længere hospitalsophold, men selv forstod han ikke, hvor galt det var.

Selv om han ved det planlagte valg i 1941 ønskede at søge genvalg på trods af, at han ikke længere levede op til reglen om, at kandidaterne ikke måtte være over 70 år, var han på grund af sygdom nødsaget til at nedlægge sit mandat. Christensen meddelte i december 1941, at han trak sig fra borgmesterposten og nedlagde sit mandat i byrådet pr. 1. januar 1942. På borgmesterposten blev han efterfulgt af viceborgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]].

Sygdommen havde svækket Christensen gennem længere tid. Han blev ramt af et slagtilfælde dagen før byjubilæet og indvielsen af rådhuset i juni 1941. Christensen havde kæmpet og arbejdet intensivt med planer for og opførelsen af det nye rådhus. Det var med store vanskeligheder, at han kunne rejse sig fra sit sygeleje og deltage i indvielsen af det rådhus, der kom til at stå som et monument over hans arbejde, og siden da fungerede han ikke.

=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
*Udvalget for Bygninger og Inventariesager 1909-13
*Kirkeinspektionen for [[Sct. Pauls Kirke|Skt. Pauls sogn]] 1909-17
*Udvalget for [[Aarhus Belysningsvæsen|Belysningsvæsenet]] 1909-28
*Udvalget for [[Aarhus Vandforsyning|Vandværket]] 1909-33
*Århus amts skoleråd 1910-42
*Lønudvalget 1917-33
*Repræsentantskabet for Århus-Randers elektroniske bane 1917-22
*Bestyrelsen for Arbejdsanvisningskontoret 1917-33
*Svendeprøvekommissionen 1919-25
*Bestyrelsen for [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporveje]] 1921-33
*Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse 1921-42
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1921-42
*Bestyrelsen for [[Mindeparken]] 1925-30
*[[Overepidemikommissionen]] 1925-31
*Bestyrelsen for [[Aarhus Teknisk Skole|Aarhus Teknisk Skole]] 1925-42
*Bestyrelsen for Købstadsmuseum [[Den Gamle By]] 1925-42
*Repræsentantskabet for [[Mindeparken]] 1925-42
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1928-33
*Bestyrelsen for Andelsselskab. GSporveje 1928—42
*Indkvarteringsudvalget 1932-42
*Legatudvalget 1932-42
*[[Kirkegårdsbestyrelsen]] 1932-42
*Bevillingsnævnet 1933-42
*Bestyrelsen for A/S [[Aarhus-Hallen]] 1936-42
*Bestyrelsen for [[Naturhistorisk Museum]] 1937-42
*Bestyrelsen for [[Århus Ridehal]] 1937-42
*Prisudvalget 1940-42
*Velfærdsudvalget 1940-42

==Litteratur og kilder==
*Ib Gejl (red.): Århus. Byens borgere 1165-2000. Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]

[[Kategori: Borgmester & byråd]]
[[Kategori:Politikere]]
[[Kategori:Politik]]
[[Kategori: Historiske personer]]

{{#coordinates:56.148848|10.207292}}
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152935 longitude=10.204262>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.204262, 56.152935] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Ida Marie Wulff (1838-1915)

2021-12-13T12:50:03Z

Arkitektur1:

[[Fil:Ida Marie Wulff.jpg|300px|thumb|right|Ida Marie Wulff]]

'''Ida Marie Wulff''' (født 14. februar 1838 i Stubbekøbing, død 30. oktober 1915 i Aarhus) var datter af købmand Peter Wilhelm Wulff og hustru Elise Kirstine Jacobine Fonnesbech.

Ida Marie Wulff blev gift d. 10. september 1865 i Stubbekøbing med sin fætter købmand og senere konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]].

Ægteparret Wulff flyttede samme år til Aarhus, hvor de boede resten af deres liv.

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Husmødre]]

Ida Marie Wulff (1838-1915)

2021-12-13T12:49:10Z

Arkitektur1:

[[Fil:Ida Marie Wulff.jpg|300px|thumb|right|Ida Marie Wulff]]

'''Ida Marie Wulff''' (født 14. februar 1838 i Stubbekøbing, død 30. oktober 1915 i Aarhus).

Datter af købmand Peter Wilhelm Wulff og hustru Elise Kirstine Jacobine Fonnesbech.

Gift 10. september 1865 i Stubbekøbing med sin fætter købmand og senere konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]].

Ægteparret Wulff flyttede samme år til Aarhus, hvor de boede resten af deres liv.

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Husmødre]]

Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)

2021-12-13T12:48:38Z

Arkitektur1:

[[Fil:Peter Wilhelm Rudolph Wulff.jpg|300px|thumb|right|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]]

'''Peter Wilhelm Rudolph Wulff''' (født 5. juli 1838 i Rønne - død 31. marts 1896 i Aarhus) var købmand, konsul, tillige medlem af [[Aarhus Byråd]] 1893-1896.

Forældre: købmand, garver Theodor Emil Wulff og hustru Cathrine Marie Henriette Berg.
Gift med kusinen [[Ida Marie Wulff]], født 14. februar 1838 i Stubbekøbing, død 30. oktober 1915 i Aarhus - datter af købmand Peter Wilhelm Wulff og hustru Elise Kirstine Jacobine Fonnesbech.

===Virke===
Det stod hurtigt klart, at drengen Rudolph Wulff skulle lære handelsfaget og dermed følge en familietradition. Han havde ingen interesse for en boglig uddannelse, og efter nogle år i latinskolen i Rønne blev han taget ud af denne og sat i handelslære, først i Rønne og senere hos familie i Stubbekøbing. Derefter fulgte en grundig videreuddannelse i udlandet.
I 1865 løste Wulff borgerskab i Aarhus, efter at have været ansat ved Henrik Pontoppidans handelshus i Hamborg og arbejdet i West Hartlepool i England. Her arbejde han først i firmaet Bech & Wulff og i 1870 var han med til at oprette firmaet Adler, Wulff og Meyer. I 1874 blev firmaet omdannet til Jydsk Handels- og Landbrugsbank. Wulff var også med til at stifte Aarhus Palmekærnefabrik - hvad der senere blev til [[Aarhus Oliefabrik]].

===Egen forretning===
I 1876 forlod Wulff bankvirksomheden, og ved energi og dygtighed oparbejdede han i de følgende år sin egen forretning til et betydeligt foretagende. Hans hovedartikler var kul, råjern, skifer og ikke mindst petroleum; på dette område var han en overgang provinsens største importør. Med konkurrerende københavnerfirmaer stiftede han her Det danske Petroleums-Aktieselskab i 1889. En stor del af hans forretningsgrundlag var koncessioner på leverancer af kul til Statsbanerne.

===Foreningsarbejde og andre initiativer===
Wulff var meget aktiv indenfor [[Aarhus Handelsforening]], hvor han i 1889 sammen med [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] blev optaget i bestyrelsen. Wulff var herefter formand for bestyrelsen fra 1893-94. Ligeledes var han en af forgrundsfigurerne ved oprettelsen af Jydsk-engelsk Dampskibsselskab, der bragte en regelmæssig forbindelse i stand mellem Aarhus og engelske kystbyer.

===Politik===
I 1893 blev Wulff medlem af Aarhus Byråd, hvor han sad indtil kort før sin død i 1896. Wulf var ikke specielt aktiv indenfor byrådet. Dette skyldes både manglende tid, men også det faktum at Wulf ikke brød sig om langvarige og frugtløse forhandlinger.

At arbejdet her ikke blev af større omfang, skyldtes især at han ikke kunne afse megen tid uden for forretningen, og at han som den handlingens mand, han var, ikke gerne tog del i de langvarige og ofte resultatløse forhandlinger.

===Wulffs godgørende arbejde===
Han foretrak det private initiativ og løsning af opgaverne på egen hånd. Illustrerende er det, at han på egen bekostning lod opføre badeanstalter både nord og syd for byen. Før sin tidlige død i 1896 blev Wulff kendt og afholdt af mange. Dette skyldtes ikke mindst hans varme medmenneskelige indstilling, som også folk i hans brød nød godt af. Ikke blot nødlidende personer, men også foreninger og institutioner mærkede hans hjælpsomhed og gavmildhed.

Wulff spillede en meget aktiv rolle i oprettelsen af [[Guldbryllupsasylet]] i [[Skt. Pauls Gade]], [[Frederiksbjerg]]. Han var initiativtager og optrådte her som kasserer ved indsamlingen til asylets oprettelse. Da kun halvdelen af de 30.000 kr., som asylet kostede, var kommet ind, lagde han i stilhed resten til.

Peter Wilhelm Rudolph Wulff har lagt navn til [[Rudolph Wulffs Gade]]

===Poster===
Konsul Wulf var medlem af:
*[[Havneudvalget|Havnekommissionen]] fra 1868
*Udvalget efter lov om sygekasser 1893-96
*Oversundhedskommissionen 1894-96
*Udvalget for skovvæsenet 1894-96

==Kilde==
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.146064 longitude=10.200679>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.200679, 56.146064] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)

2021-12-13T12:47:53Z

Arkitektur1:

[[Fil:Peter Wilhelm Rudolph Wulff.jpg|300px|thumb|right|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]]

Købmand, konsul '''Peter Wilhelm Rudolph Wulff''' (født 5. juli 1838 i Rønne - død 31. marts 1896 i Aarhus), medlem af [[Aarhus Byråd]] 1893-1896.

Forældre: købmand, garver Theodor Emil Wulff og hustru Cathrine Marie Henriette Berg.
Gift med kusinen [[Ida Marie Wulff]], født 14. februar 1838 i Stubbekøbing, død 30. oktober 1915 i Aarhus - datter af købmand Peter Wilhelm Wulff og hustru Elise Kirstine Jacobine Fonnesbech.

===Virke===
Det stod hurtigt klart, at drengen Rudolph Wulff skulle lære handelsfaget og dermed følge en familietradition. Han havde ingen interesse for en boglig uddannelse, og efter nogle år i latinskolen i Rønne blev han taget ud af denne og sat i handelslære, først i Rønne og senere hos familie i Stubbekøbing. Derefter fulgte en grundig videreuddannelse i udlandet.
I 1865 løste Wulff borgerskab i Aarhus, efter at have været ansat ved Henrik Pontoppidans handelshus i Hamborg og arbejdet i West Hartlepool i England. Her arbejde han først i firmaet Bech & Wulff og i 1870 var han med til at oprette firmaet Adler, Wulff og Meyer. I 1874 blev firmaet omdannet til Jydsk Handels- og Landbrugsbank. Wulff var også med til at stifte Aarhus Palmekærnefabrik - hvad der senere blev til [[Aarhus Oliefabrik]].

===Egen forretning===
I 1876 forlod Wulff bankvirksomheden, og ved energi og dygtighed oparbejdede han i de følgende år sin egen forretning til et betydeligt foretagende. Hans hovedartikler var kul, råjern, skifer og ikke mindst petroleum; på dette område var han en overgang provinsens største importør. Med konkurrerende københavnerfirmaer stiftede han her Det danske Petroleums-Aktieselskab i 1889. En stor del af hans forretningsgrundlag var koncessioner på leverancer af kul til Statsbanerne.

===Foreningsarbejde og andre initiativer===
Wulff var meget aktiv indenfor [[Aarhus Handelsforening]], hvor han i 1889 sammen med [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] blev optaget i bestyrelsen. Wulff var herefter formand for bestyrelsen fra 1893-94. Ligeledes var han en af forgrundsfigurerne ved oprettelsen af Jydsk-engelsk Dampskibsselskab, der bragte en regelmæssig forbindelse i stand mellem Aarhus og engelske kystbyer.

===Politik===
I 1893 blev Wulff medlem af Aarhus Byråd, hvor han sad indtil kort før sin død i 1896. Wulf var ikke specielt aktiv indenfor byrådet. Dette skyldes både manglende tid, men også det faktum at Wulf ikke brød sig om langvarige og frugtløse forhandlinger.

At arbejdet her ikke blev af større omfang, skyldtes især at han ikke kunne afse megen tid uden for forretningen, og at han som den handlingens mand, han var, ikke gerne tog del i de langvarige og ofte resultatløse forhandlinger.

===Wulffs godgørende arbejde===
Han foretrak det private initiativ og løsning af opgaverne på egen hånd. Illustrerende er det, at han på egen bekostning lod opføre badeanstalter både nord og syd for byen. Før sin tidlige død i 1896 blev Wulff kendt og afholdt af mange. Dette skyldtes ikke mindst hans varme medmenneskelige indstilling, som også folk i hans brød nød godt af. Ikke blot nødlidende personer, men også foreninger og institutioner mærkede hans hjælpsomhed og gavmildhed.

Wulff spillede en meget aktiv rolle i oprettelsen af [[Guldbryllupsasylet]] i [[Skt. Pauls Gade]], [[Frederiksbjerg]]. Han var initiativtager og optrådte her som kasserer ved indsamlingen til asylets oprettelse. Da kun halvdelen af de 30.000 kr., som asylet kostede, var kommet ind, lagde han i stilhed resten til.

Peter Wilhelm Rudolph Wulff har lagt navn til [[Rudolph Wulffs Gade]]

===Poster===
Konsul Wulf var medlem af:
*[[Havneudvalget|Havnekommissionen]] fra 1868
*Udvalget efter lov om sygekasser 1893-96
*Oversundhedskommissionen 1894-96
*Udvalget for skovvæsenet 1894-96

==Kilde==
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.146064 longitude=10.200679>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.200679, 56.146064] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Knud Nielsen (1819-1897)

2021-12-13T12:32:46Z

Arkitektur1:

[[Fil:Knud Nielsen, 1885.jpg|300px|thumb|right|Murermester Knud Nielsen fotograferet omkring 1885.]]
Murermester '''Knud Nielsen''' (født 1. april 1819 i Aarhus, død 10. februar 1897 i Aarhus), medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] senere [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 19. januar 1860 - ca. 31. december 1872.

Forældre: daglejer Niels Lausen og hustru Maren Knudsdatter.
Gift 18. december 1846 med Karen Marie Halling (1820-1904, født 31. august 1820 i Aarhus, død 23. december 1904 i Aarhus, datter af skipper Jens Halling og hustru Karen Basballe.
Far til murermester og byrådsmedlem [[Magnus Nielsen (1859-1918)|Magnus Nielsen]], samt farfar til murermester [[Knud Magnus Nielsen]].

===Karriere===
Nielsen tog den 3. juli 1843 borgerskab som murermester i Aarhus. Efterhånden oparbejdede han en omfattende virksomhed med mange ansatte, og han opførte adskillige ejendomme i Aarhus, i [[Nørregade]], [[Østergade]] og [[Frederiksgade]]. I slutningen af 1840'erne og igen 1861-63 var han oldermand for Aarhus Murelaug, hvor den sidste periode var som lavets sidste oldermand.

===Foreningsarbejde===
Fra stiftelsen af [[Aarhus Håndværkerforening]] i 1862 og til sin død var Nielsen medlem af foreningens bestyrelse og var formand 1880-81. Hans indsats blev påskønnet med udnævnelsen til foreningens æresmedlem i 1888. I 1869 blev han valgt til vurderingsmand og fungerede som sådan endnu i 1896. I 1894 udnævntes han til [[Aarhus Murermesterforening|murermesterforeningens]] første æresmedlem. Ved sin død var han kirkesynsmand og brandsynsmand for Købstadkreditforeningen. Fra ca. 1857 var Nielsen medlem af [[ligningskommissionen]]. I 1859 var han løjtnant i [[Aarhus Brandvæsen|brandkorpset]].

===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
* Bygningskommissionen 1859-93
* Brolægningskommissionen 1860-72
* Svendeprøvekomiteen 1864
* Udvalget for [[Elektricitet i Aarhus|den offentlige belysning]] 1869
* Udvalget for vejvæsenet 1870-72
* [[Århus_kommunes_markvæsen|Markdirektionen]] 1871
* Taksationsmand 1873-96

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Knud Nielsen (1819-1897)

2021-12-13T12:32:13Z

Arkitektur1:

[[Fil:Knud Nielsen (født 1. april 1819 i Aarhus, død 10. februar 1897 i Aarhus), 1885.jpg|300px|thumb|right|Murermester Knud Nielsen fotograferet omkring 1885.]]
Murermester '''Knud Nielsen''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] senere [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 19. januar 1860 - ca. 31. december 1872.

Forældre: daglejer Niels Lausen og hustru Maren Knudsdatter.
Gift 18. december 1846 med Karen Marie Halling (1820-1904, født 31. august 1820 i Aarhus, død 23. december 1904 i Aarhus, datter af skipper Jens Halling og hustru Karen Basballe.
Far til murermester og byrådsmedlem [[Magnus Nielsen (1859-1918)|Magnus Nielsen]], samt farfar til murermester [[Knud Magnus Nielsen]].

===Karriere===
Nielsen tog den 3. juli 1843 borgerskab som murermester i Aarhus. Efterhånden oparbejdede han en omfattende virksomhed med mange ansatte, og han opførte adskillige ejendomme i Aarhus, i [[Nørregade]], [[Østergade]] og [[Frederiksgade]]. I slutningen af 1840'erne og igen 1861-63 var han oldermand for Aarhus Murelaug, hvor den sidste periode var som lavets sidste oldermand.

===Foreningsarbejde===
Fra stiftelsen af [[Aarhus Håndværkerforening]] i 1862 og til sin død var Nielsen medlem af foreningens bestyrelse og var formand 1880-81. Hans indsats blev påskønnet med udnævnelsen til foreningens æresmedlem i 1888. I 1869 blev han valgt til vurderingsmand og fungerede som sådan endnu i 1896. I 1894 udnævntes han til [[Aarhus Murermesterforening|murermesterforeningens]] første æresmedlem. Ved sin død var han kirkesynsmand og brandsynsmand for Købstadkreditforeningen. Fra ca. 1857 var Nielsen medlem af [[ligningskommissionen]]. I 1859 var han løjtnant i [[Aarhus Brandvæsen|brandkorpset]].

===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
* Bygningskommissionen 1859-93
* Brolægningskommissionen 1860-72
* Svendeprøvekomiteen 1864
* Udvalget for [[Elektricitet i Aarhus|den offentlige belysning]] 1869
* Udvalget for vejvæsenet 1870-72
* [[Århus_kommunes_markvæsen|Markdirektionen]] 1871
* Taksationsmand 1873-96

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Laurits Lyngfeldt (1892-1963)

2021-12-13T12:30:43Z

Arkitektur1:

L. Lyngfeldt (født 1892 i Galten), bagermester og oldermand i [[Aarhus Bagerlaug]] fra 1937 og indehaver af bageriet Lyngfeldt i [[Frederiks Allé 47]] i bydelen [[Frederiksbjerg]].

Lyngfeldt, en mand af en særlig støbning, virkede også som bestyrelsesmedlem i Bagerlauget, og af en notits i [[Aarhus Stifttidende]] fra d. 8.9.1955 hedder det:

"Da Lyngfeldt indvalgtes i bestyrelsen, var det hans faste beslutning at springe fra ved først givne øjeblik. Men arbejdet tog ham. Jo mere han kom ind i det, desto klarere blev det for ham, at ingen har lov til at være sig selv nok, der har evne og kraft til mere".

Lyngfeldt fungerede også i løbet af sit virke som næstformand i repræsentantskabet for [[Aarhus Haandværkerforening]], medlem af forreningsudvalget og næstformand i akts Bagernes rugbrødsfabrik.

== Kilder ==

* Preben Rasmussens Samling, Frederiks Allé 37 - 57, Aarhus Stiftstidende 8.9. 1955

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.150242 longitude=10.199365>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199365, 56.150242] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Anton Frederik Olesen (1875-1955)

2021-12-13T12:28:48Z

Arkitektur1:

'''A.F. Olesen''', maskinfabrikant (født i 1875 og død i 1955)

Olesen havde forretning på [[Skovvejen 9]] i Aarhus, hvor han i 1909 åbnede en maskinfabrik. Den producerede mejerimaskiner - blandt andet til langtidspasteurisering samt aftapningsapparater, skylleapparater, specielle pumper mm.

i 1913 fik han patent på et kasein-tørreanlæg, som også blev produceret i Aarhus, og som vandt indpas både hjemme og i udlandet. Firmaet påtog sig også montering af komplette mejerianlæg og havde landets største mejerier som kunder.

==Henvisning==
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 9

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Katharinus Thuesen Damgaard-Jensen (1883-1955)

2021-12-13T12:27:07Z

Arkitektur1:

Arkitekt, '''Katarinus Tuesen Damgaard Jensen''', senere kendt som ''Catharinus Thuesen Damgaard-Jensen'' og ''K.T. Damgaard-Jensen'' (født 25. juli 1883 i Hindborg sogn Vejle<ref>Kirkebog Hindborg sogn 1883</ref>), død 18. juli 1955) i Århus<ref>Kirkebog Århus Vor Frue sogn, 1955</ref>.

Søn af skolelærer Hans Oluf Thøgersen Jensen og hustru Cathrine Damgaard.
Gift med Olga Alma Christine Petersen.

Damgaard-Jensen, der oprindelig var uddannet som arkitekt, kom til Aarhus 1909 i forbindelse med [[Landsudstillingen]]. Senere blev han betroet medarbejder hos arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen]].

I 1917 begyndte han af helbredsgrunde sin egen virksomhed ''Damgaard-Jensens Anstalt for Lyskopi og Zinktryk'', men fortsatte i en periode samtidig som medhjælper hos Høeg-Hansen.

Damgaard-Jensen begyndte i en kælder i [[Møllegade]], og flyttede i 1920 til [[Marstrandsgade]] 7. I 1939 købte han ejendommen [[Rosenkrantzgade]] 1, som han byggede om og indrettede med sin fabrikation for øje. Hovedvirksomhed var at reproducere tekniske tegninger.

Fra 1953 blev virksomheden ''K.T. Damgaard-Jensen & Søn'' ejet i fællesskab med sønnen Vagn Oluf Damgaard-Jensen.

I 1916 stod han for en ombygning af [[Silkeborgvej]] 247.

== Kilder ==

* http://www.sejrssedler.dk/oas_lookup?id=000017643
* Thyge Kleemann: Arkitekter i Aarhus

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre‏‎]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152141 longitude=10.206895>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.206895, 56.152141] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)

2021-12-13T12:26:03Z

Arkitektur1:

[[Fil:Caspar Peter Rothe Ingerslev.jpg|200px|thumbnail|C.P.R. Ingerslev]]
'''Caspar Peter Rothe Ingerslev'''. Godsejer, prokurator (født 2. august 1800 i Århus, død 20. september 1864 i Århus, begravet fra Marselisborg på Viby kirkegård)

Caspar Peter Rothe Ingerslev er søn af rådmand Hans Peter Ingerslev og Severine Elisabeth Rothe. Blev i 1828 gift med Marie Meulengracht (1800-1857); de fik fire børn blandt andre [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Hans Peter Ingerslev]].

C.P.R. Ingerslev var politiker, prokurator, justitsråd og kancelliråd. Efter sin juridiske eksamen i 1818 blev han godsforvalter på [[Lyngbygård]]. I 1830 blev han godsejer til Ruggaard ved Ebeltoft. I 1832 købte han sammen med svogeren Harald Rothe [[Marselisborg Gods]]. I 1835 overtog han selv godset og havde det til sin død.

Ingerslev var gennem årene aktiv i flere forskellige sammengænge: medstifter af Brandforsikringen Jylland, kassekontrollør ved Bankkontoret i Aarhus, medlem af [[Aarhus Amtsråd]] 1842-1864, formand for Viby-Tiset Sogneforstanderskab 1848-1864, formand i repræsentantskabet for Nørrejyske Kreditforening.

Endvidere var han stænderdeputeret i Viborg, medlem af Folketinget 1853-1854, medlem af Landstinget 1862-1864 og Rigsrådets Landsting 1864.

====Nekrolog====
Ved Ingerslevs død skrev Aarhuus Stiftstidende denne nekrolog:<ref>Stiftstidende 20. september 1864 - Lundskov.dk Det gamle Aarhus</ref>
:"Vor By og Egn har lidt et smerteligt Tab ved den altfor tidlige Bortgang af en Mand, som var velanseet og skattet i en viid Kreds: Justitsraad, Ridder af Dannebrog, Ingerslev til Marselisborg, som efter et ulykkeligt Fald med Hesten paa en Ridetur for en halv Snes Dage siden fik et blodgangstilfælde, der endte hans Liv i Gaar Eftermiddag. [...] Ingerslev udmærkede sig ved en rastløs, ufortrøden Virkelyst, som ogsaa strakte sig til det offentlige Liv, og da hans practiske Blik og store forretningsdygtighed var almindelig erkjendt, saa har han i sit Liv været mere end nogen anden i vor Kreds hædret og bebyrdet med offentlige Hverv. [...] Som Politiker hørte han til de Mænd, som ikke uden Betænkelighed og Modstræben havde seet paa den Udvikling i demokratisk Retning, som vort constituelle Liv siden 1848 tog; men ligesom han erkjendte at dog i det Hele taget det fulgte System havde arbeidet godt, saaledes var han navnlig i de senere Aar moderat i sine Anskuelser om de Forandringer, som burde tilstræbes. I den ydre Politik hylde han det saakaldte Heelstatssystem, som ogsaa her med Maadehold i sin Optræden."

Nogle dage senere kunne avisen dog meddele:
:" Den tidligere Meddelelse om, at Døden skulde skyldes et ulykkeligt Fald med Hesten er efter Lægernes Udsagn næppe rigtigt."

====Mindesten====
På [[Mindestensvejen]] i [[Skåde Skov]] blev der i 1866 af bønderne på Marselisborg Gods rejst en stor granitsten for Ingerslev hvorpå der står:
:''Denne Sten er Aar 1866 reist for Casper Peter Rothe Ingerslev til Minde om hans utrættelige Virksomhed i det Offentliges Tieneste''.
• Se mindestenens beliggenhed [[Marselisborgskovene|på kortet.]]

==Litteratur og kilder==
* C.F. Bricka: ''Dansk Biografisk leksikon''. 1887-1905

==Noter==

[[Kategori:Politikere]]
[[Kategori: Adel & godsejere]]

Anton Frandsen Rasmussen (1872-1941)

2021-12-13T12:18:41Z

Arkitektur1:

Guldsmed '''A. F. Rasmussen''', født cirka 1872, død 1941)

Rasmussen havde været i lære hos guldsmed [[Carl Juul]] på [[Skt. Clemens Torv]]. I 1903 etablerede han sig som guldsmed og juveler med [[A. F. Rasmussen & Sønner|butik]] i [[Ankerhus]].

Rasmussen var meget respekteret inden for faget, og var gennem flere år bestyrelses medlem i Jydsk Guldsmedeforening.

Rasmussens sønner, [[Børge Rasmussen]] og [[Viggo R. Rasmussen]], deltog i virksomhedens drift og overtog den ved hans død i 1941.

== Henvisninger==
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2013/4-kvartal/Preben-Rasmussens-Samling.aspx?sc_lang=da| Preben Rasmussens samling]*[ http://www.sejrssedler.dk/| Sejrs Sedler]

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Kristian Møller (1879-1946)

2021-12-13T12:17:20Z

Arkitektur1:

[[Fil:Kristian møller .jpg|300px|thumb|right|Kristian Møller]]
Bygningsinspektør '''Kristian Møller''' (født d. 20. januar 1879 i Ingerslev, Thiset sogn).

Murersvend 1897, konstruktør fra [[Aarhus Tekniske Skole]] 1898 og ansat som assistent hos bygningsinspektøren i Aarhus i 1902 og udnævnt til bygningsinspektør i 1913. Gjorde tjeneste som brandmester ved [[Aarhus Brandvæsen]] 1903-14. Medlem af brandkommissionen.

Far til brandchef [[Harald Møller]].

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: [[Michele Alessio Caprani| M.A. Caprani]]´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Kristian Møller (1879-1946)

2021-12-13T12:16:53Z

Arkitektur1:

[[Fil:Kristian møller .jpg|300px|thumb|right|Kristian Møller]]
Bygningsinspektør '''Kristian Møller''' (født d. 20. januar 1879 i Ingerslev, Thiset sogn).

Murersvend 1897. Konstruktør fra [[Aarhus Tekniske Skole]] 1898. Ansat som assistent hos bygningsinspektøren i Aarhus i 1902 og udnævnt til bygningsinspektør i 1913. Gjorde tjeneste som brandmester ved [[Aarhus Brandvæsen]] 1903-14. Medlem af brandkommissionen.

Far til brandchef [[Harald Møller]].

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: [[Michele Alessio Caprani| M.A. Caprani]]´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Lars Christian Larsen (1872-1954)

2021-12-13T12:15:54Z

Arkitektur1:

[[L.C. Larsen]], murermester, bosat i [[Hedemannsgade]] 8, [[Frederiksbjerg]] og har tegnet matriklen [[Ewaldsgade]] 14.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
== Kilder ==

Frederiksbjerg Vest Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1981

Christian Frederik Ostervald Guldmann

2021-12-13T12:10:42Z

Arkitektur1:

Christian Frederik Ostervald Guldmann, ingeniør (født 17. april 1885 i Aarhus)
Christian var gift med Giseta, født Thierry den 31. marts 1898 i Valparaiso, hvor Guldmann havde bopæl.

== Uddannelse og frimurer ==

Christian Frederik Ostervald Guldmann blev uddannet Cand. polyt. fra Læreranstalten i København i 1911 og blev optaget i [[Frimurerlogen Sct. Clemens]] den 6. oktober 1913.

== Kilder ==

* Zethmer Møller, St. Joh. Logen "Sanct Clemens" Aarhus 1871-1921

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Ud- & indvandring]]

Carl Vilhelm Puck (1882-1954)

2021-12-13T12:08:20Z

Arkitektur1:

[[Fil:Carl vilhelm puck.jpg|300px|thumb|right|Carl Vilhelm Puck]]

Arkitekt '''Carl Vilhelm Puck''' (født 27. Juni 1882 i Horsens, død 18. december 1954 i Aarhus), udlært i murerfaget 1900. Afgangsbevis fra [[Aarhus Tekniske Skole]] 1901. Optaget på det kgl. kunstakademis skole 1902.

Arbejdet for københavnske arkitekter i otte år. Studierejse til Tyskland.

Begyndt virksomhed som arkitekt i Aarhus 1909.

Forestået opførelsen af Spare- og Lånekassens ejendom på [[Store Torv]] samt kvarteret ved [[Steinmannsgade]], [[Læssøesgade]] og [[Gerlachsgade]] for [[Aarhus Kommune]] foruden mange private villaer og beboelseshuse.

=== Bygninger i Aarhus ===
* [[Hedemannsgade]] 20, (1913)
* Karreen [[Gerlachsgade]], [[Trepkasgade]], [[Max Mullers Gade]], og [[Læssøesgade]] på [[Frederiksbjerg]] (1917-19)
* [[Teglværksgården]] (1917-1927)
* Den villa der blev til [[Risskov Kirke]]
* [[Filtenborgs Stiftelse]] på [[Birketinget]] 2 (1924)

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXIII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.140398 longitude=10.199383>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199383, 56.140398] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Carl Vilhelm Puck (1882-1954)

2021-12-13T12:03:47Z

Arkitektur1:

[[Fil:Carl vilhelm puck.jpg|300px|thumb|right|Carl Vilhelm Puck]]

Arkitekt '''Carl Vilhelm Puck''' (født 27. Juni 1882 i Horsens, død 18. december 1954 i Aarhus)

Udlært i murerfaget 1900. Afgangsbevis fra [[Aarhus Tekniske Skole]] 1901. Optaget på det kgl. kunstakademis skole 1902.

Arbejdet for københavnske arkitekter i otte år. Studierejse til Tyskland.

Begyndt virksomhed som arkitekt i Aarhus 1909.

Forestået opførelsen af Spare- og Lånekassens ejendom på [[Store Torv]] samt kvarteret ved [[Steinmannsgade]], [[Læssøesgade]] og [[Gerlachsgade]] for [[Aarhus Kommune]] foruden mange private villaer og beboelseshuse.

=== Bygninger i Aarhus ===
* [[Hedemannsgade]] 20, (1913)
* Karreen [[Gerlachsgade]], [[Trepkasgade]], [[Max Mullers Gade]], og [[Læssøesgade]] på [[Frederiksbjerg]] (1917-19)
* [[Teglværksgården]] (1917-1927)
* Den villa der blev til [[Risskov Kirke]]
* [[Filtenborgs Stiftelse]] på [[Birketinget]] 2 (1924)

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXIII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.140398 longitude=10.199383>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199383, 56.140398] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)

2021-12-13T12:02:49Z

Arkitektur1:

[[Fil:Carl Lange.jpg|250px|thumb|right|Carl Lange]]
Arkitekt og murermester '''Carl Christan Eduard Lange''' (født 5. december 1828 i København, død 21. maj 1900 i Aarhus), medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 6. januar 1873 - 31. december 1878.

Forældre: snedkermester, instrumentmager, musiker Christian Suhr Lange og hustru Anne Sophie Torp.
Gift 13. juni 1859 i København med Josephine Conradine Andersen, født 24. februar 1841 i København, død 19. juli 1911 i København, datter af vægter Christian Andersen og hustru Jacobine Christine Elmenhorst.

===Karriere===
Da Carl Lange havde sluttet sin skolegang, kom han i urmagerlære. Arbejdet interesserede ham imidlertid ikke synderligt, og det lykkedes ham at blive optaget på akademiet. Efter at have tilendebragt nogle lærerige år her var han i begyndelsen af 1860'erne at finde som konduktør hos arkitekt [[F. Meldahl]] ved opførelsen af [[Frijsenborg]].

Da Lange slog sig ned i Aarhus i 1869, lod han følgende to annoncer indrykke i [[Århus Stiftstidende]]:

: ''"Architect C. Lange er flyttet fra Frijsenborg til Rosensgade 911 her i Byen og anbefaler sig med Udførelsen og Tegninger til samt Ledelsen af alt Bygnings. & Decorationsarbeide."''

: ''"Undert. anbefaler sig med Udførelsen af Decorationsarbejder med Mamorpuds (Stuemarmor) samt Glitpuds (Stucco lustro). Da sidstnævnte Sort kun tildeels er bekjendt her i Landet tjener til behagelig Underretning, at denne Art Væggepuds er overordentlig fast, Farverne ægte, da disse ere frescoagtigt indbrændte i den vaade Kalk og Polituren blank og haard, saa at Væggefladerne i fornødent Fald kunne afvaskes med Svampe.... C. Lange Aarhuus, Rosensgade 911"''

===Langes bygninger===
Af hans arbejder i perioden hos Meldahl kan nævnes hovedgården Frisendal og avlsbygninger på Søbygård. I 1869 slog han sig ned i Aarhus, og som arkitekt og tømrermester vandt han sig hurtigt et navn. Han blev således sat til at udføre arbejder i slutningen af 1870'erne. Hans arbejdsfelt strakte sig også til andre jyske byer, ligesom han foretog ombygninger af adskillige landsbykirker.

=== Bygninger i Aarhus ===
* [[Vester Allé Kaserne]]
* [[Infanterikasernen]]
* [[Garnisonssygehuset]] i Thyrasgade - nuværende [[Skt. Nicolaus Gade]]
* '[[Børnely]]' i [[Asylgade]]
* [[Hotel Skandinavien]]
* [[Frederiks Allés Skole|Sdr. Pigeskole]] i [[Frederiks Allé]]
* [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningens bygning]]
* [[Wormhus]] ved [[Skt. Clemens Bro]]
* [[Mejlgade]] 21-23
* [[Volden]] 11
* [[Havnegade 11]] Hus for kammeråd [[J. V. Esmann]]
* Militærhospital i [[Valdemarsgade]] 18
* Enkeboliger i [[Graven]] 21
* [[Centralhotellet]] i [[Ryesgade]] 34
* Lille Rosenborg, [[Strandvejen]] 12
* [[Ryesgade]] 4
* [[Frederiksgade]] 75-77
* Ryesgade 9
* [Fredensgade]] 38
* [[Børnely]] i [[Hans Hardvig Seedorfs Stræde]] 12
* [[Vestergade]] 15
* Handels og Kontoristforeningens bygning i [[Klostergade]] 36
* [[Aarhus Håndværkerforening]] i [[Paradisgade]] 5

===Langes andre poster===
Langes kvalitetsarbejder gav ham stor anseelse inden for håndværkerstanden, og i en årrække var han medlem af [[Aarhus Haandværkerforening|Håndværkerforeningens]] bestyrelse. I 1871 var han medstifter af [[Frimurerlogen_Sct._Clemens|Frimurerlogen i Aarhus]]. Han havde sæde i byrådet 1873-78, men arbejdet her nåede aldrig at blive særlig omfattende. Kun på ganske få områder drog man nytte af hans faglige indsigt.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Brolægningsudvalget 1873-78
*Udvalget for [[Elektricitet i Aarhus|den offentlige belysning]] 1873-78

== Kilde ==
* Ole Degn og Vagn Dybdahl, ''Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968'', Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
* Århus Stiftstidende 11.01.1869, 16.01.1869
* [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?cursor=E-ABAOsB8gEJc3RhcnREYXRl-gELCIDA_u7W8Iv6_wHsAYICKGoJc35vcGVuYXdzchsLEgxTZWFyY2hSZWNvcmQiCTAwMDA1MzgyMAyIAgAU&people=Lange Søgning i SejrsSedler.dk på Lange]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.157855 longitude=10.209673>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.209673, 56.157855] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Olaf Rye

2021-12-13T12:01:37Z

Arkitektur1:

'''Olaf Rye''' (født 1791 i Norge, død 1849 i Fredericia), generalmajor.

Rye var født og opvokset i Norge, hvor han også indledte sin militærer uddannelse. I 1814 rejste Rye til Danmark, hvor han blev ansat i den danske hær.

Rye gjorde sig specielt bemærket under Treårskrigen, 1849-1852. Han havde til opgave at lede det danske tilbagetog op gennem Jylland, fra Slesvig til Helgenæs og senere Fyn og Fredericia. Under tilbagetrækningen ledede han tropperne under [[Rytterfægtningen ved Aarhus 31. maj 1849]].

Rye blev dræbt under et udfald fra Fredericia. Hans hest blev skudt og han døde også selv.

=== Olaf Rye og Aarhus ===
[[Ryesgade]] i Aarhus midtby er opkaldt efter Olaf Rye. Der er flere gader i Aarhus, der er opkaldt efter krighelte fra Treårskrigen, blandt andet [[de Mezas Vej]] og [[Schleppegrellsgade]].

== Henvisninger ==
* [http://forsvaret.dk/HO/VUT%20AFD/VUT_GN/pages/vut_gn_rye.aspx| Om Oluf Rye på Forsvarets hjemmeside]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Olaf_Rye| Om Olaf Rye på Wikipedia]
[[Kategori: Militærpersonale]]
[[Kategori:Personer]]

Aage Peter Rahleff

2021-12-13T11:59:42Z

Arkitektur1:

[[Fil:Aage peter rahlff.jpg|300px|thumb|right|Aage Peter Rahleff]]
Overlæge, Dr. med. Aage Peter Rahleff (født i København 27. August 1868).
Student fra [[Metropolitanskolen]] 1886, med. embedseksamen 1893. Dr. med. 1898.
Praktiserende læge i Aarhus 1899. Kommunelæge 1899-1905.
Overlæge ved den medicinske afdeling på [[Sct. Josephs Hospital]] i Aarhus 1907 ved
[[Aarhus Kommunehospital]]s medicinske afdeling fra 1913.
Privatdocent i internet medicin fra 1910.

[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori: Læger & medicinsk personale]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XIV Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.166207 longitude=10.208817>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.208817, 56.166207] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Albrecht Christian von Rummelhoff

2021-12-13T11:57:13Z

Arkitektur1:

Major '''Albrecht Christian von Rummelhoff''' (født 31. Oktober 1732, død 28. August 1805)

[[A.C. Rummelhoff]] var født ind i en den nordtyske adelige militærslægt Rummelhoff.
Sønnesøn af major Heinrich Johan von Rummelhoff (1645–1721) og søn af major Joachim Fredrik von Rummelhoff (1695–1758).

Tjente som kaptajn, først i Fredericia og fra 1786 i Aarhus.

Ved Rummelhoffs afskedigelse omkring 1800 modtog den tidligere kaptajn 300 Rd i årlig pension. Ved sin død fem år senere omtales Rummelhoff som major og ikke kaptajn.

I samtidige folketællinger skrives Rummelhoffs navn uden det adeligt klingende von, men i et advertisement i [[Aarhus Stiftstidende]] i 1. april 1809 omtaler Rummelhoffs enke både sig selv og sin afdøde mand med et von – altså major v. Rummelhoff.

4. august 1784 viet med [[Eleonora Christine Charlotte Seydevitz]] (f. 14.01.1850 – d. 26.12.1817), der selv nedstammede fra en dansk-tysk adelig militærfamilie.

I 1787 boede familien ved [[Immervad]], men i folketællingen fra 1801 er familien bosat i en firelængede gård ved [[Møllestien]], hvor ejendommene [[Møllestien 41-53]] ligger i dag. Flere af disse ejendomme er rester og ombygninger af Rummelhoffs gård.

Efter Rummelhoffs død afholdt enken flere gange auktioner, hvor hun solgte ud af boet i Møllestien. Her blev solgt alt lige fra kåber, senge- og gangklæder til møbler, som slagbænk og klædeskab.

* Søn Friedrick Hans Joachim Rummelhoff (f. 1785)
* Søn Carl August Wilhelm Christian Rummelhoff (f. ca. 1786)
* Søn Johan Christoffer Heinrich Rummelhoff (f. ca. 1790) blev by- og herredsfoged i Nykøbing.

==Kilder==
* Århus Stiftstidende 28.08.1805, 25.09.1805, 15.04.1807, 11.03.1809
* www.Sejrssedler.dk

===Eksterne links===
* [http://sejrssedler.appspot.com/search_listing?people=Rummelhoff Søgning på www.sejrssedler.dk]
* [http://www.genealogi.no/mediawiki/index.php/Rummelhoff_(slekt) Læs mere om Rummelhoff-slægten på Norsk Slektshistorisk Forenings Wiki]

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Militærpersonale]]
[[Kategori:1660-1814]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.156723 longitude=10.202771>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.202771, 56.156723] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Aage Svend Isager

2021-12-13T11:56:19Z

Arkitektur1:

Aage Svend Isager (født i Nyborg 1894), præst i [[Hasle Kirke]]

Aage Svend Isager blev student fra Odense Katedralskole i 1912 og siden kandidat i teologi i 1920.
Dernæst virkede han i perioden 1921-28 som præst på henholdsvis Læsø og i Todbjerg-Mejlby.

I 1921 giftede Isager sig med dansk-amerikaneren Marie Louise Meyer, der var opvokset i Berlin, hvor faderen var direktør.
Marie Louise Meyers bedstefar var selv kirkelig engageret og var dels superintendent (biskop] og hofpræst i Thüringen og havde ledsaget den tyske kejser Wilhelm på en rejse til Jerusalem i 1898.

== Kilder ==

* Hasle Sogns Historie - Fra landsby til Århus-forstad

[[Kategori:Gejstlige]]
[[Kategori: Ud- & indvandring]]

Aage Fredslund Andersen (1904-1976)

2021-12-13T11:54:34Z

Arkitektur1:

Maler og fotograf '''Aage Fredslund Andersen''' (født 1904, død 1976).

Elev på Folmer Bonnéns Malerskole i 1927.

Fredslund Andersen arbejdede som korrespondent og pressefotograf ved [[Aarhus Amtstidende]] og [[Demokraten]].

Fredslund Andersen debuterede i 1937 på Kunstnernes Efterårsudstilling i København. Han arbejdede i sine billeder med myter og drømme i en fortolkning af hverdagens fænomener. Hans værker findes i dag blandt andet på [[ARoS Kunstmuseum]].

Som fotograf specialiserede Fredslund Andersen sig især i at tage hverdagsbilleder. Hans billeder er dermed med til at give et unikt indblik i almindelige aarhusianeres hverdagsliv. En stor del af hans billeder findes i dag på [[Rigsarkivets afdeling i Aarhus]]. Dele af samlingen er blevt digitaliseret af [[Aarhus Stadsarkiv]].

[[Fil:B775100 CD0077 040643.jpg|300px|thumb|right|Udstilling af Aage Fredslund Andersens billeder på [[Aarhus Rådhus]] i 1964]].

=== Privatliv ===
Fredslund Andersen blev gift med Anne Margrete Dietz Olsen i 1934.
Fredslund Andersens søn, Anders Fredslund Andersen gik i sin fars fodspor og blev maler og fotograf.

=== Henvisninger ===
* [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Danmark_1910-55/Aage_Fredslund_Andersen| Om Fredslund Andersen på Den Store Danske Encyklopædi]
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=49&wsektion=alle| Om Fredslund Andersen på Kunstindeks Danmark].
* [http://www.sa.dk/content/dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=&b=&c=fredslund+Andersen&d=1&e=2014&f=&g=&h=&ngid=1973587&ngnid=1973589&heid=&henid=&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=| Aage Fredslund Andersens arkiv på Statens Arkiver]'

== Se også ==
[[Fotografer i Aarhus]]

[[Kategori: Journalister & fotografer]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]

Vilhelm Carl Puck (1844-1926)

2021-12-13T11:47:27Z

Arkitektur1:

[[Fil:Vilhelm_Carl_Puck.jpg|thumb|right|350px|Vilhelm Carl Puck ca.1860. Fotograf: J.E.Bøgh. Den Gamle Bys billedarkiv]]
'''Vilhelm Carl Puck''' (født 7. februar 1844 i København – død 8. august 1926 i Aarhus), arkitekt.

Vilhelm Carl Puck var søn af murermester Peter Puck og Frederikke Sivertsen. Efter at have været murersvend hos faderen i Horsens i tre år blev Puck elev hos N.S. Nebelong. Han var elev på Kunstakademiet i København fra oktober 1861 til 1864. Her gennemgik han 1. og 2. bygningsklasse, ornamentklassen og arkitekturklassen.

Puck blev hentet til Århus af kongelig bygningsinspektør hos [[Vilhelm Theodor Walther|V.Th. Walther]] for at restaurere [[Vor Frue Kirke]]. Efterfølgende slog han sig i 1865 ned som en af de første selvstændige arkitekter i Aarhus og var samtidig konduktør hos [[Vilhelm Theodor Walther|V.Th. Walther]]. Han modtog støtte fra Den Reiersenske Fond 1870-71, der gik til en længere udlandsrejse. Tidligere havde Puck været i Norge 1864 samt Tyskland, Frankrig og Italien 1866, 1868.

Vilhelm Carl Puck, der havde til huse i [[Klostergade]], er især kendt for [[Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus]], og blev i initiativtageren [[Lars Bjørnbak]]s indvielsestale rost for sin "Duelighed, Samvittighedsfuldhed og Medgørlighed" og som afgørende for, at værket blev fuldført.

Han døde ugift og er begravet i Aarhus, men et andet familiemedlem med samme navn - [[Carl Vilhelm Puck]], blev også arkitekt i Aarhus.

===Værker i Aarhus===
* [[Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus|Den folkelige Forsamlingsbygning]] i [[Østergade]] 12 (1875)
* Villa, [[Thunøgade]] 2 A, (1875) (1876), i dag nedrevet
* Villa, [[Thunøgade]] 31
* Villa, [[Nørre Allé]] 34 (tilskrevet), 1887/88
* Villa, [[Nørre Allé]], 10, midten af 1870'erne, i dag nedrevet
* Villa, [[Nørre Allé]] 42, opført til sig selv for 11.500 kr. og 3.000 kr. for grunden, 1876
* [[Valdemarsgades Skole]] (1879, fra 1961, [[Brobjergskole]])
* Kapel på [[Nordre Kirkegård]] (1879, ombygning og udvidelse)
* [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]s pavillon på [[Ferdinandspladsen]]

===Kilder og litteratur===
Østergaard, N.P.: Rejsningen af Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus ved 75 Aars Jubilæet 18.okt. 1950, Aarhus Amtstidendes Bogtrykkeri, 1950
Aagaard, Michelle Vang og Louise Thorndahl Christensen: "Østergades Hotel" i Antikken i Århus red.Vinnie Nørskov, Århus 2006 s.74-83

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Carl Adolph Rothe Bech (1879-1928)

2021-12-13T11:45:40Z

Arkitektur1:

[[Fil:Carl adolph r bech.jpg|300px|thumb|right|Carl Adolph Rothe Bech]] (født 16. august 1879 i Engelsholm, Nørup Sogn, Vejle Amt, død 26. juni 1928 i Clarens-Montreux, Schweiz).
Ingeniør (M. I. F.), senere generalkonsul '''Carl Adolph Rothe Bech''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. april 1917 - 31. marts 1921 for [[Højre]].

Forældre: kammerherre, hofjægermester Carl Adolph Rothe Bech og hustru Josepha del Garmen Prom.
Gift 15. oktober 1907 med Cornelia Elisabeth Sølner, født 19. maj 1882 i Zutphen, Holland, datter af J. P. Sølner og hustru Elisabeth Marie Wilhelmina Menne.

===De tidlige år===
Rothe Bech blev, efter at have taget studentereksamen i 1898, cand.phil. i 1899 og tog derefter 1. del af polyteknisk eksamen 1902. I 1906 blev han ansat som ingeniør ved Christiani & Nielsens Jyllands-afdeling i Århus, hvis leder han var fra 1911 til 1921.

===Rothe Bechs indflydelse på Aarhus===
Rothe Bech har forestået en del brobygningsarbejder samt opførelsen af en række industrielle nybygninger bl.a. [[Århus Oliefabrik]], [[Havnefabrikken]], Ilt- og Brintfabriken, flere boltværker, forskellige større Funderingsarbejder samt jernbetonkonstruktioner i en række nybygninger. Han har sammen med andre ingeniørprojekter været tilknyttet det meget store fabriksanlæg "Erith Oil Works" Erith nær London. I 1916 fremsatte han et forslag om at ombygge "[[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus Personbanegård]] som løftet station med dertil hørende Expropriation og Ombygning af Banegårdskvarteret; i overensstemmelse med dette forslag vil den nye Banegård blive bygget.".

===Medlem af eller repræseneret i...===
*Medlem af [[Aarhus Idrætspark|Aarhus Stadions]] bestyrelse 1918-21
*Jysk naturvidenskabeligt selskabs bestyrelse fra 1920
*Landvæsenskommissær 1920-21 og formand for Dansk Samvirke i Hollandsk Indien 1922-23.

Af helbredshensyn søgte Rothe Bech en af de i 1921 nyoprettede gesandtposter i udlandet og blev samme år dansk generalkonsul i Hollandsk Indien, hvor han var, til stillingen igen blev nedlagt i 1924. Han bosatte sig derefter i Schweiz.

Rothe Bech var medlem af byrådet fra 1. april 1917 til 31. marts 1921. Han bidrog her med udarbejdelsen af planer til den store regulering af banegårdskvarteret, under hvilket arbejde hans betydelige evner som forhandler var til stor nytte. Hans bedrifter gjorde ham til Ridder af Dannebrog og gav ham Nederlandske Orden af Oranien-Nassau, Kommandør.

==Kilder==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.148542 longitude=10.203658>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.203658, 56.148542] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>