AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Skt. Johannes Kirke

2016-03-16T11:50:23Z

Annesofie: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Skt. Johannes Kirke (Ukendt) 1906.jpg|400px|thumb|left|Skt. Johannes Kirke 1906.]]
Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Århus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899, da Århus havde 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop Clausen det timeligt at nedsætte en kirkekomite til sagens løsning. Århus Kommune stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomite tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Komiteen, med [[Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard|borgmester Vestergaard]] i spidsen, fandt det således afgørende på baggrund af byens fortsatte vækst'',"...at Udviklingen af det aandelige Livs forskellige Sider nogenlunde holder Skridt med den materielle Udvikling''", hvorfor man med tilfredshed noterede stor privat interesse i foretagendet med 100.000 kr. som resultat. Staten støttede med 30.000 kr., og hertil føjede der sig en række gaver i form af inventar.

Det var Klg. bygningsinspektør [[Hack Kampmann|H. Kampmann]], der sammen med arkitekt Waldemar Schmidt påtog sig opgaven med at udforme den nye kirke. Bygningen var under opførelse i perioden 1902 - 1905, og blev indviet den 19. februar 1905. Bygningen er i sin arkitektur traditionelt udformet. Der er således tale om en korskirke med et kobberdækket tårn i vest, der er opført i røde mursten med moderate nyromantiske stilformer. I overensstemmelse med de bagvedliggende intentioner opførtes altså en kirke i klassisk stil og med funktionelle hensyn. Med 700 siddepladser blev der tillige tale om en ganske stor kirke, der med tårnets kobberdækkede spir og placering højt over havets overflade kunne ses viden om.

I 1960 byggedes koret i kirken om, så kirken tilførtes et dåbsventeværelse og et præsteværelse. Det skete efter tegninger af arkitekt Aage Nielsen. Og i 1971 opførtes sognets kirkelige hus Johannesgården ved siden af præsteboligen. Kirken kom med tiden til at indeholde en række bemærkelsesvædige genstande; ikke mindst kunne den i bronzedrevne døbefont udført af kobbersnedkermester A. Wilson, der havde haft et godt øje til døbefonten i Milanos domkirke, siges at vække opsigt. Alterbilledet malet af maleren Knud Larsen havde nadveren som motiv, og i 1975 hængtes på kirkens sydvæg et stort krucifix i egtræ fremstillet af billedhuggeren Aage Bruun Jespersen. Kirkens seneste udsmykning så dagens lys i 2005; her var det fire glasmosaikker i vinduerne ved kirkens sydside udført af kunstneren [http://da.wikipedia.org/wiki/Arne_Haugen_S%C3%B8rensen Arne Haugen Sørensen], der blev indviet.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Hundrede år ung, Festskrift for Skt. Johannes Kirke. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A25680987 Bestil materiale]
*Architekten - meddelelser fra akademisk architektforening.
*A. herholdt og J.O. Madsen, Kirken på bakken, i: Jul i Aarhus 1960. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A03279898 Bestil materiale]
*Indsamlingsliste for bidrag til Opførelsen af en ny kirke for den nordre De

[[Kategori:Kirker]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Religion]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Guldsmedgade 27

2016-03-16T11:48:27Z

Annesofie: /* Henvisninger */

[[Guldsmedgade]] 27 ligger i Aarhus midtby. På grunden ligger huset, som ses ud til gaden, og et baghus. De to huse kaldes henholdsvis A og B i adressen.

Baghuset er fra 1880 og havde engang et forhus, der var lige så gammelt. Historien om, hvad der har ligget på Guldsmedgade 27, kan opdeles i før og efter i 1945. Det hus, der plejede at være forhus på Guldsmedgade 27, blev totalt ødelagt af schalburgtageangrebet, og det var først i 1955, at man begyndte på opførelsen af en ny bygning.

=== Guldsmedgade 27 før schalburgtageangrebet ===
[[Fil:B775100 CD0096 050670.jpg|250px|thumb|right|[[Daniel Nielsen]]s butik i Guldsmedgade 27. Cirka 1900]]
For og baghuset på Guldsmedgade 27 blev opført i 1880. Husene har rummet mange forskellige forretninger. Fra 1895-1900 holdt [[Daniel Nielsen]] til i bygningen. Daniel Nielsen var sadelmager og tapetserer med speciale i at polstre møbler.

I 1902 købte [[Julius Albert Jørgensen]] bygningen med støtte fra Nordisk Kaffekompagni, Guldsmedgade 27. I huset åbnede han [[Albert Julius Jørgensens kiksekagefabrik]]. Sortimentet i forretningen blev med tiden udvidede til te, chokolade og kaffe. I 1914 startede Jørgensen industriel kageproduktion og anskaffede sig en kiksekagemaskine og en kulfyret kikseovn til det. Jørgensen solgte butikken i 1917 og holdt sig helt til at fremstille kager og sukkervare. I 1919 solgte Jørgensen ejendommen til skotøjsfabrikant Clausen fra Randers.

I 1919 flyttede Købmand [[E. O. Stotch]] ind i huset.

[[Birthinada Dynesen]] overtog i 1926 en forretning i huset. Her rykkede hun ind med sin hattebutik "Søstrene Dynesens Eftfl."

[[Rolands Skiltefabrik]] holdt i 1941 til i bygningen.

Natten til den 22. februar 1945 blev store dele af Guldsmedgade ødelagt i forbindelse med et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]]. Angrebet var koblet samme med en række bombeangreb i [[Nørregade]], [[Ryesgade]], [[Frederiksgade]] og [[Aarhus Teater]]. Formålet med angrebet var gennem en terroraktion at skabe frygt i befolkningen. Angrebet menes at være udført af [[Petergruppen]], som blev anført af [[Henning Brøndum]] og [[Kai Henning Bothilsen Nielsen]].

Forhuset på Guldsmedgade 27 blev så skadet af bomberne, at det efterfølgende måtte rives ned. Grunden stod tom i mange år derefter. Baghuset var der dog ikke sket noget med, og det er derfor fra 1880.

=== Guldsmedgade 27 efter schalburgtageangrebet ===
Fra 1945-1955 stod kun baghuset tilbage på grunden i Guldsmedgade 27. Forhuset var fjernet efter bombeangrebet. I 1955 begyndte opførelsen af en ny bygning på grunden. Byggeriet blev udført i jernbeton af blandt andet tømremester [[Poul Christensen]] og gas- og varmemester [[B. V. Jensen]].

Da den nye bygning stod færdig, flyttede [[Anton Nielsen]] med sin forretning ind i butikslokalerne. Anton Nielsen solgte motorcykler, knallerter og cykler. Han var igennem mange år en af de førende inden for dette område i Aarhus.

En anden butik i den nye bygning rummede Aarhus' første selvbetjeningsvaskeri.

=== Henvisninger ===
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da| Preben Rasmussens Samling]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Marselisborg Slot

2016-03-16T11:46:17Z

Annesofie: /* Kilde */

'''Marselisborg Slot''' ligger på [[Kongevejen]] 100 i Århus, i den nordlige del af [[Marselisborgskov]] ved [[Mindeparken]].
[[Fil:Marselisborg Slot, 1905, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Marselisborg Slot i 1905]]
=== Indsamling og opførelse af Marselisborg Slot ===
Marselisborg Slot er givet som en folkegave til det senere kongepar, kong Christian 10 og dronning Alexandrine ved deres bryllup i 1898. Der blev samlet ind blandt private og firmaer. Indsamlingen til gaven begyndte i 1897. I 1898 stillede [[Aarhus Kommune]] 10 tønder land til rådighed til byggeriet. Jorden havde tidligere tilhørt [[Marselis slægten]] og senere [[Hans Peter Ingerslev]], som solgte det til kommunen. Marselisborg Slot er tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]], med input af Christian den 10. Det blev bygget mellem 1899 og 1902.
[[Fil:Marselisborg under opførelse, 1901, ukendt fotograf.jpg|200px|thumb|left|Marselisborg Slot under opførelse i 1901]]
Slottet blev givet til kronprinsparret fuldt møbleret. Indretningen var også skitseret af Hack Kampmann. Det var dog et samarbejde mellem flere forskellige parter, der bestemte den endelige indretning. I de forskellige værelser findes byvåben fra flere jyske byer. Byerne havde fået tildelt et rum, hvor deres byvåben skulle findes, og de skulle hjælpe med indretningen.

=== Ejere af Marselisborg Slot ===
Marselisborg Slot stod færdigt i 1902 og blev foræret til kronprinsparret. Christian 10. og Alexandrine brugte slottet meget. I 1912 blev slottet gjort til residensslot nr. 2 efter parrets slot i København. Marselisborg Slot blev givet på de vilkår, at det kun kan tilhøre den til enhver tid 'regerende konge'. Det er derfor kun regenter, der kan eje Marselisborg Slot.
Da dronning Alexandrine døde i 1952, overtog Frederik 9. slottet. I 1967 gav Frederik 9. brugsretten til slottet til sin datter, den senere dronning Margrethe, som fik det moderniseret. Dronning Margrethe arvede slottet efter sin far, og bruger det ofte, blandt andet i sommerperioden, omkring jul og ved andre lejligheder.

=== Parkanlæg ===
Slotsparken blev anlagt af havearkitekten [[L. Christian Diedrichsen]] i samarbejde med prinsesse Alexandrine. Den har dog gennemgået store forandringer siden anlæggelsen.

Kort tid efter at have fået slottet overdraget foreslog Christian 10, at de 30 tønder land foran slottet mod bugten ikke skulle bebygges for at bibeholde havudsigten fra slottet. I 1902 godkendte [[Aarhus Byråd]] forslaget og forpagtede jorden for 10 år. Det er denne grund, der senere blev til [[Mindeparken]].

Christian 10. købte også jord til at udvide slotparken og haveområdet bagved. Mellem 1913-1917 købte han 23 tønder land.

I 1974 blev slotsparken åbnet for offentligheden, når slottet ikke er i brug. I samme forbindelse overtog Aarhus Kommune vedligeholdelsen af parken.

Slotsparken er gennem tiden blev udvidet mange gange. Parken inkluderer en rosenhave og urtehave samt en række skulpturer.

== Kilde ==
* Preben Rasmussens samling
* Århus Årbog fra 1986
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Marselisborg_Slot Om Marselisborg Slot på Wikipedia]
* [http://kongehuset.dk/Slotte-og-Kongeskibet/marselisborg-slot/marselisborg-slot Om Marselisborg Slot på Kongehuset]

[[Kategori: Slotte & herregårde]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Guldager og Sønner

2016-03-16T11:44:05Z

Annesofie: /* Henvisninger */

'''Guldager & Sønner''', symaskine forhandler beliggende på [[Ryesgade]] 31.

=== De første år hos PFAFF ===
Guldager & Sønners historie strækker sig tilbage til 1938, hvor [[Niels Arne Guldager]] startede som symaskine-agent hos PFAFF symaskiner i Randers. Niels Guldagers job var at tage fra hus til hus og forsøge at sælge symaskiner. Efter et stykke tid blev Niels Guldager udnævnt til inspektør i Hobro. Inspektøren job gik ud på at cykle rundt til dem der havde købt en symaskine og indsamlede afdragene på maskinerne. Betalingen af symaskinerne foregik på enten ugentlig eller månedlig afbetaling. PFAFF var et tysk firma og under [[Anden verdenskrig i Aarhus|anden verdenskrig]] var der fører kunder der ønskede at købe tyske maskiner. Niels Guldager mistede derfor sit job.

=== Guldager under anden verdenskrig ===
Efter at have mistet jobbet hos PFAFF begyndte Niels Guldager at indrykke annoncer i dagblade, hvor han skrev at han søgte brugte symaskiner og ville betale kontant for dem. På den måde fik Niels Guldager købt mange maskiner som han satte i stand og solgte gennem annoncer.

=== Guldager kommer til Aarhus ===
Efter krigen blev Niels Guldager igen som inspektør hos PFAFF. Denne gang i Aarhus. Jobbet havde dog ændret sig da der var mangel på nye maskiner. I stedet måtte Niels Guldager fortsætte som under krigen med indkøb af gamle maskiner. Niels Guldager opkøbte symaskiner i København og solgte dem i Aarhus.

=== Guldager egen butik ===
Efter at have arbejdet hos PFAFF i Aarhus i nogle år, besluttede Niels Guldager at starte sin egen forretning. Dette gjorde han i 1954. Han fik lokaler i [[Nørregade]] 33, hvor han fik en arkitekt til at indrette sin symaskineforretning. Niels Guldagers søn, [[Knud Erik Guldager]] kom ind i familiefirmaet i 1957 efter at være blevet udlært i handel og kontorarbejde. Få år efter i 1959 kom en anden søn, [[Bent Guldager]] også ind i firmaet.

I 1971 købte firmaet en forretning i [[Ryesgade 35]]. Brødrene fik en forretning hver og Niels Guldager skiftede mellem dem. [[Finn Guldager]] som var barnebarn til Niels Guldager blev i 1975 ansat i butikken som bydreng.

Bent Guldager døde i 1977 og Niels Guldager trak sig derefter fra firmaet, 70 år gammel. Knud Erik Guldager overtog derefter forretningerne. I 1980 blev Nørregade saneret og butikken blev derfor solgt. Fire år efter, i 1984, rykkede firmaet lokaler til [[Ryesgade 31]], hvor de stadig ligger. Firmaet havde da 17 ansatte.

I 1988 åbnede Guldager & Sønner en ny butik på [[Bruunsgade]] 51. Butikken blev købt o drevet af Finn Guldager. Han drev butikken med tre ansatte frem til 2000. Finn Guldager blev direktør i firmaet i 1995, hvor Knud Erik Guldager trak sig tilbage. Han blev pensioneret i 2008.

Butikken i Bruunsgade blev solgt i 2000, da [[Føtex]] ønskede at udvide deres butik. Herefter drev Finn Guldager butikken i Ryesgade. Hvilket han stadig gør i 2014.

== Henvisninger ==
* [http://www.guldager-symaskiner.dk/index.php?route=information/information&information_id=7| Guldager & Sønners historie på deres hjemmeside]
* [http://issuu.com/guldager/docs/mit_liv_i| Knud Erik Guldager: ”Mit Liv som jeg husker det. Min fars erindringer, som han fortalte dem.” E-bog]
[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2016-03-16T11:42:56Z

Annesofie: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|300px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel''' Johannes '''Høeg-Hansen''', født i København d. 27. juni 1877.

Uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Medlem af Akademisk Arkitektforening. Konduktør for det kongelige octroi. Brandassurance Compagnies bygning og for [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i Aarhus 1909]].

Foretog studierejser i Italien, Spanien, Frankrig, Schweitz, Tyskland, Norge og Sverige.

Selvstændig virksomhed i Aarhus fra 1909.

I Aarhus står Høeg-Hansen bag bygningerne:

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezasvej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønderallé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Marselisborg Gods

2016-03-16T11:41:59Z

Annesofie: /* Henvisninger */

[[Fil:Marselisborg gods 1896.jpg|thumb|350px|right|Marselisborg Gods set fra haven. 1896]]

'''Marselisborg Gods''' eller '''Marselisborg Herregård''' var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag. Dens oprindelige navn var '''Havreballegaard'''. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet.

=== Lensgården Havreballegård ===
Havreballegård var lensgård, dvs. kongens eje, og i 1544 blev den gjort til ladegård (avlsgård) for [[Aarhusgård]], der lå nord for Domkirken.

Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der – men det er muligt at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636.

[[Fil:Marselisborg gods kort 1800tal.jpg|thumb|350px|right|Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]] er aftegnet ligger i dag [[Marselisborg Hospital]] i dag.]]

Efter enevælden blev indført i 1660, blev lensvæsenet lagt om, og Havreballegård kom i privat eje. Den første ejer var nederlænderen Gabriel Marselis, hvis familie havde lånt kongen store summer til Danmarks krige. Som afbetaling af gælden overdrog Frederik III gårde med tilhørende jorder i Danmark til Marselis.

=== Baroniet Marselisborg ===
Marselis flyttede ikke selv til Danmark, men hans sønner overtog senere gårdene – Constantin Marselis overtog Havreballegård, men boede selv på Stadsgård ([[Constantinsborg]]). Da han blev dansk baron i 1684, fik Havreballegård navnet Marselisborg.

Constantin Marselis døde barnløs, og Marselisborg var herefter på skiftende hænder. Heller ikke mange af de nye ejere boede selv på gården; bygningerne blev ikke betragtet som standsmæssige nok.

* Læs mere om [[Marselis slægten]]

=== Fra privat til kommunal ===
[[Frederiksbjerg]] med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med godsejer og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev]] om køb af [[Marselisborg Gods]], der havde jorden og skovene syd for nutidens [[Ingerslevs Boulevard]] med skel til Frederiksbjerg. Det lykkedes, og ved et held underskrev Ingerslev den 18. april 1896 aftalen omfattende størstedelen af godset med forkøbsret på resten, hvorefter han døde to dage efter. Heldigvis stod kommunen ved hele aftalen og købte efterfølgende resten incl. skovene.

Kommunen drev i nogle år Marselisborg videre som landbrug. Imidlertid hærgedes gården af flere brande, og kommunen virkede ikke ked af at opsige landbruget i 1910, og udstykke jorden. 1911 blev hovedbygningen revet ned.

==Se også==
* [[Marselisborg Slot]]

==Litteratur og kilder==
* Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
* Byens Historie 3, redaktion Ib Geil, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44. Bestil materiale

==Henvisninger==
* Artikel om Marselisborg Gods i [http://illustrerettidende.dk/iti_pub/cv/main/HaefteSide.xsql?nnoc=iti_pub&p_AargangNr=37&p_HaefteNr=31&p_SideNr=475 Illustreret Tidende 1896]

[[Kategori:Slotte & herregårde]]
[[Kategori:Land- & skovbrug]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Marselisborg Gods

2016-03-16T11:40:45Z

Annesofie: /* Henvisninger */

Rudolf Steiner-skolerne

2016-03-16T11:38:19Z

Annesofie: /* Litteratur og kilder */

Det hele startede i 1919 i Stuttgart, hvor der i tilknytning til Waldorf-Astoria-fabrikkerne blev oprettet en skole i overensstemmelse med de tanker, den østrigske filosof og grundlægger af antroposofien, Rudold Steiner (1861-1925), havde gjort sig i henseende til skole og undervisning. Rundt om i den vestlige verden åbnede i de følgende årtier mange tilsvarende Rudolf Steiner-skoler, og i begyndelsen af 1950-erne var København med og fem år senere Århus. Efter en spæd start på Ungdomsskolen Skovvang i 1955 fandt den officielle indvielse sted 21. august 1956. Med 23 elever i anden klasse og 18 helt nye i første var skolen flyttet ind i herskabsvillaen på [[Strandvejen]], hvor nr. 102 senere fulgtes af numrene 100, 98 og 96, ligesom en ny eurytmi-, drama- og gymnastiksal kunne tages i brug i september 1961.

Det var to antroposofiske arbejdsgrupper i Århus, som stod bag oprettelsen af den nye Steiner-skole, og i første omgang omfattede et undervisningsforløb ni eller ti år. I 1969 åbnedes der for de egentlige overskoleår i tilslutning til underskolen, og den 12-årige enhedsskole var dermed en realitet. Siden kom også børnehave, børnehaveklasse, specialskole for udviklingshæmmede børn og fritidsordning til.

Skolens lærerkollegium arbejder ud fra Rudolf Steiner-pædagogikken, og ''"målet med undervisningen er at styrke alle sider af barnet: At udvikle en levende og kreativ tanke, et afbalanceret væsen og en sikkerhed og styrke til at handle selvstændigt og i samarbejde med andre."''

Eurytmi er et bevægelsesfag, som tilgodeses gennem hele skoleforløbet, og fremmedsprogsundervisningen indledes i første klasse. I tolvte skoleår udfører hver enkelt elev i fritiden som selvstændigt studiearbejde årsopgaven, som består af en praktisk og en teoretisk del.Skolen giver ikke karakterer, og der afholdes ikke prøver og eksamener, men undervejs i skoleforløbet og i forbindelse med skoleafslutningen udstedes der vidnesbyrd.

Skolen på Strandvejen var den første Rudolf Steiner-skole i Århus. Senere, i begyndelsen af 1980'erne, kom Rudolf Steiner-skolen på adressen [[Skejbyvej]] 1 i Vejlby-Risskov til, og på de indre linier blev det derefter naturligt at tale om henholdsvis Sydskolen og Nordskolen. På samme måde som det gennem nogle år, fra 1985 til 1995, var naturligt at tale om Vestskolen som det praktiske og mundrette navn på Rudolf Steiner-skolen på [[Holmstrupgårdsvej]] 32 i [[Brabrand]]. Begge de nye skoler havde indledt deres tilværelse på Strandvejen, Nordskolen i 1976, Vestskolen i 1981. Et stort skole- og kulturhusprojekt i Vejlby-Risskov viste sig at være for ambitiøst og blev opgivet i 1978. I stedet for C.F. Møllers Tegnestue blev det arkitekterne Leif Hansen og Klaus Barfod, som kom til at forestå opførelsen af den nye skole. I Brabrand var det som følge af manglende tilslutning nødvendigt at lukke Vestskolen i 1995.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Rudolf Steiner Skolen, Århus (flere årgange) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A92151646 Bestil materiale]
*Rudolf Steiner-Skolen i Århus. Jubilæumsskrift. 1996. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21187089 Bestil materiale]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Sønder Allé

2016-03-16T11:34:39Z

Annesofie: /* Forretninger på Sønder Allé */

'''Sønder Allé''' går fra [[Rådhuspladsen]] til krydset ved [[Spanien]] og [[Dynkarken]].
[[Fil:Sønder Alle, 1905, ukendt fotograf .jpg|300px|thumb|right|Sønder Allé i 1905]]
Sønder Allé var oprindelig en del af [[Vejen bag om byen]], som var en spadsersti langs byens hegn. Sønder Allé fungerede som en slags promenade sti for byens beboere, der kunne komme ud af byens indelukkede gader. Langs stien blev der i 1820 plantet træer af borgmester [[Hans Alstrup Fleischer]] og [[Julius Høegh-Guldberg]]. Det er efter denne allé af træer Sønder Allé har fået sit navn. Stien vedblev med at være spadsersti igennem mange år. Det var først i 1850’erne udstykningen af jorden begyndte.

=== [[Søndergade]] ===
Den første bebyggelse der begyndte ved Sønder Allé var i 1854 da købmand [[Henrik Schandorff]] udstykkede en del af sin grund, til det der blev [[Søndergade]]. Schandorff ville lave vejene, men dem der købte grunde skulle selv bygge. En af de første der købte en grund af Schandorff var [[Søren Frich]], som skulle bruge en stor grund til sin [[Frichs fabrikken|maskinfabrik]]. Med tiden blev der mere byggeri på Søndergade.

=== Bebyggelse på Sønder Allé ===
Den første bebyggelse på Sønder Allé begyndte kort efter 1851. Før dette var Sønder Allé meget sparsomt bebygget, der lå dog enkelte huse. Et eksempel på dette kan være købmand [[Hans Jensen Buchtrup]]s [[Købmandsgården (Den Gamle By)|købmandsgård]] fra 1723 som lå på hjørnet af Sønder Alle og [[Frederiksgade]]. Den kan i dag ses i [[Den Gamle By]] I 1851 blev den told som havde været på at få vare ind og i byen. Det var på grund af tolden, accisen, at det nødvendigt med plankeværk og byporte. Efter 1851 blev byportene og plankeværket rundt om byen revet ned. Det gjorde det muligt for udvidelse af byen til steder som tidligere ikke havde været bebygget, herunder Sønder Allé.

[[Fil:Sønder Kirkegård, 1920, Hammerschmidt foto.jpg|200px|thumb|right|Sønder Kirkegård mod Sønder Alle i 1920]]

=== [[Rådhuspladsen]] ===
En markant bygning ved er [[Aarhus Rådhus]] som stod færdigt i 1941. Rådhuset ligger ikke, men [[Rådhuspladsen]]. Før Rådhuset blev bygget hed vejen Sønder Allé. Grunden hvor råd-huset blev bygget var tidligere domineret af [[Søndre Kirkegård]] som lå på pladsen[[Fil:Park alle under anlæggelse mod sønder alle, 1921, E. A. Ebbesen.jpg|200px|thumb|left|Park Alle under anlæggelse. Set mod Sønder Alle i 1921]]Kirkegården blev dog lukket og i stedet byggede man rådhuset på pladsen. På Rådhuspladsen rejste sig efterhånden store bygninger hele vejen rundt. Byggeriet på [[Park Allé]] og [[Banegårdspladsen]] blev opført i 1926-1929. Baggrunden for byggeriet var en arkitektkonkurrence som blev afholdt i 1920 og vundet af stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]].

=== Forretninger på Sønder Allé ===
Der har gennem tiden været mange forskellige forretninger på Sønder Allé. Specielt da Søn-dergade blev en del af byens [[Strøget|strøg]] kom der mange forretninger til Sønder Alle. Et eksempel kan være [[Raadhuus Kafeen]] som er et af Aarhus ældste spisesteder. Det ligger på hjørnet af Sønder Allé og [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]], og blev oprettet i 1924 under navnet Park Alleens Vinstue.

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Gellerup Kirke

2016-03-16T11:31:38Z

Annesofie: /* Litteratur og kilder */

I 1970 begyndte menighedsrådet i Brabrand at påtænke en udskilning af sognet og opførelsen af en ny kirke i tæt sammenhæng med opførelsen af den storstilede [[Gellerup|Gelleruppark]]. Man tilknyttede arkitekten Knud Blach Petersen, hvis arkitektoniske overvejelser var de dominerende i den nye Gelleruppark, og den 24. april 1975 kunne man afholde grundstensnedlæggelse. Allerede den 6. juni 1976 var den nye kirke klar til indvielse.

I mellemtiden havde menigheden benyttet sig af en midlertidig kirke i Gellerupcenteret. Kirkens arkitektoniske sammenhæng med Gellerupplanen afspejledes tydeligt i dens anonyme, kvadratiske form. Kirken blev placeret ud til et torv med et spejlbassin i midten kranset af to lange bygninger, som udgør planens kulturcenter. Forbindelsen til den omkringliggende boligbebyggelse blev sikret via et net af gangstier. Kirken rejser sig ud til torvet som en kube i røde sten og skrabfuger; hver side omgivet af fire betonstøtter bærende det gennembrudte tag, hvori vinduerne er anbragt. Bagved rejser sig det karakteristiske klokketårn. Via vinduerne strømmer lyset i rigelige mængder ind, fortsætter lodret ned gennem spærene langs med de røde vægge til oplysning af kirkerummet, der som udgangspunkt var fattigt på egentlig udsmykning. Det enkle alter anbragtes midtfor, og til højre for dette etableredes et tilsvarende enkelt trækors, der fremstod som et modstykke til det ellers imponeredne orgel. Fra våbenhuset træder man ind i kirkerummet under en vældig balkon, der tjener til at forøge siddepladserne i kirken betragteligt.

I tilknytning til selve kirken byggede man tillige en lav bygning holdt i samme form indeholdende to konfirmandstuer. I 1986 fandt en udvidelse sted på 500 kvadratmeter indeholdende undervisningslokaler og menighedsrum. Arkitekt Stig Bredstrup fra tegnestuen Bredstrup, Højrup og Ladegaard stod bag. I 2003 kunne kirken føje ny udsmykning til kirerummet. Kunstneren Arne Haugen Sørensen stod bag en ny og markant alterudsmykning udført i keramik med en højde på 2,5 meter og en vægt på ca. 2 ton. Korsfæstelsen, Uddrivelsen af Paradis og Opstandelsen er motiverne i udsmykningen, der kostede menigheden 700.000 kr. Også kirken har oplevet de spændinger, der i en årrække har præget lokalområdet. Hærværk og indbrud har således i en periode udgjort et tilbagevendende irritationsmoment. Man har dog til stadighed arbejdet på at skabe forståelse og dialog med det omgivende samfund. Bevidstheden om at være en mindretalskirke i et lokalområde præget af beboere med en muslimsk baggrund har tillige betydet stor opbakning fra den ellers lille menighed, hvorfor menighedslivet og missionen er præget af ganske stor aktivitet.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Gellerupkirke 25 års jubilæumsskrift. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A24677362 Bestil materiale]
*Erik Clemmesen, Kirken fulgte med udflytningen, i: Meddelelser fra Århus Stift 1977 årg. 15. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06757812 Bestil materiale]
*Århus Stiftstidende 11.4.2003.
*Århus Stiftstidende 3.6.2001.
*Århus Stiftstidende 24.8.1986.
*Århus Stiftstidende 15.1.1972.

[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Religion]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Clemensborg

2016-03-16T11:30:43Z

Annesofie: /* Henvisninger */

[[Fil:Clemensborg 2.jpg|300px|thumb|right|Clemensborg i 1901]]

'''Clemensborg''' ligger på [[Skt. Clemens Torv]] 10 med udgange mod [[Aarhus Å]], [[Åboulevarden]], [[Fiskergade]] og [[Skt. Clemens Bro]]. Huset har været kendt under flere navne: ''Clemenshus'', ''Clemensborg'', ''Skt. Clemensborg'' og ''Telefonhuset'' på grund af, at [[Jysk Telefon]] i mange år holdt til i bygningen.

=== Bygningens opførsel og første lejere ===
Ejendommen blev opført mellem 1899-1900 af murermester [[N. P. Knudsen]] efter tegninger af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen]].
[[Fil:Clemensborg efter branden i 1911.jpg|300px|thumb|left|Clemensborg efter branden i 1911. Ukendt fotograf.]]
Da bygningen stod færdig, fik Jysk Telefon-Aktieselskab sæde i huset. Selskabet var i begyndelse lejere i bygningen, men købte i 1911 ejendommen for 282.000 kr. Bygningen blev solgt af tømrermester [[P. Christian Petersen]], murermester N. P. Knudsen og enkefru Arp. Overtagelsen skete den 13. juni 1911.

=== Brand i bygningen ===
Den 29. juni 1911 brændte dele af bygningen ned. Branden var blevet opdaget kl. 1.30 om natten, og [[Aarhus Brandvæsen|brandvæsnet]] blev straks tilkaldt. Ilden havde kraftigt fat i bygningen, hvilket medførte, at man tilkaldte [[3. Dragonregiment|dragonerne]] til at hjælpe med redningsarbejdet. På toppen af bygningen var placeret et meget stort telefonstativ. Dette styrtede ned gennem alle bygningens etager, og blandt andre [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|brandinspektør Springborg]] og underbrandinspektør Bøstrup kom alvorligt til skade.

Kort efter branden begyndte genopførelsen af de brændte dele.

Den 17. maj 1966 var den gal igen. Der var brand i Clemensborg i Jysk Telefons afdeling. Branden blev forholdsvis hurtigt slukket, men skaderne forløb sig alligevel til omkring 150.000 kr.

=== Jysk Telefon flytter ud, og Aarhus Kommune flytter ind ===
Jysk Telefon flyttede ud af bygningen i 1981. Der var ikke plads til at følge med tidens teknologiske udvikling i bygningen på Skt. Clemens Torv. Firmaet flyttede derfor til nye lokaler i Slet. Herefter blev bygningen overtaget af [[Aarhus Kommune]], som indrettede bygningen til at rumme Social og sundhedsforvaltning.

I 1990 satte Aarhus Kommune bygningen til salg.

=== Total ombygning af Clemensborg ===
I 2001 begyndte en totalrenovering af Clemensborg. Det eneste, der står tilbage af den oprindelige bygning er facaden. Renoveringen blev tegnet af [[Schmidt, Hammer og Lassen]]. Bygningen blev lavet om til et butikscenter med butikker i flere plan. Centralt i renoveringen var en rulletrappe med et åbent rum omkring som gik igennem alle etager af bygningen. Den nyrenoverede bygning stod færdig i 2002.

I 2010 blev bygningen igen renoveret. Dette medførte blandt andet en fjernelse af den centrale rulletrappe og den tidligere opdeling mellem butikkerne.

== Henvisninger ==
*Preben Rasmussens Samling
*[http://www.byggecentrum.dk/bygnet-nyhederne/nyhed/article/byggeriet-af-clemensborg-i-aarhus-begynder-i-dag/ Angående renovering i 2002 – Byggecentrum]
*[http://jyllands-posten.dk/aarhus/erhverv/ECE4473679/nyt-clemensborg-abner-til-sommer/ Artikel angående renoveringen i 2010 - Jyllandsposten]

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Den videnskabelige Realskole

2016-03-16T11:29:55Z

Annesofie: /* Litteratur og kilder */

Industrialismens fremmarch og det hermed sammenhørende øgede internationale handelssamkvem betød, at der også i Danmark var flere og flere, som over for den enevældige konge stillede krav om en højere skole ved siden af latinskolerne. "Hvor skal jeg sætte min søn i skole, når han ikke skal studere", spurgte skibsklarereren i Helsingør, Knud Henning Gad, i en pjece, han udgav i 1833. Det var en ny gruppe af borgere i landets driftigste byer, der gav lyd fra sig. De frakendte ikke den gamle lærde skole en fortsat eksistensberettigelse, men der var behov for noget nyt og anderledes, som kunne bibringe kommende generationer kundskaber, der var fornødne til at honorere nye tiders udfordringer. Det var en højere undervisning i realfagene, der efterlystes, og allerede skoleloven fra 1814 havde i princippet åbnet mulighed for oprettelse af borgerlige realskoler. Det blev imidlertid ikke til ret meget, hverken i Århus eller andetsteds i landet. De rådgivende stænderforsamlinger tog udfordringen op, og efter nogle år besluttede Den kgl. direktion for universitetet og de lærde skoler, at en statslig realskole skulle placeres i Århus og fungere parallelt, men alligevel i en form for konkurrence med den ældgamle, ligeledes statslige latinskole.

Den videnskabelige realskole i Århus indledte sin virksomhed 5. november 1839 for, lad det være sagt straks, at lukke definitivt i 1853. Samfundsudviklingen fortsatte i en retning, som nok skulle kunne understøtte forsøget med en videnskabelig realskole, men omstændighederne i og omkring den nye skole i Århus betød, at den aldrig rigtig fik fodfæste.
Realskolens rektor, K.C. Nielsen, kom fra Det von Westenske Institut i Københanvn, og hans højre hånd, teologen Clemens Funch, havde, indtil ansættelsen i Århus i 1839, været lærer ved Landkadetakademiet i hovedstaden. Funch blev snart en højt værdsat århusianer, rektor Nielsen var og blev en fremmed fugl i "garnisonsbyen". Først måtte den nye skole tage til takke med husly i tobaksspinder Siegumfeldts gård i [[Vestergade]], men ved nytårstide 1842 kunne helt nye og til formålet opførte bygninger i [[Dynkarken]] ved [[Mindeport]] tages i brug. I fundamentet for det hele, bekendtgørelsen af maj 1839, stod at læse, at der skulle undervises i følgende fag: religion, matematik, naturhistorie og naturlære, geografi med astronomi, historie foruden sprogene dansk, tysk, fransk og engelsk. Om muligt kunne fagrækken udvides med geometrisk tegnelære og frihåndstegning, skønskrivning, sang og gymnastik. At der var tale om et nybrud i forhold til latinskolernes undervisningstradition, kunne ingen være i tvivl om. Endskønt mange længe havde svært ved at se det fornuftige i, at der skulle bruges tid og kræfter på at undervise i et kræmmersprog som det engelske.

Ved skolens ophør var der indskrevet 29 elever, hvoraf de fleste samt nogle af lærerne, bl.a. Funch, blev overført til katedralskolen, som (således foranlediget) oprettede en realafdeling.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Cl. Funch: Den videnskabelige Realskole i Aarhuus. Beretning og forslag. 1845. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91160870 Bestil materiale]

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Vestre Kirkegård

2016-03-16T11:25:11Z

Annesofie: /* Henvisninger */

[[Fil:Vestre Kirkegård, 1961, Børge Venge.jpg|300px|thumb|right|Vestre Kirkegård i 1961]]
'''Vestre Kirkegård''' er en af Aarhus to kommunale kirkegårde. [[Nordre Kirkegård]] er den anden. Kirkegården ligger på [[Viborgvej]] 47A i [[Aarhus V]] og tilhører [[Aarhus Stift]].

Vestre Kirkegård blev indgivet i 1927. Aarhus havde sløjfet [[Søndre Kirkegård]] i 1926, hvilket førte til at der manglede plads til begravelser. Nordre Kirkegård kunne ikke rumme alle byens begravelser og det var derfor nødvendigt at oprette endnu en kirkegård. Diskussionen omkring oprettelsen af en ny kirkegård var allerede begyndt i 1921. Debatten blev både ført i dagbladene og i [[Aarhus Byråd]] og førte i 1927 til oprettelsen af Vestre Kirkegård.

Vestre Kirkegård har vokset med tiden. Da den først blev oprettet var arealet på 5 hektar. I dag, efter flere udvidelser, dækker kirkegården 16,9 hektar.

=== Vestre Kirkegårds kapeller ===
[[Fil:Vestre Kirkegård, 1927, E. A. Ebbesen.jpg|300px|thumb|right|Store Kapel på Vestre Kirkegård i 1927]]
Vestre Kirkegård har to kapeller. Store Kapel og Lille Kapel. De to kapeller bliver brugt til begravelser og bisættelser da kirkegården ikke ligger lige op af en kirke.

==== Store Kapel ====
Store Kapel blev indviet i 1927 på samme tid med kirkegården. Kapellet blev tegnet af stadsarkitekten [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]]. I kapellet kan der sidde 252 personer.

==== Lille Kapel ====
Lille Kapel blev opført i 1969. Kapellet blev tegnet af arkitekt [[Henning Larsen]]. Kapellet har 50 siddepladser og er derfor noget mindre end Store Kapel. Til gengæld har kapellet andre funktioner end Store Kapel, da det også rummer et krematorium.

=== Vestre Kirkegård og anden verdenskrig ===
[[Fil:Mindelund, Børge Venge, 1955.jpg|300px|thumb|left|Mindelunden for KZ-fanger på Vestre Kirkegård i 1955]]
[[Anden verdenskrig]] har sat sit præg på Vestre Kirkegård. Kirkegården rummer 17 fredede grave fra frihedskæmpere der enten døde i Danmark eller Tyskland. Der findes også et monument rejst af [[Aarhus Kommune]] for 15 aarhusianere der døde i koncentrationslejre og derfor er begravet i Tyskland. På kirkegården finder man også et monument og gravsted for de 13 omkomne ved [[4. juli katastrofen]]. Katastofen skete da et tysk ammunitionsskib eksploderede i [[Aarhus Havn]]. Ud over de danske begravelser rummer kirkegården også grav- og mindesten for briter, tyskere og russere. 299 tyske soldater, 11 britiske soldater og 2 russiske krigsfanger er begravet på kirkegården. Derudover rummer kirkegården også gravområde for 619 tyske flygtninge der døde i Aarhus i 1945.

=== Personer begravede på Vestre Kirkegård ===
* [[C. F. Møller]]
* [[Axel Christian Hutzelsider]]
* [[Edvard André Glæsel]]

==== Flyttede fra Søndre Kirkegård ====
* [[Edvard André Glæsel]]
* [[Ingvar Andreas Kjærtinge]]
* [[Niels Christensen 1847-1911]]
* [[Christiane Kjærtinge]]
* [[Ernst Peter Weis]]

== Henvisninger ==
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Vestre_Kirkeg%C3%A5rd_%28Aarhus%29| Om Vestre Kirkegård på Wikipedia]
* [http://www.århusdomkirke.dk/Vestre_Kirkeg%C3%A5rd_2-152.aspx| Om Vestre Kirkegård på Aarhus Domkirkes hjemmeside]
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=2486| Om Lille Kapel]

[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: Parker & anlæg]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Pariserhuset

2016-03-16T11:24:20Z

Annesofie: /* Kilder */

Pariserhuset, der i over 70 år har holdt til i [[Jægergårdsgade]], er en af Aarhus’ ældste specialforretninger.

Niels V. Korsgaard etablerede forretningen, formentlig, omkring 1944. De første år holdt forretningen til i et lille hus i [[Jægergårdsgade]] 64. I stueetagen var der festartikler og på 1.salen dukkemager. På bagsiden af huset lå en stor have med pæretræ og lokum.

I 1957 blev en fem-etagers betonbygning opført ved [[Jægergårdsgade]] 64-68. Her kom bl.a. biografen Folketeatret til at ligge, og i dag er Netto placeret der. Pariserhuset flyttede i den forbindelse til [[Jægergårdsgade]] 60.

===Hjemmelavede varer===
Forretningen var fra starten et familieforetagende. Der blev således brugt mange timer i privaten til at fabrikere hjemmelavede ting. Medhjælpende hustru, Irma Korsgaard, var bl.a. ferm til sangskrivning, duplikering og til at lave sangskjulere. I det hele taget handlede Pariserhuset med mange hjemmelavede ting. For eksempel påskeløbere, julekalendere, lys og servietter. Det var dog ikke alt, der var hjemmelavet. Niels V. Korsgaard udtalte i 1953, at ”tyskerne igen fører på markedet som før krigen. Derfra får vi langt de fleste ting. I New Jersey i Amerika er også kommet en stor fabrik, som eksporterer meget. Den ejes for resten af en mand, der stammer fra Aarhus. Men nu til fastelavn, hvor det mest er masker, der sælges, har jeg fået det meste leveret fra en fabrik i Svendborg.”

===Travlt ved højtider===
Specielt fastelavn var en travl tid. Her blev der lavet hvide fastelavnstønder med påtegnede katte og ordlyden ’bang’ på. Til nytår havde Pariserhuset travlt med at sælge nytårskrudt. Mellem jul og nytår var der så mange kunder, at de måtte lukkes ind i hold. Der var kø helt hen til [[Montanagade]], og folk måtte ud af bagdøren for at forlade forretningen. En dørvagt sørgede for der ikke blev stjålet, og der ikke kom for mange ind af gangen. Ifølge Niels V. Korsgaard var det også på dette tidspunkt, det var lettest at sælge de uartige ting. Når folk kom alene, var det straks sværere. Således havde forretningen en meget livagtig hunde-høm-høm, som var navngivet ’Nr. 713’. Så behøvede folk ikke at lede efter ordene for, at forklare hvad de ville have.

===Nye ejere===
1. marts 1979 overtog den 33-årige Vibeke Steenbach Pariserhuset fra Niels V. Korsgaard. Inden da var hun udlært i [[Elbeks Papirhandel]], som hendes bror senere førte videre. I 1992 flyttede Pariserhuset ca. 100 meter hen mod [[Frederiks Allé]] til [[Jægergårdsgade]] 21, hvor den også har sin placering i dag. Ifølge Vibeke Steenbach er folk ikke længere så forlegne i forhold til det uartige udvalg af spøg og skræmt. Derudover har sortimentet også ændret sig i butikken. I dag sælges der således også udklædningstøj.

I december 2014 satte Vibeke Steenbach forretningen til salg efter 36 år i branchen, og den blev kort tid efter solgt. Den 1. maj 2015 overtages Pariserhuset af nye ejere, der har til hensigt at føre den gamle butik videre i samme stil og ånd.

==Kilder==
*Pjat og Pjank til fastelavn: Det er sværest, at købe den skæmt, der er lidt ”uartig”, Lørdag d. 14. februar, 1953, Demokraten.
*Køberne stod i kø til Pariserhuset, 28. Januar, 2015, Aarhus Stiftidende.

[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Kommunehospital

2016-03-16T11:22:59Z

Annesofie: /* Kilde */

[[Fil:Kommunehospitalet, 1893, fototgraf Ketel Ketelsen.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Kommunehospital ved åbningen i 1893]]
I 1889 blev det besluttet at Aarhus skulle have et nyt sygehus. Man valgte at lade arkitekt [[Thomas Arboe]] stå for tegningen af byggeriet som stod færdig i 1893. Aarhus Kommunehospital blev indviet den 20. oktober 1893 med borgmester [[Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard|Vestergaard]], arkitekt Thomas Arboe, stiftsprovst [[Hans Sørensen]] og overlæge [[Christian Wies]] som talere. Den færdige hospitalsbygning var omgivet af en have der var anlagt af gartner [[Diedrechsen]].

Ved bygningens åbning var der i hovedbygningen plads til 140 medicinske og kirurgiske patienter og yderligere 60 patienter i to andre bygninger. Personalet bestod af en overlæge, to reservelæger, fire sygeplejersker, en elev, 14 piger og tre karle. Hospitalet har udviklet sig meget gennem tiden, med udvidelser, ombygninger og ændringer i procedurer.

Der var dog ingen patienter på hospitalet ved åbningen; de kom først den 1. november 1893, hvor de blev overført fra det gamle sygehus i [[Dynkarken]].

Hospitalets hovedbygning med medicinske og kirurgiske patienter ændrede sig allerede i 1913, hvor man delte afdelinger i to. Derudover overflyttede man de epidemiske patienter til [[Marselisborg Hospital]] som lige var oprettet.

=== Røntgenafdelingen ===
Kommunehospitalets røntgenafdeling åbnede i efteråret 1896 efter, at [[Jens Christian Daniel Riis]] samme år havde indført det første røntgenapparat til Danmark. Christian Riis bragte røntgenapparatet til Danmark fra Paris efter et længere ophold i udlandet.

Røntgenstråler var blevet opdaget i 1895 af den tyske fysiker Wilhelm Conrad Röngten. Denne opdagelse fik han Nobelprisen i fysik for i 1901. Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling som kan bruges til at se gennem de bløde væv indtil knoglerne.
[[Fil:KOmmunehospitalet, 1934, Fredslundandersen.jpg|300px|thumb|left|Den første del af C. F. Møller og Kay Fiskers plan, røntgenafdelingen i 1934, året før den blev indviet]]
Da sygehuset blev udvidet i 1930’erne, var røntgenafdelingen den første der stod klar.

===Udvidelse af hospitalet ===
I 1931 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om en udvidelse af Kommunehospitalet. Konkurrencen blev vundet af [[C. F. Møller]] og [[Kay Fisker]]. Det var et stort byggeprojekt, som stod færdigt i forskellige dele. Den første afdeling, der stod færdig, var radiologisk afdeling, som blev påbegyndt i 1933 og stod færdig i 1935.

Herefter er hospitalet blevet udvidet med flere bygninger i takt med, at byen voksede og teknologien udviklede sig.

=== Aarhus Universitetshospital ===
Aarhus Kommunehospital var et selvstændigt hospital indtil 2004, hvor det blev slået sammen med [[Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus]].

== Kilde ==
* Preben Rasmussens udklipssamling
* Sejrs Sedler
*C. Petersen og E. J. H. Sellerup – ”Kommunehospitalet” fra 1943
* Ib Gejl – ”Århus – Byens historie - bind 3: 1870-1945” fra 1998
* Ib Gejl – ”Århus – Byens historie - bind 4: 1945-1995” fra 1995
*http://www.jmhs.dk/History/HistoryAarhusKommunehospital.htm
* http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85rhus_Kommunehospital

[[Kategori: Sundhedsvæsen]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Spanien 65

2016-03-16T11:21:58Z

Annesofie: /* Kilder */

[[Fil:Spanien65-1966.jpg|300px|thumb|right|Hjørnehuset Spanien 65 er en sidste rest efter firmaet C. Langballe & Søn, der drev [[Aarhus Kalkværk]] og [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] på [[Kalkværksgrunden|arealerne bag]] huset.]]

Hjørnehuset, '''Spanien 65''', er tegnet af arkitekten [[Peter Marius Wier]] og er opført i 1908 (nogle kilder siger 1911) som kontor for [[Aarhus Kalkværk]] og som bolig for kalkværkets bestyrer. Kalkværket lå på [[Kalkværksgrunden|grunden]] bag bygningen fra 1851 til 1950.

=== Arkitekten Peter Marius Wier ===
Peter Marius Wier mestrede teknikker til at udsmykke murværket med historiske stilelementer, hvilket han både havde lært hos sin far, der var murermester, og som medarbejder hos kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldboden]]. Hjørnebygningen er bl.a. dekoreret med lodrette bånd – såkaldte pilastre – i jonisk stil fra den græske antik. Derudover har bygningen et mansardtag, hvilket vil sige et tag med knæk og med vinduer i den nederste stejle del. Stilen er opkaldt efter 1600-tals-arkitekten François Mansard.

=== Institut for Økonomi ===
Aarhus Kalkværk, der blev drevet af [[C. Langballe & Søn]], benyttede huset til engang i mellemkrigstiden. Derefter har huset rummet mange forskellige funktioner, bl.a. da [[Aarhus Oliefabrik]] fra 1920 til 1942 var ejer, og da [[Aarhus Kommune]] derefter blev ejer. Da [[Aarhus Universitet]] i 1936 oprettede [[Institut for Økonomi]] fik det adresse i huset, hvor instituttet lå frem til 1946. Derefter rummede huset frem til 1953 universitetets specialkursus for husholdning.

=== Dansk musikhistorie ===
Siden kom husets brugere til at bidrage til både aarhusiansk og dansk musikhistorie. Fra 1966-68 var et rum i husets kælder nemlig øvelokale for jazzmusikeren [[Jørn Okbo]], der spillede på jazzbaren [[Bent J]], for [[Jes Halding]], der senere blev en del af [[Bamses Venner]], og for [[Allan Mortensen]], der i 1980’erne deltog i dansk melodigrandprix og samtidig blev kendt for at komponere sangen ”Voldsom Volvo” til satieprogrammet Sonny Soufflé Chok Show i 1986. I dag (2016) rummer huset en køreskole og Blå Kors’ herberg for hjemløse.

== Se også ==
* [[Kalkværksgrunden]]
* [[Aarhus Kalkværk]]
* [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker|Aarhus Salt- og Cindersfabriker]]

== Kilder ==
* ”Nedrykningsdømt hus: Her øvede kendte Aarhus-musikere”, Århus Stiftstidende, d. 9/12 2015: http://stiften.dk/aarhus/nedrykningsdoemt-hus-her-oevede-kendte-aarhus-musikere

* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling]: Se bl.a. Spanien 61a, 63, 65 m.fl.

* Rathlou, J. Viggo von Holstein: Aarhus : Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier, I, 1920.

* ”Tyvstart på grundsalg til erhvervsbyggeri i Sydhavnen”, Århus Stiftstidende, d. 9/12 2015.

* Wier, Dorte: ”Arkitekt Peter Marius Wier”, Århus Stifts Årbøger 2010, s. 23-32, Historisk Samfund for Århus Stift, 2010.

Dansk Forening for Skadesforsikring, (SKAFOR), Rigsarkivet, Viborg:
* Skafor 1076: Aarhus Kalkværk.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Hjernø A/S

2016-03-16T11:19:36Z

Annesofie: /* Litteratur og kilder */

Firmaet '''Hjernøe A/S''' blev stiftet af kobbersmed [[Jens Hjernøe]].

===Samovar specialist===
I 1832 kom Jens Hjernøe til Aarhus. Han var kobbersmed og startede sin forretning med en lærling og en svend i et lejet lokale bag dyrlægeboligen i [[Guldsmedgade]]. I en annonce forsikrede han "reel og prompte behandling samt billig Betaling." Få år senere gik forretningen så godt, at han kunne gifte sig og købe eget hus. Det blev [[Klostergade]] 10, og her havde kobbersmedien adresse de næste knapt 100 år. I Hjernøes kobbersmedie specialiserede man sig i themaskiner af messing, de såkaldte samovarer. En af dem blev præmieret i 1833 og

::''"vandt almeent Bifald formedelst den Nøiagtighed, hvormed Arbeidet var udført"''

stod der at læse i [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]]. Hjernøe lavede desuden brandslanger i samarbejde med en gørtler, og han var i øvrigt også brandmester. Hjernøe var en dygtig skytte, og han afholdt skiveskydningskonkurrencer i [[Riis Skov]], hvor ham udloddede flere kobbersmedearbejder.

===Sønnen overtager===
I 1871 overdrog Jens Hjernøe kobbersmedien til sin søn, [[Christian Hjernøe|Christian]]. En del af det producerede kobbertøj blev afsat på omegnens herregårde, bl.a. fordi den gamle Hjernøe var en velkommen jagtgæst disse steder. Da Friisenborg Gods købte en themaskine hos Christian Hjernøe, kunne han ikke rigtig få sig selv til at sige, hvor meget han skulle tage for den.

::''"Men det kunne Bedstemor, og så sagde hun en høj pris, som de betalte. Bagefter svingede Bedstefar hende rundt og sagde: "Du er en knag", fordi hun turde sige den rigtige pris"''

fortalte det da 90-årige barnebarn Gunnar Hjernøe. Christian Hjernøe gik mere op i glæden ved at fremstille kobbertøjet end at kræve penge ind for det, så det stod hans hustru [[Birgitte Mathilde Hjernøe|Birgitte Mathilde]] for.

Omkring 1880 var efterspørgslen efter hjemmelavet kobbertøj dalet, fordi man nu kunne få billigere fabriksfremstillede emallie- og blikvarer, og Christian Hjernøe besluttede i slutningen af 1883 at afstå kobbersmedien, for at blive ansat som kobbersmed på [[Aarhus Gasværk|Gasværket]].

===Firmaet efter Hjernøe===
Efter Hjernøe blev firmaet overtaget af kobbersmed [[Kobbersmed Hans Christian Hansen|H.Chr. Hansen]], der flyttede ind i det gamle hus i Klostergade 10 sammen med sin kone og fem børn, to kobbersmedesvende og en læredreng.

I 1912 havde Hansen antaget mestersvenden [[Jens Rasmus Jørgensen]] som medindehaver af firmaet, der nu hed H.Chr. Hansen & Co

I 1930 flyttede firmaet til [[Studsgade]], fordi anlæggelsen af den nye [[Borggade]] betød, at et af H.Chr. Hansens huse skulle rives ned.

I 1932 afstod den nu 75-årige H. Chr. Hansen sin del af firmaet til Peter Lund Laursen.

Efter en del overvejelser købte H.Chr. Hansen & Co. en grund på [[Katrinebjergvej]], og i 1967 kunne det gamle firma flytte ud til helt nye bygninger, som var tegnet af arkitekt Henning Nielsen. Her har firmaet stadig til huse, med sine 50 ansatte under ledelse af direktør [[Lars Kjølby]].

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Annette Hoff og overført fra Århus Leksikon
*''Annette Hoff:'' Fra kobberkedler til sprinkleranlæg. 1997.
*[http://www.hjernoe.dk/index.html Hjernø A/S]

[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Aarhus Domkirke

2016-03-16T11:14:25Z

Annesofie: /* Litteratur og kilder */

'''Aarhus Domkirke''' ligger for enden af [[Store Torv]]. Kirken blev opført i 1200-tallet.

===Byens første domkirke===
Kongen [http://da.wikipedia.org/wiki/Svend_Estridsen Svend Estridsen] oprettede som den første i 1060 en række velafgrænsede bispedømmer i Danmark. Tidligere havde der været tale om missionsbiskopper, der i praksis havde hele Norden under sig, men med den nye opdeling fik bispene ansvar for hvert sit individuelt afgrænsede område. Aarhus blev et af disse nye bispedømmer med biskop Christian som leder.

Som centrum for et nyt stift skulle Aarhus have en domkirke, hvis opførsel biskop Christian igangsatte ved nutidens [[Vestergade]]. Placeringen var det sted, den nuværende [[Vor Frue Kirke]] befinder sig. Tidligere har Aarhus formentlig udelukkende haft trækirker, så den nye domkirke i frådsten var et fornemt værk, der også omfattede en kryptkirke. Opførselstidspunktet antages at have været de sidste årtier af 1000-årene, da arkitekturen lader til at være inspireret af opførelser i Rhine-egnens i samme periode.

Indvielsen fandt sted i 1087, men denne dato repræsenterer formentlig nærmere vielsen til Sankt Nikolaj, hvis relikvier dette år blev overført fra Lilleasien (nuværende Tyrkiet) til Syditalien. Sankt Nikolaj er skytsengel for bl.a. søfolk og børn og sammenkobles ofte med gavmildhed.

En del af den oprindelige stenkirke indgår fortsat som en del af nutidens [[Vor Frue Kirke]]. Ved opførelsen af den nuværende domkirke blev kirken på [[Vestergade]] overdraget til dominikaner-ordenen.

===Den nuværende domkirke===
Tidligere har der ligget en trækirke, hvor nutidens domkirke er placeret. Grundlæggelsen af den første kirke i sten på dette sted, for enden af nutidens [[Store Torv]], kan ikke dateres præcist, men det formodes bygningsarbejdet blev igangsat mellem 1180 og 1200. Særligt biskop Peder Vognsen, biskop i Aarhus fra 1191 til 1204, tildeles æren for at give projektet høj prioritet.

Den ny kirke overtog status som domkirke for Aarhus, med [http://da.wikipedia.org/wiki/Pave_Clemens_1. Sankt Clemens] som helgen. Sankt Clemens var de søfarendes beskytter, og var formentlig den første helgen en kirke blev viet til i Aarhus, da byens første trækirke, beliggende samme sted som domkirken fra slutning af 1100-tallet, også antages at være viet til Sankt Clemens. Han symboliseres ved et anker.

Den oprindelige stenkirke blev udbygget op gennem 1200-tallet, så en [http://da.wikipedia.org/wiki/Basilika romansk basilika] stod færdig omkring år 1300. Den brændte i 1330, hvorefter en genopbygning i gotisk stil fandt sted frem til ca. år 1500. Selvom der er foretaget restaureringer og ombygninger under årene, er det i dag i grove træk fortsat den gotiske katedral fra år 1500, der består.

Aarhus Domkirke er landets længste og rummer ca. 1200 siddepladser.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Lars J. Jensen og overført fra Århus Leksikon
*Hans Bjørn og Lise Gotfredsen, Århus Domkirke – Skt. Clemens, Århus 1996 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21455822 Bestil materiale]
*Udvalgte Middelalderkirker i Østjylland, Højbjerg 1997 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21994626 Bestil materiale]
*http://www.aarhus-domkirke.dk

[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori:Religion]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori: Indtil 1536]]

Kreditforeningen Danmark

2016-03-16T11:13:26Z

Annesofie: /* Litteratur og kilder */

På hjørnet af [[Emanuel Sejrs Gade]] og [[Åboulevarden]] i en imposant bygning fra 1912 har '''Kreditforeningen Danmark''' (i dag [[Realkredit Danmark]]) til huse.
[[Fil:Åboulevarden 69.jpg|300px|thumb|right|Ny Jydske Kjøbstad-Creditforenings bygning på Åboulevarden 69 i 1912]]
Den gedigne bygning er tegnet af arkitekterne [[Eggert Achen]] og [[Thorkel Møller]] til det, der dengang hed [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]]. Kreditforeningerne oplevede i disse år en markant vækst, og den nye bygning kunne siges at afspejle virksomhedens ekspansion i arbejdsopgaver og ansatte. Og bygningens soliditet kunne samtidig siges at signalere den soliditet og tro på fremtiden, der var kendtegnende for tiden umiddelbart før første verdenskrig. Arkitektonisk bevæger bygningen sig ganske frit inden for et væld af stilarter som klassisk barok inspireret af renæssancens idealer, engelsk barok og jugendstil.

Bygningens imposante udtryk skyldes ikke mindst de tunge røde teglmure, facadens granitdetaljer samt den også i granit udførte fortrappe. Bygningens lidt tilbagetrukne placering væk fra selve gadeforløbet tjener også til at understrege det imposante udtryk. I 1984 opførtes en tilbygning tegnet af arkitektfirmaet Kjær og Richter. Denne har form dom en pavilion, er opført i beton og beklædt med mørkerøde tegl med en hvid trækonstruktion. Bygningen er senest blevet renoveret i 1996.

==Etablering i Aarhus==
Ny jydske Kjøbstad-Creditforening blev oprettet i 1871 i Hjørring, men overflyttet til Aarhus i 1878. Først havde den til huse på 1. sal i en ejendom på [[Immervad]] hos boghandler [[Theodor Valdemar Thrue]]. I årene 1880-1885 holdt foreningen til på førstesalen i [[Hans Broge]]s nyopførte ejendom i [[Mindegade 10]]. Foreningens vækst skabte dog hurtigt pladsproblemer, ikke mindst fordi de mange panteprotokoller skulle opbevares i brandsikre omgivelser.

I 1885 fik foreningen egen bygning i [[Grønnegade 71]] (dengang Ny Grønnegade) i en hjørnebygning mod Nørre Allé. Kreditforeningen blev etableret efter initiativ af de jyske købstadkommuners delegerede og skulle træde i stedet for den første købstadkreditforening, [[Kreditforeningen for Kjøbstadgrundejere i Nørrejylland]] fra 1851, der var gået ned i kølvandet på Pengekrisen 1857.

Formålet med disse første kreditforeninger var at finansiere moderniseringen af købstadssamfundene gennem udstedelse af realkreditlån i en forening med kollektiv hæftelse. Lånene blev ydet som 1. prioritets pantesikkerhed i fast ejendom og blev udbetalt i obligationer. Før kreditforeningernes dannelse var ejendomsmarkedet finansieret gennem private lån og pantebreve, dog var der en mindre kreditkasse i København fra 1797. Kreditforeningerne udsprang ligesom den øvrige foreningsdannelse af Grundlovens foreningsfrihed

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Huset på Åboulevarden. Mogens Brandt Poulsen, Århus Arkitekturguide. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A41715766 Bestil materiale]
*Den nye Kreditforening for Kjøbstadgrundeejere (Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening) Aarhus 1871 - 25. Januar - 1921. Et Jubilæumsskrift. Eliassen, P, Kolding 1921.

[[Kategori:Penge & økonomi]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Ryesgade

2016-03-16T11:11:41Z

Annesofie: /* Noter */

[[Fil:Ryesgade (Hammerschmidt Foto) 1913.jpg|300px|thumb|right|Ryesgade set mod Aarhus Hovedbanegård 1913.]]

'''Ryesgade''' forbinder [[Søndergade]] med [[Banegårdspladsen]]. Den er i dag travl forretningsgade og en del af [[Strøget]]. Efter større omlægninger blev gaden den 1. maj 1974 indviet som "halv" gågade med plads for ensrettet færdsel og gående.

Gaden er opkaldt efter den norskfødte generalmajor [[Olaf Rye]] (1791-1849). Han udmærkede sig i Treårskrigen i træfningerne ved Bov, Slesvig og Dybbøl. Ledede med dygtighed tilbagetrækningen op gennem Jylland og udskibningen fra Helgenæs. Under tilbagetrækningen fandt der den 31. maj 1849 en træfning sted mellem danske og preussiske dragoner i terrænet lige nordvest for Aarhus. Olaf Rye faldt under et senere udfald fra Fredericia.

Oprindeligt var der kun privat gangsti fra Søndergade til [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]], der førte gennem gartner [[F.J.C. Jensen]]s haver. Terrænet havde gartner Jensen lejet af kommunen.

Beslutningen om Ryesgades anlæggelse var ikke uden sværdslag. Der blev nedsat udvalg, der var diskussion om gadens bredde, og der var betænkeligheder med vandafløb i området, da det lå tæt på [[Søndre Kirkegård]] (nu [[Rådhusparken]]). Sagen endte også med, at ministeriet måtte ind over sagen. Og dernæst var der problemer omkring bebyggelsen, husenes højde og udstyr. Man ville undgå, at den nye gade ''"kommer til at ligne de øvrige usle Bygninger i Byens nye Kvarterer."'' <ref name="Sejr"> ''Emanuel Sejr'': Gamle Århusgader, bind I. 1960</ref>

Efter disse skærmydsler blev Ryesgade anlagt i 1873. Dengang var gadens forløb ''ned'' mod banegården. Ved opførelsen af den nuværende banegård i 1926-1929 blev niveauet på Banegårdspladsen hævet med en etage ved omfattende jordreguleringer. Derfor stiger gaden i dag op mod banegården når man kommer fra den nordlige ende.

==Gamle forretninger==
I 1931 var Ryesgade den første gade i Aarhus til at [[Jul i Aarhus|ophænge juleguirlander]] langs gadens længde.

Gennem årene har Ryesgade blandt andet lagt adresse til: Bothillas smørrebørdsforretning i [[Ryesgade 24|nr. 24]], [[Aarhus Amtstidende|Aarhus Amtstidendes]] redaktion i [[Ryesgade 20|nr. 20]], Jørgensens Rejsebureaus Aarhus-kontor i nr. 20, [[SBV|Varehuset SBV]] i [[Ryesgade 18|18]], [[Afholdsrestaurant og konditori Manzana]] i nr. 18, [[James Thomson]]s [[Parkhotel]] i 8 [[Ryesgade 27|nr. 27]]. Endvidere [[Jernbaneapoteket|Jernbanepotheket]] på hjørnet af Ryesgade og [[Fredensgade]] i en nu nedrevet bygning, [[Centralhotellet]] på hjørnet ved Banegårdspladsen, Ritzaus Bureaus Aarhus-kontor (oprettet 1895), [[Tante Lauras Legetøjsforretning]] og [[Axel Kaufmann|Axel Kaufmanns]] konfektionsforretning i nr. 32 (startede 1908). Endelig kan [[Katolsk Vor Frue Kirke]] nævnes som en stadig markant bygning i gaden.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
*''Forfatter og ophav: LDe, ÅKB 1999''
* ''Viggo v. Holstein Rathlou'': Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier. 1921
* ''Vagn Dybdahl'' (red.): Århus dengang og nu, bind II. 1972
* ''Ib Gejl'' (red.): Århus-Årbog 1975
* Læs mere om [http://da.wikipedia.org/wiki/Olaf_Rye Olaf Rye] på Wikipedia

==Noter==
* <references/>

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Ryesgade

2016-03-16T11:11:18Z

Annesofie: /* Noter */

Moesgaardpavillonen

2016-03-16T11:08:30Z

Annesofie: /* Litteratur og kilder */

Der skulle gå mere end fire år fra offentliggørelsen i oktober 1938 af resultatet af arkitektkonkurrencen om den "fulde udnyttelse" af Moesgaard-arealerne, før '''Moesgaard-pavillonen''' med plads til godt 400 mennesker kunne indvies i sommeren 1943.

===En strandpavillon===
Pavillonen - eller restauranten - kom til at ligge omtrent midtvejs mellem skoven og [[Moesgård Strand|stranden]] til højre for vejen ned til stranden. Det blev ikke arkitektkonkurrencens sejrherrer, arkitekterne Johs. Møller og Svend Brunchmann fra [[Stadsarkitektens Kontor]], der kom til at lægge navn til den nye skovrestaurant. Opgaven tilfaldt i stedet arkitekt Ali Rasmussen, som valgte at opføre en bygning af rundt tømmer og lodret bræddebeklædning med et tag dækket af mørkerøde teglsten.

Når [[Aarhus Byråd|byrådet]] efter flere års tøven i 1942 besluttede sig for at opføre en pavillon ved Moesgaard Strand, var det foranlediget af, at der ved denne tid skulle findes en ny forpagter til den nødlidende restaurant [[Ørnereden]]. Restauratør [[Niels Christian Christensen|Jes Christensen]] fra [[Thors Mølle]] viste sig at være villig til at overtage Ørnereden, men betingelsen var, at han samtidig fik bevilling til sammen med [[Aarhus Kommune]] at opføre en sommerrestaurant ved Moesgaard Strand, som så skulle drives sammen med Ørnereden. Sådan blev det. I praksis blev det Jes Christensens søn, restauratør Reinholdt Christensen, som med kommunens billigelse overtog forpagtningen af restauranterne i den sydligste del af kommunens skove.

Lejemålet var aftalt som gældende for 10 år, hvorefter Moesgaard-pavillonen ville blive kommunens ejendom. I marts 1952 besluttede byrådet at sælge pavillonen til tømrermester P. Hedegaard, Højbjerg, med henblik på nedrivning. Senere på året tiltrådte Holme-Tranbjerg Sogneråd på et møde mandag, den 1. september forslaget om for en udgift på 83.500 kr. at lade tømrermesteren genopføre pavillonen på den nye sportsplads i [[Lyseng I.F.|Lyseng]].

===Flytning===
Den gamle Moesgaard-pavillon, eller Strandkroen som de lokale kaldte den, kom med store, hvide bogstaver, der formede navnet [[Lyseng Idrætspark]] og anbragt iøjnefaldende på den højtliggende gavl ud mod de vidtstrakte, grønne arealer, til at ligge lige bag ved Signe og Erling Rasmussens hus på [[Hjulbjergvej]] 5, og indvielsen fandt med sognerådsformand Aage Jedich som hovedperson sted i 1955.

===Klubhus ved Lyseng Idrætspark===
Selv i ombygget tilstand kunne enhver med kendskab til tingene let og ved et hurtigt blik i forbifarten konstatere, at det var krigstidens Moesgaard-pavillon, der som en anden Fugl Føniks havde rejst sig af asken for fremover at skulle fungere som klubhus og træningsplads for specielt badminton (upstairs) og skytter (downstairs). [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) Kommunalreformen i 1970] og dermed forstædernes indlemmelse i Aarhus Kommune indebar betydelige konsekvenser også for Lyseng Idrætspark, men Moesgaard-pavillonen havde nu engang sin egen historie, og den sluttede dramatisk med, at den gamle Strandkro i november 1978 gik op i flammer.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

[[Kategori:Kost & logi]]

[[Kategori:Mad & drikke]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Bavnehøj Skole

2016-03-16T11:05:26Z

Annesofie: /* Litteratur og kilder */

Der var allerede fire skoler i Ormslev-Kolt Kommune, da man i 1892 byggede den første skole i Hasselager. Skolerne i [[Ormslev og Åbo skoler|Åbo]], [[Kattrup Skole|Kattrup]] og Stautrup oprettedes som følge af skoleloven af 1814, Ormslev kom til senere, og Kolt var blevet nedlagt i 1854, mens skolen i Hasselager, som godt nok kom til at ligge på jord fra Anton Olsens gård i Lemming, har at gøre med den dengang voksende stationsby på den jyske længdebane. At skolen var beliggende ved Lemmingvejen, midtvejs mellem Hasselager og Lemming (med stor fritliggende gymnastiksalsbygning på nuværende Lemmingvej 206), kunne vel yderligere begrunde, at den nye skoles navn skulle være Lemming Skole, men en ny tid, mente man, skulle tilgodeses, og Lemming måtte vige for Hasselager. At Ormslev Børnehjem med sin lille skole på et tidspunkt flyttede fra Ormslev til Lemming uden at ændre navn, er en anden sag
Skoleloven af 1937 lagde op til rejsning af centralskoler over alt i landet. Det skulle dog vare nogen tid, før man i 1951 tog fat i Ormslev-Kolt. Krigen havde bl.a. medført, at tyskerne på grund af jernbanebevogtningen havde beslaglagt skolens gymnastiksal fra 5. januar til 5. maj 1945, og fem år senere besluttede man sig for at udskrive en arkitektkonkurrence om en centralskole i Hasselager.

Arkitekterne Hogaard Andersen og K. Blach Petersen sejrede, og 8. september 1953 kunne den nye skole på Koltvej 15 tages i brug. Af kommunens seks små skoler i Åbo, Ormslev, Kattrup, Stautrup og Hasselager samt den private skole på Ormslev Børnehjem overlevede foreløbig den på børnehjemmet, Ormslev og Stautrup samt naturligvis Hasselager (på en ny adresse), men allerede 1954 lukkede Ormslev og skolen på børnehjemmet. Med Viby Kommune aftaltes det, at nabokommunen indtil videre skulle modtage elever fra Ormslev-Kolt til mellemskole- og realklasserne. Den nye Hasselager Skole var, indtil købstadordningen blev indført i 1958, en 7-klasset skole, som derefter blev først 8-klasset for senere og samtidig med indvielsen af en ny fløj i 1965 at tilføje endnu et klassetrin og realafdeling. 10. klasse, teknisk forberedelseseksamen og udvidet teknisk forberedelseseksamen kom til i 1968, og samme år kunne man sige tillykke til skolens første realist.

Til trods for at [[Højvangskolen]] i 1968 havde erstattet den gamle skole i Stautrup, blev der før kommunesammenlægningen i 1970 brug for påny at udvide Hasselager Skole. Denne gang stod der foruden otte klasseværelser også speciallokaler, kontorer og en sportshal på byggeprogrammet. 30 år senere måtte man til det igen. I januar 2000 kunne skolen indvi en udvidelse, som omfattede endnu et par klasseværelser, et musiklokale samt … en hovedindgang, som længe havde stået på ønskesedlen.

Skolens havde i 1970 et elevtal på 378. I 1989 var det på 504, og i skoleåret 2000/01 er det steget til 576 med 122 børn tilmeldt skolefritidsordningen.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Ejnar Aaes: Ormslev-Kolts skolehistorie. I Østjysk Hjemstavn, 49. årgang. 1984. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06681727 Bestil materiale]
*Hasselager Skole 1953-1978. Et jubilæums- og festskrift. 1978. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05308909 Bestil materiale]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Knud S. Hansen

2016-03-16T11:01:02Z

Annesofie: /* Kilder */

'''Knud S. Hansen''', også kaldet Oste-Hansen, (10. november 1917-?) var ostehandler og indehaver af osteeksportfirmaet J. Hansen, der senere blev kendt som ''J. Hansen Group''. Firmaet blev startet i 1899 af hans far [[Jens Peter Hansen]], der døde i en trafikulykke i 1938, hvorefter det blev overtaget af Knud S. Hansen, da har var bare 20 år gammel. Fra 1973 til 2008 havde firmaet til huse i [[Carl Blochs Gade 37]].

Forinden overtagelsen af firmaet havde Knud S. Hansen i to år været i lære som mejerielev, og efter overtagelsen fulgte mere end 50 år, hvor han stod i spidsen for firmaet, og han fik i den forbindelse hurtigt tilnavnet Oste-Hansen. Firmaet udviklede sig i den periode fra at være en mindre ostehandel til et af landets største osteeksportfirmaer, der solgte oste i 67 lande på flere kontinenter. Eksportmarkederne var bl.a. Kina og Japan, og derudover blev flødeosten Samos 99 særligt populær på det franske marked.

I ostebranchen blev Hansen kendt for sin store rejseaktivitet, hvor han opsøgte utraditionelle oversøiske markeder, imens andre danske osteeksportører holdt sig til sikre europæiske markeder. I 1960 startede Hansen en afdeling i Toronto i Canada, og i 1961 startede Hansen selskabet [[Manor Dairy International]], der beskæftigede sig med mejeri- og landbrugsudviklingsprojekter i Asien, Afrika og Latinamerika. Derudover havde Hansen flere tillidsposter; bl.a. var han medlem af Mejeribrugets Osteeksportudvalg, af Danmarks Engros Handelskammers Osteeksportudvalg og af Provinskammeret.

Udover engros salg og eksport, var der også i et vist omfang detailsalg af oste fra firmaets hovedsæde i [[Carl Blochs Gade]] 37. Ved juletid 1987 blev der eksempelvis reklameret med:

''Juleost til lavpris''

''sælges 14-18/12 kl. 11.30-17.30''

''Høj kvalitet, lav pris, hent selv''

''Vi har følgende muligheder:''

''Special-skæreost med lavt saltindhold - 44,00 kr./kg.''

''Jule-skæreost - 43,00 kr./kg.''

''Specialoste-pakker - 50,00 og 100,00 kr./stk.''

''Passer lige til julebordet''''

''Kun kontantsalg''

Knud S. Hansen var gift med Signe Hansen (-1987). Deres søn Jens Peter Hansen og deres barnebarn Jens Christian Hansen trådte på et tidspunkt ind i firmaet og drev det videre efter Hansens pensionering i begyndelsen af 1990'erne. I de sidste år boede Hansen i Schweiz. Imens de fleste af Danmarks ca. 100 osteeksportfirmaer fra midten af det 20. århundrede og frem gradvist forsvandt, så sås Knud S. Hansens succes ved, at hans osteeksportfirma overlevede og eksisterede som et selvstændigt selskab frem til 2008. I 2008 blev det købt af [[Arla]], der flyttede det til Arlas hovedsæde i [[Viby]], hvor dets aktiviteter videreføres.

== Kilder ==
* [http://www.arla.dk/om-arla/nyheder/2008/pressrelease/arla-koeber-j-hansen-group-758166/ Arla køber J. Hansen Group, pressemeddelelse, arla.dk].
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling]:
** "Juleost til lavpris", avisannonce i ukendt avis, 10/12 1987.
** "Oste-Hansen har grund til fest", ''Århus Stiftstidende'', 5/5 1988.
** "75 år i og med ost", ''Århus Stiftstidende'', 9/11 1992.
** "Sig Cheese - grosserer Hansen! 75 år i morgen", ''Berlingske Tidende'', 9/11 1992.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Nørre Allé

2016-03-16T10:59:15Z

Annesofie: /* Kilde */

'''Nørre Allé''' går fra [[Vesterbro Torv]] til [[Nørregade]].
[[Fil:Nørre Alle 1891, K. Ketelsen.jpg|300px|thumb|right|Nørre Alle. Set mod Vesterbro Torv. I baggrunden købmand Langballes ejendom, til højre hans teglværk. 1897]]
Nørre Allé var tidligere en strækning fra [[Paradisgade]] til [[Munkeport]], senere [[Ny Munkegade|Munkegade]] hvor der ikke var meget bebyggelse og belysning. Det var mere en sti end en vej. Strækningen var en del af [[Vejen bag om byen]]. I 1874 besluttede [[Aarhus Byråd]] at strækningen skulle forsynes med belysning og benævnes Nørre Allé. Vejen var dog allerede i 1870 blevet anlagt.

Senere i forbindelse med at der blev mere bebyggelse i området og flere gader, blev vejens længde ændret. Stykket fra Paradisgade til [[Guldsmedgade]] kom i 1910 til at hedde [[Nørregade]].

=== Allé på Nørre Allé ===
Nørre Allé har tidligere haft allé-træer på begge sider af vejen. Alléen blev skabt af borgmester [[Hans Alstrup Fleischer]] og Julius Høegh-Guldberg i 1820, allerede før vejen fik sit navn. Strækningen blev brugt som promenade rundt om byen. Træerne blev dog til besvær i forbindelse med at beboelsesejendommene bredte sig langs veje. Beboerne i gaden klagede til byrådet over at træerne tog lyset i deres lejligheder. Træerne blev dog med tiden fældet.
[[Fil:Langballes Teglværk.jpg|300px|thumb|left|Langballes Teglværk, på hjørnet af Vesterbro Torv og Nørre Allé. Fra 1897]]
Den nordlige del af Nørre Allé var bebygget med villaer som havde haver. Dette hjalp til at bibeholde allé ideen efter at flere af allé-træerne var fældet.
=== Teglværk ===
På den nordligere del af Nørre Allé ved Vesterbro Torv lå der på den nordlige del af vejen et stort teglværk. Teglværket var anlagt i 1828 og forsynede byens mange byggerier med tegl og mursten. I 1833 kunne teglværket rumme 55.000 mursten. Teglværket blev i 1840 overtaget af købmand [[Carl Christian Langballe]], som udvidede driften med et kalkværk. Teglværket ophørte i 1917 efter at være blevet ledet af Langballes søn, [[Otto Langballe]]. Grunden, hvor teglværket lå, blev solgt til byggegrunde.

=== Religion i Nørre Allé ===
To af Nørre Allés markant bygninger har baggrund i religiøse praksisser, [[Apostolsk Kirke]] og [[Missionshuset Carmel]].

Apostolsk Kirke blev indviet i 1886. Kirken var tegnet af [[Sophus Frederik Kühnel]]. I de første år var der ikke en selvstændig menighed men underlagt Bering Valgmenighed. En valgmenighed er en gruppe af medlemmer af folkekirken som danner en selvstændig menighed. I 1904 blev Aarhus valgmenighed en selvstændig menighed, med præsten Asgar Højmark som omdrejningspunkt. Asgar Højmark var præst i kirken indtil 1943. Selve kirken gik ud af brug omkring 2008 og i 2010 fusionerede Apostolsk Kirke med Pinsekirken. Bygningens videre skæbne kendes endnu ikke.

Indre Mission købte i 1918 en grund på Nørre Allé 23, på hjørnet af [[Klosterport]], hvor de havde planer om at bygge et missionshus. Huset blev tegnet af arkitekt L. Egefelt. I 1921 stod byggeriet færdigt. Det havde kostet 400.000 at bygge, hvilket var 100.000 mere end budgettet. Bygningen kom til at hedde Missionshuset ”Carmel”.

== Kilde ==
* Århus, dengang og nu. Fra 1972.
*[http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/ Nørre Allé i Kommunealtas]
* Aarhus Amtstidende den 4. 9. 1954

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Søndergade

2016-03-16T10:57:53Z

Annesofie: /* Gågade */

[[Fil:Søndergade 1865.jpg|300px|thumb|right|Sønderbakken før [[Skt. Clemens Bro]]ens bygning. Udsigt fra Søndergade over [[Fiskergade]] mod [[Domkirken]]. 1865]] '''Søndergade''' er anlagt i 1850’erne. Så i modsætning til mange byer, hvor hovedgaden er en af de ældste gader, så er Søndergade forholdsvis ny.

Søndergade er opført på en mark tilhørende købmand [[Henrik Schandorff]], som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at holde styr på at der ikke blev smuglet vare ind i byen. Grunden til at smugle det ind var at man skulle betale afgift når man kom ind i byen gennem byporten. Henrik Schandorff havde en gård der lå på hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Sønder Allé]]. I 1854 udstykkede han sin grund og man begyndte at anlægge gader. I [[Århus Stiftstidende]] kunne man se følgende annonce: ''”Paa den mig tilhørende Tofte mellem Frederiksgade og Fredensgade kunne Byggegrunde erholdes tilkjøbs. Det bemærkes, at de anlæggende nye Gader ville komme i forbindelse med saavel Frederiksgade som Fiskergade. Man behager at henvende sig til Procurator Nors eller undertegnede. Aarhus, den 20. april 1854. H. Schandorff.”''

Den første grund Henrik Schandorff solgte var til [[Søren Frich]], som byggede [[Frichs fabrikken|maskinfabrik]] der. Fabrikken flyttede i til Åbyhøj da de manglede plads. [[Fil:Søndergade 1904.jpg|300px|thumb|left|Søndergade set fra hjørnet af Sønderalle i 1904]] Grunden blev overtaget af et andet firma og de begyndte i 1919 at bygge det der senere blev [[Regina-Teatret]]. Byggeriet kom til at koste 4 millioner kroner.

I 1884 blev [[Skt. Clemens Bro]], også kaldet Luftbroen, åbnet hvilket gjorde at Søndergade blev forlænget og blev sammen med Ryesgade blev den gennemgående vej til [[Aarhus Hovedbanegård]]. Søndergade blev derved Strøget, byens fineste forretningsgade. Før Skt. Clemens Bro blev bygget endte Søndergade i en stejl bakke. Broens tilkomst gjorde at der kom skred i byggeriet, og flere af husene fra 1850’erne blev revet ned. Husene blev derved tilpasset Søndergades nye rolle som forretningsgade.

=== Trafik ===
Efter åbningen af Clemensbro kom [[Sporvogne i Aarhus|sporvognen]] til at gå gennem Søndergade. Sporvognen gik fra [[Store Torv]] til [[Banegårdspladsen]]. I 1904 kom den elektriske sporvogn til at gå gennem Søndergade. Turen gik fra [[Dalgas Avenue]] til [[Østbanetorvet]]. I 1929 blev sporvognesporet udvidet til at blive to sporet for at forbedre trafikken i gaden.

=== Søndergade under krigen ===
I 1944 blev Søndergade ramt af 5-6 eksplosioner, der ødelagde mange huse på gaden. Fem ejendomme blev lagt i ruiner og flere måtte senere bygges op fra grunden. De ødelagte ejendomme var Søndergade 1 A, 29, 47, 49, 58 og 60. eksplosioner begyndte i [[Ankerhus]] kl. 1.20 og kort tid efter gik de andre bomber af. Redningsarbejdet i den første bygning der blev ramt var allerede begyndt da de næste bomber gik af. Der var dog ingen dødsfald i forbindelse med bomberne.

=== Gågade ===
Gågaden blev etableret den 7. november 1972. I forbindelse med indvielsen gennem gik vejen en stor renovering hvor man nedlagde varmeslager under fliserne, så vejen ikke sneede til om vinteren. Man ændrede også gadens udseende ved at installere nye gadelamper, platantræer og blomsterkummer. Der blev også opstillet bænke, telefonbokse og boder.

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Hårup Skole

2016-03-16T10:54:09Z

Annesofie: /* Litteratur og kilder */

Hårup var oprindelig ikke skolebyen i [[Todbjerg]]-[[Mejlby]] Sognekommune. Her var der fra gammel tid skole i kirkebyerne Todbjerg og Mejlby og i Bendstrup og Balle. For dem alle betød bygningen af den nye centralskole i Hårup, at de lukkede og flyttede aktiviteterne til Hårup.

I Todbjerg ligger hovedskolen fra 1877, noget reduceret i længden, stadig på nuværende [[Bøggildsvej]] 20, og forskolen fra 1912 lidt længere henne ad vejen i nr. 22. I Mejlby byggede Frederik 4. i begyndelsen af 1720´erne en af sine mange rytterskoler. Som bygning stod den, ganske vist meget ændret som følge bl.a. af en brand i slutningen af 1700-tallet, i Gyden 2 til 1997, da den blev revet ned for at blive erstattet af en moderne efterligning. En mindetavle på den langt senere hovedskole med ordene ”Kongens Skole – Folkets Skole 1721-1913” sikrer, at rytterskolen ikke vil blive glemt, for så vidt som skolehuset på Kaløvej 2-4, der er bygget 1913, ikke lider samme skæbne som rytterskolen. Den gamle forskole fra 1901 ligger lige ved på Mejlbyvej 674, og begge skolehusene blev forladt af lærere og elever i 1960. Skolen i Balle på nuværende Nabovej 5 har eksisteret længe, måske helt tilbage i 1825, som det antydes med en indskrift på bygningen. Skolen i Bendstrup på nuværende Clemensvej 3 er yngre og tilhører slutningen af det 19. Århundrede.

Med K. Blach Petersen og Herbert Jensen som arkitekter byggedes omkring 1960 Hårup Skole som en 7-klasset centralskole for hele Todbjerg-Mejlby Kommune. En halv snes år senere udvidedes skolen ved arkitekterne Buhl og Klithøj, og det var således en forholdsvis ny skole med et nettoareal på knap 1.500 kvadratmeter og 219 elever, der ved kommunesammenlægningen i 1970 blev en del af Århus kommunale Skolevæsen.

Hårup Skole viste sig snart at være for lille, og det blev Sahl og Thomsens Tegnestue, som kom til at stå for en meget betydelig udvidelse i årene omkring 1980. Nettoarealet forøgedes til ca. 6.000 kvadratmeter, og som en station på vejen til de 11 klassetrin fra børnehave- til 10. klasse fik man nu 9. klasse med.

Sportshalsbyggeriet ved skolen i 1988 fremhæves af skoleforvaltningen som et af de meget gode eksempler på brugerindflydelse. Områdets pensionister var der i første omgang ikke tænkt på. De havde forlængst etableret sig i skolens kælderregioner hinsides vanskelige adgangsforhold og stejle trapper. Pensionisterne gik imidlertid på banen og argumenterede for en plads ”i solen”, nu da der alligevel skulle bygges nyt. Skoleforvaltningen havde ikke penge på budgettet, men i socialforvaltningen lykkedes det at finde de fornødne midler, og i kraft af et utraditionelt samspil mellem de berørte magistratsafdelinger kunne man så bygge en stor idrætshal med de dertil hørende omklædningsrum og mødelokaler til skole og idræt, men også med et kontor til ældreomsorgen og et mødelokale til pensionisterne. Elevtallet var ved denne tid på omkring 300. Det nøjagtige elevtal ved skoleårets start i august 2000 var 299 med 85 børn tilmeldt skolefritidsordningen.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*S.A. Poulsen og Povl Jørgensen: Mejlby Sogns Historie. II. 1942. To epoker med Thorkild. Århus Skolevæsen. 1995. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07542577 Bestil materiale]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Kulbroen

2016-03-16T10:50:15Z

Annesofie: /* Kilder */

[[Fil:Kulbroen 1968, Ib Rahbek Clausen.jpg|thumb|right|400px|I 1968-69 blev det nye spaltgasværk opført, og kulbroen i baggrunden blev dermed overflødig, idet kranen på broen ikke længere skulle bruges til at skovle kul og koks.]]

På energiselskabet [[Midtkraft|Midtkrafts]] tidligere grund nord for [[Jægergårdsgade]] findes en bevaret kulbro. På broen lå der tidligere skinner, hvorpå der stod en kran, som blev brugt til at skovle kul. Indtil Midtkrafts lukning i 1995 var dette område fyldt med bjerge af kul, som blev brugt i energiselskabets ovne. Kullene kom ind med skib til gasværkskajen langs [[Sydhavnsgade]] og blev losset og skovlet i et avanceret anlæg af kraner og transportbånd opført i 1920’erne. Tre kraner kørte på skinner på betonbroer, og blandt disse er den 166 meter lange kulbro i dag som den eneste bevaret.

===Koksgasværket===
Kulbroen indgik som del af Midtkrafts koksgasværk, der blev opført i 1952 som det første af sin slags i Danmark. Her skovlede kranen på Kulbroen kullene op i en knusemaskine, og de knuste kul blev transporteret op i en ovn, hvor de blev brændt. Ved brændingen skete der en udvikling af gas, som kunne sendes videre ud til byens forbrugere. Samtidig blev kullene ved brændingen forvandlet til koks, som kunne bruges til opvarmning i kakkelovne i private hjem.

Koksgasværket blev i 1969 erstattet af et spaltgasværk, dvs. et værk, der udvandt gas af olie. Gasproduktionen stoppede helt i 1979, og som følge af en øget miljøinteresse blev det siden besluttet at indstille Midtkrafts kulfyrede el- og fjernvarmeproduktion for i stedet fra 1995 at udbygge [[Studstrupværket]]. Kulbjerge og kraner blev gradvist fjernet frem til 1997, og tilbage er der i dag kun to efterladte spor af det gigantiske anlæg. Det ene er [[Turbinehallen]] med det omkringliggende bygningskompleks, der er indrettet med restaurant og kongrescenter samt [[Filmbyen|filmby]]. Det andet spor er Kulbroen.

===En grøn gangbro===
I 2014-15 igangsatte gruppen "Kulbroens Venner" et arbejde for at omdanne kulbroen til en grøn beplantet gangsti, der skal forbinde midtbyen med [[Aarhus Havn|Sydhavnen]]. Inspirationen kommer fra et lignende projekt på jernbanebroen High Line i New York.

Langs Sydhavnsgade findes en næsten identisk bro, der dog er bygget til at bære en fjernvarmeledning.

==Se også==
* [[Aarhus Gasværk]].
* [[Kalkværksgrunden]].

==Kilder==
* "Beretning og regnskab : Århus belysningsvæsens virksomhed fra 1. april 1951 til 31. marts 1952", ''Tillæg til Århus Byråds forhandlinger 1. april 1951-31. marts 1952 (del C)''. Er opstillet på Stadsarkivets læsesal.
* Flach, A.: "Århus nye koksværk", ''Ingeniøren'', 1953, Årg. 62, s. 85-88.
* Gierlev, Franz: ''Aarhus Elektricitetsværk'', 1930. [https://www.aakb.dk/ting/object/775100-katalog%3A91283530 Find bogen på biblioteket].
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling]: Se bl.a. Spanien 61a, 63, 65 m.fl.
* [http://www.aarhus2017.dk/nyheder/2015/miljoeminister-sparker-foerste-fase-af-kulbroen-i-gang Aarhus 2017].
* [http://www.undervaerker.dk/projekter/kulbroen Underværker].
* [https://www.aarhus.dk/da/omkommunen/nyheder/2015/April/Hvad-er-Kulbroens-fremtid.aspx Aarhus.dk].

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Huset

2016-03-16T10:48:48Z

Annesofie: /* Litteratur og kilder */

Bygning beliggende på [[Vester Allé]] bygget i 1877 af Møller [[Andreas Severin Weis]]. Den havde som udgangspunkt til formål at huse de billeder og historiske værker, som møllerfamilien havde samlet. Den fungerede derfor også i en årrække som museum, indtil samlingen blev flyttet til [[Vennelystparken]] og [[Moesgård Museum]].

Bygningen, tegnet af arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther|V. Th. Walter]], rejste sig i nyklassicistisk stil helt i tråd med tidens øvrige museumsbyggeri. Fra 1973 til 2008 fungerede bygningen som ramme for medborgerhuset, der i folkemunde blot blev kaldt Huset. Forestillingen om Huset som ramme for forskellige kulturelle aktiviteter blev født af Århus Ungdommens Fællesråd i 1965. Det skulle være et sted, hvor unge uden om de traditionelle foreninger kunne udfolde sig på forskellig vis. Ideen blev støttet af borgmester [[Bernhardt Jensen]]. Men først i 1969, efter at museet havde fået ny adresse, besluttede byrådet at støtte projektet økonomisk. Huset gennemgik en ombygning og nyindretning, og i august 1972 åbnede 'Huset officielt. I mellemtiden havde projektet imidlertid gennemgået en forandringsproces, der betød, at det nu ikke længere skulle være et decideret ungdomshus, men et åbent og bredt favnende kulturcenter uden en specifik ungdomskulturel profil. Den tilføjede apostrof i navnet skulle signalere dette. Det blev et rum for en mangfoldighed af aktiviteter som forskellige kreative værksteder, metalværksted, filmklub, musikteater, atelier, legeland mv. Det blev også et rum for intense diskussioner om blandt andet ledelsestruktur.

Medarbejderens rolle i den daglige ledelse var til stadighed til debat; der blev talt om kollektiv ledelse og demokratisering af lønningerne. Og der udviklede sig til tider, mest markant i 1970'erne, et decideret modsætningsforhold mellem den daglige leder og de øvrige medarbejdere. Kommunen fastholdt dog årene igennem en styrende enhed for 'Huset, der refererede til byrådet. I 1995 skiftede 'Huset navn til Huset uden apostrof. Dermed ønskede man at signalere, at man nu forfægtede en mere snæver og præcis formålsparagraf. Huset skulle stadig udgøre et åbent og kreativt miljø, men nu skulle der i højere grad end tidligere fokuseres på deciderede kulturaktiviteter.

I 2007 besluttede [[Aarhus Byråd]] i en omfattende og omdiskuteret sparerunde, at Huset skulle spares ud af bygningen på Vester Alle. Samtidig skulle det årlige driftstilskud på 4,6 millioner kr. skæres ned til 1,4 millioner kr. Huset var dermed truet af lukning, men i 2008 genåbnede det i nye lokaler i en lejlighed på [[Vesterbro Torv]], hvor dets eksistens skulle være sikret frem til 2010. Dog i en mere beskeden form grundet det beskårne driftstilskud. I 2012 flyttede Huset ned i [[Godsbanegården]], hvor det tog navneforandring til Godsbanens Åbne Værksteder.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Til hverdag og tæsk i 25 år, jubilæumsmagasin 1997. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91652137 Bestil materiale]
*'Huset - en rapport om 'Huset 1988. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91172070 Bestil materiale]
*Fold dig ud - tusind tilbud, ny kultur, eksperimenter, service, hygge...En historie om Huset i Århus. Byens Ornamenter - en kunstvandring. Århus Stiftstidende 12.1.2

[[Kategori:Kulturinstitutioner]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Schweizerbageriet

2016-03-16T10:45:20Z

Annesofie: /* Forretningen udvides og ombygges */

På hjørnet af [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Brammersgade]] i Aarhus ligger der et bageri ved navn '''Schweizer Bageriet'''.

===De første bagermestere===
Bagermester [[Jørgen Peter Jørgensen]] (1863-1934) indrettede som den første et bageri i ejendommen, der var blevet opført i 1897 af murermester [[Niels Christian Borggren]]. I 1913 blev bageriet overtaget af bagermester [[Hans Alfred Ridder]] (1875-1952), der havde det til 1919. Herefter kom bagermester [[Viggo Knop]] (1891-1954) til. Han blev født i Dragstrup på Mors. Efter Knops død i 1954 havde bageriet et par turbulente år. I 1956 købte bagermester [[Ejvind Rasmussen]] (1930-2003) forretningen. Han var blevet udlært i Horsens i 1948, og i 1955 kom han til et bageri i [[Studsgade]]. Her turde han dog ikke investere i dette bageris fremtid som følge af ’Ny-Hovedgade projektet’, der endnu ikke var blevet aflyst. Derfor satsede Ejvind Rasmussen på at forsøge sig i Bruunsgade på [[Frederiksbjerg]]. Her gav han hurtigt forretningen navnet Schweizer Bageriet.

===Konditorkager fra Schweiz===
Tidligere i 1800’tallet kaldte man de bagere, der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere, fordi de som oftes kom fra Schweiz og der havde lært konditorkunsten. I København træffer man således den første schweizerbager i 1802, mens det i Aarhus var et tiår senere at man træffer en schweizerbager.

Den 4. november 1814 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]]: ''’[[Louis Schucany]] aabner Konditori paa [[Store Torv]], Indgang fra [[Skt. Clemens Torv|Svinetorvet]]’.'' Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med [[Anne Regina Malberg]] (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia.

Når bagermester Ejvind Rasmussen valgte navnet Schweizer Bageriet, var det sikkert, fordi han ville signalere, at han fremover også ville satse på konditorkager. Senere blev forretningen dog mest kendt for sine mange brødtyper bl.a. hjemmebagt rugbrød, brød bagt uden tilsætningsstoffer og brød til allergikere.

===Forretningen udvides og ombygges===
I 1975 købte Ejvind Rasmussen hele ejendommen. I 1979 blev butikken [[Legetøjs Hjørnet]] på hjørnet mod Brammersgade tillagt bagerforretningen, hvorved butiksarealet blev fordoblet. I 1989 overtog datteren Jette (gift Alstrup) (født 1962 og gift Alstrup) den daglige drift af forretningen. Da sundhedsbølgen skyllede hen over landet i 1990’erne, blev sortimentet ændret fra hvidt brød, wienerbrød og flødekager til mange typer groft brød.

I 2003 overtog bager [[Marius Emil Petersen]] (1974-2007) sammen med sin hustru lærer [[Tine Lajer]] Schweizer Bageriet. Han var født i Viborg og hun var født i 1975 i Skovby ved Galten. I 2006 blev butikken gennemmoderniseret, og i februar 2008 modtog Schweizer Bageriet [[Aarhus Kommune]]s præmiering for ’en smuk og kvalitetspræget facadeudførelse’. Emil Petersen fik ikke megen glæde af sine antrengelser, idet han døde i 2007 efter en hjerteoperation. Tine Lajer har fortsat forretningen, og hun lod i 2009 selve bageriet en ombygning og fornyelse som forberedelse til fremtiden.

[[Kategori: Bagerier & konditorier]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Kirkevængets Skole og Fritidshjem

2016-03-16T10:44:29Z

Annesofie: /* Litteratur og kilder */

Fra 1944 til 1952 havde der i Århus Kommune været observationsklasser for elever med tilpasningsvanskeligheder. I 1960 tog skolemyndighederne tråden op og indrettede i den tidligere [[Christiansbjerg Skole]] på Skovvangsvej 28 (tidligere Reginehøj Skovvej) en særlig skole, Kirkevængets Skole, som skulle hjælpe den gruppe elever, der ikke fik et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen i de klasser, hvor de egentlig hørte til. Målsætningen var kun at optage elever, "om hvem det skønnes, at de kan hjælpes inden for ca. 2 år". Børnene skulle tilbringe deres sidste skoleår i en almindelig klasse. Skolen, som var og er en heldagsskole med fritidshjem, havde til stadighed under en snes elever, og som tiden gik, kom skolen i praksis til at fungere anderledes end forudset, da den startede. Man talte på et vist tidspunkt om skolen som et "ventetidshjem", der opbevarede børnene, indtil de kunne udskrives af skolen eller overflyttes til et børnehjem.

Skoleforvaltningen betegnede i 1989 Kirkevængets Skole som en observationsskole under Skolepsykologisk Rådgivningskontor. I dag (december 2000) har skolen plads til maksimalt 10 elever med socialt-emotionelle vanskeligheder, og opgaven består i inden for en periode af 3-5 måneder gennem observationer m.v. at finde ud af, hvor og hvordan den pågældende elev bedst vil kunne indpasses i skolesystemet.

Skolens inspektør var fra 1963 til 1987 Erik Jepsen, som samtidig var konsulent for special- og sygehusundervisningen.

I skoleåret 2000/01 har Kirkevængets Skole 9 elever.

Med [[Skovvangskolen]]s start i 1937 var Christiansbjerg Skoles rolle udspillet, og allerede nogle år forinden var den blevet taget i brug som fritidshjem.

Ved skoleårets begyndelse i april 1944, mødte 25 drenge og forældre op ved den "Lille Skole" på [[Skovvangsvej]], Planen var, at deres første skolegang skulle begynde her. Alle boede de vest for Randersvej og afgrænset af [[Katrinebjergvej]], [[Malmøgade]] til Yder Ringgade.
Der var boligmangel i Aarhus, så inden skoleårets begyndelse, var der flyttet husvilde ind i skolen.
Vores kommende klasselærer Ole Pind Olesen tog imod os.
Skolen var nu i brug som bolig, så i to rækker gik vi med vores klasselærer med et stop ved Skovvangsskolen, nu videre til [[Finsensgade Skole]], hvor vores klasseværelse blev i skolens film og arkivrum.
Efter anden Verdenskrig var der i en årrække fritidshjem for børn fra kvarteret, i den "Lille Skole"

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Skoler og skolegang i Århus 1930-1970. 1978. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05348420 Bestil materiale]

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
Ved skoleårets begyndelse i april 1944, mødte 25 drenge og forældre op ved den "Lille Skole" på Skovvangsvej, Planen var, at deres første skolegang skulle begynde her. Alle boede de vest for Randersvej og afgrænset af Katrinebjergvej, Malmøgade til Yder Ringgade.
Der var boligmangel i Aarhus, så inden skoleårets begyndelse, var der flyttet husvilde ind i skolen.
Vores kommende klasselærer Ole Pind Olesen tog imod os.
Skolen var nu i brug som bolig, så i to rækker gik vi med vores klasselærer med et stop ved Skovvangsskolen, nu videre til Finsensgade Skole, hvor vores klasseværelse blev i skolens film og arkivrum.
Efter anden Verdenskrig var der i en årrække fritidshjem for børn fra kvarteret, i den "Lille Skole"

[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Bakkegårdskolen

2016-03-16T10:41:07Z

Annesofie: /* Litteratur og kilder */

'''- Trige, Ølsted og Spørring skoler -'''

Bakkegårdskolen i Trige ligger vest for den gamle hovedvej A 10. Den gamle Trige Skole lå øst for landevejen, og bygningerne, som Trige-Ølsted Kommune lod opføre i 1929, eksisterer endnu på adressen Pannerupvej 7-9. Det var ikke kun skolen i Trige, der i 1968 blev lukket som en konsekvens af, at Bakkegårdskolen åbnede sine døre. Skolerne i Ølsted, Spørring og Grundfør led samme skæbne.

For skolerne i Trige, den ældst kendte ligger fortsat inde midt i den gamle bykerne på nuværende [[Bjørnshøjvej]] 26, og Ølsted, nuværende Hvidbjergvej 3, gælder, at de kan spores tilbage til første halvdel af det 19. århundrede, og de er givetvis oprettet i overensstemmelse med bestemmelserne i skoleloven af 1814. Måske har der begge steder, under en eller anden form, været skole allerede i 1700-tallet. I Spørring (på nuværende adresse: Gammel Landevej 31) byggede Grundfør-Spørring Kommune i 1928 som udvidelse af den da eksisterende skole fra omkring århundredskiftet (nuværende "forhuset") og som nabo til kirken en ny skole, der i begyndelsen af krigen fik tilføjet en fløj med gymnastiksal og lokaler for sløjd, skolekøkken og bibliotek. Her véd vi desuden, at der omkring 1750 var omgangsskole, d.v.s. at skoleholderen flyttede fra gård til gård; at det af en indberetning til det kgl. danske kancelli i 1789 fremgik, at der i Spørring var et skolehus, "der egentlig er et fæstehus til [[Kjærbygård]]"; at godsejer Anker Jørgen Secher til Kjærbygård i 1796 byggede en ny skole i Spørring (nuværende Gammel Landevej 42), samt at skoledirektionen i København i 1815 fastholdt nødvendigheden af, at Sechers skole blev ombygget for en udgift på 1.000 rigsdaler med henblik på at bringe den i anordningsmæssig stand i henhold til skoleloven af 1814.

Det var egnsplanen med linjeføringen for en projekteret jysk motorvej, der forpurrede de planer, Trige-Ølsted og Grundfør-Spørring kommuner var langt fremme med, og som gik ud på at bygge en centralskole ved Herstvej øst for Grundfør. Resultatet af de fortsatte overvejelser blev, at Bakkegårdskolen i Trige (i lighed med [[Sabro Korsvej-Skolen|Sabro-Korsvejskolen]] nogle år tidligere) fra 1965 blev opført som en forbundsskole med de nydannede Hinnerup og Trige kommuner som bygherrer. Arkitekt på byggeriet var Knud Blach Petersen, og skolens første del kunne tages i brug i 1967. I 1977/78 udbyggedes skolen med en vestfløj, som foruden faglokaler rummer kantine, sportshal og tandlægeklinik. Fra 344 i 1970 steg elevtallet til 467 i 1989, og i skoleåret 2000/01 går der 423 børn i skolen fordelt på 3 børnehaveklasser, 18 normalklasser fra 1. til 9. klassetrin samt 2 modtageklasser for tosprogede elever. Som den sidste af kommunens skoler fik Bakkegårdskolen egen skolefritidsordning i januar 1997. Pladsproblemer havde hidtil stillet sig hindrende i vejen, og man var henvist til at starte i midlertidige lokaler. Ikke mindre end 18 nationaliteter er i skoleåret 2000/2001 repræsenteret på skolen, og børn af anden etnisk baggrund end dansk udgør ca. 25 procent af det samlede elevtal. Skolen er beliggende nogenlunde midt i skoledistriktet, som domineres af landsbyerne Spørring, Pannerup, Ølsted og Trige.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Niels Kristensen: Træk af Grundfør og Spørring Skolers Historie. i: Aarhus Stifts Aarbøger, bind XXVI, 1933.

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Ravnsbjergkollegiet

2016-03-16T10:39:23Z

Annesofie: /* Litteratur kilder */

'''Ravnsbjergkollegiet''' (nogle gange Ravnsbjerg Kollegiet) er et kollegium i [[Viby]] opkaldt efter beliggenheden ved [[Ravnsbjerg Bakke]]. Kollegiet er opført 1968-69 og udvidet i 1972 og 1974. Det rummer 384 værelser samt 54 lejligheder.
* Adresse: Kollegieværelser på [[Risdalsvej]] 34-48 og lejligheder på [[Moltkesvej]] 4-14, Viby.
* Arkitekt: [[Herbert Jensen]] og efter dennes død [[Knud Blach Petersen]].
* Murerarbejdet: [[Ejner Mikkelsen A/S.]]

=== Kollegiets opførelse 1968-74 ===
Ravnsbjergkollegiet blev opført i 1968-69 af [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af Herbert Jensen og Knud Blach Petersen. Arkitekterne opbyggede kollegiet af fire treetagers blokke placeret parvis på hver side af en parkeringsplads. Mellem de parvist liggende blokke blev der plads til en gårdhave. Hver blok fik seks kollegiegange. De første beboere kunne flytte ind i november 1968 og resten i løbet af 1969 til 384 kollegieværelser, der alle som et komfortabelt fremskridt i tiden havde eget badeværelse. Hver kollegiegang havde og har 16 beboere, der delte/deles om et fælleskøkken.

I 1972 blev kollegiet udvidet med de såkaldte ”Redekasser”, dvs. 54 lejligheder for par, imens der i 1974 opførtes et fælleshus, der med tiden blev til kollegiebaren ”Natteravnen”. Oprindeligt skulle fælleshuset have ligget for enden af parkeringspladsen og derved have afsluttet pladsen og givet den "torvekarakter". I stedet blev fælleshuset placeret parallelt med den fjerde blok, dvs. Risdalsvej 36 og 40.

Der var oprindeligt også planer om en dagligvarebutik på [[Risdalsvej]] 50-52 med en nærhed til blokkene med værelser, men den plan blev ikke til noget. Derudover stod Ringgården bag opførelsen af en børnehave på [[Moltkesvej]] 2. Børnehaven var også tegnet af Herbert Jensens Tegnestue og blev placeret med en nærhed til blokkene med lejligheder, hvor flere par med børn flyttede ind.

=== En ny byggemetode ===
Boligforeningen Ringgården, der stod bag kollegiet, påtænkte oprindeligt at opføre et rødt murstensbyggeri efter traditionelle murermestermetoder, hvilket ville give flere bærende vægge. I stedet valgte Ringgården at eksperimentere med brugen af færdigmurede sektioner. Sektionerne af mursten blev støbt på stedet i et gigantisk telt, der henover vinteren 1968-69 var opvarmet med et oliefyr. Efter støbningen blev murstenssektionerne hejst på plads med kraner. Kun gavlene og trappetårnene blev muret på traditionel vis. Denne effektiviserede byggemetode vakte opsigt og fik omtale i bl.a. fagtidsskriftet Byggeforum.

=== Fester og socialt liv ===
I en årrække fra 1990'erne og indtil 2011 afholdt kollegiet hvert år i den første weekend i maj ''Ravnerock''. Ravnerock var kollegiets festival med musik og underholdning i kollegiebaren Natteravnen og i et tilhørende telt. Derudover har kollegiet haft tradition for høstfester, hvor skiftevis en af de fire blokke med værelser hvert år den første lørdag i oktober afholdt fest i hele blokken med deltagelse af alle beboere på hele kollegiet.

== Se også ==
* [[Kollegier i Aarhus]].

== Litteratur kilder ==
* Andersen, Børge: ''Ravnsbjergkollegiet'', ''Byggeindustrien, Byggeforum'', nr. 7, 1970, s. 260-69.
* "Bolighjælp til de unge", ''Århus Stiftstidende'', 4. september 1968.
* "Ny byggeform - nyt kollegium", ''Århus Stiftstidende'', 6. september 1968.
* Aarhus Kommunes [http://byggesager.aarhuskommune.dk/Byggesag/Liste?ejendomsnummer=379889&husnummer=34%20-%2048&vejnavn=Risdalsvej byggesagsarkiv].

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Carl Christian Urban

2016-03-16T10:32:46Z

Annesofie: /* Kilder og litteratur */

[[Fil:Børge Venge, ca. 1955, Volden.jpg|thumb|right|400px|I 1856 købte Carl Christian Urban [[Volden]] [[Volden 21|21]] af enkemadame Michelsen for 3500 rdr. Den lille lave bygning, der ligger indeklemt i svinget, var den første bygning i Aarhus, som fik isat en butiksrude i ét stykke glas – en sjældenhed som Urban selv forhandlede i sin butik.]]

Glarmester '''Carl Christian Urban'''

Født 1823 i Helsingør - død 1905 i København

I 1849 kom glarmester Carl Christian Urban til Aarhus. Han var født i Helsingør i 1823, hvor hans far var møllebygger. Han var netop blevet gift med Wilhelmine Weinhändler fra København. Straks han kom til Aarhus, løste han borgerskab som glarmester 23. april 1849. Samme år blev deres første barn døbt i [[Vor Frue Kirke]].

===Borgerskab som glarmester===
I første omgang kom de til at bo på [[Lille Torv]] 268 ([[Immervad]] [[Immervad 3|3]]). I åbningsannoncen i [[Århus Stiftstidende]] forsikrede han ''’en hurtig, reel og billig Behandling’''. Det sidste betød sikkert arbejde til en lav pris.

Året efter i 1850 flyttede familien til [[Volden]] [[Volden 25|25]]. Annoncer i Aarhuus Stiftstidende fortæller, at han i butikken solgte: ''’Udvalg af Prospecter af Aarhuus (Oliemalerier), ligeledes et stort Udvalg af Speile og Skilderier, forgyldte Lister i mere end 20 Genre til Rammer, Gardinstænger, Tapetlister. m.m. ’''. I 1854 flyttede familien så til hjørnet af Volden og [[Klostergade]]. (Volden 31/Klostergade 1) og ''’anbefaler sig fremdeles med alt til Glarmester Professionen Henhørende. Ligeledes anbefales Speile og Skilderier, samt ægte forgyldte Rammer og Gardinstænger, som erholdes billigere end tidligere uægte’''.

===Spejlhandler og fabrikant===
Urban gik med store tanker. Han fornyede i januar 1856 sit borgerskab, som derefter lød på spejlhandler og fabrikant. I marts 1856 satser han stort. Han købte nu ejendommen [[Volden 21|Volden 890]] (i dag nr. 21), der har matrikel igennem til [[Badstuegade]] [[Badstuegade 18|18]]. Han købte ejendommen af enkemadame Michelsen for 3500 Rdr. Badstuegadeejendommens lejligheder og butik blev straks udlejet. Det var folk med små indtægter, der lejede sig ind, f.eks. klinkemager C. Clausen. Annoncerne i avisen lød nu som følger:
''’Speil-Etablissementet anbefaler et stort Udvalg af Speile i Mahogni-, forgyldte og lakerede Rammer; endv. Sorte og coul. Lithographier, forgyldte og lakerede Lister, Tapetlister, Gardinforziringer. Koppere indrammes. Speilglas i alle Størrelser indsættes’'' og ''’Brabandter-Vinduesglas i hele Kister saavelsom i enkelte Ruder anbefales billigt’.''

Dette Brabandter-vinduesglas fra provinsen Brabant i det centrale Belgien var nyt og blev fremstillet i en størrelse, der vandt indpas som butiksruder. Glarmester Urbans forretning på Volden blev den første i Aarhus, der fik sådant glas isat. Stiften skrev om, hvorledes byens borgere gik tur i Volden om søndagen for at kunne iagttage dette nymodens fænomen. Tænk sig – en butiksrude i et helt stykke glas uden sprosser – det måtte man se. Det minder om, hvordan børn i landsbyen et hundrede år senere stod foran købmandens vindue om eftermiddagen for at se prøvebilledet i fjernsynet.

===Fraflyttede Aarhus===
Familien var i mellemtiden vokset til fem børn. I løbet af 1860 forsvinder glarmester Urbans annoncer fra Aarhuus Stiftstidende, muligvis fordi forretningen var ophørt. Urban havde sikkert haft store forhåbninger til salg af denne type nyt glas i stor størrelse. Han startede, før der var et marked dertil. Måske gik han konkurs og fraflyttede Aarhus. I 1865 blev det overdraget kancelliråd [[Otto Nors]] at udleje lejlighederne i glarmester Urbans Gård.

Her slutter historien dog ikke. Efter en omvej over Thisted og Horsens kom Carl Christian Urban i 1864 til København. Han slog sig i en årrække ned på Nørrebro som fotograf. Han døde i 1905 og boede ifølge Københavns Vejviser på det tidspunkt i Meinungsgade. Urban blev begravet på Solbjerg Kirkegård på Frederiksberg.

==Kilder og litteratur==
* Første version af artiklen er skrevet af lokalhistoriker Leif Dehnits

* [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Stadsingeniørens Kontor

2016-03-16T10:31:00Z

Annesofie: /* Kilder */

Denne artikel er ikke færdigskrevet

'''Stadsingeniørens Kontor''', forvaltning for teknik og miljø i [[Aarhus Kommune]]. Oprettet 1869.

En oversigt over embedets historie 1869-1941 blev skrevet i 1941, men ikke udgivet. Værket er digitaliseret og fremlagt på http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/288-1941-03-31-stadsingenioerens-kontor.

== Baggrunden for Stadsingeniørens Kontor ==

Hvis man skal pege på en forløber for institutionen [[Stadsingeniørens Kontor]] i Aarhus, kan et bud være de såkaldte "havnefogeder". Havnefogederne havde til opgave, dels at forvalte driften af Havnen i almindelighed og dels være ansvarlige for at vedligeholde byens broer.

Årsagen til at embedet som [[stadsingeniør]] blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus.
Hvor København fik sin første kommuneingeniør i 1858, fulgte Odense efter ti år senere og blot et år senere, i 1869 fik Aarhus også sin første stadsingeniør trods kommunale og statslige overvejelser og tovtrækkeri i forhold til en eventuel udformning.

Den historiske og sociale kontekst, hvor [[Aarhus Kommune]] etablerede embedet som stadsingeniør, er perioden 1850-70. En periode, hvor byen var præget af en betydningsfuld øgning af befolkningen samt trafikale og sundhedsmæssige udfordringer, som følge deraf.

== Ansatser til oprettelsen af embedet som Stadsingeniør ==

Af ansatser til en form for teknisk forvaltning forud for oprettelsen af embedet som stadsingeniør kan eksempelvis nævnes det d. 1. maj 1939 godkendte "brolægningsreglement", der fastsatte retningslinier for brolægning og fortove samt foreskrev valg af en brolægningskommission indeholdende Politimesteren og fire grundejere.
Til ét medlem var det et krav at have kendskab til nivellering.

Endvidere fik Aarhus sin første Sundhedsvedtægt- og Sundhedskommission - i 1861, der fastsatte rammerne for (gade)fejning og skyldning af rendestene.
Offentlig renovation var et område, der blev udliciteret til private aktører.

Der blev for eksempel d. 8.10 1867 stillet et forslag til kommunalbestyrelsen om muligheden for at nedsætte en komité med henblik på at ansætte stadsingeniør.

23.10 1868: Tre kommunalbestyrelsesmedlemmer og to medlemmer af Havnekommissionen skal udarbejde retningslinjer for det stadsingeniørembede, man taler om at oprette.
Stillingen skulle dog ikke slåes op som ledig, men derimod besættes med den i Aarhus bosatte civilingeniør [[P.B. Obel]], forudsat, at man kunne opnå enighed om en løn i forbindelse med hans projekt og arbejde med byens vandværk.

I 1865 nedsatte man i oktober 1865 en Vandværkskomité med henblik på anvendelse af et vandværk, der blev realiseret i 1877.

=== Udviklingen af Stadsingeniørens Kontor som organisation efter oprettelsen i 1869 ===

== A.J. Rambøll ==

Axel Jørgensen Rambøll, cand. polyt, født i Odense.
Ansat som stadsingeniør i [[Aarhus Kommune]] fra 1930-50. Se [[Stadsingeniørens Kontor]].

== Dagrenovation i Aarhus under Rambøll ==

Da Rambøll besad embedet som stadsingeniør i Aarhus, skete der et markant fremskridt med den kommunale [[dagrenovation]].
Forud for Rambølls virke deponerede man nemlig dagrenovation på forskellige lossepladser, og omkring 1910 blev det et overvejende problem. Det betød, at et behov for en [[forbrændingsanstalt]] begyndte at melde sig.

Som organisation bestod Stadsingeniørs Kontor i Aarhus af følgende fire afdelinger i 1934:

1) 1. Afdeling, Sanitær-teknisk Afdeling og Maskindeling
2) 2. Afdeling, Afdeling, Gader og Veje
3) 3. Afdeling, Kloakvæsen
4) 4. Afdeling, Regnskabsafdeling (uddybes på s. 29)

== Perioden 1963-88 ==

Civilingeniør Johannes Marinus Sørensen, f. 1918 i Løkken, fungerede som stadsingeniør i denne periode, efter at Hunø fra d. 1. juli 1963 havde begæret sin afsked.

== Kilder ==

Stadsingeniørens Kontor Århus, 100 år 1869-1969

Århus Kommune, Stadsingeniørens Kontors Historie 1869-1994 Annoteret udgave af 125 års jubilæumsskrift, 1994

[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Stadsingeniørens Kontor

2016-03-16T10:30:26Z

Annesofie: /* Kilder */

Stadsingeniørens Kontor

2016-03-16T10:30:01Z

Annesofie: /* Kilder */

Stadsingeniørens Kontor

2016-03-16T10:29:44Z

Annesofie: /* Kilder */

Stadsingeniørens Kontor

2016-03-16T10:28:59Z

Annesofie: /* Kilder */

Stadsingeniørens Kontor

2016-03-16T10:28:36Z

Annesofie: /* Kilder */