AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Viby Centret

2023-05-30T12:50:44Z

AnneLund:

<div class="tright">{{#display_map:
56.12943339833109, 10.162308487245294~Viby Centret;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.12943339833109, 10.162308487245294
|align=right
}}</div>
'''Viby Centret''' er et indkøbscenter beliggende på hjørnet af [[Viby Ringvej]] og [[Skanderborgvej]] i bydelen [[Viby]]. Viby Centret slog for første gang dørene op i 1970 og er dermed Aarhus’ ældste indkøbscenter. Viby Centret blev betegnet som et C-center der var beregnet til at skulle forsyne en skarpt afgrænset bydel.

Opførelsen af centret havde længe været en del af udviklingsplanen for Viby Centrum, og ifølge en artikel i 1961 skulle centret indeholde “højhus-hotel, 60 forretninger, fodgængergader, svævende fortove og blokke med 170 lejligheder” ligesom der var planer om indretningen af en biograf. Den 22. oktober 1970 åbnede Viby Centret med 2 supermarkeder og 20 specialbutikker med bank, posthus og apotek. Centret var åbent i udformning med en 150m lang og 18m bred gågade. Centrets samlede bebyggede areal var på 9000 kvm.

Centret blev overdækket i forbindelse med en større renovering i 1991 og er siden blevet renoveret løbende. Centret har en karakteristisk glaspyramide, der er med til at skabe et lysindfald ind i bygningen.

Viby Centret har både udendørsparkering samt parkeringskælder.

=== Kobberskulpturer i Viby Centret ===

Inden sognerådet blev nedlagt i forbindelse med [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægningen i 1970]] bestiltes et større kobberkunstværk for opsparede midler i en kunstfond.

To kobberskulpturer, til en samlet pris af 200.000 kr., udført af billedhugger Chr. Lymann Hansen opstilledes i det nye Viby Centret i 1970. Den ene skulptur opstilledes ude på pladsen foran Viby Centret med en form af orgelpiber, der udstyret med indbygget lys skulle fungere med vand rislende ned igennem kobberrørene til fundamentet der var opfyldt med sten. Den anden kobberskulptur blev placeret i et bassin inde i Viby Centrets "gågade", hvor den bestod af en gruppe af buede kobberplader der bestråledes med vand for at afgive musik og lyd.

== Viby Centret på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=156632}}

== Litteratur og kilder ==
* Viby Centret. https://vibycentret.dk/om-os/
* Aarhus Stiftstidende. Første C-center i Århus. 21-10-1970.
* Aarhus Stiftstidende. Kobber imellem beton. 01-10-1970.
* Kirsten Melsen m.fl. Viby – et tilbageblik. Artikler m.m. fra de første 10 årsskrifter, Viby 2009

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Viby

2023-05-30T12:44:22Z

AnneLund:

<div class="tright">{{#display_map:
56.12189015103061, 10.148975982518534~[[Viby]];
|width=378
|height=200
|zoom=12
|center=56.12189015103061, 10.148975982518534
|align=right
}}</div>

[[Fil:Viby, 1910, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Partier fra Viby. Blandt andet Viby Skole og Viby Kirke, 1910]]

'''Viby''' var tidligere en selvstændig landsby, men er nu vokset sammen med Aarhus. Byen hører til [[Viby Sogn]] og [[Ravnsbjerg Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Viby hørte i perioden 1842-1868 under [[Viby-Tiset Kommune|Viby-Tiset Sognekommune]] og i 1868-1970 til [[Viby Kommune|Viby Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

Viby blev anlagt før år 800 og menes at betyde 'byen ved vigen', da der i oldtiden har været en vig, som fra fjorden ([[Brabrandfjorden]]) har strakt sig ind i landet. Byen skulle derfor have fået navn efter denne vig. Det kan også betyde 'byen ved skoven', da ''Vi'' kan henvise til ''ved'', som var det gamle ord for skov. En tredje mulighed er, at det kan henvise til det oldnordiske ord for helligdom.

Viby har igennem tiderne haft flere forskellige navneformer. Byen skrives eksempelvis ''Withby'' i Valdemars Jordebog fra 1231, som ''Wiby'' i Saxo omkring 1300 og som ''Wichby'' i Aarhus Kannikebords Jordebog fra 1315. I midten og slutningen af 1400-tallet omtales Viby som ''Wedbye'', ''Wetheby'' og ''Wiby''.

Viby var tidligere en landsby, som blev forstørret i kraft af, at jernbanen kom til byen i sidste halvdel af 1800-tallet.

== Vibys historie ==

=== Kongsgården i Viby ===
I flere ældre kilder beskrives en kongsgård, som har ligget lige syd for [[Viby Kirke]], hvor Viby Skole i dag ligger. Ifølge Saxo skulle Valdemar den Store her have holdt et møde i 1176, og pastor Jens Lauritsen Mariager beretter i 1623 om en kongsgård, som har ligget i Viby. Den findes derfor ikke længere, da han nedskriver denne beretning. Stednavnet Slotsbakken, som også kaldes Kongebakken, som ligger lige vest for Viby Kirke, tyder også på, at der engang har ligget en kongsgård på dette sted. I 1915 fik man fysiske beviser for, at der på dette sted, hvor Viby Skole i dag ligger, havde ligget en middelalderlig bygning, som kunne være den omtalte kongsgård. En ny skolebygning skulle opføres på Slotsbakken, og under udgravningen stødte man på et gammel fundament af kampesten. Indvendigt fandt man resterne af røde munkesten, som kunne tyde på, at bygningen har haft en skalmur. Uden for kampestensfundamentet fandt man en lavning i landskabet, som kunne tyde på, at bygningen har været omgivet af en mindre voldgrav. Man fandt også rester af dyreknogler, og det blev derfor vurderet, at det man havde fundet var kælderen til et udhus, som lå i tilknytning til kongsgården.
[[Fil:Viby højkantkort 1840-1899.JPG|350px|thumb|right|Højkantkort af Viby. 1840-1899.<br> Kilde: historiskatlas.dk]]

== By- og foreningsliv ==

=== Foreninger ===
Viby har haft et aktivt foreningsliv med sports og andelsboligforeninger. [[Viby Idrætsforening]] blev stiftet i 1918 og holdt fra 1952 til på [[Viby Stadion]]. [[Viby Andelsboligforening]] blev stiftet i 1942 på grund af et stigende behov for boliger i forbindelse med, at der kom flere erhverv til Viby.

[[Fil:Viby Skole læreudflugt, 1914, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Viby Skole lærerudflugt i 1914]]
=== Skoler ===
Viby har en lang række skoler og har gennem tiden er antallet af skoler blevet større. Den ældste skole er [[Viby Skole]] som har rødder tilbage til 1676. [[Rosenvangskolen]] er fra 1928, [[Vestergårdskolen]] fra 1952 og [[Søndervangskolen]] fra 1969. [[Anneksskolen]] på Rudolfgårdsvej fungerede fra 1973 til 1983 som aflastningsskole for Søndervangskolen. Herudover har Viby også en ungdomsuddannelse i kraft af [[Viby Amtsgymnasium og HF]] blev indviet i 1968, det var det første amtsgymnasium i landet.

=== Forretninger ===
Viby har gennem tiden haft mange forskellige butikker som fx [[Viby Apotek]] og [[Kino Viby]]. Mest kendt i dag er [[Viby Centret]] som er knudepunktet for Vibys handel. Viby Centret blev indviet i 1970.

=== FDB fabrikkerne ===
I starten af 1900-tallet voksede erhvervsmulighederne da [[FDB fabrikkerne|FDB]] i 1904 opkøbte og bebyggede et stort jordområde i byen. I 1906 kunne FDB, eller Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, således åbne en sæbefabrik, som blandt andet producerede toiletsæbe, en teknisk-kemisk fabrik, som producerede soja, sennep og lædersværte, og en tovværksfabrik, som producerede høstbindegarn. I 1912 blev der desuden etableret en margarinefabrik, og senere kom en salatfabrik og et olieraffinaderi til.

I 1941 åbnede fabrikken Linum, som fungerede som centralt hørskætteri for hele landet, og med den voksede behovet for arbejdskraft. Dette var medvirkende til, at Viby Kommune i 1944 oprettede [[Børnehaven Bjørnbakhus|Viby Børnehave]], så børnene kunne blive passet mens kvinderne arbejdede. Børnehaven Bjørnbakhus, som institutionen senere blev døbt, findes stadig i dag.

I 1970 begyndte FDB langsomt at afvikle sine fabrikker i byen. Fabrikkerne blev enten nedlagt, frasolgt eller flyttet, og i 1993 var alle fabrikkerne væk. Det betød dog ikke, at bygningerne stod tomme. Fem år senere åbnede lavprisvarehuset OBS i bygningerne, og omkring år 2000 blev det tidligere fabriksareal omdannet til et erhvervscenter.

== Demografi ==

=== Religion ===
[[Viby Kirke]] stammer fra slutningen af 1100-tallet. Kirken blev opført tæt på kongsgården, og indtil 1661 tilhørte den kongen og var formodentlig sammen med Viby Landsby tilknyttet Kongsgården. Herefter overgik kirken til den hollandske storkøbmand [[Gabriel Marselis (1609-1673)|Gabriel Marselis]], og først i slutningen af 1890’erne blev kirken lagt under Viby Kommune.

I Viby ligger [[Skt. Nicolai kilde - Hellig Niels' kilde i Viby]], som er en helligkilde opkaldt efter [[Skt. Niels af Århus]] som var Aarhus lokalhelgen. Kilden lå tæt ved [[Åhavevej]] og [[Viby Ringvej]].

== Arkitektur og Byplanlægning ==

=== Hovedvejsudvidelsen i 1970 ===

Første del af Hovedvejsudvidelsen i det centrale Viby blev gennemført og færdiggjort i 1970 efter to års anlægstid. Hovedvej A10 blev omdannet fra en 2-sporet vej til en 4-sporet vej gennem Viby centrum til [[Ormslevvej]]. Den nye hovedvejsstrækning var 650 meter, og kostede staten hele 11.-12. mio. kroner. Anlæggelsen medførte store ekspropriationer i centrum af Viby, hvor store dele af den gamle Viby landsby blev nedrevet. Nu begyndte byudviklingen for alvor at tage fart. Nye boligområdet skød frem, og det samme gjorde nye erhvervsmuligheder. Samme år som hovedvejen blev udvidet, blev Viby en del af Aarhus Kommune, og det blev i stigende grad en populær og attraktiv by at flytte til. Det var også i 1970 at Viby Centret åbnede.

Men udviklingen medførte som nævnt også, at flere huse i bydelen blev revet ned, blandt andet fordi behovet for offentlige parkeringspladser voksede. Mens vejarbejdet havde stået på, havde det været muligt at parkere på en del af hovedvejen. Dette ophørte naturligt i forbindelse med åbningen af vejen i oktober 1970.

=== Kvarterer i Viby ===

Viby består af mange forskellige boligkvarterer. Nogle hører under Viby Sogn, mens andre blot er en del af det udvidede Viby postdistrikt.

Udvalgte boligområder i Viby:

* [[Kongsvang]]
* [[Rosenvang]]
* [[Rosenvænget]]
* [[Fredensvang]]

== Viby i årstal ==

=== Til 1700-tallet ===
* Ca. 12-14000 f.Kr. Fødsel. Isen trækker sig tilbage.
* Ca. 2500 f.Kr. Fødsel. F. Rugholm-Boplads.
* Ca. år 6-800. Viby grundlægges.
* Ca. 10-1100 Viby Terp grundlægges.
* Ca. 1100. Viby Kongsgaard bygges.
* 1176 Kongemøde i Viby.
* 1180 Hellig Nils dør.
* 1200 Viby Kirke bygges.
* 1536 Aarhusgaards len oprettes.
* 1565 Inden dette år blev Viby Birk lagt til Aarhusgaard.
* 1660 Aarhusgaards Len bliver til [[Havreballegård|Havreballegaard]] Amt.
* 1661 5. April. Kongen afstår 24 gårde i Viby til Gabriel Marselis.
* 1680 Constantin Marselis opretter baroniet Marselisborg, hvortil gårdene i Viby kom til at høre.
* 1693 11. April. Træffes den første kaldede Degn i Viby, Jens Rasmussen Hammer.

=== 1700-tallet ===
* 1719 22. August. Stor ildebrand i Viby.
* 1769 Første Folketælling. 351 indbyggere i Viby Sogn.
* 1772 I tidsrummet 1772-1800 blev Viby Bøgeskov omhugget.
* 1775 Viby får en skolebygning.
* 1781 Rudolf Georg Schiøtz bliver degn i Viby.
* 1794 Vibys jord bliver udskiftet.

=== 1800-tallet ===
* 1805 [[Marselisborg Gods|Marselisborg Baroni]] nedlægges, og i årene herefter bliver gårdene i Viby frikøbt.
* 1842 [[Viby-Tiset Kommune|Viby Kommune oprettes og fungerer sammen med Tiset]], som man i kirkelig henseende har været sammen med i flere hundrede år.
* 1845 Der bor 617 menneskeri Viby inklusive på Marselisborgs jorder.
* 1855 Lærer Lars Bjørnbak kommer til Viby.
* 1856 Vibys gamle Grandelav genoprettes.
* 1857 Viby Højere Landboskole ved Lars Bjørnbak starter sin virksomhed.
* 1860 Der bor 855 mennesker i Viby inklusive Marselisborgs jorder.
* 1862 Jernbanen nordpå indvies og berører Viby (Det senere indlemmede i Aarhus).
* 1865 Viby-Tiset sognekald skal deles og der skal opsamles til præstegård i Tiset.
* 1867 Viby Sogns Spare- og Laanekasse oprettes.
* 1868 [[Viby Kommune]] bliver adskilt fra Tiset.
* 1868 Jernbanen sydpå indvies og løber midt gennem Viby.
* 1870 Der bor 1362 mennesker i Viby inklusive Marselisborgs jorder.
* 1872 Viby sogns Sygekasse oprettes.
* 1873 Viby og Tiset får hver sin præst.
* 1874 Vibys jord overflyttes til Aarhus Kommune (omkring [[Ole Rømers Gade]])
* 1874 Viby får sin første rigtige skolebygning, der blev revet ned i 1917.
* 1878 2. januar, Lars Bjørnbak dør.
* 1879 4. oktober, stor brand i Viby hvor blandt andet præstegården brænder.
* 1880 Efter indlemmelse af en del af det nye kvarter på Frederiksbjerg bor der 886 personer i Viby.
* 1882 Amtssygehuset indvies i [[Kroghsgade]].
* 1884 Fattiggården "Vidtskue" etableres sammen med Åby Kommune.
* 1884 Odderbanen etableres og bruger DSBs spor fra Viby til Aarhus. Viby station ved Odderbanen oprettes.
* 1890 Der begynder at blive bebygget på Vibys grund på Frederiksbjerg og folketallet er 1389.
* 1896 Rosenvænget udstykkes fra Vibygård i 102 lige store lodder og bliver det første villakvarter i Viby.
* 1897 Århus Kommune udnytter en i 1896 erhvervet køberet til godset Marselisborg.
* 1898 Diakonissestiftelsen køber gården Skovlund og etablerer Nordens første kvindehjem "Sichar".
* 1899 Marselisborg med jordtilliggende og al jord ud til [[Kongsvang]] indlemmes i Århus Kommune.
* 1899 Viby Højere Landboskole ophører.

=== 1900-1929 ===
* 1901 Villakvarteret [[Rosenvang]] udstykkes.
* 1901 Efter afståelsen af Marselisborgs jorder og flytning af bygrænsen bor der 880 personer i Viby.
* 1902 Hammelbanen etableres og gennemløber Vibys nordlige del med stationen Viby Nord.
* 1904 Villakvarteret Kongsvang nord for Skanderborgvej begynder at blive udstykket og bebygget.
* 1904 FDB køber jord til fabriksbyggeri.
* 1906 FDBs fabrikker begynder driften.
* 1906 Det første byhus i det centrale Viby bygges med butikker i stueetagen og lejligheder ovenpå.
* 1906 Forsamlingshuset i Viby (det senere Hotel Viby) bygges på Kongevej.
* 1906 Viby Skoles "Den Hvide Skole" tages i brug på den nuværende placering.
* 1906 Viby afholdshjem bygges på Kongevej.
* 1906 Socialdemokratisk Forening i Viby stiftes 9. december.
* 1907 Viby Telefoncentral oprettes.
* 1910 Viby Sogns Folkebogssamling grundlægges ved sammenlægning af to bogsamlinger. (Navneændring i *1938 til Viby Folkebibliotek. Overtages af kommunen i 1946).
* 1910 Viby Brugsforening starter med 75 medlemmer på Kongevej (Skanderborgvej) midt i Viby.
* 1911 Villakvarteret Kongsvang syd for Skanderborgvej begynder at blive udstykket og bebygget.
* 1911 Der bor 2104 personer i Viby Kommune.
* 1912 Villakvarteret [[Alderslyst]] begynder at blive udstykket og bebygget.
* 1912 Viby Elværk begynder med 118 andelshavere.
* 1913 Viby Kommune opretter Viby Gasværk, som skal levere gas til blandt andet 50 gadelygter.
* 1914 Den første busrute til/fra Viby-Århus etableres.
* 1916 DSB udvider sit banelegeme med et nyt dobbeltspor og Odderbanen overtager det gamle spor. Samtidig etableres bro i stedet for overkørsel ved Skanderborgvej med vinkelret overkørsel, hvilket medfører, at hovedvejen må forlægges med skarpe sving til følge.
* 1916 Kvindeegen ved Viby Kirke plantes til minde om, at kvinderne fik valgret året før.
* 1917 "Systemskifte" i Viby, idet Socialdemokratiet kan vælge sin første formand.
* 1917 Vibys første kæmner, Kens Larsens, ansættes. Det bliver første skrift til en kommunal administration med ansat personale.
* 1918 Viby Idrætsforening oprettes.
* 1928 [[Rosenvangsskolen]] - Vibys 2. skole indvies som en købstadslignende skole.
* 1928 Viby kommunale badeanstalt åbner og opvarmes med kølevand fra elværket. (Badeanstalten lukker i 1968).
* 1929 Der etableres postkontor i Viby.

=== 1930-1959 ===
* 1930 Viby rummer cirka 5000 personer.
* 1934 Viby Apotek åbner.
* 1935 Viby Kommune køber Fredensgård og begynder udstykning af [[Fredensvang]].
* 1935 Udstykning af villakvarteret Kildevang (nu "Slotskvarteret") påbegyndes.
* 1935 Alderdomshjemmet Borgvold oprettes og afløser den gamle fattiggård .
* 1935 En privat person opretter et spædbørnshjem, der lidt senere får navnet Vibyhus. Det afløses i *1964 af den første kommunale vuggestue med samme navn.
* 1935 [[AGF]] køber 14 tønder land jord i Viby.
* 1936 Viby Anlæg mellem Viby Skole og Alderdomshjemmet Borgvold etableres.
* 1938 Viby Kommune køber Fredensgård. Købet bliver indledningen til Viby Kommunes jordpolitik med køb af alle gårde, der bliver til salg.
* 1941 AGFs fodboldbaner i Fredensvang tages i brug.
* 1942 Viby Andelsboligforening oprettes og bygger en karré på hjørnet af [[Grundtvigsvej]] og [[Rørdamsvej]].
* 1942 Rensningsanlægget i Tyrseng færdigbygges.
* 1944 En af Vibys større virksomheder H.J. Lystagers madrasfabrik ødelægges ved schalburgtage.
* 1944 Vibys første børnehave oprettes
* 1950 19. juli Viby-borger nummer 10.000 fødes
* 1952 [[Vestergårdskolen]] oprettes som Vibys 3. kommuneskole. Viby Skole skal nedlægges og alle skolens elever overflyttes til den nye skole, men allerede inden flytningen er man klar over, at der vil blive brug for begge skoler, så Viby Skole bliver renoveret.
* 1954 Viby Stadion etableres.
* 1956 Hammelbanen nedlægges.
* 1956 Viby Folkebibliotek flytter ind i den nye bygning på Kongevej (nu Skanderborgvej).
* 1956 Et langvarigt vej- og broarbejde er færdigt. broen etableres skråt over jernbanen, så vejen fra Kongsvang til Viby bliver rettet ud. Næsten alle huse på nordsiden af Skanderborgvej i Kongsvang er revet ned, så vejen bliver tresporet.

=== 1960-1999 ===
* 1960 [[Fredenskirken]] indvies og [[Fredens Sogn]] oprettes.
* 1961 Der er store planer for Vibys fremtid med 50.000 indbyggere (Aarhus Amtstidende 10. juli)
* 1961 Planmøbel-fabrikken [[Kongsvang]] nedbrænder.
* 1964 Jyllands Posten flytter til Viby.
* 1964 Gadegennembruddet er i gang. Alle huse på nordsiden af [[Skanderborgvej]] rives ned. Vejen gennem Viby bliver firesporet.
* 1965 Viby Lokalhistoriske Samling etableres med kommunal godkendelse.
* 1967 7. januar udslip fra FDB-fabrikkernes margarinefabrik, hvorved flere villaer i kvarteret Alderslyst oversvømmes med varm margarineolie.
* 1967 Viby Amtsgymnasium oprettes som landets første amtsgymnasium.
* 1968 [[Søndervangsskolen]], Vibys 4. kommuneskole, oprettes med 2 1. klasser på Viby Amtsgymnasium. Flytter året efter i egne bygninger.
* 1968 16. december Viby-borger nummer 20.000 fødes. Viby er den største forstad udenfor Københavns-området.
* 1970 Viby ophører som selvstændig kommune og inddrages sammen med 20 andre kommuner i Århus kommune.
* 1970 Viby Centret indvies.
* 1972 Odderbanen får trinbræt ved [[Øllegårdsvej]].
* 1972 Bøgeskovhus med plejehjem og kollektivhus bygges af Århus lærerforening.
* 1974 Plejehjemmet Rosenvang oprettes med værelser med eget bad og toilet.
* 1975 Odderbanen får trinbræt ved [[Gunnar Clausens Vej]].
* 1976 [[Ravnsbjergkirken]] indvies og Ravnsbjerg sogn oprettes.
* 1977 Interskolen (privatskole med stor vægt på fremmedsprog) oprettes. Adresse: Engtoften 22
* 1977 Nord-sydmotorvejen gennem Vibys vestlige del til Viby Ringvej åbnes.
* 1989 Viby lokalhistoriske forening stiftes
* 1990 Viby Centret overdækkes og skifter fuldstændig karakter.
* 1993 FDBs fabrikker lukker ned efter 87 års drift i Viby.
* 1994 Odderbanen får trinbræt ved [[Kongsvang]].
* 1998 Lavprisvarehuset "OBS" åbnes 2. marts i FDBs tidligere Centralafdelings bygninger. Det ændres *senere til Kvickly Extra.

=== 2000-årene ===
* 2004 Efter DSBs 136 års drift gennem Viby åbnes "Viby Station".
* 2005 Superbrugsen i Viby Centret lukker. Superbrugsen var en videreførsel af Viby brugsforening.
* 2007 Viby politistation lukker.
* 2009 Forberedelse til udbygning af motorvejen ved [[Åhavevej]].
* 2011 I oktober 2011 åbnede MEGS-SYD butikscentret på Ringvej Syd.
* 2012 14.-16. april 2012 kom den sidste af de nye jernbanebroer over Åhavevej på plads og kar til både biler og tog.
* 2012. Helhedsplanen for Viby-Syd blev godkendt af beboerne.
* 2013. 11. september nedlægges Viby Posthus og flyttes som postekspedition til Føtex i Viby Centret.
* 2013. 16. september afholdes møde på Viby Bibliotek om dannelse af Viby Fællesråd.
* 2013 7. oktober indvies Ungdomscentret i Familier, Børn og Unge i Lystagers fabrik.
* 2014 Hotel Merkur bygges om og bliver til Zleep Hotel.
* 2014 Renoveringen af Rosenhøj påbegyndes.
* 2014 Mega Syd Udbygges med Erhvervs-Akademi, Fakta og McDonalds.
* 2014 Efter 102 års selvstændighed gik Viby Elværk den 28. maj sammen med Brabrand El-selskab, Galten Elværk, energiselskab AURA Energi.
* 2015 Netto åbner på Lykkesholms Alle i samme bygning som Idé Møbler. Tidligere husede bygningen Anker Stålfjedre/Domo.
* 2015 Eston Tæppefabrik, Enghavevej/Engtoften nedrives og giver plads til nye boliger.
* 2015 I regi af Viby Fællesråd genopstår Viby-ugen efter 51 års fravær i uge 38.
* 2015 Viby Bibliotek udvider åbningstiden med periodevis selvbetjening.
* 2016 Den 23. januar 2016 opretter Ole Reif facebookgruppen "Vores Viby". Medlemmer medio december *2016, 2094 personer.
* 2016 Restaurant Asia har etableret sig i nederste etage på Hotel ZleepIn (tidligere Mercur).
* 2016 Fitness.dk lejer det meste af 1. sal i Viby Centret.

== Viby på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby Viby]}}

== Litteratur og kilder ==

* Viby Lokalhistoriske Arkiv: Tidslinie: Viby - årstalsliste 600-2016
* August F. Schmidt: Viby Sogns Historie, Viby Kommune, 1942.
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/ravnsbjerg-kirke/ Danmarks Kirker]
* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
* https://digdag.dk/
* Aarhus Stiftstidende. 650 meter for 11.-12. mill. kroner. 18-09-1970.

[[Kategori: Byer & bydele]]

Viby højere Landboskole

2023-05-30T12:43:22Z

AnneLund:

<div class="tright">{{#display_map:
56.12852764126422, 10.166516728258365~Bjørnbaksvej 1;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.12852764126422, 10.166516728258365
|align=right
}}</div>

[[Fil:000278589_l.jpg|350px|thumb|right|Vibyhus omkring 1895-1905. Senere blev navnet Vibyhus flyttet til ejendommen på Bjørnbaksvej 5 mens det gamle Vibyhus blev til Bjørnbakhus. Ukendt fotograf, 1895-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Viby højere Landboskole''' blev grundlagt i 1857 af skolelærer og politiker [[Lars Bjørnbak (1824-1878)]]. I 1870 flyttede højskolen ind i den af Bjørnbak nyopførte ejendom [[Bjørnbakhus]], som på daværende tidspunkt hed Vibyhus. Ejendommen ligger på [[Bjørnbaksvej 1]]

Bjørnbak drev højskolen frem til sin død i 1878, hvorefter sønnen, Viggo Bjørnbak, overtog ledelsen. Han var forstander indtil 1886, men efter flere års forsøg på at drive højskolen videre, blev det i 1899 besluttet at nedlægge skolen og sælge Vibyhus til privat bolig. Året efter købte redaktør for [[Aarhus Amtstidende]], [[Bertel Jensen (1862-1948)|Bertel Jensen]], ejendommen, og flyttede ind med sin hustru Petrine og deres børn. I dag holder [[Børnehaven Bjørnbakhus]] til i ejendommen.

====Bondens almendannelse====
På Viby højere Landboskole skulle den “almindelige landbo” opnå en “passende grundig Almendannelse og saadanne Kundskaber og Færdigheder, som kunne være ham til Nytte i hans Virksomhed som Agerdyrker”. Undervisningen skulle selvfølgelig også tilrettelægges efter bøndernes gårddrift, og derfor blev det i august 1860 annonceret, at højskolen først ville begynde årets fjerde vinterkursus den 1. november grundet den sene høst. Optagelse på skolen krævede ikke gennemførelsen af en prøve, men eleverne måtte betale 10 rigsdaler for undervisning, lys og varme i vinterhalvåret.

Undervisningen fokuserede på det rent oplysende og opdragende og blev afsluttet med en eksamen. Bjørnbaks undervisningsform stod dermed i modsætning til de nyere grundtvigske “skoler for livet”, som lagde vægt på erfaringsudveksling og samtaler mellem lærer og elev, hvor elevens naturlige nysgerrighed skulle opmuntres og udvikles.

====Viggo Bjørnbak====
[[Viggo Bjørnbak (1853–1892)|Viggo Bjørnbak]] førte både højskolen i Viby og Aarhus Amtstidende videre efter sin fars død. Viggo Bjørnbak var 1884–1892 medlem af Folketinget for Odderkredsen.

== Viby højere Landboskole på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+H%C3%B8jere+Landboskole}}

==Kilder og litteratur==
* Kirsten Melsen m.fl. ''Viby – et tilbageblik. Artikler m.m. fra de første 10 årsskrifter'', Viby 2009.
* (Red.) K. Moesgård m.fl. ''Viby Skole 1906-1981'', Viby 1981
* Lars Bjørnbak, Dansk Biografisk Leksikon: https://biografiskleksikon.lex.dk/Lars_Bj%C3%B8rnbak
* Aarhus Stiftstidende, 28-08-1860, 4

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

Vibyhus

2023-05-30T12:43:03Z

AnneLund:

Flere steder relaterer sig til navnet Vibyhus:

* [[Bjørnbaksvej 1]]. Tidl. Vibyhus. Højskolebygning fra 1870, senere omdannet til [[Børnehaven Bjørnbakhus]].
* [[Bjørnbaksvej 5]]. Vibyhus. Villabebyggelse fra 1921 omdannet til børnehjem ca. 1936-36 for atter at blive omdannet til 6 privatboliger i 1993.

== Vibyhus på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vibyhus}}

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Bjørnbaksvej 1

2023-05-30T12:42:15Z

AnneLund:

Børnehaven Bjørnbakhus

2023-05-30T12:32:05Z

AnneLund: Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.12852764126422, 10.166516728258365~Bjørnbaksvej 1; |width=378 |height=200 |zoom=16 |center=56.12852764126422, 10.166516728258365 |align=right }}</div> Vibyhus ca. 1895-1905. Foto fra AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv. '''Børnehaven Bjørnbakhus''' er beliggende i bydelen Viby. Børnehaven holder til i en stor, hvid ejendom på Bjørnbaksvej 1, som blev opført på initiativ af L..."

Kooperationen i Århus

2023-05-30T11:44:37Z

AnneLund:

At kooperere, betyder at samarbejde. En kooperativ virksomheds grundlag er, at medvirke til at skaffe gode og billige produkter til forbrugerne, at sikre forbruger og medarbejder indflydelse samt gode arbejdsforhold.

De virksomheder som er tilknyttet kooperationen er oftest startet på initiativ af fagbevægelsen.

Det kooperative Fællesråd koordinerer så at sige de forskellige virksomheder og repræsenterer blandt andet i Erhvervskontaktudvalget. Allerede i 1870'erne startede de første fagforeninger, men der gik mange år før idéen slog igennem. Den 18. december 1883 skete den første faglige koordinering, [[Arbejdernes Fællesorganisation]] i Århus.

Den første kooperative virksomhed, eller butik, startede 23. august 1884 og hed [[Arbejdernes Forbrugsforening]]. Navnet ændredes i 1906 til Arbejdernes Produktionsforening. Udenfor byerne begyndte andelstanken at slå igennem ved start af de første brugsforeninger. I 1896 sammensluttes jyske og sjællandske fællesforeninger til [[FDB fabrikkerne|FDB]]., Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.

I Århus havde stiftelsen af [Arbejdernes Andelsboligforening, AAB| [[Arbejdernes Andelsboligforening]] stor indflydelse på dannelsen af flere kooperative virksomheder. Med andelstanken og idéen om medindflydelse som partnere, sikredes arbejderne og virksomhederne beskæftigelse et stykke frem i tiden.

I dag ser det lidt anderledes ud. Den kooperative bevægelse og andelstanken lever stadig, men økonomien spiller en stadig større rolle. Lovgivning, blandt andet om udlicitering og stadig større krav om omkostningbestemte ydelser, indskrænker mulighederne for kun at vælge udfra holdninger.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
[[Kategori:Kooperation]]

Vestergade 74

2023-05-30T11:43:32Z

AnneLund:

<div class="tright">{{#display_map:
56.157269432895966, 10.199104929443951~[[Vestergade 74]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.157269432895966, 10.199104929443951
|align=right
}}</div>

[[Fil:Arkitekttegning Vester Alle 22 Thorkel Møller 1917.JPG|350px|thumb|right|Arkitekttegning til den storslåede ejendom Vester Allé 22 / Vestergade 74.<br> Tegning af Thorkel Møller, 1916-17.]]

'''Vestergade 74''' er en adresse på [[Vestergade]], hvorpå der står en større etagebygning der dækker hjørnet af Vestergade og [[Vester Allé]]. Den prægtige ejendom opførtes i 1917 som kontor- og lagerbygning for [[FDB fabrikkerne|Fællesforeningen For Danmarks Brugsforeninger]], og blev tegnet af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]].

== Vestergade 74 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=94603 Vestergade 74]}}

== Litteratur og kilder ==

* Aarhus Ejendomsarkiv. Vestergade 74. https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/byggeri/find-papirerne-i-ejendomsarkivet/

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Århus Oliefabrik

2023-05-30T11:42:28Z

AnneLund:

[[Fil:Bruuns Bro, 1935, Børge Venge.jpg|400px|thumb|right|Et smukt vue ned over M. P. Bruuns Gade med Århus Oliefabriks anlæg i baggrunden. Foto 1935.]]

Oliefabrikken '''AarhusKarlshamn AB''', der tidligere hed Aarhus Oliefabrik, har haft enorm betydning for Aarhus. Gennem mange år var den en af byens største arbejdspladser, og flere af direktørerne har efterladt sig markante aftryk i vores lokale historie. Den imponerende kontorbygning i [[M. P. Bruuns Gade]] blev i foråret 2015 solgt til den københavnske hotelkæde Arp-Hansen Hotel Group.

Aarhus Oliefabrik blev stiftet i 1871 under navnet Aarhus Palmekærnefabrik. I folkemunde blev den også kaldt ”oliemøllen.” Fabrikken lå oprindeligt i Jægergårdsgade, der hvor [[Bruuns Galleri]] ligger i dag. Den producerede dyrefoder i form af oliekager, som blev fremstillede ved at presse olie fra palmekerner. Produktionen blev senere ændret, da man fandt ud af, at den olie, som blev tilovers i forbindelse med produktionen, kunne bruges i den fremvoksende margarineindustri. Fabrikken udvandt herefter primært planteolie fra frø, nødder og frugtkerner, som blev brugt i margarine-og chokoladeindustrien.

Flere af byens spidser skød penge i den nye fabrik, og på ’dåbsattesten’ finder man således navne som [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)]], [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]] og [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Christian Kier]].

===Den første fabrik===
[[Fil:Aarhus Oliefabrik (Ukendt) 1875.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Palmekjærnefabrik 1875 ved [[Jægergårdsgade]].]]

====Aarhus fik et nyt industrielt anlæg====
I september 1871 kunne adskillige af landets aviser bekræfte, at Aarhus kunne glæde sig til et nyt industrielt anlæg. Den nye fabrik var palmekærnefabrikken, der ville blive opført i [[Jægergårdsgade]] lige syd for baneterrænet. Jægergårdsgade hørte på dette tidspunkt til [[Viby Sogn]] og var endnu ikke en del af Aarhus. Aviserne beskrev derfor, at fabrikken ville komme til at ligge lige uden for byen. Den nye fabrik modtog stor mediebevågenhed fra hele landet. [[Ribe Stiftstidende]], [[Sydfyns Tidende]], [[Aalborg Stiftstidende]] og [[Dagbladet København]] var blot nogle af de aviser, der i 1871 viste interesse for de nye fabriksplaner ved Aarhus.

Fabrikken blev anlagt af et interessentskab, som bestod af generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan]], grosserer [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], grosserer [[D.B. Adler]], bankvirksomheden [[Adler, Wulff og Meyer]] samt [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]] og hans søn [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], der sammen havde virksomheden [[C. Langballe & Søn|C. Langballe & søn]]. Flere af byens betydelige personer og virksomheder bidrog med økonomisk støtte til projektet. Blandt andet [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Rasmus Otto Mønsted]], grundlæggeren af margarinefabrikken af samme navn, og [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Christian Ludvig Kier]], som var overretssagfører og medlem af [[Aarhus Byråd]]. Den indsamlede grundkapital lød på 100.000 rigsdaler – ca. 200.000 kr.

Ledelsen af fabrikken blev i første omgang foretaget af grosserer [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]], men i 1875 blev [[Alfred V. Kieler]] ansat som fabrikkens første egentlige direktør.

====Problemer med vandforsyningen====
Ved udgravningen af grunden til palmekærnefabrikken udførte man en række boringer efter grundvand. Fabrikken skulle bruge vand i produktionen, og man ville gerne være fri for at lægge ledninger fra byens hovedrør, da det både var besværligt og ville kræve en overenskomst med kommunen, der ejede grunden, hvor fabrikken lå.

[[Jyllands-Posten]] beskrev i 1872 boringen som ”en efter danske Forhold temmelig betydelig og i geologisk henseende interessant Boring”. Fabriksgrunden lå 40 fod (ca. 13 meter) over havet, og boringen var nået ned på en dybde af 320 fod (ca. 100 meter), altså 280 fod (ca. 87 meter) under havets overflade. Det gav dog ingen resultater, og man stødte kun på saltler i ”gulagtige og blaagraa Farver”. Fabrikkens vandforsyning blev derfor koblet op Aarhus Bys hovedrør, hvilket var et stort og dyrt foretagende.

====Rejsegilde og åbning af den nye fabrik====
[[Fil:Den første palmekernefabrik.jpg|350px|thumb|right|Postkort med den første oliefabrik som motiv. Set fra Jægergårdsgade mod M.P. Bruuns Gade. Fabrikken lå der, hvor Bruuns Galleri og DGI-Huset findes i dag. Fotograf: Ukendt. Stemplet den 29/01 1908]]

I slutningen af maj 1872 blev rejsegildet over Aarhus Palmekærnefabriks bygninger afholdt. [[Aarhus Stiftstidende]] berettede i den forbindelse, at opførelsen af bygningen var ”fremmet med stor hurtighed, idet det først begyndtes den 1ste april”.

Opførelsen af fabriksbygningen skete i entreprise af murmester [[Jacob Wilhelm Frohne]] fra København under ledelse af arkitekt Petersen fra Aarhus. Frohne var murermester, arkitekt og kunstsamler. Han stod bag flere fremtrædende københavnske bygninger og tegnede blandt andet [[Johanne Luise Heibergs villa]], [[Marstrands Bryggerier]] og [[Den Polytekniske Læreanstalt|Den Polytekniske Læreanstalts]] tidligere bygninger. Han var desuden manden bag [[Aalborg Katedralskole]]. Frohnes bygninger var inspireret af historicismen og havde ofte en simpel fremtoning.

Den 1. juni 1872 åbnede fabrikken sin virksomhed. Den nyopførte bygning blev af Aarhus Stiftstidende kaldt ”et anseeligt Bygningskompleks”, og bygningen bestod da også af en stor treetages hovedfabrik med to sidefløje. Maskinkedlerne var i den ene sidefløj, mens olieraffineringen fandt sted i den anden. Fabrikkens maskinkedler blev leveret af den lokale jenstøber [[Søren Frich (1827-1901)|Frich]] i Aarhus. Derudover bestod fabrikken af en lagerbygning med høj kælder, som jernbanesporene fra blandt andet havnen førte til, et hus til opbevaring af olietønder samt en toetages bygning med kontorer og beboelseslejligheder, som lå i [[M.P. Bruuns Gade]].

Fabrikskomplekset blev opført uden for byen bag [[Aarhus Hovedbanegård|jernbanestationen]], og fabrikken havde skinner koblet til både hestebanen og jernbanen. Jernbanesporene forbandt fabrikken med [[Aarhus Havn|havnen]] og resten af landet, hvilket var en stor fordel, når palmerkernerne skulle importeres og de færdige varer skulle ud til kunderne. Aarhus Stiftstidende kunne ved fabrikkens åbning berette, at virksomheden ville komme til at forbruge mellem 8 og 10 skibsladninger palmekerner fra Guineabugten om året. Den gode forbindelse til havnen var derfor essentiel for fabrikkens drift, der ifølge [[Aarhus Amtstidende]] ville få ”et særdeles betydeligt omfang”.

==== Produktionen af palmeolie ved Aarhus Palmekærnefabrik ====
Aarhus Palmekærnefabriks anlæg producerede oliekager til landbruget ved udpresning af olie fra palmekerner. Udvindingen af planteolie fra frø, nødder og frugtkerner udgjorde grundstammen i produktionen. Olien fandt imidlertid et så stort og givtigt marked i Rusland, at den blev vigtigere end oliekagerne. I 1880’erne byggede selskabet en oliefabrik i Libau (Liepãja) i det nuværende Letland og flyttede det meste af maskineriet derover, hvorefter Århus-fabrikken sygnede hen. Moderniseringerne i fabrikkens anlæg i Aarhus fortsatte dog. I 1890 blev der installeret et omfattende anlæg til elektrificering af belysningen. Tiltaget skabte frygt i byrådet, hvor flere af interessenterne i fabrikken også havde plads. Det var ikke fordi, byrødderne frygtede bål og brand. Nej, de var bange for at det kommunale gasværk mistede for mange og betydende kunder.

===Anlægning af en ny fabrik ved [[Jægergårdsgade]] og [[Aarhus Havn]]===
I takt med at efterspørgslen voksede, øgede fabrikken også produktionen af planteolie. De gamle fabriksbygninger ved Jægergårdsgade var ikke længere store nok, og man begyndte at se sig om efter nye muligheder.

====Fabrikken overtog Sukkerhuset ved Jægergårdsgade====
[[Fil:1890. venstre sukkerhuset, senere hjørnet af H.N.Clausensgade og Brammersgade, i baggrunden Aarhus Kalkværk og Wallensteins skanse.jpg|350px|thumb|right|Sukkerhuset, på det senere hjørne af H.N. Clausens Gade og Brammersgade. I baggrunden ses Aarhus Kalkværk og Wallensteins Skanse. Ukendt fotograf. Fra Den Gamle By, ca. 1884]]

I 1892 opkøbte Aarhus Oliefabrik [[Sukkerhuset|’Sukkerhuset]]’ med tilhørende bygninger for 30.000 kr. Sukkerhuset havde tidligere både været klædefabrik og sukkerraffinaderi. Bygningen lå på [[Brammersgade 37]] og var dermed ganske tæt på fabrikken i Jægergårdsgade. Bygningen er i dag den ældste industribygning på [[Frederiksbjerg]].

Aarhus Oliefabrik brugte Sukkerhuset som pakhus for råstoffer og færdige varer. Der kunne i begyndelsen opbevares 1.400 tons sesamfrø i bygningen. Fabrikken foretog derudover en betydelig udbygning af grunden, hvilket betød, at kedelhuset, stalden og vognremisen blev fjernet i 1893. Matriklen var i fabrikkens eje frem til 1990’erne, hvor fabriksbygningerne blev bygget om til lejligheder.

====Den nye fabrik på Sydhavnen====
[[Fil:Slippen.jpg|350px|thumb|right|Den nye oliefabrik på Sydhavnen. Billedet er taget ved Slippen. Lige til højre for Aarhus Oliefabriks tårn ses Aarhus Skibsværft, mellem Kaj 109 og 113, med nybygning på beddingen. Lidt længere oppe kranerne ved DSB's kuloplag på Søndre Mole (senere Mellemarmen). Kreativt ophav: Ebbesen Foto, cirka 1920-1925. ]]
Den 2. januar 1916 gik der ild i fabrikkens ene mølle. Møllebygningerne var lavet i træ og forbrændte hurtigt. Jernmaskineriet og de resterende bygninger klarede sig igennem branden, men de tabte møllebygninger var ikke fabrikkens eneste udfordringer. Flere naboer klagede i begyndelsen af 1900-tallet over fabrikken, og der opstod stor utilfredshed med fabrikkens placering direkte op af byens boligområder.

I 1901 kom klagerne fra beboerne på [[St. St. Blichers Gade]] og [[Brammersgade]]. Her var man voldsomt generet af fabrikkens åbne kuloplagsplads. Byrådet mente ikke, at man kunne lave regler på området og sendte klagen videre til [[bygningskommissionen]] og [[sundhedskommissionen]], hvilket dog ikke fik den store effekt. I 1910 blev sagen genoptaget. Det blev diskuteret, om fabrikken kunne påbydes at holde gaden ryddelig, holde porte lukkede og vande de varme kul. Sundhedskommissionen påtalte klagerne overfor fabrikken, men ellers foretog man sig ikke andet.

I løbet af 1915 klagede flere af fabrikkens naboer over rystelser og larm fra fabrikken. Rystelserne fra fabrikken var så stærke, at husene omkring var i fare for at falde sammen, og beboerne følte sig utrygge ved at bo tæt op af fabrikken. Larmen fra maskinerne var desuden til stor gene for boligområdet omkring fabrikken. I den forbindelse blev det vurderet, om man kunne oprette et samlet fabrikskvarter et andet sted, nu hvor der var grunde nok syd og nord for byen.

Fra oliefabrikkens side mente man, at klagerne over rystelser og larm var stærkt overdrevne, men fabrikken begyndte alligevel i samme periode at lægge planer om at opføre en helt ny fabrik på den nyanlagte [[Sydhavnen|Sydhavn]]. Fabrikkens hidtidige udvidelser på Brammersgade 37 var nemlig ikke store nok til at klare den efterspørgsel, der kom på planteolie i begyndelsen af 1900-tallet.

I Demokraten den 30. januar 1915 kunne man læse, at Aarhus Oliefabrik havde lejet et stort areal fra [[Aarhus Havn]] bag det nedlagte skibsværft ved vestmolen. Her skulle havnens første varehus opføres. Bygningen skulle blive 65 meter lang og 25-30 meter bred og fungere som opbevaringshal. Herefter gik man i gang med at opføre det nye fabrikskompleks, og i 1918 stod det færdigt. Den nye fabrik havde mølle, ekstraktion, raffinaderi, hærdningsfabrik, kraftcentral, betonpakhuse og værksteder. Fabrikken var, meget lig med den gamle fabrik i Jægergårdsgade, inspireret af historicismen og havde en enkelt og stringent fremtoning. Den primære råvare var oprindeligt kopra (tørrede kokosnøddekerner), men blev senere til sojabønner.

Aarhus Havn var på dette tidspunkt et centralt handelsknudepunkt og byens port til omverdenen. Aarhus Oliefabrik havde sit eget kajanlæg, så transport og omladning af råstoffer kunne ske hurtigere, og placeringen på Sydhavnen skabte således gode betingelser for både handel, eksport og import.

====Udbygninger på Sydhavnen====
Fabrikken blev gennem tiden løbende udvidet. I 1928 blev et silopakhus opført på Sydhavnen. Bygningen var ved sin opførelse det største betonbyggeri i Skandinavien og blev senere betydningsfuld inden for den nordiske funktionalisme. I midten af 1930 begyndte man desuden at udgrave til en ny administrationsbygning. Den stod færdig, da landet var besat og kunne først tages i brug i 1947, fordi tyskerne indtil da havde beslaglagt den. Efter krigen nød fabrikken generelt godt af en række udvidelser og moderniseringer. Man opførte blandt andet en ny mølle og et nyt ekstraktionsanlæg, og i 1960 overtog fabrikken havnens karakteristiske administrationsbygning på [[Slipvej 4]], som var tegnet af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]], og som endnu findes på Sydhavnen. I 1994 så man sig nødsaget til at udbygge fabrikken, så man kunne følge med tidens store efterspørgsel. Det betød, at raffinaderiet blev forstørret, og man etablerede et tørfraktioneringsanlæg. Projektet kostede omkring 230 mio. kroner og var den første store investering i 10 år.

Den gode beliggenhed på Sydhavnen har haft en stor betydning for, at [[AarhusKarlshamn AB]] også i dag findes på havnen i Aarhus. Fabrikkens placering midt i det pulserende havnemiljø og tæt på de gode handelsforbindelser var afgørende for, at virksomheden kunne vokse og blive en national og international succes.

===Erhvervslivet===
====Handel med udlandet====
Aarhus Oliefabrik blev i 1871 opført i en tid, hvor der for alvor var kommet skub i handelsforbindelserne til og fra Aarhus. Flere nye jernbaneforbindelser blev oprettet i 1860’erne og 1870’erne, og Aarhus befandt sig nu i smørhullet af det jyske jernbanenetværk. Derudover opstod en stigende handel med udlandet og særligt med det engelske marked, hvilket skabte de første faste dampskibsruter til og fra Aarhus. Olieindustrien havde længe været præget af en stærk koncentration af produktion og handel på nogle få store, internationale koncerner, og Aarhus Oliefabrik blev en af dem. Det betød også, at virksomheden blev en af Aarhus’ største på verdensmarkedet, i perioder den største.

Aarhus Oliefabrik eksporterede gennem tiden store mængder planteolie til udlandet og havde allerede før 1900-tallet etableret sig som en af byens store eksportvirksomheder. I 1890’erne førte en stor eksport af kokosolie til, at man i 1902 oprettede Oelwerke Teutonia, som blev fabrikkens nye afdeling i Hamborg.

I begyndelsen af 1900-tallet anlagde man flere filialfabrikker i Afrika, Asien og forskellige steder i Europa. Derudover blev der oprettet handelsselskaber og handelsstationer i de lande, hvor man hentede råstoffer. Man stiftede blandt andet Ceylon Trading Company og Macassar Produce Company i det nuværende Indonesien i henholdsvis 1910 og 1918. Selskaberne sikrede råstofforsyningen til fabrikken. Samtidig gjorde selskaberne det nemmere for fabrikken i Aarhus at sikre sig, at man kunne kontrollere hele produktionsforløbet fra opkøbet af råvarer til salget af de færdige produkter.

I årene 1910-18 var Aarhus Oliefabrik selv på udenlandske hænder, idet en engelsk industrimand havde aktiemajoriteten. Da disse aktier blev sat til salg i 1918, stod Østasiatisk Kompagni (ØK) med Sojakagefabrikken i København parat til at købe aktiemajoriteten i sin århusianske konkurrent. Men direktør Lausen, fik på halvandet døgn rejst den nødvendige kapital og købte aktierne tilbage, inden ØK kunne nå at komme til.

====Martin Frederik Lausen og verdensfirmaet====
[[Fil:Martin frederik lausen.jpg|350px|thumb|right|Martin Frederik Lausen. Fotograf: Michele Alessio Caprani.]]
Da virksomheden i 1892 skiftede navn fra Aarhus Palmekærnefabrik til Aarhus Oliefabrik, blev [[Martin Frederik Lausen]] ansat som direktør. Af ejerkredsen havde Lausens fået besked på at udvide forretningen, og han tog fat på opgaven med imponerende ildhu. Det var Lausen, der i høj grad banede vejen for, at virksomheden blev et verdensforetagende. Lausen tog sin handelsuddannelse i både Danmark, London og Hamborg. I den forbindelse fik han kontakt til Hendrik Pontoppidan, der blev en af hans kontakter til Aarhus Oliefabrik. Da Lausen overtog ledelsen af fabrikken, blev virksomheden rettet mere mod det internationale marked. Det skete blandt andet ved en stigende eksport, som resulterede i en kraftig udbygning af virksomheden. Det var under Lausen, at fabrikken oprettede flere handelsstationer i Vestafrika og Sydøstasien og nye fabrikker i Tyskland og England.

I begyndelsen af 1920erne kom Aarhus Oliefabrik i økonomiske vanskeligheder. Virksomhedens voldsomme ekspansion og dårlige kontrakter gav kritik af Lausen dispositioner i bestyrelsen. I 1922 fratrådte Lausen sin post som bestyrelsesformand. Foranlediget af flere uheldige sager blev forholdet mellem bestyrelse og direktion frem mod midten af 1920erne efterhånden så anspændt, at Lausen i 1926, efter 34 år, også trak sig som direktør.

====Samarbejdet med Otto Mønsted====
I 1892 blev produktionen omlagt til hovedsageligt at udvinde planteolier og specialfedtstoffer til margarine- og chokoladeindustrien. Med kemiingeniør [[Malthe Conrad Holst|M.C. Holst]] som teknisk leder blev fabrikkens produktion udvidet og forfinet med bl.a. udvikling af nye specialfedtstoffer. Særligt margarineolie, der blev produceret ved at presse kopra, sesamfrø, jordnødder og palmekerner, blev en væsentlig del af fabrikkens produktion. Oliekagerne, som var biproduktet fra oliepresningen, blev dog stadig solgt som foderstoffer i landbruget.

Omlægningen til planteolieproduktion skete i et samarbejde med [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|Otto Mønsteds margarinefabrik]], Otto Mønsted A/S (senere OMA), hvilket begejstrede de lokale aviser. Aarhus Stiftstidende pointerede blandt andet, at Aarhus Oliefabrik nu ville kunne udfylde en plads på det danske marked, der hidtil havde været optaget af udenlandske fabrikker.

Otto Mønsted var en af de forretningsmænd, som i sin tid lagde mange penge i oprettelsen af Aarhus Oliefabrik, og han var ligeledes medlem af fabrikkens bestyrelse. Da Mønsted etablerede sin margarinevirksomhed i 1883, opstod pludselig et marked for planteolie i Danmark, og det var oplagt, at Aarhus Oliefabrik kunne levere olien. Otto Mønsted A/S blev således en af fabrikkens største kunder.
Samarbejdet med Mønsted gjorde, at fabrikken kunne udvikle og forfine produktionen af spiseolier til margarineindustrien. Dette satte for alvor skub i den økonomiske udvikling i virksomheden, og kontakten til Mønsted var medvirkende til, at Aarhus Oliefabrik kunne ekspandere og udvikle sig til at blive en stor, international virksomhed. Samtidig sikrede man, at produktionen og pengene blev hos de nationale og lokale virksomheder.

====Et aarhusiansk handelsnetværk====
[[Fil:Fragtskibe ved kornpieren.jpg|350px|thumb|right|Fragtskibe ved KFK's silopakhus på Kornpieren. Skibsmalere på arbejde ved dem begge. I billedets venstre side ses Aarhus Oliefabriks siloanlæg ved kaj 109. Foto: Aage Fredslund Andersen (1904-1976), 1935 ~1937]]
Relationen mellem Aarhus Oliefabrik og Otto Mønsted var blot en lille del af et stort handelsnetværk i Aarhus, hvor flere af byens store virksomheder indgik i et samarbejde og havde gavn af hinandens produktion og forretning.

Flere af interessenterne bag Aarhus Oliefabrik havde fremtrædende roller inden for det aarhusianske handelsliv, og både Otto Mønsted, Otto Langballe, Peter Wulff og Hendrik Pontoppidan var aktionærer og medlemmer af [[Aarhus Handelsforening]]. Hans Broge var i 1870’erne formand for foreningen, der bestod af en gruppe lokale storkøbmænd og grosserer, som arbejdede mod at fremme fælles interesser på tværs af byens virksomheder. Det var vigtigt for handelsforeningen, at Aarhus fik en fremtrædende placering i forhold til den nationale og internationale handel.

I 1870’erne var det industrielle miljø i Aarhus under opbygning. Levnedsmiddelbranchen oplevede en stor udvikling i denne periode, hvor produktionen i højere grad blev industrialiseret. Det betød også, at der kom en stor intern konkurrence blandt de forskellige virksomheder, og mange måtte dreje nøglen om. For at styrke den aarhusianske produktion og handel var byens købmænd derfor ofte involveret i flere større virksomheder ad gangen.

[[Korn- og Foderstof Kompagniet]] (KFK) blev oprettet ved, at flere østjyske storkøbmænd slog sig sammen for at fjerne den indbyrdes konkurrence og stå stærkere. Otto Mønsted og Hans Broge, som også var interessenter i Aarhus Oliefabrik, var blot nogle af de købmænd, der overdrog deres forretning til sammenslutningen i KFK. Hans Broge var derudover sammen med oliefabrikkens første leder, Peter Wilhelm Rudolph Wulff, en af grundfigurerne bag Jydsk-engelsk Dampskibsselskab, som skabte faste forbindelser mellem Aarhus og engelske kystbyer.

Handelsnetværket var en fordel for Aarhus Oliefabrik, der, udover at eksportere til udlandet kunne sætte sig solidt på det lokale og nationale marked. Aarhus Oliefabrik samarbejdede ikke kun med Otto Mønsted, men solgte også store mængder olie til [[FDB fabrikkerne|FDB]] (FDB) i Viby og den margarine-og sæbeproduktion, som fandtes her. Derudover havde fabrikken et samarbejde med den aarhusianske chokoladefabrik [[Elvirasminde]].

Flere af medlemmerne hos Aarhus Handelsforening var også aktive i Aarhus Byråd. Relationen mellem handelsforeningen og bystyret gjorde, at købmændenes interesser havde stor indflydelse på byens udvikling. Handelsforeningen spillede blandt andet en vigtig rolle i anlæggelsen af både Nordhavnen og Sydhavnen og sørgede for forbedringer og udvikling inden for skibsfarten. Dette var til stor gavn for byens store virksomheder og heriblandt Aarhus Oliefabrik, der nød godt af de fordelagtige handelsforbindelser og den voksende havn. Det gode havnemiljø blev forudsætningen for, at fabrikken kunne blive til en stærk spiller på verdensmarkedet.

===Virksomhedens filantropiske arbejde===
Aarhus Oliefabrik og fabrikkens direktører stod gennem tiden bag flere store donationer og ideer, der fik en direkte indflydelse på byens indretning og funktion. Særligt Martin Frederik Lausens filantropiske projekter har sat deres præg på bybilledet.

====Frederik Lausens initiativer i byen====
[[Fil:Aarhus Idraetspark 1920 stadsingenioerens kontor.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Idrætspark set fra Stadion Allé kort efter indvielsen. Foto: Stadsingeniørens Kontor, 1920]]
Frederik Lausen donerede gennem tiden store summer og var desuden initiativtager til flere lokale projekter. Han var blandt andet en af hovedmændene bag [[Aarhus Idrætspark]], [[Aarhus Universitet]] og [[Marienlund haveby]].

[[Fil:Skovbakken på marienlunds alle.jpg|350px|thumb|right|Skovbakken på Marienlunds Allé. Kreativt ophav: Hammerschmidt Foto (1892-1987), 1950 ~ 1960]]

I 1914 begyndte ideerne til et aarhusiansk stadion og en idrætspark at spire. Man manglede idrætsfaciliteter og blev blandt andet inspireret af det nyopførte stadionbyggeri i København. Finansieringen var dog ikke på plads, og man havde svært ved at blive enige om omfanget og placeringen af byggeriet. Først ved Frederik Lausens indtræden som formand for [[Aarhus Gymnastik Forening]] i 1916, begyndte projektet at tage form.

[[Aarhus Stiftstidende]] berettede: ”Der er atter kommet Liv i Planerne om en Stadion i Aarhus, efter at Direktør F. Lausen er blevet formand for Aarhus Gymnastik Forening”. Lausen inviterede repræsentanter fra byrådet på en tur til Stokholm, Malmø og København, hvor man kunne foretage studier af de eksisterende stadioner. Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann|Sardemann]] og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] blev ligeledes inviteret med. Lausens initiativer gjorde, at man fik skabt en helhedsplan for projektet.

Byggeriet blev godkendt af Aarhus Byråd den 16. maj 1918, og man blev enig om, at anlægget skulle ligge ved [[Marselisborgskovene]]. En stor del af finansieringen på 380.000 kr. skulle indsamles hos private donatorer, og Frederik Lausen var en af de største bidragsydere. Derudover kan indsamlingens succes i høj grad tilskrives Lausens indsats og engagement i projektet. Laursen var formand i repræsentantskabet og bestyrelsen for Aarhus Idrætspark fra 1920-1925.

Frederik Lausen gik stærkt ind for, at Aarhus skulle have et universitet. Han mente, at åndelige interesser og erhvervsinteresser ikke kunne adskilles. Det var derfor vigtigt at få et universitet i Jylland, som kunne indgå i et tæt samarbejde med erhvervslivet.

Lausen var i perioden 1919-1925 medlem af kommissionen af 1919 for oprettelsen af et jysk universitet. Her fremsatte han forslaget om at knytte et erhvervsfakultet til det nye universitet. Erhvervsfakultetet blev senere til det økonomiske fakultet og fik i 1936, som en gave til universitetet, lokaler i fabrikkens bygninger på hjørnet af [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]].

Frederik Lausen var desuden en af mændene bag Marienlund haveby der, efter inspiration fra England, blev opført i 1919 som et alternativ til de tætte og mangelfulde boligforhold, som fandtes i midtbyen. Projektet blev udarbejdet for [[Arbejdernes Andelsboligforening]], og ideen til havebyen byggede formentlig på Lausens ønske om at skabe bedre boligforhold for oliefabrikkens arbejdere. Aarhus Oliefabrik ejede selv meget af den jord, som havebyen skulle opføres på, og fabrikken ville derfor sælge området til kommunen for en god pris.

Havebyen, der blev døbt [[Skovbakken|’Skovbakken’]], bestod af 35 dobbelthuse og et enkelthus, som blev placeret ved [[Rugbakkevej]], [[Marienlunds Allé]], [[Dronning Margrethes Vej]], [[Skovvangsvej]] og [[Nordre Ringgade]]. Projektet blev tegnet af arkitekt Høeg-Hansen, men planen var oprindeligt, at havebyen skulle have været væsentligt større. Ideen var, at man ville skabe en forstad til Aarhus med 630 mindre villaer og 25 offentlige bygninger, der skulle strække sig over 100 tønder land. Så stort blev projektet dog aldrig. Det vides ikke hvorfor, men en forklaring kan være, at projektet løb ind i økonomiske vanskeligheder.

====Aarhus Oliefabrik støttede universitetet====
Aarhus Oliefabrik har gennem tiden ydet en væsentlig støtte til [[Aarhus Universitet]]. Virksomheden har blandt andet doneret flere store beløb til både byggeprojekter og undervisning, hvilket har bidraget til, at Aarhus Universitet har kunne etablere og udvikle sig.

I 1935 skænkede fabrikken 100.000 kr. til bygningsudvidelser på universitetet, og i 1952 donerede fabrikken et beløb på 150.000 kr., der skulle sikre tre professorater for de medicinstuderende på universitetet. Pengene var nødvendige, hvis man ville oprette undervisningsstillinger. Hidtil havde de studerende nemlig været nødsaget til at tage den sidste del af deres uddannelse i København, men nu var de i stand til at gennemføre hele studiet i Aarhus. I 1959 udvidede man Jysk teknologisk Institut, og her donerede Aarhus Oliefabrik 20.000 kr. til industrilaboranternes undervisning.

====Fabrikken sikrede et nyt kunstmuseum====
I 1960 donerede Aarhus Oliefabrik 100.000 kr. til det nye Kunstmuseum i Aarhus. Man ville flytte museet væk fra dets placering på [[Vester Allé]] og ind i en helt ny museumsbygning i [[Vennelystparken]]. Den nye placering ville nemlig skabe en bedre sammenhæng mellem universitetet og museet.

Det nye kunstmuseum ville komme til at koste 3,5 millioner kr. Størstedelen blev betalt af kommunen, staten og Carlsbergfondet, men man manglede stadig den sidste del af beløbet for at kunne realisere projektet. Den 26. oktober 1960 kunne Aarhus Amtstidende berette, at finansieringen endelig var kommet på plads, og at byggeriet dermed var sikret. Det skyldtes den store donation på 100.000 kr., som var kommet fra Aarhus Oliefabrik.

Overrækkelsen af gavebrevet var foregået på Aarhus Oliefabrik samme dag, og formanden for oliefabrikken [[Ove Hansen]] havde holdt en tale, hvor han udtrykte glæde over ”at kunne være medvirkende til løsningen af en saa betydningsfuld kulturel opgave”.
Det nye kunstmuseum blev tegnet af arkitekt [[C.F. Møller]] og kunne i 1967 rykke ind i den nyopførte bygning i Vennelystparken.

====Mindre donationer, der havde en indvirkning på byen====
Aarhus Oliefabrik gav også mindre beløb til forskellige initiativer i byen. Blandt andet donerede direktør Holst 5000 kr. til Aarhus Folkebiblioteksforening i 1928. Beløbet blev skænket i anledning af direktørens sølvbryllup og skulle gå til indretningen af et nyt folkebibliotek i Aarhus.

Fabrikken ydede også økonomisk støtte til [[Naturhistorisk Museum]] og [[Den Gamle By]]. I 1919 donerede direktør Frederik Lausen penge til oprettelsen af et naturhistorisk museum, og takket være en gave på 25.000 kr. fra Aarhus Oliefabrik kunne Den Gamle By i 1963 flytte den gamle stampemølle fra Svanninge på Sydfyn til Aarhus. Møllen blev opsat på museumsområdet og kan stadig opleves i Den Gamle By i dag.

Fabrikken donerede til en pengegave til kongeparret i 1937. Det samlede beløb lød på 50.000 kr. Gaven skulle gå til udsmykning af [[Marselisborg Slot]] og var samlet ind af borgere og større institutioner i Aarhus.

Aarhus Oliefabrik har således være en vigtig bidragsyder til adskillige lokale projekter i Aarhus. Fabrikken var en af byens største virksomheder og markerede sig også som en af byens største donatorer og initiativtagere. Flere direktører så fordele i at støtte op om lokale projekter, der ofte også kunne få betydning for fabrikkens vilkår i byen. Kulturelle og uddannelsesmæssige tiltag kunne nemlig skabte bedre muligheder for erhvervslivet. Aarhus by fremstod dermed som et sammenhængende organ, hvor projekter på kryds og tværs kunne styrke byen som helhed.

=== Verdenskrigenes påvirkning af fabrikken ===
Under verdenskrigene 1914-18 og 1939-45 led råstofforsyningerne store afbræk, og Århus Oliefabrik blev holdt kørende med erstatningsproduktioner.

[[Thorkild Peter Juncker Hansen]] (Thorkild Juncker) blev direktør på Aarhus Oliefabrik i 1927. I hans tid voksede og ekspanderede fabrikken på trods af 1930’ernes økonomiske udfordringer. Juncker var desuden en meget vellidt direktør, der i flere sammenhænge arbejdede på at forbedre medarbejdernes forhold. I 1930’erne og 1940’erne var Juncker en af Danmarks førende erhvervsfolk, men efter anden verdenskrig modtog han en dom for hans samarbejde med tyskerne under krigen. Juncker blev blandt andet beskyldt for at billige den nazistiske ideologi samt at have forbindelser blandt tyske nazister. Juncker var overbevist om, at Tyskland ville vinde krigen, og han tilpassede derfor Aarhus Oliefabrik til et nazistisk samfund. Han var dog ikke selv medlem af det danske nazistparti.

Da fabrikkens havneanlæg blev bombet af de allierede i 1942, blev det af mange set som en straf for Junckers kontakt til Tyskland, men senere historieforskning har konkluderet, at fabrikken blev offer for en af krigens tilfældigheder.

Efter retsopgøret mistede Juncker sin stilling på Aarhus Oliefabrik. I 1949 købte han Terma, et aarhusiansk instrumentværksted, som i dag beskæftiger sig med højteknologisk elektronik.

Fabrikken på Sydhavnen blev efter 1945 moderniseret og udvidet flere gange, hvorimod anlægget ved Jægergårdsgade standsede i 1961. Århus Oliefabrik har fortsat udviklingen hen imod større og mere forfinet produktion, og selskabet har fastholdt dets stærke stilling i det internationale marked for fedtstoffer. I 2003 blev selskabet og dets filialer reorganiseret som Aarhus United A/S, og i 2005 gik det sammen med den svenske gigant i samme branche, Karlshamns AB. Den nye koncern, kaldet AarhusKarlshamn AB, forkortet AAK, fik hovedkvarter i Malmø. AAK har i dag ca. 2500 ansatte fordelt over 25 lande.

===Fabrikken som arbejdsplads===
Aarhus Oliefabrik har gennem tiden været en af byens største arbejdspladser. I begyndelsen var ansættelserne imidlertid afhængige af, om der kunne skaffes råstoffer, og arbejds- og brandulykker forekom desuden forholdsvis ofte. Ikke desto mindre udviklede Aarhus Oliefabrik sig til at blive en af byens mest eftertragtede fabriksarbejdspladser.

====Byens store arbejdsplads====
Aarhus Oliefabrik tilhørte den del af levnedsmiddelbranchen, der fra slutningen af 1800-tallet blev industrialiseret. Det betød, at fabrikken både producerede nye varegrupper og skabte nye arbejdspladser. Frem til 1920’erne havde fabrikken omkring 100-500 ansatte, mens den gennem det meste af 1900-tallet havde omkring 1000.

Fra 1920’erne udviklede fabrikken sig langsomt til at blive en stordrift. Produktionen steg, og i 1930’erne voksede virksomheden så kraftigt, at fabrikken i perioder fik op mod 1500 ansatte. I denne periode stod virksomheden for 30 % af havnens omsætning, 25 % af banegårdens godsomsætning og en eksport, som svarede til 10 % af hele Danmarks industrieksport. Derudover stod Aarhus Oliefabrik stod bag 10 % af indkomstdannelsen i Aarhus. Virksomheden udviklede sig dermed til at være en af byens største arbejdspladser.

====Ansættelsen afhang af råvarerne====
Selvom Aarhus Oliefabrik var en af byens største arbejdspladser, var ansættelserne i begyndelsen ofte forbundet med usikkerhed. Fabrikken var nemlig afhængig af at kunne skaffe råstoffer, og hvis importen var nede i en periode, betød det, at mange hundrede mistede deres arbejde. Særligt i fabrikkens unge år og under 1. verdenskrig, hvor råstofferne var mangelfulde, var det et problem.

Den 23. juli 1917 fremgik det blandt andet af Aarhus Stiftstidende, at fabrikken havde afskediget et par hundrede arbejdere, da råstofferne var sluppet op. Fabrikken havde på dette tidspunkt derfor kun 50 ansatte tilbage. Den 2. juli 1921 var fabrikken igen nødsaget til at afskedige ansatte, og denne gang var der tale om 400 personer, der blev arbejdsløse. Det var den udenlandske konkurrence om råstoffer, som var problemet.

Antallet af ansatte på fabrikken styrtdykkede således i perioder. Ansættelserne afhang af, hvordan det generelle importmarked så ud, og fyringer kunne komme ud af den blå luft. Når råvarer igen var til rådighed, blev flere hundrede ansat ad gangen.

====Ulykker var en del af hverdagen====
[[Fil:Uheld på fabrikken.jpg|350px|thumb|right|Uheld på Oliefabrikken. Ambulance får anvist vej. Foto: Børge Andre Venge (1918-2012), 1957]]
Det fysisk krævende arbejde og opbevaringen af den letantændelige planteolie resulterede i mange arbejdsulykker og brande gennem tiden, selvom fabrikken gjorde meget for at forhindre dem.

Arbejdsulykkerne blev som regel dækket af [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]], der udbetalte erstatninger til de tilskadekomne. I 1915 udbetalte ulykkesforsikringen 720 kr. i erstatning til arbejder Peter Christian Nielsen, som havde fået sin tommelfinger knust i kamhjulene på fabrikken, og i 1917 fik O.M. Rasmussen 3600 kr., efter han havde mistet hånden i en af fabrikkens maskiner. I 1920 mistede en arbejdsmand livet, da paller væltede ned over ham, mens han læssede varer. Det udløste en ulovlig strejke på fabrikken, og samtlige arbejdere på både hovedfabrikken og havnefabrikken forlod deres arbejde. Arbejderne krævede blandt andet, at fabrikken betalte for den dødes begravelse og ligeledes gav familien det, der svarede til en ugeløn, indtil ulykkesforsikringen trådte til. Direktør Lausen afslog dog kravene og afgav indberetning til [[Arbejdsgiverforeningen]].

Arbejdsulykker kunne også forekomme i fabrikkens laboratorie. Mary Ruth Damgaard, som var laborant på Aarhus Oliefabrik, blev i 1939 indlagt med en forgiftning, som var forårsaget af hendes arbejde på fabrikken. Forgiftningen kom formentlig af kviksølv og resulterede i en paradentosetilstand, der gjorde, at hun som 22-årig måtte gå med gebis.

Oliefremstillingen var meget brandfarlig, da planteolie var letantændelig. Det betød, at fabrikken gennem tiden oplevede flere store brande, der ødelagde bygninger og satte arbejdsfunktioner i bero. Både i 1911 og i 1924 opstod store brande i fabrikkens lagerbygninger, hvor man opbevarede olie, kopra og andre brandbare sager. Man mente derfor, at brandene var opstået ved selvantændelse. I 1911 var to mennesker ved at miste livet i de sammenstyrtede bygninger, og i 1924 lavede branden ødelæggelser for en halv million kr.

I 1925 mistede tre ansatte livet efter en stor eksplosion på fabrikken, og i 1982 svigtede fire af fabrikkens sikkerhedsforanstaltninger på samme tid, hvilket udløste en eksplosion i ekstraktionsanlægget. Skumslukningsanlægget virkede dog heldigvis, og man fik hurtigt slukket den efterfølgende brand, inden nogen mennesker kom til skade.

====Kampen om alkohol i arbejdstiden====
Det var frem til 1980 tilladt at drikke alkohol på fabrikken i arbejdstiden. Arbejdernes alkoholindtag var dog et emne, der gennem tiden flere gang blev debatteret og taget op til revurdering. Fabrikkens ledelse ønskede et alkoholforbud i arbejdstiden, og på et møde i 1962 forsøgte man at gennemføre restriktionerne. Arbejderne argumenterede dog for, at indtagelsen af alkohol var en nødvendighed, hvis man skulle klare sig i produktionens varme og støv. Fabrikkens ledelse gav sig, og først i 1980 indførtes et totalt alkoholforbud.
Argumentet for forbuddet var, at man øgede sikkerheden på fabrikken, men forbuddet blev modtaget med stor utilfredshed, da det af arbejderne blev opfattet som et indgreb i den personlige frihed.

==== Social sikring af ansatte på Aarhus Oliefabrik ====
Århus Oliefabrik fik hurtigt ry for at være en velfærdsorienteret virksomhed, idet fabrikken oprettede sine egne ordninger for social sikring for de ansatte, forud for den offentlige lovgivning.

[[Thorkild Peter Juncker Hansen]] igangsatte i løbet af 1930’erne en række initiativer, der skulle forbedre arbejdsforholdene for fabrikkens ansatte. Den tidligere direktør, Frederik Lausen, var allerede i sin tid inspireret af ideer om bedre vilkår for fabriksarbejdere, som han tog med hjem fra en tur i England. Det var dog først med Juncker, at disse ideer for alvor blev til virkelighed.

I 1931 blev der oprettet en pensionskasse for funktionærerne i virksomheden. I 1932 købte fabrikken et feriecenter ved Ajstrup Strand, som var tiltænkt arbejderne, og senere erhvervede virksomheden sig flere sommerhuse til funktionærerne. I 1933 stiftede Juncker [[Arbejderfonden]], der var en understøttelsesfond, og i 1934 oprettedes en stiftelse for afgåede medarbejdere, som sikrede mange tidligere ansatte en god bolig. I 1940 blev en understøttelsesfond også oprettet for funktionærerne.

I 1959 påbegyndte fabrikken opførelsen af en feriekoloni ved Gardasøen. Projektet modtog stor omtale i både lokale og nationale medier, da det på dette tidspunkt endnu ikke var almindeligt for danskerne at tage på charterferie.

Demokraten omtalte i 1959 byggeriet som ”en ny stor ting i fabrikkens velfærdsprogram”. Feriehuset havde ti etværelses lejligheder med hver to senge samt seks værelser med én seng, der kunne slås ud som dobbeltseng. Alle 16 værelser var fuldt møbleret og havde desuden både kogeniche, kogeplade, håndvask og kaffe-testel. Møblerne blev leveret af FDB, så man sikrede at værelserne emmede af Danmark. I ejendommens stueetage lå en stor lukket spisesal med en åben spiseterrasse. Hvert værelse havde udsigt over søen, og ved strandkanten var der bygget en badebro til husets gæster. Hver anden dag blev der arrangeret ture til blandt andet Venedig, Gardone og Sirmione.
Michaela Weis Bentzon blev ansat som bestyrerinde på det nye Casa Danese. Det var hende, der oprindeligt havde præsenteret tanken om en feriekoloni for bestyrelsesformanden C.L. David, som kunne se potentiale i projektet. En feriekoloni ville nemlig være et flot medarbejdergode.

Ferieopholdet blev billigt for både funktionærer og arbejdere. Priserne lå mellem 380-400 kr. for 10 dages rejse, men det var også inklusive middag, befordring og dragerassistance.

Aarhus Oliefabrik sikrede også andre fritidsgoder. Fabrikkens ansatte kunne blandt andet spille musik i virksomhedens arbejderorkester eller strygeorkester. Derudover havde fabrikken en idrætsforening og senere et fitnesslokale, hvor både romaskine og kondicykler blev stillet til rådighed.

Virksomheden varetog dermed i begyndelsen mange af de funktioner, som senere kom med velfærdssamfundet. Derudover tilbød man fabrikkens ansatte en lang række fritidsgoder, der, sammen med de gode arbejdsvilkår gjorde fabrikken til en attraktiv arbejdsplads blandt aarhusianerne.

=== Oliefabrikkens betydning for Aarhus ===
Den betydning, som Århus Oliefabrik har haft for byen, kan belyses ved tal. Eksempelvis brugte fabrikken i 1937 ca. 700 millioner liter vand, svarende til det årlige vandforbrug for ca. 2.300 husstande i Århus. Vandet blev leveret af [[Århus Vandværk]], der havde fabrikken som sin største kunde. Fabrikken gav i 1930’erne beskæftigelse til omkring 1.400 funktionærer og arbejdere, og cirka en ud af ti århusianeres økonomiske eksistens afhang af indkomsten fra fabrikken. Endvidere stod fabrikken for en tredjedel af havnens omsætning og for en fjerdedel af [[Aarhus Hovedbanegård|banegårdens]] indtægter fra udgående gods. Med tiden er mange stillinger blevet rationaliseret væk på fabrikken, og i nutiden har den omkring 400 beskæftigede i Århus.

== Aarhus Oliefabrik på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108766 Aarhus Oliefabrik]}}

==Litteratur og kilder==
*L. Andkjær Jensen, Aarhus Oliefabrik, Århus 1949. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40983759 Bestil materiale]
*Aarhus Oliefabrik, Århus 1960.
*Gunner Rasmussen, Aarhus Oliefabrik A/S 1871 - 14.9.-1971, særnummer af Olieekspressen i anledning AArhus Oliefabrik A/S' 100 års jubilæum den 14. september 1971.
*Jørgen Fink, "Aarhus Oliefabrik - verdensfirma i Jægergårdsgade", i: Ib Gejl (red.), De skabte Aarhus: 12 foretagere og deres værk, Århus 1991, s. 53-64. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07304137 Bestil materiale]
*Aarhus Oliefabrik A/S og Poul Kragelund, Aarhus Olie 1871-1996, Århus 1996.
*AarhusKarlshamn, AAK Annual Report 2008.
*Ritzaus Bureau, "Eksplosion under storbrand på Århus Havn", Berlingske, 27.7.2008.
*Anders Lai, "Oliefabrikken betaler bøder", Jyllands-Posten, 26.6.2009.
*Alexander Bitsch, "Fejl sendte 27 tons palmeolie i kloakken", Jyllands-Posten, 9.9.2009.
*Maria Dalhoff, "AarhusKarlshamn fik overskud", Jyllands-Posten, 19.2.2010.
* Gejl, Ib: Århus: byens historie. Bind 3, 1870-1945. Århus: Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Kristensen, Jeppe Norskov, “Den moderne byplanlægnings fødsel i Danmark 1860 til 1920 ”, Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet, 2010
* Mødereferater. Universitetet i Jylland, beretning om et møde i Aarhus, den 1. marts 1919. Aarhus, A/S Jydsk Centraltrykkeri
* Aarhus byråds journalsager, J. Nr. 243-1915, uddrag fra byrådsmødet den 23. september 1915, s.7
* Aarhus byråds journalsager, J. Nr. 20_3-1901, Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni 1901, s. 4
* Ribe Stifts-Tidende (1849-1960), 6. september 1871, s. 1
* Jyllandsposten (1871-1937), 7. april 1872, s. 1
* Lolland-Falsters Stifts-Tidende (1835-1960), 1. juni 1872, s. 1
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 19. oktober 1872, s. 2
* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 7. september 1875, s. 3
* Demokraten (Århus) (1884-1974), 30. januar 1915, s. 2
* Jyllandsposten (1871-1937), 4. marts 1918, s. 3
* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 21. oktober 1872, s. 2
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 23. juli 1917, s. 2
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 2. juli 1921, s. 2
* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 22. maj 1915, s. 4
* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 29. maj 1917, s. 2
* Nationaltidende (1876-1931), 6. juni 1911, s. 2
* Demokraten (Århus) (1884-1974), 23. februar 1959, s. 3
* Demokraten (Århus) (1884-1974), 19. februar 1959, s. 6
* Fyns Social-Demokrat (Odense) (1896-1962), 20. februar 1959, s. 5
* Nordjyllands Social-Demokrat (1905-1945), 20. november 1925, s. 3
* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 26. oktober 1960, s. 1
* Nationaltidende (1936-1954), 8. april 1953, s. 1
* Kallundborg Avis (1922-1953), 4. september 1935, s. 1
* Demokraten (Århus) (1884-1974), 26. juni 1959, s. 6
* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 2. december 1924, s. 3
* Demokraten (Århus) (1884-1974), 8. april 1963, s. 8
* Sejrs Sedler, 09. august 1892, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124459
*AarhusWiki, Rasmus Otto Mønsted (1838-1916), https://aarhuswiki.dk/wiki/Rasmus_Otto_M%C3%B8nsted_(1838-1916)
* AarhusWiki, Otto Langballe (1843-1910), https://aarhuswiki.dk/wiki/Otto_Langballe_(1843-1910)
* AarhusWiki, Århus Oliefabrik, https://aarhuswiki.dk/wiki/%C3%85rhus_Oliefabrik
* AarhusWiki, Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896), https://aarhuswiki.dk/wiki/Peter_Wilhelm_Rudolph_Wulff_(1838-1896)
* AarhusWiki, Thorkild Peter Juncker Hansen, https://aarhuswiki.dk/wiki/Thorkild_Peter_Juncker_Hansen
* AarhusWiki, Sukkerhuset, https://aarhuswiki.dk/wiki/Sukkerhuset
* AarhusWiki, Aarhus Idrætspark, https://aarhuswiki.dk/wiki/Aarhus_Idr%C3%A6tspark
* Slots-og Kulturstyrelsen, Aarhus Oliefabrik, https://slks.dk/omraader/kulturarv/bevaringsvaerdige-bygninger-og-miljoeer/bevaringstemaer/industrikultur/industrihistoriens-danmarkskort/aarhus-oliefabrik/

[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Havnen]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Thorkel Luplau Møller (1868-1946)

2023-05-30T11:40:04Z

AnneLund:

[[Fil:Thorkel Møller efter tegning af Ebba Wittrup ca 1930 DGB.png|350px|thumb|right|Thorkel Luplau Møller. Tegning af Ebba Wittrup, 1930.]]

Arkitekt '''Thorkel Luplau Møller''' (født 28. juli 1868 i Sorø – død 21. december 1946 i Aarhus) var en markant "Aarhusarkitekt" med adskillige storslåede bygningsejendomme bag sig.

Thorkel Møller var uddannet murer og fik sin eksamen i 1890. I 1890 begyndte han på arkitektuddannelsen på Kunstakademiet i København, hvorfra han blev færdig i 1898. Fra 1897-1900 rejste han en del i Tyskland og Italien.

Han var ansat hos arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og arkitekt Martin Nyrop. Sammen med Nyrop var Møller med under opførelsen af Københavns Rådhus. Hos Kampmann var han med under opførelsen af [[Aarhus Teater]]. I 1900 blev han ansat som arkitekt ved Jydske Landboforening. Herefter blev han selvstændig, og havde i en periode omkring 1903 tegnestue med ovenlysvinduer i [[Klostergade 10]] i det centrale Aarhus. Møller var fra 1930-1936 formand for "Private Arkitekters og Raadgivende Ingeniørers Forbund", der var grundlagt i 1927. Sideløbende med hans arbejde som arkitekt var han fra 1924 til sin død i 1946 tilsynsførende ved [[Marselisborg Slot]].

Møllers arkitektoniske stil var præget af stilarterne nationalromantik og senere nybarok. Det var desuden vigtigt for Thorkel Møller at få lokale håndværksmestre til at indse værdien af at arbejde med arkitekter.

Thorkel Møller stod bag tegningerne til mange forskelligartede bygningsprojekter, herunder større boligkaréer, mindre ombygninger, herskabelige villaer samt etageejendomme.

[[Fil:000385577 l.jpg|350px|thumb|right|Ny jydske Kjøbstads-Creditforenings bygning ved Aaboulevarden blev opført i 1912 efter tegninger af arkitekterne Thorkel Møller og Eggert Achen. Foto: Aarhus Kommunale Værker, 1938.]]
[[Fil:Dalgas Avenue 54 sylvest nks 04086.jpg|350px|thumb|right|Administrationsbygning og direktørbolig for Aarhus elektriske Sporvejsselskab på Dalgas Avenue 54. Luftfoto: Sylvest Jensen.]]
=== Privatliv ===
Møller blev gift med [[Elise Bodil Gelbjerg Hansen]] i 1903. Elise døde i 1922, hvorefter Møller i 1927 giftede sig for anden gang. Hans anden hustru var [[Ebba Wittrup Nielsen]].

=== Bygningsoversigt ===
Grundlaget for nedenstående bygningsliste stammer fra Thyge Klemanns "Arkitekter i Aarhus". Listen er ikke udtømmende.

{| role="presentation" class="wikitable sortable mw-collapsible"
|+ class="nowrap" | Bygningsoversigt
|-
! År !! Adresse !! Navn || Noter
|-
| 1899 || [[Skt. Clemens Torv]] || [[Aarhuskiosken]] || Kan nu ses i [[Den Gamle By]].
|-
| 1899 || [[Marselisborg Allé 1]] || || Havehus.
|-
| 1899 || [[Mindegade 4]] / [[Fredens Torv 3A]] || || Jernpakhus.
|-
| 1899 || [[Mejlgade 6]] || || Ombygning, S.K.V, borgmesterbolig.
|-
|
|-
| 1900 || [[Spøttrup]] || || Opmåling.
|-
| 1900 || [[Sandgraven v. Sandgravvej]] || || Skøjtebane.
|-
| 1900 || [[Willemoesgade]] || [[Aktiebryggeriet Trøjborg]] || Bryggeri, kontor og direktørbolig. Påbegyndt maj 1898.
|-
|
|-
| 1901 || [[Otte Ruds Gade 98-100]] || [[Jens Ormslevs Spritfabrik]] || Fabriksbygning. Nedrevet i 1969. Nu [[Trøjborg Centret]].
|-
| 1901 || [[Nørrebrogade]] || Aarhuskiosken || Kan nu ses i [[Den Gamle By]].
|-
| 1901 || [[Søndergade 30]] || || Ombygning.
|-
| 1901 || [[Store Torv]] || [[Hotel Royal]] || m. [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)|Eggert Christoffer Achen]]. Ombygning i 1930.
|-
| 1901 || [[Ryesgade 9]] || [[Grand Hotel]] || m. [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)|Eggert Christoffer Achen]]. Ombygning i 1930.
|-
| 1901 || [[Kannikegade 14]] || ||
|-
| 1901 || [[Strandvejen 102]] || [[Villa Aros]] ||
|-
| 1901 || [[Strandvejen 150]] || ||
|-
|
|-
| 1902 || [[Mejlgade 1]] || [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]] || Ombygning.
|-
| 1902 || [[Store Torv 6]] || || Mur mod Royal.
|-
| 1902 || [[Søndergade 30]] || || Ombygning.
|-
| 1902 || || || Tinghus-konkurrencen 2. præmie.
|-
|
|-
| 1903 || [[Strandvejen 90]] || [[Villa Tertia]] ||
|-
| 1903 || [[Strandvejen 96]] || [[Villa Solhjem]] ||
|-
| 1903 || [[Store Torv]] || [[Løveapoteket]] ||
|-
| 1903 || [[Dynkarken]] || || Pakhus.
|-
| 1903 || [[Store Torv 5]] || || Butik.
|-
| 1903 || [[Niels W. Gades Vej 4]] || || Villa.
|-
| 1903 || [[Havnegade 20]] || || Ombygning.
|-
|
|-
| 1905 || [[Sankt Pauls Gade 25]] || || Fabrik.
|-
| 1905 || [[Niels W. Gades Vej 3]] || || Villa.
|-
| 1905 || [[Niels W. Gades Vej 15]] || || Villa.
|-
| 1905 || [[Niels W. Gades Vej 19]] || || Villa.
|-
| 1905 || [[Dronning Margrethes Vej 83]] || || Villa.
|-
| 1905 || [[Aaby Kirke]] || || Kapel.
|-
|
|-
| 1906 || [[Bülowsgade 68]] || ||
|-
| 1906 || [[Rosensgade]] || || Badeanstalt.
|-
| 1906 || [[Klostergade 32-34]] || || Højskole hjem.
|-
|
|-
| 1907 || [[Dalgas Avenue 54]] || || Administrationsbygning og direktørbolig for Aarhus elektriske Sporvejsselskab.
|-
| 1907 || [[Vestergade 48]] || || Ombygning og keglebane.
|-
| 1907 || [[Østergade 13-21]] || ||
|-
| 1907 || [[Heisevej 1]] || || Villa (i Sorø?).
|-
| 1907 || [[Skanderborgvej]] || || Hospitalsprojekt.
|-
| 1907 || [[M.P. Bruuns Gade 29]] || || Villa.
|-
| 1907 || [[Frederiks Allé]] || [[Nødtørftsanstalten ved Frederiks Allé]] || Det Hvide Toilet.
|-
| 1907 || [[Lille Torv 2]] || || Projekt til Koncertsal.
|-
| 1907 || [[M.P. Bruuns Gade 56]] || || Villa.
|-
| 1907 || [[Vesterbro Torv 10-12]] || || Ombygning.
|-
|
|-
| 1908 || [[Chr. Molbechs Vej 6]] || || Vandbeholder i beton.
|-
| 1908 || [[Sankt Clemens Stræde 5]] || || Lager.
|-
| 1908 || [[Sankt Olufs Gade 1]] || Sct. Olufs Gaard || Ejendom.
|-
| 1908 || [[Skt. Pauls Kirkeplads]] || Aarhuskiosken || Kan nu ses i [[Den Gamle By]].
|-
| 1908 || [[Marstrandsgade 23]] || || Butik.
|-
| 1908 || [[Vennelyst]] || || Pavillon.
|-
| 1908 || [[Skovbrynet 3]] || || Toilethus på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet overfor den tidl. remise.
|-
| 1908 || [[Skolegade 5]] || Bispehus || Etageejendom på hjørnet til Skolegyde.
|-
|
|-
| 1909 || [[Lille Torv 1-3]] || || Etageejendom på Lille Torv ved hjørnet til Vestergade. Nedrevet af "Magasin" i 1963.
|-
| 1909 || [[Mejlgade 3]] || Bikuben || Hjørneejendom ved Mejlgade og Rosensgade.
|-
| 1909 || [[Åboulevarden 66]] || || Butik.
|-
| 1909 || [[Store Torv 12]] || || Ombygning.
|-
| 1909 || || Købmands- og Haandværkerbanken || Også 1933-34.
|-
|
|-
| 1910 || [[Skanderborgvej 9]] || [[Marselisborg Hospital]] || Hospital. Også fra 1911-13.
|-
| 1910 || [[Frederiksgade 45-47]] || ||
|-
| 1910 || [[Åboulevarden 69]] || Ny jydske Kjøbstad-Creditforening || m. [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)|Eggert Christoffer Achen]], efter konkurrence bedømt af arkitekt Jensen Wærum, Randers og Viggo Schmidt, København.
|-
| 1910 || [[Dynkarken 2]] / [[Mindegade 18]] || [[Jomsborg]] || Opført i 1909-10.
|-
| 1910 || [[Odensegade 45]] || || Etageejendom på hjørnet til Ingerslevs Plads.
|-
| 1910 || [[Assensgade 34]] || || Etageejendom.
|-
| 1910 || [[Ingerslevs Plads 3-5]] || || Etageejendom.
|-
| 1910 || [[Silkeborgvej 214]] / [[Bakke Allé 1]] || [[Aabyhøjgaard]] || Villa.
|-
|
|-
| 1911 || [[Marselisvej 4-6]] || || Villa
|-
| 1911 || [[Ingerslevs Boulevard 1A-1B]] || || Etageejendom.
|-
| 1911 || [[Fåborggade 7]] || || Etageejendom.
|-
| 1911 || [[Fåborggade 11]] || || Etageejendom.
|-
| 1911 || [[Fåborggade 15]] || || Etageejendom.
|-
| 1911 || [[Fåborggade 17]] || || Etageejendom.
|-
| 1911 || [[Fåborggade 19]] || || Etageejendom.
|-
| 1911 || [[Dalgas Avenue 11]] || || Etageejendom.
|-
| 1911 || [[Dalgas Avenue 21]] || || Etageejendom.
|-
| 1911 || [[Dalgas Avenue 23]] || || Etageejendom.
|-
|
|-
| 1912 || [[Mejlgade 78A]] || || Etageejendom.
|-
| 1912 || [[Mejlgade 78B]] || || Etageejendom.
|-
| 1912 || [[Store Torv 11]] || Kosmorama || Biograf (Senere nedrevet).
|-
| 1912 || [[Klosterport 7]] || || Etageejendom.
|-
| 1912 || [[Kystvejen 57]] || || Etageejendom.
|-
| 1912 || [[Skt. Olufs Gade 2-4]] || || Ombygning.
|-
| 1912 || [[Klosterport 7]] || || Etageejendom.
|-
| 1912 || [[Strandvej 102]] || || Ombygning.
|-
| 1912 || [[Marselisborg Slot]] || || Ombygning.
|-
| 1912 || [[J.M. Mørks Gade 5]] || || Etageejendom.
|-
| 1912 || [[J.M. Mørks Gade 7]] || || Etageejendom.
|-
| 1912 || [[J.M. Mørks Gade 7]] || || Etageejendom.
|-
| 1912 || [[De Mezas Vej 6]] || || Etageejendom.
|-
| 1912 || [[Klostergade 54]] || || Projekteret forslag til Etageejendom. Ikke udført!
|-
| 1912 || [[Kongevej 41]] (i dag Skanderborgvej 178A) || Viby Elværk || Bestyrerbolig og Maskinhal. Nu nedrevet.
|-
|
|-
| 1913 || [[Vestergade 47]] || Grønnegården ||
|-
| 1913 || [[Klostergade 54]] || Frelsens Hær ||
|-
| 1913 || [[Spanien 15]] || || Etageejendom.
|-
| 1913 || [[Krathusvej 14]] || || Villa.
|-
| 1913 || [[Syrenvej 2]] || Sommerhjem || Villa.
|-
|
|-
| 1914 || [[Mejlgade 80]] || || Etageejendom.
|-
| 1914 || [[Nørre Allé 33-35]] || || Etageejendom.
|-
| 1914 || [[Kystvejen 25]] || || Ombygning.
|-
| 1914 || [[Barthsgade 14]] || || Ombygning.
|-
| 1914 || [[Nørre Allé 17-23]] || || Garage.
|-
| 1914 || [[Vestergade 4]] || || Apotek.
|-
| 1914 || [[Klosterport 5]] || || Etageejendom.
|-
| 1914 || [[Marselis Tværvej 4]] || || Klinik. Senere [[Marselisborg Studentergård|Studentergård]] og derefter generalkommando.
|-
| 1914 || [[Søndergade 7]] || || Ombygning.
|-
| 1914 || [[Holmevej 2]] || || Garage.
|-
| 1914 || [[Marselisborg Allé 30A]] || || Etageejendom.
|-
| 1914 || [[Marselisborg Allé 30B]] || || Etageejendom.
|-
| 1914 || [[Marselisborg Allé 30C]] || || Etageejendom.
|-
| 1914 || [[Sønder Allé 4-6]] || || Ombygning (og 1923).
|-
|
|-
| 1916 || [[Grenåvej 51-55]] || || Arke (og 1942).
|-
| 1916 || [[Læssøesgade 22]] || || Dampvaskeri.
|-
| 1916 || [[Vestergade 48]] || || S.
|-
| 1916 || [[Klostergade 55]] || || S.
|-
| 1916 || [[Rosensgade 26]] || || Ombygning.
|-
| 1916 || [[Store Torv 6]] || || Salon.
|-
| 1916 || [[Guldsmedgade 20]] || || Butik.
|-
| 1916 || [[Vester Allé 22]] || || F.D.B.
|-
| 1916 || [[Vester Allé 24]] || || F.D.B.
|-
| 1916 || [[Vester Allé 26]] || || F.D.B.
|-
| 1916 || [[Gammel Munkegade 11]] || || Fabrik.
|-
| 1916 || [[Lille Torv 2]] || || Butik.
|-
| 1916 || [[Store Torv 3]] || || Butik (og 1932).
|-
| 1916 || [[Sankt Olufs Gade 4-6]] || || Ombygning.
|-
|
|-
| 1917 || [[Lindevangsvej 14]] || || Ombygning.
|-
| 1917 || [[Østre Skovvej 8]] || || Villa.
|-
| 1917 || [[Marselisvej 6]] || || Ombygning.
|-
| 1917 || [[Rosenkrantzgade 20]] || || Ombygning.
|-
| 1917 || [[Banegårdsgade]] || || Biograf.
|-
| 1917 || [[Søndergade 4-6]] || || Port.
|-
| 1917 || [[Skolebakken 17]] || || Ombygning
|-
| 1917 || [[Mejlgade 18-20]] || || Ombygning.
|-
| 1917 || [[Klostergade 54]] || || Ombygning.
|-
| 1917 || [[Plantanvej 4]] || || Villa.
|}

==== Øvrige opførte bygninger i Aarhus ====

* [[Christiansgade 8]]. Etageejendom ved siden af Frimurerlogens ejendom (1923)
* Elektricitetsværkets Understation for Trøjborgkvarteret på [[Kirkegårdsvej 27]] (1931)
* [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] (1907)
* Kontorbygning for [[FDB fabrikkerne|FDB]] i [[Vestergade]] (1916-17)
* [[Folketeatret]] på [[M.P. Bruuns Gade]] (1922, i dag bank)
* Boligbyggeri [[Mejlgade 71]] (1929)
* Boligbyggeri [[Frederiks Allé 75B]] og [[Frederiks Allé 75C]]. Desuden arkitekt på mansardetage på [[Frederiks Allé 75A]] (1925)
* [[Købmands- og Håndværkerbanken]] på [[Store Torv]] (1934)
* [[Spanien 19|Belysningsvæsnets administrationsbygning, Spanien 19 ]] (1937)
* [[Sabro Alderdomshjem]] (1919)
* [[Spanien 19]] administrationsbygning for [[Aarhus Belysningsvæsen]] (1935)
* Trikotagefabrik ved hjørnet af [[Silkeborgvej]] og [[Dollerupvej]] for [[De forenede jydske Farverier og Trikotagefabrikker]] (1931)

== Thorkel Møller på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111031 Thorkel Møller]}}

== Litteratur og kilder ==
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do;jsessionid=F6C89BE380EABE8EAD3B7045535ADAEB?kunstnerId=9743&wsektion=alle| Thorkel Møllers biografi på Kunstindex Danmark]
* Demokraten. Dødsfald. 23-12-1946.
* [http://www.sejrssedler.dk/| Sejrs Sedler]
* Thyge Klemann. Arkitekter i Aarhus. 204.
* Erhvervsarkivets Arkivoversigter Bd. 3. Erhvervsarkivet, 1995.

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)

2023-05-30T11:38:40Z

AnneLund:

[[Fil:Rudolf frimodt.jpg|350px|thumb|right|Rudolf Frimodt Clausen]]

[[Fil:000205441.jpg|350px|thumb|right|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Pauls Gade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]]

'''Rudolf Frimodt Clausen''' var arkitekt med egen tegnestue i Aarhus. Mange af Clausens bygninger står endnu, og kan dermed stadig ses i bybilledet.

Født 29. januar 1861 på Jonstrup Seminarium uden for København, død 7. marts 1950 i Aarhus som følge af en trafikulykke. Han ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus i et fællesgravsted med sin hustru.

Søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen (1830-1905)|Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt.

Gift i 1890 med Cecilie Vilhelmine Kierkeby. Sammen fik de tre døtre.

=== Uddannelse ===
Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra Kunstakademiet i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning Kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten.

=== Arbejde ===
Da Frimodt Clausen kom hjem fra sine udlandsrejser etablerede han sig som arkitekt i Aarhus i år 1889, hvor han fik egen tegnestue. Tidligt i sin karriere blev han sin tids førende arkitekt i byen. Han startede først beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev han arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk, da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[Henrik Nicolai Clausen (1793-1877)]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra renæssance, barok og rokoko og senere fra funkisarkitekturen. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirke Plads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Omkring århundredeskiftet havde Clausen tegnestue på [[Store Torv 3]].

Frimodt Clausens arkitektur var kendetegnet ved, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke dens funktion. Han hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af jugendstilen, hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, der har organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af nyrokoko med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er flade mur- eller vægpille. At Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling ses også i [[P.P. Ørums Gade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, der er en funktionalistisk og minimalistisk stil uden overflødig udsmykning, og som var moderne på dette tidspunkt.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter blandt andet hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

Fra 1925 fik Frimodt Clausen arkitekt [[Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967)]] som kompagnon, og sammen stiftede de [[Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen]].

Desuden var han medlem af Aarhus Bygningskommission i 1911-1937.

===Bygninger i Aarhus===
De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1891, [[Aarhus Oliefabrik]] (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirke Plads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].

Herunder ses et udvalg af Frimodt Clausens mest kendte bygninger:
* [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]], [[ Skt. Pauls Gade]] (1891)
* Nybygning og ombygning for [[Århus Oliefabrik]] (1891-1950);
* [[Cykelfabrikken Dania]], [[Trøjborgvej]](1896)
* [[OMA|Otto Mønsteds Margarinefabrik]], [[Vestergade]] (1896-1910)
* Nybygning og ombygning for bryggeriet [[Ceres]] (1899-1930)
* Kontor- og fabriksbygning for [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S]] (1899)
* [[Skt. Clemens Apotek]], [[Studsgade 40]] (1900)
* [[Skt. Pauls Apotek]], [[Jægergårdsgade 76]] (1900)
* [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Kostskole]] (1904)
* Kontor- og fabriksbygning for [[FDB fabrikkerne|FDB]] (1905-07)
* Kirurgisk afdeling med mere på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-08)
* Medicinsk afdeling med mere på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-20)
* [[Århus Oliefabrik]], [[Aarhus Havn]] (1916-30)
* [[Jyllands-Posten]]s kontor- og trykkeribygning (1923-24)
* [[Nørre Allé 30]] (1894)
* [[Ryesgade 2]]
* [[Kannikegade 5]] (1895)
* [[Guldsmedgade 24]] og [[Guldsmedgade 26|26]] (1897)
* [[Frederiksgade 22]] (1897)
* [[Thunøgade]] 18-20 (1897)
* [[Klostergade 10]] (1898)
* [[Klosterport 9]] (1912)
* [[Mejlgade 41]] (1899)
* [[Skolegade 7]] (1899)
* [[Brobjerghus]], [[Frederiksgade]] (1900)
* [[Store Torv 7]] (1901)
* [[Spanien 11]] (1901)
* Købmand [[Kolding]]s ejendomme, [[Frederiksgade]] og [[Mørksgade]] (1902)
* [[Tagenshus]], [[Skt. Pauls Kirkeplads]] (1902)
* Hjørneejendommen ved [[Skt. Pauls Kirkeplads]] [[Skt. Pauls Kirkeplads 2|2]] (1902)
* Bebyggelse på vestre side af Gl. Guldsmedegade (1903, 1.pr.)
* [[Store Torv 16]] (1904)
* [[Søndergade 11]] (1907)
* [[Nørregade 40]] (1908)
* Egen villa, Vinkelvej, [[Vejlby-Risskov]] (1901 og 1923)

== Rudolf Frimodt Clausen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=110311}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte IX Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Mejerier i Aarhus

2023-05-30T11:33:49Z

AnneLund:

[[Fil:Aarhus Mælkeforsyning (Ukendt) 1900.jpg|350px|thumb|right|Den såkaldte Christensenske Gård. Her påbegyndte Høilund Carlsen og Hjortshøj i 1895 deres virksomhed: Aarhus Mælkeforsyning, 1900.]]

=== Den historiske udvikling ===

Fra omkring 1890 udviklede der sig et vildtvoksende handels- og distributionsmellemled mellem forbrugerne af mælk i købstæderne og producenterne i de omkringliggende landområder. En stor del af dette mellemled bestod i de såkaldte bymejerier, der som regel ikke var mælkeforarbejdende i større omfang, men behandlede og solgte konsummælk.

Landmejerierne i købstædernes omegne kunne også optræde som bymejerier, på den måde at de reserverede en del af råmælken til konsummælk for forbrugerne i købstæderne. Konsummælken blev distribueret til forbrugerne gennem et stort antal små detailforhandlere. Salget af mælk til konsum foregik dels fra butikker, dels fra vogne. Adgangen til at nedsætte sig som mælkesælger var meget fri, og den kunne virke som indkomstgrundlag i perioder med høj arbejdsløshed. Mælkesælgerne stod som regel i et leje- eller aflønningsforhold til et bymejeri eller til et landmejeri i byens omegn.

Eksistensen af mange små sælgere medførte høje distributionsomkostninger, som følge af det lille kundegrundlag, fraværet af stordriftsfordele ved afkøling m.v., samt de mange mellemled mellem mælkens oprindelige producenter og forbrugerne. Resultatet var, at mælken ofte var uforholdsmæssigt dyr for forbrugerne, uden at landmændene eller mejerierne blev aflønnet tilsvarende.

==== Rationalisering af mælkesektoren ====

I 1940’erne blev der gennemført en rationalisering af mælkesektoren i købstæderne, herunder i Aarhus, som kraftigt nedbragte antallet af bymejerier, mælkedetaillister og udsalgssteder. Rationaliseringen gennemførtes i medfør af national lovgivning fra august 1940. Kommunalbestyrelserne blev pålagt at nedsætte forbrugerprisen på mælk og fik samtidig bemyndigelse til at rationalisere mælkeforsyningen i byerne. Mælkeforsyningen skulle centraliseres på færre mejerier og distributører. Under krigstidens økonomiske forhold blev hensynet til prisniveauet for bybefolkningen som helhed tillagt større vægt end hensynet til de mange mælkesælgere der mistede et levebrød ved rationaliseringen.

==== Forsyningskæden ====

I 1940 blev Aarhus by forsynet med mælk fra 18 mejerier, heriblandt syv bymejerier og et forstadsmejeri. Tre koholderier i Aarhus solgte mælk fra stalddøren, og tre mælkeforhandlere i forstæderne aftappede selv mælken. I salgsleddet var der 430 butiksudsalg og 125 mælkevogne i Århus by.

Ved rationaliseringen, som i det væsentlige var gennemført i 1942, fik otte mejerier i Aarhus og omegn koncession på salg af mælk i byen. Kriterierne for udvælgelsen af de otte mejerier var ikke klart formuleret. Kriterierne synes at have været: størrelsen af mejeriernes mælkeproduktion; hvor stor en del af deres mælkeproduktion de solgte i Århus by; hvor mange udsalg de havde i byen; hvor stor en del af mælken de fik fra egne leverandører blandt landmænd. Tre af de udvalgte otte mejerier lå i landdistrikterne (Skovby Nord, Mundelstrup, Lisbjerg), ét af dem lå i forstæderne (Viby), og de sidste fire lå i byen. De fire tilbageværende bymejerier var: De forenede Mejerier, [[Mejeriet Enigheden]], [[Jysk Mælkekompagni]] og [[Mejeriet Vesterbro]]. Antallet af butiksudsalg blev reduceret til 191, mens antallet af mælkevogne blev sænket til 6. Før rationaliseringen havde udsalgene været jævnt fordelt over byen, og det var i det store og hele ligeledes tilfældet bagefter.

Koncentrationen af bymejerier fortsatte efter 1942, men dog ikke nær så hurtigt. Da koncessionerne blev fornyet i 1959, var der fem mejerier tilbage som ønskede at fortsætte handlen i Aarhus, nemlig Mejeriet Vesterbro, De forenede Mejerier og Enigheden A/S, samt landmejerierne i Mundelstrup og Lisbjerg. I 1968 slog Mejeriet Vesterbro og De forenede Mejerier sig sammen under navnet Centralmejeriet, med beliggenhed på [[Vestre Ringgade]].

[[Fil:Mejeriet Enigheden.jpg|350px|thumb|right|Mejeriet Enighedens bygning på [[Silkeborgvej]], 1952.]]
[[Fil:Mejeriet Enigheden facade.jpg|350px|thumb|right|Mejeriet Enighedens facade, 1961.]]

==== Mejerierne ====

Mejeriet Vesterbro var blevet grundlagt i 1905 som et andelsselskab af mælkeproducenter i Aarhus omegn, som var utilfredse med de priser bymejerierne tilbød dem for mælken.

De forenede Mejerier havde været fusioneret med Mejeriaktieselskabet Vendsyssel i perioden 1902-28, men havde derefter fortsat på egen hånd som et andelsselskab.

Mejeriet Enigheden var blevet oprettet af Arbejdernes Fællesorganisation i 1936, og i 1946 begyndte det at producere ispinde under mærket Pyramide Is. Ispindene var populære i Midtjylland, men mærket blev i 1969 solgt til det amerikanske selskab Grace, der senere solgte det videre til Frisko Is.

Unilever, som ejede Frisko Is, flyttede hele sin danske produktion af iscreme til Århus og købte Enighedens bygning på hjørnet af [[Ringgaden]] og [[Silkeborgvej]]. Omkring 1990 havde Frisko fabrikken på Silkeborgvej godt halvdelen af det danske hjemmemarked i iscreme foruden en betydelig eksport, og den havde mellem 200 og 350 ansatte, afhængigt af sæsonen. Selv om fabrikken klarede sig godt, blev den i 1997 lukket som led i Unilevers fordeling af produktioner mellem koncernens anlæg i forskellige lande.

==== Nedlukninger og sammensmeltninger ====

I løbet af efterkrigstiden, og især fra 1960’erne og fremefter, måtte langt de fleste mejerier i Danmark lukke ned. De fleste overlevende andelsmejerier i Jylland slog sig sammen i ét selskab under navnet Mejeriselskabet Danmark (MD), i nutiden benævnt Arla Foods. Som konsekvens af Danmarks indtræden i det Europæiske Fællesskab i 1972 blev koncessionsordningerne i købstæderne ophævet og erstattet med et frit marked, og MD øjnede derefter muligheden for at vinde markedsandele i de store byer.

I Aarhus blev der etableret kontakter mellem Foreningen af Danske Brugsforeninger ([[FDB fabrikkerne|FDB]]) og Enigheden om en eventuel leverandøraftale, og på det var hensigten, at Enigheden skulle opføre et helt nyt mejeri i [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] i Brabrand, efter salget af Enighedens ejendom på Silkeborgvej til Frisko. Det lykkedes imidlertid MD at komme først og etablere sin egen aftale med FDB.

I april 1977 blev det bekendtgjort, at MD, Enigheden og FDB havde besluttet at lave et selskab kaldet Danmælk I, som skulle producere surmælksprodukter fra en fabrik i Aarhus. I juli 1977 besluttede Centralmejeriet at fusionere med MD, som overtog dets anlæg på [[Vestre Ringgade]] og videreførte det indtil 1988. I oktober 1977 blev det bekendtgjort, at MD og FDB havde dannet et selskab, Danmælk II, der bl.a. skulle forsyne samtlige brugser med sød-, let- og skummetmælk. Planen var, at Danmælk I produktionen skulle foregå hos Enigheden på pengeskabsfabrikken i Brabrand, og Enigheden ønskede ligeledes Danmælk II produktionen anbragt dér, men MD foretrak at placere Danmark II produktionen på Centralmejeriets anlæg. Enden på det blev, at Enigheden trak sig ud af både Danmælk I og II, og opgav planen om at flytte til Brabrand.

I stedet flyttede Enigheden til Skejby, hvor mejeriet havde købt Nordisk Tekstiltryks bygninger. Efter nyindretning blev bygningerne taget i brug til mejeridrift i 1979. Snart efter mistede Enigheden en anden af sine store kunder, Dansk Supermarked, til MD. Senere blev aktiemajoriteten på 51 % i Enigheden solgt til MD’s store konkurrent Kløver Mælk, og Enigheden fulgte derfor med, da MD og Kløver Mælk i 1999 indgik et fusionslignende landsdækkende samarbejde under navnet MD Foods. I 2004 blev Enigheden lukket.

==== Aarhus, den mælkeproducerende region ====

Aarhus har et mere mangesidigt forhold til mejerisektoren end de andre større byer i Danmark. Forskellen består i, at Aarhus er det økonomiske og transportmæssige midtpunkt for det jyske landbrug, som på sin side udgør Danmarks største mælkeproducerende region. Esbjerg er en stærk konkurrent som eksporthavn, men Aarhus har en mere central placering i Danmark. De Danske Mejeriers Fællesorganisation lagde i 1912 sit hovedkvarter i Aarhus og beholdt det dér, mens de fleste andre landbrugsorganisationer flyttede deres hovedsæde til København. For MD var aftalerne med FDB og overtagelsen af Centralmejeriet i 1977 et stort gennembrud i retning af at blive en dominerende faktor i mejerisektoren på landsplan. MD Foods, i nutiden Arla Foods, valgte at placere sit landsdækkende hovedkvarter i Viby ved Aarhus.

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
* De forenede mejerier, De forenede Mejerier 50 år 1899-1949, Århus 1949. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91133229 Bestil materiale]
* Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 199-200. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
* Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 130-131. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]
* Linda Ahrendt Laursen, "Mælkeloven 1940: Rationalisering af mejerier og mejeriudsalg i Århus", i: Chr. R. Jansen, Lone Hedegaard Lijlegren, medv. Jørgen Fink (red.), Erhvervshistorisk Årbog 2007, bd. 56, s. 85-130. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06596746 Bestil materiale]
* Svend Winther Kristensen, Kampen om mælken: En erhvervshistorie om Mejeriselskabet Danmark, Odense 1986. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06488269 Bestil materiale]
* Hans Vedholm, Kernen i mejeribruget: MD Foods fra 1970-1995, Silkeborg 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21134775 Bestil materiale]
* Karin Gråbæk, "Mr. Magnum", Jyllandsposten JP Østjylland 1.8.1996.
* Bjarne Jensen, "Den sidste is fra Frisko", Århus Stiftstidende 16.12.1999.
* Jacob Svendsen, "Et blødende Kløver Mælk gav sig til sidst", Århus Stiftstidende 11.3.1999.
* Uffe Normand, "Skal man græde over lukkede mejerier?", Århus Stiftstidende 10.4.1999.
* Louis Illum Honoré, "Dansk-svensk mælkebryllup", Århus Stiftstidende 6.10.1999.
* Bjarne Jensen, "Nu er det slut med Enigheden", Århus Stiftstidende 3.10.2004.

[[Kategori:Håndværk & industri]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

INCUBA Science Park

2023-05-30T11:32:53Z

AnneLund:

'''INCUBA''' (Innovation Network Center for University and Businesses of Aarhus) tog sin begyndelse i sommeren 1984. På det tidspunkt lancerede [[Aarhus Kommune]]s Erhvervskontaktudvalg ideen om en forskerpark i Aarhus.

Ideen om på den måde at anspore forskere til at starte egne virksomheder var ikke set før i Danmark, og der forestod derfor et stort arbejde med at skabe interesse for projektet. Det lykkedes i løbet af et halvt år at samle en kreds af interesserede virksomheder, institutioner og organisationer, der ville bakke projektet op. Denne kreds stiftede i marts 1985 Foreningen Forskerparken i Aarhus og foreningen kunne i oktober 1985 etablere et egentligt projektsekretariat med støtte fra fonde og Teknologirådet. Aarhus Kommunes Erhvervschef, Erik Jantzen, blev headhuntet til at stå i spidsen for projektsekretariatet.

Den 10. december 1997 flyttede de første 10 iværksættere ind i et midlertidigt lejemål på 900 m2 i [[FDB fabrikkerne|FDB]]s gamle Krydderimølle på [[Sønderhøj]] [[Sønderhøj 14|14]] i [[Viby]]. Driften blev finansieret af huslejeindtægter samt årlige sponsorater fra større lokale virksomheder og banker bl.a. Grundfos, Pressalit, Cowi og Den Danske Bank.

I juni måned 1999 flyttede de 22 af de 23 virksomheder ind det nyrenoverede Rebslageri, [[Sønderhøj 46]]. Af det 5.000 m2 store hus blev de første 3.000 m2 taget i brug med det samme, og de resterende 2.000 m2, som oprindeligt var aftalt til overtagelse successivt over 3 år, blev hurtigt udlejet.

I maj 2002 tog [[Forskerpark Aarhus]] første spadestik til Danmarks første biomedicinske forskerpark ved [[Skejby Sygehus]]. Forskerpark Skejby åbnede dørene for første etape på 3.600 kvm i januar 2004.

Den 1. maj 2006 stod det nye hus på [[Katrinebjerg]] klar til at tage imod 42 af de ca. 75 virksomheder, der valgte at flytte med fra Viby. Samtidig blev navnet ændret fra Udviklingsparken til IT-Huset Katrinebjerg. De 10.000 m2 blev ret hurtigt fyldt op, og i slutningen af året er man tæt på 100% udlejning.

Den 1. juni 2007 fusionerede Forskerpark Aarhus, Forskerpark Skejby og IT-Huset Katrinebjerg under fællesnavnet '''INCUBA Science Park'''.

== Litteratur & kilder ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108492 Se arkivalier omhandlende INCUBA Science Park på AarhusArkivet]}}

[[Kategori:Videnskab & forskning]]

Iværksætterhuset

2023-05-30T11:31:53Z

AnneLund:

Ideen om et '''Iværksætterhuset''' udsprang af et seminar afholdt af [[Aarhus Kommune]]. Der blev dannet en forening bestående af erhvervslivets parter, som modtog støtte fra kommunen, og fik til opgave at undersøge muligheden og behovet for at starte et iværksætterhus.

Foreningen fik med kommunens støtte Iværksætterhuset op at stå, og det fik til en start til huse i udviklingsparken i [[Sønderhøj]]. I Iværksætterhuset kan iværksættere komme og få hjælp til at starte deres forretning/virksomhed.

Udviklingsparken, Sønderhøj var beliggende i [[FDB fabrikkerne|FDB]]s gamle fabrikker, – men fusionerede senere med Forskerparken, aarhus. Iværksætterhuset flytter i den forbindelse op i [[Katrinebjerg]]området omkring 2004. [[Forskerparken Aarhus]] skifter senere navn til [[INCUBA Science Park]] (INCUBA).

Forskerparken er oprettet i 1997 med 22 virksomheder. I 2001 var der omkring 50 virksomheder tilknyttet. Projektet startede med støtte fra amtet og kommunen.

I år 2000 blev forskerparken omdannet til et aktieselskab med 30.000.000 kr. i A/S kapital, og fire investorer bidrog med 7,5 mill. kr. hver, som skulle kunne investeres direkte i virksomheder.

== Litteratur & kilder ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108485 Se arkivalier omhandlende Iværksætterhuset på AarhusAarkivet]}}

[[Kategori: Videnskab & forskning]]

Kaj Sølvsten Rasmussen (1922-2002)

2023-05-30T11:30:31Z

AnneLund:

[[Fil:Kaj Sølvsten Rasmussen (1922-2002).jpg|thumbnail|Kaj Sølvsten Rasmussen]]
Forretningsfører '''Kaj Sølvsten Rasmussen''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 16. august 1962 - 31. marts 1970 og 19. maj 1972 - 31. marts 1974 for [[Socialdemokratiet]].

Født 1. maj 1922 i Aarhus.

===Karriere===
Efter at have gået i [[Finsensgades Skole|Finsensgades]] og [[Nørrebrogades Skole]] kom Rasmussen i typograflære og blev udlært som trykker 1943. Efter videreuddannelse arbejdede han som maskinsætter i Aarhus fra 1946 til 1959. Allerede som lærling gik Rasmussen op i det faglige og politiske organisationsarbejde. Han blev medlem af bestyrelsen for Dansk Typograf-Forbund, Århus lærlingeafdeling, og for DSU's Midtjyllandskreds, hvis tidsskrift »[[Gryet]]« han en tid var redaktør af. Senere har han været medlem af bestyrelsen for Typografernes Fagforening og af repræsentantskabet for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd samt revisor i Socialdemokratisk Forening, Aarhus nordre kreds. En særlig indsats har han gjort inden for kooperationen og boligbyggeriet.

===Brugsforeningerne===
I [[Aarhus Brugsforening]] var han medlem af repræsentantskab og bestyrelse, til han i 1961 blev foreningens formand efter H.P. Jensen, og efter sammenslutningen i 1965 er han medlem af bestyrelsen for Brugsforeningen HB. Endvidere var han medlem af bestyrelsen for A/S Coordina, for [[Mejeriet Enigheden]], for Murernes Cooperative Forretning og for Forsikringsselskabet ALKA, forretningsudvalget for De Samvirkende Brugsforeninger, repræsentantskabet for [[FDB fabrikkerne|FDB]] og for Det Kooperative Fællesforbund, FDB's strukturudvalg. Fra 1951 var han medlem af bestyrelsen for Boligforeningen Vesterbo, og efter at have taget ejendomsmæglereksamen 1957 blev han 1959 forretningsfører for boligforeningen. Fra 1967 virker han tillige som forretningsfører for Byggeselskabet Gontact, og han er medlem af repræsentantskabet for Fællesorganisationen af Almennyttige Danske Boligselskaber.

===Aarhus Byråd===
Rasmussen blev medlem af byrådet ved [[Albert Laurits Georg Baunsgaard (1902-1988)|Georg Baunsgaards]] udtræden i august 1962 og genvalgtes 1966-1970. Han blev igen medlem af byrådet 19. maj 1972, da han indtrådte i stedet for [[Rudolf Thomas Peter Jensen (1906-1985)|Rudolf Jensen]]. I kraft af sin erfaring inden for boligbyggeriet havde Rasmussen naturligt nok kunnet gøre en særlig indsats i byggesager og i det hele taget i de tekniske anliggender, men hans interesser i byrådsarbejdet var i øvrigt præget af stor alsidighed.

=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
*Bevillingsnævnet 1962-
*[[Droscheudvalget]] 1962-
*Nævningegrundlisteudvalget 1962-
*Brandkommissionen 1962-
*Civilforsvarsforbundet 1962-
*Udvalget for hospitaler og sociale institutioner 1962-1965 og 1972-1973
*Økonomiudvalget 1964-65
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1964-66
*Teknisk udvalg 1966-1970
*Udvalget for [[Aarhus Kommunale Værker|kommunale værker]] 1966-1970 og 1972-1974
*Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1966-
*[[Slagtehusrådet]] 1966-
*Repræsentantskabet for [[Gudenåcentralen An/S|Andelsselskabet Gudenåcentralen]] 1966-

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Lundshøj

2023-05-30T11:28:44Z

AnneLund:

'''Lundshøj''' er et kvarter, som ligger i [[Holme]].

Kvarteret ligger nordvest for Holmes bymidte. Det er opkaldt efter en nu
forsvunden bronzealderhøj. Den blev bortgravet ved anlægget af Hads Herreds
Jernbane i 1884 (Odderbanen). Området havde sin største tilvækst i
1930’erne grundet nærheden til [[FDB fabrikkerne|FDB]] i nabosognet [[Viby]]. Vejene
fik tildelt overvejende fynske landsbynavne, hvoraf flere havde en højskole.

== Lundshøj på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=+Lundsh%C3%B8j Lundshøj]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Godthåbsgade

2023-05-30T11:27:57Z

AnneLund:

'''Godthåbsgade''' er en gade, der ligger i [[Frederiksbjerg]]. Gaden er en sidegade til [[Jægergårdsgade]] på Frederiksbjerg.

Den nordlige del af gaden blev anlagt omkring 1870. Den blev senere forlænget
mod syd for i en kort årrække at danne forbindelsesvej til det daværende
amtssygehus (1882). Navngivet i 1875 efter bryggeriet Godthåb, som lå ved
Jægergårdsgade og var i drift fra 1875 til 1898.

Bebyggelsen er hovedsagelig opført i halvanden etage af små håndværksmestre
over en kort periode fra 1885. Dette har været med til at give
gaden et idyllisk, homogent præg.

===Ejendomme===
====Godthåbsgade 3-7====
Ejendommen er opført i 1977 og har huset supermarked for [[FDB fabrikkerne|FDB]]. Bygningen er tegnet af FDB´s arkitektkontor.

== Frodesvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Frodesvej Frodesvej]}}

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Vandtårnet ved Søndervangs Allé

2023-05-30T11:25:02Z

AnneLund:

'''Vandtårnet ved [[Søndervangs Alle]]''' blev opført af [[FDB fabrikkerne|FDB]] i sommeren 1960 med en centralcylinder i røde teglsten omgivet af et sekskantet betonskelet. Tårnet er 20 meter højt. Der var to beholdere, en til FDB og en til Viby Vandværk. Var i brug for FDB frem til 1992.

==Litteratur og kilder==
Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Viggo Bjørnbak (1853–1892)

2023-05-30T10:39:39Z

AnneLund: Oprettede siden med "'''Viggo Bjørnbak''' (1853–1892) politiker og redaktør, gift første gang med Ane Elisabeth Sørensen Winther, anden gang med Marie Jensen. Søn af politiker, skolelærer og forstander på Viby højere Landboskole, Lars Bjørnbak. Efter farens død, ledede Viggo Bjørnbak højskolen i Viby videre indtil 1886. Han overtog desuden driften af Aarhus Amtstidende. Fra 1883 til 1886 fungerede han som sognerådsformand, og fra 1884..."

'''Viggo Bjørnbak''' (1853–1892) politiker og redaktør, gift første gang med Ane Elisabeth Sørensen Winther, anden gang med Marie Jensen. Søn af politiker, skolelærer og forstander på [[Viby højere Landboskole]], [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Lars Bjørnbak]].

Efter farens død, ledede Viggo Bjørnbak højskolen i Viby videre indtil 1886. Han overtog desuden driften af [[Aarhus Amtstidende]]. Fra 1883 til 1886 fungerede han som sognerådsformand, og fra 1884 til 1892 var han medlem af Folketinget for Odderkredsen.

Viggo Bjørnbak døde af sukkersyge da han var 39 år gammel. I 1893 blev et gravminde for Bjørnbak rejst på Viby Kirkegård. På gravmindet er indgraveret: "Folketingsmand Viggo Bjørnbak, Folkefrihedens dygtigste Talsmand og trofaste Ven, f. i Guldager 16.4.1853 død i Viby 12.10.1892. Meningsfæller og Venner reiste ham dette Minde".

== Viggo Bjørnbak på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viggo+Bj%C3%B8rnbak}}

== Litteratur og kilder ==
* Sejrs Sedler, 12-10-1892
* Sejrs Sedler, 12-10-1892
* Sejrs Sedler, 11-10-1893
* Viggo Bjørnbak på Arkiv.dk
* Lars Bjørnbak på Den store Danske: https://biografiskleksikon.lex.dk/Lars_Bj%C3%B8rnbak

[[Kategori: Politikere]]

Viby højere Landboskole

2023-05-30T10:35:36Z

AnneLund:

<div class="tright">{{#display_map:
56.12852764126422, 10.166516728258365~Bjørnbaksvej 1;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.12852764126422, 10.166516728258365
|align=right
}}</div>

[[Fil:000278589_l.jpg|350px|thumb|right|Vibyhus omkring 1895-1905. Senere blev navnet Vibyhus flyttet til ejendommen på Bjørnbaksvej 5 mens det gamle Vibyhus blev til Bjørnbakhus. Ukendt fotograf, 1895-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Viby højere Landboskole''' blev grundlagt i 1857 af skolelærer og politiker [[Lars Bjørnbak (1824-1878)]]. I 1870 flyttede højskolen ind i den af Bjørnbak nyopførte ejendom [[Bjørnbakhus]], som på daværende tidspunkt hed Vibyhus. Ejendommen ligger på [[Bjørnbaksvej 1]]

Bjørnbak drev højskolen frem til sin død i 1878, hvorefter sønnen, Viggo Bjørnbak, overtog ledelsen. Han var forstander indtil 1886, men efter flere års forsøg på at drive højskolen videre, blev det i 1899 besluttet at nedlægge skolen og sælge Vibyhus til privat bolig. Året efter købte redaktør for [[Aarhus Amtstidende]], [[Bertel Jensen (1862-1948)|Bertel Jensen]], ejendommen, og flyttede ind med sin hustru Petrine og deres børn. I dag holder Børnehaven Bjørnbakhus til i ejendommen.

====Bondens almendannelse====
På Viby højere Landboskole skulle den “almindelige landbo” opnå en “passende grundig Almendannelse og saadanne Kundskaber og Færdigheder, som kunne være ham til Nytte i hans Virksomhed som Agerdyrker”. Undervisningen skulle selvfølgelig også tilrettelægges efter bøndernes gårddrift, og derfor blev det i august 1860 annonceret, at højskolen først ville begynde årets fjerde vinterkursus den 1. november grundet den sene høst. Optagelse på skolen krævede ikke gennemførelsen af en prøve, men eleverne måtte betale 10 rigsdaler for undervisning, lys og varme i vinterhalvåret.

Undervisningen fokuserede på det rent oplysende og opdragende og blev afsluttet med en eksamen. Bjørnbaks undervisningsform stod dermed i modsætning til de nyere grundtvigske “skoler for livet”, som lagde vægt på erfaringsudveksling og samtaler mellem lærer og elev, hvor elevens naturlige nysgerrighed skulle opmuntres og udvikles.

====Viggo Bjørnbak====
[[Viggo Bjørnbak (1853–1892)|Viggo Bjørnbak]] førte både højskolen i Viby og Aarhus Amtstidende videre efter sin fars død. Viggo Bjørnbak var 1884–1892 medlem af Folketinget for Odderkredsen.

== Viby højere Landboskole på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+H%C3%B8jere+Landboskole}}

==Kilder og litteratur==
* Kirsten Melsen m.fl. ''Viby – et tilbageblik. Artikler m.m. fra de første 10 årsskrifter'', Viby 2009.
* (Red.) K. Moesgård m.fl. ''Viby Skole 1906-1981'', Viby 1981
* Lars Bjørnbak, Dansk Biografisk Leksikon: https://biografiskleksikon.lex.dk/Lars_Bj%C3%B8rnbak
* Aarhus Stiftstidende, 28-08-1860, 4

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

Bjørnbaksvej

2023-05-30T10:34:14Z

AnneLund:

'''Bjørnbaksvej''' er en vej beliggende i bydelen [[Viby]]. Vejen går lige forbi [[Viby Kirke]].

Bjørnbaksvej blev navngivet i 1917 efter skolemand og politiker [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Lars Nielsen Bjørnbak (1824-1878)]]. Bjørnbak var født i Lendum ved Frederikshavn, og kom fra Vendsyssel som lærer til Viby i 1855. I 1857 oprettede han [[Viby højere Landboskole]], der i modvægt til de grundtvig-koldske skoletanker lagde vægt på 'oplysning og opdragelse til højnelse af bondestandens position' i samfundet.

Bjørnbak var i 1866 medstifter af [[Aarhus Amtstidende]] og nåede herigennem ud i det østjyske med sine demokratiske og antimilitaristiske ideer. I Viby Park blev der i 1880 rejst en buste af Lars Bjørnbak udført af billedhugger [[J.A. Jerichau]]. Soklen bærer inskriptionen: ''Kundskab er Magt, Uvidenhed Trældom''.

=== Adresser på Bjørnbaksvej ===
* [[Bjørnbaksvej 1]]
* [[Bjørnbaksvej 3]]
* [[Bjørnbaksvej 5]]
* [[Bjørnbaksvej 5A]]

== Bjørnbaksvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Bj%C3%B8rnbaksvej Bjørnbaksvej]}}

== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Viby højere Landboskole

2023-05-30T10:33:55Z

AnneLund:

<div class="tright">{{#display_map:
56.12852764126422, 10.166516728258365~Bjørnbaksvej 1;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.12852764126422, 10.166516728258365
|align=right
}}</div>

[[Fil:000278589_l.jpg|350px|thumb|right|Vibyhus omkring 1895-1905. Senere blev navnet Vibyhus flyttet til ejendommen på Bjørnbaksvej 5 mens det gamle Vibyhus blev til Bjørnbakhus. Ukendt fotograf, 1895-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Viby højere Landboskole''' blev grundlagt i 1857 af skolelærer og politiker [[Lars Bjørnbak (1824-1878)]]. I 1870 flyttede højskolen ind i den af Bjørnbak nyopførte ejendom [[Bjørnbakhus]], som på daværende tidspunkt hed Vibyhus. Ejendommen ligger på [[Bjørnbaksvej 1]]

Bjørnbak drev højskolen frem til sin død i 1878, hvorefter sønnen, Viggo Bjørnbak, overtog ledelsen. Han var forstander indtil 1886, men efter flere års forsøg på at drive højskolen videre, blev det i 1899 besluttet at nedlægge skolen og sælge Vibyhus til privat bolig. Året efter købte redaktør for [[Aarhus Amtstidende]], [[Bertel Jensen (1862-1948)|Bertel Jensen]], ejendommen, og flyttede ind med sin hustru Petrine og deres børn. I dag holder Børnehaven Bjørnbakhus til i ejendommen.

====Bondens almendannelse====
På Viby højere Landboskole skulle den “almindelige landbo” opnå en “passende grundig Almendannelse og saadanne Kundskaber og Færdigheder, som kunne være ham til Nytte i hans Virksomhed som Agerdyrker”. Undervisningen skulle selvfølgelig også tilrettelægges efter bøndernes gårddrift, og derfor blev det i august 1860 annonceret, at højskolen først ville begynde årets fjerde vinterkursus den 1. november grundet den sene høst. Optagelse på skolen krævede ikke gennemførelsen af en prøve, men eleverne måtte betale 10 rigsdaler for undervisning, lys og varme i vinterhalvåret.

Undervisningen fokuserede på det rent oplysende og opdragende og blev afsluttet med en eksamen. Bjørnbaks undervisningsform stod dermed i modsætning til de nyere grundtvigske “skoler for livet”, som lagde vægt på erfaringsudveksling og samtaler mellem lærer og elev, hvor elevens naturlige nysgerrighed skulle opmuntres og udvikles.

====Viggo Bjørnbak====
''Viggo Bjørnbak'' (1853–1892) førte både højskolen i Viby og Aarhus Amtstidende videre efter sin fars død. Viggo Bjørnbak var 1884–1892 medlem af Folketinget for Odderkredsen.

== Viby højere Landboskole på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+H%C3%B8jere+Landboskole}}

==Kilder og litteratur==
* Kirsten Melsen m.fl. ''Viby – et tilbageblik. Artikler m.m. fra de første 10 årsskrifter'', Viby 2009.
* (Red.) K. Moesgård m.fl. ''Viby Skole 1906-1981'', Viby 1981
* Lars Bjørnbak, Dansk Biografisk Leksikon: https://biografiskleksikon.lex.dk/Lars_Bj%C3%B8rnbak
* Aarhus Stiftstidende, 28-08-1860, 4

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

Viby højere Landboskole

2023-05-30T10:33:23Z

AnneLund:

<div class="tright">{{#display_map:
56.12852764126422, 10.166516728258365~Bjørnbaksvej 1;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.12852764126422, 10.166516728258365
|align=right
}}</div>

[[Fil:000278589_l.jpg|350px|thumb|right|Vibyhus omkring 1895-1905. Senere blev navnet Vibyhus flyttet til ejendommen på Bjørnbaksvej 5 mens det gamle Vibyhus blev til Bjørnbakhus. Ukendt fotograf, 1895-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Viby højere Landboskole''' blev grundlagt i 1857 af skolelærer og politiker [[Lars Bjørnbak (1824-1878)]]. I 1870 flyttede højskolen ind i den af Bjørnbak nyopførte ejendom [[Bjørnbakhus]], som på daværende tidspunkt hed Vibyhus. Ejendommen ligger på [[Bjørnbaksvej 1]]

Bjørnbak drev højskolen frem til sin død i 1878, hvorefter sønnen, Viggo Bjørnbak, overtog ledelsen. Han var forstander indtil 1886, men efter flere års forsøg på at drive højskolen videre, blev det i 1899 besluttet at nedlægge skolen og sælge Vibyhus til privat bolig. Året efter købte redaktør for [[Aarhus Amtstidende]], [[Bertel Jensen (1862-1948)|Bertel Jensen]], ejendommen, og flyttede ind med sin hustru Petrine og deres børn. I dag holder Børnehaven Bjørnbakhus til i ejendommen.

====Bondens almendannelse====
På Viby Højere Landboskole skulle den “almindelige landbo” opnå en “passende grundig Almendannelse og saadanne Kundskaber og Færdigheder, som kunne være ham til Nytte i hans Virksomhed som Agerdyrker”. Undervisningen skulle selvfølgelig også tilrettelægges efter bøndernes gårddrift, og derfor blev det i august 1860 annonceret, at højskolen først ville begynde årets fjerde vinterkursus den 1. november grundet den sene høst. Optagelse på skolen krævede ikke gennemførelsen af en prøve, men eleverne måtte betale 10 rigsdaler for undervisning, lys og varme i vinterhalvåret.

Undervisningen fokuserede på det rent oplysende og opdragende og blev afsluttet med en eksamen. Bjørnbaks undervisningsform stod dermed i modsætning til de nyere grundtvigske “skoler for livet”, som lagde vægt på erfaringsudveksling og samtaler mellem lærer og elev, hvor elevens naturlige nysgerrighed skulle opmuntres og udvikles.

====Viggo Bjørnbak====
''Viggo Bjørnbak'' (1853–1892) førte både højskolen i Viby og Aarhus Amtstidende videre efter sin fars død. Viggo Bjørnbak var 1884–1892 medlem af Folketinget for Odderkredsen.

== Viby højere Landboskole på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+H%C3%B8jere+Landboskole}}

==Kilder og litteratur==
* Kirsten Melsen m.fl. ''Viby – et tilbageblik. Artikler m.m. fra de første 10 årsskrifter'', Viby 2009.
* (Red.) K. Moesgård m.fl. ''Viby Skole 1906-1981'', Viby 1981
* Lars Bjørnbak, Dansk Biografisk Leksikon: https://biografiskleksikon.lex.dk/Lars_Bj%C3%B8rnbak
* Aarhus Stiftstidende, 28-08-1860, 4

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

Viby højere Landboskole

2023-05-30T10:32:52Z

AnneLund:

<div class="tright">{{#display_map:
56.12852764126422, 10.166516728258365~Bjørnbaksvej 1;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.12852764126422, 10.166516728258365
|align=right
}}</div>

[[Fil:000278589_l.jpg|350px|thumb|right|Vibyhus omkring 1895-1905. Senere blev navnet Vibyhus flyttet til ejendommen på Bjørnbaksvej 5 mens det gamle Vibyhus blev til Bjørnbakhus. Ukendt fotograf, 1895-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Viby Højere Landboskole''' blev grundlagt i 1857 af skolelærer og politiker [[Lars Bjørnbak (1824-1878)]]. I 1870 flyttede højskolen ind i den af Bjørnbak nyopførte ejendom [[Bjørnbakhus]], som på daværende tidspunkt hed Vibyhus. Ejendommen ligger på [[Bjørnbaksvej 1]]

Bjørnbak drev højskolen frem til sin død i 1878, hvorefter sønnen, Viggo Bjørnbak, overtog ledelsen. Han var forstander indtil 1886, men efter flere års forsøg på at drive højskolen videre, blev det i 1899 besluttet at nedlægge skolen og sælge Vibyhus til privat bolig. Året efter købte redaktør for [[Aarhus Amtstidende]], [[Bertel Jensen (1862-1948)|Bertel Jensen]], ejendommen, og flyttede ind med sin hustru Petrine og deres børn. I dag holder Børnehaven Bjørnbakhus til i ejendommen.

====Bondens almendannelse====
På Viby Højere Landboskole skulle den “almindelige landbo” opnå en “passende grundig Almendannelse og saadanne Kundskaber og Færdigheder, som kunne være ham til Nytte i hans Virksomhed som Agerdyrker”. Undervisningen skulle selvfølgelig også tilrettelægges efter bøndernes gårddrift, og derfor blev det i august 1860 annonceret, at højskolen først ville begynde årets fjerde vinterkursus den 1. november grundet den sene høst. Optagelse på skolen krævede ikke gennemførelsen af en prøve, men eleverne måtte betale 10 rigsdaler for undervisning, lys og varme i vinterhalvåret.

Undervisningen fokuserede på det rent oplysende og opdragende og blev afsluttet med en eksamen. Bjørnbaks undervisningsform stod dermed i modsætning til de nyere grundtvigske “skoler for livet”, som lagde vægt på erfaringsudveksling og samtaler mellem lærer og elev, hvor elevens naturlige nysgerrighed skulle opmuntres og udvikles.

====Viggo Bjørnbak====
''Viggo Bjørnbak'' (1853–1892) førte både højskolen i Viby og Aarhus Amtstidende videre efter sin fars død. Viggo Bjørnbak var 1884–1892 medlem af Folketinget for Odderkredsen.

== Viby højere Landboskole på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+H%C3%B8jere+Landboskole}}

==Kilder og litteratur==
* Kirsten Melsen m.fl. ''Viby – et tilbageblik. Artikler m.m. fra de første 10 årsskrifter'', Viby 2009.
* (Red.) K. Moesgård m.fl. ''Viby Skole 1906-1981'', Viby 1981
* Lars Bjørnbak, Dansk Biografisk Leksikon: https://biografiskleksikon.lex.dk/Lars_Bj%C3%B8rnbak
* Aarhus Stiftstidende, 28-08-1860, 4

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

Lars Bjørnbak (1824-1878)

2023-05-30T10:31:40Z

AnneLund:

[[Fil:Bj%C3%B8rnbaks_mindest%C3%B8tte.jpg|350px|thumb|right|Mindestøtte rejst for Lars Bjørnbak i 1880. I dag står mindestøtten i byparken i Viby. Busten er lavet af Jens Adolph Jerichau, og er støbt i bronze. På granitpiedestalen står indskrevet: "Lars Bjørnbak folkesagens Djærve Talsmand 1824-1878 Kundskab er magt uvidenhed trældom". Ukendt fotograf, 1880-1900, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Lars Nielsen Bjørnbak.''' Skolelærer, politiker, højskoleforstander.

Født 19. januar 1824 i Lendum, Vendsyssel <ref>Kirkebog Lendum sogn, 1824</ref> - død 2. januar 1878 i [[Viby]], Aarhus <ref>Kirkebog Viby sogn, 1878</ref>.

Søn af skolelærer ''Niels Thomsen Bjørnbak'' (1786-1862) og hustru Cathrine Marie Larsdatter (1796-1857). Blev i 1845 gift med ''Eline Marie Hedegaard''.

Uddannet skolelærer på Snedsten Seminarium. Blev skolelærer i Hjørring og kom til Århus i 1855 til en stilling som skolelærer og kirkesanger.

Lars Bjørnbak nærede udpræget demokratiske anskuelser; navnlig var han en stærk modstander af alt bureaukrati og ville have militærvæsenet indskrænket til det mindst mulige.

Han blev hurtigt medlem af Foreningen for folkelig Frihed i Hads og Ning Herreder, og blev medstifter af Den jydske Folkeforening. Han var grundlægger af [[Viby højere Landboskole]] i 1857 (nedlagt 1899), og fik startet [[Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus|Den folkelige Forsamlingsbygning]] i [[Østergade]]. Medvirkede til oprettelsen af [[Landbosparekassen i Aarhus]] i 1862.

Han søgte 1865 og 1873 forgæves valg til Folketinget, men valgtes i marts 1877 til medlem af Århus Amtsråd.

I 1880 blev der rejst en mindestøtte nær Viby højere Landboskole af hans venner.

====Oplysningen af bønderne====
Bjørnbak var fortaler for, at bønderne skulle oplyses og undervises i gårddrift og jorddyrkning, så de kunne drive deres gårde effektivt og dermed opnå en ordentlig indtægt. Ifølge Bjørnbak var der nemlig for mange bønder, som endte i økonomiske problemer fordi de var uvidende om deres fag. Dette resulterede i, at de "følgende den usleste og elendigste Driftsmaade, næppe kan hutle sig igjennem med at bringe Skatter og andre Afgifter tilveje", hvorefter en forvalter eller forpagter fra en nærliggende herregård, “eller en anden udenfor Bondestand født mand”, kom og købte gården til en god pris. Bjørnbak var modstander af dette, og løsningen var ifølge ham, at bønderne fik en faglig forståelse for gårddrift. I et indlæg i Nørrejysk Tidende i 1854, hvor han netop argumenterede for denne sag, skrev han således, at bønderne skulle “fremad i Oplysning og dermed i aandelig Dygtighed! Kundskab er Magt! Uvidenhed er Trældom!” Bjørnbak engagerede sig derfor i oplysningen af bønderne, først som skoleholder på [[Viby Skole]] i 1855, og senere som grundlægger af Viby Højere Landboskole.

Bjørnbak gik ind for en undervisning, som var rent oplysende og opdragende, og hvor eleven fik testet sin viden ved en afsluttende eksamen. Han stod dermed i opposition til den nyere grundtvigske "skole for livet", som lagde vægt på erfaringsudvekslende og udviklende samtaler mellem lærer og elev.

====Aarhus Amtstidende====
I 1866 grundlagde Bjørnbak sammen med købmanden J. C. N. Wistoft [[Aarhus Amtstidende]] som han gjorde til egnens førende oppositionelle avis.

Amtstidendes kritik var i Bjørnbaks tid især rettet mod militærvæsenet og de nationalliberale, og bladet opnåede stor indflydelse i landbokredsene. Bjørnbak holdt sig ikke tilbage i sin iver for at tale sin og bøndernes sag, og indimellem gav det ham også problemer. Ifølge en skrivelse i Aarhus Stiftstidende, skulle han angiveligt i 1870’erne have truet købmænd og næringsdrivende i Aarhus med, at de ikke ville få besøg af lokalområdets bønder, hvis de ikke gjorde reklame i Aarhus Amtstidende. Hvordan sagen endte er usikkert, men i samme periode blev han dømt for forskellige udtalelser i amtstidende - blandt andet skulle han afsone en bøde på 100 rigsdaler for i en artikel at have kaldt sognefoged Jens Andersen i Fårup for en "mestertyv", og året efter blev han idømt en bøde på 500 kr. eller 6 ugers fængsel for i avisen at have fremført "fornærmelige Udtalelser" mod byfoged Schrum i Svendborg.

I 1877 holdt han i øvrigt en grundlovstale, som blev vurderet så kritisk, at justitsministeriet indledte en undersøgelse af om hans udtalelser opildnede til oprør mod regeringen og derfor burde føre til retsforfølgelse. Bjørnbak døde dog året efter, og undersøgelsen blev stoppet før den var afsluttet.

En voksende konkurrence indenfor bladindustrien medvirkede til, at Aarhus Amtstidende i 1965 blev nedlagt, og bygningen og trykkeriet i [[Ryesgade]] blev solgt til [[Aarhus Stiftstidende]].

====Sønnen Viggo Bjørnbak====

Hans søn [[Viggo Bjørnbak (1853–1892)|Viggo Bjørnbak]] ledede højskolen i Viby fra 1878–1886 og førte ligeledes Aarhus Amtstidende videre. Han var 1884–1892 medlem af Folketinget for Odderkredsen.

== Lars Bjørnbak på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Lars+Bj%C3%B8rnbak}}

==Kilder og litteratur==
* Ib Gejl: ''Århus byens borgere.'' Århus byhistoriske Udvalg. 2000
* [http://www.sejrssedler.dk Hjemmesiden Sejrs Sedler] - Om [[Sejrs Sedler]]
* Dansk biografisk Leksikon
* Viggo Bjørnbak. ''Lars Bjørnbak, hans Liv og Virken: En historisk Fremstilling''. 1880.
* Kirsten Melsen m.fl. ''Viby – et tilbageblik. Artikler m.m. fra de første 10 årsskrifter'', Viby 2009.
* (Red.) K. Moesgård m.fl. ''Viby Skole 1906-1981'', Viby 1981
* Lars Bjørnbak, Dansk Biografisk Leksikon: https://biografiskleksikon.lex.dk/Lars_Bj%C3%B8rnbak
* Aarhus Stiftstidende 18-12-1873, 2
* Aarhus Stiftstidende, 02-05-1874, 2
* Aarhus Stiftstidende, 28-01-1875, 2

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

Lars Bjørnbak (1824-1878)

2023-05-30T10:07:30Z

AnneLund:

[[Fil:Bj%C3%B8rnbaks_mindest%C3%B8tte.jpg|350px|thumb|right|Mindestøtte rejst for Lars Bjørnbak i 1880. I dag står mindestøtten i byparken i Viby. Busten er lavet af Jens Adolph Jerichau, og er støbt i bronze. På granitpiedestalen står indskrevet: "Lars Bjørnbak folkesagens Djærve Talsmand 1824-1878 Kundskab er magt uvidenhed trældom". Ukendt fotograf, 1880-1900, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Lars Nielsen Bjørnbak.''' Skolelærer, politiker, højskoleforstander.

Født 19. januar 1824 i Lendum, Vendsyssel <ref>Kirkebog Lendum sogn, 1824</ref> - død 2. januar 1878 i [[Viby]], Aarhus <ref>Kirkebog Viby sogn, 1878</ref>.

Søn af skolelærer ''Niels Thomsen Bjørnbak'' (1786-1862) og hustru Cathrine Marie Larsdatter (1796-1857). Blev i 1845 gift med ''Eline Marie Hedegaard''.

Uddannet skolelærer på Snedsten Seminarium. Blev skolelærer i Hjørring og kom til Århus i 1855 til en stilling som skolelærer og kirkesanger.

Lars Bjørnbak nærede udpræget demokratiske anskuelser; navnlig var han en stærk modstander af alt bureaukrati og ville have militærvæsenet indskrænket til det mindst mulige.

Han blev hurtigt medlem af Foreningen for folkelig Frihed i Hads og Ning Herreder, og blev medstifter af Den jydske Folkeforening. Han var grundlægger af [[Viby højere Landboskole]] i 1857 (nedlagt 1899), og fik startet [[Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus|Den folkelige Forsamlingsbygning]] i [[Østergade]]. Medvirkede til oprettelsen af [[Landbosparekassen i Aarhus]] i 1862.

Han søgte 1865 og 1873 forgæves valg til Folketinget, men valgtes i marts 1877 til medlem af Århus Amtsråd.

I 1880 blev der rejst en mindestøtte nær Viby højere Landboskole af hans venner.

====Oplysningen af bønderne====
Bjørnbak var fortaler for, at bønderne skulle oplyses og undervises i gårddrift og jorddyrkning, så de kunne drive deres gårde effektivt og dermed opnå en ordentlig indtægt. Ifølge Bjørnbak var der nemlig for mange bønder, som endte i økonomiske problemer fordi de var uvidende om deres fag. Dette resulterede i, at de "følgende den usleste og elendigste Driftsmaade, næppe kan hutle sig igjennem med at bringe Skatter og andre Afgifter tilveje", hvorefter en forvalter eller forpagter fra en nærliggende herregård, “eller en anden udenfor Bondestand født mand”, kom og købte gården til en god pris. Bjørnbak var modstander af dette, og løsningen var ifølge ham, at bønderne fik en faglig forståelse for gårddrift. I et indlæg i Nørrejysk Tidende i 1854, hvor han netop argumenterede for denne sag, skrev han således, at bønderne skulle “fremad i Oplysning og dermed i aandelig Dygtighed! Kundskab er Magt! Uvidenhed er Trældom!” Bjørnbak engagerede sig derfor i oplysningen af bønderne, først som skoleholder på [[Viby Skole]] i 1855, og senere som grundlægger af Viby Højere Landboskole.

Bjørnbak gik ind for en undervisning, som var rent oplysende og opdragende, og hvor eleven fik testet sin viden ved en afsluttende eksamen. Han stod dermed i opposition til den nyere grundtvigske "skole for livet", som lagde vægt på erfaringsudvekslende og udviklende samtaler mellem lærer og elev.

====Aarhus Amtstidende====
I 1866 grundlagde Bjørnbak sammen med købmanden J. C. N. Wistoft [[Aarhus Amtstidende]] som han gjorde til egnens førende oppositionelle avis.

Amtstidendes kritik var i Bjørnbaks tid især rettet mod militærvæsenet og de nationalliberale, og bladet opnåede stor indflydelse i landbokredsene. Bjørnbak holdt sig ikke tilbage i sin iver for at tale sin og bøndernes sag, og indimellem gav det ham også problemer. Ifølge en skrivelse i Aarhus Stiftstidende, skulle han angiveligt i 1870’erne have truet købmænd og næringsdrivende i Aarhus med, at de ikke ville få besøg af lokalområdets bønder, hvis de ikke gjorde reklame i Aarhus Amtstidende. Hvordan sagen endte er usikkert, men i samme periode blev han dømt for forskellige udtalelser i amtstidende - blandt andet skulle han afsone en bøde på 100 rigsdaler for i en artikel at have kaldt sognefoged Jens Andersen i Fårup for en "mestertyv", og året efter blev han idømt en bøde på 500 kr. eller 6 ugers fængsel for i avisen at have fremført "fornærmelige Udtalelser" mod byfoged Schrum i Svendborg.

I 1877 holdt han i øvrigt en grundlovstale, som blev vurderet så kritisk, at justitsministeriet indledte en undersøgelse af om hans udtalelser opildnede til oprør mod regeringen og derfor burde føre til retsforfølgelse. Bjørnbak døde dog året efter, og undersøgelsen blev stoppet før den var afsluttet.

En voksende konkurrence indenfor bladindustrien medvirkede til, at Aarhus Amtstidende i 1965 blev nedlagt, og bygningen og trykkeriet i [[Ryesgade]] blev solgt til [[Aarhus Stiftstidende]].

====Sønnen Viggo Bjørnbak====

Hans søn [[Viggo Bjørnbak (1853–1892)|Viggo Bjørnbak]] ledede højskolen i Viby fra 1878–1886 og førte ligeledes Aarhus Amtstidende videre. Han var 1884–1892 medlem af Folketinget for Odderkredsen.

==Kilder og litteratur==
* Ib Gejl: ''Århus byens borgere.'' Århus byhistoriske Udvalg. 2000
* [http://www.sejrssedler.dk Hjemmesiden Sejrs Sedler] - Om [[Sejrs Sedler]]
* Dansk biografisk Leksikon
* Viggo Bjørnbak. ''Lars Bjørnbak, hans Liv og Virken: En historisk Fremstilling''. 1880.
* Kirsten Melsen m.fl. ''Viby – et tilbageblik. Artikler m.m. fra de første 10 årsskrifter'', Viby 2009.
* (Red.) K. Moesgård m.fl. ''Viby Skole 1906-1981'', Viby 1981
* Lars Bjørnbak, Dansk Biografisk Leksikon: https://biografiskleksikon.lex.dk/Lars_Bj%C3%B8rnbak
* Aarhus Stiftstidende 18-12-1873, 2
* Aarhus Stiftstidende, 02-05-1874, 2
* Aarhus Stiftstidende, 28-01-1875, 2

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

Det Jydske Haveselskab

2023-05-30T09:26:01Z

AnneLund:

<div class="tright">
{{#display_map:
56.16147574819566, 10.190350799664161~Det Jydske Haveselskab;
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16147574819566, 10.190350799664161
}}
</div>

'''Det Jydske Haveselskab''' blev stiftet den 27. juni 1873. Selskabet lejede et areal på 8 tønder land af [[Aarhus Kommune]]. Dengang var arealet en del af Møllehavens Toft, hvor [[Vesterbro Mølle]] lå. I dag ligger [[Botanisk Have]] på området.

På området etablerede selskabet en planteskole med det primære formål at forbedre og udbrede sorter af frugtbærende træer og buske til Jylland.

[[Fil:Det_Jydske_Haveselskab.jpg|350px|thumb|right|Det Jydske Haveselskabs have, som senere blev til Botanisk Have og Den Gamle By. Her fotograferet i 1890. I forgrunden ligger Viborgvej og til højre i billedet ses plantørboligen med Vesterbro Mølle i baggrunden. Fotograf ukendt, 1890, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv.]]

=== Stiftelsen af haveselskabet ===
I spidsen for oprettelsen af selskabet stod officer [[Enrico Mylius Dalgas]], som også var initiativtager til stiftelsen af [[Det Danske Hedeselskab]] samt grosserer [[Edwin Friedleif Rahr (1815-1905)|Edwin Friedleif Rahr]] og generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan (1814-1901)|Hendrik Pontoppidan]]. De fik tilslutning fra kammerråd [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)|Niels Rasmus Erichsen]], gartner O. Hansen, borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]], og senere grundlægger af Vilvorde Havebrugshøjskole Stephan Nyeland.

Den 1. februar 1873 blev nedsat en foreløbig komité bestående af Dalgas, kammerråd Erichsen, grosserer Rahr, gartner Hansen og Nyeland. Den 27. juni 1873 blev selskabets konstituerende generalforsamling afholdt på Aarhus Rådhus. Bestyrelsen blev sat sammen af lensgreve Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs af Frijsenborg som formand, grosserer Rahr som næstformand og regnskabsfører samt Dalgas og Nyeland. Plantør C. Hansen blev ansat som bestyrer for haven og planteskolen, og fungerede som haveselskabets gartner i 34 år. Han gik hurtigt i gang med sit arbejde, og i efteråret 1873 var beplantningen af haven gennemført.

[[Fil:Plant%C3%B8rboligen,_Jydsk_haveselskab.jpg|350px|thumb|right|Det Jydske Haveselskabs plantørbolig med arbejdsmand N. Mortensen i midten af billedet, 1910. Plantørboligen blev senere til stadsgartnerbolig. I dag ligger Den Gamle Bys nye bydel på stedet. Fotograf Hammerschmidt Foto, 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]

=== Selskabets formål og love ===
Selskabet udsendte i forbindelse med stiftelsen et cirkulære, som opridsede formålet med at danne et jysk haveselskab samt selskabets vedtagne love.

Selskabets love bestod af otte paragraffer, hvoraf de første to også forklarer formålet med selskabet og planteskolen:

"§ 1. Selskabets Hovedformaal er at fremme Frugthavekulturen i Jylland. Dette Formaal skal fortrinsvis søges opnaaet:

a. ved at Selskabet tiltrækker og udbreder gode Frugttræer og Frugtbuske.

b. ved at det søger at udbrede Kjendskab til og Interesse for Frugthavedyrkning, iblandt andet, saavidt Midlerne strække til, ved Udgivelsen af Piecer eller deslige. For saa vidt Selskabets Kræfter maatte gjøre det muligt, kan Virksomheden efterhaanden ogsaa udstrække sig til andre dele af Havedyrkningen.

§ 2. Selskabet anlægger og driver i den Anledning en Frugthave ved Aarhus i det Areal paa 8 Tdr. Land, som er lejet af Aarhus Kommune indtil Anno 1900".

Herudover forklares selskabets vedtægter i forhold til regnskabsåret, repræsentantskabet og bestyrelsen. Der lægges også vægt på, at enhver kan blive medlem ved betaling af et kontingent på 2 rigsdaler om året, og at medlemmet til gengæld får et træ eller en anden plante én gang om året:

"§ 3. Selskabets Medlem er Enhver, som bidrager mindst 2 Rdlr. aarligt til Selskabet, eller 50 Rdlr. en Gang for alle; dog betragtes de alt tegnede extraordinære Bidrag ikke som Medlemsbidrag".

"§ 6. Selskabets Medlemmer erholde aarligt i Skrifter og Frugttræer eller andre Planter Værdi for deres aarlige Bidrag, undtagen i de 3 første Aar efter Selskabets Dannelse. Medlemmerne maa hvert Aar inden 1st September tilstille Bestyrelsen Meddelelse om, hvilke Slags Træer de ønske, samt hvorhen Træerne skulle sendes. Findes Træsorterne ikke angivne, eller haves de ikke, udleverer Bestyrelsen efter eget Valg. Er Anmeldelse ikke indtruffen inden 1st September, har Medlemmet tabt sin Ret til Træerne for det Aar. Forøvrigt har Bestyrelsen Ret til at sælge Havens Produkter, dog kun i Detaille til Selskabets Medlemmer, forøvrigt ved Forhandlere".

=== Havebrugets fremmende virkning på samfundet og sindet ===
Det Jydske Haveselskab var en del af en strømning i tiden. I 1830 blev det Kongelige Danske Haveselskab oprettet i København under navnet Selskabet til Havekulturens Fremme, og i marts 1866 blev Det danske Hedeselskab stiftet på [[Hotel Royal]] med officer Dalgas i spidsen. Hedeselskabet havde beplantningen og frugtbargørelsen af de danske heder som hovedformål.

Haveselskabet i København arbejdede også med frugttræer, men her lå planteskolen på Frederiksberg, hvor forholdende ikke var optimale for træerne. S. Nyeland forklarede, at træerne her var "omgivet af høje Bygninger og lider af Kulrøg fra de nærliggende Bryggerier", og at disse københavnske erfaringer ikke kunne overføres til det jyske klima. Derfor var det nødvendigt at oprette et selskab i Jylland.

Stifterne af haveselskabet argumenterede desuden for, at afkastet fra planteskolen kunne være med til at skabe nye småindustrier, som anvendte frugten til forskellig produktion, og dermed ville planteskolen også bidrage til landets velstand. Haveselskabet bidrog selv til dette, blandt andet ved oprettelsen af [[Lillering Mosteri]] i 1937.

Planteskolen skulle dog ikke kun bidrage til landets økonomiske velstand. Stifterne troede på, at udbredelsen af havebrug og frugtdyrkning ville have en positiv indflydelse på de danske sind. Som de skrev i det udsendte cirkulære i 1873: ”Haver have en vækkende, forædlende og formildende Indflydelse paa Sindet”.

[[Fil:Det_Jydske_Haveselskab,_bogreception_1962.jpg|350px|thumb|right|I 1962 udgav haveselskabet bogen ”Alverdens dejlige frugter”, som er et opslagsværk om opbevaring og tilberedning af frugter. I den forbindelse blev der afholdt en receptionsfest i selskabets lokaler i Åbyhøj. Arrangementet bød blandt andet på en demonstration af brugen af en frugtpresser fra Braun, her udført af husholdningskonsulent Rammy Mygind, som også har bidraget med opskrifter til bogen, og havebrugskonsulent Aage Gylling. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1962, Aarhus Stadsarkiv.]]

=== Frugtudstillinger, forsøgshaver og 100.000 træer ===
Med årene begyndte haveselskabet at arbejde mere bredt med at formidle viden om og vække interessen for havebrug og frugtdyrkning. Der blev udsendt småskrifter med råd og vejledning, der blev afholdt frugtudstillinger, og fra 1880’erne deltog selskabet i anlæggelsen af forsøgs- og forevisningshaver rundt omkring i Jylland. Haverne skulle udbrede interessen for havebrug, og så gav de samtidig mulighed for at afprøve frugttræernes evne til at gro og trives i andre jord- og vindforhold end der fandtes i selskabets have i Aarhus.

I samme periode begyndte jyske landboforeninger at uddele frugttræer til “Husmænd og mindre Bemidlede”, og også her deltog haveselskabet. I løbet af de næste 15 år udsendte det over 65.000 træer og buske til jyske husmandshjem for at “fremkalde Frugttrædyrkning og Sansen derfor hos mindre Jordbrugere”. I den forbindelse blev der på foranledning af Dalgas dannet omkring 50 lokale planteforeninger i Jylland, og samtidig blev Det Jydske Haveselskabs planteskoleareal udvidet med seks og en halv tønder land.

I 1898 kunne haveselskabet fejrer 25-års jubilæum, og i det udsendte jubilæumsskrift kunne man læse, at der på dette tidspunkt var blevet uddelt omkring hundredtusinder frugttræer og halvt så mange buske. Ifølge selskabet skyldtes det netop, at interessen for havebrug var blevet udbredt – særligt fordi medlemmernes naboer og genboer “saa længe har set Medlemmer have Mod til hvert Aar at plante 3-4 eller flere Frugttræer”, og derfor blev fristet til selv at forsøge sig med havedyrkning.

=== Fra planteskole til Botanisk Have ===
Fra 1903 blev fremtiden for selskabets aarhusianske planteskole debatteret flere gange. Interessen for planteskolen svandt ind efterhånden som lokale planteforeninger og forsøgshaver begyndte at brede sig i Jylland. Mulighederne for at deltage i forskellige former for havebrug voksede, og i 1911 besluttede selskabet at planteskolens tid var ovre. Området blev overtaget af kommunen, men haven levede videre – nu i form af Botanisk Have.

Det Jydske Haveselskab levede også videre, og siden 2007 har det været en del af organisationen De samvirkende danske Haveselskaber, som er en sammenslutning af Det Jydske Haveselskab, Det Kongelige Danske Haveselskab, og Det Danske Haveselskab – Øerne.

=== Det Jydske Haveselskabs første formænd ===
* 1873-1880: Lensgreve C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs
* 1880-1886: Borgmester von Schmidten
* 1886-1891: Hofjægermester M. C. Greve Krag-Juel-Vind-Frijs
* 1891-1894: Hofjægermester Joh. Frijs
* 1894-1896: Hofjægermester Chr. B. Reventlow
* 1896-1923: Lensbaron Rosenkrantz

== Det Jydske Haveselskab på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Det+Jydske+Haveselskab}}

== Litteratur og kilder ==
* S. Nyeland, "Det Jydske Haveselskab" i I. C. la Cour, Tidsskrift for Landøkonomi, Hæfte 4, bd. 7, Den Kongelige Veterinær- og landbohøjskole, 1873
* N. P. Jensen, Festskrift i Anledning af Selskabets 50-Aars Jubilæum, Det Jydske Haveselskab, 1923
* Hedeselskabet.dk: https://www.hedeselskabet.dk/hedeselskabets-historie

[[Kategori:Parker & anlæg]]

Det Danske Hedeselskab

2023-05-30T09:22:58Z

AnneLund:

[[Fil:Hedeselskabet_i_Eg%C3%A5_enge.jpg|350px|thumb|right|Hedeselskabet i Egå enge, 1956. Selskabets plov trækkes af to små tankvogne. Fotograf Børge Andre Venge, 24-09-1956, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Det Danske Hedeselskab''', i dag blot Hedeselskabet, blev stiftet på [[Hotel Royal]] i Aarhus i 1866.

Initiativtager til stiftelsen var officer [[Enrico Mylius Dalgas]], som i 1873 også var med til at stifte [[Det Jydske Haveselskab]]. Dalgas fungerede som selskabets direktør fra stiftelsen og indtil sin død i 1894. Overretsprokurator George Morville og godsejer Ferdinand Mourier-Petersen var medstiftere. Generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan (1814-1901)|Hendrik Pontoppidan]], som var med til at stifte Det Jydske Haveselskab, var også medlem af Hedeselskabet fra begyndelsen.

Hedeselskabets hovedformål var frugtbargørelse af hederne – et arbejde, som langsomt var begyndt i 1700-tallet da de første initiativer til at tilplante og opdyrke hederne dukkede op. Arbejdet i Hedeselskabet blev i første omgang koncentreret omkring kortlægning af hedeområderne. Herefter etablerede selskabet vanding af de lavtliggende arealer, beplantning af læbælter og tilføjelse af mergel til jorden. Selskabet forsøgte også at gøre beboerne på heden interesseret i udviklingen. Arbejdet blev støttet af frivillige donationer.

===Hedeselskabet i 1900-tallet===
Da Dalgas døde, blev Hedeselskabets arbejde primært finansieret af offentlige midler, og i 1920 fik selskabet statslig repræsentation i form af venstremand og forhenværende konseilspræsident J.C. Christensen som formand. Omkring samtidig begyndte et omfattende dræningsarbejde af marker og enge, som både udvidede landets dyrkningsarealer og gjorde markerne lettere at dyrke. Dette medførte en fremgang i landbrugsproduktionen, men samtidig skabte engdræningerne okkerforureninger. I 1990 frafaldt den offentlige støtte til dræningsarbejde.

I 1910 etableredes Hedeselskabets Laboratorium, som under besættelsen især koncentrerede sig om at analysere brændselsværdien på tørv og brunkul.

I 1970'erne begyndte en nedtrapning af de statslige tilskud til selskabet, og i 1993 var de helt udfaset. Selskabet har siden opereret som en erhvervsdrivende fond.

Hedeselskabet har i dag hovedsæde i Viborg.

== Det Danske Hedeselskab på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Det+danske+hedeselskab}}

== Litteratur og kilder ==
* Hedeselskabet.dk: https://www.hedeselskabet.dk/hedeselskabets-historie
* Hedeselskabet på Den store Danske: https://denstoredanske.lex.dk/Hedeselskabet

[[Kategori:Parker & anlæg]]

Schouw & Co

2023-05-30T09:20:17Z

AnneLund:

I mere end 100 år var Schouw & Co. en fokuseret emballagevirksomhed. Historien begynder i en baggård i København og kulminerer med storproduktion af Pure-Pak kartoner i [[Lystrup]] ved Aarhus. I dag har virksomheden domicil i [[Villa Alba]] ved [[Christian Filtenborgs Plads]].

== 1878: Victor Schouw ==

Grundlæggeren af Aktieselskabet Schouw & Co., [[Victor Schouw]], tilbragte sine lærlingeår på Drewsens Papirfabrik "Strandmøllen" ved Skodsborg, og efter en årrække med ansættelse i forskellige handelsselskaber startede han den 10. januar 1878 egen virksomhed i et par lejede smårum i baggården til ejendommen Nordvestvej 14 (den senere Rantzausgade 14) på Nørrebro i København.

Starten var yderst beskeden, og af fremmed arbejdskraft var der kun nogle få unge piger, der sad og klistrede papirposer i hånden. Maskinel posefabrikation var på daværende tidspunkt endnu ikke kendt herhjemme.

Virksomheden voksede støt og kom efterhånden til at omfatte flere papir- og emballageaktiviteter. Victor Schouw havde ingen livsarvinger, og han fik derfor virksomheden omdannet til et aktieselskab i 1911.
[[Fil:Jyllands papir-værk 1925.jpg|250px|thumb|right|Personale ved Jyllands Papir-værk. 1925.<br> Foto: Den Gamle By]]
== 1930: Jyllands Papir-Værk ==
I 1930 overtog Schouw & Co. [[Jyllands Papir-Værk A/S]] i Aarhus. I årene herefter var fabrikation af papirposer stadig virksomhedens vigtigste aktivitet, men senere kom vokspapir til rugbrød og andre typer emballage af karton og papir til at udgøre en voksende del af produktionen.

Jyllands Papir-Værk var blandt de allerførste herhjemme, der optog den maskinelle fremstilling af karton og papemballager i farvestrålende offsettryk, og med årene blev alle aktiviteterne koncentreret i Aarhus.

===1956 Pure-Pak===
I 1956 opnår Jyllands Papir-Værk, som den første virksomhed i Europa, licens til at producere de amerikanske Pure-Pak kartoner. Kartonerne til mælk, som på dette tidspunkt er ukendte på det danske marked, afsættes via Tyrstrup Mejeri til de amerikanske tropper i Tyskland. Fremstillingen af kartoner sker på traditionelle tryk- og stansemaskiner.

I 1967 indføres Pure-Pak kartoner som mælkeemballage i Danmark, og Jyllands Papir-Værk opfører en ny fabrik i Lystrup uden for Aarhus, med specialmaskiner til produktion af Pure-Pak kartoner. I 1973 flyttes også administrationen og den resterende del af produktionen fra Aarhus til Lystrup.

== 1986: Det moderne SCHOUW ==
I 1986 ændrer Jyllands Papir-Værk navn til SCHOUW Packing A/S. Produktionen baseres nu udelukkende på Pure-Pak kartoner, og den resterende emballageproduktion frasælges.

I 1988 sælges 50% af aktierne i SCHOUW Packing til det norske Elopak a.s., som i mellemtiden har erhvervet rettighederne til Pure-Pak konceptet på verdensplan. Pengene fra dette salg banede vejen for Schouw & Co.’s afgørende strategiskifte: Fra fokus på et enkelt forretningsområde til udviklingen af et omfattende industrikonglomerat.

Partnerskabet med Elopak blev starten på en succesfuld periode, hvor aktiviteterne blev udvidet til også at omfatte Polen og Sverige.

===1988-2000: Konglomeratet opbygges===
I 1988 overtager Schouw & Co. hele aktiekapitalen i A/S P. Grene fra Grene-familien som led i et generationsskifte. Grene består på daværende tidspunkt væsentligst af moderselskabet A/S P. Grene samt de to driftsselskaber Chr. C. Grene A/S (reservedele og tilbehør til landbruget i Danmark) og Hydra-Grene A/S (hydraulik til landbrug og industri i Danmark).

I 1989 erhverver Schouw & Co. de første aktier i Schulstad Gruppen A/S, og i de følgende år udvides ejerandelen gradvist. I 1999 skifter Schulstad Gruppen navn til Schulstad A/S, og ved udgangen af 2001 var ejerandelen 37,3%.

I marts 2002 erhvervede Schouw & Co. yderligere 24,4% af aktierne i Schulstad og opnåede derved en samlet ejerandel på 61,7%.

Ved indgangen til 2003 blev alle aktiviteterne i Schulstad afhændet til svenske Cerealia.

I 1994 erhverver Schouw & Co. 25% af aktierne i Micon A/S. Erhvervelsen sker i forlængelse af, at Micons grundlægger trækker sig tilbage, og i de følgende år øges ejerandelen.

I 1997 fusioneres Micon A/S med det børsnoterede Nordtank Energy Group A/S til virksomheden NEG Micon A/S, hvor Schouw & Co. stadig er den største aktionær.

I 2004 sammenlægges NEG Micon A/S med Vestas Wind Systems A/S. Schouw & Co. har herefter en aktiepost i Vestas Windsystems A/S.

I maj 1999 erhverver Schouw & Co. aktiemajoriteten i den børsnoterede virksomhed Martin Gruppen A/S fra selskabets store aktionærer. I den efterfølgende periode øges ejerandelen yderligere, og ved udgangen af 2000 udgjorde ejerandelen 69,2%.

I marts 2001 afgav Schouw & Co. købstilbud til alle aktionærerne i Martin Gruppen med henblik på at opnå fuldt ejerskab, hvilket blev opnået i juli 2001, og virksomheden blev herefter afnoteret fra Københavns Fondsbørs.

===2001-2005: Et større og stærkere Schouw & Co.===
Efter at Jens Bjerg Sørensen tiltrådte som adm. direktør i Schouw & Co. i 2000, blev strategien ’et større og stærkere Schouw & Co.’ lanceret. Målet var at øge antallet af virksomheder i porteføljen og sikre, at Schouw & Co. havde en størrelse, der kunne få den nødvendige opmærksomhed på Fondsbørsen.

I juni 2000 deltog Schouw & Co. i etableringen af Udviklingsparken i Aarhus. I februar 2001 blev engagementet i det østjyske iværksættermiljø for alvor styrket med etableringen af udviklings- og ventureselskabet Incuba A/S, som i 2013 har skiftet navn til Incuba Invest A/S, hvor Schouw & Co. aktuelt ejer 49%.

Incuba Invest har deltaget i etableringen af ventureaktiviteter, ligesom selskabet har et medejerskab af innovationsmiljøet og forskerparkerne i Aarhus.

I februar 2001 indgik Schouw & Co. aftale om nytegning af aktier i Dansk Biogas A/S. Da tegningen i årets løb blev fuldt gennemført, opnåede Schouw & Co. en ejerandel på 50%. I 2004 købte Schouw & Co. de resterende aktier i Dansk Biogas A/S, hvorefter alle aktiviteter blev overdraget til Xergi A/S.

I marts 2001 erhvervede Schouw & Co. 50% af aktierne i det svenske Elopak AB. Erhvervelsen skete som en naturlig konsekvens af det stigende behov for koordinering af emballageaktiviteterne på tværs af landegrænserne. I konsekvens af overtagelsen skiftede Schouw Packing A/S den 1. oktober 2002 navn til Elopak Denmark A/S.

I marts 2002 erhvervede Schouw & Co. hele aktiekapitalen i Fibertex A/S med den hensigt at støtte fortsættelsen af virksomhedens vækststrategi.

På daværende tidspunkt bestod aktiviteterne i Fibertex væsentligst af nonwovens til teknisk og industriel anvendelse. De to første produktionslinjer til hygiejneanvendelser var etableret i Danmark, og Fibertex havde markante planer for ekspansion i Sydøstasien.

I 2004 indgik Schouw & Co. i et fællesejet selskab med [[Det Danske Hedeselskab|Hedeselskabet]], hvor begge parter indskød driftsaktiviteter og ny kapital, således at hver part ejer 50% af aktierne i selskabet, som fik navnet Xergi. Selskabets aktivitet er etablering af biogasanlæg m.v.

I 2005 købte Schouw & Co. 68,82% af det børsnoterede selskab BioMar Holding A/S af Norsk Hydro.

Købet af BioMar var den største enkeltinvestering i Schouw & Co.’s historie, og investeringen løftede koncernens omsætning og indtjening betydeligt.

===2006 til i dag: Større og stærkere virksomheder===
Efter købet af BioMar i 2005 havde porteføljen en tilfredsstillende størrelse. Strategien ændredes fra at skabe en større portefølje til at skabe større og stærkere virksomheder i porteføljen. Dette skifte medførte også en fokusering i Schouw & Co., hvor hensigtsmæssige salg af virksomheder blev en realitet.

Schouw & Co. skaber i perioden værdi og vækst gennem aktivt ejerskab.

I efteråret 2006 blev de 50%-ejede emballagevirksomheder Elopak Denmark A/S og Elopak AB solgt til den norske medejer Elopak AS, og dermed skete der et brud med 129 års historie med emballageproduktion i Schouw & Co.

Salget var en naturlig konsekvens af den stigende internationalisering, hvor et samlet ejerskab styrkede virksomhedens udviklingsmuligheder.

I november 2007 overtog BioMar Provimis fiskefoderaktiviteter i Chile, Danmark og Spanien for 647 mio. kr. på gældfri basis. Med overtagelsen opnåede BioMar et væsentligt styrket sortiment med produkter, der supplerer hinanden på tværs af fiskearter, livscyklus og foderstrategier.

Købet cementerede BioMars position som verdens tredjestørste producent af kvalitetsfoder til industrialiseret fiskeopdræt.

I april 2008 opnåede Schouw & Co. fuldt ejerskab af BioMar ved at fusionere BioMar Holding A/S med moderselskabet Schouw & Co.

I forbindelse med fusionen udstedets fondsaktier i forholdet 1:1 til aktionærerne i Schouw & Co., og herefter blev én aktie i BioMar Holding byttet med én aktie i Schouw & Co.

Med regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2009 blev Hydra-Grene A/S spaltet ud fra A/S P. Grene.

Formålet var at sikre den fortsatte udvikling af både Grene og Hydra-Grene og udbygge de respektive positioner som henholdsvis en førende leverandør af reservedele og tilbehør til landbruget og en førende leverandør af hydraulik og relaterede serviceydelser til landbrug og industri.

I september 2010 indgik BioMar aftale om at afhænde sin 51% ejerandel i den norske opdrætsvirksomhed Sjøtroll Havbruk.

BioMar blev medejer af Sjøtroll i 2004 som en del af en refinansieringsløsning og opnåede en forrentning af investeringen på ca. 17% p.a.

Fibertex Personal Care og Fibertex Nonwovens er på mange måder to helt forskellige virksomheder, og rent fysisk havde de i mange år været helt adskilt. Det var derfor helt naturligt at sikre fokus på en optimal udvikling af begge virksomheder ved at spalte det oprindelige Fibertex.

Personal Care aktiviteterne blev med virkning fra årsskiftet 2010/2011 udskilt i et separat selskab direkte under Schouw & Co., mens de industrielle aktiviteter fortsatte i det hidtidige selskab under navnet Fibertex Nonwovens.

I marts 2011 købte Fibertex Nonwovens 85% af aktierne i den franske producent af nonwovens Tharreau Industries.

Købet styrkede Fibertex Nonwovens platform inden for specielt automobilområdet, og gav en optimal geografisk tilstedeværelse for virksomheden, der efter købet har europæisk produktion i Tjekkiet, Danmark og Frankrig. Omsætningen i Fibertex Nonwovens blev næsten fordoblet ved købet.

I 2012 blev de resterende 15% aktier erhvervet, og den franske virksomhed er i dag et 100% ejet datterselskab under Fibertex Nonwovens.

Verdens førende producent af intelligent lys, Martin Professional, blev i slutningen af 2012 solgt til amerikanske Harman.

Martin blev ualmindelig hårdt ramt af den finansielle krise, men en markant tilpasning af forretningsmodellen og betydelige investeringer i innovation og produktudvikling betød, at Martin på salgstidspunktet havde en meget stærk platform til videre udvikling. Den vellykkede transformation var sammen med de synergier, der kan opnås ved at gå til markedet med et samlet tilbud om lyd, lys og video, medvirkende til, at Harman var villige til at sætte en meget markant værdi på Martin.

Salget af Martin var hensigtsmæssigt og understregede strategien om at afhænde virksomheder, hvis Schouw & Co. ikke længere er den ’bedste ejer’.

I 2013 blev Grene fusioneret med hollandske Kramp, og dermed blev Europas absolut største leverandør og distributør til landbruget skabt. Schouw & Co. fortsatte den mangeårige involvering i sektoren og fik efter fusionen en ejerandel på 20% i det nye selskab.

Ultimo 2013 afhændede Schouw & Co. den resterende beholdning af aktier i Vestas til et samlet nettoprovenu på 612 mio. kr.

Schouw & Co. har været investor i vindmølleindustrien siden 1994, hvor selskabet blev aktionær i det daværende Micon. I 1997 var Schouw & Co. en af initiativtagerne til fusionen mellem Micon og det dengang børsnoterede Nordtank Energy Group, som skabte NEG Micon, og i årene herefter reducerede Schouw & Co. gradvist ejerandelen til 25%. I 2004 blev NEG Micon en del af Vestas, og ved den sammenlægning fik Schouw & Co. en ejerandel på 5% i den samlede virksomhed, som til gengæld blev verdens førende vindmølleproducent.

Den samlede investering i vindmølleindustrien har udgjort 815 mio. kr., og den har givet et afkast på i alt 1.785 mio. kr. svarende til en årlig forrentning (IRR) på 27%.

I dag er Schouw & Co. under forandring, og et afgørende strategiskifte er under udvikling.

=== Direktører og formænd===
'''Administrerende Direktører:'''

1878 – 1911 Fabrikant [[Victor Schouw]]

1911 – 1927 Direktør [[Hans Hornsyld]]

1927 – 1961 Direktør [[Svend Hornsyld]]

1961 – 1971 Direktør [[Johannes Bitsch-Larsen]]

1971 – 1985 Direktør [[Erik Jørgen Jensen]] og Direktør [[A. Osterland]]

1985 - 2000 Direktør [[Erling Lindahl]]

2000 - Direktør [[Jens Bjerg Sørensen]]

'''Bestyrelsesformænd:'''

1911 – 1916 Fabrikant [[Victor Schouw]]

1916 – 1943 Ingeniør [[Eigil Neergaard]]

1943 – 1952 Overretssagfører [[Alb. Helweg-Larsen]]

1952 – 1961 Direktør [[Svend Hornsyld]]

1961 – 1977 Advokat [[J. Helweg-Larsen]]

1977 – 1982 Direktør [[Børge Ries]]

1982 – 1990 Konsul [[T. Bjerglund Andersen]]

1990 - Advokat [[Jørn Ankær Thomsen]]

==Litteratur og eksterne henvisninger:==
Teksten er skrevet af Scouw & Co og er lånt fra [http://www.schouw.dk/Historien.632.aspx Schouw & Co's hjemmeside].

[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.138176 longitude=10.206596>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.206596, 56.138176] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Egå Engsø

2023-05-30T09:16:59Z

AnneLund:

<div class="tright">{{#display_map:
56.218148428905174, 10.223242729037707~[[Egå Engsø]];
|width=378
|height=200
|zoom=13
|center=56.218148428905174, 10.223242729037707
|align=right
}}</div>
'''Egå Engsø''' er en sø nord for Aarhus. Søen var tidligere et eng- og vådområde, som blev afvandet i 1952-1958 og omdannet til landbrugsjord. Et naturgenopretningsprojekt omdannede i 2006 arealet til den nuværende sø.

=== Afvanding ===

For 7000 år siden var området ved [[Egåen]] en fjord, der strakte sig fra [[Lisbjerg]] til kysten ved [[Risskov]]. I løbet af bronzealderen (år 1700-500 fvt.) blev fjorden omdannet til et sumpet område med enge og moser. Sådan lå området indtil 1941, hvor de første drøftelser om en afvanding fandt sted mellem Statens Landvindingsudvalg, [[Det Danske Hedeselskab|Hedeselskabet]] og Socialministeriet. Tanken var at udnytte området som landbrugsjord, men også at afvandingsprojektet skulle skabe jobs til arbejdsløse.

Det var dog først efter besættelsen, at der kom gang i projektet, der imidlertid mødte modstand fra nogle lodsejere. Til trods for det bevilligede staten i 1952 økonomisk støtte til dækning af 65 procent af udgifterne til afvandingen, som blev gennemført i de følgende år. I 1958 blev regnskabet og dermed projektet endeligt afsluttet. Med hjælp fra en ny kanal og pumpestationer blev vandet i Egåen nu ledt direkte ud i Aarhusbugten uden at oversvømme engene.

=== Søen skabes ===

Afvandingen gav ganske vist adgang til dyrkning af arealet som landbrugsjord. Imidlertid begyndte jorden i de følgende årtier at sætte sig, dvs. jorden sank gradvist sammen og nærmede sig den fugtige undergrund. Dyrkning blev derfor vanskeliggjort.

Da Folketinget i 1998 vedtog Vandmiljøplan II, fandt [[Aarhus Kommune]], [[Århus Amt]] og Skov og Naturstyrelsen sammen om at iværksætte et naturgenopretningsprojekt. Formålet var at sikre udledning af rent vandt i bugten, skabe et rekreativt område for aarhusianerne og reservere arealer vest for søen til byggeriet af [[Djurslandsmotorvejen]]. Planen blev godkendt af [[Aarhus Byråd]] og [[Århus Amtsråd]] i 2004.

Den 31. oktober 2006 blev der gravet hul i digerne, hvorefter engområdet blev oversvømmet. Egå Engsø var dermed blevet skabt.

== Litteratur og kilder ==

* Den Store Danske Encyklopædi om Egå Engsø.
* Egå Engsø - Rensningsanlæg, naturperle og rekreative muligheder, folder, Aarhus Kommune, udateret. [https://aarhus.dk/media/7712/egaa-engsoe.pdf Se online her].
* Hansen, Kjeld: ''Det tabte land: Folk og Steder i Danmark, bind 1, 2011. Om Egå Engsø [http://www.dettabteland.dk/midtjylland/egaa.pdf se kapitel online her].

[[Kategori: Søer]]
[[Kategori: Land- & skovbrug]]

Årslev Engsø

2023-05-30T09:16:20Z

AnneLund:

<div class="tright">{{#display_map:
56.14536330516804,10.119423201524267~[[Brabrand Sø]];
|width=378
|height=200
|zoom=12
|center=56.14536330516804,10.119423201524267
|align=right
}}</div>

[[Fil:000394011.jpg|350px|thumb|right|Årslev Engsø set fra fugleudkigsposten i den tidligere pumpestation ved Constantinsborg. Fotograf: Kristian Buhl Thomsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Årslev Engsø''' er en sø beliggende vest for [[Brabrand Sø]]. Søen blev afvandet i 1963 og blev siden genskabt i 2003 som del af et naturgenopretningsprojekt.

{{WaVE|text=Årslev Engsø er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}}

=== Brabrandfjorden ===
Søen ligger sammen med [[Aarhus Å]] og Brabrand Sø i en tunneldal fra istiden. Dalen var oprindeligt en 12 km lang fjord – betegnet [[Brabrandfjorden]] – på strækningen fra landsbyen [[Skibby]] til åens udløb ved [[Åboulevarden]]. Fjorden blev dannet for 8.000 år siden og var sejlbar indtil vikingetiden og sandsynligvis til den tidlige middelalder. Forløbet tættest på byen blev gradvist omdannet til en å som følge af naturskabte og menneskeskabte indsnævringer herunder møllebyggerier, bl.a. [[Aarhus Mølle]] omkring 1289. Samtidig med denne udvikling blev vandet efterhånden brakt for til sidst at blive helt fersk.

=== Afvanding ===
I de følgende århundreder lå vandspejlet i Årslev Engsø og Brabrand Sø en meter over det nuværende niveau, og begge søer tilførte vand til flere vandmøller. Men i 1873 blev opstemningen ved Aarhus Mølle i den nuværende [[Mølleparken]] fjernet. Brabrand Sø blev mindre, og Årslev Engsø forsvandt næsten. Engsøens tidligere søbund blev til mose og enge, der dog om vinteren fortsat blev oversvømmet.

Da herregården [[Constantinsborg]] var besidder af store dele af de ofte oversvømmede engarealer, søgte godsejer [[Alfred Pontoppidan]] i 1924 og 1933 at opføre diger og afvande engområder ved Skibby og [[Ormslev]]. Til formålet blev der opført en pumpestation syd for Engsøen beliggende i den nuværende fugleudkigspost umiddelbart vest for Constantinsborg.

Digerne sank dog sammen som følge af en blød undergrund, og 25 år senere blev der gjort et nyt forsøg på en afvanding, da [[Årslev-Ormslev Landvindingslag]] i 1958 blev stiftet. Afvandingsprojektet mødte modstand fra det statslige Naturfredningsråd, som i kølevandet på flere årtiers afvandingsprojekter rundt om i landet ville bevare nogle af de tilbageværende søer og vandløb.

I samarbejde med [[Det Danske Hedeselskab|Hedeselskabet]] lykkedes det dog for landvindingslaget af opnå statsligt tilskud til dækning af 60 procent af udgifterne til en afvanding, imens de resterende 40 procent blev givet som statslån til lodsejerne. Derefter blev afvandingen gennemført frem mod 1963. Åen blev flyttet til en kanal nord for ådalen. Engområderne lå derefter indhegnet af diger, og gennem afvandingskanaler blev vandet pumpet ud til åens forløb i den nye kanal. Afvandingen skete med hjælp fra to pumper placeret i det nuværende fugletårn nord for Engsøen.

=== Søen genskabes ===
Selvom afvandingen gav adgang til dyrkning af 210 ha jord, opstod der dog nogle bivirkninger. Det sænkede grundvandsspejl og belastningen fra tunge landbrugsmaskiner betød, af engjorden gradvist satte sig, dvs. sank sammen og nærmede sig den fugtige undergrund. Derfor var kun 45 procent af jorden i 1996 i drift. Samtidig fik Brabrand Sø tilført alt det sand og mudder, som tidligere blev aflejret i Årslev Engsø. Det havde en negativ betydning for miljøet i Brabrand Sø.

Allerede i 1980’erne var der debatter i [[Aarhus Byråd]] om engområdets fremtid. Med hjælp fra Hedeselskabet – som i 1960’erne havde været med til at afvande Engsøen – fik [[Aarhus Kommune]] i 1990 udarbejdet et skitseforslag til en genetablering af søen, og i 1997 begyndte [[Århus Amt]] at vise interesse for sagen. Interessen for at genskabe søen faldt sammen med Folketingets vedtagelse af Vandmiljøplan II, der sigtede mod at reducere udledning af kvælstof i de indre danske farvande. Vandmiljøplanen og en godkendelse fra Fredningsnævnet i 2001 var medvirkende til, at naturgenopretningsprojektet i 2003 kunne realiseres.

Aarhus Å fik atter et snoet forløb ned i ådalen. Den 19. marts 2003 blev der gravet hul i diget, og efter ca. tre uger var dalen fyldt med vand, hvorved Årslev Engsø var genskabt. Resultatet blev en lavvandet sø på 100 hektar. Vanddybden er på det dybeste sted 1,25 meter, imens gennemsnitsdybden er på bare en halv meter.

== Årslev Engsø på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=155601 Årslev Engsø]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Årslev Engsø er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Den Store Danske Encykloædi om Årslev Engsø.
* FHM 5326 Eskelund. Sønder Viby sogn, Ning herred, Aarhus amt. Sted nr. 13.04.13. KUAS 2011-7.24.02/FHM-0031. Kulturhistorisk Rapport. Arkæologisk prøvegravning af 4,8 ha svarende til den vestlige halvdel af Eskelundbakken, Moesgaard Museum, 2012. [http://byraadsarkiv.aarhus.dk/~/media/eDoc/B/0/2/B028252FE44EEA70C1257A4E003E2C9Cattach3.pdf Se online her].
* Hansen, Kjeld: ''Det tabte land: Folk og Steder i Danmark, bind 1, 2011.'' Om Årslev Engsø [http://www.dettabteland.dk/midtjylland/aarslev.pdf se kapitel online her].

Desuden er der hentet information i plancher opsat ved søen, bl.a. i det tidligere pumpehus (nu fugleudkigspost) ved Constantinsborg.

[[Kategori: Søer]]

Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)

2023-05-30T09:15:27Z

AnneLund:

'''Axel Jørgensen Rambøll''' var cand. polyt og ansat som [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniør]] i [[Aarhus Kommune]] fra 1930-50.

Født 23. oktober 1882 i Odense, død i 1950.

Søn af snedkermester, laugsoldermand og lærer ved Teknisk Skole i Odense Nicolaj Henrik Jørgensen Rambøll (1853-1919) og hustru Rasmine Simonia Rasmussen (1855-1927). De boede på gården Ingersholm.

Gift 3. september 1915 med Anna Elisabeth Erichsen, f. i Horsens 23. marts 1891 som datter af rentier Søren A. Erichsen og Christine Nielsen. Sammen med sin hustru fik Axel Jørgensen Rambøll fik de to børn.

Rambøll blev student i 1901, cand.phil. i 1902 og cand.polyt i 1908.

Herefter arbejdede han kortvarigt i [[Det Danske Hedeselskab|Hedeselskabet]] og Københavns Kommunes Tjeneste og et Par Aar i 2. Ingeniørdirektion, Jernbaneingeniør og Entreprenør. Fra 1921 Vejingeniør i Odense.

=== Dagrenovation i Aarhus under Rambøll ===
Da Rambøll besad embedet som stadsingeniør i Aarhus, skete der et markant fremskridt med den kommunale [[dagrenovation]].

Forud for Rambølls virke deponerede man nemlig dagrenovation på forskellige lossepladser, og omkring 1910 blev det et overvejende problem. Det betød, at et behov for en [[Aarhus Forbrændingsanstalt|forbrændingsanstalt]] begyndte at melde sig.

== Axel Jørgensen Rambøll på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111066}}

== Litteratur og kilder ==
* "Stadsingeniørens Kontor Århus, 100 år 1869-1969"
* Møllerslægts historie, https://docplayer.dk/106577815-Moellerslaegts-historie.html

<hr>
{{s-start}}
{{S-titel stadsingeniør}}
{{Succession box
|title = Axel Jørgensen Rambøll
|before = [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)|Oscar Ditlev Emil Jørgensen]]
|after = [[Bent Laage Hunø (1905-1990)|Bent Laage Hunø]]
|years = 1930–1950|
}}
{{s-end}}

[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Thorvald Claudi Westh

2023-05-30T09:14:13Z

AnneLund:

'''Thorvald Claudi Westh''', 1. 2. 1868 – 26. 4. 1955, var ingeniør og en markant skikkelse i [[Det Radikale Venstre]].

Claudi Westh var født på Bornholm hvor han også boede indtil han i 1885 kom i lære som landmand på Falster. Herefter begyndte han på agerbrugsskole og tog en landbrugskandidat i 1891. En af hans tidligere lærer formidlede et møde med [[Enrico Mylius Dalgas]] som var direktør for [[Det Danske Hedeselskab|Hedeselskabet]]. Dette førte til at Claudi Westh blev ansat ved Hedeselskabet i 1893, som sagkyndig i spørgsmål vedrørende mosernes rette udnyttelse. Senere blev han leder af Hedeselskabets mose- og engafdeling.

Claudi Westh var med til at stifte Det radikale Venstre i 1905, og deltog allerede om møder om emnet i 1904. Han var medlem af [[Venstre|Venstres]] aarhusianske vælgerforening og var med til det møde hvor partiet endelig blev splittet blandt andet på baggrund af en dagsorden som Claudi Westh havde forslået. Han stillede op som folketingskandidat, men blev ikke valgt ind. I 1907 flyttede Hedeselskabet og Claudi Westh fra Aarhus til Viborg. Hvorefter han mistede kontakten til det politiske miljø i Aarhus. Han gik dog ind i lokal politik i Viborg, hvor han blev valgt ind i byrådet og senere i Gentofte hvor han var medlem af menighedsrådet.

== Kilde ==
*[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Naturvidenskab_og_teknik/Ingeni%C3%B8r/Th._Claudi_Westh Om Thorvald Claudi Westh på Den Store Danske]

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Foreninger]]

Det Danske Hedeselskab

2023-05-30T09:12:25Z

AnneLund: Oprettede siden med "Hedeselskabet i Egå enge, 1956. Selskabets plov trækkes af to små tankvogne. Fotograf Børge Andre Venge, 24-09-1956, Aarhus Stadsarkiv. '''Det Danske Hedeselskab''', i dag blot Hedeselskabet, blev stiftet på Hotel Royal i Aarhus i 1866. Initiativtager til stiftelsen var officer Enrico Mylius Dalgas, som i 1873 også var med til at stifte Det Jydske Haveselskab. Dalgas fungerede som selskab..."

[[Fil:Hedeselskabet_i_Eg%C3%A5_enge.jpg|350px|thumb|right|Hedeselskabet i Egå enge, 1956. Selskabets plov trækkes af to små tankvogne. Fotograf Børge Andre Venge, 24-09-1956, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Det Danske Hedeselskab''', i dag blot Hedeselskabet, blev stiftet på [[Hotel Royal]] i Aarhus i 1866.

Initiativtager til stiftelsen var officer [[Enrico Mylius Dalgas]], som i 1873 også var med til at stifte [[Det Jydske Haveselskab]]. Dalgas fungerede som selskabets direktør fra stiftelsen og indtil sin død i 1894. Overretsprokurator George Morville og godsejer Ferdinand Mourier-Petersen var medstiftere. Generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan (1814-1901)|Hendrik Pontoppidan]], som var med til at stifte Det Jydske Haveselskab, var også medlem af Hedeselskabet fra begyndelsen.

Hedeselskabets hovedformål var frugtbargørelse af hederne – et arbejde, som langsomt var begyndt i 1700-tallet da de første initiativer til at tilplante og opdyrke hederne dukkede op. Arbejdet i Hedeselskabet blev i første omgang koncentreret omkring kortlægning af hedeområderne. Herefter etablerede selskabet vanding af de lavtliggende arealer, beplantning af læbælter og tilføjelse af mergel til jorden. Selskabet forsøgte også at gøre beboerne på heden interesseret i udviklingen. Arbejdet blev støttet af frivillige donationer.

===Hedeselskabet i 1900-tallet===
Da Dalgas døde, blev Hedeselskabets arbejde primært finansieret af offentlige midler, og i 1920 fik selskabet statslig repræsentation i form af venstremand og forhenværende konseilspræsident J.C. Christensen som formand. Omkring samtidig begyndte et omfattende dræningsarbejde af marker og enge, som både udvidede landets dyrkningsarealer og gjorde markerne lettere at dyrke. Dette medførte en fremgang i landbrugsproduktionen, men samtidig skabte engdræningerne okkerforureninger. I 1990 frafaldt den offentlige støtte til dræningsarbejde.

I 1910 etableredes Hedeselskabets Laboratorium, som under besættelsen især koncentrerede sig om at analysere brændselsværdien på tørv og brunkul.

I 1970'erne begyndte en nedtrapning af de statslige tilskud til selskabet, og i 1993 var de helt udfaset. Selskabet har siden opereret som en erhvervsdrivende fond.

== Det Danske Hedeselskab på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Det+danske+hedeselskab}}

== Litteratur og kilder ==
* Hedeselskabet.dk: https://www.hedeselskabet.dk/hedeselskabets-historie
* Hedeselskabet på Den store Danske: https://denstoredanske.lex.dk/Hedeselskabet

[[Kategori:Parker & anlæg]]

Det Jydske Haveselskab

2023-05-30T08:42:33Z

AnneLund: Oprettede siden med "<div class="tright"> {{#display_map: 56.16147574819566, 10.190350799664161~Det Jydske Haveselskab; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.16147574819566, 10.190350799664161 }} </div> '''Det Jydske Haveselskab''' blev stiftet den 27. juni 1873. Selskabet lejede et areal på 8 tønder land af Aarhus Kommune. Dengang var arealet en del af Møllehavens Toft, hvor Vesterbro Mølle lå. I dag ligger Botanisk Have på området. På området etablerede sels..."

<div class="tright">
{{#display_map:
56.16147574819566, 10.190350799664161~Det Jydske Haveselskab;
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16147574819566, 10.190350799664161
}}
</div>

'''Det Jydske Haveselskab''' blev stiftet den 27. juni 1873. Selskabet lejede et areal på 8 tønder land af [[Aarhus Kommune]]. Dengang var arealet en del af Møllehavens Toft, hvor [[Vesterbro Mølle]] lå. I dag ligger [[Botanisk Have]] på området.

På området etablerede selskabet en planteskole med det primære formål at forbedre og udbrede sorter af frugtbærende træer og buske til Jylland.

[[Fil:Det_Jydske_Haveselskab.jpg|350px|thumb|right|Det Jydske Haveselskabs have, som senere blev til Botanisk Have og Den Gamle By. Her fotograferet i 1890. I forgrunden ligger Viborgvej og til højre i billedet ses plantørboligen med Vesterbro Mølle i baggrunden. Fotograf ukendt, 1890, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv.]]

=== Stiftelsen af haveselskabet ===
I spidsen for oprettelsen af selskabet stod officer [[Enrico Mylius Dalgas]], som også var initiativtager til stiftelsen af [[Det Danske Hedeselskab]] samt grosserer [[Edwin Friedleif Rahr (1815-1905)|Edwin Friedleif Rahr]] og generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan (1814-1901)|Hendrik Pontoppidan]]. De fik tilslutning fra kammerråd [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)|Niels Rasmus Erichsen]], gartner O. Hansen, borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]], og senere grundlægger af Vilvorde Havebrugshøjskole Stefan Nyeland.

Den 1. februar 1873 blev nedsat en foreløbig komité bestående af Dalgas, kammerråd Erichsen, grosserer Rahr, gartner Hansen og Nyeland. Den 27. juni 1873 blev selskabets konstituerende generalforsamling afholdt på Aarhus Rådhus. Bestyrelsen blev sat sammen af lensgreve Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs af Frijsenborg som formand, grosserer Rahr som næstformand og regnskabsfører samt Dalgas og Nyeland. Plantør C. Hansen blev ansat som bestyrer for haven og planteskolen, og fungerede som haveselskabets gartner i 34 år. Han gik hurtigt i gang med sit arbejde, og i efteråret 1873 var beplantningen af haven gennemført.

[[Fil:Plant%C3%B8rboligen,_Jydsk_haveselskab.jpg|350px|thumb|right|Det Jydske Haveselskabs plantørbolig med arbejdsmand N. Mortensen i midten af billedet, 1910. Plantørboligen blev senere til stadsgartnerbolig. I dag ligger Den Gamle Bys nye bydel på stedet. Fotograf Hammerschmidt Foto, 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]

=== Selskabets formål og love ===
Selskabet udsendte i forbindelse med stiftelsen et cirkulære, som opridsede formålet med at danne et jysk haveselskab samt selskabets vedtagne love.

Selskabets love bestod af otte paragraffer, hvoraf de første to også forklarer formålet med selskabet og planteskolen:

"§ 1. Selskabets Hovedformaal er at fremme Frugthavekulturen i Jylland. Dette Formaal skal fortrinsvis søges opnaaet:

a. ved at Selskabet tiltrækker og udbreder gode Frugttræer og Frugtbuske.

b. ved at det søger at udbrede Kjendskab til og Interesse for Frugthavedyrkning, iblandt andet, saavidt Midlerne strække til, ved Udgivelsen af Piecer eller deslige. For saa vidt Selskabets Kræfter maatte gjøre det muligt, kan Virksomheden efterhaanden ogsaa udstrække sig til andre dele af Havedyrkningen.

§ 2. Selskabet anlægger og driver i den Anledning en Frugthave ved Aarhus i det Areal paa 8 Tdr. Land, som er lejet af Aarhus Kommune indtil Anno 1900".

Herudover forklares selskabets vedtægter i forhold til regnskabsåret, repræsentantskabet og bestyrelsen. Der lægges også vægt på, at enhver kan blive medlem ved betaling af et kontingent på 2 rigsdaler om året, og at medlemmet til gengæld får et træ eller en anden plante én gang om året:

"§ 3. Selskabets Medlem er Enhver, som bidrager mindst 2 Rdlr. aarligt til Selskabet, eller 50 Rdlr. en Gang for alle; dog betragtes de alt tegnede extraordinære Bidrag ikke som Medlemsbidrag".

"§ 6. Selskabets Medlemmer erholde aarligt i Skrifter og Frugttræer eller andre Planter Værdi for deres aarlige Bidrag, undtagen i de 3 første Aar efter Selskabets Dannelse. Medlemmerne maa hvert Aar inden 1st September tilstille Bestyrelsen Meddelelse om, hvilke Slags Træer de ønske, samt hvorhen Træerne skulle sendes. Findes Træsorterne ikke angivne, eller haves de ikke, udleverer Bestyrelsen efter eget Valg. Er Anmeldelse ikke indtruffen inden 1st September, har Medlemmet tabt sin Ret til Træerne for det Aar. Forøvrigt har Bestyrelsen Ret til at sælge Havens Produkter, dog kun i Detaille til Selskabets Medlemmer, forøvrigt ved Forhandlere".

=== Havebrugets fremmende virkning på samfundet og sindet ===
Det Jydske Haveselskab var en del af en strømning i tiden. I 1830 blev det Kongelige Danske Haveselskab oprettet i København under navnet Selskabet til Havekulturens Fremme, og i marts 1866 blev Det danske Hedeselskab stiftet på [[Hotel Royal]] med officer Dalgas i spidsen. Hedeselskabet havde beplantningen og frugtbargørelsen af de danske heder som hovedformål.

Haveselskabet i København arbejdede også med frugttræer, men her lå planteskolen på Frederiksberg, hvor forholdende ikke var optimale for træerne. S. Nyeland forklarede, at træerne her var "omgivet af høje Bygninger og lider af Kulrøg fra de nærliggende Bryggerier", og at disse københavnske erfaringer ikke kunne overføres til det jyske klima. Derfor var det nødvendigt at oprette et selskab i Jylland.

Stifterne af haveselskabet argumenterede desuden for, at afkastet fra planteskolen kunne være med til at skabe nye småindustrier, som anvendte frugten til forskellig produktion, og dermed ville planteskolen også bidrage til landets velstand. Haveselskabet bidrog selv til dette, blandt andet ved oprettelsen af [[Lillering Mosteri]] i 1937.

Planteskolen skulle dog ikke kun bidrage til landets økonomiske velstand. Stifterne troede på, at udbredelsen af havebrug og frugtdyrkning ville have en positiv indflydelse på de danske sind. Som de skrev i det udsendte cirkulære i 1873: ”Haver have en vækkende, forædlende og formildende Indflydelse paa Sindet”.

[[Fil:Det_Jydske_Haveselskab,_bogreception_1962.jpg|350px|thumb|right|I 1962 udgav haveselskabet bogen ”Alverdens dejlige frugter”, som er et opslagsværk om opbevaring og tilberedning af frugter. I den forbindelse blev der afholdt en receptionsfest i selskabets lokaler i Åbyhøj. Arrangementet bød blandt andet på en demonstration af brugen af en frugtpresser fra Braun, her udført af husholdningskonsulent Rammy Mygind, som også har bidraget med opskrifter til bogen, og havebrugskonsulent Aage Gylling. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1962, Aarhus Stadsarkiv.]]

=== Frugtudstillinger, forsøgshaver og 100.000 træer ===
Med årene begyndte haveselskabet at arbejde mere bredt med at formidle viden om og vække interessen for havebrug og frugtdyrkning. Der blev udsendt småskrifter med råd og vejledning, der blev afholdt frugtudstillinger, og fra 1880’erne deltog selskabet i anlæggelsen af forsøgs- og forevisningshaver rundt omkring i Jylland. Haverne skulle udbrede interessen for havebrug, og så gav de samtidig mulighed for at afprøve frugttræernes evne til at gro og trives i andre jord- og vindforhold end der fandtes i selskabets have i Aarhus.

I samme periode begyndte jyske landboforeninger at uddele frugttræer til “Husmænd og mindre Bemidlede”, og også her deltog haveselskabet. I løbet af de næste 15 år udsendte det over 65.000 træer og buske til jyske husmandshjem for at “fremkalde Frugttrædyrkning og Sansen derfor hos mindre Jordbrugere”. I den forbindelse blev der på foranledning af Dalgas dannet omkring 50 lokale planteforeninger i Jylland, og samtidig blev Det Jydske Haveselskabs planteskoleareal udvidet med seks og en halv tønder land.

I 1898 kunne haveselskabet fejrer 25-års jubilæum, og i det udsendte jubilæumsskrift kunne man læse, at der på dette tidspunkt var blevet uddelt omkring hundredtusinder frugttræer og halvt så mange buske. Ifølge selskabet skyldtes det netop, at interessen for havebrug var blevet udbredt – særligt fordi medlemmernes naboer og genboer “saa længe har set Medlemmer have Mod til hvert Aar at plante 3-4 eller flere Frugttræer”, og derfor blev fristet til selv at forsøge sig med havedyrkning.

=== Fra planteskole til Botanisk Have ===
Fra 1903 blev fremtiden for selskabets aarhusianske planteskole debatteret flere gange. Interessen for planteskolen svandt ind efterhånden som lokale planteforeninger og forsøgshaver begyndte at brede sig i Jylland. Mulighederne for at deltage i forskellige former for havebrug voksede, og i 1911 besluttede selskabet at planteskolens tid var ovre. Området blev overtaget af kommunen, men haven levede videre – nu i form af Botanisk Have.

Det Jydske Haveselskab levede også videre, og siden 2007 har det været en del af organisationen De samvirkende danske Haveselskaber, som er en sammenslutning af Det Jydske Haveselskab, Det Kongelige Danske Haveselskab, og Det Danske Haveselskab – Øerne.

=== Det Jydske Haveselskabs første formænd ===
* 1873-1880: Lensgreve C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs
* 1880-1886: Borgmester von Schmidten
* 1886-1891: Hofjægermester M. C. Greve Krag-Juel-Vind-Frijs
* 1891-1894: Hofjægermester Joh. Frijs
* 1894-1896: Hofjægermester Chr. B. Reventlow
* 1896-1923: Lensbaron Rosenkrantz

== Det Jydske Haveselskab på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Det+Jydske+Haveselskab}}

== Litteratur og kilder ==
* S. Nyeland, "Det Jydske Haveselskab" i I. C. la Cour, Tidsskrift for Landøkonomi, Hæfte 4, bd. 7, Den Kongelige Veterinær- og landbohøjskole, 1873
* N. P. Jensen, Festskrift i Anledning af Selskabets 50-Aars Jubilæum, Det Jydske Haveselskab, 1923
* Hedeselskabet.dk: https://www.hedeselskabet.dk/hedeselskabets-historie

[[Kategori:Parker & anlæg]]

Beder-Malling Sogneråd

2023-05-30T08:17:28Z

AnneLund:

[[Fil:Beder-malling-sogneraad-1913-17.jpg|450px|thumb|right|Beder-Malling Sogneråd 1913-1917, sandsynligvis taget ved tiltrædelsen i 1913. Daværende sognerådsformand Moesgaard Nielsen ses siddende i midten. Ukendt fotograf, Beder-Malling Egnsarkiv.]]

[[Fil:Beder-Malling DigDag.docx.jpg|450px|thumb|right|Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]]. ]]

Beder-Malling Sogneråd blev etableret i januar 1842 som Beder-Malling sogneforstanderskab og dækkede [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. Sogneforstanderskabet bestod oftest af 9 valgte medlemmer samt (indtil 1855) den lokale præst. Ansvarsområderne var fattig-, skole-, og vejvæsenet. I 1868 blev Beder-Malling Sogneforstanderskab afløst af Beder-Malling Sogneråd, hvor man også fik ansvaret for den økonomiske forvaltning.

=== Baggrund ===

Beder-Malling Sogneforstanderskab afholdt sit første valg 1. december 1841 i [[Seldrup]] skole. Sogneforstanderskabet havde sit første møde d. 14. januar 1842. Sognerådet dækkede [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. 4-9 medlemmer blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Derudover var den lokale sognepræst automatisk medlem indtil 1855. Præsten kunne dog derefter selvfølges vælges som medlem på lige fod med de andre. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Da sogneforstanderskabet blev afløst af sognerådet, fik man endvidere ansvaret for den økonomiske forvaltning.

De ledende figurer, der i 1841 stod for valget til - og oprettelsen af - det første sogneråd, var Johan Henrik Mohr (forvalter på Godthaab, senere en overgang endvidere forvalter på [[Vilhelmsborg]]; på vegne af områdets største lodsejer ”''Hr. Kammerherre Hofjæger Mester Baron von Güldencrone''”), samt Søren Rasmussen og Peder Christensen.

En anden vigtig person igennem sogneforstanderskabets arbejde de første årtier, som aldrig selv var medlem, var [[Christen Rasmussen (1787-1862)]], der i sin rolle som birkedommer ved [[Vilhelmsborg Birk]] (som Beder og Malling sogne hørte under) indtil 1856, ofte kom med forespørgsler og krav til forstanderskabet.

=== Sogneforstanderskabstiden 1842-1868 ===

Ved det første valg i december 1841 blev først valgt: Niels Rasmussen med 40 Stemmer, Jens Lassen med 26 stemmer, Jens Rasmussen med 26 stemmer, Søren Hansen med 36 stemmer, Jakob Sørensen med 29 stemmer, Niels Pedersen med 26 stemmer, Niels Jensen med 38 stemmer, Jens Hansen med 44 stemmer og Rasmus Pedersen med 29 stemmer. Om det var, fordi det var det første valg og de var helt nye i optællingen, vides ikke, men efterfølgende opdagede de valgforordnede, at de havde overset, at Christen Jensen havde 40 fået stemmer. Christen Jensen indtrådte herefter i stedet for Niels Pedersen.

Det første sogneforstanderskab kom i 1844 i konflikt med sognenes sognefogeder om, hvilke opgaver sognefogederne var forpligtede til at varetage. Det tog fart i juni 1844, hvor sognefogederne, Jacob Andersen og Anders Pedersen, skrev til forstanderskabet, at de ikke mente sig ”''forpligtede til Tilsigelse og Opsyn ved Biveienes Istandsættelse''” og frabad sig denne opgave. Sogneforstanderskabet oplyste dog, at efter en forordning af 24/8 1841 og et cirkulære af 5/12 1842, var de forpligtede. Forstanderskabet anmodede således derfor de to sognefogeder samt en tredje ved navn Peder Hansen om at udføre dette arbejde. Ved næste sogneforstanderskabsmøde i august 1844 havde sognefoged Anders Pedersen skrevet, ”''at han ikke videre vilde have at gjøre med Tilsynet af Biveienes Istandsættelse''”. Her svarede forstanderskabet dels, at det skulle han, og dels, ”''at Sogneforst. maatte udbede sig hans personlige Møde og ingen Skrivelser''”, hvis han havde mere at indvende.
Det næste sogneforstanderskabsvalg bar præg af denne konflikt. Ikke nok med at sognefoged Jacob Andersen blev nyvalgt, men formanden, Niels Jensen, blev helt forbigået af valgbestyrelsen, og i hans sted valgtes endnu en af sognefogederne, Peder Hansen. Sognepræst [[Vilhelm Paludan Müller (1807-1861)]] overtog som formand. Niels Jensen blev dog valgt igen ved det næste valg 3 år senere, og stemningen var ikke dårligere, end at han ofte blev valgmand på sognenes vegne.

Det meste af sogneforstanderskabets arbejde gik med at vedligeholde veje, oftest ved at de skulle ”''grøftes, planeres og gruses''”, vedligeholdelse og skabelse af stenkister samt arbejde med skole- og fattigvæsenet. Derudover modtog de statslige og amtslige love og sørgede for cirkuleringen af disse blandt sognenes beboere. Desuden modtog de henvendelser og forespørgsler fra amtet, staten og birkedommer Rasmussen.

Et par af de mere interessante undtagelser for ovenstående arbejde var under [https://da.wikipedia.org/wiki/Tre%C3%A5rskrigen Treårskrigen], hvor de preussiske tropper kom til området. Her stod sogneforstanderskabet og sognenes beboere for en stor del af forplejningen af de fjendtlige tropper, som de især gav brød, havre, byg, gryn, kød, ærter, hø og halm. Årsagen til, at beboerne leverede forplejning bliver nævnt på et sogneforstanderskabsmøde i maj 1849. Her antydes det, at forplejningen af de fjendtlige styrker sker for at undgå, at selvsamme styrker skulle plyndre og hærge i området.

Det kan også nævnes, at allerede i september 1851 anbefalede sogneforstanderskabet at afskaffe [[Skt. Olufsmarkedet]]

Med Grundlovsændringen i 1849, hvor flere fik lov at stemme, blev valgene til Forstanderskabet ændret. Herefter var valgene ofte suppleringsvalg, hvor man skiftevis var valg til den mindre halvdel, dvs. fire forstanderskabsmedlemmer, og til den større halvdel, dvs. fem medlemmer. Med grundloven af 1849 havde alle uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, der ikke modtog eller havde modtaget fattigunderstøttelse, nemlig stemmeret. Det betød, at ca. 73% af alle mænd over 30 år, ca. 15% af Danmarks befolkning, havde ret til at stemme. De havde dog kun valgret til at stemme til den mindre del af Sogneforstanderskabet. De rigeste mandlige borgere blev fortsat sikret en stærk repræsentation, da kun den højst beskattede femtedel af mænd over 30 år, kunne stemme til valg af den større del af sogneforstanderskabets medlemmer.
Fra 1855 var præsten var ikke længere obligatorisk medlem af sogneforstanderskabet.

==== Sagen om Jens Hansen af Starup ====

En særegen historie i sogneforstanderskabets tid omhandlede gårdmand Jens Hansen i [[Starup]]. Birkedommer [[Christen Rasmussen (1787-1862)]] havde i august 1846 bedt forstanderskabet om at undersøge Jens Hansens mentale tilstand, hvilket nogle af medlemmerne, med formand Paludan Müller i spidsen, havde gjort i august eller september samme år. Her havde de fundet ”''tydelige Kjendetegn paa Galskab''”. På trods af, at det blev vurderet, at der var behov for lægehjælp til- og bevogtning af Jens Hansen, skete der ikke mere ved sagen i to år. Grunden dertil er nok en nærmest nutidig diskussion om, hvem der skulle betale for dette. Birkedommeren mente, at Forstanderskabet skulle betale, men omvendt mente Forstanderskabet, at birkedommeren skulle klare betalingen.

Det blev således overladt til Jens Hansens hustru, Kirsten Nielsdatter, at passe på ham. Da hun døde i Starup i juni 1848, blev situationen mere akut. Allerede samme måned skrev Sogneforstanderskabet: ”''Da den afsindige Jens Hansens Kone i Starup er død i denne Uge, og Manden nu gaaer […] ganske alene i det mennesketomme Huus, uden at være istand til at passe sine Kreature tilbørlig […] og det saaledes var at forudsee at hans Ødelæggelse snarlig stod for Haanden, dersom der ikke tages øieblikkelige Foranstaltninger til Ordningen af hans Sager''”. Sogneforstanderskabet foreslog først, at en familie skulle flytte ind på gården for at hjælpe Jens Hansen og til gengæld få kost, logi og løn. Dernæst blev det foreslået at få Jens Hansen indlagt på Randers Hospital. Igennem disse måneder blev Jens Hansen bevogtet. Prisen for denne bevogtning blev dog for høj for Forstanderskabet, så de beordrede i stedet på skift gårdmændene til at tage 24 timers vagter uden betaling. Det endte med, at Jens Hansen i marts 1849 blev indlagt på Horsens Hospitals ”''Daarekammer''”. I starten holdt forstanderskabet døren åben for, at Jens Hansen kunne komme tilbage til sin gård, men disse tanker forsvandt med tiden.

De næste mange år hørte man mest om Jens Hansen i sogneprotokollerne, når der kom en regning fra Horsens Hospital, og når regningerne blev betalt. Kammerherre Güldencrone stod for en del af betalingen imod at overtage og bortfæste Jens Hansens gård, og at Güldencrone ”''Intet videre vilde bebyrdes med for Jens Hansens Skyld''”.

D. 6/9 1855 levede Jens Hansen stadig på Horsens Hospital, da forstanderskabet diskuterer at købe nyt sengetøj til ham. Og den 17/10 samme år formodentlig også, da der betales den halvårlige regning for hans ophold. På trods af, at der flere gange årligt, op til da, blev skrevet om hans ophold i sogneprotokollen, så er 17/10 1855 sidste gang han bliver nævnt. Der er ingen forklaring på om han er død, forflyttet eller raskmeldt. Det mest åbenlyse er, at han døde, men han optræder ikke som død i de relevante kirkebøger i årene herefter. Så indtil videre er hans tid efter efteråret 1855 et mysterium.

==== Sagen om Peder Holm Frederiksen ====

I september 1852 blev det meddelt i forstanderskabet, at drengen Peder Holm Frederiksen skulle anbringes på Bøgildgård, der i 1830 til 1980 var en opdragelsesanstalt for drenge. Sådan en sag var på ingen måde usædvanlig. Det var mere usædvanligt, hvad der skete på det følgende møde i oktober samme år. Her troppede Peder Holm Frederiksens bror, Søren Frederiksen, gartner på [[Skaarupgård]], op og protesterede over anbringelsen. Han sagde, at ”''paa Grund af det Røgte, at de paa bemeldte Institut optagne Drenge, skulle lide en alt for stræng Behandling, - hvorfor han af Broderlig Omhu loved fra 1st Novbr. næstkommende at modtage bemeldte Peder Holm Frederiksen til videre Forsørgelse, dog forventede han hertil Understøttelse af Fattigvæsenet for Beder og Malling Sogne.''” Søren Frederiksen fik godkendt sin forespørgsel og tilkendt 16 rigsdaler årligt. Dog skulle han ved de fremtidige udbetalinger dokumentere, at hans bror fulgte sin skolegang. Ellers ville forstanderskabet stoppe betalingen.

=== Sogneforstanderskabsmedlemmer ===

[[Fil:Underskrift14-01-1842.jpg|450px|thumb|right| Screendump af underskrifterne der bevidner Beder-Mallings første sognerådsmøde 14/01-1842. Bemærk at prominente deltagere i mødet, som ikke var sogneforstandere, også skrev under, bl.a. her forvalter Mohr. Beder-Malling Forhandlingsprotokol 1841-1891, s. 21. ]]

==== 1842-1844 ====

Valget blev afholdt 1. december 1841 i Seldrup skole.

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Niels Rasmussen || Fattigvæsen i Beder sogn || || Rokballe Mølle
|-
| Jens Lassen || Skolevæsen i Beder sogn || || Beder
|-
| Jens Rasmussen || Skolevæsen i Beder sogn || || Seldrup
|-
| Søren Hansen || Fattigvæsen i Malling sogns vestre del || || Pøel eller Pedholdt<sup>1</sup>
|-
| Jacob Sørensen || Skolevæsen i Malling sogns vestre del || || Pøel
|-
| Christen Jensen || Skolevæsen i Malling sogns vestre del || || Krekær
|-
| Niels Jensen || Forstanderskabets formand og skolevæsen i Malling sogns østre del || || Neder Fløjstrup
|-
| Jens Hansen || Skolevæsen i Malling sogns østre del || || Storenor
|-
| Rasmus Pedersen<sup>2</sup> || Fattigvæsen i Malling sogns østre del || || Bisgaard
|-
| [[Vilhelm Paludan Müller (1807-1861)]] || || Præst || Beder
|-
|}

Ved valget blev Niels Pedersen (Synnedrup) noteret som blandt de valgte med 26 stemmer, i stedet for Kristen Jensen (Krekær) med 40 stemmer. Fejlen blev dog opdaget samme dag, og Christen Jensen blev herefter udråbt som valgt i stedet for Niels Pedersen.

<sup>1</sup> Ved udnævnelsen til sogneforstandermedlem omtales Søren Hansen som boende i Pøel, men ved valget af udvalgsposter som boende i Pedholdt.

<sup>2</sup> Ved udnævnelsen til sognerådsmedlem kaldes personen her Anders Pedersen, men ved valget af udvalgsposter Rasmus Pedersen. Han underskriver dog sig selv som Rasmus Pedersen.

==== 1845-1847 ====

[[Fil:VPMuller.jpg|450px|thumb|right| Vilhelm Paludan Müller (1807-1861) var som præst ved Beder og Malling kirker 1839-1861 obligatorisk medlem af Beder Malling Sogneforstanderskab fra dets oprettelse i 1842 til 1855. Det meste af perioden fra 1844 og til 1858 var han tilmed forstanderskabets formand. Ukendt fotograf, Beder-Malling Egnsarkiv.]]

Valget blev afholdt 10. december 1844 i [[Ajstrup]] skole.

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Jacob Sørensen || || || Pøel
|-
| Christen Jensen || || || Krekær
|-
| Jens Hansen || || || Storenor
|-
| Jacob Andersen || Skoleforstander || Sognefoged || Beder
|-
| Niels Rasmussen<sup>1</sup> || Fattigforstander || Gårdmand || Fulden
|-
| Jacob Nielsen || Skoleforstander || Gårdmand || Over Fløjstrup
|-
| Peder Rasmussen || Fattigforstander || Gårdmand || Neder Fløjstrup
|-
| Peder Hansen || Skoleforstander || Sognefoged || Lilnord
|-
| Øvle Nielsen || Fattigforstander || Gårdmand || Starup
|-
| Vilhelm Paludan Müller (1807-1861) || Formand || Præst || Beder
|-
|}

En konflikt i sogneforstanderskabet gjorde, at den hidtidige formand Niels Jensen, trods sine stemmer, blev "''forbigaaet og i hans Sted valgt Sognefoged Peder Hansen i Lildnord''”.

<sup>1</sup> Niels Rasmussen (Fulden) blev ikke nyvalgt, men i stedet udpeget som afløser for forstander Jens Rasmussen (Seldrup), da denne trak sig grundet ”''svaghed''”.

==== 1848-1850 ====

Valget, afholdt 16. december 1847 i [[Pedholt Skole]], var et suppleringsvalg, idet Jacob Sørensen, Christen Jensen, Jens Hansen og Niels Rasmussen trak sig efter at have siddet i seks år. Sidstnævnte Niels Rasmussen havde i princippet kun siddet i én periode, men idet han var udpeget som afløser for Jens Rasmussen, overtog Niels Rasmussen også Jens Rasmussens anciennitet i dette henseende.

De øvrige (Jacob Andersen, Jacob Nielsen, Peder Rasmussen, Peder Hansen og Øvle Nielsen) der kun havde siddet én periode, forblev i forstanderskabet uden at være på valg.

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Niels Jensen || Valgmand<sup>1</sup> || Gårdmand || Neder Fløjstrup
|-
| Anders Pedersen || || Gårdmand || Malling
|-
| Niels Hansen || || Gårdmand || Seldrup
|-
| Øvli Sørensen || || Gårdmand og sognefoged || Malling
|-
| Jacob Andersen || || Sognefoged || Beder
|-
| Jacob Nielsen || || Gårdmand || Over Fløjstrup
|-
| Peder Rasmussen || || Gårdmand || Neder Fløjstrup
|-
| Peder Hansen || || Sognefoged || Lilnord
|-
| Øvle Nielsen || || Gårdmand || Starup
|-
| Vilhelm Paludan Müller (1807-1861) || Formand || Præst || Beder
|-
|}

<sup>1</sup> I 1849 blev gårdmand Mikkel Christiansen (Beder) og gårdmand og forstander Niels Jensen (Neder Fløjstrup) valgt som Valgmænd til Landstinget. De samme to blev også valgt som valgmænd "''til det forestaaende Landsthingsvalg i Randers''" 11. oktober 1850.

==== 1851-1853 ====

Valget (afholdt 30. december 1850) var igen et suppleringsvalg, hvor Jacob Andersen, Jacob Nielsen, Peder Rasmussen, Peder Hansen og Øvle Nielsen trak sig efter at have siddet i seks år.

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Niels Jensen || Delegeret og valgmand<sup>1</sup> || Gårdmand || Neder Fløjstrup
|-
| Anders Pedersen || Valgmand<sup>1</sup> || Gårdmand || Malling
|-
| Niels Hansen || || Gårdmand || Seldrup
|-
| Øvli Sørensen || || Gårdmand og sognefoged || Malling
|-
| Mikkel Hasle Christiansen (1816-1883) || Beder fattigvæsen og Valgmand<sup>1</sup> || Gårdmand || Beder
|-
| Søren Nielsen || || Gårdejer || Over Fløjstrup
|-
| Jacob Sørensen || || Gårdmand || Ajstrup
|-
| Rasmus Nielsen || || Gårdmand || Kjeldborg?
|-
| Anders Nielsen || || Gårdmand || Pedholdt
|-
| Vilhelm Paludan Müller (1807-1861)<sup>2</sup> || Formand || Præst || Beder
|-
|}

<sup>1</sup> Forstander Niels Jensen i Neder Fløjstrup blev valgt til at deltage i Amtsrådsvalget den 15. januar 1851.
Forstanderne Anders Pedersen i Malling og Mikkel Christiansen i Beder blev 2. august 1852 valgt som valgmænd til folketingsvalget den 4. august 1852. Niels Jensen i Neder Fløjstrup blev valgt til repræsentere Beder-Malling ved Folketingsvalget d. 26/2 1853. Niels Jensen og Mikkel Christiansen blev valgt til Valgmænd for Beder og Malling Sogne til Landstinget 3/6 1853. Mikkel Christiansen endvidere valgt som valgmand til folketingsmødet 27/5 1853.

<sup>2</sup> Grundet pastor Vilhelm Paludan Müllers længere varende sygdom, fra december 1851 og perioden ud, blev Johan Henrik Mohr (forvalter på Godthåb) valgt som midlertidig formand. På trods af, at han i december 1852 ikke havde deltaget i sogneforstanderskabsmøder i 1 år, ”''blev Hr Pastor Pal. Muller, atter eenstemmigen valgt''” som formand for året 1853.

==== 1854-1855 ====

Ved valget (afholdt 21. december 1853 i [[Beder]] kro) skulle vælges 4 "''nye Sogneforstandere, i Stedet for de hidtil værende nemlig: Niels Jensen i Neder Fløystrup, Anders Pedersen og Øvle Sørensen begge i Malling, og Niels Hansen i Seldrup''" som alle havde siddet i 2 valgperioder.

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Mikkel Hasle Christiansen (1816-1883) || Skoleforstander og valgmand<sup>1</sup> || Gårdmand || Beder
|-
| Søren Nielsen || || Gårdejer || Over Fløjstrup
|-
| Jacob Sørensen || Skoleforstander || Gårdmand || Ajstrup
|-
| Rasmus Nielsen || || Gårdmand || Kjeldborg?
|-
| Anders Nielsen || Skoleforstander || Gårdmand || Pedholdt
|-
| Søren Jørgensen || || || Fulden
|-
| Rasmus Eskesen || || || Henriettegård
|-
| Peder Hansen || Delegeret<sup>1</sup> || || Lillenor
|-
| Øvli Nielsen jun.<sup>2</sup> || || || Starup
|-
| Michael Christian Asmussen<sup>3</sup> || Formand || Kapellan || Beder
|-
|}

<sup>1</sup> Gårdmand og tidligere forstander Niels Jensen i Neder Fløjstrup og sognefoged Rasmus Pedersen af Over Fløjstrup valgtes til valgmænd til landstingsvalget i Randers d. 2/3 1854. Sogneforstander Peder Hansen fra Lillenor blev valgt som delegeret til amtsrådsvalget i Aarhus d. 22/3 1854. Sogneforstander Mikkel Christiansen i Beder og Gårdmand og tidligere forstander Niels Jensen i Neder Fløjstrup valgt som valgmænd til at møde i Randers den 20. juni 1855. Forstander Peder Hansen fra Lillenor blev valgt til at møde i Odder til folketingsvalget 14/6 1855. 2. november 1855 blev Niels Jensen af Neder-Fløjstrup og Mikkel Christiansen af Beder valgt til det ekstraordinære valg i Randers, til at udpege to nye landstingsmedlemmer, i stedet for de to, der havde nedlagt deres Mandat.

<sup>2</sup> Oprindeligt var Peder Rasmussen i Malling valgt, men han "''paa Grund af sit svage Helbred deri forlanger sig fritaget for Sogneforskabsbestillingen''". Efter at have suppleret lægeattest, blev han erklæret fritaget. Ved et nyt valg 26. maj 1854 i Beder kro valgtes Øvli Nielsen junior, også kaldet Øvle Nielsen den Yngre, fra Starup, i stedet.

<sup>3</sup> Efter valget blev en "M. Asmussen", som ej var blevet valgt, udnævnt til formand. Det viser sig dog at være kapellanen ved Beder præstegård, Michael Christian Asmussen. Han trådte nok til pga. pastor Vilhelm Paludan Müllers fortsatte sygdom. Fra og med mødet 6/9 1855 genindtræder V. Paludan Müller i forstanderskabet i kapellan Asmussens sted, ligesom Müller, ved samme møde, enstemmigt genvælges som formand.

==== 1856-1858 ====

Forstanderskabet skrumpede her fra 10 medlemmer til 9, og der var valg til alle pladser. Grunden til at antallet af medlemmer skrumpede, var at præsten ophørte med at være obligatorisk medlem og denne plads således blev fjernet. Ved første valg 17/12-1855 i Beder kro blev valgt der valgt fire: gårdmand Rasmus Eskesen fra Malling, husmand Anders Pedersen fra Fløjstrup, husmand Niels Sørensen fra Ajstrup og gårdmand Øvli Nielsen junior fra Starup. Ved det næste valg 27/12-1855 i Beder præstegård blev valgt fem: gårdmand Søren Jørgensen fra Fulden, gårdmand Peder Andersen fra Pøel, gårdmand Christen Pedersen fra Neder Fløjstrup, gårdmand Søren Rasmussen fra Beder og gårdmand Frederik Hansen fra Udsigt.

Da Niels Sørensen fra Ajstrup, undslog sig grundet "''Legemssvaghed''", blev præsten Paludan Müller valgt ved et suppleringsvalg 16/1-1856 i Beder præstegård. Sidstnævnte blev her også valgt til formand.

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Rasmus Eskesen || Skoleforstander for Pedholt skole || Gårdmand || Malling
|-
| Anders Pedersen || Skoleforstander for Beder skole || Husmand || Fløjstrup
|-
| Øvli Nielsen jun. || Fattigforstander for Pedholt distrikt || Gårdmand || Starup
|-
| Søren Jørgensen || Fattigforstander for Beder distrikt || Gårdmand || Fulden
|-
| Peder Andersen || Skoleforstander for Pedholt skole, skolepatron for Malling sogns skoler og delegeret<sup>1</sup> || Gårdmand || Pøel
|-
| Christen Pedersen (1809-1860) || Skoleforstander for Ajstrup skole || Gårdmand || Neder Fløjstrup
|-
| Søren Rasmussen || Skoleforstander for Beder skole || Gårdmand || Beder
|-
| Frederik Hansen || Skoleforstander for Ajstrup skole || Gårdmand || Udsigt
|-
| Vilhelm Paludan Müller (1807-1861) <sup>2</sup> || Formand, fattigforstander for Ajstrup distrikt og skolepatron for Beder skole || Præst || Beder
|-
|}

<sup>1</sup> Ved et kampvalg 14. marts 1856 i Beder Præstegård, til Amtsrådsvalget i Aarhus 19. marts 1856, blev, med fire stemmer, forstander Peder Andersen valgt over forstander Rasmus Eskesen der fik tre stemmer.
Sognefogederne Rasmus Pedersen fra Over Fløjstrup, Peder Andersen fra Pøel og Gårdmand Anders Pedersen fra Malling blev 15. juni 1858 valgt som valgmænd for Beder-Malling Kommune til supplerende landstingsvalg i Randers 29. juni 1858.

<sup>2</sup> Den nye kapellan i Beder Præstegård, Nicolai Jannik Friis (1823-1860), var af og til afløser for Sognepræst Paludan Müller.

==== 1859-1861 ====

Der skulle her igen kun være valg til halvdelen af forstanderskabet. Det blev 4. november 1858 ved lodtrækning afgjort, at det blev "''den mindre Halvdeel af Sogneforstanderskabets Medlemmmer''" der skulle gå af ved nytår og afløses. Det vil sige dem valgt 17. december 1855 ved forrige valg: R. Eskesen, A. Pedersen, Pastor Paludan Müller og Ø. Nielsen jun.
Valget blev holdt 20. december 1858 i Beder Kro. Det nyvalgte forstanderskab trådte sammen første gang 28. december 1858 og valgte Michael Treschov (f. 1819 i Nimtofte sogn) som formand.

Dette er det første forstanderskab hvor ingen fra Beder Præstegård er medlem. Det er ukendt hvorfor reglen om at præsten automatisk var medlem, ikke gjaldt - muligvis pg.a. Paludan Müllers skrantende helbred. Kapellan Friis fik nogle stemmer til valget, men ikke nok. Han blev dog efterfølgende blandt de valgte til Beders fattigkasse. Både Friis og Paludan Müller døde under denne valgperiode.

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Søren Jørgensen || || Gårdmand || Fulden
|-
| Peder Andersen || Skolepatron for Malling Sogn, fattigkassebestyrer<sup>1</sup> og delegeret<sup>2</sup> || Gårdmand og sognefoged || Pøel
|-
| Christen Pedersen (1809-1860)<sup>3</sup> || || Gårdmand || Neder Fløjstrup
|-
| Søren Rasmussen || || Gårdmand || Beder
|-
| Frederik Hansen || || Gårdmand || Udsigt
|-
| Rasmus Pedersen || Skolepatron for Seldrup Skole og fattigkassebestyrer<sup>1</sup> || Sognefoged og gårdmand || Over Fløjstrup
|-
| Jens Nielsen || || Gårdmand || Pedholdt
|-
| Michael Treschov (f. 1819) || Formand || Kontrollør || Frederikshøj
|-
| Erik Jensen || || Husmand || Malling
|-
|}

<sup>1</sup> Valgte til at bestyre fattigkassen i Beder Sogn: Kapellan Friis, gårdejer Mikkel Christiansen og gårdejer Rasmus Pedersen.
Valgte til at bestyre fattigkassen i Malling Sogn: gårdejer Niels Jensen i Neder Fløjstrup, gårdejer Peder Andersen i Pøel og skolelærer Mohr i Pedholt.

<sup>2</sup> Sognefoged Peder Andersen valgtes til at deltage i marts 1859 valget af amtsrådsmedlemmer i Aarhus

<sup>3</sup> Christen Pedersen døde 8. november 1860, det sidste møde han deltog i var 11. august samme år. Først ved Sogneforstanderskabsmødet 4. april 1861 besluttes det at afholde et valg en ny forstander, som skulle vælges af den først beskattede ⅕ af borgerne. 24. april blev gårdmand Mads Rasmussen af Storenor valgt som afløser for afdøde Christen Pedersen. Mads Rasmussen deltager i sit første forstanderskabsmøde 17. maj 1861.

Ved et enkelt møde - 28. december 1859 - beskrives det at Peder Andersen i Pøel er formand, imens Treschov nævnes som skolepatron for Malling Sogn. Da det ved alle andre møder benævnes som værende omvendt, er denne beskrivelse med al sandsynlighed en skrivefejl.

==== 1862-1864 ====

Valget blev afholdt 23. december 1861 i Beder Kro. Her fratrådte de fem der var valgt af den højst beskattede Femtedel af Kommunens beboere. Disse fem var Frederik Hansen, Peder Andersen, Søren Rasmussen, Søren Jørgensen og Mads Rasmussen, sidstnævnte var valgt i 1861 i stedet for afdøde Christen Pedersen. Selvsamme Mads Rasmussen blev dog valgt på ny ved dette valg.

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Christen Sørensen || Formand (1864)<sup>4</sup> || Gårdejer || Beder Nygård
|-
| Erik Jensen || || Husmand || Malling
|-
| Jens Nielsen || || Gårdmand || Pedholdt
|-
| Jens Nielsen || || Gårdejer || Snovdrup
|-
| Mads Rasmussen || Skolepatron for Malling Sogn (1863-1864)<sup>3</sup> || Gårdejer || Storenor
|-
| Niels Hansen || Skolepatron for Beder Sogn || Gårdejer || Seldrup
|-
| Rasmus Nielsen || || Gårdejer || Starup Mark
|-
| Rasmus Pedersen || Formand (1862-1863)<sup>1</sup> og valgmand<sup>2</sup> || Gårdmand || Over Fløjstrup
|-
| Michael Treschov (f. 1819)<sup>1</sup> || Formand (1862)<sup>1</sup> og skolepatron for Malling Sogn (1862)<sup>3</sup> || Kontrollør || Frederikshøj
|-
|}

Valgte under valgperioden (jf. <sup>1</sup>):

{| class="wikitable"
|-
| Jens Nielsen (erstatter Michael Treschov i 1862) || || Gårdejer og sognefoged || Malling
|-
| Jens Rasmussen (erstatter Rasmus Pedersen i 1863) || Formand (1863)<sup>1</sup> || Gårdejer || Beder
|-
|}

<sup>1</sup> 10. juli 1862 ansøgte Michael Treschov amtsrådet om at blive fritaget for at være formand og sogneforstander. I referatet angives dog ingen årsag for denne ansøgning. På mødet 9. oktober 1862 blev det meldt, at amtsrådet havde godkendt ansøgningen. De angiver Treschovs embedsforretninger, som grund til hans tilladelse til at fratræde. Suppleringsvalget blev afholdt 28. oktober i Beder Kro. Valgt blev gårdejer Jens Nielsen i Malling. På et efterfølgende møde samme dag, blev sogneforstander Rasmus Pedersen valgt som ny formand. Men allerede 26. November samme år meddelte amtsrådet, at den nye formand Rasmus Pedersen også nu blev "''fritaget for længere at være Sogneforstander''". Valget til nyt medlem i stedet for Rasmus Pedersen blev holdt 8. januar 1863 i Beder Kro. Gårdejer Jens Rasmussen i Beder blev valgt. Samme Jens Rasmussen blev samme dag valgt som ny formand i et kampvalg mod Jens Nielsen af Malling.

<sup>2</sup> På et valgmøde 30. juli 1862 i Beder Kro, blev Rasmus Pedersen i Over Fløjstrup, Mikkel Christiansen i Beder og Niels Jensen i Neder Fløjstrup valgt som valgmænd, til at deltage i valget af et landstingsmedlem 9. August 1862 i Randers. Førstnævnte var daværende sogneforstander, imens de to andre var tidligere sogneforstandere.
På et valgmøde 1. juni 1863 hos gårdmand og sogneforstander Mads Rasmussen i Storenor, blev Anders Pedersen i Malling, Anders Sørensen i Fløjstrup og Pastor Harald Paludan i Beder valgt som valgmænd for Beder-Malling kommune til at deltage i Landstingsvalget i Randers 20. juni 1863.

<sup>3</sup> Efter Michael Treschov forlod Sogneforstanderskabet, blev Mads Rasmussen valgt til at overtage hans post som skolepatron for Malling Sogns Skoler.

<sup>4</sup> På et møde 16. December 1863 blev Christen Sørensen valgt som formand for det følgende år.

==== 1865-186? ====

Valget var til "''den mindre Halvdel af''" sogneforstanderskabet og blev afholdt 21. December 1864. De følgende fire udgik af forstanderskabet: Jens Nielsen i Pedholt, Erik Jensen i Malling, Jens Nielsen i Malling og Jens Rasmussen i Beder.
Valgt blev Gårdejer Niels Sørensen i Over Fløjstrup, gårdejer Jens Christensen i Krekjær og gårdejer Søren Laursen i Synnedrup. Om det sidste medlem var der stemmelighed imellem Hans Jensen i Neder Fløistrup og
Niels Jensen i Pøel, "''men ved Lodtrækning blev sidstnævnte valgt til at være Sogneforstander''". Den 29. december blev selvsamme Niels Jensen i Pøel valgt som formand.

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Christen Sørensen || || Gårdejer || Beder Nygård
|-
| Jens Christensen || || Gårdejer || Krekjær
|-
| Jens Nielsen || || Gårdejer || Snogdrup
|-
| Mads Rasmussen || || Gårdejer || Storenor
|-
| Niels Hansen || || Gårdejer || Seldrup
|-
| Niels Jensen || Formand || Gårdejer og købmand || Pøel
|-
| Niels Sørensen || || Gårdejer || Over Fløjstrup
|-
| Rasmus Nielsen || || Gårdejer || Starup Mark
|-
| Søren Laursen || || Gårdejer || Synnedrup
|-
|}

==== 186?**-186? ====

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| || || ||
|-
| || || ||
|-
| || || ||
|-
| || || ||
|-
| || || ||
|-
| || || ||
|-
| || || ||
|-
| || || ||
|-
| || || ||
|-
|}

=== Sognerådsmedlemmer ===

[[Fil:KristianNikolajKristiansen1857-1909portraet.jpeg|350px|thumb|right|Kristian Nikolaj Kristiansen (1857–1909) gårdejer i Beder. Sognerådsformand for Beder-Malling sogneråd 1887-1892. Var derudover sognefoged 1883-1898 og folketingsmedlem 1898-1906. Ukendt fotograf, Beder-Malling Egnsarkiv. ]]

==== 1913-1917 ====

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Moesgaard Nielsen || Formand || Overlærer på Malling Skole ||
|-
| Jacob Hansen (1869-1948) || || Gårdejer || Fløjstrup
|-
| N. K. Rasmussen || || || Beder
|-
| Erik Danielsen (1861-1937) || || || Elmose
|-
| Ole P. Jensen || || || Malling
|-
| Søren Sørensen || || Skrædder || Fulden
|-
| Andreas Petersen || || || Fulden
|-
| Jakob Sørensen || || || Pøel
|-
| Math Andersen || Kæmner || ||
|-
| P. Lunn || || || Malling
|-
|}

==== 1917-1921 ====

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Moesgaard Nielsen (død 1919) || Formand (til 1919) || Overlærer på Malling Skole ||
|-
| Søren Sørensen || || Skrædder || Fulden
|-
| P. Lunn || || || Malling
|-
| Jacob Hansen (1869-1948) || Formand (fra 1919) || Gårdejer og sognefoged || Fløjstrup
|-
| Erik Danielsen || || || Elmose
|-
| Ole P. Jensen || || || Malling
|-
| Jacob Sørensen || || || Pøel
|-
| N. K. Rasmussen || || || Beder
|-
| Andreas Petersen || || || Fulden
|-
|}

Ved suppleringsvalg 22/9-1920 vælges Jens Anton Jensen (Starup) og Husmand Jensen Jensen (Lillenor).

==== 1921-1925 ====

[[Fil:Jacob Hansen Fløjstrup 1919.jpg|350px|thumb|right|Jacob Hansen (1869-1948) gårdejer i Ndr. Fløjstrup. Portræt i anledning af valget til formand for Beder-Malling Sogneråd 1919. Var formand til 1925. Var derudover sognefoged i Mallings østre distrikt 1915-1935. Fotograf: Otzen, Beder-Malling Egnsarkiv. ]]

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Jacob Hansen (1869-1948) || Formand || Gårdejer og sognefoged || Fløjstrup
|-
| Ole Peter Jensen || Næstformand || ||
|-
| Rasmus Jeppesen || || || Over Fløjstrup
|-
| Jens Anton Jensen (1880-1935) || || Gårdejer || Starup
|-
| S. P. Pedersen || || || Malling
|-
| Alfred Jacobsen || || || Elmose
|-
| Jens Kjeldsen || || || Malling
|-
| Jens P. Birkeskov || || || Malling
|-
| Jens Jensen || || || Lillenor
|-
|}

==== 1925-1929 ====

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Jens Anton Jensen (1880-1935) || Formand || Gårdejer || Starup
|-
| Ole Peter Jensen || Næstformand || ||
|-
| S. P. Pedersen || || Karetmager || Malling
|-
| Vilhelm Lindby || || Skovfoged || Fløjstrup
|-
| Karl Mortensen || || || Pedholt
|-
| Alfred Jacobsen Kjeldsen || || || Malling
|-
| N. K. Rasmussen || || || Beder
|-
| Niels Peter Mikkelsen || || ||
|-
|}

==== 1929-1933 ====

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Ole Peter Jensen || Formand || ||
|-
| N. K. Rasmussen || || || Beder
|-
| S. P. Skov || || || Malling
|-
| Chr. Mikkelsen || || Fisker || Storenor
|-
| Anton Larsen || || || Beder
|-
| Danius Danielsen || || Gårdejer || Ajstrup
|-
| Hans P. Hansen || Næstformand || || Malling
|-
| Vilhelm Lindby || || Skovfoged || Fløjstrup
|-
| Carl Mortensen || || || Pedholt
|-
|}

Marinus Nielsen (Fulden) indtrådt som suppleant per 2/1 1932.

==== 1933-1937 ====

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Hans P. Hansen || Formand || || Malling
|-
| N. K. Rasmussen || Næstformand || || Beder
|-
| Danius Danielsen || || Gårdejer || Ajstrup
|-
| Anton Larsen || || || Beder
|-
| S. P. Skov || || || Malling
|-
| Aage Nielsen || || || Fulden
|-
| E. Anton Pedersen (f. 1886) || || Gårdejer og sognefoged || Ndr. Fløjstrup
|-
| Chr. Mikkelsen || || Fisker || Storenor
|-
| Chr. Jensen || || Skrædder || O. Fløjstrup
|-
|}

==== 1937-1943 ====

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| E. Anton Pedersen (f. 1886) || Formand || Gårdejer og sognefoged || Ndr. Fløjstrup
|-
| N. K. Rasmussen || Næstformand || || Beder
|-
| Rasmus Peter Nielsen || || Gartner || Malling
|-
| Alfred S. P. Elmose (1890-1968) || || Gårdejer || Starup
|-
| Harry Nielsen || || ||
|-
| Chr. Jensen || || Skrædder || O. Fløjstrup
|-
| Aage Nielsen || || || Fulden
|-
| Jens Andersen || || || Fløjstrup
|-
| S. P. Skov || || || Malling
|-
|}

==== 1943-1946 ====

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| E. Anton Pedersen (f. 1886) || Formand || Gårdejer og sognefoged || Ndr. Fløjstrup
|-
| Helge Kjeldsen || Næstformand || Sygekassebestyrer ||
|-
| Alfred S. P. Elmose (1890-1968) || || Gårdejer og sognefoged || Starup
|-
| Rasmus Peter Nielsen || || Gartner || Malling
|-
| Jens Andersen || || || Fløjstrup
|-
| Harry Nielsen || || || Ajstrup
|-
| Niels Thomsen || || || Storenor
|-
| Karl Øvlisen || || || Seldrup
|-
| Anton Marius Nielsen (1902-1965) || || Statshusmand || Beder
|-
|}

==== 1946-1950 ====

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Alfred S. P. Elmose (1890-1968) || Formand || Sognefoged || Starup
|-
| Helge Kjeldsen || Næstformand || Sygekassebestyrer ||
|-
| Søren Jacobsen || || ||
|-
| N. A. Sørensen || || Murermester ||
|-
| Harry Nielsen || || || Ajstrup
|-
| Karl Mortensen || || ||
|-
| Inga Møller || || Revisor ||
|-
| Frands Frandsen (1902-1970) || || Bolsmand og pantefoged || Malling
|-
| Niels Thomsen || || || Storenor
|-
|}

Deltagere i sognerådsmøderne var endvidere sognekommunens tilknyttede ingeniør, K. Lindhardtsen, og kæmner, Rosalie Andersen.

==== 1950-1954 ====

[[Fil:KlougartNiels-BederGartnerskole.jpg|350px|thumb|right| Niels Klougart, medlem af Beder-Malling sogneråd 1950-54, var forstander for Beder Gartnerskole 1913-55, forstander for Beder Ungdomsskole 1913-32 og formand for [[Det Jydske Haveselskab]] 1940-49. Han ses her i haven ved Beder Gartnerskole. Fotograf: Åge Fredslund Andersen, Beder-Malling Egnsarkiv. ]]

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Alfred S. P. Elmose (1890-1968) || Formand || Sognefoged ||
|-
| N. Anker Sørensen || || Murermester ||
|-
| Harry Nielsen || || || Ajstrup
|-
| Harald Nielsen || || ||
|-
| Harald Holgersen (1899-1979) || Næstformand || Ostegrosserer og direktør på Korskilde mejeri ||
|-
| Niels Thomsen || || || Storenor
|-
| Søren Jacobsen || || ||
|-
| Søren Pedersen || || Møller ||
|-
| Niels Klougart (1885-1958) || || Forstander på Beder Gartnerskole ||
|-
| Frands Frandsen (1902-1970) || || Bolsmand og pantefoged || Malling
|-
|}

==== 1954-1958 ====

[[Fil:BederMallingSognerådca1954.jpg|350px|thumb|right| De ni medlemmer af Sognerådet 1954-1956 samt den tilknyttede hhv. kommuneingeniør, K. Lindhardtsen, og kæmner, Rosalie Andersen. Øverst fra venstre: Carlo Therkildsen, Helge Kjeldsen, Evald Frandsen, Knud Elmose, K. Lindhardtsen og Søren Pedersen. Nederst fra venstre: Niels Thomsen, Magda Schmidt Jensen, formand Harald Holgersen, Rosalie Andersen og Frands Frandsen. Billedet er taget 1954-1956, nok omkring tiltrædelsen 1954. Fotograf: Skabelund, Beder-Malling Egnsarkiv. NB. Billedet findes også på arkiv.dk, hvor det er dateret til 1959. Denne datering skyldes nok, at sognerådene 1954-1958 og 1958-1962 var næsten identiske. Tilstedeværelsen af Niels Thomsen og Evald Frandsen på billedet gør imidlertid denne datering ukorrekt. Billedet må i stedet være taget i løbet af de to år, 1954-1956, hvor Evald Frandsen var medlem. ]]

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Harald Holgersen (1899-1979) || Formand || Ostegrosserer og direktør på Korskilde mejeri ||
|-
| Helge Kjeldsen || Næstformand || Sygekassebestyrer ||
|-
| Frands Frandsen || || Bolsmand og pantefoged || Malling
|-
| Søren Pedersen || || Møller ||
|-
| Magda Schmidt Jensen || || Husholdningslærer ||
|-
| Karlo Terkildsen || || ||
|-
| Knud Elmose || || Gårdejer ||
|-
| Niels Thomsen || || || Storenor
|-
| Evald Frandsen<sup>1</sup> || || ||
|-
|}

<sup>1</sup> Da Evald Frandsen fraflyttede i 1956, indtrådte revisor Inga Møller i stedet.

Deltagere i sognerådsmøderne var endvidere sognekommunens tilknyttede ingeniør, K. Lindhardtsen, og kæmner, Rosalie Andersen.

==== 1958-1962 ====

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Harald Holgersen (1899-1979) || Formand || Ostegrosserer og direktør på Korskilde mejeri ||
|-
| Helge Kjeldsen || Næstformand || Sygekassebestyrer ||
|-
| Frands Frandsen (1902-1970) || || Bolsmand ||
|-
| Karlo Therkildsen<sup>1</sup> || || ||
|-
| Inga Møller || || Revisor ||
|-
| Magda Schmidt Jensen || || Husholdningslærer ||
|-
| Søren Pedersen || || Møller ||
|-
| Erik Klougart (1916-1991) || || Skoleforstander ||
|-
| Knud Elmose || || Gårdejer ||
|-
|}

<sup>1</sup> I 1960 udtrådte Karlo Therkildsen efter eget ønske. I stedet indtrådte gårdejer Henry Hansen.

Deltagere i sognerådsmøderne var endvidere sognekommunens tilknyttede ingeniør, K. Lindhardtsen, og kæmner, Karl Møller.

==== 1962-1966 ====

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Hans Kjærsgaard Frandsen (1905-1981) || Formand || Ejendomsmægler ||
|-
| Arne Eriksen || || Møller ||
|-
| Henry Hansen || || Gårdejer ||
|-
| Søren Jensen || || Vognmand ||
|-
| Jens V. Sørensen || Næstformand || Direktør ||
|-
| Elvin Hansen (1916-1991) || || Kørelærer og vognmand || Malling
|-
| Anton Hasle Laursen || || Gårdejer ||
|-
| Hans Jakobsen || || Gårdejer ||
|-
| [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)]] || || Lærer ved Malling Landbrugsskole ||
|-
|}

Deltagere i sognerådsmøderne var endvidere sognekommunens tilknyttede ingeniør, K. Lindhardtsen, og kæmner, Karl Møller.

==== 1966-1970 ====

[[Fil:JensArbjergPedersen-RaadhusModel.jpg|350px|thumb|right| Jens Arbjerg Pedersen (6.2.1931 - 16.8.2009), medlem af Beder-Malling Sogneråd 1962-70. Efter sognerådet kom ind under Aarhus Kommune, fortsatte han som medlem af Århus Byråd 1970-1998 for Socialdemokratiet og var endvidere rådmand for magistratens 3. afdeling 1971-1993. Da han var i Beder-Malling Sogneråd, var han med til at oprette Malling Børnehave. Det er netop denne børnehaves børn der har lavet modellen af rådhuset i anledning af, at han var blevet rådmand i 1971. Arbjerg Pedersen havde også været lærer ved Malling Landbrugsskole 1958-1971. Fotograf: Preben Hupfeld (Aarhus Stiftstidende) 6.11.1971, Beder-Malling Egnsarkiv. ]]

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
| Hans Kjærsgaard Frandsen (1905-1981) || Formand || Ejendomsmægler ||
|-
| Elvin Hansen (1916-1991) || || Kørelærer og vognmand || Malling
|-
| Sven Rasmussen || || ||
|-
| Tage Anker || || ||
|-
| Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)<sup>3</sup> || Næstformand || Lærer ved Malling Landbrugsskole ||
|-
| Søren Jensen (død 1967)<sup>1</sup> || || Vognmand ||
|-
| Anton Hasle Laursen || || Gårdejer ||
|-
| Inge Andersen || || ||
|-
| Jens V. Sørensen<sup>2</sup> || || Direktør ||
|-
|}

<sup>1</sup> I 1967 afgik Søren Jensen ved døden. I stedet indtrådte Richard Mortensen

<sup>2</sup> I 1966 udtrådte Jens V. Sørensen efter eget ønske. I stedet indtrådte Martha Birkeholm.

<sup>3</sup> Efter Beder-Malling ophørte som selvstændig sognekommune i 1970 og kom ind under Aarhus kommune, fortsatte Jens Arbjerg Pedersen i Aarhus byråd 1970-1998, hvor han 1971-1993 var rådmand.

Deltagere i sognerådsmøderne var endvidere sognekommunens tilknyttede ingeniør, K. Lindhardtsen, og kæmner, Karl Møller.

== Beder-Malling Sogneråd på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Beder+Malling+sogner%C3%A5d Beder-Malling Sogneråd]}}

== Litteratur og kilder ==

* [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/rif/rif-collection/7/ Arkivalieronline – Folketællinger]

* [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/geo/geo-collection/5/ Arkivalieronline - Kirkebøger fra hele landet]

* [https://arkiv.dk/soeg?valgtearkiverids=442/ Beder-Malling Egnsarkiv på arkiv.dk]

* [https://www.retrodigitalisering.dk/indeks/aarhus-kommune/beder-malling/beder-malling-1841-1891/ Beder-Malling Forhandlingsprotokol 1841-1891]

* [https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven/ Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849 (Junigrundloven)]

* [https://aarhuswiki.dk/wiki/Beder-Malling_Kommune AarhusWiki: ''Beder-Malling Kommune'']

[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Sankt Markus Sogn

2023-05-30T08:13:59Z

AnneLund:

<div class="tright">{{#display_map:
|polygons=56.17072 10.198115
:56.170682 10.197941
:56.170643 10.197788
:56.170625 10.197716
:56.170608 10.197646
:56.170559 10.197478
:56.17051 10.197308
:56.170348 10.196732
:56.170208 10.196258
:56.169936 10.195414
:56.169906 10.195295
:56.169439 10.194051
:56.169186 10.193419
:56.169057 10.193122
:56.168753 10.192438
:56.168439 10.191783
:56.168099 10.19113
:56.167869 10.190705
:56.167721 10.190418
:56.167461 10.190948
:56.167288 10.190648
:56.167013 10.190209
:56.166734 10.189783
:56.166649 10.189656
:56.166355 10.189245
:56.166037 10.188834
:56.165896 10.188672
:56.165771 10.188507
:56.165431 10.188098
:56.165277 10.187928
:56.165052 10.187685
:56.164744 10.187353
:56.164467 10.187052
:56.164425 10.187006
:56.164215 10.186769
:56.163909 10.186453
:56.16357 10.186097
:56.163235 10.185726
:56.162898 10.185368
:56.162871 10.185372
:56.162827 10.185492
:56.162744 10.185738
:56.16256 10.186278
:56.162504 10.186458
:56.162377 10.186812
:56.162252 10.187084
:56.162091 10.187403
:56.161928 10.187693
:56.161745 10.187967
:56.161548 10.188231
:56.161321 10.188522
:56.161176 10.188689
:56.161158 10.188706
:56.161123 10.188739
:56.161103 10.188759
:56.160995 10.188866
:56.160967 10.188889
:56.160918 10.188932
:56.160824 10.189016
:56.160578 10.189226
:56.160288 10.189431
:56.160036 10.189585
:56.159912 10.189661
:56.159548 10.189822
:56.159292 10.189912
:56.159237 10.189934
:56.159176 10.189945
:56.159132 10.189942
:56.158925 10.190002
:56.158842 10.190051
:56.158819 10.190049
:56.1589 10.189789
:56.15899 10.189546
:56.15912 10.18912
:56.158944 10.188933
:56.158737 10.188708
:56.158013 10.188337
:56.157625 10.188296
:56.157336 10.188301
:56.157157 10.188303
:56.157158 10.188154
:56.157161 10.187549
:56.156985 10.18754
:56.156994 10.186836
:56.156683 10.186629
:56.156645 10.186621
:56.156609 10.186634
:56.156582 10.186659
:56.156547 10.18671
:56.156527 10.186785
:56.156522 10.186878
:56.156531 10.187064
:56.15654 10.187221
:56.156586 10.187708
:56.156622 10.187939
:56.156655 10.188153
:56.156723 10.188587
:56.156754 10.188794
:56.156803 10.189079
:56.156819 10.189155
:56.15689 10.189606
:56.156895 10.189641
:56.157027 10.1905
:56.15704 10.190541
:56.157067 10.190781
:56.157172 10.191317
:56.157256 10.191798
:56.157369 10.192502
:56.157437 10.192864
:56.157509 10.193214
:56.157546 10.193196
:56.157597 10.193037
:56.157732 10.193511
56.157687 10.193709
:56.15767 10.193856
:56.157667 10.194185
:56.157677 10.194488
:56.157682 10.194642
:56.157707 10.19486
:56.157732 10.19501
:56.157726 10.195211
:56.158211 10.197939
:56.158267 10.198256
:56.158434 10.199164
:56.158564 10.199469
:56.160045 10.200156
:56.160154 10.200412
:56.160318 10.200567
:56.160521 10.201022
:56.160626 10.201235
:56.160666 10.20136
:56.160681 10.201573
:56.160708 10.201597
:56.16072 10.201715
:56.160738 10.201965
:56.160732 10.202055
:56.160774 10.202329
:56.160834 10.20276
:56.160917 10.203436
:56.160958 10.20375
:56.161093 10.203696
:56.161307 10.203591
:56.161369 10.203568
:56.161593 10.203467
:56.161742 10.203404
:56.162123 10.203157
:56.162186 10.203098
:56.162706 10.202698
:56.162827 10.202592
:56.163972 10.201426
:56.164235 10.201257
:56.164756 10.200729
:56.164968 10.200328
:56.165027 10.200266
:56.165018 10.200224
:56.165522 10.199645
:56.165546 10.199615
:56.165924 10.199143
:56.166434 10.198524
:56.166649 10.198288
:56.166708 10.198244
:56.167027 10.197877
:56.167421 10.197979
:56.167987 10.198102
:56.168021 10.198113
:56.168053 10.198124
:56.168437 10.19821
:56.169001 10.198334
:56.169074 10.198354
:56.169545 10.19846
:56.170152 10.198588
:56.17032 10.198633
:56.170452 10.198751
:56.170497 10.198886
:56.170891 10.198893
:56.17072 10.198115
~Sankt Markus Sogn~ ~ ~0.23
|height=200
|width=378
|align=right
}}</div>
'''Sankt Markus Sogn''' er er sogn beliggende i [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]).

Sognet er afgrænset af [[Vestre Ringgade]], [[Eugen Warmings Vej]], [[Silkeborgvej]], [[Vesterbrogade]], [[Teglværksgade]], [[Thunøgade]], [[Ny Munkegade]] og [[Langelandsgade]]. Sognet var i 2022 hjemsted for 8.915 indbyggere, hvoraf 6.339 var registrerede medlemmer af folkekirken. I sognet ligger [[Skt. Markus Kirke]], der blev indviet den 27. oktober 1935.

Sogneområdet omfatter blandt andet:
* [[Botanisk Have]]
* [[Den Gamle By]], købstadsmuseum
* Højhuset [[Prismet]]
* Bebyggelsen [[Vestervang]]
* Dele af [[Øgadekvarteret]]
* Dele af [[Aarhus Universitet]] inkl. den tidl. [[Langelandsgades Kaserne]]
* [[Samsøgades Skole]]
* [[Aarhus Brandstation]]

=== Sognets historie ===

==== Sognet blev dannet ====
Sankt Markus opstod som selvstændigt sogn i 1935. Det skete i forbindelse med indvielsen af [[Skt. Markus Kirke]] den 27. oktober 1935. [[Vor Frue Sogn]], som Sankt Markus Sogn hidtil havde været en del af, havde vokset sig meget stort. I 1935 hørte 10.000 indbyggere under Vor Frue Sogn, og man fandt derfor, at det ville være en god idé at dele sognet i to. Sankt Markus Sogn blev således udskilt fra Vor Frue Sogn, mens noget af den nordligste del blev udskilt fra Sankt Johannes Sogn. Sognene lå alle i Aarhus købstad og hørte til Hasle Herred i [[Aarhus Amt]]. I 1970 blev de en del af [[Aarhus Kommune]].

I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 14. oktober 1935 læse om udpegningen af menighedsrådet i det nye Sankt Markus Sogn. Avisen beskrev, at valgbestyrelsen havde indkaldt til møde, men at man ville forsøge at løse sagen "ad fredelig Vej uden at sætte et større Afstemningsapparat i Gang".

==== Sognet var et af de største i Aarhus ====
Sankt Markus Sogn var ved dets oprettelse i 1935 et af de sogne i Aarhus, der havde flest indbyggere. Sognet strakte sig dog på dette tidspunkt også nord og vest for Vestre Ringgade og inkluderede hele det område, der i dag er [[Møllevang Sogn]]. I 1945 havde Sankt Markus Sogn 16.802 indbyggere, hvilket kun var overgået [[Aarhus Domsogn]] og [[Sankt Lukas Sogn]], som havde henholdsvis 17.829 og 20.883 indbyggere.

I 1955 var sognet det største i Aarhus. Her boede der 23.918 personer i sognet, og selvom Sankt Lukas Sogn var det næststørste, havde det kun 20.863 indbyggere. I Aarhus Domsogn var der til gengæld kun 15.771 indbyggere i 1955. En forklaring på det Sankt Markus høje indbyggertal kan være, at sognet var præget af arbejderboliger og tæt etagebyggeri. Området skød frem i forbindelse med en forstørret efterspørgsel på boliger, efter at industrialiseringen havde resulteret i en massiv befolkningstilvækst i Aarhus. Rent geografisk var sognet ikke det største i forhold til de omkringliggende, men befolkningstætheden var større.

I 1959 oprettede man [[Møllevang Sogn]], som blev udskilt var den nordlige og vestlige del af Sankt Markus Sogn. Det store sogn blev nu halveret, og i 1970 havde sognet kun 9.296 indbyggere. Dette tal er faldet en smule frem til i dag, hvor flere sogne, blandt andet [[Christians Sogn]], [[Sankt Johannes Sogn]] og [[Gellerup Sogn]], er større.

Den 2. juni 1959 kunne man i Aarhus Stiftstidende læse, at indvielsen af [[Møllevangskirken]] ville finde sted den 21. juni samme år. Et bykvarter på godt 11.000 indbyggere ville i følge avisen indvie deres kirke, hvorved de samtidig ville danne et nyt sogn i Aarhus, nemlig Møllevang Sogn.

I oktober 1959 kunne Aarhus Stiftstidende berette: "I anledning af, at Sct. Markus Sogn nu med den nye Møllevangskirke er blevet delt i to kirkesogne, Markus Sogn og Møllevang Sogn, afholdes et ekstraordinært menighedsrådsvalg tirsdag den 6. oktober". Avisen tilføjede: "Vælgerne i Sct. Markus Sogn skal stemme i Markuskirkens menighedshus og vælgerne i Møllevangs Sogn skal stemme i krypten i Møllevangskirken".

=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===

Sankt Markus Sogn centrerer sig om det store grønne område ved Botanisk Have, Den Gamle By og Vestervang. Sydvest for dette grønne og rekreative område findes et mindre trekantet område mellem [[Viborgvej]] og [[Silkeborgvej]] med byejendomme i flere etager hvor især Prismet skiller sig ud med sin store glasprofil og markante højde. Øst for Den Gamle by følger en del af Øgadekvarteret inklusive den nyopførte del Æbeløgadekvarteret, der ligger nord for [[Vesterbro Torv]]. Ved bunden af [[Langelandsgade]] ligger den store boligkarré [[Teglgården]] fra 1927. Lige nord for Teglgården ligger sognets kirke, Skt. Markus Kirke, og nord for denne ligger [[Klostervangen]] der ligesom Vestervang består af større grålige boligblokke der bidrager til et overvældende massivt indtryk af den samlede bebyggelse, som står i skærende kontrast til den resterende del af Øgadekvarteret.

Nord for Vestervang ligger den idylliske gade [[Poul Martin Møllers Vej]] hvorpå der opført en lang række af nydeligt opførte gule rækkehuse - oprindeligt tiltænkt som husvildeboliger. Et lille villakvarter med finere boliger, hvoraf nogle er dobbeltvillaer præger området på hver side af Paludan-Müllers Vej lige syd for den gamle artillerikaserne. ved [[Chr. Molbechs Vej]] ligger et hævet grønt område der blev benyttet som [[Højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej|højdebeholder]] for [[Vandforsyningen i Aarhus|Aarhus Vandforsyning]].

Flere enkeltstående boligblokke langs Vestre Ringgade danner en murlignende bebyggelsesstruktur og skaber dermed grænsen mellem den indre by "inden for Ringgaden" og den resterende del af Aarhus.

==== Botanisk Have ====

I 1873 anlagde et nystiftet haveselskab, der senere fik navnet [[Det Jydske Haveselskab]], en planteskole, hvortil der var knyttet en prøvedyrkning af frugtsorter, på et areal udlejet af [[Aarhus Kommune]]. Arealet var på 8 tdr. land og var en del af Møllehavens Toft, hvor også [[Vesterbro Mølle]] lå. Driften gik dårligt, og kommunen måtte i 1911 overtage arealet. Kommunen besluttede, at der på arealet skulle anlægges en park, og i 1913 vedtog man, at der skulle anlægges en botanisk have.

Læs mere her: ''[[Botanisk Have]]''

==== Den Gamle By ====

Den Gamle By er Danmarks eneste købstadmuseum, der med genskabte gader og huse med både værksteder, butikker og boliger viser museet, hvordan livsbetingelserne og livsformerne udviklede sig i de danske købsteder fra begyndelsen af 1600-tallet og frem til industrialiseringens gennembrud i slutningen af 1800-tallet. I nyere tid har museet udvidet til også at omfatte et 1974-kvarter. Den Gamle By ligger lige syd for Botanisk Have ud til [[Viborgvej]], og i dette hjørne blev også den første bygning, den gamle borgmestergård, genopført i 1914.

Læs mere her: ''[[Den Gamle By]]''

==== Vestervang ====

Vestervang er navnet på en aarhusiansk vej, boligområde og en boligforening. Vestervang er særligt kendt for de store grå modernistiske boligblokke der dominerer området nord for Botanisk Have. De første boligblokke blev opført i slutningen af 1960´erne, mens der fulgte nogle mellemliggende blokke til i 1980'erne, hvori der også lå et lokalcenter.

Læs mere her: ''[[Vestervang]]''

=== Befolkningsudvikling i Sankt Markus Sogn ===
{| class="wikitable"
|-
! År !! Befolkning
|-
| 1945 || 16.802
|-
| 1955 || 23.918
|-
| 1970 || 9.296
|-
| 1980 || 7.388
|-
| 1990 || 7.983
|-
| 2000 || 8.298
|-
| 2002 || 8.406
|-
| 2007 || 8.146
|-
| 2010 || 8.365
|-
| 2015 || 8.873
|-
| 2020 || 8.965
|-
| 2022 || 8.915
|}

== Se også ==
* [[Sogne i Aarhus Kommune]]

== Sankt Markus Sogn på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Sankt+Markus+Sogn Sankt Markus Sogn]}}

== Litteratur og kilder ==
* [https://digdag.dk/ DigDag.dk]
* Statistisk Årbog for Århus 2003.
* Sogn.dk. Sankt Markus Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/sanktmarkus-aarhus/fakta-om-sognet.
* Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8116 Sankt Markus Sogn (Aarhus Kommune).
* Aarhus Stiftstidende, d. 14. oktober 1935
* Aarhus Stiftstidende, d. 2. juni 1959
* Aarhus Stiftstidende d. 1. oktober 1959

[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]

Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909)

2023-05-30T08:13:18Z

AnneLund:

[[Fil:Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909).jpg|thumbnail|Adolph Vilhelm Joseph Meyer]]

Apoteker '''Adolph Vilhelm Joseph Meyer''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 17. november 1885 - 31. december 1902 for [[Højestbeskattede]]

Født 25. maj 1835 i København - død 1. februar 1909 i Aarhus.

Meyer blev født i København i 1835 som søn af grosserer Abraham Meyer og hustru Betty von Halle.

=== Privatliv ===
Meyer blev gift to gang. Første gang 1. juli 1859 i Gentofte med Antoinette Vilhelmine Hansen, født 15. oktober 1836 i Samarang på Java, død 1904 i Næstved, datter af plantageejer August Vilhelm Rasmus Hansen og hustru Neeltje Louise Antoinette de Ville. Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 3. september 1901 med Natalia Cecilie Lehmann, født 25. juni 1856, død 4. september 1922 i København, datter af skræddermester P. Lehmann.

=== Uddannelse og arbejde ===
Meyer tog en farmaceutisk uddannelse i København, og købte i 1859 [[Svaneapoteket]] i Aarhus for 73.000 rdlr. Gennem flere betydelige om- og tilbygninger lod Meyer professor Walther skabe smukke interiører i ejendommen på [[Vestergade]] og det store, harmoniske, skulpturprydede gårdsrum, som ældre endnu husker.

Meyer var meget kunstinteresseret - han var brodersøn af maleren Ernst Meyer - og han fik efterhånden selv en betydelig samling malerier af datidens mestre; men også musik og teater gik han op i. Han blev formand for kunstforeningen og havde en afgørende andel i rejsningen af [[Aarhus Museum|museumsbygningen]]; han blev formand for en næsten afdød musikforening og skabte nyt liv, og han var endelig ivrig med i arbejdet for opførelsen af det nye teater og en tid formand for dets repræsentantskab.

At Meyer blev påskønnet som apoteker sås ved hans 25 års jubilæum, da han ikke blot hyldedes af tidligere og daværende officianter i apoteket men også fra byens læger fik overrakt et album med deres fotografier.

=== Politik ===
I 1885 blev Meyer medlem af [[Aarhus Byråd]] for højestbeskattede (senere [[Højre]]). Her sad han indtil 1902. I byrådet blev han, i kraft af sit fag, et meget indflydelsesrigt medlem af sundhedskommissionen, men også i byrådsarbejdet slog hans sans for kunst igennem; den omfattede nemlig også naturen - han var selv en ivrig frugtavler, der tog præmier på udstillinger, og han sad i bestyrelsen for [[Det Jydske Haveselskab]] - og i byrådet lykkedes det ham at få anlægget [[Vennelystparken]] udvidet, at gennemføre [[Østboulevarden]] og [[Vennelyst Boulevard]] som skyggefulde alléer, beplantningen af [[Knudrisbakke]] og omdannelsen af [[Skt. Olufs Kirkegård]] til et smukt lille anlæg, ligesom [[Søndre Kirkegård]], hvor [[Rådhusparken]] nu ligger, søgtes forvandlet til en park, efterhånden som gravene hjemfaldt.

Meyer var desuden særligt aktiv i udpegningen af [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] til at skitsere det fremtidige [[Frederiksbjerg]] i 1896, ligesom han var aktiv bag oprettelsen af [[Aarhus Teater]].

Han var fra 1875 til sin død medlem af bestyrelsen for Danmarks Apotekerforening. - Justitsråd 1884; Ridder af Dannebrog 1888; Etatsråd 1900.

===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
*Brolægningsudvalget 1885-93
*Sundhedskommissionen 1885-99
*Udvalget for vejvæsenet 1885-1902
*Forskønnelsesudvalget 1885-1902
*Bestyrelsen for museets kunstsamling 1887-99
*[[Kirkegårdsbestyrelsen]] 1891-1902
*Sygehusudvalget 1894-97
*Udvalget for skovvæsenet 1894-1902
*Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1902
*Biblioteksudvalget 1902

[[Adolph Meyers Vej]] blev navngivet efter ham.

==Kilde==
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.157698 longitude=10.206519>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.206519, 56.157698] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Hendrik Pontoppidans Gade

2023-05-30T08:11:29Z

AnneLund:

'''Hendrik Pontoppidans Gade''' er en gade, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Gaden er en fortsættelse af [[Marselisborg Allé]] og slutter nu ved [[Marselis Boulevard]].

Før tunnelen under [[Strandvejen]] kom til i 1979, fortsatte gaden ind bag Kildegården.
Navngivet i 1903 efter den danske købmand, finansmand, generalkonsul
og godsejer [[Hendrik Pontoppidan (1814-1901)]]. Han var født i Ræhr ved Thisted.
Efter handelsuddannelse i udlandet etablerede han sig som købmand
i Hamborg i 1841. Han blev dansk generalkonsul i Hamborg i 1851. Han købte
godset Constantinsborg vest for Aarhus i 1867, som han udviklede til en
mønsterejendom. Pontoppidan var medlem af [[Det Danske Hedeselskab]] lige fra starten
i 1866. Senere var han med til at stifte Foreningen af jydske Landboforeninger,
[[Det Jydske Haveselskab]] og Foreningen for Danmarks Fjerkræavl.
I Skanseparken står en bronzebuste af Hendrik Pontoppidan sammenstillet
med en draperet genius og med front mod gaden, der er opkaldt efter
ham. Genopstillet i Skanseparken i 1949 efter en oprindelig placering på
[[Skt. Olufs Kirkegård|Sct. Olufs Kirkegård]] i 1903. Den er udført i et samarbejde mellem billedhuggerne
Vilhelm Bissen og Rasmus Andersen.

== Hendrik Pontoppidans Gade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Hendrik+Pontoppidans+Gade Hendrik Pontoppidans Gade]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Dalgas Avenue

2023-05-30T08:10:10Z

AnneLund:

<div class="tright">{{#display_map:
|lines=56.1414801787043,10.203867685041791:56.14103186304204,10.204232465467816:56.14035041322187,10.20514441653288:56.13950157286696,10.206206571302777:56.13938201638158,10.20637823267973:56.139124968678985,10.206582080564862~Dalgas Avenue; 56.14147420119654,10.2036531083206:56.141091638765744,10.203846227369672:56.1408704681237,10.204071532926923:56.14057756450414,10.204436313352948:56.140242814777615,10.204811822615033:56.14000968378189,10.205080043516523:56.13960917338591,10.205498468122846:56.139029322583454,10.206195842466718~Dalgas Avenue;
56.144457554613105,10.19986150510988:56.144313358148345,10.200069376308534:56.14421100074405,10.200183370191667:56.144024216457,10.200395264703843:56.143710416811395,10.200794913847062:56.1432964962178,10.201320626813981:56.142813832279174,10.201908030588243:56.14251048311101,10.202270128805253:56.14220563720033,10.202626862604234:56.1419859673248,10.202889719087693:56.144457554613105,10.19986150510988~Dalgas Avenue
|width=378
|height=200
|align=right
}}</div>
[[Fil:000457711 l Dalgas Avenue.jpg|350px|thumb|right|Dalgas Avenue 1904, set mod Strandvejen.]]
'''Dalgas Avenue''' er en gade på [[Frederiksbjerg]]. Gaden ligger mellem [[Ingerslevs Plads]] og [[Chr. Filtenborgs Plads]] og krydser [[Marselis Boulevard]]. Dalgas Avenue er den ene af blot to avenuer i Danmark.

Gaden blev anlagt i 1902-04. Udvalget for Marselisborg havde i 1899 foreslået navnet Frihedsalléen, men i 1900 valgte byrådet at navngive efter oberstløjtnant [[Enrico Mylius Dalgas]] (1828-1894). Først som Dalgas Allé og samme år som Dalgas Avenue. Han var født i Napoli, og som vejingeniør arbejdede han ved flere jyske vejanlæg. Efter tjeneste i Viborg og Holstebro flyttede han i 1859 til Aarhus, hvor han senere byggede Villa Montana på Frederiksbjerg. Medstifter af [[Det Danske Hedeselskab]] i 1866 i Århus og blev dettes direktør. Er blevet kendt for udtalelsen "hvad udad tabes, skal indad vindes" efter tabet af Sønderjylland i 1864, om end han havde lånt ordene fra digteren H.P. Holst.

Gadens anlæg følger den af stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Chr. Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] udarbejdede byplan fra 1898. Det lige gadeforløb er tilrettelagt for at opnå en udsigtslinie fra [[Ingerslevs Plads]] til det fremspringende kystpunkt [[Ballehage]], og gadebredden øges derfor gradvist ud mod kysten.

Da [[Marselisborgudvalget]] kort før jul i 1899 kunne præsentere navnene på de mange planlagte veje i Marselisborgområdet, blev Dalgas Avenue præsenteret som ''Frihedsalléen''. Byrådet modsatte sig dette navn og vedtog i stedet ''Dalgas Allé'', som senere blev til Dalgas Avenue.

===Ejendomme===
* [[Dalgas Avenue 1]]. Bygningen er opført i 1911 efter tegning af arkitekt [[Thorkel Møller]] for snedkermester Jørgensen. Ejendommen er en 4 1/2 etages rødstensbygning med mansardtegltag, 1 kvist og en gavltrekant, der er barokpræget med to gennemgående karnapper og hvidmalede vinduer.
* [[Dalgas Avenue 2]]. (se særskilt artikel).
* [[Dalgas Avenue 3]]. Bygningen på Dalgas Avenue er opført i 1911 efter tegning af murermester Martin Petersen for murermester Jens Hviid.Ejendommen er en 4 1/2 etages rødstensbygning med mansard, beklædt med dels skifer dels tegltag og har desuden 4 kviste.
* [[Dalgas Avenue 5-7]]. Ejendommene Dalgas Avenue 5 og 7 er opført i 1910 og tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] med gennemgående karnapper fra 2. - 4. etage.
* [[Dalgas Avenue 10]]. [[Otto Mønsteds Kollegium]] opført i 1961 efter tegninger af arkitekt [[Ejner Jørgensen]].
* [[Dalgas Avenue 12]]. Større etageejendom opført som [[Marselisborg Seminarium]] i 1961 efter tegninger af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Nu benyttet af [[Aarhus International School]].
* [[Dalgas Avenue 43]]. Trefløjet villa opført i 1947 for murermester [[Anker Jakobsen (1900-1983)|Anker Jakobsen]] efter tegninger af [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Th. Klemann]] og [[Thyge Klemann]].
* [[Dalgas Avenue 44]]. Modernistisk villa tegnet af [[Kjær og Richter]]. Tidligere "Købmand Jensens Villa" (navngivet Villa Miramar) opført i 1906, og tegnet af arkitekt [[Niels Søren Bech (1876-1935)|N.S. Bech]]. Nedrevet 1992 til fordel for opførelse af modernistisk bispebolig i 1994-95.
* [[Dalgas Avenue 46]]. Enkefru G. Hansens Villa. Tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|R. Frimodt Clausen]], og opført i 1905.
* [[Dalgas Avenue 52]]. Ejendommen har dannet ramme for tre uddannelses- og kulturinstitutioner. Fælles for de tre institutioner er deres sociale sigte. [[Aarhus Husmoderskole]] fra 1907-20, [[Diakonhøjskolen]] fra 1920-1975 og den grønlandske forening Kajak og [[Grønlænderhuset]] fra 1975.
* [[Dalgas Avenue 54]]. Aarhus elektriske Sporvejsselskab administrationsbygning opført i 1907 efter tegninger af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]].

== Dalgas Avenue på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Dalgas+Avenue Dalgas Avenue]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
* Preben Rasmussens Samling, Cort Adelers Gade - Dannebrogsgade, Frederiksbjerg Øst, 1979l 43
* Frederiksbjerg Øst, 1979, 44
* Leif Dehnits: ''Aarhusianske gader''. 2018

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Ernesto Dalgas (1871-1899)

2023-05-30T08:06:59Z

AnneLund:

'''Ernesto Emil Dalgas''' var en dansk forfatter og filosof, der især huskes for sine romaner ''Dommedags Bog'' og ''Lidelsens Vej''.

Født 22. juli 1871 i Aarhus, død 11. juli 1899.

Søn af den berømte stifter af [[Det Danske Hedeselskab]] [[Enrico Mylius Dalgas]] og [[Maria Magdalene Dalgas (1832-1926)]].

=== Dalgas i Aarhus ===
Ernesto Dalgas blev født og voksede op i Aarhus. Han var søn af opdyrkeren af den jyske hede, Enrico Dalgas, der var en af byens store borgere. Faderen var en meget udadvendt og autoritær skikkelse, der ikke gik godt i spænd med den filosofiske og indadvendte søn. Forholdet satte spor i forfatterskabet, hvor faderopgøret er et af de tilbagevendende temaer.

Som 17-årig holdt Dalgas et foredrag i gymnasiastforeningen [[Heimdal]] på [[Aarhus Katedralskole]] med titlen ”''Mine erfaringer med onani''”. Foredraget blev til, fordi Dalgas havde læst bogen ''Selvbevaringen'' af tyskeren Dr. Retau (udkommet på dansk i 1886), der omhandlede sygdomme og svækkelser af nervesystemet forårsaget af onani. Foredraget var en prædiken mod onanien, som han så som en stor, moralsk trussel for det danske samfund.

Anekdoten er blevet et fast indslag i historien om Dalgas og vidner om hans frygt for seksuallivet og det modsatte køn. Det fremgår dog i erindringer fra foreningen Heimdal, at hans væsentligste bidrag har været af litterær art, hvor han både optrådte med lettere emner som hyldestdigte og satirer over det småborgerlige samfund, men også fremførte længere lyriske digte, heriblandt digtene "''Afrodite''", "''Poseidon''" og "''Thermopylæ''". Han fremhæves i flere erindringer som den største lyriske begavelse i foreningen.

=== Flugten fra provinsen ===
Da han blev student fra Aarhus Katedralskole i 1889, vendte han straks ryggen til faderen og Aarhus og flyttede til København for at læse medicin. Han havde fra en ung alder været optaget af Søren Kierkegaard, og filosofien begyndte for alvor at overtage den unge Dalgas’ interesser i tiden i København. Han lagde medicinstudiet bag sig og begyndte at studere filosofi, hvor han blev elev af filosoffen Harald Høffding. Han nåede dog aldrig at gennemføre studiet. Sideløbende med studiet skrev Dalgas både digte, romaner og filosofiske småskrifter.

Psykisk gik det værre og værre for Dalgas, og han var i perioder indlagt på Sct. Hans og [[Psykiatrisk Hospital i Risskov]]. Efter et større sammenbrud i 1893 var han året efter hjemme i Aarhus, hvor det hed blandt familien, at han havde ”forlæst og forfilosoferet sig” og desuden led af ”gammelmands-modenhed”. Samme år døde faren, Enrico Dalgas. Det nævntes i en notits om dødsfaldet, at sindssyge hos både sønnen Ernesto og en af døtrene havde taget hårdt på ham i den sidste tid.

I årene 1884-85 var Dalgas ansat som huslærer på godset Nørre-Elkjær ved Tversted i Nordjylland. Her var der forlydender om en forlovelse med en lokal pige, men forlovelsen blev aldrig gennemført – muligvis på grund af Dalgas’ seksualforskrækkelse.

I 1886 udgav han to bøger, ''Geografiske Digte'' og ''Krøniker og Æventyr''. Bøgerne var henholdsvis en samling af læredigte til brug i folkeskolen og en samling af folkeeventyr, der i lighed med andre samtidige forfattere forsøgte at forny det traditionelle eventyr. Begge hører til Dalgas’ mindre ansete udgivelser, men var de eneste bøger, som nåede at udkomme i hans egen levetid.

Han forlod endegyldigt universitet i 1897. Året efter oplevede han endnu et stort sammenbrud og var igen indlagt. Den 11. juli 1899 skød han sig selv ved Damhussøen i København, kun 28 år gammel. Selvmordet var planlagt, og han havde forinden givet sine tekster og et litterært testamente med instruktioner om kommende udgivelser til vennen Axel Mielche.

=== Forfatterskab ===
Dalgas’ posthume udgivelser var planlagt kronologisk, så de kunne læses som en udvikling af forfatterskabet. Af økonomiske grunde kunne vennen Mielche dog ikke følge planen, men sørgede alligevel for i udgivelsen af de to hovedværker ''Lidelsens Vej'' og ''Dommedags Bog'' i 1903, ligesom også to andre bøger blev udgivet omtrent samtidig. Det filosofiske værk ''Kundskabens Bog'' udkom først i sin helhed i 1995. Dog havde digteren Otto Gelsted udgivet mindre dele af værket i 1930’erne.

Dannelsesromanen ''Lidelsens Vej'' tager flere spor fra Dalgas’ eget liv op. Hovedpersonen er regnskabsføreren Salomon Simosen, der ligesom Dalgas selv vokser op i en dansk provinsby med en autoritær faderskikkelse og derefter flygter til København. Modsat Dalgas finder Simonsen ro efter et par udsvævende år og flytter tilbage til provinsen. Romanen er derfor udformet som en erindring nedskrevet ved livets slutning. Også i romanens kærlighedshistorie genkender man Dalgas’ tanker. Simonsen forelsker og forlover sig med pigen Prosa, men må senere bryde med hende for at søge en hellig dyrkelse af selvet.

Mens ''Lidelsens Vej'' blev modtaget fint af pressen ved udgivelsen, blev den anden store roman ''Dommedags bog'' for det meste forbigået. Det skyldes med al sandsynlighed, at det er en langt mere vanskellig og filosofisk roman. I ''Dommedags Bog'' føres pilgrimmen Peregrinus Peripateticus på tolv dagsrejser gennem underverdenen. Som Vergil ledsagede Dante i ''Den guddommelige Komedie'' er Johannes de Silentio, et af Søren Kierkegaards mange pseudonymer og udgiveren af Frygt og Bæven, vejviser for Peregrinus. Den hallucinerende rejse fører ham igennem mange livsanskuelser og møder med kulturhistoriske personligheder, ligesom også flere stilarter blandes i romanens stil.

Dalgas' vej til de danske læsere og kritikere har været lang, men han huskes i dag som en af de centrale skikkelser i 1890'ernes symbolistiske kredse, og både ''Lidelsens Vej'' og ''Dommedags Bog'' er blevet til nogle af tidens klassiske tekster.

== Litteratur og kilder ==
*[http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]
*''Gymnasieforeningen "Hejmdal" 1864-1939'', Hejmdal, Aarhus Katedralskole, 1939
*''Gymnasiesamfundet "Hejmdal" 1864-1924'', Aarhus Katedralskole, 1924
*[http://adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=adl_pub&ff_id=3&p_fpkat_id=indl Ernesto Dalgas, forfatterportræt af Henrik Schovsbo, Arkiv for Dansk Litteratur]
*"Halvfemserprosaister" af Henrik Wivel i ''Dansk litteraturs historie'' bind 3. [http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_3/Halvfemserprosaister/Lidelsesikonet_-_Ernesto_Dalgas Se online]

[[Kategori:Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

Statue af Enrico Mylius Dalgas

2023-05-30T08:06:22Z

AnneLund:

<div class="tright">{{#display_map:
56.13926368586268, 10.206235599113713~[[Statue af Enrico Mylius Dalgas]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13926368586268, 10.206235599113713
|align=right
}}</div>
'''Statuen af Enrico Dalgas''' står opstillet for enden af [[Dalgas Avenue]] på [[Chr. Filtenborgs Plads]] med front mod [[Tangkrogen]] og [[Aarhusbugten]].

[[Enrico Mylius Dalgas]] (født i Napoli i 1828, død i Aarhus i 1894) var udover at være officer, også vejingeniør og som sådan arbejdede han på flere jyske vejanlæg, herunder også på hedeegnen, hvor han fik indsigt i øvre jordlag. Den viden fik han brug for i sit virke i [[Det Danske Hedeselskab]], som han var medstifter af, hvor han blev selskabets første direktør til sin død i 1894.

==== Dalgas i Aarhus ====

Selskabet, som blev stiftet på [[Hotel Royal]] i Aarhus i 1866, arbejdede for tilplantningen af heden. Dalgas var også medstifter af og direktør i [[Det Jydske Haveselskab]], oprettet 1873, en planteskole med formål blandt andet, at fremme frugtdyrkningen i Jylland. Haveselskabet lejede 8 hektar af ”[[Møllehavens Toft]]” af [[Aarhus Kommune]], men måtte af økonomiske grunde opgive i 1911, hvorefter kommunen oprettede [[Botanisk Have]] på arealet. Dalgas nåede også at blive forfatter til en række bøger, artikler og pjecer.

Privat fik han sammen med sin hustru, [[Marie Magdalene Dalgas]], en niece til [[M. P. Bruun]], otte børn.
Dalgas var i 1866 flyttet til Aarhus, hvor han opførte [[Villa Montana]]. Fra 1873 hed vejen [[Dalgasvej]], da den forbandt Dalgas' villa med [[Jægergaardsvejen]] (senere [[Jægergårdsgade]]). I 1876 blev vejnavnet ændret til [[Montanavej]], og fik i 1903 sit nuværende navn [[Montanagade]]. Villaen Montana blev revet ned i 1896. Aarhus Byråd skænkede i 1894 Dalgas’ enke et familiegravsted på [[Nordre Kirkegård]].

==== Hvor skal statuen stå? ====

Det Jydske Hedeselskabs planer i 1886 om at rejse en statue af Dalgas ved Herning blev ikke til noget, men der blev startet en landsindsamling i 1894 for at få rejst en statue. Herefter henvendte Hedeselskabets nedsatte komité med statsråd, godsejer G. Bruun til Asmildkloster som formand, sig til [[Aarhus Byråd]]. Man forespurgte, om byrådet ville stille en plads til rådighed for en statue.

Byrådet nedsatte herefter et udvalg som nogle måneder senere foreslog [[Knudrisbakke]], [[St. Olufs Kirkegård]] og en plads ved hovedbanegården som egnede steder. De to sidste steder var ikke under byrådets rådighed, så der måtte de pågældende myndigheder eventuelt inddrages. Byrådet var uanset placering villig til at stå for bevarelse og vedligeholdelse.

En placering på [[Store Torv]] kom også på tale, men Hedeselskabet endte med at pege på banegården som bedste sted. Statsbanerne gav tilladelse til at placere statuen på hjørnet af [[Banegårdsvejen]] og [[Ryesgade]].

Nu var der midlertidigt på den modsatte side af stationspladsen, ved hjørnet af [[M. P. Bruuns Gade]] og [[Banegårdsgade]], placeret en buste af Frederik VII, og lige præcis på det sted ville Hedeselskabet hellere have statuen af Dalgas. Så der blev indledt forhandlinger mellem byrådsrepræsentanter og Hedeselskabet og de endte med, at Hedeselskabets ønske blev imødekommet.

Byrådet bevilgede 100 kr. til flytning af busten af Frederik VII til et passende sted i Vennelyst.
Der blev nu udskrevet en konkurrence om udførelse af statuen som billedhuggeren Rasmus Andersen fra Falling ved Odder vandt. Rasmus Andersen var uddannet på kunstakademiet og elev af billedhuggeren H. V. Bissen. Rasmus Andersen modtog i 1900 Eckersberg Medalje for statuen. Statuen, som er støbt i bronze, blev afsløret den 16.7. 1901. Byrådet bevilgede et beløb på 500 kr. til festlighederne i den forbindelse.

Statuen fik lov at stå indtil 1921. Da skulle den nye banegård, som blev indviet i 1929, bygges, og statuen af Dalgas blev derfor flyttet til indgangen ved [[Søndre Kirkegård]] i den sydlige del af [[Park Allé]].

Det gik indtil man i 1938 påbegyndte byggeriet af det nye rådhus som blev opført hvor Søndre Kirkegård havde været, og derfor måtte byrådet, eller rettere Parkudvalget, finde en passende ny plads til statuen. To steder blev foreslået; Dalgas Avenue (anlagt 1902-04) ved Filtenborg Plads eller [[Sct. Lukas Plads]] ved [[Ingerslevs Boulevard]]. Byrådet indstillede at statuen blev flyttet til Dalgas Avenue, hvor den endnu står.

== Statue af Enrico Dalgas på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=dalgas+statue}}

== Litteratur & kilder ==
MANGLER!

[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Enrico Mylius Dalgas

2023-05-30T08:05:51Z

AnneLund:

'''Enrico Mylius Dalgas''', 16/7 1828-16/4 1894, officer og vejingeniør. Kendt som direktør og medstifter af [[Det Danske Hedeselskab]].

[[Fil:Dalgas.jpg|500px|thumb|right|Foto af Enrico Mylius Dalgas. Ukendt fotograf og årstal]]

=== Opvækst ===
Dalgas forfædre var udvandret til Schweiz fra Frankrig. Dalgas bedstefar, Jean Marc Dalgas kom til Danmark som præst ved den reformerte kirke i Fredericia. Dalgas far, Jens Antonie Dalgas, var født i Danmark, men rejste til Napoli som forretningsmand. Dalgas blev født i Napoli i 1828. Hans far døde 7 år senere i 1835, hvorefter moderen, Johanne Tomine Stibolt, tog familien med til København. Dalgas begyndte på Efterslægtsselskabernes skole, hvor hans flittige arbejde førte til, at han som 18-årig bestod adgangseksamen til Den Kongelige Militaire Højskole.

=== Officer og vejinspektør ===
Dalgas nåede ikke at færdiggøre uddannelsen ved Den Kongelige Militaire Højskole før [[Besættelsen af Aarhus i 1849|Treårskrigen]] brød ud i i 1848. Han deltog i Treårskrigen fra 1848-50 som artillerist. I krigen deltog to af Dalgas brødre også - begge brødrene mistede livet. Efter krigen færdiggjorde han sine studier som ingeniørofficer. I 1853 var Dalgas færdiguddannet og blev ansat som premierløjtnant i ingeniørkorpsets vejdirektion i Viborg. Han arbejdede her med etableringen af landevejen mellem Randers og Viborg.

Arbejdet ved ingeniørkorpset medførte, at Dalgas fik arbejde inden som assistent for overvejsinspektøren, hvilket førte ham til Aarhus. Dalgas overtog stillingen som overvejsinspektør i 1885. I perioden blev der udført store vejanlægningsprojekter, som Dalgas var leder af. Et af disse projekter var hovedlandevejen fra Viborg til Holstebro. Arbejdet med vejanlægningen nødvendiggjorde en indsigt i de øvre jordlag. Det var under arbejdet med vejene på hedeegnene, at Dalgas fik indsigt i jordbrudsforholdene i egnen. Denne viden kunne han senere bruge ved sit arbejde i Hedeselskabet.

Dalgas var ansat ved militæret indtil 1880. Ved sin afgang fra militæret havde han stillingen som oberstløjtnant. Han var derfor stadig ansat i militæret under krigen i 1864, hvor han blandt andet deltog i tilbagetrækningen fra Dannevirke over Dybbøl og videre over Fyn til Jylland.

=== Det Danske Hedeselskab ===
Dalgas skrev i november 1865 to artikler i Berlingske Tidende om hedeopdyrkning. Disse artikler gjorde ham til et kendt navn inden for emnet.

Det Danske Hedeselskab blev stiftet den 28. marts 1866 på [[Hotel Royal]] i Aarhus. Blandt de stiftende mænd var Dalgas, overretsprodukrator George Morville og godsejer Ferdinand Mourier-Petersen. Formålet med foreningen var at organisere og samle kræfter til arbejdet med en opdykning og tilplantning af heden.
Dalgas blev Hedeselskabets direktør ved oprettelsen i 1866. Denne stilling bestred han til sin død i 1894. Sideløbende med Hedeselskabet arbejdede Dalgas stadig som vejinspektør. Dette arbejde beholdte han de første syv år i Hedeselskabet.

Arbejdet i Hedeselskabet blev i første omgang koncentreret omkring kortlægning af hedeområderne. Herefter etablerede selskabet vanding af de lavtliggende arealer og beplantning af læbælter. Selskabet forsøgte også at gøre beboerne på heden interesseret i udviklingen. Arbejdet blev støttet af frivillige donationer.

Dalgas blev den forenende person for hedesagen. Han havde udstråling, var fagligt dygtig og en god skribent og taler. Alle disse egenskaber gjorde ham til en kendt skikkelse i tiden. Den store indsats Dalgas gjorde for sagen havde dog visse omkostninger. Arbejdet kostede hans helbred, sled voldsomt på medarbejderne og gik ud over hans forhold til familien.

==== Forfatter ====
Arbejdet i Hedeselskabet gav Dalgas en stor indsigt i hedeegnene og naturen. Denne viden brugte han til formidling i Hedeselskabets tidsskrift, som blev udgivet fra 1866, og i en lang række bøger og artikler.

==== ''”Hvad udad tabes, skal indad vindes”'' ====
Når mange mennesker i dag tænker på Dalgas kommer citater, ''”hvad udad tabes, skal indad vindes,”'' ofte som en af de følgende tanker. Spørgsmålet er dog om citatet overhovedet kan tilskrives Dalgas? Citatet stammer fra digteren H. P. Holst, som ofte skrev digte til festlige lejligheder.

En anden mulig oprindelse af udtrykket er fra en skuemønt med citatet: ''”For hvert et Tab der kan Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes”.'' Skuemønten blev præget i forbindelse med Industri- og Kunstudstillingen i København i 1872, og har derfor intet med hedesagen at gøre, men omhandlede oprustningen efter tabet af Sønderjylland i 1864.

Citatet har derfor reelt intet med Dalgas at gøre.

=== Privatliv ===
Dalgas blev gift med [[M.P. Bruun]]s niece, [[Maria Magdalene Dalgas (1832-1926)]], født Købke i Fredericia. Parret boede i [[Villa Montana]], som lå på hjørnet af det nuværende [[Montanagade]] og [[Skt. Pauls Gade]].
Dalgas og hans hustru fik otte børn:

* [[Suzette Dalgas]]
* [[Mette Marie Dalgas]]
* [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/744/origin/170/| Johanne Dalgas, gift Langballe], kvindesagforkæmper.
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Direkt%C3%B8r/Christian_Dalgas| Christian Dalgas] overtog direktørtitel i Hedeselskabet ved Dalgas død.
* Jean Dalgas, døde som 2 år gammel i 1865.
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Direkt%C3%B8r/Frederik_Dalgas| Frederik Dalgas] blev fabriksdirektør på fajancefabrikken Aluminia.
* [[Henrik Dalgas]]
* [[Ernesto Dalgas (1871-1899)]] blev forfatter.

Dalgas døde i 1894 og blev begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Gravmonumentet blev skænket af [[Aarhus Byråd]].

[[Fil:Dalgasstatue.jpg|300px|thumb|right|Statuen af Dalgas ved Banegårdsgade i 1902, ukendt fotograf]]

=== Dalgas og Aarhus ===
* [[Dalgas Avenue]]: Blev anlagt mellem 1902-1904 og opkaldt efter Dalgas. På avenuen står i dag en statue af Dalgas.
* [[Statue af Enrico Mylius Dalgas|Statue af Dalgas]]: Statuen er lavet efter Dalgas død i 1894 af billedehuggeren Rasmus Andersen efter en konkurrence og landsindsamling startet Hedeselskabet. Statuen blev afsløret den 16. juli 1901, ved siden af [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]], ved hjørnet af [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Banegårdsgade]]. I 1920'erne blev en ny banegård opført og statuen blev derfor i 1921 flyttet til den sydlige ende af [[Park Alle]], ved indgangen til [[Søndre Kirkegård]]. I 1938 skulle det nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]] påbegyndes og statuen blev derfor endnu engang flyttet - denne gang til den nuværende placering ved Dalgas Avenue.
*[[Montanagade]]: Dalgas og hans hustru boede i Villa Montana. Den vej som huset lå på er i dag opkaldt efter huset, deraf navnet Montanagade. Montana er en henvisning til en bjergfyr (Pinus montana), som blev brugt til at beplante heden med.
* Boede en overgang på [[Fredens Torv]] i byens første moderne udlejningsejendom.

== Henvisninger ==
* [http://www.hedeselskabet.dk/Enrico-Mylius-Dalgas.602.aspx| Hedeselskabet biografi af Dalgas]
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/E._Dalgas| Dalgas biografi i Dansk Biografisk Leksikon]
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/myte-sagde-dalgas-hvad-udad-tabes-skal-indad-vindes/| Artikel: ”Myten – Sagde Dalgas ”hvad udad tabes skal indad vindes?”” af Niels Kayser Nielsen]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Enrico_Dalgas|Om Dalgas på Wikipedia]
* [http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrugsfolk/E._Dalgas| Om Dalgas i Den store Danske]]
* [http://www.aarhus.dk/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus/Enrico-Mylius-Dalgas-paa-Dalgas-Avenue.aspx| Om Dalgas Statue]
* [http://www.lundskov.dk/kongehus/familygroup.php?familyID=F10659&tree=treeroyal| Om Dalgas familien]

[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Militærpersonale]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Hendrik Pontoppidan (1814-1901)

2023-05-30T08:05:04Z

AnneLund:

[[Fil:000424951 l.jpg|250px|thumb|right|Statue af Hendrik Pontoppidan ved [[Skt. Olufs Kirkegård]]. I dag findes statuen i [[Skanseparken]]. Forlaget Ed. F. Ph. & Co., ca. 1905.]]

Generalkonsul og godsejer '''Hendrik Pontoppidan''', født 1814 i Ræhr ved Thisted - død 1901 i Hamborg.

Udlært ved handel i København, England og Tyskland og etablerede sig som købmand i Hamborg i 1841.

Samtidigt med handlen i udlandet var han kommisær for Nationalbanken, og blev i 1851 udnævnt til generalkonsul i Hamborg.

Han var medstifter af Dansk-Skandinavisk Forening, samtidigt med at han støttede forskellige danske handels-, industrielle- og landøkonomiske foretagender; som eksempelvis [[Det Danske Hedeselskab]]. Han var også initiativtager til flere jyske banker - her i blandt [[Aarhuus Privatbank]].

I 1867 køber Pontoppidan [[Constantinsborg]] ved [[Brabrand Sø]]. Pontoppidan gør meget for at modernisere godset, med nye og tidssvarende bygninger og drift.

Døde i Hamborg i 1901, men blev begravet på [[Ormslev Kirke]]gård, tæt ved Constantinsborg.

I 1903 blev en statue af Hendrik Pontoppidan opført ved den nedlagte [[Skt. Olufs Kirkegård]]. Prins Christian og prinsesse Alexandrine (senere Christian X og dronning Alexandrine) overværede afsløringen af statuen. I 1949 blev den gamle kirkegård omlagt og statuen blev flyttet til sin nuværende placering i [[Skanseparken]], hvor den har front mod [[Hendrik Pontoppidans Gade]].

==Litteratur & kilder==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108629 Se arkivalier omhandlende Hendrik Pontoppidan på AarhusArkivet]}}

* Friluftskunst i Århus, Poul Harris, Fonden til Bevarelse af Friluftskunst og Mindesmærker i Århus, 1983.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Embedsmænd]]

Hans Valdemar Jørgensen

2023-05-30T08:04:10Z

AnneLund:

[[Fil:Hans valdemar jørgensen.jpg|300px|thumb|right|Hans Valdemar Jørgensen]]
Overingeniør hos [[Bruun & Sørensen]] Hans Valdemar Jørgensen, født på Husemosegård ved Odense 1. Januar 1867.
Cand. polyt. 1891. Efter eksamen, Ingeniør ved forskellige Baner og Havneanlæg, Hobro, Rønne og Slagelse.
Siden 1894 bosat i Aarhus, først som ledende Ingeniør ved [[Det Danske Hedeselskab]] og derefter som Ingeniør ved
[[Bruun & Sørensen]].

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XIII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Fil:Hedeselskabet i Egå enge.jpg

2023-05-30T07:58:53Z

AnneLund: Hedeselskabet i Egå enge, 1956. Selskabets plov trækkes af to små tankvogne. Fotograf Børge Andre Venge, 24-09-1956, Aarhus Stadsarkiv.

== Beskrivelse ==
Hedeselskabet i Egå enge, 1956. Selskabets plov trækkes af to små tankvogne. Fotograf Børge Andre Venge, 24-09-1956, Aarhus Stadsarkiv.
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Statue af Enrico Mylius Dalgas

2023-05-30T07:49:50Z

AnneLund:

<div class="tright">{{#display_map:
56.13926368586268, 10.206235599113713~[[Statue af Enrico Mylius Dalgas]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13926368586268, 10.206235599113713
|align=right
}}</div>
'''Statuen af Enrico Dalgas''' står opstillet for enden af [[Dalgas Avenue]] på [[Chr. Filtenborgs Plads]] med front mod [[Tangkrogen]] og [[Aarhusbugten]].

[[Enrico Mylius Dalgas]] (født i Napoli i 1828, død i Aarhus i 1894) var udover at være officer, også vejingeniør og som sådan arbejdede han på flere jyske vejanlæg, herunder også på hedeegnen, hvor han fik indsigt i øvre jordlag. Den viden fik han brug for i sit virke i [[Det danske Hedeselskab]], som han var medstifter af, hvor han blev selskabets første direktør til sin død i 1894.

==== Dalgas i Aarhus ====

Selskabet, som blev stiftet på [[Hotel Royal]] i Aarhus i 1866, arbejdede for tilplantningen af heden. Dalgas var også medstifter af og direktør i [[Det Jydske Haveselskab]], oprettet 1873, en planteskole med formål blandt andet, at fremme frugtdyrkningen i Jylland. Haveselskabet lejede 8 hektar af ”[[Møllehavens Toft]]” af [[Aarhus Kommune]], men måtte af økonomiske grunde opgive i 1911, hvorefter kommunen oprettede [[Botanisk Have]] på arealet. Dalgas nåede også at blive forfatter til en række bøger, artikler og pjecer.

Privat fik han sammen med sin hustru, [[Marie Magdalene Dalgas]], en niece til [[M. P. Bruun]], otte børn.
Dalgas var i 1866 flyttet til Aarhus, hvor han opførte [[Villa Montana]]. Fra 1873 hed vejen [[Dalgasvej]], da den forbandt Dalgas' villa med [[Jægergaardsvejen]] (senere [[Jægergårdsgade]]). I 1876 blev vejnavnet ændret til [[Montanavej]], og fik i 1903 sit nuværende navn [[Montanagade]]. Villaen Montana blev revet ned i 1896. Aarhus Byråd skænkede i 1894 Dalgas’ enke et familiegravsted på [[Nordre Kirkegård]].

==== Hvor skal statuen stå? ====

Det Jydske Hedeselskabs planer i 1886 om at rejse en statue af Dalgas ved Herning blev ikke til noget, men der blev startet en landsindsamling i 1894 for at få rejst en statue. Herefter henvendte Hedeselskabets nedsatte komité med statsråd, godsejer G. Bruun til Asmildkloster som formand, sig til [[Aarhus Byråd]]. Man forespurgte, om byrådet ville stille en plads til rådighed for en statue.

Byrådet nedsatte herefter et udvalg som nogle måneder senere foreslog [[Knudrisbakke]], [[St. Olufs Kirkegård]] og en plads ved hovedbanegården som egnede steder. De to sidste steder var ikke under byrådets rådighed, så der måtte de pågældende myndigheder eventuelt inddrages. Byrådet var uanset placering villig til at stå for bevarelse og vedligeholdelse.

En placering på [[Store Torv]] kom også på tale, men Hedeselskabet endte med at pege på banegården som bedste sted. Statsbanerne gav tilladelse til at placere statuen på hjørnet af [[Banegårdsvejen]] og [[Ryesgade]].

Nu var der midlertidigt på den modsatte side af stationspladsen, ved hjørnet af [[M. P. Bruuns Gade]] og [[Banegårdsgade]], placeret en buste af Frederik VII, og lige præcis på det sted ville Hedeselskabet hellere have statuen af Dalgas. Så der blev indledt forhandlinger mellem byrådsrepræsentanter og Hedeselskabet og de endte med, at Hedeselskabets ønske blev imødekommet.

Byrådet bevilgede 100 kr. til flytning af busten af Frederik VII til et passende sted i Vennelyst.
Der blev nu udskrevet en konkurrence om udførelse af statuen som billedhuggeren Rasmus Andersen fra Falling ved Odder vandt. Rasmus Andersen var uddannet på kunstakademiet og elev af billedhuggeren H. V. Bissen. Rasmus Andersen modtog i 1900 Eckersberg Medalje for statuen. Statuen, som er støbt i bronze, blev afsløret den 16.7. 1901. Byrådet bevilgede et beløb på 500 kr. til festlighederne i den forbindelse.

Statuen fik lov at stå indtil 1921. Da skulle den nye banegård, som blev indviet i 1929, bygges, og statuen af Dalgas blev derfor flyttet til indgangen ved [[Søndre Kirkegård]] i den sydlige del af [[Park Allé]].

Det gik indtil man i 1938 påbegyndte byggeriet af det nye rådhus som blev opført hvor Søndre Kirkegård havde været, og derfor måtte byrådet, eller rettere Parkudvalget, finde en passende ny plads til statuen. To steder blev foreslået; Dalgas Avenue (anlagt 1902-04) ved Filtenborg Plads eller [[Sct. Lukas Plads]] ved [[Ingerslevs Boulevard]]. Byrådet indstillede at statuen blev flyttet til Dalgas Avenue, hvor den endnu står.

== Statue af Enrico Dalgas på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=dalgas+statue}}

== Litteratur & kilder ==
MANGLER!

[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Dalgas Avenue

2023-05-30T07:49:16Z

AnneLund:

<div class="tright">{{#display_map:
|lines=56.1414801787043,10.203867685041791:56.14103186304204,10.204232465467816:56.14035041322187,10.20514441653288:56.13950157286696,10.206206571302777:56.13938201638158,10.20637823267973:56.139124968678985,10.206582080564862~Dalgas Avenue; 56.14147420119654,10.2036531083206:56.141091638765744,10.203846227369672:56.1408704681237,10.204071532926923:56.14057756450414,10.204436313352948:56.140242814777615,10.204811822615033:56.14000968378189,10.205080043516523:56.13960917338591,10.205498468122846:56.139029322583454,10.206195842466718~Dalgas Avenue;
56.144457554613105,10.19986150510988:56.144313358148345,10.200069376308534:56.14421100074405,10.200183370191667:56.144024216457,10.200395264703843:56.143710416811395,10.200794913847062:56.1432964962178,10.201320626813981:56.142813832279174,10.201908030588243:56.14251048311101,10.202270128805253:56.14220563720033,10.202626862604234:56.1419859673248,10.202889719087693:56.144457554613105,10.19986150510988~Dalgas Avenue
|width=378
|height=200
|align=right
}}</div>
[[Fil:000457711 l Dalgas Avenue.jpg|350px|thumb|right|Dalgas Avenue 1904, set mod Strandvejen.]]
'''Dalgas Avenue''' er en gade på [[Frederiksbjerg]]. Gaden ligger mellem [[Ingerslevs Plads]] og [[Chr. Filtenborgs Plads]] og krydser [[Marselis Boulevard]]. Dalgas Avenue er den ene af blot to avenuer i Danmark.

Gaden blev anlagt i 1902-04. Udvalget for Marselisborg havde i 1899 foreslået navnet Frihedsalléen, men i 1900 valgte byrådet at navngive efter oberstløjtnant [[Enrico Mylius Dalgas]] (1828-1894). Først som Dalgas Allé og samme år som Dalgas Avenue. Han var født i Napoli, og som vejingeniør arbejdede han ved flere jyske vejanlæg. Efter tjeneste i Viborg og Holstebro flyttede han i 1859 til Aarhus, hvor han senere byggede Villa Montana på Frederiksbjerg. Medstifter af [[Det danske Hedeselskab]] i 1866 i Århus og blev dettes direktør. Er blevet kendt for udtalelsen "hvad udad tabes, skal indad vindes" efter tabet af Sønderjylland i 1864, om end han havde lånt ordene fra digteren H.P. Holst.

Gadens anlæg følger den af stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Chr. Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] udarbejdede byplan fra 1898. Det lige gadeforløb er tilrettelagt for at opnå en udsigtslinie fra [[Ingerslevs Plads]] til det fremspringende kystpunkt [[Ballehage]], og gadebredden øges derfor gradvist ud mod kysten.

Da [[Marselisborgudvalget]] kort før jul i 1899 kunne præsentere navnene på de mange planlagte veje i Marselisborgområdet, blev Dalgas Avenue præsenteret som ''Frihedsalléen''. Byrådet modsatte sig dette navn og vedtog i stedet ''Dalgas Allé'', som senere blev til Dalgas Avenue.

===Ejendomme===
* [[Dalgas Avenue 1]]. Bygningen er opført i 1911 efter tegning af arkitekt [[Thorkel Møller]] for snedkermester Jørgensen. Ejendommen er en 4 1/2 etages rødstensbygning med mansardtegltag, 1 kvist og en gavltrekant, der er barokpræget med to gennemgående karnapper og hvidmalede vinduer.
* [[Dalgas Avenue 2]]. (se særskilt artikel).
* [[Dalgas Avenue 3]]. Bygningen på Dalgas Avenue er opført i 1911 efter tegning af murermester Martin Petersen for murermester Jens Hviid.Ejendommen er en 4 1/2 etages rødstensbygning med mansard, beklædt med dels skifer dels tegltag og har desuden 4 kviste.
* [[Dalgas Avenue 5-7]]. Ejendommene Dalgas Avenue 5 og 7 er opført i 1910 og tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] med gennemgående karnapper fra 2. - 4. etage.
* [[Dalgas Avenue 10]]. [[Otto Mønsteds Kollegium]] opført i 1961 efter tegninger af arkitekt [[Ejner Jørgensen]].
* [[Dalgas Avenue 12]]. Større etageejendom opført som [[Marselisborg Seminarium]] i 1961 efter tegninger af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Nu benyttet af [[Aarhus International School]].
* [[Dalgas Avenue 43]]. Trefløjet villa opført i 1947 for murermester [[Anker Jakobsen (1900-1983)|Anker Jakobsen]] efter tegninger af [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Th. Klemann]] og [[Thyge Klemann]].
* [[Dalgas Avenue 44]]. Modernistisk villa tegnet af [[Kjær og Richter]]. Tidligere "Købmand Jensens Villa" (navngivet Villa Miramar) opført i 1906, og tegnet af arkitekt [[Niels Søren Bech (1876-1935)|N.S. Bech]]. Nedrevet 1992 til fordel for opførelse af modernistisk bispebolig i 1994-95.
* [[Dalgas Avenue 46]]. Enkefru G. Hansens Villa. Tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|R. Frimodt Clausen]], og opført i 1905.
* [[Dalgas Avenue 52]]. Ejendommen har dannet ramme for tre uddannelses- og kulturinstitutioner. Fælles for de tre institutioner er deres sociale sigte. [[Aarhus Husmoderskole]] fra 1907-20, [[Diakonhøjskolen]] fra 1920-1975 og den grønlandske forening Kajak og [[Grønlænderhuset]] fra 1975.
* [[Dalgas Avenue 54]]. Aarhus elektriske Sporvejsselskab administrationsbygning opført i 1907 efter tegninger af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]].

== Dalgas Avenue på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Dalgas+Avenue Dalgas Avenue]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
* Preben Rasmussens Samling, Cort Adelers Gade - Dannebrogsgade, Frederiksbjerg Øst, 1979l 43
* Frederiksbjerg Øst, 1979, 44
* Leif Dehnits: ''Aarhusianske gader''. 2018

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Viby højere Landboskole

2023-05-26T12:04:18Z

AnneLund:

<div class="tright">{{#display_map:
56.12852764126422, 10.166516728258365~Bjørnbaksvej 1;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.12852764126422, 10.166516728258365
|align=right
}}</div>

[[Fil:000278589_l.jpg|350px|thumb|right|Vibyhus omkring 1895-1905. Senere blev navnet Vibyhus flyttet til ejendommen på Bjørnbaksvej 5 mens det gamle Vibyhus blev til Bjørnbakhus. Ukendt fotograf, 1895-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Viby Højere Landboskole''' blev grundlagt i 1857 af skolelærer og politiker [[Lars Bjørnbak (1824-1878)]]. I 1870 flyttede højskolen ind i den af Bjørnbak nyopførte ejendom [[Bjørnbakhus]], som på daværende tidspunkt hed Vibyhus. Ejendommen ligger på [[Bjørnbaksvej 1]]

Bjørnbak drev højskolen frem til sin død i 1878, hvorefter sønnen, Viggo Bjørnbak, overtog ledelsen. Han var forstander indtil 1886, men efter flere års forsøg på at drive højskolen videre, blev det i 1899 besluttet at nedlægge skolen og sælge Vibyhus til privat bolig. Året efter købte redaktør for Aarhus Amtstidende, Bertel Jensen, ejendommen, og flyttede ind med sin hustru Petrine og deres børn. I dag holder Børnehaven Bjørnbakhus til i ejendommen.

====Bondens almendannelse====
På Viby Højere Landboskole skulle den “almindelige landbo” opnå en “passende grundig Almendannelse og saadanne Kundskaber og Færdigheder, som kunne være ham til Nytte i hans Virksomhed som Agerdyrker”. Undervisningen skulle selvfølgelig også tilrettelægges efter bøndernes gårddrift, og derfor blev det i august 1860 annonceret, at højskolen først ville begynde årets fjerde vinterkursus den 1. november grundet den sene høst. Optagelse på skolen krævede ikke gennemførelsen af en prøve, men eleverne måtte betale 10 rigsdaler for undervisning, lys og varme i vinterhalvåret.

Undervisningen fokuserede på det rent oplysende og opdragende og blev afsluttet med en eksamen. Bjørnbaks undervisningsform stod dermed i modsætning til de nyere grundtvigske “skoler for livet”, som lagde vægt på erfaringsudveksling og samtaler mellem lærer og elev, hvor elevens naturlige nysgerrighed skulle opmuntres og udvikles.

====Viggo Bjørnbak====
''Viggo Bjørnbak'' (1853–1892) førte både højskolen i Viby og Aarhus Amtstidende videre efter sin fars død. Viggo Bjørnbak var 1884–1892 medlem af Folketinget for Odderkredsen.

==Kilder og litteratur==
* Kirsten Melsen m.fl. ''Viby – et tilbageblik. Artikler m.m. fra de første 10 årsskrifter'', Viby 2009.
* (Red.) K. Moesgård m.fl. ''Viby Skole 1906-1981'', Viby 1981
* Lars Bjørnbak, Dansk Biografisk Leksikon: https://biografiskleksikon.lex.dk/Lars_Bj%C3%B8rnbak
* Aarhus Stiftstidende, 28-08-1860, 4

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

Fil:Det Jydske Haveselskab, bogreception 1962.jpg

2023-05-26T11:46:08Z

AnneLund: I 1962 udgav haveselskabet bogen ”Alverdens dejlige frugter”, som er et opslagsværk om opbevaring og tilberedning af frugter. I den forbindelse blev der afholdt en receptionsfest i selskabets lokaler i Åbyhøj. Arrangementet bød blandt andet på en demonstration af brugen af en frugtpresser fra Braun, her udført af husholdningskonsulent Rammy Mygind, som også har bidraget med opskrifter til bogen, og havebrugskonsulent Aage Gylling. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1962, Aarhus Stadsarkiv.

== Beskrivelse ==
I 1962 udgav haveselskabet bogen ”Alverdens dejlige frugter”, som er et opslagsværk om opbevaring og tilberedning af frugter. I den forbindelse blev der afholdt en receptionsfest i selskabets lokaler i Åbyhøj. Arrangementet bød blandt andet på en demonstration af brugen af en frugtpresser fra Braun, her udført af husholdningskonsulent Rammy Mygind, som også har bidraget med opskrifter til bogen, og havebrugskonsulent Aage Gylling. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1962, Aarhus Stadsarkiv.
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}