AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Amtmandstoften

2024-07-31T08:49:50Z

Andersimmanuel: rettet slåfejl

'''Amtmandstoften''' er et tidligere navn for området mellem [[Sønder Allé]], [[Fredensgade]] og [[Ny Banegårdsgade]], hvor [[rutebilstationen]] ligger i dag. Det var oprindeligt en lille lund, der i 1827 var blevet beplantet med træer.

Navnets historie kommer sig af, at man havde planer om at anlægge en amtmandsbolig på toften til stiftamtmand [[Jens Andreas Graah (1787-1873)]]. Da han flyttede til byen, lejede han først [[Jægergården]], men han ikke ønskede at bo tættere på byen og udså sig området, der begyndte at blive kaldt Amtmandstoften. Det var dog aldrig noget egentligt, officielt navn på området.

Planen om amtmandsboligen blev dog ikke realiseret, selvom [[Aarhus Byråd]] solgte grunden til Graah for 1000 rigsdaler. Han ejede dog grunden i nogle få år, og navnet "Amtmandstoften" hang ved til langt op i 1900-tallet.

I 1872 solgte [[Aarhus Kommune]] Amtmandstoften til [[Statsbanerne]], træerne blev fældet og banespor til en gods- og rangerbanegård blev anlagt. Den nuværende rutebilstation blev åbnet her i 1930.

==Litteratur==
*Kurt Lundskov (red): ''Jægergården - fra landsted til byhus''.2001. Artikel af Kenn Tarbensen
*Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader''. 1960

[[Kategori:Gader & veje]]

Carl Vilhelm Smith-Hansen (1897-1991)

2024-02-08T12:50:44Z

Andersimmanuel: rettet slåfejl

[[Fil:Civilingeniør Smith-Hansen.jpeg|300px|thumb|right|Civilingeniør Carl Vilhelm Smith-Hansen, der var taler til indvielsen af Civilforsvarsgården, Viborgvej 53. Fotograf: Børge Andre Venge (1918-2012) Dato: 1959-09-05]]
'''Carl Vilhelm Smith-Hansen''' (født 28 august 1897 i Højen Skov ved Vejle, død 13. juni 1991 i Højbjerg ved Aarhus - 93 år) var civilingeniør.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> Smith-Hansen flyttede til Aarhus Kommune i 1929, hvor han arbejdede frem til sin pension i 1973 og fortsat boede med sin familie frem til hans død i 1991.

C. V. Smith-Hansen blev gift to gange i sit liv.

Første gang var med Agnes Rahbek Smith-Hansen (født Nielsen) i 1925, da han var 27 år, som han fik 1 datter, Kirsten, sammen med. Agnes blev født den 25. oktober 1899.

Hans andet ægteskab var med [[Karen Elizabeth Smith-Hansen]] (født Mørch) i 1941, da han var 43 år gammel. Karen blev født den 21. oktober 1915. I dette ægteskab fødtes 3 børn: Olaf, Elisabeth og Henrik <ref>MyHeritage: Carl Smith-Hansen. Udgivet af MyHeritage Ltd. Internetadresse: https://www.myheritage.dk/names/carl_smith-hansen - Besøgt d. 20.02.2020</ref>

=== Tidlige liv og karriere ===

==== Inden Aarhus ====
Carl Vilhelm Smith-Hansens forældre var Rasmus Smith-Hansen og Ane Marie Smith-Hansen (født Buch). Rasmus blev født den 17. januar 1869, i "Degngård " Højen skov Jerlev Vejle. Ane blev født den 17. december 1869, i "Skivdal" Højen skov Jerlev Vejle amt.<ref>MyHeritage: Carl Smith-Hansen. Udgivet af MyHeritage Ltd. Internetadresse: https://www.myheritage.dk/names/carl_smith-hansen - Besøgt d. 20.02.2020</ref>

C. V. Smith-Hansen blev cand. polyt. i 1922. Herefter aftjente han sin værnepligt og gjorde tjeneste som kornet,<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> hvilket indenfor militæret var en officerselev med rang mellem korporal og sergent, der fandtes i den danske hær imellem 1923-1951.<ref>Den Danske Ordbog: kornet. Udgivet af Den Danske Ordbog. Internetadresse: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kornet - Besøgt d. 20.02.2020</ref> I 1924 blev han assisterende ingeniør ved stads- og havneingeniørkontoret i Vejle og i 1928 blev han ansat som teknisk vejassistent ved Randers Amts Vejvæsen.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref>

==== Stadsingeniørens Kontor i Aarhus ====
I 1929 blev Smith-Hansen ansat ved [[Stadsingeniørens Kontor]] og i 1931 fik han titlen afdelingsingeniør på denne arbejdsplads.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> I 1930’erne og 1940’erne forestod han flere store byplanarbejder i Aarhus, hvoraf udbygningen af [[Frederiksbjerg]]-kvarteret, reguleringer i Aarhus Centrum og anlægningen af ringgaderne er eksempler.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref>

Som afdelingsingeniør ved Stadsingeniørens Kontor i Aarhus havde Smith-Hansen i 1943 anklaget stadsingeniør [[Axel Jørgensen Rambøll]] for at havde begunstiget leverandører til Aarhus kommune, for egen fordels skyld, hvilket blev taget op i Aarhus Byråd.<ref>Århus Stiftstidende 16-12-1943 – s. 1</ref><ref>Aarhus byrådsforhandlinger, 16-12-1943, J. Nr. 1156-1943, s. 139</ref> Ved Aarhus Byrådsmødet i februar 1944 fandt man imidlertid frem til, for lukkede døre, at beskyldningerne var ubegrundede, hvilket fik konsekvenser for Smith-Hansen. Han blev tildelt 2 års orlov fra Aarhus Kommune pr. første kvartal 1944 med eventuel forlængelse, og fremover skulle stå for projekteringen af den nye flyveplads ved Tirstrup Lufthavn fra eget kontor, men med den samme løn som han hidtil har tjent som afdelingsingeniør.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1944 – s. 1</ref><ref>Aarhus byrådsforhandlinger, 17-02-1944, J. Nr. 1156-1943, s. 180 – for lukkede døre</ref> Smith-Hansen gav mundtlig tilslutning til byrådets beslutning.<ref>Århus Stiftstidende 19-02-1944</ref>

=== Lufthavnschef ===
Som konsekvens af begivenhederne på Stadsingeniørens Kontor blev Smith-Hansen Lufthavnschef for den kommunalt drevne civillufthavn i den militære lufthavn [[Tirstrup Lufthavn]] i 1950. Det lader til, at han har trivedes i denne stilling, fordi han fortsatte med arbejdet frem til sin pension i 1973. Her spillede han en stor rolle indenfor beslutningstagen angående indenlandsk flyvning.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> Under hans ansættelse agerede han også luftfartssagkyndig for de fire byer: Aarhus, Randers, Grenaa og Ebeltoft.<ref>Århus Stiftstidende 21-11-1952</ref>

Han var en af nøglepersonerne i den meget omtalte debat om anlægningen af [[Hammel-Lufthavn]], hvor Smith-Hansen var en af dem, der talte for anlægsplanerne. På trods af de høje udgifter, argumenterede han for at Tirstrup Lufthavn altid kun var ment som en midlertidig lufthavn, da dens udvidelsesmulighederne var begrænsede dels pga. terrænet og dels pga. militæret. Han fremlagde, at det ville kræve en fuldstændig ombygning, nedrivning af bygninger osv., hvis Tirstrup Lufthavn fortsat skal kunne anvendes. Prognoser han selv havde været med til at udarbejde, viste også at Tirstrup lufthavn aldrig vil kunne komme op på de samme passagertal og skaffe den samme profit, som Hammel-lufthavn ville.<ref>Århus Stiftstidende 19-01-1967 – s. 1 og 2</ref> Denne beslutningstagen fik betydning for Smith-Hansens stilling som lufthavnschef, da hans ansættelse gentagende gange blev forlænget, indtil han selv meldte ud om sin tilbagetrækning i 1973.<ref>Århus Stiftstidende 28-08-1970, 11-06-1971 og 04-01-1973</ref> På daværende tidspunkt var det fortsat uklart om Hammel-Lufthavn blev til noget, og Tirstrup Lufthavn var under ombygning, for at imødekomme de civile brugere.<ref>Århus Stiftstidende 04-01-1973</ref>

Smith-Hansen trak sig officielt tilbage som lufthavnschef med udgangen af oktober i 1973, hvormed [[Aarhus Byråd]] afholdt en reception i lufthavnens restaurant for at hylde hans gode arbejde. Ved receptionen deltog bl.a. Smith-Hansens efterfølger, SAS’ stationschef i Tirstrup, [[A.H. Svendsen]].<ref>Århus Stiftstidende 28-10-1973</ref> Ved receptionen blev han bl.a. af SAS’ salgschef [[Jørgen Mæhl]] kaldt for ”en mand med faste principper” og ”et menneske, der var villig til at tage en fight for sine principper”, som en ros til hans fastholdelse i sine principper under forhandlinger og debatter. Ved denne anledning kaldte Bygnings-distriktschef Tråsdal Møller fra Forsvarets Bygningstjeneste ham for ”en original”, som en henvisning til deres mange uoverensstemmelser under deres arbejde sammen.<ref>Århus Stiftstidende 01-11-1973</ref>

=== Leder af Civilforsvaret i Storaarhus ===
I 1950 blev Carl Vilhelm Smith-Hansen udnævnt som leder af [[Civilforsvarskommissionen i Storaarhus]]. Dette blev bl.a. begrundet med, at han under krigen var en af lederne af Uddannelsen af Fabriksluftværn, og i krigens sidste tid havde han været den faktiske leder af Teknisk Tjeneste i Aarhus.<ref>Århus Stiftstidende 18-04-1950</ref> Hans titel og ansvarsområde indenfor kommissionen var betegnet som kommissionens sekretær og daglige leder.<ref>Århus Stiftstidende 29-08-1950</ref>

En af hans mest almindelige opgaver var at holde byrådet, virksomheder, institutioner og den almindelige befolkning orienteret om civilforsvarets arbejde, samt hvilke love og rammer indenfor det civile forsvar der var gældende for de forskellige enheder i Aarhus Samfund. Smith-Hansen fik en meget stor betydning for civilforsvarets funktion og opbygning i Aarhus. Bl.a. stod han bag omlægningen af uddannelsesprogrammet for de frivillige i civilforsvaret.<ref>Århus Stiftstidende 20-11-1963</ref>

Smith-Hansen spillede herudover en rolle, hvad angik opfordringer til at den civile befolkning skulle hjælpe borgere i nødsituationer udenfor Aarhus. Efter en eksplosion på Aalborg Gasværk, stod mange beboere i Aalborg uden adgang til gas. I Aarhus opfordrede Smith-Hansen, som civilforsvarets leder, aarhusianerne til at give en hjælpende hånd ved at udlåne campingudstyr og el-anlæg til de aalborgensere, der var påvirkede af manglen på gas.<ref>Århus Stiftstidende 11-01-1966</ref>

Civilingeniør Smith-Hansen fik bevilget sin afsked som leder af Civilforsvaret i Storaarhus pr 1. september 1967. Han forlod posten med den dertilhørende pension, men fortsatte som Lufthavnschef på Tirstrup Lufthavn.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> Hans stedfortræder som leder af Civilforsvaret i Storaarhus blev civilforsvarsinspektør [[E. Lynggaard]].<ref>Århus Stiftstidende 01-09-1967</ref>

Efter sin afsked som leder af Civilforsvaret i Storaarhus blev Smith-Hansen d. 9. september 1967 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen,<ref>Århus Stiftstidende 09-09-1967</ref> og d. 15. oktober blev han hædret med et medlemskort af den engelske orden The British Empire (MBE).<ref>Århus Stiftstidende 15-10-1967</ref>

=== Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse ===
Under 2. verdenskrig var Smith-Hansen meget engageret i at sikre den civile befolknings vilkår og ifølge en artikel i Århus Stiftstidende var han leder af modstandsbevægelsens civile del i Aarhus.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1987</ref>

Smith-Hansen var én af stifterne af LAB i Aarhus ([[Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse]]) i 1940, sammen med direktør [[Carl Jacobsen]]. LAB huskes især for sine spildindsamlinger, der både skaffede arbejdspladser og produktivitet af affald, samt tøjreparationscentralen, der skaffede arbejdspladser til kvindelige arbejdsløse, der havde til opgave at reparere og ombytte tøj til ubemidlede hjem, der havde behov for det. Skomagere blev også beskæftiget ved reparationer af indsamlede ødelagte sko. Smith-Hansen var den sidste formand for LAB, da foreningen lukkede i foråret 1967, sammen med organisationens sidste virksomhed, tøjreparationscentralen. Han så lukningen som en positiv ting, da det betød, at arbejdsløsheden og frygten herfor ikke længere var på det samme niveau som det var under krigen, hvormed der ikke længere var brug for foreningen.<ref>Århus Stiftstidende 09-04-1967</ref>

=== Fritid og Kulturliv ===
Udover hans meget engagerede erhvervsliv, så var Smith-Hansen også meget aktiv i sin fritid og engageret i Aarhus’ kulturliv.

Smith-Hansen var én af de 19 borgere, der udgjorde komiteen bag oprettelsen af foreningen ”[[Den Jydske Operas Hjælpefond]]”, og opfordrede til økonomisk støtte af institutionen ”[[Den Jydske Opera]]” og dennes forestillinger, da disse hidtil havde været gennemført på baggrund af et ”beskedent økonomisk Grundlag, saa beskedent, at selv en mindre Indskrænkning af de Midler, der har staaet til Raadighed for Den Jydske Opera, kan betyde en Fare for Institutionens fortsatte Eksistens.”<ref>Århus Stiftstidende 15-04-1951</ref>

Under den nedsatte komite blev der dannet et Arbejdsudvalg med Smith-Hansen som formand. I en artikel i Århus Stiftstidende, kaldet ”Borger-Komité beder om Støtte til Operaen”, nævnes Smith-Hansen stadig som Afdelingsingeniør, på trods af at artiklen er bragt efter afslutningen af sagen om Smith-Hansens anklager imod Stadsingeniør Rambøll, hvormed Smith-Hansen ikke længere var Afdelingsingeniør.<ref>Århus Stiftstidende 15-04-1951</ref>

Fra 1957 var Smith-Hansen også formand for den nyetablerede forening ”[[Den Jydske Operas Venner]]”, der ligesom ”Den Jydske Operas Hjælpefond” havde til formål at yde Den Jydske Opera økonomisk støtte.<ref>Århus Stiftstidende 17-04-1957</ref>

Allerede i 1962 gav Smith-Hansen udtryk for sit ønske om at udtræde fra bestyrelsen af foreningen ”Den Jydske Operas Venner”,<ref>Århus Stiftstidende 11-11-1962</ref> men problemer i foreningen udsatte dette. Medlemstallet faldt med 114 fra 490 til 376, hvormed Smith-Hansen opfordrede til en ny hvervekampagne for at skaffe nye medlemmer.<ref>Århus Stiftstidende 15-11-1962</ref>

I 1964 blev de to foreninger ”Den Jydske Operas Venner” og ”Den Jydske Operas Hjælpefond” slået sammen ved en ekstraordinær generalforsamling efter afstemning fra foreningernes medlemmer.<ref>Århus Stiftstidende 17-03-1964</ref> Smith-Hansen fortsatte som formand for, hvad der siden blev kaldt for dobbeltforeningen, men sammenslutningen løste ikke problemerne med at skaffe penge til Den Jydske Opera, da foreningen kun kunne give ca. 15 % belægning til forårsoperaen i 1969.<ref>Århus Stiftstidende 28-03-1969</ref>

I 1972 blev Den Jydske Operas jubilæumsbog ”Opera i Aarhus gennem Tiderne” udgivet og Smith-Hansen bidrog med et kapitel om hjælpefondens virksomhed fra 1951-1971,<ref>Århus Stiftstidende 08-05-1972</ref> hvoraf bl.a. hovedbibliotekaren for det danske stats- og universitetsbibliotek [[Emanuel Sejr]] har kommenteret på de betragtelige summer, Hjælpefonden i årenes løb indsamlede til Den Jydske Opera i artiklen ”Glæder og vanskeligheder – jysk opera gennem 25 år”.<ref>Århus Stiftstidende 24-06-1972</ref>

Smith-Hansens arbejde med foreningerne ”Den Jydske Operas Hjælpefond” og ”Den Jydske Operas Venner” er blevet rost flere gange. I en artikel fra august, 1972 blev Smith-Hansen kaldt for ”Den Jydske Operas ven og velgører”. I artiklen komplimenteres han for hans arbejde med Den Jydske Opera. Det nævnes specifikt, at da operaen havde vanskeligheder, gik han i spidsen for dannelsen af ”Den Jydske Operas Hjælpefond” og ”Den Jydske Operas Venner”, og også blev formand for.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1972</ref>

I 1973 gik Smith-Hansen af som formand for ”Den Jydske Operas Venner”, hvilket var omvæltende nok til at det skabte debat om hvorvidt selskabet helt skulle opløses eller fortsætte sin aktivitet, fordi han havde været formand siden selskabets stiftelse i 1967.<ref>Århus Stiftstidende 22-08-1973</ref>

=== Liv som pensionist ===
Smith-Hansen fortsatte med at være meget aktiv i Aarhus’ samfund på trods af at han var gået på pension. Han opfordrede bl.a. til en fornyet indsats mod ungdomsarbejdsløshed i en artikel fra 1974 kaldet: ”Kræver indsats for de arbejdsløse unge”.<ref>Århus Stiftstidende 09-12-1974</ref> Han sad desuden i Legatbestyrelsen i det meste af sin pensionsalder.<ref>Århus Stiftstidende 11-10-1980</ref>

I en alder af 78 år var han i et alvorligt færdselsuheld, der medførte at han måtte indlægges på hospitalet i over et år og modtage adskillelige operationer.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1987</ref> Herefter begyndte han at motionere og i en alder af 85 år i 1981 deltog han for første gang i det 12 kilometer lange Marselisløbet som ældste deltager og gennemførte.<ref>Århus Stiftstidende 07-09-1981</ref> Han deltog efterfølgende flere gange i det årlige løb.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref>

D. 13. juni 1991 sov Smith-Hansen stille ind og bisættelsen fandt sted i [[Frederikskirken]] i Aarhus onsdag d. 19. juni. Han bortgang blev offentliggjort i Århus Stiftstidende d. 17. juni 1991, hvor hans bidrag til Aarhus kommune blev mindet og hyldet.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref>

[[Kategori:Militærpersonale]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]

Svend Unmack Larsen (1893-1965)

2024-01-25T11:12:41Z

Andersimmanuel: /* Den temperamentsfulde Unmack Larsen */ rettet slåfejl

[[Fil:Svend Unmack Larsen (1893-1965).jpg|thumbnail|Svend Unmack Larsen]]
[[Borgmester i Aarhus|Borgmester]] '''Svend Unmack Larsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 1. april 1933 - 31. marts 1937 og 1. april 1943 - 1. oktober 1958. Borgmester 21. juni 1945 - 1. oktober 1958 for [[Socialdemokratiet]].

Født 23. september 1893 i Aarhus, død 23. marts 1965 i Aarhus.
Forældre: fattiginspektør (socialdirektør) L.M. Larsen og hustru Thyra Vilhelmine Unmack.
Gift 27. november 1919 med Ingeborg Carla Held Andersen, født 8. juli 1894 i Aarhus, død 15. januar 1961 i Aarhus, datter af postmester J.M. Andersen og hustru Alma Cathinka Jacobine Held.

===Opvækstens indblik i sociale vilkår===
Skønt Unmack Larsen egentlig var en friluftsnatur, som hellere ville have uddannet sig til skovrider end til jurist, var han i sjælden grad knyttet til Aarhus. Her var han født og vokset op, og hans barndom på [[Fattiggården]], hvor hans fader var inspektør, stillede ham tidligt over for de sociale problemer. Han har selv i nogle erindringer med lune og menneskelig forståelse fortalt om "denne blanding af tragedie og barok, makaber komik", som afsløredes ved omgangen med datidens fattiglemmer, der var en yderst broget forsamling. Drengen registrerede kun disse tragedier men senere "i en modnere alder blev de taget frem til overvejelse og bedømmelse", og der er ingen tvivl om, at barndomsindtrykkene fra fattiggården var med til at præge hans sociale synspunkter, åbne hans øjne for samfundets skyggesider: Konfrontationen med alkoholismens tragiske følger, som ikke mindst var iøjnefaldende, virkede så stærkt på ham, at han selv hele ungdomstiden igennem var afholdsmand. Efter at være blevet student fra [[Aarhus Katedralskole]] studerede han jura efter den strenge faders ønske - eller om man vil ordre - blev cand.jur. 1918 og havde derefter i de følgende år en normal juridisk karriere. Unmack Larsen blev i 1918 byfogedfuldmægtig i Randers og var fra 1919 dommerfuldmægtig i Aarhus kriminalret.

===Foreningslivet===
Det varede ikke længe, før Unmack Larsen kom ind i det offentlige liv. I 1920-24 var han formand for Sct. Pauls sogns huslejenævn, fra 1926 formand for Biblioteksforeningen i Aarhus og for Amtsarbejdsanvisningskontorets bestyrelse, ligesom han 1929-33 var medlem af Aarhus søndre sogns værgeråd. Samtidig tumlede han med spekulationer over socialismens teorier og var stærkt optaget af Henri de Mans værker og deres diskussion om den etiske og psykologiske side af socialismen. Fra 1933 til 1937 sad han første gang i Aarhus Byråd, men følte sig ikke altid veltilpas.

===Foreningsarbejdet før tiden i byrådet===
Som den idealist han var, kunne han tage skarpe, ofte følelsesbetonede standpunkter, og den daglige politiks taktiske manøvrer og nødvendige kompromiser bød ham imod. Det betød dog ikke, at han undlod at kaste sig ud i arbejdet med sit sædvanlige gåpåmod. Allerede i årene før sin indtræden i byrådet havde han som formand for Biblioteksforeningen og i samarbejde med yngre byrådsmedlemmer søgt at skabe bedre forhold for [[Folkebiblioteket]], der i en ynkværdig tilstand havde til huse i den gamle friskole i [[Vestergade]]. Unmack Larsen kom derved i et modsætningsforhold til borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], som ikke helt forstod bibliotekets store betydning, men ønskede at samle alle kræfter om oprettelsen af [[Aarhus Universitet]]. Som rimeligt var, blev begge opgaver løst, og så snart Unmack Larsen var blevet medlem af byrådet, indvalgtes han i udvalget for folkebibliotekets opførelse. Han lod sig imidlertid ikke opstille ved valget i 1937, måske fordi han havde andre planer for fremtiden. I 1939 søgte og fik han politimesterembedet i Lemvig og omtalte altid senere denne periode som en meget lykkelig tid. Den varede dog kun få måneder.

===Indtrædelsen i Staunings ministerium===
I Staunings berømte notesbog var Unmack Larsen for længst opført som en politisk mulighed, og det førte til, at han i september 1939 - efter eget sigende modstræbende — trådte ind i ministeriet Stauning som justitsminister. Her oplevede han [[Den tyske besættelse|9. april 1940]] og kom på denne tunge dag i nær kontakt med kong Christian og følte altid senere stor hengivenhed for kongens person, som det også smukt kom til udtryk i hans tale ved afsløringen af [[Rytterstatue af Christian 10. (Bispetorvet)|Christian X's rytterstatue]] på [[Bispetorvet]] i 1955. Da samlingsregeringen dannedes i sommeren 1940, gled Unmack Larsen ud og erstattedes, vistnok efter tysk »henstilling«, af en ikke-politiker.

===Unmack Larsen tilbagevenden til Aarhus===
I 1941 vendte han tilbage til Aarhus som civildommer, og ved byrådsvalget 1943 kom han igen ind i kommunalpolitikken og blev straks medlem af byrådets mest betydningsfulde udvalg, budgetudvalget. Ved borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Stecher Christensens]] pludselige død i 1945 opfordrede den socialdemokratiske byrådsgruppe enstemmigt Unmack Larsen til at overtage borgmesterposten, og fra borgerlig side undlod man at opstille en modkandidat.

===Indtræden i byrådet og Unmack Larsens programtale===
Ved byrådsmødet den 21. juni 1945 tiltrådte Unmack Larsen som borgmester og holdt en programtale, der fremhævede en række af de områder, hvor han ønskede at sætte ind - og også i flere tilfælde opnåede resultater i de følgende år. Indledningsvist omtalte han byrådets styreform, som han fandt burde ændres: "Vi byrådsmedlemmer må trække os bort fra detaljer og gå efter de store linjer". Ændringen blev den senere magistratsordning. Som den første opgave pegede han i øvrigt på beskæftigelsen, der efter besættelsens ophør måtte følges op. Han talte om socialvæsenet, der ikke måtte udvikle sig til "et rent understøttelseskassesystem". Dernæst trængte boligspørgsmålet sig på, ligesom han gerne ville gøre noget for kolonihavefolkene. Endelig var der adgangen til naturen omkring Aarhus og muligheden for at skabe grønne områder, hvad han fandt meget vigtigt; til sidst talte han mod bureaukratisme: "Jeg vil ikke finde mig i, at der på nogen måde hersker uhøflighed på kontorerne i strid med sand demokratisk ånd". Som afslutning udtalte han højtideligt og lidt patetisk, som han undertiden kunne være: "Jeg lover at anvende al min energi og arbejdsevne til arbejde for denne by, som vi alle elsker så højt". Og han holdt ord.

===Borgmesterposten===
[[Fil:Unmack Larsen 1956.jpg|350px|thumb|right|Borgmester Svend Unmack Larsen på plads i sin borgmesterstol i 1956 omgivet af spejdere fra [[DUI]]]]
Unmack Larsen var en umådelig flittig borgmester. Han mødte som den første om morgenen og sad ofte på sit kontor om aftenen og om søndagen. Han syntes at have ubegrænset arbejdsevne, i hvert fald i perioder, men han var ingenlunde en papir-borgmester, tværtimod elskede han at dukke op uanmeldt på institutionerne, som regel i sit bedste lune. Han fik på denne måde et uformelt indtryk af det daglige arbejde og de enkelte personer. Noget af det første, han kastede sig over, var boligspørgsmålet. Det var på hans initiativ, man søgte at afhjælpe den værste bolignød ved opstilling af elementhuse og ved køb af [[Finnebyen|finske trævillaer]]. Det var også Unmack Larsen, der som formand for boligkommissionen fik sat fart i det socialfilantropiske boligbyggeri. Allerede før han blev borgmester, havde han som formand for det lokale naturfredningsnævn gjort sig store anstrengelser for at beskytte egnens naturværdier. Som borgmester gik han aktivt ind i arbejdet for at sikre befolkningen stranden og skovene mod syd ved kommunens erhvervelse af Fløjstrup skov og Mariendals jorder. Også anlægget af [[Brabrandstien]] skyldes hans idé og initiativ. Endelig havde alle kulturelle spørgsmål hans varme interesse. Selv var han ivrig amatørarkæolog, og musik, teater, billedkunst og biblioteksvæsen støttede han så vidt muligt, i ønsket om, at enhver borger skulle have let adgang til de åndelige værdier, som kunne hentes her. Han sad i bestyrelsen for de fleste af byens kulturelle institutioner, og ved sin 60 års fødselsdag blev han hyldet med et lokalhistorisk festskrift "Seksten Århusrids", tilegnet ham som en tak for hans »alsidige og aktive deltagelse i arbejdet for fremme af byens kulturliv«. Meget fik Unmack Larsen udrettet i sin borgmesterperiode, for både menneskeligt og politisk havde han format ud over det almindelige. Det var blandt andet under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundene til indførelsen var blandt andet at aflaste det borgmesterembede, som havde slidt Stecher Christensen op.

===Den temperamentsfulde Unmack Larsen===
Hans handicap var et svingende sind og et impulsivt temperament, der undertiden kunne bringe ham i ubehagelige situationer. Han kunne være mørk som en tordensky, lukket og utilnærmelig, men også drengekåd og med overstrømmende humør. Han kunne endelig eksplodere i vrede, der dog aldrig var varende. Hans karakters retlinethed og hans politiske hæderlighed gjorde ham respekteret af alle, og han nød ubegrænset tillid hos den brede befolkning. Hans sinds mørke perioder, der efterhånden fik depressionens karakter, blev i hans senere år så hyppige, at han i 1958 måtte opgive sit embede.

===Kærligheden til Aarhus===
Unmack Larsen var aarhusianer med hele hjertet. Selv om han havde været minister i København, tordnede han mod det københavnske regime. Han mente ikke, at provinsen blev taget højtidligt. Denne holdning kom blandt andet til udtryk under [[Kulkrisen i 1947|kulkrisen i 1947]], hvor statens isbrydere koncentrerede sig om at holde København fri for is, mens Aarhus mere eller mindre blev overladt til sig selv. I Unmack Larsens velmagtsdage kunne man undertiden søndag formiddag temmelig tidligt - han var morgenmand - træffe ham på spadseretur rundt om i byen. Han var måske nok på inspektion og noterede sig ting, der trængte til at rettes, samt kiggede ind i saneringsmodne baggårde og lignende. Men fuldt så meget glædede han sig over at se byen gro på alle kanter, i form af havnens udvidelser og bygninger under opførelse. Han kendte byen i detaljer og tog det alt sammen til sig, for han elskede Aarhus og ønskede at gøre noget for dens trivsel.

=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
*Udvalget for skolebørnsbespisningen 1933-34
*[[Ole Rømer Observatoriet |Observatoriets]] bestyrelse 1933-36 og 1944-52
*Børneværnsudvalget 1933-36
*Udvalget til at gennemgå repartitionen på amtets købstæder 1933-37
*Udvalget for socialforsorgen 1933-37
*Bestyrelsen for amtsarbejdsanvisningskontoret. 1933-37
*Århus amts skoleråd 1936-40
*Vurderingskommissionen 1940-44
*[[Boligkommissionen]] 1941-52, 1954 og 1957-58
*Kasse- og regnskabsudvalget 1944-50
*Bevillingsnævnet 1944-52 og 1954
*Bestyrelsen for [[Naturhistorisk Museum]] 1944-46 og 1947-52
*Bestyrelsen for [[Jysk Musikkonservatorium|Det jydske Musikkonservatorium]] 1944-52 og 1954
*Sygehusudvalget 1944-46
*Udvalget for andragender 1944-45
*Biblioteksudvalget 1944-50
*Udvalget for børnebiblioteker 1944-50
*[[Havneudvalget]] 1944-59
*Velfærdsudvalget 1945-46
*Indkvarteringsudvalget 1945-50
*Udvalget for opførelse af boliger for aldersrentenydere 1945-50
*Legatudvalget 1945-50
*Parkudvalget 1945-50
*Prisudvalget 1945-52
*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1945-52
*[[Kirkegårdsbestyrelsen]] 1945-52.
*Universitetsbestyrelsen 1945-52 og 1954
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1945-52
*Repræsentantskabet for Købstadmuseum [[Den Gamle By]] 1945-52
*Bestyrelsen for Købstadmuseum Den gamle By 1945-52
*Bestyrelsen for [[Aarhus Turistforening]]
*Styrelsen for [[Erhvervsarkivet]] 1945-65 (formand)
*Bestyrelsen for [[Aarhus-Hallen]]
*Kommissionen angående ordning af trafikforholdene i Aarhus 1946-50
*Det kommunale ungdomsnævn 1946-52
*Sportsudvalget 1946-47
*Repræsentantskabet for [[Mindeparken]] 1946-52
*Repræsentantskabet for [[Den jyske Opera]] 1947-52
*Repræsentantskabet for Jysk Byplanråd 1948-52 og 1954
*Stor-Aarhus-kommission 1948-52
*Bestyrelsen for dansk kommunalkursus i Aarhus 1950-52
*Civilforsvarskommisionen for det aarhusianske område 1950-52 og 1954
*Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1950-52
*Byudviklingsudvalget for Aarhus-egnen 1950-52 og 1954
*[[Biblioteker_i_Aarhus|Biblioteksbestyrelsen]] 1950-52
*Fredningsnævnet 1954
*Arbejdsnævnet for Aarhus amt

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.153905 longitude=10.199618>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199618, 56.153905] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Fattiggården

2024-01-25T11:06:38Z

Andersimmanuel: Rettet slåfejl

<div class="tright">{{#display_map:
56.153905, 10.199618~[[Fattiggården]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.153905, 10.199618
|align=right
}}</div>

[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg|400px|thumb|right|Forsørgelsesanstalten på [[Vester Allé]] 5 fotograferet omkring 1928.]]

'''Fattiggården''' blev opført i årene 1867 - 1870 på det nuværende [[Vester Allé]], der dengang blev kaldt ''Jeronimusbakken''.

Fattiggården var ikke stedets officielle navn, der har skiftet gennem årene. Det har blandt andet heddet '''Aarhus Arbejderanstalt'''.

Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen, fandt en af Kommunalbestyrelsen nedsatte komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård.

Lokaliteten "Jeronimusbakken" fik med tiden tilnavnet "Fattiggårdsbakken". Den nye fattiggård opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|Walther]]. Den var dog inden blevet reduceret af arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], da budgettet blev mindre end først antaget. Den bestod af fire fløje i rød mursten, i to etager samt kælder. Den havde svundne gavle og et tårnlignede indgangsparti. To af fløjene var forbeholdt administration samt bolig til inspektøren og økonomaen. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj.

I 1885 imødegik man den stigende tilgang af beboere ved at tilføje bygningen en ny etage. Fattiglemmerne, som beboerne blev kaldt, måtte indordne sig stedets strenge reglement, som udstak rammerne for det daglige arbejde, stedets absolutte omdrejningspunkt. Fattiglemmerne mistede i samme ombæring alle borgerrettigheder og kunne kun forlade stedet, hvis de indhentede særlig tilladelse. Indkvarteringen bar derfor præg af fangeskab. Det strenge reglement og dagligdagens skemalagte systematik havde til formål at anspore de fattige til at holde sig fri af fattigvæsenet. Opholdet skulle fremstå sådan, at de fattige kun i yderste nød henvendte sig til fattigforsorgen, og et eventuelt ophold på fattiggåeden var tiltænkt en opdragende og disciplinerende funktion; lemmerne skulle styrkes moralsk.

=== Efter socialreformen ===
Med socialreformen af 1933 blev fattiggårdsbegrebet opgivet, hvorfor stedet skiftede navn til ''Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt'' - stedet blev i forkortet form kaldt Aarhus Arbejdsanstalt. I den forbindelse lavede [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor skitser til en ombygning af fattiggården. Fra 1960 skiftede det igen navn til ''Forsorgshjemmet''. I bygningerne har der tillige været plads til sygepleje, fritidshjem og herberg, ligesom det under besættelsen måtte lægge krop til militær indkvartering. Med tiden mistede stedet sin betydning, ligesom bygningerne blev betragtet som utidssvarende, og i 1972 blev stedet derfor nedlagt. Til erstatning opførte man i [[Tranbjerg]] et forsorgshjem.

Bygningen på Vester Alle blev nedrevet i 1974, i dag ligger det nye [[Aros Kunstmuseum]] omtrent, hvor fattiggården lå før.

== Fattiggården på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122956&start=0 Se arkivalier omhandlende Fattiggården]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
* ''Viggo J.v.Holstein Rathlou:'' Aarhus. Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier bd. 1. 1920 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91230895 Bestil materiale]
* ''Jens Haugaard:'' Sociale studier - kriminalitet, prostitution og fattigdom i Århus ca. 1870 - 1906. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D00896357 Bestil materiale]
* ''Jan Vindberg Larsen:'' Levevilkår på de østjyske fattiggårde, i: Århus St
* [http://www.sejrssedler.dk/oas_lookup?id=000112347 Sejrs Sedler: Om byggeriet af fattiggården]

[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Tage Vanggaard

2024-01-23T09:22:40Z

Andersimmanuel: rettet slåfejl

[[Fil:Tage-Vanggaard-1958.jpg|400px|thumbnail|Tage Vanggaards kjolefabrik. 1959. Kjolerne er nogle af Tava's sommermodeller]]

'''Tage Vanggaard''', kjolefabrikant.

Født 1. februar 1906 i Vejby sogn, Hjørring Amt<ref>Kirkebog Hjørring Amt, Vejby, 1906</ref> - død 2. juli 1986 i Århus, med bopæl på [[Niels W. Gades Vej]] 19.

Søn af gårdejer Laurids Karl Larsen Vanggaard og Jensine Simonsen.
Gift med Anna Louise Birch (1906-1984).

Tage Vanggaard var gårdmandssøn fra Vendsyssel. Var uddannet indenfor manufakturfaget og arbejdede i flere jyske byer, inden han i 1933 etablerede sin konfektionsfabrik i Århus med tøj til unge og voksne damer. Han var blandt andet med til at etablere de første samlede modemesser i København 1958, der senere blev afholdt i Bellacentret.

Han havde flere tillidsposter indenfor faget og var i perioder medlem af Industrirådet og Dansk Arbejdsgiverforening.

Efter 1945 voksede virksomheden til at blive den største kjolefabrik i Danmark med over 700 ansatte og en årlig produktion på 43.000 kjoler. I 1957 flyttede virksomheden fra [[Frederiks Allé]] til [[Vestre Ringgade]]. Fra 1970'erne begyndte antallet af ansatte at falde.

I 1981 skænkede Tage Vanggaard virksomheden og sin villa til en fond, som han selv var bestyrelsesformand for. Fonden skulle drive virksomheden videre.

I 1987 blev fabrikskomplekset på Vestre Ringgade solgt, og virksomheden rykkede ind i mindre bygninger andre steder i Aarhus Kommune. Samtidig ophørte egenproduktionen og en epoke i den kendte kjolefabriks virksomhed var slut. På det tidspunkt var der kun ansat lidt over 100 medarbejdere.

===Se også===
*[[Tekstilindustri i Aarhus]]

==Kilder og litteratur==
* ''Århus-Årbog'', Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, forskellige årgange
* Søren Bitsch Christensen (red.): ''Aarhus i årtier 1950'erne.'' 2016
* ''Morgenavisen Jyllands-Posten'', 1984, 1987

==Noter==

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Aarhus Borgervæbning

2023-12-04T08:43:58Z

Andersimmanuel: /* Borgervæbningen før 1801 */

[[Fil:Borgervæbningen.jpg|350px|thumb|right|Tegning af borgervæbningens uniformer, Hovedbibliotekets Lokalhistoriske Samling.]]

'''Aarhus Borgervæbning''' var et militært organiseret korps, der bestod af Aarhus' våbenføre mænd med borgerskab.

I de danske købstæder var der borgervæbninger fra begyndelsen af 1500-tallet til langt op i 1800-tallet, i de største byer indtil 1870. Borgervæbningerne var militære korps bestående af købstædernes borgere, i nogle tilfælde også af mænd uden for borgerskabets rækker. De var i princippet holdt uden for rigets egentlige hær og havde til opgave at forsvare hjembyen mod overgreb og at sikre den indre orden.

===Borgervæbningen før 1801===
Den ældste bevarede mønstringsrulle fra Aarhus er fra 1588 og viser, at borgervæbningen på dette tidspunkt talte i alt 383 mand. Disse var opdelt i to afdelinger: 1. afdeling med 162 medlemmer og 2. afdeling med 221. Her nævnes også nogle af mændene i borgervæbningen, herunder borgmester [[Niels Pedersen Bording (-1616)|Niels Pedersen]], der var ''hauptmann'', Knud Olufsen var løjtnant, Nickell Bartskær var ''fennickdrager'', Oluf Bartskær var ''førn'', Jacob Abelen var ''feltwebler'' (sergant), Augustinus Guldsmed og Jacob Felbereder var begge ''gemein webler'' (korporal) og Mogens Haagensen var ''profos''.

Ved mønstring i år 1600 udgjorde borgervæbningen i alt 315 mand.

Omkring begyndte 1762 borgervæbningstraditionen at dø ud på nationalt plan, men i Aarhus spirede interessen for at genoplive den hurtigt. Det første til, at magistraten i byen i 1784 udarbejde en storstilet plan for, hvordan man kunne genindføre et borgerligt, militært korps. Planen bestod af en række udførlige artikler, der blandt andet foreslog at strukturere korpset på samme måde, som borgervæbningen tidligere havde været det. Hverken den daværende stiftamtmand i Aarhus, Københavns magistrat eller det danske kancelli havde nogle indvendinger mod planen, og allerede 26. november 1784 fik den kongelig konfirmation. Denne officielle bekræftelse betød både oprettelsen af et egentligt [[Aarhus Brandvæsen|brandkorps]] i byen, men også genetableringen borgervæbningen. Som planlagt vendte man tilbage til den gamle organisering af borgervæbningen, herunder opdelingen i to kompagnier samt befalingsmændenes antal. Samtidig beholdte man også borgervæbningens traditionelle udstyr såsom fanerne, våbnene ved eksercitsen og uniformernes udseende ned til det mindste bånd. Faner og uniformer skulle dog anskaffes på ny, og der var kun våbensamling to gange om året, hvilket aldrig varede mere end en halv dag.

I slutningen af 1700-tallet sygnede borgervæbningen igen hen, indtil den endnu en gang blev genoplivet i 1801.

===Borgervæbningen efter 1801===
Efter borgervæbningen blev genoptaget i 1801, fungerede den helt frem til sin endegyldige nedlæggelse i 1870. Dog mistede den som helhed sin betydning for aarhusianerne omkring 1849, hvilket blandt andet kunne ses, da kong Frederik 7. besøgte byen i 1853, og der for første gang ikke blev optrukket noget borgerkorps. Herefter beordrede kongen, at korpset skulle gendannes.

I 1858 reduceredes borgervæbningen øjensynligt til et borgerkorps med 120 menige samt en reservestyrke.

===Borgervæbningens afdelinger og befalingsmænd===
Borgervæbningen bestod af følgende afdelinger:
*'''1. afdeling''', oprettet i 1801 (oprindeligt oprettet før 1676), nedlagt i 1870
*'''2. afdeling''', oprettet ca. 1803, nedlagt i 1870
*'''Artillerikorps''', oprettet i 1801, nedlagt i 1841
*'''Jægerkorps''', oprettet i 1801, nedlagt i 1848
*'''Ridende Corps''', oprettet i 1787, nedlagt i 1831

Borgervæbningen havde efter 1801 følgende overordnede befalingsmænd (flere mangler):
*[[Christian Joseph Constans (1791-)]], adjudant og exercermester, 1828-
*Niels Carl Liisberg, adjudant, ca. 1843
*Peter Christian Arens, adjudant og exercermester, 1814-1828
*Major [[Hans Nielsen Bech (1770-1834)]], stadshauptmand, 1816-1832
*Major Thomas Ferdinand von Severin (1777-1846), stadshauptmand, 1832-?
*Urmager Pallesen Rohde (ca. 1815-1889), stadshauptmand, 1853-?

'''1. afdeling''' havde følgende overordnede befalingsmænd (flere mangler):
* Marcus Joachim Biehmand Evald, kaptajn ved Østre Kompagni, ca. 1829-
* Knud Petersen, premierløjtnant ved Østre Kompagni, ca. 1829-
* Ebbe Claus Lyster (ca. 1790-), sekondløjtnant ved Østre Kompagni, ca. 1829-
* Carl Christian Hansen, kaptajn ved Vestre Kompagni, ca. 1829-
* Christian Friderich Rønde, premierløjtnant ved Vestre Kompagni, ca. 1829-
* Jørgen Friderich Bed, sekondløjtnant ved Vestre Kompagni, ca. 1829-
* Thøger Kiersgaard, kaptajn ved Østre Kompagni, 1814-ca. 1829
* Peter Houberg, premierløjtnant ved Østre Kompagni, 1814-ca. 1829
* Jens Mogensen Arp, sekondløjtnant ved Østre Kompagni, 1814-ca. 1829
* Niels Kieldsen, fændrik ved Østre Kompagni, 1814
* Peter Larsen Schmidt, kaptajn ved Vestre Kompagni, 1814-ca. 1829
* Anders Hoffmann, premierløjtnant ved Vestre Kompagni, 1814-ca. 1829
* [[Nathan Koppel (1784-1854)|Nathan Koppel]], sekondløjtnant ved Vestre Kompagni, 1814-ca. 1829
* Hofgaard Dentler, fændrik ved Vestre Kompagni, 1814

'''2. afdeling''' havde følgende overordnede befalingsmænd (flere mangler):
*Johannes Georg Holstebro, kaptajn, ca. 1829-
*Søren Laurentin, premierløjtnant, ca. 1829-
*Magnus Christian Popp Barberg, sekondløjtnant, ca. 1829-
*[[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)|Adolph Frederik Elmquist]], sekondløjtnant, 1814-1816
*Adolph Frederik Elmquist, kaptajn, 1816-ca. 1829

'''Artillerikorpset''' havde følgende overordnede befalingsmænd (flere mangler):
* [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Galthen Bech]], kaptajn, ca. 1829-
* Søren Sperling, premierløjtnant, ca. 1829-
* Andreas Wadum Stigaard, Sekondløjtnant, ca. 1829-
* Niels Berg Kiellerup, kaptajn ved 1. kompagni, 1814-ca. 1829
* Christen Lemming, premierløjtnant ved 1. kompagni, 1814-ca. 1829
* [[Peder Christian Raae (1790-1849)|Peder Christian Raae]], sekondløjtnant ved 1. kompagni, 1814-ca. 1829
* Søren Bugstrup, sekondløjtnant ved 1. kompagni, 1814
* Peder Bram, kaptajn ved 2. kompagni, 1814
* Rasmus Poulsen, premierløjtnant ved 2. kompagni, 1814
* Søren Rigstrup, sekondløjtnant ved 2. kompagni, 1814

'''Jægerkorpset''' bestod i 1803 af fire overofficerer, seks underofficerer, én hornblæser og 56 jægere. Korpset var udstyret med 60 geværer tilhørende byen, og officererne bar sabler. I 1807 var chefen for korpset infanterimajor Gersdorff, i 1809-1841 var det stadsmusikant [[Peder Albrecht (1770-1851)|Peder Albrecht]], som herefter afløstes af premierløjtnant Røgind. Korpset blev nedlagt i august 1848, efter Aarhus kortvarigt havde været besat. Under besættelsen meldte korpsets officerer sig til den danske hær, men de menige jægere nægtede at træde ind i den. Dermed tjente korpset ikke sit formål og blev af den årsag nedlagt.

'''Ridende Corps''' blev oprettet i anledning af, at den daværende kronprins Frederik - senere kong Frederik 7. - besøgte Aarhus første gang i 1787. Det havde da 24 medlemmer. Korpset bestod i 1803 af en overofficer, en trompeter og 18 borgere. Dets første chef var C. Risom, og i 1818-1823 var det Jørgen Deigaard.

Borgervæbningen havde også et orkester - et '''musikkorps''' - som i 1833 havde en besætning af fem clarinetter, to flauto picollo, fire fagotter, obo, trompet, to corno, basun waldhord, tommer, triangler m.m.

===Borgere i borgervæbningen===
*[[Harboe Meulengracht (1767-1853)]]
*Herskind
*Dahme
*Lewerkhuusen
*Dyrlæge Koppel
*P. Raae
*L.A. Jahnsen
*Louis Schucani
*A. Røgind
*J.H. Florian
*I. Birnbaum
*Peter Hansen Mumme
*Jacob Nielsen
*Anders Sinding
*Hans Olsen
*Peder Nielsen Yderup
*[[Carl Bentzen (1791-1857)]], officer
*[[Anders Rasmussen Jahnsen]], officer og løjtnant
*[[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)]], officer
*[[Jens Sejersbøll Pedersen Røgind (1793-1853)]], officer
*Johan Ludvig Hasselbalch, officer
*[[Svend Bendsen]], 1588
*[[Ludvig Skriver]], 1588
*[[Rasmus Møller Nøløv]], 1588
*[[Jens Jørgensen Stenhugger ( - 1609)|Jens Jørgensen Stenhugger]], 1588
*[[Oluf Sørensen Bonde (- 1617)|Oluf Sørensen Bonde]], 1588
*[[Jakob Abel (- 1610)|Jakob Abel]], 1588
*[[Peder Pedersen Saxe (1550-1621)|Peder Pedersen Saxe]], 1588
*[[Clemen Jensen Smagbier (- 1626)|Clemen Jensen Smagbier]], 1588
*[[Willum Johansen Worm (1563-1629)|Willum Johansen Worm]], 1588
*[[Carl Bentzen (1791-1857)|Carl Bentzen]], kaptajn
*[[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Gottlieb Galthen Bech]], kaptajn
*[[Peder Andreasen Kaarsberg]], kaptajn
*[[Niels Malling]], kaptajn
*[[Frederik Clemens Døcker (1806-1848)|Frederik Clemens Døcker]], kaptajn
*[[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)|Adolph Frederik Elmquist]], chef for 2. afdeling

== Litteratur og kilder ==
* lex.dk om borgervæbninger, https://denstoredanske.lex.dk/borgerv%C3%A6bning
* Dansk Center for Byhistorie om borgervæbninger, http://ddb.byhistorie.dk/borgervaebninger/ og http://ddb.byhistorie.dk/borgervaebninger/afdeling.aspx?aID=54 og http://ddb.byhistorie.dk/borgervaebninger/borgervaebning.aspx?bID=31&v=foer1801 og http://ddb.byhistorie.dk/borgervaebninger/borgervaebning.aspx?bID=31&v=efter1801
* Dansk Center for Byhistorie om borgervæbningens 1. afdeling, http://ddb.byhistorie.dk/borgervaebninger/afdeling.aspx?aID=52
* Dansk Center for Byhistorie om borgervæbningens 2. afdeling, http://ddb.byhistorie.dk/borgervaebninger/afdeling.aspx?aID=53
* Dansk Center for Byhistorie om borgervæbningens artillerikorps, http://ddb.byhistorie.dk/borgervaebninger/afdeling.aspx?aID=54
* Dansk Center for Byhistorie om borgervæbningens jægerkorps, http://ddb.byhistorie.dk/borgervaebninger/afdeling.aspx?aID=176
* Dansk Center for Byhistorie om borgervæbningens ridende corps, http://ddb.byhistorie.dk/borgervaebninger/afdeling.aspx?aID=175
* Francis Beckett et. al: "Aarhus. Byens historie og udvikling gennem 100 aar, digitaliseret af Slægtsforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/909131.pdf
* Palle Birkelund og Emanuel Sejr: "Borgervæbningen" i "Aarhus gennem tiderne 3", Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1941.
* Sejrs sedler, 1828-04-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000016869
* Sejrs sedler, 1846-10-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000089378
* Sejrs sedler, 1889-03-16, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000082246
* Sejrs sedler, 1913, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000006122

[[Kategori:Militær]]

Ejendommes navne

2023-12-01T08:42:08Z

Andersimmanuel: /* Oversigt over husnavne */

[[Fil:Vejviser husnavn Marstrandshus 1935.png|350px|thumb|right|Aarhus Vejviser 1935's optegnelse over Marstrandsgade, hvor Marstrandshus er anført.]]

[[Fil:Vester Allé Vigenshus 1910.jpg|350px|thumb|right|Ejendommen i Vester Allé med navnet Vigenshus, der blev opført 1908.]]

'''Ejendommes navne''' er en oversigt over mange af de større ejendomme i Aarhus, som fik et navn.

Når en ejendom blev navngivet, kunne det hæve husets anseelse, ikke mindst hvis navnet blev sat op med metalbogstaver, eller det blev indmuret i facaden. Ofte blev navnet også anført i de gamle vejvisere.

Tendensen med ejendomsnavne ebbede ud i 1920'erne-1930'erne. Herefter var det almindeligvis kun større byggekomplekser og boligforeninger, der brugte navngivningen.

At give ejendomme navne har dog været anvendt langt tilbage i tiden ude på landet, hvor gårdene fik navne.

Også landhuse og forstadshuse gav man navne, som var en del af stedets postadresse, hvilken blandt andet kan ses i Postadressebogen fra 1921. Heri kan man finde hus- og gårdnavne i Aarhus som Aldersro, Frederiksminde, Jensensminde og [[Louisenlund]].

===Navngivningen===
Det stod bygherren frit for, hvilket navn han ville give sin ejendom. Der var ikke nogle offentlige klausuler for dette. Navnet kunne have tilknytning til kvarteret, til en kendt person eller et rent privat navn.

*På hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]] ligger et hus, der hedder ''Pressejernet'' - ejendommen hvor restaurant ''Globen Flakket'' har til huse i dag. Navnet har det fået i folkemunde, dels på grund af husets form og dels med hentydning til bygherrens erhverv som skræddermester.
*En ejendom på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Vester Allé]] hedder ''[[Vigenshus]]''. Dette navn er formentlig valgt efter bygherrernes fødested Borup på Helgenæs, hvor der fra faderens gård var udsigt over Ebeltoft Vig.

===Villanavne===
Mange af de store villaer, som blev bygget udenfor bymidten, fik næsten altid navne, som de også blev kendt under. Her kan blandt andre nævnes:
*''[[Villa Alba]]'', [[Strandvejen]] 86, opført 1903 af urgrosserer [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Christian Gøtzsche Filtenborg]]
*''[[Villa Aldersro]]'', på [[Trøjborgvej 58-66]], opført 1864 af ejendomsmægler Andreas Hansen
*''[[Villa Fairhill]]'', [[Trøjborgvej]], opført 1890'erne af herredsfoged [[Christian Julius Thorup|C.J. Thorup]]
*''[[Villa Kampen]]'', [[Strandvejen 104]], opført 1901 af [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]
*''[[Villa Krathuset]]'', [[Krathusvej]] i [[Risskov]], opført 1870'erne af brændevinsbrænder [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|H. Liisberg]]
*''[[Villa Restalrig]]'', [[Strandvejen 106]], opført 1901 af grosserer [[Hans Adolf Langballe]].
*''[[Villa Skrænten]]'', [[Niels W. Gades Vej 7]], opført 1901, tegnet af [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]
*''[[Villa Tårnborg]]'', [[Trøjborg]], opført i 1890'erne af jernstøber J.J. Christensen
*''[[Villa Ydernæs]]'', (i folkemunde kaldet ''Lille Marselisborg'') [[Strandvejen 126]] på hjørnet af [[Oddervej]], opført 1919 af direktør H.P. Nielsen.

===Oversigt over husnavne===
{| class="wikitable"
|-
! '''Ejendommens navn''' !! '''Opført''' !! '''Beliggenhed''' !! '''B: Bygherre - A: Arkitekt - N: Note'''
|-
| Alpehus
| 1900
| [[Frederiks Allé]]/[[Frederiksbjerg Torv]]
| '''B:''' tømrermester P.C. Poulsen <ref>Byggesag Aarhus Kommunes Borgmesterkontor januar 1901</ref>
|-
| [[Ankerhus]]
| 1894
| [[Søndergade 1]]
| '''B:''' A.K. Sørensen
|-
| Axelhus
| 1895
| [[Klostergade]]/[[Guldsmedgade]]
| '''A:''' Sophus Frederik Kühnel
|-
| Belvedere
| 1895
| [[Kystvejen 7]]
|
|-
| Bispehus
| 1908
| [[Skolegyde]]/[[Skolegade 5]]
| '''B:''' Murermestre [[Anders Christian Severinsen]] og [[Bertel Marius Severinsen (1878-1965)|Bertel Marius Severinsen]] - '''A:''' [[Thorkel Møller]]
|-
| [[Borgporten]]
| 1917
| [[Store Torv]]/[[Badstuegade]]/[[Volden]]
|
|-
| Brobjerghus
| 1900
| [[Frederiksgade]]/[[Østergade]]
|
|-
| Bropalæ
| 1903 og 1907
| [[Skt. Clemens Bro]]
|
|-
| Centrum
| 1897
| [[Guldsmedgade]] 2
|
|-
| Christiansgaard
| 1928
| [[Christiansgade]]/[[Åboulevarden]]
|
|-
| Christianshus
| 1901
| [[Mejlgade]]/[[Molsgade]]
|
|-
| Cityhus
| 1900
| [[Klostergade]]/[[Studsgade]]
|
|-
| Djursborg
| 1901
| [[Mejlgade]]/[[Molsgade]]
|
|-
| Ejnarsborg
| 1895
| [[Studsgade]] 12-14
|
|-
| Elisborg
| 1911
| [[Fåborggade]]/[[J. Michaelsens Gade]]
|
|-
| Emilienborg
| 1900
| [[Skolegade]] 7
|
|-
| Ewaldshus
| 1900
| [[Ewaldsgade]]/[[Frederiks Allé]]
|
|-
| Falstershus
| 1899
| [[Falstersgade]]/[[Fynsgade]]
|
|-
| Fredenshus
| 1900
| [[Fredens Torv]]/[[Fiskergade]]
|
|-
| Frederikshus
| 1901
| [[Lundingsgade]]/[[Frederiks Allé]]
|
|-
| Faaborghus
| 1908
| [[J. Michaelsens Gade]]/[[Fåborggade]]
|
|-
| Grønnegaarden
| 1913
| [[Grønnegade]]/[[Åboulevarden]]
|
|-
| Gyldenborg
| 1911
| [[Niels Juels Gade]]/[[Gyldenløvesgade]]
|
|-
| [[Rømerhus|Hafniahus]]
| 1895
| [[Skt. Clemens Torv 8]]
| '''N:''' Oprindeligt Rømerhus
|-
| Hammelhus
| 1925
| [[Lundbyesgade]]/[[Skovgårdsgade]]
|
|-
| Hammershus
| 1911
| [[Bogensegade]]/[[J. Michaelsens Gade]]
|
|-
| Haraldshus
| 1930
| [[Ingerslevs Boulevard]]/[[Harald Jensens Plads]]
|
|-
| Havreballehus
| 1908
| [[Hans Broges Gade]]/[[Assensgade]]
|
|-
| Hjelmenshus
| 1890
| [[Nørregade]]/[[Hjelmensgade]]
|
|-
| Holberghus
| 1907
| [[Holbergsgade]]/[[Frederiks Allé]]
|
|-
| Hvidtfeldshus
| 1902
| [[Ivar Huitfelds Gade]]/[[Trøjborgvej]]
|
|-
| Ingerslevhus
| 1908
| [[Montanagade]]/[[Odensegade]]
|
|-
| [[Jomsborg]]
| 1910
| [[Europaplads]]/[[Mindegade]]
|
|-
| Juelsgaarden
| 1929
| [[Niels Juels Gade]] 15-19
|
|-
| [[Klemenshus]]
| 1888
| [[Skt. Clemens Torv]]/[[Store Torv]]
| '''B:''' Manufakturhandler [[Carl Christian Andersen]] - '''A:''' arkitekt [[Vilhelm Puck]]
|-
| Knudrishus
| 1896
| [[Østbanetorvet]] 6
|
|-
| Kystpalæ
| 1899
| [[Kystvejen 23]]
|
|-
| Lille Rosenborg
| 1873
| [[Strandvejen 12]]
| '''B:''' murermester [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]]
|-
| Louisegaarden
| 1925
| [[Åboulevarden]] 51-53
|
|-
| Lundbyhus
| 1923
| [[Bissensgade]]/[[Lundbyesgade]]
|
|-
| Lundinghus
| 1899
| [[Ole Rømers Gade]]/[[Lundingsgade]]
|
|-
| Marselishus
| 1913
| [[Marselisborg Allé]] 3
|
|-
| Marstrandsborg
| 1901
| [[Marstrandsgade]]/[[Thorvaldsensgade]]
|
|-
| [[Marstrandshus]]
| 1901
| [[Vester Allé]]/[[Marstrandsgade]]
| '''B:''' Christian F. Rasmussen - '''A''': [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]
|-
| [[Mejlborg]]
| 1898
| [[Kystvejen]]/[[Mejlgade]]
| '''A:''' [[Sophus Frederik Kühnel]]
|-
| [[Havnegade 4|Merkator]]
| 1932
| [[Havnegade 4]]
|
|-
| Molsborg
| 1901
| [[Molsgade]] 11
|
|-
| Munkebjerghus
| 1901
| [[Ny Munkegade]]/[[Falstersgade]]
|
|-
| Munkeborg
| 1901
| [[Samsøgade]]/[[Ny Munkegade]]
|
|-
| Munkegaarden
| 1914
| [[Munkegade]]/[[Nørre Allé]]
|
|-
| Møllegaarden
| 1918
| [[Møllegade]]/[[Åboulevarden]]
|
|-
| Ny Marselisborg
| 1901
| [[Odensegade]]/[[Hans Broges Gade]]
|
|-
| Ny Vesterhus
| 1927
| [[Vestergade]]/[[Vester Allé]]
|
|-
| Nørrehus
| 1899
| [[Nørregade]] 25-27
|
|-
| Odensehus
| 1903
| [[Bülowsgade]]/[[Odensegade]]
|
|-
| Orionshus
| 1911
| [[Ingerslevs Boulevard]]/[[Kroghsgade]]
|
|-
| Pressejernet
| 1851
| [[Åboulevarden]]/[[Skolegade]]
| '''B:''' Skræddermester H.F. Baess <br>'''N:''' Folkeligt navn der hentydede til husets form og til bygherrens erhverv
|-
| Rosengaarden
| 1901
| [[Schleppegrellsgade]]/[[Læssøesgade]]
|
|-
| [[Rømerhus]]
| 1895
| [[Skt. Clemens Torv]] 8
| '''N:''' Senere Hafniahus
|-
| Sct. Annegaard
| 1912
| [[Ingerslevs Plads]] 1-2
|
|-
| Sct. [[Clemensborg]]
| 1900
| [[Skt. Clemens Bro]]
| '''B:''' murermester N. P. Knudsen - '''A:''' [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]
|-
| Sct. Olafshus
| 1897
| [[Christiansgade]]/[[J.M. Mørks Gade]]
|
|-
| Sct. Olufs Gaard
| 1908
| [[Mejlgade]]/[[Skt. Olufs Gade]]
|
|-
| Skansehvile
| 1897
| [[Skt. Pauls Gade]]/[[Marselisborg Allé]]
|
|-
| [[Skansen]]
| 1909
| [[Strandvejen 34|Strandvejen 34-36]]
|
|-
| [[Skansen og Skansepalæet|Skansepalæet]]
| 1908
| [[Heibergsgade]] 28-36
|
|-
| Skovborg
| 1909
| [[Skovvejen 49|Skovvejen 49-51]]
|
|-
| Skovgaardhus
| 1925
| [[Skovgårdsgade]]/[[Lundbyesgade]]
|
|-
| [[Solgaarden]]
| 1911
| [[Skovvejen 19]]
|
|-
| Steen Billes Gaard
| 1925
| [[Steen Billes Torv]]/[[Herluf Trolles Gade]]
|
|-
| Strandborg
| 1912
| [[Strandvejen]]/[[Jægergårdsgade]]
|
|-
| Strandpalæet
| 1908
| [[Strandvejen 32]]
| '''B:''' Handelsrejsende [[M. Hansen]]
|-
| Svanholm
| 1911
| [[Høegh-Guldbergs Gade]] 37
|
|-
| Sønderborg
| 1907
| [[Odensegade]]/[[Bülowsgade]]
|
|-
| [[Tagenhus]]
| 1903
| [[Skt. Pauls Gade]]/[[Skt. Pauls Kirkeplads]]
| '''B:''' O.J. Buhl og Anton Jensen - '''A:''' [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]
|-
| [[Thomashus]]
| 1908
| [[Vestergade]]/[[Grønnegade]]
|
|-
| Thunøhus
| 1911
| [[Grønnegade]]/[[Thunøgade]]
|
|-
| Tietgenshus
| 1906
| [[Bülowsgade]]/[[Tietgens Plads]]
|
|-
| Tordenskjoldshus
| 1902
| [[Tordenskjoldsgade]]/[[Niels Juels Gade]]
|
|-
| Triangelhus
| 1898
| [[Godthåbsgade]]/[[Jægergårdsgade]]
|
|-
| Trøjborghus
| 1901
| [[Dronning Margrethes Vej]]/[[Niels Juels Gade]]
|
|-
| Vesterbrohus
| 1924
| [[Janus la Cours Gade]]/[[Vesterbro Torv]]
|
|-
| Vesterhus
| 1900
| [[Vesterport]]/[[Vestergade]]
|
|-
| Vestre Palæ
| 1900
| [[Vester Allé]] 7
|
|-
| Vigenshus
| 1908
| [[Vestergade]]/[[Vester Allé]]
| '''B:''' Anton og Jakob Jensen - '''A:''' R. Frimodt Clausen <br>'''N:''' Navnet antagelig valgt efter brødrenes fødeby Borup på Helgenæs, hvor der fra faderens gård var udsigt over Ebeltoft Vig.
|-
| Volmerhus
| 1898
| [[Guldsmedgade]] 24-26
| '''B:''' Bagermester P. Jensen - '''A:''' R. Frimodt Clausen <br>
|-
| Wilsterhus
| 1899
| [[Ewaldsgade]]/[[Wilstersgade]]
|
|-
| [[Wormhus]]
| 1883
| [[Skt. Clemens Torv 10]]
| '''B:''' V. Svendsen - '''A:''' [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]]
|-
| Aarhusborg
| 1905
| [[Åboulevarden]]/[[Harald Skovbys Gade]]
|
|-
|}

==Kilder og litteratur==
*Vagn Dybdahl: ''Hus og Hjem i Århus 1890-1940''. 'De høje huse' af Kjeld Elkjær. Århus Byhistoriske Udvalg 1977.
*Generaldirektoratet for Postvæsenet. ''Postadressebog for Kongeriget Danmark.'' 1921

<big>Noter</big>
----
<references/>

[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Arkitektur]]

Klostertorv

2023-11-28T08:59:45Z

Andersimmanuel:

[[Fil:Tangen-Frue Kirkerist-1907.jpg|thumb|300px|right|Frue Kirkerist (til venstre) og Tangen (til højre) set fra Guldsmedgade. Hospitalsgaden ligger bag husrækkerne. For enden af Frue Kirkerist anes klosterets bygninger. Omkring 1907]]
'''Klostertorv''' var oprindeligt opdelt i tre gader, da der på det nuværende torv lå en samling større og mindre huse i en trapez-formet bebyggelse.

Den vestlige gade hed '''Hospitalsgade''', den lå langs murene til klosteret ved [[Vor Frue Kirke]], der havde været hospital.

Den sydlige gade hed '''Frue Kirkerist'''. Navnet kommer af, at kirkegårde i gamle dage ikke var lukkede med låger, men store jernriste skulle forhindre kvæg og svin i at gå løse omkring og trænge ind. Den fik senere navnet ''Frue Kirkestræde''.

Den nordlige gade hed '''Tangen'''.

Frue Kirkerist og Tangen mundede således ud i dels Hospitalsgade og dels [[Guldsmedgade]].

Gadernes beliggenhed kan ses på [[Kort over Aarhus|Kort over Århus]].

I slutningen af 1930'erne blev de sidste bygninger i denne boligtrekant nedrevet, og Klostertorv var dermed frilagt som torv.

I 1938 fik Klostertorv en broncestatue "Ismael" lavet af stenhugger H.P. Pedersen-Dan efter den bibelske figur. Statuen blev flyttet fra [[Vennelystparken]] og først placeret i det nordvestlige hjørne af Klostertorv, senere flyttet til sydvest. Ismaels bue var oprindelig forsynet med en gylden metalstreng.

==Litteratur==
*''Vagn Dybdahl'' (red.): Århus dengang og nu. 1971
*''Viggo J. v. Holstein Rathlou'': Aarhus. Historisk-topografisk Beskrivelse med Biografier II. 1921
*''Emanuel Sejr'': Gamle Århusgader I-II. 1960-1961

[[Kategori:Gader & veje]]

Otto August la Cour (1796-1860)

2023-11-27T00:05:25Z

Andersimmanuel: /* Død og eftermæle */Rettet slåfejl. Død i 1860, ikke 1960.

<div class="tright">{{#display_map:
56.1718323844207,10.188864409063005~[[Kvarteret Katrinebjerg]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.1718323844207,10.188864409063005
|align=right
}}</div>

[[Fil:Gravsten la Cour.jpg|350px|thumb|right|Otto August la Cour og Ane Cathrine la Cour f. Strandbygaards gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Otto August la Cour''' var godsejer og politiker i Aarhus.

Født den 12. februar 1796 på herregården, Gammel Skivehus, Viborg amt, hvor han blev hjemmedøbt den 13. februar samme år. Død den 8. august 1860 på Katrinebjerg i Aarhus.

Søn af kancelliråd, kaptajn og postmester i Randers Niels la Cour (1754-1827) og Georgia Nicoline Mørch (1760-1804). Da moderen døde i 1804 kom han til justitsråd Schénau i Lemvig, og blev senere ansat på hans kontor.

Gift den 3. februar 1816 i Ramme Kirke, Ringkøbing amt, med [[Ane Cathrine la Cour (1796-1879)|Ane Cathrine la Cour f. Strandbygaard (1796-1879)]], datter af Christen Strandbygaard og Christiane Dorthea Rindom. Otto August la Cour fik sammen Ane Cathrine la Cour 11 børn, herunder maleren [[Janus Andreas Bartholin la Cour (1837-1909)]], der senere kom til at bo i Aarhus. Da Otto August la Cour døde i 1860, levede kun syv af hans børn.

===Gårdejer uden for Aarhus===
Otto August la Cours mor døde i 1804, da han var kun otte år gammel. Han blev herefter sendt til Lemvig, hvor han blev optaget i huset hos en justitsråd i byen. Her boede han resten af sin barndom.

Som kun 16-årig købte Otto August la Cour sin første gård: Svendsholm i Staby Sogn. Den afstod han igen i 1822 og blev forpagter på Østergård, der var en afbyggergård under Rydhave i Øgelstrup ved Nørre Vosborg. Den solgte han i 1827 og købte i stedet Thimgård, som han igen solgte i 1840. Herefter købte han Stensmark ved Grenaa og blev dermed nabo til familien Mønsted. Otto August la Cours søn, Janus la Cour, legede tit med Mønstedfamiliens søn, [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]], og de forblev venner hele livet.

===Gårdejer og proprietær i Aarhus===
I august 1844 købte Otto August la Cour den gamle hovedgård, [[Saralystgården|Saralyst]], i [[Holme Sogn]]. Gården var bygget i 1795 og hørte under baroniet [[Marselisborg]]. Den eksisterer stadig og ligger i dag i [[Højbjerg]], der er en del af Aarhus, men mens la Cour ejede den, lå den en halv mil syd for Aarhus.

I november 1852 satte Otto August la Cour Saralyst til salg og indrykkede følgende annonce i [[Aarhus Stiftstidende]]:
: ''"Denne for sin smukke Beliggenhed bekjendte Eiendom, en lille halv Miil Syd for Aarhuus, er underhaanden at faae tilkjøbs. Gaardens Tilliggende udgjøre, Krat og Skov iberegnet, ca. 90 Tdr. Ld. af meget god Bonitet. Dens Bygninger, der alle ere gode og velvedligeholdte, afgive en særdeles god og beqvem Bopæl. Tørveskjær haves i Overflødighed og anden Ildebrændsel til Fornødenhed. I Haven er en betydelig Deel gode Frugttræer. Foruden de nødvendige Heste til Gaardens drift kan paa Eiendommen fodres og græsses godt 28 a 30 Køer. Med Undtagelse af nogle faa Tdr. Ld. er hele Agermarken mærglet i de sidste 10 Aar. Gaardens Hartkorn er kun lidt over 7 Tdr. Bygningerne ere assurerede for bestandigt, og til gaarden høre 3 Fæstehuse. Endeel Besætning, Avlsredskaber og Inventarium kan medfølge, og Tiltrædelsen skee til næste Foraar. Liebhavere ville behage at henvende sig til Undertegnede Eier, der f. T. boer paa Gaarden, og en Solid Kjøber kan faae gode Penge-Vilkaar.<br>A. la Cour"''

I maj 1853 lykkedes det ham, og man kunne i avisen læse, at ''"Saralyst er af Proprietær O. A. la Cour solgt til Cand. pharm. J. Junior fra Falster for 20.000 Rbd. Endeel Besætning og Inventarium medfølger."''

I 1857 fik Otto August la Cour gården, [[Katrinebjerg]], bygget på [[Aarhus Mark]] 0,25 mil nord for Aarhus. Gården var opkaldt efter la Cours hustru, Ane Cathrine la Cour, og navnet på gården stavedes på dette tidspunkt "Cathrinebjerg" ligesom hustruens navn. Her boede parret indtil Otto August la Cour døde i 1860.

Da hustruen efterfølgende forsøgte at sælge gården, blev den beskrevet således:
: ''"Gaarden, hvorfra haves en skjøn Udsigt over Byen, Havet og en viid Omegn, er for 2 Aar siden opbygt af solid Grundmuur, og indrettet til herskabelig Bopæl med 11 Værelser foruden øvrige Beqvemmeligheder. Til Gaarden hører en smuk Have og 18.Tdr. Ld. g. M. gode jorder, hvorpaa kan holdes 2 heste og 8 a 10 Køer."''

Ane Cathrine la Cour formåede dog ikke at få solgt gården og boede der i fjorten år efter sin mands død. Hun solgte den først i 1874 og flyttede derefter til Aarhus.

Kvarteret, Katrinebjerg, i Aarhus er opkaldt efter gården.

===Det politiske liv===
Otto August la Cours politiske karriere startede i 1834, hvor han valgtes han til stænderdeputeret for Viborg-Ribe stifters sædegårdsejere og var med til møderne i Viborg i 1836 og 1838.

Han talte i 1838 for bevarelse af den jyske race, så ublandet som muligt, så der ikke ville være halvblodshingste i Thisted, Ribe og Ringkøbing amter. Han var også talsmand for statens ansvarlighed for embedsmændene og foreslog at staten skulle erstatte tab, der opstod ved skifteforvalteres og overformynderes uhæderlighed. Forslaget blev vedtaget med 33 stemmer mod 16 i forsamlingen om at anmode regeringen om at indføre ændringen.

I 1850-53 var han tiendekommissær for [[Aarhus Amt]].

===Død og eftermæle===
Otto August la Cour døde den 8. august 1860, og to dage senere bekendtgjorde hans enke hans død i Aarhus Stiftstidende med ordene:
: ''"Herren har i sin Viisdom hjemkaldt min elskede Mand, O. A. la Cour, i hans Alders 65. Aar. Paa egne og 7 Børns Vegne bringes dette Sørgebudskab til Slægt og Venner.<br><br>Aarhuus, d. 10. Aug. 1860<br><br>Ane Cathrine la Cour<br>f. Strandbygaard<br>Begraves fra Domkirken."''

Om ham blev det sagt, at "Han var en virksom, dygtig og brav Mand, der kunde være meget livlig og underholdende, men stundom ogsaa lunefuld".

Otto August la Cour blev begravet på [[Søndre Kirkegård]], der lå, hvor [[Rådhusparken]] ligger i dag, men nu er nedlagt. Hans gravsten, som han deler med sin hustru, kan dog stadig ses i den sydlige ende af parken.

==Litteratur og kilder==
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
*Kendtes Gravsted om Otto August la Cour, https://www.gravsted.dk/person.php?navn=ottolacour
*Sejrs sedler, 1844-08-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000120339
*Sejrs sedler, 1852-11-15, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000120341
*Sejrs sedler, 1853-05-02, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000120343
*Sejrs sedler, 1860-08-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000053549
*Sejrs sedler, 1860-09-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000053550
*Sejrs sedler, 861-08-17, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124226

[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Hans Broge (1822-1908)

2023-11-26T23:55:52Z

Andersimmanuel: /* Familie */Rettet slåfejl - parret blev gift i 1849, ikke 1949

<div class="tright">{{#display_map:
56.153749140812394,10.2111737878567372~Hans Broges købmandsgård i [[Mindegade 8]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.153749140812394,10.211173787856737
|align=right
}}</div>

[[Fil:Hans Broge ca 1890.jpg|350px|thumb|right|Portræt af Hans Broge. Fotograf: Hansen og Weller, ca. 1890, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

[[Fil:000202042 l.jpg|350px|thumb|right|Mindegade 8, også kaldet Hans Broges Gaard. Bygningen blev opført 1849-50 i klassicistisk stil af købmand Hans Broge (1822-1908) med Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888) (1810-1888) som arkitekt. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Hans Broge''' var storkøbmand, grundlægger af [[Hans Broge & Co.]], Dannebrogsmand, modtager af ridderkorset og fortjenstmedalje i guld, kommandør af 1. grad, samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] og senere [[Aarhus Byråd]] i 1857-1869 for [[Det Konservative Folkeparti]].

Født 4. december 1822 i Grenaa, død 25. marts 1908 i Aarhus.

Søn af skipper Niels Broge (1784–1828) og hustru Anna Sofie Magdalene de Hemmer (1787–1874).

Gift den 10. oktober 1849 med Inger Kirstine Broge f. Brock. Født den 30. juni 1822 på Bjellerup ladegård, død den 26. maj 1894 i Aarhus efter en faldulykke. Datter af proprietær Hans de Hemmer Brock (1781–1855) og hustru Severine Møller (1783–1842).

Fra 1860’erne og frem til århundrede skiftet var Hans Broge en hovedkraft inden for Aarhus’ udvikling. Desuden blev han Aarhus' største skatteyder, så det var ikke for ingenting, at Hans Broge blev kaldt "Jydernes Kong Hans".

=== Grenaa, Meulengracht og Hamborg ===
Hans Broge blev født i Grenaa i 1822. Som seksårig mistede han sin far i en drukneulykke, hvorefter moderen blev alene med fire børn. Som 15-årig kom Hans Broge i handelslære i Aarhus hos storkøbmand [[Harboe Meulengracht (1767-1853)]] på [[Lille Torv]].

Efter sin læretid hos Meulengracht opholdt Hans Broge sig nogle år ved et tysk handelshus i Hamborg efterfulgt af en tid som kommis i Randers. I 1847 vendte Broge tilbage til Aarhus, hvor han etablerede sig som selvstændig købmand i [[Mindegade 8]]. Grundet sine tyske forbindelser gennem sin bror, Henrik, der var købmand i Hamborg, kunne Hans Broge fortsætte sin handelsvirksomhed under de tyske belejringer af Aarhus i [[Besættelsen af Aarhus i 1849|1849]] og i [[Besættelsen af Aarhus i 1864|1864]]. Krigen i 1864 viste sig på flere måder ligefrem at give Hans Broge en fordel i forhold til sine konkurrenter, der ikke havde de samme gode handelsforbindelser.

Hans Broge blev en rig og populær mand. Det ses blandt andet ved, at han i 1864 blev genvalgt til [[Aarhus Borgerrepræsentation]] med hele 205 af de i alt 214 afgivne stemmer. I 1866 var han desuden byens største skatteyder med 790 rigsdaler og 60 skilling.

=== Smøreksport til England ===
Efter 1864 vendte Hans Broge sin opmærksomhed mod England, hvor han i stor stil kom til at eksportere landbrugsvarer – primært smør – til gengæld for kul og andre råstoffer. Det danske smør havde dog ikke noget godt omdømme i udlandet, hvilket Hans Broge satte sig for at gøre noget ved. I denne mission havde han en allieret i sin svigersøn, [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]], grundlæggeren af [[Otto Mønsteds Margarinefabrik|OMA-margarine]] – også ofte omtalt som "prins Otto". Sammen lagde de kræfter i at få uddannet landmændene for derigennem at højne smørkvaliteten, og i 1868 introducerede de vintersmør for de danske landmænd ved en stor udstilling. Samtidigt startede Hans Broge en import af kraftfoder, så køerne kunne blive fodret godt vinteren igennem, og derved producere mere og bedre smør året rundt.

Smøreksporten til England blev en stor succes, og Hans Broge blev en pioner inden for landbrugseksporten til England. Aarhus’ position som førende jysk handelsby blev efterhånden slået fast, og [[Aarhus Havn]] måtte gennemgå flere udvidelser for at kunne håndtere den stigende mængde af handelsskibe, der lagde til havnen. Hans Broge kom også til at sætte et mere direkte præg på skibsdriften. Selv ejede han fire handelsskibe, der var opkaldt efter familiemedlemmer. Derudover blev Broge i 1860’erne medstifter af [[Jysk-Engelsk Dampskibsselskab]] og [[Dampskibsselskabet Aarhus-København]].

Ligeledes fik Broge indflydelse på landtransporten. I 1877 var han med til at oprette [[Grenåbanen|Aarhus-Ryomgårdbanen]], ligesom han også var aktiv inden for oprettelsen af [[Odderbanen|Aarhus-Odderbanen]].

Af andre virksomheder, som Hans Broge var medstifter af, kan nævnes [[Aarhus Svineslagteri]], Aarhus Palmekærnefabrik, der senere blev til [[Aarhus Oliefabrik]] og [[Korn- og Foderstof Kompagniet]]. Herudover ejede Hans Broge selv flere virksomheder, blandt andet et par teglværker. Han var desuden medlem af [[Aarhus Handelsforening]]s bestyrelse gennem mange år.

=== Handlingens mand ===
Ud over at være en driftig købmand var Hans Broge – som de fleste andre af byens ledende borgere – også involveret i politik. I 1865 blev Hans Broge valgt til rigsrådet, men medlemskabet blev en kort fornøjelse, da rigsrådet blev opløst allerede året efter.

[[Aarhus Borgerrepræsentation]] – der senere blev til [[Aarhus Byråd]] – kom Hans Broge derimod til at sætte et større præg på. Første gang han blev valgt ind var i 1857, og her sad han indtil 1869, hvorefter han ikke ønskede at genopstille. Sigende for Hans Broges popularitet var, at selv efter han havde annonceret, at han ikke genopstillede, var der folk, der stemte på ham. Hans Broges afgang betød dog langt fra, at han var færdig med at blande sig i aarhusiansk politik.

I 1879 skulle Aarhus Byråd genforhandle sin kontrakt med det engelskejede "Det danske gaskompagni", som drev [[Aarhus Gasværk|gasværket i Aarhus]]. Parterne kunne ikke blive enige om betingelserne for den nye kontrakt, så byrådet overvejede i stedet at opføre sit eget gasværk. Hans Broge, som på dette tidspunkt ikke længere sad i byrådet, havde dog en anden løsning på problemet. Egenhændigt købte han gasværket for en sum af 350.000 kr. og tilbød byrådet, at de købe det af ham for samme sum. Hvis byrådet afslog det generøse tilbud, ville han selv drive værket – det gjorde de ikke.

Omkring 1880 var Hans Broge raget uklar med byens skattevæsen, som mente, at han skyldte byen 14.000 kr.. Den 5. maj 1881 modtog byrådet et brev fra Hans Broge, hvor han skrev, at betingelsen for tilbagebetalingen af de 14.000 kr. var, at to projekter skulle realiseres. Det ene projekt var etableringen af [[Skt. Clemens Bro]], mens det andet projekt var en [[Odderbanen|jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Odder]]. En del af betingelsen var desuden, at der skulle forelægge afsluttende kontrakter på begge projekter inden for et år. Til gengæld ville Hans Broge donere 10.000 kr. til opførelsen af Skt. Clemens Bro. Da byens pengekasse var noget slunken efter købet af gasværket, tog byrådet imod Hans Broges tilbud. Både Odderbanen og Skt. Clemens Bro kunne indvies i 1884.

=== En sparsommelig konge ===
Selv om Hans Broge gik under tilnavnet "Kong Hans", var der ikke meget konge over hans udseende. Som regel bar han lange træskostøvler på fødderne, og en grov jakke dækkede kroppen. ''”Der leves over Evne i Stat, Kommune og i Privatlivet i Danmark”'', var et udtryk, som Hans Broge ofte benyttede ifølge [[Aarhus Stiftstidende]].

Efter Hans Broges død kunne man i Stiften læse om, hvordan han var økonomiske vanskeligheder i 1880’erne. Det store københavnske firma, Mohr & Kjær, gik bankerot, og med sig tog de en masse handelshuse landet over. Hans Broge blev hårdt ramt af dette, men klarede sig ifølge Stiften igennem ved at skære kraftigt ned på udgifterne og personligt rejse ud til kunderne. Rejserne foregik på 3. klasse og måltider blev indtaget ved de billige jernbanerestauranter fremfor de fine og dyre hoteller.

===Virksomheden efter Broges død===
Ved Hans Broges død i 1908 blev virksomheden for en stund drevet videre af hans trofaste kompagnon [[Søren Christian Wærum (1842-1910)|Chr. Wærum]]. Wærum havde været i virksomheden siden 1859. Wærum var oprindeligt i lære ved mægler M. Friis, der også hørte til i Mindegade. Det var her Broge lærte den unge talentfulde mand at kende, og i 1884 blev Wærum kompagnon i firmaet.

I 1909 kom Hans Broge barnebarn [[Hans Carl Broge (1882-1959)|H. C. Broge]] hjem fra et uddannelsesophold i Amerika, for at overtage virksomheden. H. C. Broge ledede firmaet indtil 1947, da han som 65-årig ikke længere ønskede at fortsætte. Herefter blev firmaet efter opløst, da Hans Broge havde testamenteret, at firmaet ikke måtte gå ud af slægten.

=== Hans Broges arv ===
[[Fil:1908 Broges begravelse.jpg|350px|thumb|right|Hans Broges kiste bæres til ligvognen ved [[Aarhus Domkirke]]. Ukendt fotograf, 1908, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

[[Fil:1910 Broges statue.jpg|350px|thumb|right|Afsløringen af Aksel Christian Henrik Hansens statue af Hans Broge på Tietgensplads. Ukendt fotograf, 1910, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

Hans Broge døde den 25. marts 1908. At Broge var en populær mand, kan man blandt andet se ved opbuddet af mennesker, der var kommet for at følge ham på sin sidste færd fra [[Aarhus Domkirke]] til familiegravstedet på [[Søndre Kirkegård]]. Søndre Kirkegård blev dog senere nedlagt, for at give plads til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] og [[Rådhusparken|rådhusparken]], hvorfor Hans Broges grav i 1936 blev flyttet til [[Nordre Kirkegård]], hvor han hviler endnu.

I byrådet blev Hans Broge hyldet med følgende ord fra borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Drechsel]]:
: ''”Hans Broges Virksomhed strakte sig langt ud over Byens Grænser, og Jylland, ja hele Landet stod i Taknemmelighedsgæld til ham … Broges Navn vilde stedse være knyttet til Aarhus Bys Historie…”.'' Også Aarhus Stiftstidende hyldede Broge med følgende: ''"…med Hans Broge begraver vi Høvdingen fra en Tidsperiode, der nu er Fortid; Sørgefesten i Dag er Tegnet paa, at Døren er lukket i bag et historisk Affsnit i vort Folkeliv, et ejendommeligt, stærkt personlig præget Afsnit, hvor det var de Enkelte, der ragede op over Mængden og satte Mærke på Tiden."''

Men Hans Broge blev også hyldet, mens han levede. Allerede i 1860’erne dukkede tilnavnet "Kong Hans" frem, og ved Hans Broges sølvbryllup med hustruen, Inger Kirstine, i oktober 1874 flagede hele byen for parret.

Ganske usædvanligt for en stadigt levende person fik den 78-årige Hans Broge i 1901 opkaldt den nyanlagte vej på [[Frederiksbjerg]] fra [[Skt. Pauls Kirke]] til [[Dalgas Avenue]] efter sig, så den fik navnet [[Hans Broges Gade]].

I oktober 1910, to år efter Hans Broges død, blev der af "''Aarhus Borgere og mange gode Mænd rund om i Landet''" rejst en statue af ham ved [[Tietgens Plads]]. Selv da Broge endnu levede var der fra offentligheden forslag om at opstille en statue af den store købmand. Trods den lokale begejstring for Broge var det dog først efter hans død i 1908, at forarbejdet til en egentlig statue blev påbegyndt. Det var [[Aarhus Handelsforening]] særligt fortaler for, da de ved deres årlige generalforsamling i december 1909 indsamlede penge til statuen der allerede på dette tidspunkt var under udarbejdelse. Aarhus Byråd godkendte i juni 1910 den foreliggende indstilling fra [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] om opstilling af et "''Mindesmærke for Købmand Hans Broge''" ved Tietgens Plads, der skulle omkranses af et kønt lille parklignende anlæg med træbænke. Statuen blev modelleret af billedhuggeren, [[Aksel Christian Henrik Hansen]], bronzearbejdet udført af den københavnske bronzestøber Rasmussen og granitarbejdet af det ligeledes københavnske entreprenør- og stenhuggerfirma Hans & Jørgen Larsen. Selve statuen endte med at blive næsten 5 alen (ca 313 cm) høj, mens soklen blev 4 alen (251 cm) høj. Med placeringen ved Tietgens Plads kunne Hans Broges bronzeskikkelse stå og skue ud over gaden der ni år forinden var blevet opkaldt efter ham.

Også i [[Brabrand]] kan man i dag se spor efter Hans Broge. Området, som i dag kaldes [[Hans Broges Bakker]], var tidligere hjemsted for Hans Broges sommerbolig. På den tilhørende grund fik han anlagt et stort anlæg, som han i 1901 skænkede kommunen. Området blev efterfølgende benyttet som festplads. Hans Broges villa blev nedrevet i 1987, men til gengæld kan man stadigt finde [[Hans Broges Vej]] i Brabrand.

Desuden lagde Hans Broge navn til passagerfærgen, der sejlede mellem Aarhus og København fra 1939 til 1969.

=== Hans Broge i privaten ===
Om Hans Broge privatliv vides ikke meget. Et enkelt brev skrevet til sønnen, [[Henrik Broge (1860-1899)|Henrik]], og nogle beretninger fra Broges sidste lærling er med til at belyse, hvordan Hans Broge var som menneske.

Derudover er bevaret en stor brevsamling fra købmand og senere direktør for [[Aarhus Privatbank|Privatbanken]] [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)|Harald Skovby]] til vennen, Carl Ploug, der var redaktør på Fædrelandet. I flere breve nævnes Hans Broge og brevene er med til at give et andet billede af ham.

I forbindelse med en privat middag skrev Ploug blandt andet:<br>
: 02.03.1874 - ''”Broge er overmaade livlig og da han tillige er heftig, saa have [[Otto Henrik Nors (1821-1875)|Nors]] og jeg stor Morskab ud af at drille ham og skjønt vi kun var 6 tilbords, var skaalernes Tal mere end det dobbelte – Halvten spydige – venskabelige med mere eller mindre morsomme Hib til nye og gamle Synder”''

At Skovby ikke nødvendigvis havde de højeste tanker om Hans Broge ses blandt andet ved dette brev:<br>
: 02.12.1873 - ''”Broge, der ellers holder sig til den sidste Spalte havde formelig studeret den (en bestemt politisk artikel) og talte længe med mig om ’Fædrelandet’s Fortrinlighed – hvad han slet ikke forstaar sig paa.”''

Ligeledes skrev Skovby til Ploug om Hans Broges sølvbryllup:<br>
: 10.10.1874 - ”I dag fejrer Kong Hans sit sølvbryllup … Et Forsøg paa at faa Byraadet til at komplimentere Brudeparret myrdede ogsaa Nors og jeg, da dette dog ikke bør begynde paa at forherlige Familiefestligheder.”

Hans Broges datters forlovelse med latinskolens [[Georg Frederik Wilhelm Lund|rektor Lunds]] søn, blev også viderebragt til Carl Ploug: <br>
: 06.06.1876 - ''”Den yngste elskværdige Datter havde nemlig forelsket sig i en Laban – en Søn af den pjaltede Rektor Lund, hvis anden Søn er en liderlig Procurator her i Byen … Det var et Balbekjendtsakb, og hun lavede et ”Ideal” af ham, da Faderen var imod Partiet…”'' Heldigvis for Hans Broge skriver Skovby videre, at da datteren ''”fik ham paa nært Hold, opdagede hun heldigvis, at han er en Pjalt, og hævede partiet.”''

=== Familie ===
* Hustru [[Inger Kirstine Broge]] f. Broch, gift 10. oktober 1849 i Randers, død maj 1894 efter faldulykke. Datter af proprietær Hans de Hemmer Brock og hustru Severine Møller.
* Datter [[Anna Sophie Mønsted]] – gift med [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]
* Datter [[Severine Rømer]] – gift med [[Christian Carl Nicolai Rømer (1856-1932)|Christian Rømer]]
* Datter Bertha Broge – død 9 år gammel 22.10.1870
* Søn [[Henrik Broge (1860-1899)]] – født 23.02.1860 – død 09.02.1899 af tuberkulose
* Søn [[Hans Broch Broge]] – død 05.01.1921 (68 år), far til [[Hans Carl Broge (1882-1959)]]
* Søn Niels Broge – død 3½ år gammel af strubehoste 21.05.1860
* Mor Anne Sophie Broge f. de Hemmer – død 23.06.1874 (87 år gammel)
* Far Niels Broge, skipper – død ved drukneulykke i 1828

===Medlem af eller repræsenteret i ...===
* Havnekommissionen 1857-68
* [[Forskønnelseskommissionen]] 1861-62
* Komiteen til drøftelse, om der bør oprettes en sygeforening for arbejderklassen 1866
* Amtets overskattekommission 1867
* Vej- og forskønnelseskomiteen 1867-68
* Komiteen for [[Vandforsyningen i Aarhus|vandforsyningen]] 1867
* Udvalget for vejvæsenet 1869
* [[Havneudvalget]] 1869, samt Bestyrelsen for [[Ryombanen|Århus-Ryomgård Jernbane]] 1875

== Hans Broge på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=107456 Hans Broge]}}

== Kilder og litteratur ==
* Finn H. Lauridsen, Hans Broge – Købmand og igangsætter i De skabte Aarhus, Århus Byhistorisk Udvalg, 1991
* Århus – Byens borgere, red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 2000
* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, 2008
* Peter Nilsen, Sejr i stiften – En citatbibliografi, Statsbiblioteket 1989
* Aarhus Byråds forhandlinger: 05.05.1881, 26.03.1908, 02.06.1910 (J. Nr. 158-1910).
* Århus Stiftstidende 23.05.1860, 29.01.1867, 05.01.1968, 24.10.1870, 26.06.1874, 10.10.1874, 09.02.1899, 05.12.1907, 25.03.1908, 26.03.1908, 30.03.1908, 01.04.1908, 01.12.1909, 03.06.1910, 17.10.1910, 06.01.1921
* Brevsamling fra Harald Skovby til Carl Ploug i Sejrs Sedler, Aarhus Stadsarkiv

== Eksterne links ==
<li>[http://aarhusfilm.dk/video/49226778 Film fra Hans Broges begravelse]
<li>Lundskovs slægtsdatabase - [https://lundskov.dk/kongehus/getperson.php?personID=I15388&tree=treeroyal Europas Konger og Fyrster, Adel og Borger]

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Frederik Julius Christian Jensen (1811-1873)

2023-11-20T11:16:11Z

Andersimmanuel:

[[Fil:Frederik Julius Christian Jensen.jpg|300px|thumb|right|Frederik Julius Christian Jensen]]

Kunst- og handelsgartner '''Frederik Julius Christian Jensen''' (kendt som F.J.C. Jensen), medlem af [[Aarhus Byråd|Borgerrepræsentationen]], senere [[Aarhus Byråd]] ca. 1. januar 1858 - ca. 31. december 1869.

Født 1. september 1811 i [[Moesgård Skovmølle]], Mårslet sogn, Aarhus amt, død 16. juli 1873 i Aarhus.

Forældre: Møllefæster Jens Michelsen og hustru Marie Charlotte Amalie Holm.
Gift 1. gang 9. juni 1837 i Vemmelev Sogn, Sorø amt med Caroline Jusbine Bang født 16. febuar 1817 i Kalundborg, død 23. marts 1848 i Aarhus, datter af Anna Christine Gaspersen og udlagt barnefader kaptajn Thomas Bang. Gift 2. gang 31. august 1849 i Aarhus med Johanne Marie Muhl, født 13. september 1810, død 17. august 1878 i Aarhus, datter af Jacob Muhl.

===Karriere===
I 1826 kom han i gartnerlære i [[Marselisborg Gods|Marselisborg Gods']] have og var fra 1828 til 1930 gartnerelev i Botanisk Have i København, hvorfra han fik sin eksamen. Han fik herefter en gartnerstilling i Korsør, og nedsatte sig senere som handelsgartner i Ærøskøbing.

I 1841 nedsatte han sig som gartner i Århus, hvor han havde et gartneri på et areal, der lå mellem [[Sønder Allé]] og [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]]. Arealet havde han lejet af kommunen. Han var faglig dygtig og hans blomsterudstillinger blev beundret, endda så meget, at når hans kaktus "Nattens dronning" blomstrede, blev dette bekendtgjort med trommeslag. Publikum kunne se vidunderet mod at betale 1 krone i entre. Han skrev også flere havebøger.

I forbindelse med anlæggelsen af [[Ryesgade]], opsagde kommunen hans lejemål på jorden. Det siges, at dette tog så hårdt på ham, at han af sorg døde nogle få måneder senere <sup>1)</sup>.

===Jensens andre projekter===
* F.J.C. Jensen var medstifter af [[Aarhus Håndværkerforening]], hvor han også i en tid var formand.
* Han var medlem af Borgerrepræsentationen i Århus fra 1858-1869.
* I 1852 var Jensen formand for den komité, der arrangerede en udstillinger af håndværks- og industrigenstande i Aarhus.
* Han holdt foredrag i industriforeningen om Krystalpaladset i London.
* Han var valgmand ved landstingsvalget.
* Han var med i den delegation, som Aarhus sendte til kongen i 1857, med en adresse om Næringsvæsenet.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Vennelystkomiteen 1858, 1860-61 og 1863
*[[Skovkommissionen]] 1859 og 1864-67
*Forskønnelseskomiteen 1860-61 og 1867
*Komiteen til at udarbejde forslag om oprettelse af en forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse 1862

==Litteratur og kilder==
* ''Ole Degn'': Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. 1968
* ''Emanuel Sejr''. Gamle Århusgader, bind I. 1960
* <sup>1)</sup>''Kurt Lundskov (red.), Kenn Tarbensen'': Jærgergården - fra landsted til byhus. 2001

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Håndværk & industri]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Ting- og Arresthuset

2023-11-14T12:25:15Z

Andersimmanuel: /* Budgetoverskridelse */

<div class="tright">{{#display_map:
56.15417669501816, 10.200879873955309~[[Ting- og Arresthuset]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15417669501816, 10.200879873955309
|align=right
}}</div>

[[Fil:Retsbygningen Børge Venge 1973.jpg|thumb|right|350px|Ting- og Arrestbygningen på [[Vester Allé]]]]

'''Ting- og Arresthuset''' - i daglige tale kaldet '''Retsbygningen''' - blev indviet på [[Vester Allé]] 10 i 1906. Indtil 1940 var bygningen ejet og blev drevet af [[Aarhus Kommune]] og [[Aarhus Amt]], hvorefter staten købte bygningen.

===Forhistorie===
Et nyt ting- og arresthus var særdeles tiltrængt i Aarhus omkring sidste århundredeskifte. På godt 40 år var byen vokset med ca. 40.000 indbyggere. Det tidligere benyttede arresthus på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Rosensgade]] var lille og nedslidt, og det hørte ikke til sjældenheder, at de indsatte fandt på måder at stikke af. Der var også trængsel i nabobygningen, hvor [[Kvindemuseet]] i dag ligger. Her holdt byens [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], retten og [[Aarhus Politi|politiet]] til. Det havde derfor i flere år stået klart, at der måtte nye, større og bedre bygninger til.

Beslutningsprocessen var dog ikke helt lige til. Aarhus købstad, de omkringliggende herreder og amtet var fælles om at drive og benytte retsfaciliteterne, samtidigt med at justitsministeriet også havde noget at skulle have sagt. Justitsministeriets deltagelse i forhandlingerne blev yderligere besværliggjort af at al kommunikation mellem byens råd og ministeriet skulle gå gennem stiftsamtet.

=== Placering på Bispetoften ===
Det blev dog besluttet at en ting- og arresthuset skulle opføres på [[Bispetoften]], og et byggeudvalg blev nedsat til at lette beslutningsprocessen. Udvalget bestod i første omgang af [[Borgmester i Aarhus|borgmesteren]], der i 1901 var [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Vestergaard]], [[Niels Anton Marthin Hansen (1859-1928)|Niels Anton Marthin Hansen]] fra [[Det Radikale Venstre]], [[Niels Peter Jensen (1851-1913)|Niels Peter Jensen]] fra [[Højre]], [[Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909)|Adolph Vilhelm Joseph Meyer]] fra Højre og [[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)|Anton Aksel Scheel Thomsen]] fra [[Socialdemokratiet]].

En række krav til den kommende bygnings indretning blev nedskrevet, og i slutningen af 1901 kunne der udskrives en arkitektkonkurrence. I byrådsforhandlingerne fra 10. oktober 1901 kan man læse en række detaljerede specifikationer til det nye ting- og arresthus, der blandt andet skulle indeholde følgende lokaler:

* Tinglokaler til byen
* Tinglokaler for herreder
* Lokaler til amtsrådet
* Lokaler til forligskommisionen
* Lokaler til en politivagtstation
* Lokaler til stadslægen
* kontor til arrestforvareren samt arkiv og biblioteksrum
* Arrestforvarerbolig på fire værelser med sol
* Rummeligt køkken, spisekammer og økonomikælder, hvor der skulle være plads til centralvarmeapparat med tilhørende brændselsrum, vaskekælder, rulle- og strygestue
* Depotrum til arrestanternes beklædninsgenstande
* Arresthus med 52 enkeltceller og otte fællesceller

===Budgetoverskridelse===
Syv projekter deltog i konkurrencen. Vinderen blev fundet af en komite bestående af repræsentanter [[Aarhus Amtsråd|amtsrådet]] og [[Aarhus Byråd|byrådet]] samt nogle arkitekter udpeget af Akademisk Arkitektforening. Det var K. A. Ludvigsen & Jul. Hansen fra København, der blev udpeget som vinder, mens det var den lokalt baserede [[Peter Marius Wier (1867-1936)|arkitekt Wier]], der kom til at stå for det daglige opsyn med opførelsen.

Kommunen og amtet stod i fællesskab for opførelse og fremtidig drift af bygning. Oprindeligt var projektet budgetteret til 374.180 kr., men som det ofte hænder med sådanne slags projekter, endte det med at blive væsentligt dyrere. 243.871 kr. dyrere for at være helt præcis – svarende til budgetoverskridelse på knap 16,5 millioner i dag. Blandt andet funderingen til bygningen blev væsentligt dyrere end først beregnet.

===Bygningen===
Det færdige resultat blev en hovedbygning, der lå tilbagetrukket så bygningens facade lå på linje med gavlen af den daværende [[Christiansgades Skole|pigeborgerskole]] i [[Christiansgade]]. Det var [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], som i projekteringsfasen havde vurderet, at dette var den bedste placering for bygningen.

Ting- og arresthuset blev opført i tre fløje med tre etager og udført i røde mursten. En granitbeklædt kælderetage, ligesom også hovedtrappen blev udført i granit. Vinduerne i de to underste etager skulle være rundbuede, mens de på tredje etage blev retkantede. Det store valmtag blev tækket med sorte glaserede tagsten. Kunstneren [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)|Hansen Reistrup]], der også havde stået bag udsmykningen på eksempelvis [[Aarhus Teater]], udførte de vigtigste dekorative detaljer på retsbygning. Det blev blandt andet til de to bronzeløver, der er opstillet på hvert hjørne af sidefløjene, samt to bronzelanterne – kopier af Caparros berømte lamper fra Palazzo Strozzi i Firenze fra omkring år 1500. Byvåbnet, der pryder bygningens forside, er billedhugger [[Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)]]s værk.

Arrestbygningen ved bygningens bagside blev opført i fire etager med et stort gennemgående rundbuet vindue i husets nordøstlige gavl mod [[Emanuel Sejrs Gade]].

===Pressens modtagelse===
På 1. sal lå bygningens retslokaler med blandt andet bytingslokalet. På væggen hang her et skilt med inskriptionen ''”Ingen Lov er saa god at følge som Sandhed”'', hvortil avisen [[Demokraten]] kommenterede, at der også burde hænge et skilt med ordlyden: ''”En fattig Mand kan ogsaa være ærlig”''. Pressens modtagelse af den nye bygning var ellers meget positiv.

Demokraten kaldte bygningen for ''”en af vore mest imponerende offentlige Bygninger her i Byen”'', mens [[Århus Stiftstidende]] skrev, at bygningen ''”i sine mindre Dimensioner ingenlunde kan siges at staa tilbage for Københavns saa højtpriste Raadhus”''.

Indvielsen af bygningen blev en stor anlagt affære og alle, der havde haft en finger med i tilblivelsen af bygningen, holdt naturligvis tale. Demokratens udsendte kunne reportere, at 140 personer i alt var indbudt til indvielsen her i blandt: ''”Amts- og Byraad, Repræsentanter for Ministeriet, Dommerne, Sagførerne, Politibetjentene, Mestrene, Arbejderne og forskellige Korporationer samt Præsterne – hvad de sidste skulde der, fatter vi ikke”'', skrev avisen.

Faktisk virkede bygningen så imponerende, at flere mistog den for byens nye rådhus. Således kan man på postkort fra omkring 1910 se bygningen beskrevet ''Det nye Ting u. Raadhus''.

===Plads til landsretten===
[[Fil:Retsbygningen, 1990, Jørn Timm.jpg|300px|thumb|left|Landsrettens bitingslokale i Aarhus.]]

Allerede tilbage i 1901, hvor ting- og arresthuset stadig var i projekteringsfasen, havde byrådet kurtiseret justitsministeriet for at få landsretten flyttet fra Viborg til Aarhus. På trods af gentagende henvendelser var det ved indvielsen i 1906 endnu ikke lykkedes byrådet at få noget endeligt svar på landsretsproblematikken.

Byggeudvalget, der i 1906 bestod af [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|borgmester Drechsel]], byfoged [[Christian Magdalus Jespersen|Chr. M. Jespersen]], tømrermester [[Søren Pedersen (1859-1912)]], murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)|Magnus Nielsen]], og som konduktør arkitekt Wier, valgte alligevel at gøre plads til landsretten i den nye bygning. Faktisk blev hele 2. sal reserveret til landsretten, som ved åbningen stod rungende tom – ikke engang døre var der sat i.

I 1916 blev en længe ventet retsplejelov vedtaget, som slog fast, at landsretten skulle forblive i Viborg. Til gengæld medførte retsplejeloven en række omfattende ændringer i retssystemet. Der skulle nu afholdes nævningesager, og til dette formål blev bygningens 2. sal nu endeligt taget i brug.

Selvom landsretten aldrig fik hovedsæde i Aarhus, har landsretten haft bitingslokale i bygningen.

===Solgt til staten===
I 1930’erne begyndte der at være trængsel i retten på [[Vester Allé]]. I 1935 var [[Aarhus Retshjælp]] blevet oprettet, og også de fik hjem i bygning. Samtidigt blev domsmandsinstitutionen indført i 1937, og også [[Aarhus Politi|politiet]] kæmpede for deres plads i bygningen.

I 1937 blev der også vedtaget ny lov, der gjorde justitsministeren til øverste chef for politiet, samtidigt med at kommunerne nu var forpligtiget til at stille lokaler til rådighed for justitsministeriet kvit og frit. Med disse udsigter var det efterhånden ikke længere interessant for kommunen og amtet forsat at betale for drift og vedligeholdelse af bygningen. I 1940 blev der derfor indgået en aftale med justitsministeriet om en overdragelse af bygningen til staten, med tilbagevirkende kraft fra 1. april 1938. Prisen for bygningen var 60.000 kr., hvoraf amtet fik de 10.000 kr. og kommunen de resterende.

===Renovering og ombygning===
Fra 1998-2004 gennemgik bygningen en fornyelse og istandsættelse – en indsats der blev præmieret af Aarhus Kommune i 2005. I slutningen af 2014 var tiden løbet fra den 108 år gamle bygning. For at leve op til nutidige krav påbegyndte bygningsstyrelsen en omfattende indvendig renovering og ombygning af bygningen. Når ombygningen efter planen er færdig i slutningen af 2015, vil det være med en glaselevator, flere retssale og voteringsrum, større kviste og en udnyttelse af de tidligere loftslokaler.

==Ting- og Arresthuset på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=110864 Ting- og Arresthuset]}}

==Kilder ==
* Aarhus Byråds forhandlinger 06.06.1901, 27.06.1901 10.10.1901, 31.10.1901, 28.11.1901, 15.05.1902
* Århus Stiftstidende 08.10.1906, 10.10.1906
* Demokraten 07.10.1906, 10.10.1906
* Henrik Fode, Retten på Bakken – Ting- og Arresthus i Århus gennem 100 år, Århus Byhistorisk Fond 2006, Special-Trykkeriet Viborg a-s
* Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Magistratens 2. afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring, 1984
* Preben Rasmussens udklipssamling, Aarhus Stadsarkiv

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori: Lovgivning & jura]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Carl Vilhelm Theodor Flach (1830-1897)

2023-11-13T09:44:07Z

Andersimmanuel:

<div class="tright">{{#display_map:
56.1549426198741, 10.2095683038781~[[Fiskergade 51]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.1549426198741, 10.2095683038781
|align=right
}}</div>

[[Fil:Thrues Bro.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Å med Carl Flachs Læderfabrik i venstre side af billedet. Fabrikkens navn kan ses på det lille træskur, men lå også i bygningen ved siden af. Fotograf: Poul Johansen, ca. 1934, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Gravsten Flach.jpg|350px|thumb|right|Carl Flachs og Marie Flach f. Petersens gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Carl Vilhelm Theodor Flach''' – også bare kaldet Carl Flach – var garvermester og fabriksejer i Aarhus.

Født 25. oktober 1830 i Holbæk, død 20. februar 1897 i Aarhus.

Søn af garver Vilhelm Flach og hustru Sara Dorthea Henriette Hoffmann. Hans far var ud af en gammel garverslægt, der flyttede til Danmark fra Sydtyskland i 1700-tallet.

I 1858 døde hans forlovede Louise Sørensen, som 26-årig. Han udtrykte sin sorg i avisen som sig hør og bør, men blev ikke desto mindre gift i Randers allerede året efter. Hans nye hustru hed [[Marie Flach (1839-1878)]] f. Pedersen. Sammen fik de ni børn.

Marie Flach døde i 1878 og igen var Carl Flach hurtigt på frierfødder. Han blev gift året efter med Catrine Sophie Thisted f. 1839 i Horsens. De fik ingen børn, men var gift frem til Carl Flachs død 18 år senere. Trods mange års ægteskab, blev Carl Flach gravlagt sammen med sin første hustru, Marie Flach, på [[Søndre Kirkegård]]. Gravmindet kan i dag ses i [[Rådhusparken]].

=== Carl Flachs Garveri ===
Carl fik i 1859 borgerskab som garver i Aarhus og etablerede virksomheden Carl Flachs Garveri.

Det var faderen, der havde oprindeligt havde grundlagt garvervirksomheden i [[Vestergade]] i 1845, hvor han flyttede hele familien til Aarhus. I 1858 overtog Carl Flach virksomheden, som voksede eksplosivt under hans ledelse, og på grund af pladsmangel flyttede han den til større lokaler i den gamle [[Toldbygningen (1753-1809)|toldbod]] i [[Aagade]]. I 1863 overtog han A. Steenbergs garveri i [[Fiskergade 51-53]], som var en gammel garvergård, der havde eksisteret siden 1776. Han købte også et mindre garveri i Vesterbrogade, og havde altså garveri tre steder. Han indså dog hurtigt fordelen ved at lægge de tre steder sammen og samlede dem i ét stort kompleks. Her beskæftigede han hele 30 garversvende og boede også privat på adressen.

Garvningsprocessen krævede store mængder vand. Det gjorde placeringen i Fiskergade ideel, da bygningerne på gadens nordside lå direkte ud til Aarhus Å og hentede vand herfra. Det resulterede dog i en stor mængde spildevand, der blev ledt direkte tilbage i åen og forurenede den med både farve og lugt.

For overhovedet at holde garveriet i gang skulle Carl Flach opkøbte partier af huder til garvningen. Derfor indrykkede han tit annoncer som denne i avisen:

: ''”Hestehuder, Kohuder, Kalve-, Faar- og Lammeskind kjøbes som sædvanlig saavel i Partier som enkeltviie til høieste Priser. Carl Flach 1871.”''

I 1888 kom virksomheden med på det nye, da han købte en dampmaskine. Det blev startskuddet på en række moderniseringer, der dog først blev foretaget, efter Carl Flach overlod driften til sin søn, [[Peter Vilhelm Flach (1861-1928)|Vilhelm Flach]], i 1894. Vilhelm Flach omdannede desuden virksomheden til et aktieselskab i 1910. Herefter gik virksomheden i arv i familien som ”A/S Carl Flachs Læderfabrik”, og da Vilhelm Flach i 1928, overtog hans sønner, Carl og Vilhelm, virksomheden.

Carl Flachs Læderfabrik blev i 1966 sammensluttet med A. Knudsens Læderfabrik og flyttet til Ebeltoft under navnet "Aktieselskabet Carl Flachs Garverier". Det brændte ned til grunden 1980’erne, og dermed forsvandt virksomheden, da det ikke kunne svare sig at genopbygge den.

Omkring 1900 var der mere end 300 garverier i Danmark og i 2000 var der 2 tilbage.

=== Død og eftermæle ===
Carl Flach døde den 20. februar 1897 efter længere tids sygdom. Han efterlod sig sin anden hustru gennem 18 år, Cathrine Sophie Thisted, samt flere unge børn fra sit første ægteskab. Ved hans død indrykkede enken en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]], hvor er stod:
: ''”Min inderlig elskede Mand, Garver Carl Flach, hensov blidt og roligt i Morges Kl. 5½ i sit 67. Aar, efter længere Tids tiltagende Svaghed. Aarhuus, d. 20. Febr. 1897 Paa Børns, Svigerbørns og egne Vegne Cathrine Flach f. Thisted.”''

Derudover skrev "Nord Garvetidende" om Flach:

: ''"Efter i 1856 at have overtaget sin Faders Forr., der dengang ikke var af videre Betydning, drev han den i Tidens Løb meget stærkt i Veiret og kjøbte desuden i 1863 det af Garver Steenberg forhen drevne Garveri; senere anlagde han endnu et tredie paa Aarhus Vesterbro, hvor der udelukkende garvedes Underlæder og Faareskind. Den Afd. plagedes i sine sidste Aar meget af Sygdom og var tilsidst i høj Grad legemligt nedbrudt, men sin aandelige Friskhed bevarede han til det saaavelsom sin Interesse for sit Garveri og sin Raavarehandel... største Fornøjelse paa sine aarlige Rejser i Udlandet at besøge de Steder, hvor han i sin Ungdom havde levet og arbeidet, ellers levede han meget stille med sin nærmeste Slægt og Venner. Foreningsliv og Tillidshverv var ikke beskedne gamle Mands Sag. - Fra 1894 er den store Forr. blevet overtaget af den afdødes søn, den beskjæftede da over 25 Mand, hvorhos der var indlagt Damp til Extræktion og Opvarmning til Damppumper og Drivkraft for Mølle. Spaltemaskiner, 2 Valkekar, haarvadskemaskiner, Haspelfarver osv.”''

Han blev begravet på [[Søndre Kirkegård]], og hans gravsten kan stadig ses i den sydlige ende af [[Rådhusparken]].

==Carl Flach på AarhusArkivet==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Carl+Flach Carl Flach]}}

==Litteratur og kilder==
* Sejrs sedler, 1845-05-27, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000022794
* Sejrs sedler, 1897-02-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000022813
* Sejrs sedler, 1928-12-24, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000022786
* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1860, Købstæder (1860-1860), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=10170#10170,250740
* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1870, Købstæder (1870-1870), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=54126#54126,11871806
* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1880, Købstæder (1880-1880), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=56827#56827,12053233
* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1890, Købstæder (1890-1890), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=60923#60923,12290226

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Hotel Cimbria

2023-11-10T10:47:13Z

Andersimmanuel: Skrevet en kort beskrivelse af hotellets historie med udgangspunkt i "Gamle Århusgader"

'''Hotel Cimbria''' lå i ejendommen på [[Rosensgade 5]] / [[Bispegade 4]]. Hotellet blev startet i 1858 af restauratør J. Jensen og havde både restaurationslokaler, dansesal, selskabslokaler, 17 gæsteværelser og staldplads til 40-50 heste. Der var desuden en velbesøgt kælderrestauration med musikalsk underholdning. I starten af 1900-tallet var hotellet blevet noget forfaldent og til gene for de omkringliggende beboer. Der blev fremlagt en række forslag, til hvad grunden kunne bruges til bl. a. badeanstalt eller koncertsal, men disse faldt alle til jorden. Efter en mindre brand i 1912 var bygningerne i så dårlig stand, at politiet fandt det uforsvarligt og ejendommen blev derfor nedrevet i 1914. Nationalbanken opførte sin seneste bankbygning på en del af grunden i 1926.

==Litteratur & kilder==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113364 Se arkivalier omhandlende Hotel Cimbria på AarhusArkivet]}}
Gamle Århusgader, Emanuel Sejr, Århus Byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Turistvæsen]]

Hotel Cimbria

2023-11-07T13:23:10Z

Andersimmanuel:

'''Hotel Cimbria''' lå i ejendommen på [[Rosensgade 5]] / [[Bispegade 4]].

Ejendommen blev nedrevet i 1914.

==Litteratur & kilder==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113364 Se arkivalier omhandlende Hotel Cimbria på AarhusArkivet]}}

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Turistvæsen]]

Tander

2023-05-25T09:27:05Z

Andersimmanuel: Rettet slåfejl

<div class="tright">{{#display_map:
56.04770852820046, 10.151552938336744~[[Tander]];
|width=378
|height=200
|zoom=14
|center=56.04770852820046, 10.151552938336744
|align=right
}}</div>

'''Tander''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tiset Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte 1842-1868 til [[Viby-Tiset Kommune|Viby-Tiset Sognekommune]] og 1868-1963 til [[Tiset Kommune|Tiset Sognekommune]]. Derefter blev den i tre år en del af [[Solbjerg Kommune|Solbjerg Sognekommune]], inden den blev en del af Aarhus Kommune i 1970.

== Beskrivelse i landsbymiljørapporten ==

[[Fil:DSC 7968--Tander.jpg|350px|thumb|right|Tander, krydset ved Tandergård, fotograferet i 2018 af Ib Nicolajsen.]]

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].

==== Klassificering: ====
[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Smålandsby]].

[[Fil:DSC 7969--Tander.jpg|350px|thumb|right|Tandergårds hovedbygning, foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]

==== Geografi og bevoksning: ====
Tander er placeret på en plan flade i terrænet. Dens form må betegnes som koncentreret, skønt kun Damgård og Tandergård indgår direkte i denne koncentration. Beplantningen må for landsbyen som helhed betegnes som ikke særlig fremtrædende, dog findes en del fine trægrupper i tilknytning til Tandergård og Damgård. Landsbyen har et enkelt vandområde, nemlig en mindre branddam med central beliggenhed.

==== Bygninger og erhverv: ====
Udelukkende landbrug.

==== Vejnet: ====
De trafikale forhold er præget af ringe trafikerede biveje. Det interne vejnets form er ugrenet og slynget. Vejbelægningen består hovedsageligt af asfalt og fortove eksisterer ikke.

{| class="wikitable"
|-
| År || 1974
|-
| Indbyggertal || 20
|-
| Antal bygninger || 15 bygninger fordelt på 4 ejendomme, heraf 3 landbrug
|-
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 1
|-
| Særkende for landsbyen/miljøværdi || Tanders omgivelser er præget af landbrugsjorde, mens en høj silo i tilknytning til Tandergård påvirker landsbyen noget. En branddam er omgivet af en del træer og påvirker således miljøet i positiv retning.
|}

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

== Tander på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107808 Tander]}}

== Litteratur og kilder: ==

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/

https://digdag.dk/

[[Kategori: Byer & bydele]]

[[Kategori: Land- & skovbrug]]

Bøggildsvej

2023-05-12T11:24:41Z

Andersimmanuel: Rettet slåfejl

'''Bøggildsvej''' er en vej, som ligger i [[Todbjerg]]. Vejen ligger mellem Todbjerg by og [[Mejlbyvej]] i [[Hårup]].

Oprindelig med navnet Bækvej, men ændret i 1969 fik navn efter hjemstavnsforfatter [[Johanne Cathrine Bøggild (1829-1895)]]. Hun var født i en lærerfamilie i Todbjerg. Hendes far var lærer [[Erhard Bøggild (1800-1848)]], som i 1828 var gift med [[Christine Margrethe Dalhoff (1794-1863)]]. Efter et ophold i København, hvor Johanne var blevet oplært i modepynt, kom hun tilbage til Todbjerg. Fra hun var ganske ung, havde hun skrevet digte og lejlighedssange. Mest kendt var digtet om ''En Landsbyposts Fataliteter og Wolsmarkenvisen''. Den sidste omhandler det dengang kendte Sct. Olufsmarked i Aarhus. Hun skrev sine digte i hjemegnens dialekt. Jomfru Bøggild, som hun lokalt kaldtes, boede i et lille hus over for skolen i Todbjerg.

== Bøggildsvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=B%C3%B8ggildsvej Bøggildsvej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Helligånds Sogn

2022-11-20T17:24:06Z

Andersimmanuel: slåfejl

<div class="tright">{{#display_map:
|polygons=56.188993 10.182911
:56.189286 10.182778
:56.189349 10.182763
:56.189396 10.182791
:56.18948 10.182874
:56.189492 10.182862
:56.189517 10.18284
:56.189545 10.182825
:56.189581 10.182815
:56.189617 10.182816
:56.189663 10.182829
:56.189721 10.182862
:56.189823 10.182062
:56.189933 10.181192
:56.190076 10.180112
:56.190158 10.179438
:56.190142 10.179396
:56.189689 10.179005
:56.189416 10.178765
:56.189335 10.178697
:56.188858 10.178297
:56.18877 10.178221
:56.188847 10.177931
:56.188354 10.17751
:56.188313 10.177476
:56.188023 10.177187
:56.187831 10.176987
:56.187643 10.176737
:56.187399 10.176348
:56.187186 10.175874
:56.187006 10.175326
:56.186855 10.174796
:56.186688 10.174132
:56.186303 10.172607
:56.186301 10.172599
:56.186299 10.172591
:56.186297 10.172583
:56.186295 10.172575
:56.186293 10.172566
:56.186291 10.172558
:56.186289 10.17255
:56.186287 10.172542
:56.186285 10.172533
:56.186283 10.172525
:56.186281 10.172517
:56.186279 10.172509
:56.186277 10.1725
:56.186276 10.172492
:56.186274 10.172484
:56.186272 10.172475
:56.18627 10.172467
:56.186268 10.172459
:56.186266 10.17245
:56.186264 10.172442
:56.186262 10.172434
:56.186261 10.172425
:56.186259 10.172417
:56.186257 10.172409
:56.186255 10.1724
:56.186253 10.172392
:56.186251 10.172383
:56.18625 10.172375
:56.186248 10.172367
:56.186246 10.172358
:56.186244 10.17235
:56.186243 10.172341
:56.186241 10.172333
:56.186239 10.172324
:56.186238 10.172316
:56.186236 10.172307
:56.186234 10.172299
:56.186233 10.172291
:56.186231 10.172282
:56.186229 10.172274
:56.186228 10.172265
:56.186226 10.172257
:56.186224 10.172248
:56.186223 10.17224
:56.186221 10.172231
:56.18622 10.172222
:56.186218 10.172214
:56.186216 10.172205
:56.186215 10.172197
:56.186213 10.172188
:56.186211 10.172178
:56.18621 10.172168
:56.186208 10.172158
:56.186206 10.172147
:56.186204 10.172137
:56.186203 10.172127
:56.186201 10.172116
:56.186199 10.172106
:56.186197 10.172096
:56.186196 10.172085
:56.186194 10.172075
:56.186192 10.172065
:56.186191 10.172054
:56.186189 10.172044
:56.186187 10.172034
:56.186186 10.172023
:56.186184 10.172013
:56.186183 10.172003
:56.186181 10.171992
:56.18618 10.171982
:56.186178 10.171971
:56.186177 10.171961
:56.186175 10.171951
:56.186174 10.17194
:56.186172 10.17193
:56.186171 10.171919
:56.186169 10.171909
:56.186168 10.171898
:56.186167 10.171888
:56.186165 10.171877
:56.186164 10.171867
:56.186162 10.171857
:56.186161 10.171846
:56.18616 10.171836
:56.186158 10.171825
:56.186157 10.171815
:56.186156 10.171804
:56.186155 10.171794
:56.186153 10.171783
:56.186152 10.171772
:56.186151 10.171762
:56.18615 10.171751
:56.186149 10.171741
:56.186147 10.17173
:56.186146 10.17172
:56.186145 10.171709
:56.186144 10.171699
:56.186143 10.171688
:56.186142 10.171677
:56.186141 10.171667
:56.18614 10.171651
:56.186139 10.171636
:56.186138 10.17162
:56.186138 10.171605
:56.186138 10.171589
:56.186139 10.171574
:56.18614 10.171558
:56.186141 10.171543
:56.186143 10.171527
:56.186143 10.171526
:56.186145 10.171511
:56.186147 10.171496
:56.186148 10.17148
:56.186149 10.171465
:56.18615 10.171449
:56.18615 10.171434
:56.18615 10.171418
:56.18615 10.171402
:56.186149 10.171387
:56.186148 10.171371
:56.186147 10.171356
:56.186146 10.17134
:56.186146 10.171325
:56.186145 10.171309
:56.186144 10.171293
:56.186143 10.171278
:56.186143 10.171262
:56.186142 10.171246
:56.186142 10.171231
:56.186141 10.171215
:56.186141 10.1712
:56.18614 10.171184
:56.18614 10.171168
:56.18614 10.171153
:56.186139 10.171137
:56.186139 10.171121
:56.186139 10.171111
:56.186139 10.171067
:56.186152 10.171066
:56.186152 10.170907
:56.186153 10.170898
:56.186156 10.170889
:56.18616 10.170883
:56.186165 10.170879
:56.186169 10.170876
:56.186174 10.170873
:56.186178 10.17087
:56.186183 10.170867
:56.186188 10.170865
:56.186192 10.170863
:56.186197 10.17086
:56.186202 10.170858
:56.186206 10.170857
:56.186211 10.170855
:56.186278 10.170836
:56.186275 10.170812
:56.186284 10.170809
:56.186293 10.170806
:56.186302 10.170804
:56.18631 10.170801
:56.186319 10.170798
:56.186328 10.170795
:56.186336 10.170792
:56.186345 10.170789
:56.186354 10.170786
:56.186362 10.170783
:56.186371 10.17078
:56.18638 10.170776
:56.186384 10.170775
:56.186393 10.170771
:56.186401 10.170768
:56.18641 10.170765
:56.186419 10.170761
:56.186427 10.170758
:56.186436 10.170754
:56.186444 10.170751
:56.186453 10.170747
:56.186462 10.170744
:56.18647 10.17074
:56.186479 10.170736
:56.186488 10.170733
:56.186492 10.170731
:56.187155 10.170427
:56.187157 10.170414
:56.187162 10.170405
:56.18717 10.170397
:56.187177 10.17039
:56.187185 10.170383
:56.187192 10.170377
:56.1872 10.170371
:56.187208 10.170365
:56.187216 10.17036
:56.187224 10.170355
:56.187232 10.17035
:56.18724 10.170346
:56.187246 10.170343
:56.187252 10.17034
:56.187257 10.170337
:56.187263 10.170334
:56.187269 10.170331
:56.187275 10.170328
:56.18728 10.170325
:56.187286 10.170322
:56.187292 10.170319
:56.187298 10.170316
:56.187303 10.170313
:56.187309 10.17031
:56.187315 10.170307
:56.187321 10.170303
:56.187326 10.1703
:56.187332 10.170297
:56.187338 10.170294
:56.187344 10.170291
:56.187349 10.170287
:56.187355 10.170284
:56.187361 10.170281
:56.187366 10.170278
:56.187372 10.170274
:56.187378 10.170271
:56.187384 10.170268
:56.187389 10.170264
:56.187395 10.170261
:56.187401 10.170257
:56.187406 10.170254
:56.187412 10.17025
:56.187418 10.170247
:56.187423 10.170243
:56.187429 10.17024
:56.187435 10.170236
:56.18744 10.170233
:56.187446 10.170229
:56.187452 10.170226
:56.187457 10.170222
:56.187463 10.170218
:56.187469 10.170215
:56.187474 10.170211
:56.18748 10.170207
:56.187486 10.170204
:56.187491 10.1702
:56.187497 10.170196
:56.187502 10.170193
:56.187508 10.170189
:56.187514 10.170185
:56.187519 10.170181
:56.187525 10.170177
:56.187531 10.170173
:56.187536 10.17017
:56.187542 10.170166
:56.187547 10.170162
:56.187553 10.170158
:56.187559 10.170154
:56.187564 10.17015
:56.18757 10.170146
:56.187575 10.170142
:56.187581 10.170138
:56.187586 10.170134
:56.187592 10.17013
:56.187597 10.170126
:56.187603 10.170122
:56.187609 10.170117
:56.187614 10.170113
:56.18762 10.170109
:56.187625 10.170105
:56.187631 10.170101
:56.187636 10.170097
:56.187642 10.170092
:56.187647 10.170088
:56.187653 10.170084
:56.187658 10.17008
:56.187664 10.170075
:56.187669 10.170071
:56.187675 10.170067
:56.18768 10.170062
:56.187686 10.170058
:56.187691 10.170054
:56.187697 10.170049
:56.187702 10.170045
:56.187708 10.17004
:56.187713 10.170036
:56.187719 10.170031
:56.187724 10.170027
:56.187729 10.170022
:56.187735 10.170018
:56.18774 10.170013
:56.187746 10.170009
:56.187751 10.170004
:56.187757 10.169999
:56.187762 10.169995
:56.187767 10.16999
:56.187773 10.169985
:56.187778 10.169981
:56.187784 10.169976
:56.187789 10.169971
:56.187794 10.169967
:56.1878 10.169962
:56.187805 10.169957
:56.187811 10.169952
:56.187816 10.169947
:56.187822 10.169942
:56.187827 10.169937
:56.187833 10.169932
:56.187838 10.169927
:56.187843 10.169922
:56.187849 10.169917
:56.187854 10.169912
:56.18786 10.169907
:56.187865 10.169902
:56.18787 10.169897
:56.187876 10.169892
:56.187881 10.169887
:56.187887 10.169882
:56.187892 10.169876
:56.187897 10.169871
:56.187903 10.169866
:56.187908 10.169861
:56.187913 10.169856
:56.187919 10.16985
:56.187924 10.169845
:56.187929 10.16984
:56.187935 10.169834
:56.18794 10.169829
:56.187945 10.169824
:56.187951 10.169818
:56.187956 10.169813
:56.187961 10.169808
:56.187967 10.169802
:56.187972 10.169797
:56.187977 10.169791
:56.187983 10.169786
:56.187988 10.16978
:56.187993 10.169775
:56.187998 10.169769
:56.188004 10.169764
:56.188009 10.169758
:56.188014 10.169753
:56.188019 10.169747
:56.188025 10.169742
:56.18803 10.169736
:56.188035 10.16973
:56.18804 10.169725
:56.188046 10.169719
:56.188051 10.169713
:56.188056 10.169707
:56.188061 10.169702
:56.188066 10.169696
:56.188071 10.16969
:56.188077 10.169684
:56.188082 10.169679
:56.188087 10.169673
:56.188092 10.169667
:56.188097 10.169661
:56.188102 10.169655
:56.188108 10.169649
:56.188113 10.169643
:56.188118 10.169638
:56.188123 10.169632
:56.188128 10.169626
:56.188133 10.16962
:56.188138 10.169614
:56.188143 10.169608
:56.188149 10.169602
:56.188154 10.169596
:56.188159 10.16959
:56.188164 10.169584
:56.188169 10.169577
:56.188174 10.169571
:56.188179 10.169565
:56.188184 10.169559
:56.188189 10.169553
:56.188194 10.169547
:56.188199 10.169541
:56.188204 10.169534
:56.188209 10.169528
:56.188214 10.169522
:56.188219 10.169516
:56.188224 10.169509
:56.188229 10.169503
:56.188234 10.169497
:56.188239 10.16949
:56.188244 10.169484
:56.188249 10.169478
:56.188254 10.169471
:56.188259 10.169465
:56.188264 10.169459
:56.188269 10.169452
:56.188274 10.169446
:56.188279 10.169439
:56.188284 10.169433
:56.188288 10.169426
:56.188293 10.16942
:56.188298 10.169413
:56.188303 10.169407
:56.188308 10.1694
:56.188313 10.169393
:56.188318 10.169387
:56.188589 10.168938
:56.188598 10.168925
:56.188606 10.168912
:56.188614 10.168898
:56.188622 10.168885
:56.18863 10.168872
:56.188638 10.168859
:56.188647 10.168846
:56.188655 10.168833
:56.188663 10.16882
:56.188672 10.168807
:56.18868 10.168794
:56.188688 10.168781
:56.188697 10.168768
:56.188705 10.168756
:56.188714 10.168743
:56.188722 10.16873
:56.188731 10.168718
:56.188739 10.168705
:56.188748 10.168693
:56.188756 10.16868
:56.188765 10.168668
:56.188773 10.168655
:56.188782 10.168643
:56.188791 10.168631
:56.188799 10.168618
:56.188808 10.168606
:56.188817 10.168594
:56.188825 10.168582
:56.188834 10.16857
:56.188843 10.168558
:56.188852 10.168546
:56.18886 10.168534
:56.188869 10.168522
:56.188878 10.168511
:56.188887 10.168499
:56.188896 10.168487
:56.188905 10.168476
:56.188914 10.168464
:56.188923 10.168452
:56.188932 10.168441
:56.188941 10.16843
:56.18895 10.168418
:56.188959 10.168407
:56.188968 10.168396
:56.188977 10.168384
:56.188986 10.168373
:56.188995 10.168362
:56.189004 10.168351
:56.189013 10.16834
:56.189022 10.168329
:56.189032 10.168318
:56.189041 10.168307
:56.18905 10.168296
:56.189059 10.168285
:56.189069 10.168275
:56.189078 10.168264
:56.189087 10.168253
:56.189096 10.168243
:56.189106 10.168232
:56.189115 10.168222
:56.189124 10.168211
:56.189134 10.168201
:56.189143 10.168191
:56.189153 10.168181
:56.189162 10.16817
:56.189172 10.16816
:56.189181 10.16815
:56.18919 10.16814
:56.1892 10.16813
:56.18921 10.16812
:56.189219 10.16811
:56.189229 10.1681
:56.189238 10.168091
:56.189248 10.168081
:56.189257 10.168071
:56.189267 10.168062
:56.189277 10.168052
:56.189286 10.168043
:56.189296 10.168033
:56.189306 10.168024
:56.189315 10.168014
:56.189325 10.168005
:56.189335 10.167996
:56.189345 10.167987
:56.189354 10.167978
:56.189364 10.167968
:56.189374 10.167959
:56.189384 10.16795
:56.189394 10.167942
:56.189404 10.167933
:56.189413 10.167924
:56.189423 10.167915
:56.189433 10.167906
:56.189443 10.167898
:56.189453 10.167889
:56.189463 10.167881
:56.189473 10.167872
:56.189483 10.167864
:56.189493 10.167855
:56.189503 10.167847
:56.18998 10.167402
:56.189894 10.166237
:56.188995 10.167567
:56.187466 10.167779
:56.186753 10.167878
:56.186647 10.167687
:56.186635 10.167707
:56.186439 10.167445
:56.18638 10.167585
:56.186372 10.167575
:56.186237 10.167901
:56.186269 10.167945
:56.185907 10.167995
:56.185392 10.168066
:56.185315 10.168076
:56.183668 10.168304
:56.183604 10.168313
:56.183546 10.168209
:56.183221 10.167507
:56.183134 10.167426
:56.183072 10.1672
:56.183081 10.167025
:56.18308 10.166774
:56.183092 10.166428
:56.183117 10.165639
:56.183137 10.16449
:56.183138 10.164335
:56.18314 10.163439
:56.183321 10.163466
:56.183327 10.163198
:56.183283 10.163188
:56.183083 10.163114
:56.182583 10.162512
:56.182481 10.162698
:56.182106 10.162394
:56.18201 10.162274
:56.181938 10.162184
:56.181548 10.161575
:56.181492 10.161259
:56.181417 10.161045
:56.181325 10.160698
:56.181212 10.159852
:56.181179 10.159655
:56.18122 10.159379
:56.181317 10.159091
:56.181307 10.158066
:56.181263 10.157806
:56.181227 10.157614
:56.181194 10.157419
:56.181174 10.156963
:56.181136 10.154629
:56.181007 10.153918
:56.180897 10.1529
:56.180782 10.15222
:56.180759 10.151943
:56.180701 10.151733
:56.180655 10.15134
:56.180641 10.150903
:56.180655 10.150475
:56.180693 10.150092
:56.180749 10.14981
:56.180809 10.149504
:56.180979 10.148153
:56.181035 10.147952
:56.181106 10.147739
:56.181192 10.147227
:56.181266 10.147167
:56.181258 10.146765
:56.181227 10.146368
:56.181228 10.146136
:56.181263 10.145946
:56.181335 10.145724
:56.181382 10.145628
:56.181433 10.145569
:56.181505 10.145416
:56.181534 10.145272
:56.181539 10.145157
:56.181505 10.144917
:56.181398 10.144377
:56.18131 10.143888
:56.181286 10.14358
:56.181302 10.14313
:56.181303 10.143104
:56.181344 10.142813
:56.181357 10.142654
:56.181345 10.142569
:56.181319 10.142492
:56.18099 10.141718
:56.180972 10.141676
:56.18086 10.141414
:56.180743 10.140439
:56.180724 10.140263
:56.180703 10.139923
:56.180684 10.139611
:56.180668 10.139402
:56.180591 10.138448
:56.1805 10.137606
:56.180381 10.136627
:56.180361 10.136456
:56.180309 10.136006
:56.18026 10.135502
:56.180169 10.134659
:56.180057 10.133498
:56.179746 10.132443
:56.179478 10.131146
:56.179344 10.131121
:56.179288 10.131341
:56.179109 10.132035
:56.178907 10.132789
:56.178831 10.133079
:56.178735 10.13344
:56.178578 10.134034
:56.178386 10.134743
:56.178363 10.134842
:56.178244 10.135328
:56.1782 10.13557
:56.178184 10.135714
:56.178193 10.135722
:56.178126 10.13601
:56.178113 10.136064
:56.178127 10.136074
:56.1781 10.136186
:56.178084 10.136175
:56.178048 10.136327
:56.178027 10.136421
:56.178013 10.136472
:56.177981 10.136406
:56.177871 10.13688
:56.177832 10.136979
:56.177852 10.136977
:56.17766 10.137785
:56.177436 10.138655
:56.177427 10.138656
:56.177269 10.139341
:56.177111 10.140024
:56.17643 10.143084
:56.176354 10.143403
:56.176278 10.143715
:56.176044 10.144708
:56.175829 10.145583
:56.175753 10.145975
:56.175642 10.146488
:56.175527 10.146991
:56.175394 10.147506
:56.17525 10.147995
:56.175096 10.148495
:56.175013 10.148722
:56.175006 10.148735
:56.174879 10.148983
:56.174684 10.149505
:56.174596 10.149727
:56.174453 10.150035
:56.174224 10.150584
:56.174033 10.150986
:56.173889 10.151311
:56.173922 10.151306
:56.173941 10.151313
:56.17403 10.151397
:56.174152 10.151494
:56.174165 10.151528
:56.174168 10.151562
:56.174156 10.151603
:56.174131 10.151652
:56.174084 10.15173
:56.17403 10.151792
:56.173974 10.151834
:56.173918 10.151855
:56.173859 10.151865
:56.173775 10.151877
:56.173694 10.151901
:56.173636 10.151932
:56.173576 10.151967
:56.173528 10.152018
:56.173477 10.152065
:56.17246 10.154097
:56.172286 10.154448
:56.171768 10.155495
:56.171686 10.155672
:56.171635 10.155835
:56.171435 10.15624
:56.171376 10.156392
:56.17137 10.156426
:56.171385 10.156501
:56.171439 10.156613
:56.17175 10.157176
:56.171936 10.157604
:56.172129 10.158082
:56.172318 10.158558
:56.172426 10.158867
:56.172226 10.159025
:56.172142 10.159092
:56.172287 10.15951
:56.172338 10.15988
:56.172437 10.160029
:56.172574 10.160465
:56.172684 10.160892
:56.17282 10.161421
:56.172947 10.161984
:56.173073 10.162597
:56.173247 10.163562
:56.173265 10.163618
:56.173282 10.16369
:56.173415 10.164376
:56.173484 10.164757
:56.173491 10.164943
:56.17343 10.165362
:56.173231 10.165307
:56.172939 10.165173
:56.172793 10.165088
:56.172757 10.165129
:56.172363 10.164972
:56.1724 10.165167
:56.172546 10.165226
:56.172929 10.165386
:56.173143 10.16549
:56.173228 10.165537
:56.173216 10.165573
:56.173198 10.165701
:56.173211 10.166596
:56.173218 10.16747
:56.173218 10.168073
:56.173226 10.169046
:56.173212 10.169155
:56.17318 10.16912
:56.173022 10.169121
:56.172786 10.169134
:56.172785 10.169242
:56.172789 10.170001
:56.172793 10.170406
:56.172798 10.171027
:56.172814 10.17113
:56.172817 10.171458
:56.172821 10.171772
:56.172822 10.171811
:56.172727 10.171794
:56.172609 10.171793
:56.172473 10.171807
:56.172435 10.171804
:56.172401 10.171794
:56.172362 10.171813
:56.172299 10.17215
:56.172281 10.172254
:56.172244 10.172441
:56.17221 10.172741
:56.171902 10.174564
:56.171802 10.175121
:56.171776 10.175258
:56.171736 10.175473
:56.171612 10.176167
:56.171593 10.176277
:56.171458 10.177073
:56.171276 10.178154
:56.171273 10.178265
:56.171192 10.178748
:56.171099 10.179286
:56.171068 10.179498
:56.170931 10.18032
:56.170871 10.180672
:56.170831 10.180925
:56.170734 10.181459
:56.170715 10.181585
:56.170639 10.182048
:56.170549 10.182599
:56.170411 10.183398
:56.170368 10.183446
:56.170304 10.183514
:56.170189 10.184637
:56.170266 10.184661
:56.170325 10.184679
:56.170834 10.184824
:56.170858 10.18483
:56.170903 10.184841
:56.171148 10.184905
:56.171217 10.18492
:56.171491 10.184996
:56.171664 10.184804
:56.171732 10.184725
:56.171774 10.184737
:56.17225 10.184876
:56.172208 10.184479
:56.172399 10.184271
:56.17251 10.184153
:56.172536 10.184125
:56.17256 10.184096
:56.172583 10.184065
:56.172598 10.184045
:56.172612 10.184027
:56.172642 10.183988
:56.172763 10.183866
:56.172908 10.183721
:56.173153 10.183444
:56.173293 10.183299
:56.173369 10.183227
:56.173389 10.183204
:56.17342 10.183165
:56.173798 10.182753
:56.174228 10.182318
:56.174334 10.182195
:56.174716 10.181783
:56.174916 10.181323
:56.174932 10.181275
:56.174958 10.181242
:56.175344 10.180812
:56.17538 10.180774
:56.175595 10.180544
:56.175618 10.180518
:56.176376 10.179731
:56.176488 10.17962
:56.176886 10.179377
:56.176904 10.17921
:56.177055 10.17899
:56.177163 10.178844
:56.177319 10.178621
:56.177422 10.178471
:56.177489 10.17834
:56.177852 10.17779
:56.178199 10.177264
:56.178501 10.176807
:56.178644 10.17689
:56.178768 10.177045
:56.178792 10.177031
:56.178981 10.177128
:56.179133 10.177235
:56.179194 10.177328
:56.179239 10.177415
:56.179273 10.177489
:56.179302 10.177608
:56.179431 10.177986
:56.179479 10.17815
:56.17974 10.17898
:56.179957 10.17967
:56.180128 10.180225
:56.180388 10.181049
:56.180599 10.181733
:56.180606 10.181757
:56.180858 10.182541
:56.180935 10.182789
:56.181115 10.183378
:56.181143 10.183484
:56.181152 10.183572
:56.18114 10.183654
:56.181045 10.183944
:56.180981 10.184145
:56.180986 10.184156
:56.181037 10.184327
:56.18141 10.185614
:56.181978 10.187487
:56.182542 10.187194
:56.183229 10.186449
:56.183593 10.186247
:56.183913 10.186103
:56.184193 10.185915
:56.184262 10.185889
:56.184406 10.185924
:56.184882 10.186234
:56.184954 10.186537
:56.186354 10.185882
:56.186818 10.185655
:56.18685 10.183714
:56.186837 10.183583
:56.186951 10.183528
:56.187129 10.183461
:56.187276 10.183373
:56.187644 10.183239
:56.187672 10.183064
:56.187874 10.183044
:56.188206 10.183082
:56.188398 10.183063
:56.188658 10.183013
:56.188993 10.182911
~Helligånds Sogn~ ~ ~0.23
|height=200
|width=378
|align=right
}}</div>
Helligånds Sogn er et sogn i [[Aarhus Kommune]] og hører under [[Aarhus Vestre Provsti]]. Sognet blev udskilt fra [[Christians Sogn]] i 1974.

Der er pr. 1.1. 2020 9.106 indbyggere i sognet og heraf er 4.330 folkekirkemedlemmer.

I sognet er [[Helligåndskirken]]. Kirken er opført i 1984 ved arkitketfirmaet [[Sahl og Thomsen]]. Før den blev opført, brugte man den første Helligåndskirke på Snogebæksvej fra 1973 til 1984, det var en vandrekirke udlejet af Kirkefonden. Der findes en sociologisk undersøgelse fra 2006 om brugerne af kirken. Undersøgelsen viser blandt andet, at det ikke kun er ældre der bruger kirken, og at nadveren er "et hit" blandt de unge.

== Se også ==
* [[Sogne i Aarhus Kommune]]

== Helligånds Sogn på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107605 Helligånds Sogn]}}

== Kilder og henvisninger ==
*Statistisk Årbog for Århus 2003.
* [[Kirker i Aarhus Kommune]]
* Den sociologiske undersøgelse, 2006: https://www.helligandskirken.dk/om-kirken/sociologisk-undersoegelse-2006/

[[Kategori:Samfund]]

Aarhus Domsogn

2022-11-20T17:07:55Z

Andersimmanuel: /* Sognets historie */ slåfejl

<div class="tright">{{#display_map:
|polygons=56.147576 10.223062
:56.147616 10.222956
:56.147569 10.222896
:56.147557 10.222881
:56.147518 10.222834
:56.147456 10.222912
:56.147576 10.223062~ ~ ~ ~0.23;
56.148092 10.224053
:56.148121 10.223978
:56.14813 10.223956
:56.148134 10.223946
:56.148018 10.223802
:56.147977 10.223909
:56.148008 10.223948
:56.14801 10.223942
:56.148064 10.224008
:56.148062 10.224013
:56.148092 10.224053~ ~ ~ ~0.23;
56.148499 10.224543
:56.148516 10.22446
:56.148522 10.224426
:56.1485 10.224398
:56.148499 10.224235
:56.148467 10.224192
:56.148393 10.224101
:56.148316 10.224006
:56.148272 10.22412
:56.148249 10.224089
:56.148247 10.224094
:56.148236 10.224115
:56.148195 10.224169
:56.148499 10.224543~ ~ ~ ~0.23;
56.148718 10.224818
:56.148759 10.224707
:56.148643 10.224566
:56.148639 10.224577
:56.14863 10.224601
:56.148601 10.224676
:56.148632 10.224713
:56.148633 10.224708
:56.14869 10.224778
:56.148687 10.224784
:56.148718 10.224818~ ~ ~ ~0.23;
56.14949 10.225045
:56.149429 10.224974
:56.149389 10.225082
:56.149366 10.225054
:56.149336 10.225138
:56.149348 10.225233
:56.149393 10.225284
:56.149443 10.225263
:56.149473 10.225183
:56.149469 10.225102
:56.14949 10.225045~ ~ ~ ~0.23;
56.157734 10.228191
:56.15774 10.228208
:56.157749 10.228219
:56.15776 10.228222
:56.15777 10.228219
:56.15778 10.228209
:56.157787 10.228189
:56.157789 10.228173
:56.15779 10.22816
:56.15778 10.228136
:56.157772 10.228125
:56.157755 10.228118
:56.157743 10.228124
:56.157734 10.228144
:56.15773 10.22817
:56.157734 10.228191~ ~ ~ ~0.23;
56.168775 10.226631
:56.168903 10.226517
:56.169079 10.226378
:56.169414 10.226099
:56.16954 10.225971
:56.169599 10.225897
:56.169612 10.225845
:56.169611 10.22579
:56.1696 10.225742
:56.169575 10.225702
:56.16956 10.225696
:56.169535 10.225698
:56.169508 10.225722
:56.169476 10.225729
:56.169433 10.225696
:56.169114 10.225417
:56.169086 10.225402
:56.169076 10.225401
:56.169061 10.225411
:56.169044 10.225437
:56.169025 10.225497
:56.169008 10.225542
:56.168989 10.225548
:56.168979 10.225542
:56.168886 10.225467
:56.168878 10.22546
:56.16887 10.225454
:56.168868 10.225452
:56.168773 10.225363
:56.168757 10.225349
:56.16874 10.225333
:56.168694 10.225291
:56.168686 10.225269
:56.168686 10.225232
:56.16869 10.2252
:56.1687 10.225146
:56.168705 10.225093
:56.168693 10.225053
:56.168658 10.225013
:56.168317 10.224719
:56.168127 10.224556
:56.167904 10.224369
:56.167682 10.224179
:56.167667 10.224166
:56.167652 10.224168
:56.167643 10.224175
:56.167634 10.224187
:56.167609 10.224257
:56.167578 10.224366
:56.167573 10.224388
:56.167561 10.224433
:56.167544 10.224439
:56.167518 10.224435
:56.167516 10.224433
:56.167317 10.224278
:56.16714 10.224126
:56.167103 10.224082
:56.167083 10.224032
:56.167183 10.223946
:56.167196 10.223935
:56.167359 10.223795
:56.167412 10.223845
:56.167438 10.223834
:56.167453 10.223815
:56.167462 10.223791
:56.167465 10.223764
:56.167461 10.223735
:56.167454 10.223714
:56.167422 10.223681
:56.167359 10.223625
:56.167323 10.223658
:56.167333 10.223699
:56.166711 10.224222
:56.166662 10.224053
:56.166652 10.224063
:56.1667 10.224231
:56.166479 10.224421
:56.166468 10.224403
:56.166252 10.224
:56.166238 10.223976
:56.165942 10.223426
:56.16593 10.223402
:56.165556 10.222709
:56.16555 10.222694
:56.165259 10.222155
:56.165251 10.222139
:56.164986 10.221647
:56.164978 10.22163
:56.164703 10.221122
:56.164695 10.221105
:56.164442 10.220635
:56.164434 10.220619
:56.163683 10.219222
:56.163583 10.219039
:56.163663 10.218895
:56.16368 10.218869
:56.163693 10.218845
:56.163418 10.218329
:56.163446 10.218279
:56.163649 10.218659
:56.163693 10.218743
:56.16372 10.218793
:56.16374 10.218758
:56.163422 10.218166
:56.163473 10.218077
:56.163792 10.21867
:56.163927 10.218437
:56.164829 10.21924
:56.16564 10.21997
:56.165649 10.219938
:56.165671 10.219857
:56.165781 10.219956
:56.165774 10.21998
:56.165749 10.219981
:56.165743 10.220005
:56.165739 10.220019
:56.16576 10.220036
:56.165788 10.220059
:56.165783 10.220078
:56.165778 10.220096
:56.16582 10.220129
:56.166002 10.220292
:56.16602 10.220308
:56.166333 10.220588
:56.16613 10.221327
:56.166149 10.221343
:56.166355 10.220608
:56.16671 10.220925
:56.16673 10.220943
:56.167078 10.221254
:56.167107 10.221281
:56.167406 10.221549
:56.167123 10.222563
:56.167104 10.222608
:56.167092 10.22265
:56.167093 10.222705
:56.167121 10.222751
:56.167136 10.222757
:56.167167 10.222747
:56.167188 10.222716
:56.167194 10.222675
:56.167189 10.222642
:56.167183 10.222617
:56.167202 10.22255
:56.167203 10.222551
:56.167366 10.222691
:56.16738 10.222678
:56.167434 10.22252
:56.167675 10.222732
:56.167652 10.222845
:56.167644 10.222898
:56.167649 10.22294
:56.167695 10.222982
:56.167856 10.223109
:56.167882 10.223111
:56.167902 10.223098
:56.167913 10.223079
:56.168115 10.222324
:56.16822 10.221938
:56.168256 10.221971
:56.168284 10.221997
:56.168396 10.222099
:56.168431 10.222119
:56.168453 10.222139
:56.168466 10.22215
:56.168562 10.222235
:56.168576 10.222248
:56.168602 10.222271
:56.168617 10.222285
:56.168754 10.222407
:56.168814 10.222457
:56.16879 10.222541
:56.168814 10.222563
:56.169354 10.223047
:56.169117 10.224202
:56.169024 10.224127
:56.169015 10.22417
:56.169141 10.224264
:56.169147 10.224289
:56.169159 10.224339
:56.169208 10.224453
:56.169255 10.224555
:56.169284 10.224588
:56.169316 10.224587
:56.16935 10.224574
:56.169371 10.224538
:56.169385 10.224454
:56.169384 10.224391
:56.169378 10.224344
:56.169345 10.224242
:56.169338 10.224179
:56.169364 10.224009
:56.169469 10.223517
:56.169545 10.223142
:56.169585 10.22296
:56.169592 10.222943
:56.169591 10.222751
:56.169504 10.222633
:56.169426 10.222552
:56.169183 10.2223
:56.168369 10.221548
:56.168252 10.221443
:56.167593 10.220846
:56.167561 10.220964
:56.166311 10.219883
:56.166288 10.219863
:56.166164 10.219753
:56.16595 10.21956
:56.165919 10.219533
:56.165796 10.219424
:56.165675 10.219316
:56.165521 10.219178
:56.165255 10.218931
:56.165091 10.218778
:56.164902 10.218602
:56.164317 10.218106
:56.163587 10.217458
:56.163495 10.217373
:56.162558 10.216447
:56.162804 10.215478
:56.163191 10.215833
:56.163219 10.215819
:56.163499 10.214805
:56.163548 10.214607
:56.163561 10.214616
:56.163572 10.214617
:56.163583 10.214612
:56.163594 10.214602
:56.163604 10.214589
:56.163609 10.214572
:56.16368 10.214363
:56.163727 10.214224
:56.16376 10.214129
:56.163807 10.214
:56.163852 10.213874
:56.163933 10.213701
:56.164002 10.213588
:56.164032 10.213551
:56.164098 10.213475
:56.164125 10.213445
:56.164136 10.21343
:56.164192 10.213372
:56.164245 10.213316
:56.164298 10.21326
:56.164348 10.213206
:56.164391 10.213161
:56.164464 10.213083
:56.164516 10.213027
:56.164566 10.212975
:56.164616 10.212921
:56.164666 10.212868
:56.164717 10.212814
:56.164768 10.212746
:56.164816 10.212687
:56.164859 10.212606
:56.164901 10.212534
:56.164988 10.212341
:56.165052 10.211989
:56.164886 10.211735
:56.164873 10.21178
:56.164693 10.211495
:56.164671 10.211443
:56.164632 10.211379
:56.1646 10.211344
:56.164556 10.211274
:56.164506 10.211193
:56.164384 10.211
:56.16432 10.210899
:56.164259 10.210804
:56.164198 10.210707
:56.164136 10.210609
:56.164073 10.21051
:56.164012 10.210415
:56.163951 10.210319
:56.163941 10.210302
:56.163892 10.210225
:56.163743 10.209968
:56.163634 10.209779
:56.163875 10.209595
:56.163878 10.209602
:56.164076 10.20944
:56.164191 10.209347
:56.16428 10.209276
:56.16437 10.209205
:56.16449 10.209114
:56.165021 10.208717
:56.165536 10.208333
:56.165532 10.208317
:56.165619 10.208252
:56.16573 10.207188
:56.165736 10.207116
:56.165741 10.206999
:56.165743 10.206915
:56.165739 10.206845
:56.165735 10.206735
:56.165726 10.206629
:56.165712 10.206511
:56.1657 10.20643
:56.16567 10.206274
:56.165659 10.206226
:56.16564 10.206157
:56.165619 10.206087
:56.165599 10.206012
:56.165576 10.205945
:56.165561 10.205894
:56.165526 10.205823
:56.165515 10.205799
:56.165485 10.205742
:56.165467 10.205704
:56.165435 10.205643
:56.165417 10.205615
:56.165382 10.20556
:56.165356 10.205526
:56.16534 10.2055
:56.165324 10.205473
:56.16494 10.205045
:56.164708 10.20479
:56.164636 10.204711
:56.164423 10.204479
:56.164505 10.20423
:56.164684 10.203701
:56.164832 10.203243
:56.165029 10.202676
:56.165175 10.202207
:56.16519 10.202129
:56.165198 10.202028
:56.165196 10.201806
:56.165061 10.200983
:56.164979 10.200432
:56.164968 10.200328
:56.164756 10.200729
:56.164235 10.201257
:56.163972 10.201426
:56.162827 10.202592
:56.162706 10.202698
:56.162186 10.203098
:56.162123 10.203157
:56.161742 10.203404
:56.161593 10.203467
:56.161369 10.203568
:56.161307 10.203591
:56.161093 10.203696
:56.160958 10.20375
:56.160869 10.203799
:56.160817 10.203823
:56.16041 10.20401
:56.159973 10.204199
:56.159907 10.204226
:56.15983 10.204259
:56.159747 10.204227
:56.159638 10.20426
:56.158913 10.204408
:56.158898 10.204442
:56.158849 10.205348
:56.158878 10.205764
:56.158875 10.205894
:56.158873 10.206008
:56.158916 10.207592
:56.158937 10.207685
:56.158978 10.207863
:56.159029 10.208342
:56.15903 10.208598
:56.159029 10.208828
:56.158947 10.20936
:56.158841 10.20945
:56.158821 10.209474
:56.158738 10.209414
:56.158706 10.209381
:56.158606 10.209247
:56.158495 10.208965
:56.158355 10.208741
:56.158315 10.208688
:56.158179 10.208572
:56.157956 10.208369
:56.157565 10.208047
:56.157455 10.207909
:56.157434 10.207961
:56.157335 10.208316
:56.157002 10.20916
:56.156873 10.209443
:56.15647 10.208929
:56.156412 10.208822
:56.156387 10.208826
:56.156223 10.20862
:56.15622 10.208545
:56.156123 10.208269
:56.156095 10.208266
:56.155827 10.207908
:56.155797 10.207901
:56.155732 10.207888
:56.155683 10.20789
:56.155307 10.2074
:56.154989 10.207079
:56.154249 10.206314
:56.154104 10.206201
:56.153403 10.20547
:56.153126 10.205193
:56.153119 10.205061
:56.153092 10.204985
:56.152917 10.20503
:56.152883 10.205065
:56.151663 10.204808
:56.151529 10.204684
:56.151454 10.204662
:56.151374 10.204655
:56.150838 10.204542
:56.150909 10.204936
:56.150951 10.205229
:56.150799 10.205298
:56.150647 10.205367
:56.150678 10.205564
:56.150714 10.205871
:56.150883 10.206978
:56.151089 10.207385
:56.151119 10.207467
:56.151203 10.207646
:56.151315 10.207856
:56.151387 10.208096
:56.151397 10.208146
:56.151488 10.208592
:56.151583 10.20915
:56.151593 10.209204
:56.151731 10.209898
:56.151776 10.210041
:56.151815 10.210263
:56.151749 10.21058
:56.151379 10.210421
:56.151123 10.210293
:56.150913 10.210223
:56.150933 10.210408
:56.150951 10.210581
:56.151181 10.211617
:56.151332 10.212126
:56.151402 10.212366
:56.151476 10.212385
:56.151518 10.212382
:56.15158 10.212511
:56.151633 10.212618
:56.151681 10.212694
:56.151482 10.212923
:56.151483 10.213008
:56.151473 10.213196
:56.151453 10.213391
:56.15141 10.213576
:56.151406 10.213596
:56.151403 10.213609
:56.151382 10.213681
:56.151359 10.21375
:56.151333 10.213817
:56.151308 10.213882
:56.151282 10.213941
:56.151249 10.214019
:56.151245 10.214027
:56.1512 10.214106
:56.151152 10.214177
:56.151131 10.214202
:56.15111 10.214228
:56.150976 10.214332
:56.150882 10.21437
:56.150809 10.21438
:56.150714 10.214385
:56.150677 10.21443
:56.150525 10.214926
:56.150537 10.215004
:56.150404 10.214866
:56.150447 10.214844
:56.150662 10.214139
:56.150056 10.213669
:56.149893 10.214343
:56.148501 10.212963
:56.148507 10.212966
:56.148514 10.212968
:56.148521 10.212971
:56.148527 10.212973
:56.148534 10.212976
:56.14854 10.212978
:56.148547 10.21298
:56.148554 10.212982
:56.14856 10.212985
:56.148567 10.212987
:56.148573 10.212989
:56.14858 10.212991
:56.148587 10.212993
:56.148593 10.212995
:56.1486 10.212997
:56.148606 10.212999
:56.148613 10.213001
:56.14862 10.213003
:56.148626 10.213005
:56.148633 10.213006
:56.14864 10.213008
:56.148646 10.21301
:56.148653 10.213011
:56.14866 10.213013
:56.148666 10.213014
:56.148673 10.213016
:56.14868 10.213017
:56.148686 10.213019
:56.148693 10.21302
:56.1487 10.213021
:56.148706 10.213023
:56.148713 10.213024
:56.14872 10.213025
:56.148726 10.213026
:56.148733 10.213027
:56.14874 10.213028
:56.148747 10.213029
:56.148753 10.21303
:56.14876 10.213031
:56.148767 10.213031
:56.148773 10.213032
:56.14878 10.213033
:56.148787 10.213034
:56.148793 10.213034
:56.1488 10.213035
:56.148807 10.213035
:56.148814 10.213036
:56.14882 10.213036
:56.148827 10.213037
:56.148834 10.213037
:56.14884 10.213038
:56.148847 10.213038
:56.148854 10.213038
:56.148861 10.213038
:56.148867 10.213038
:56.148874 10.213038
:56.148881 10.213038
:56.148887 10.213039
:56.148894 10.213039
:56.148901 10.213038
:56.148908 10.213038
:56.148914 10.213038
:56.148921 10.213038
:56.148928 10.213038
:56.148934 10.213037
:56.148941 10.213037
:56.148948 10.213036
:56.148955 10.213036
:56.148961 10.213036
:56.148968 10.213035
:56.148975 10.213034
:56.148981 10.213034
:56.148988 10.213033
:56.148995 10.213032
:56.149002 10.213031
:56.149008 10.213031
:56.149015 10.21303
:56.149022 10.213029
:56.149028 10.213028
:56.149035 10.213027
:56.149042 10.213026
:56.149048 10.213025
:56.149055 10.213024
:56.149062 10.213022
:56.149068 10.213021
:56.149075 10.21302
:56.149082 10.213019
:56.149089 10.213017
:56.149095 10.213016
:56.149102 10.213014
:56.149109 10.213013
:56.149115 10.213011
:56.149122 10.21301
:56.149129 10.213008
:56.149135 10.213006
:56.149142 10.213005
:56.149148 10.213003
:56.149155 10.213001
:56.149162 10.212999
:56.149168 10.212997
:56.14917 10.212997
:56.149176 10.212995
:56.149181 10.212993
:56.149187 10.212991
:56.149193 10.212989
:56.149199 10.212987
:56.149205 10.212985
:56.149217 10.212981
:56.149241 10.212971
:56.149253 10.212967
:56.149264 10.212962
:56.149276 10.212957
:56.149288 10.212951
:56.1493 10.212946
:56.149312 10.21294
:56.149324 10.212935
:56.149336 10.212929
:56.149359 10.212917
:56.149371 10.212911
:56.149382 10.212904
:56.149394 10.212898
:56.149406 10.212891
:56.149417 10.212884
:56.14944 10.21287
:56.149452 10.212863
:56.149464 10.212855
:56.149475 10.212848
:56.149486 10.21284
:56.149498 10.212832
:56.149509 10.212824
:56.149521 10.212816
:56.149532 10.212808
:56.149543 10.212799
:56.149554 10.212791
:56.149566 10.212782
:56.149577 10.212773
:56.149588 10.212764
:56.149599 10.212755
:56.14961 10.212746
:56.149632 10.212727
:56.149643 10.212718
:56.149654 10.212708
:56.149665 10.212698
:56.149676 10.212688
:56.149687 10.212678
:56.149698 10.212667
:56.149708 10.212657
:56.149719 10.212646
:56.14973 10.212635
:56.14974 10.212625
:56.149751 10.212614
:56.149761 10.212602
:56.149772 10.212591
:56.149782 10.21258
:56.149803 10.212557
:56.149814 10.212545
:56.149824 10.212533
:56.149844 10.212509
:56.149854 10.212497
:56.149864 10.212484
:56.149874 10.212472
:56.149894 10.212446
:56.149904 10.212433
:56.149924 10.212407
:56.149934 10.212394
:56.149943 10.212381
:56.149953 10.212367
:56.149962 10.212353
:56.149972 10.21234
:56.149981 10.212326
:56.149991 10.212312
:56.15 10.212298
:56.15001 10.212284
:56.150028 10.212255
:56.150037 10.21224
:56.150046 10.212226
:56.150055 10.212211
:56.150064 10.212196
:56.150073 10.212181
:56.150082 10.212166
:56.150091 10.212151
:56.1501 10.212135
:56.150108 10.21212
:56.150117 10.212104
:56.150125 10.212089
:56.150134 10.212073
:56.150142 10.212057
:56.150159 10.212025
:56.150167 10.212009
:56.150175 10.211993
:56.150184 10.211976
:56.150192 10.21196
:56.1502 10.211943
:56.150208 10.211927
:56.150215 10.21191
:56.150303 10.211775
:56.150354 10.211619
:56.150396 10.211433
:56.150576 10.210804
:56.150676 10.210481
:56.150543 10.210443
:56.150552 10.210496
:56.150554 10.210567
:56.15055 10.21063
:56.150534 10.210723
:56.150496 10.210857
:56.15042 10.211069
:56.150254 10.211654
:56.150204 10.211704
:56.150089 10.211869
:56.150075 10.211897
:56.150068 10.211911
:56.15006 10.211925
:56.150053 10.211939
:56.150045 10.211953
:56.150038 10.211967
:56.150023 10.211994
:56.150015 10.212007
:56.150007 10.212021
:56.149992 10.212047
:56.149984 10.21206
:56.149968 10.212086
:56.14996 10.212099
:56.149952 10.212112
:56.149944 10.212124
:56.149936 10.212137
:56.149928 10.212149
:56.149919 10.212162
:56.149911 10.212174
:56.149894 10.212198
:56.149886 10.21221
:56.149878 10.212222
:56.149869 10.212234
:56.149861 10.212245
:56.149843 10.212268
:56.149835 10.21228
:56.149826 10.212291
:56.149817 10.212302
:56.149809 10.212313
:56.149791 10.212335
:56.149773 10.212356
:56.149755 10.212377
:56.149746 10.212388
:56.149737 10.212398
:56.149728 10.212408
:56.149719 10.212418
:56.14971 10.212428
:56.1497 10.212438
:56.149682 10.212457
:56.149663 10.212476
:56.149654 10.212485
:56.149644 10.212494
:56.149635 10.212503
:56.149616 10.212521
:56.149606 10.21253
:56.149587 10.212547
:56.149577 10.212555
:56.149568 10.212564
:56.149548 10.21258
:56.149539 10.212588
:56.149529 10.212596
:56.149519 10.212603
:56.149509 10.212611
:56.149489 10.212626
:56.149479 10.212633
:56.149459 10.212647
:56.149449 10.212654
:56.149439 10.212661
:56.149429 10.212667
:56.149419 10.212674
:56.149409 10.212681
:56.149399 10.212687
:56.149389 10.212693
:56.149379 10.212699
:56.149368 10.212705
:56.149358 10.212711
:56.149348 10.212717
:56.149338 10.212722
:56.149327 10.212728
:56.149307 10.212738
:56.149296 10.212743
:56.149286 10.212748
:56.149276 10.212753
:56.149265 10.212758
:56.149255 10.212763
:56.149245 10.212767
:56.149224 10.212776
:56.14922 10.212777
:56.149216 10.212779
:56.149213 10.21278
:56.149209 10.212781
:56.149206 10.212783
:56.149202 10.212784
:56.149199 10.212786
:56.149195 10.212787
:56.149192 10.212788
:56.149184 10.212791
:56.149181 10.212792
:56.149174 10.212794
:56.14917 10.212796
:56.149163 10.212798
:56.149159 10.212799
:56.149149 10.212803
:56.149145 10.212804
:56.149141 10.212805
:56.149138 10.212806
:56.149134 10.212807
:56.149131 10.212808
:56.14912 10.212811
:56.149116 10.212812
:56.149106 10.212816
:56.149102 10.212816
:56.149098 10.212817
:56.149095 10.212818
:56.149091 10.212819
:56.149087 10.21282
:56.149084 10.212821
:56.14908 10.212822
:56.149073 10.212824
:56.149069 10.212824
:56.149059 10.212827
:56.149055 10.212828
:56.149051 10.212828
:56.149048 10.212829
:56.149044 10.21283
:56.149041 10.212831
:56.149037 10.212831
:56.149034 10.212832
:56.14903 10.212832
:56.149027 10.212833
:56.149023 10.212834
:56.14902 10.212834
:56.149016 10.212835
:56.149013 10.212836
:56.149009 10.212836
:56.149002 10.212837
:56.148999 10.212838
:56.148995 10.212838
:56.148992 10.212839
:56.148989 10.212839
:56.148985 10.21284
:56.148982 10.21284
:56.148978 10.212841
:56.148975 10.212841
:56.148971 10.212842
:56.148964 10.212842
:56.148961 10.212843
:56.148954 10.212843
:56.14895 10.212844
:56.148947 10.212844
:56.148943 10.212844
:56.14894 10.212845
:56.148936 10.212845
:56.148933 10.212845
:56.148926 10.212846
:56.148922 10.212846
:56.148912 10.212847
:56.148909 10.212847
:56.148901 10.212847
:56.148898 10.212847
:56.148895 10.212848
:56.148891 10.212848
:56.148888 10.212848
:56.148881 10.212848
:56.148877 10.212848
:56.14887 10.212848
:56.148866 10.212848
:56.148863 10.212848
:56.148855 10.212848
:56.148848 10.212848
:56.148844 10.212848
:56.148818 10.212847
:56.148814 10.212847
:56.14881 10.212847
:56.148806 10.212846
:56.148803 10.212846
:56.148799 10.212846
:56.148791 10.212846
:56.148788 10.212845
:56.14878 10.212845
:56.148777 10.212844
:56.148773 10.212844
:56.148769 10.212844
:56.148765 10.212843
:56.148758 10.212842
:56.148754 10.212842
:56.148747 10.212841
:56.148743 10.212841
:56.148739 10.21284
:56.148735 10.21284
:56.148732 10.212839
:56.148728 10.212839
:56.148724 10.212838
:56.14872 10.212838
:56.148717 10.212837
:56.148713 10.212836
:56.148709 10.212836
:56.148706 10.212835
:56.148702 10.212835
:56.148698 10.212834
:56.148694 10.212833
:56.148691 10.212833
:56.148687 10.212832
:56.148683 10.212831
:56.148677 10.21283
:56.148672 10.212829
:56.148666 10.212828
:56.14866 10.212826
:56.148655 10.212825
:56.148649 10.212824
:56.148643 10.212823
:56.148637 10.212821
:56.148632 10.21282
:56.148626 10.212818
:56.14862 10.212817
:56.148615 10.212815
:56.148609 10.212814
:56.148603 10.212812
:56.148598 10.21281
:56.148592 10.212809
:56.148586 10.212807
:56.148581 10.212805
:56.148575 10.212804
:56.148569 10.212802
:56.148564 10.2128
:56.148558 10.212798
:56.148552 10.212796
:56.148547 10.212794
:56.148541 10.212792
:56.148535 10.21279
:56.14853 10.212788
:56.148524 10.212786
:56.148519 10.212784
:56.148513 10.212782
:56.148507 10.21278
:56.148502 10.212778
:56.148496 10.212775
:56.14849 10.212773
:56.148485 10.212771
:56.148479 10.212768
:56.148474 10.212766
:56.148468 10.212764
:56.148463 10.212761
:56.148457 10.212759
:56.148451 10.212756
:56.148446 10.212754
:56.14844 10.212751
:56.148435 10.212748
:56.148429 10.212746
:56.148424 10.212743
:56.148418 10.21274
:56.148412 10.212737
:56.148407 10.212735
:56.148401 10.212732
:56.148396 10.212729
:56.14839 10.212726
:56.148385 10.212723
:56.148379 10.21272
:56.148374 10.212717
:56.148368 10.212714
:56.148363 10.212711
:56.148357 10.212708
:56.148352 10.212705
:56.148346 10.212701
:56.148341 10.212698
:56.148335 10.212695
:56.14833 10.212692
:56.148325 10.212688
:56.148319 10.212685
:56.148314 10.212682
:56.148308 10.212678
:56.148303 10.212675
:56.148298 10.212671
:56.148292 10.212668
:56.148287 10.212664
:56.148281 10.212661
:56.148276 10.212657
:56.148271 10.212653
:56.148265 10.21265
:56.14826 10.212646
:56.148254 10.212642
:56.148249 10.212638
:56.148244 10.212635
:56.148238 10.212631
:56.148233 10.212627
:56.148228 10.212623
:56.148222 10.212619
:56.148217 10.212615
:56.148212 10.212611
:56.148207 10.212607
:56.148201 10.212603
:56.148196 10.212599
:56.148191 10.212595
:56.148186 10.21259
:56.14818 10.212586
:56.148175 10.212582
:56.14817 10.212578
:56.148165 10.212573
:56.148159 10.212569
:56.148154 10.212565
:56.148149 10.21256
:56.148144 10.212556
:56.148139 10.212551
:56.148133 10.212547
:56.148197 10.212289
:56.147901 10.211804
:56.147862 10.211901
:56.147783 10.212108
:56.147693 10.212057
:56.147611 10.212011
:56.14722 10.211643
:56.14664 10.211061
:56.146443 10.210833
:56.146433 10.210691
:56.146363 10.210595
:56.146247 10.210456
:56.146026 10.210183
:56.145855 10.209974
:56.145646 10.209728
:56.145526 10.20957
:56.145394 10.209398
:56.145342 10.209294
:56.145335 10.209213
:56.145314 10.209013
:56.145176 10.209025
:56.144991 10.208967
:56.144955 10.209236
:56.144767 10.209122
:56.144378 10.208932
:56.143887 10.20875
:56.143552 10.208585
:56.143198 10.208418
:56.142982 10.208248
:56.142815 10.208197
:56.142418 10.207999
:56.142031 10.20784
:56.141873 10.207782
:56.141648 10.207657
:56.141249 10.207558
:56.140867 10.207445
:56.140461 10.207361
:56.140232 10.207302
:56.14024 10.207624
:56.140258 10.207877
:56.140362 10.208084
:56.14079 10.208432
:56.140824 10.208466
:56.140896 10.20853
:56.140939 10.208768
:56.140921 10.209166
:56.140893 10.209471
:56.140874 10.209746
:56.140859 10.209882
:56.14086 10.209938
:56.140855 10.210019
:56.140643 10.212652
:56.140603 10.212647
:56.140555 10.213257
:56.140466 10.214364
:56.140462 10.214445
:56.140271 10.216806
:56.139962 10.220632
:56.139901 10.221377
:56.139849 10.221818
:56.139855 10.221879
:56.139855 10.22199
:56.139843 10.222152
:56.139802 10.22278
:56.139735 10.223533
:56.139686 10.224113
:56.139639 10.224607
:56.139581 10.225292
:56.139542 10.225805
:56.139505 10.226165
:56.139474 10.22662
:56.139439 10.226768
:56.13936 10.226959
:56.139283 10.227154
:56.139277 10.227219
:56.13929 10.227266
:56.139318 10.227323
:56.139515 10.227756
:56.139687 10.228176
:56.140002 10.228921
:56.140218 10.229443
:56.140461 10.230049
:56.140605 10.230394
:56.140749 10.230713
:56.140882 10.23102
:56.14096 10.231193
:56.140993 10.231315
:56.141171 10.231719
:56.14133 10.232113
:56.141556 10.232677
:56.142066 10.233904
:56.142195 10.234176
:56.142216 10.234225
:56.142222 10.234286
:56.142389 10.234687
:56.142565 10.235094
:56.142739 10.235512
:56.142974 10.236114
:56.143365 10.237017
:56.143568 10.237534
:56.143721 10.237898
:56.143912 10.238328
:56.144134 10.238853
:56.144403 10.23948
:56.144574 10.239903
:56.144707 10.24021
:56.144802 10.240443
:56.144986 10.240862
:56.145289 10.241613
:56.145498 10.242106
:56.145732 10.242641
:56.145896 10.243068
:56.146019 10.243371
:56.146124 10.243593
:56.146244 10.243899
:56.146482 10.244467
:56.146586 10.244742
:56.1468 10.245233
:56.146941 10.245588
:56.147216 10.246236
:56.147422 10.246711
:56.147622 10.247195
:56.147807 10.247659
:56.14804 10.248219
:56.148182 10.248508
:56.148381 10.248998
:56.148527 10.249372
:56.148656 10.249656
:56.148793 10.250005
:56.148985 10.250468
:56.149286 10.251454
:56.14958 10.252507
:56.149821 10.253401
:56.150207 10.254714
:56.150284 10.254952
:56.150326 10.255024
:56.150433 10.255085
:56.150483 10.255086
:56.150558 10.255049
:56.150947 10.254676
:56.151049 10.254648
:56.151145 10.254669
:56.151476 10.254953
:56.151953 10.255337
:56.152254 10.25559
:56.152327 10.255542
:56.152359 10.25545
:56.153946 10.256733
:56.153966 10.256718
:56.153983 10.256694
:56.154011 10.256643
:56.154016 10.256565
:56.154013 10.2565
:56.154006 10.256468
:56.151676 10.254545
:56.151886 10.253672
:56.152069 10.252869
:56.153138 10.253602
:56.153164 10.25359
:56.153184 10.253569
:56.153196 10.253534
:56.153196 10.253475
:56.153187 10.253419
:56.152181 10.252432
:56.152439 10.251549
:56.152075 10.251136
:56.152264 10.250512
:56.15231 10.250475
:56.152375 10.250466
:56.153042 10.2508
:56.153065 10.250649
:56.152374 10.250256
:56.152257 10.250291
:56.152175 10.250393
:56.151965 10.251072
:56.151909 10.251022
:56.151883 10.250945
:56.151837 10.250923
:56.151799 10.25095
:56.151737 10.251065
:56.151589 10.250902
:56.151628 10.250697
:56.151638 10.250385
:56.151584 10.249518
:56.151516 10.249218
:56.151308 10.248824
:56.151324 10.248803
:56.151456 10.248649
:56.151533 10.248534
:56.151702 10.248295
:56.151779 10.248204
:56.15192 10.247998
:56.15196 10.247954
:56.151994 10.247932
:56.152031 10.247892
:56.152045 10.247862
:56.152071 10.247846
:56.152099 10.247847
:56.152164 10.247868
:56.152201 10.247902
:56.15223 10.247939
:56.152375 10.248164
:56.152566 10.248468
:56.152922 10.249027
:56.153072 10.249269
:56.15336 10.249725
:56.15358 10.250058
:56.153649 10.250189
:56.153691 10.250274
:56.153748 10.250362
:56.153802 10.250408
:56.153865 10.250439
:56.153906 10.250446
:56.153949 10.250442
:56.154079 10.250363
:56.154214 10.25024
:56.154332 10.250128
:56.154651 10.249812
:56.154785 10.24967
:56.15493 10.249521
:56.155203 10.249253
:56.155364 10.249085
:56.155545 10.248914
:56.155693 10.24876
:56.155902 10.248572
:56.156094 10.248379
:56.156281 10.248201
:56.156447 10.248029
:56.156604 10.247878
:56.156765 10.247717
:56.156926 10.247562
:56.157186 10.247303
:56.157349 10.247155
:56.157447 10.247055
:56.157587 10.246915
:56.157778 10.246733
:56.157906 10.246605
:56.157998 10.246518
:56.158069 10.246437
:56.158282 10.245689
:56.158334 10.24546
:56.158344 10.245435
:56.158447 10.245039
:56.158449 10.245008
:56.158447 10.244976
:56.158441 10.244947
:56.158431 10.244922
:56.158417 10.244902
:56.158401 10.244889
:56.158383 10.244885
:56.158366 10.244888
:56.158349 10.2449
:56.158335 10.244919
:56.158324 10.244943
:56.158222 10.24534
:56.158219 10.245371
:56.158177 10.245527
:56.158125 10.245756
:56.158074 10.24596
:56.158037 10.246068
:56.157793 10.245688
:56.157751 10.245625
:56.157545 10.246043
:56.156042 10.243656
:56.154867 10.241786
:56.15461 10.24138
:56.154046 10.240479
:56.149879 10.233863
:56.149621 10.233456
:56.149026 10.232511
:56.148898 10.232306
:56.149106 10.231889
:56.149062 10.231818
:56.148949 10.231645
:56.148861 10.231509
:56.148817 10.231426
:56.148816 10.231396
:56.148823 10.231362
:56.148856 10.231271
:56.148866 10.231274
:56.148877 10.231272
:56.148887 10.231264
:56.148896 10.231253
:56.149006 10.231119
:56.149015 10.231107
:56.149022 10.231092
:56.149026 10.231074
:56.149028 10.231055
:56.149026 10.231035
:56.149022 10.231017
:56.149032 10.230996
:56.149011 10.230965
:56.149003 10.230985
:56.148997 10.230981
:56.148986 10.230978
:56.148976 10.23098
:56.148965 10.230987
:56.148957 10.230999
:56.148847 10.231133
:56.148838 10.231145
:56.148831 10.23116
:56.14882 10.231141
:56.148803 10.231137
:56.148769 10.23115
:56.148645 10.231207
:56.148487 10.231268
:56.148394 10.231292
:56.148127 10.231394
:56.14796 10.231462
:56.147785 10.231505
:56.147709 10.231536
:56.147568 10.231584
:56.147184 10.231739
:56.146881 10.231837
:56.146797 10.231874
:56.146693 10.231908
:56.146623 10.231936
:56.146599 10.231951
:56.146589 10.231949
:56.146583 10.231918
:56.146571 10.231899
:56.146556 10.23189
:56.146537 10.231889
:56.146418 10.231584
:56.146365 10.231447
:56.146445 10.231389
:56.146452 10.231395
:56.146473 10.231379
:56.146477 10.231366
:56.146545 10.231317
:56.146551 10.231324
:56.146573 10.231308
:56.146577 10.231294
:56.146646 10.231244
:56.146652 10.231251
:56.146673 10.231236
:56.146676 10.231222
:56.146746 10.231172
:56.146753 10.231178
:56.146773 10.231164
:56.146777 10.23115
:56.146845 10.2311
:56.146854 10.231105
:56.146874 10.231091
:56.146877 10.231077
:56.146945 10.231028
:56.146951 10.231035
:56.146973 10.23102
:56.146977 10.231005
:56.147044 10.230957
:56.147052 10.230963
:56.147072 10.230948
:56.147078 10.230932
:56.147146 10.230884
:56.147154 10.230889
:56.147173 10.230876
:56.147178 10.23086
:56.147245 10.230812
:56.147254 10.230817
:56.147272 10.230805
:56.147277 10.230789
:56.147341 10.230743
:56.147346 10.230744
:56.147358 10.230742
:56.147368 10.230734
:56.147377 10.230722
:56.147384 10.230707
:56.147388 10.230688
:56.14739 10.230669
:56.147389 10.230649
:56.147385 10.23063
:56.147378 10.230614
:56.147369 10.230601
:56.147359 10.230593
:56.147348 10.23059
:56.147337 10.230593
:56.147326 10.2306
:56.147317 10.230612
:56.147313 10.230621
:56.147249 10.230667
:56.147239 10.230659
:56.147222 10.230672
:56.147218 10.23069
:56.14715 10.230739
:56.14714 10.230731
:56.147122 10.230744
:56.147118 10.230761
:56.14705 10.23081
:56.147039 10.230803
:56.14702 10.230817
:56.147017 10.230835
:56.14695 10.230883
:56.14694 10.230875
:56.146918 10.23089
:56.146917 10.230906
:56.14685 10.230955
:56.146841 10.230946
:56.146821 10.23096
:56.146818 10.230978
:56.146749 10.231027
:56.14674 10.231019
:56.14672 10.231033
:56.146718 10.23105
:56.146649 10.2311
:56.146641 10.23109
:56.146619 10.231106
:56.146618 10.231121
:56.146549 10.231171
:56.146541 10.231162
:56.146518 10.231179
:56.146517 10.231194
:56.14645 10.231243
:56.146441 10.231234
:56.146419 10.23125
:56.146418 10.231266
:56.146322 10.231335
:56.144416 10.226436
:56.1422 10.220748
:56.141784 10.21968
:56.141747 10.219586
:56.141644 10.219322
:56.141867 10.219053
:56.141876 10.219042
:56.142094 10.218465
:56.142238 10.218085
:56.144374 10.220711
:56.1464 10.223202
:56.146556 10.222782
:56.146652 10.222538
:56.146665 10.222503
:56.146686 10.222437
:56.146716 10.222458
:56.146729 10.222459
:56.146758 10.222452
:56.146786 10.222422
:56.146884 10.222361
:56.1469 10.22235
:56.146908 10.22234
:56.146931 10.222283
:56.146985 10.222178
:56.147051 10.22209
:56.147089 10.222052
:56.147144 10.222005
:56.147291 10.222191
:56.147687 10.222678
:56.148162 10.223264
:56.148725 10.223955
:56.14896 10.224243
:56.148998 10.224268
:56.149902 10.224238
:56.150211 10.224229
:56.150211 10.224241
:56.150209 10.224253
:56.150206 10.224266
:56.150202 10.224283
:56.150196 10.2243
:56.150189 10.224309
:56.15016 10.22432
:56.150125 10.224334
:56.150089 10.224337
:56.15007 10.224338
:56.150052 10.224338
:56.150031 10.224331
:56.150003 10.224324
:56.149967 10.224324
:56.149928 10.224322
:56.149913 10.224324
:56.149895 10.224333
:56.149879 10.224345
:56.149862 10.224368
:56.149845 10.224398
:56.149806 10.224885
:56.149886 10.225239
:56.149925 10.225314
:56.149955 10.225344
:56.149961 10.225351
:56.149966 10.225367
:56.149968 10.225381
:56.149971 10.225394
:56.149976 10.225414
:56.149987 10.225446
:56.149996 10.225502
:56.149883 10.225895
:56.149778 10.226262
:56.149691 10.226577
:56.149687 10.226619
:56.149693 10.226651
:56.149718 10.226675
:56.149604 10.227088
:56.150079 10.22785
:56.151051 10.2294
:56.151869 10.230703
:56.152489 10.231697
:56.152533 10.231738
:56.152803 10.231222
:56.153066 10.230696
:56.153102 10.230677
:56.153162 10.230665
:56.153242 10.230692
:56.153298 10.230745
:56.153354 10.23082
:56.153495 10.231195
:56.153757 10.231709
:56.153844 10.231922
:56.153952 10.232167
:56.154029 10.232273
:56.15419 10.232439
:56.154275 10.232528
:56.154423 10.23276
:56.154501 10.232907
:56.154562 10.232973
:56.154811 10.233252
:56.154948 10.233501
:56.15514 10.233936
:56.155196 10.234058
:56.155236 10.234123
:56.155375 10.234263
:56.155709 10.234476
:56.155868 10.234553
:56.155991 10.23458
:56.156064 10.234577
:56.15612 10.234535
:56.156231 10.234423
:56.156304 10.234374
:56.156507 10.234196
:56.156565 10.234263
:56.156607 10.23427
:56.156657 10.23426
:56.156762 10.234143
:56.157038 10.233779
:56.157212 10.233514
:56.157529 10.233011
:56.158543 10.231691
:56.158608 10.23163
:56.158631 10.231635
:56.15878 10.231798
:56.158841 10.231843
:56.159445 10.232208
:56.160182 10.232178
:56.160573 10.231869
:56.160592 10.231815
:56.161014 10.231521
:56.161059 10.231547
:56.161119 10.231505
:56.161138 10.231417
:56.161117 10.231316
:56.16107 10.231272
:56.16101 10.231313
:56.161017 10.23136
:56.160161 10.231964
:56.159488 10.232004
:56.158806 10.231606
:56.157277 10.22943
:56.155638 10.227977
:56.155621 10.22786
:56.155349 10.225989
:56.155364 10.225938
:56.155525 10.226076
:56.156389 10.226843
:56.156411 10.227043
:56.156489 10.227112
:56.156589 10.227022
:56.156708 10.227127
:56.156669 10.227268
:56.15682 10.227405
:56.156937 10.227336
:56.156986 10.227377
:56.157005 10.227569
:56.157088 10.227638
:56.157185 10.227551
:56.157671 10.227982
:56.157711 10.227866
:56.157948 10.226599
:56.157982 10.226561
:56.158002 10.226466
:56.157981 10.226379
:56.157927 10.22635
:56.157879 10.226394
:56.157862 10.226488
:56.157886 10.226504
:56.157869 10.226596
:56.155095 10.224149
:56.153381 10.222619
:56.152952 10.222228
:56.15139 10.221161
:56.150856 10.220622
:56.15033 10.220081
:56.14991 10.219661
:56.149483 10.219052
:56.149384 10.218916
:56.148984 10.218368
:56.147968 10.216951
:56.147531 10.2164
:56.147077 10.215846
:56.145477 10.213849
:56.145486 10.21382
:56.145496 10.213832
:56.145569 10.213643
:56.145561 10.213628
:56.145573 10.213594
:56.145645 10.213682
:56.145653 10.213661
:56.145694 10.213552
:56.145768 10.213358
:56.145828 10.213437
:56.146471 10.214228
:56.146749 10.21457
:56.147862 10.215944
:56.148193 10.216355
:56.148215 10.216346
:56.148258 10.216335
:56.148936 10.214586
:56.148931 10.214538
:56.148523 10.214035
:56.148604 10.213833
:56.148926 10.214243
:56.148954 10.214171
:56.148795 10.213968
:56.148863 10.213803
:56.149508 10.214459
:56.149766 10.214698
:56.150764 10.215672
:56.150955 10.216068
:56.151013 10.216373
:56.151054 10.216591
:56.151075 10.216701
:56.151193 10.217321
:56.151297 10.217859
:56.151376 10.218259
:56.151437 10.218582
:56.15152 10.218983
:56.151646 10.219144
:56.151834 10.219391
:56.152059 10.219688
:56.152257 10.219948
:56.152446 10.220197
:56.152725 10.220567
:56.152736 10.22057
:56.152768 10.22053
:56.152771 10.220512
:56.15272 10.220244
:56.152621 10.219731
:56.152613 10.21969
:56.152475 10.218978
:56.152412 10.21865
:56.152339 10.218259
:56.152405 10.218199
:56.152575 10.218414
:56.152775 10.218662
:56.153044 10.218996
:56.153371 10.219401
:56.153671 10.219775
:56.154046 10.220239
:56.154315 10.220574
:56.154512 10.220817
:56.15461 10.220943
:56.154622 10.220959
:56.154694 10.221049
:56.15488 10.221282
:56.155012 10.221406
:56.15541 10.221756
:56.156245 10.222498
:56.156312 10.222552
:56.156458 10.222681
:56.156462 10.222737
:56.156519 10.222784
:56.156565 10.222754
:56.156588 10.222677
:56.15657 10.222585
:56.156524 10.222545
:56.156514 10.222588
:56.156346 10.22243
:56.155456 10.221647
:56.155593 10.221131
:56.156107 10.221583
:56.156637 10.222054
:56.156835 10.221336
:56.156828 10.221329
:56.15694 10.220927
:56.156946 10.220931
:56.157075 10.220467
:56.156941 10.220093
:56.15668 10.21988
:56.156525 10.219755
:56.156436 10.219683
:56.156289 10.219567
:56.156236 10.219526
:56.156037 10.219364
:56.155883 10.219419
:56.155685 10.219256
:56.155447 10.219062
:56.155265 10.218914
:56.155064 10.218752
:56.154901 10.21862
:56.154691 10.218451
:56.154463 10.218266
:56.154281 10.218123
:56.154076 10.217852
:56.15399 10.217743
:56.153899 10.217626
:56.153684 10.217345
:56.153518 10.21713
:56.153355 10.216913
:56.153322 10.216869
:56.15311 10.216593
:56.152959 10.216396
:56.152737 10.216103
:56.15273 10.216118
:56.152688 10.216059
:56.152547 10.215762
:56.152536 10.215738
:56.152403 10.21546
:56.152282 10.215201
:56.152257 10.215148
:56.152106 10.214825
:56.15205 10.21471
:56.152403 10.213845
:56.152744 10.214207
:56.152565 10.214845
:56.152693 10.215084
:56.152669 10.215269
:56.152671 10.215278
:56.152849 10.215362
:56.152854 10.215555
:56.152861 10.215572
:56.153025 10.215592
:56.153052 10.215735
:56.153434 10.215536
:56.153871 10.215311
:56.154344 10.215068
:56.15436 10.214355
:56.154374 10.213878
:56.154385 10.213398
:56.154522 10.213459
:56.154529 10.214122
:56.154681 10.214105
:56.154692 10.214257
:56.15534 10.214055
:56.15539 10.2142
:56.155397 10.214218
:56.155431 10.214339
:56.155444 10.214349
:56.155719 10.21428
:56.15604 10.214199
:56.156055 10.214189
:56.156059 10.214177
:56.15606 10.214137
:56.15613 10.214172
:56.156132 10.214158
:56.156252 10.213435
:56.156373 10.213451
:56.156285 10.214258
:56.156327 10.214281
:56.156322 10.214352
:56.156323 10.214399
:56.156373 10.214407
:56.156371 10.2145
:56.156635 10.21447
:56.15664 10.214466
:56.156825 10.214524
:56.157275 10.214669
:56.157604 10.214775
:56.1578 10.214839
:56.157973 10.214117
:56.158198 10.214243
:56.157959 10.215881
:56.157888 10.216374
:56.157863 10.216551
:56.158391 10.21674
:56.158716 10.216851
:56.158757 10.216764
:56.158954 10.21683
:56.158914 10.21692
:56.15894 10.216927
:56.158843 10.217133
:56.158693 10.217082
:56.158263 10.216935
:56.158253 10.216937
:56.158242 10.216955
:56.158233 10.217006
:56.158232 10.217035
:56.158232 10.217054
:56.158239 10.217064
:56.15817 10.21721
:56.157691 10.218227
:56.157572 10.218478
:56.157563 10.218506
:56.157563 10.218527
:56.157567 10.218546
:56.158229 10.220241
:56.158249 10.220274
:56.158275 10.220287
:56.158296 10.220285
:56.158315 10.220276
:56.158333 10.220254
:56.158351 10.220215
:56.15954 10.217686
:56.160029 10.216647
:56.160123 10.216449
:56.160243 10.216444
:56.160591 10.217091
:56.160909 10.217679
:56.161014 10.217874
:56.160995 10.217909
:56.161053 10.21799
:56.161064 10.217972
:56.161094 10.218027
:56.16031 10.21968
:56.159953 10.220433
:56.159804 10.220206
:56.159629 10.220588
:56.159652 10.221073
:56.159312 10.221798
:56.159301 10.221848
:56.159299 10.22189
:56.159308 10.221939
:56.159325 10.221974
:56.159526 10.222285
:56.159554 10.222301
:56.15959 10.222296
:56.159704 10.222199
:56.159712 10.222247
:56.159732 10.222235
:56.159751 10.222223
:56.159739 10.222171
:56.159873 10.22206
:56.159897 10.222042
:56.160368 10.22166
:56.160462 10.222023
:56.160298 10.222372
:56.160188 10.222246
:56.160163 10.222225
:56.160145 10.222234
:56.160135 10.222271
:56.160143 10.2223
:56.160275 10.222442
:56.160234 10.222549
:56.160159 10.22277
:56.160131 10.22284
:56.160108 10.222886
:56.160098 10.222905
:56.160048 10.222653
:56.160025 10.222669
:56.160001 10.222685
:56.159956 10.222716
:56.160228 10.224048
:56.160288 10.224012
:56.160309 10.223783
:56.160366 10.223722
:56.160379 10.223701
:56.160395 10.22369
:56.160427 10.223665
:56.160456 10.223638
:56.160476 10.223632
:56.160545 10.223568
:56.160741 10.224414
:56.16075 10.224446
:56.160757 10.224478
:56.160833 10.22476
:56.16108 10.224564
:56.161434 10.226041
:56.161456 10.226073
:56.16148 10.226088
:56.161504 10.226089
:56.161526 10.226073
:56.161546 10.226046
:56.163077 10.222788
:56.163324 10.222267
:56.16334 10.222262
:56.163358 10.22228
:56.163498 10.222494
:56.16416 10.223724
:56.164265 10.223917
:56.164252 10.22394
:56.164384 10.224139
:56.163888 10.225189
:56.163069 10.226935
:56.162724 10.227664
:56.162374 10.22841
:56.162152 10.228894
:56.162131 10.228895
:56.161783 10.228993
:56.161779 10.228941
:56.161721 10.228957
:56.161697 10.229021
:56.161704 10.229128
:56.161743 10.229178
:56.161799 10.22916
:56.161828 10.229104
:56.162022 10.229051
:56.162039 10.229089
:56.162074 10.229107
:56.162163 10.229084
:56.162322 10.229038
:56.162473 10.229004
:56.16259 10.22897
:56.162798 10.229046
:56.162915 10.229094
:56.162998 10.229116
:56.163042 10.229134
:56.163147 10.229181
:56.163165 10.229189
:56.163167 10.229184
:56.163183 10.229147
:56.1632 10.229108
:56.163381 10.229177
:56.163367 10.229211
:56.16335 10.229254
:56.163365 10.229261
:56.163389 10.22927
:56.163417 10.229287
:56.163475 10.229306
:56.163506 10.229317
:56.16354 10.229323
:56.163552 10.229322
:56.163601 10.229345
:56.163704 10.229405
:56.163778 10.229402
:56.163802 10.229423
:56.163861 10.229523
:56.163959 10.22971
:56.164055 10.229903
:56.164111 10.230012
:56.164117 10.230048
:56.16413 10.230071
:56.164157 10.230014
:56.164218 10.229886
:56.164276 10.229981
:56.164516 10.229468
:56.164661 10.229166
:56.164728 10.229263
:56.16439 10.229998
:56.16435 10.230079
:56.164342 10.230095
:56.164337 10.230106
:56.164287 10.23018
:56.164269 10.230219
:56.164242 10.230276
:56.164258 10.230299
:56.164288 10.23034
:56.164382 10.230523
:56.164484 10.230701
:56.164623 10.230959
:56.164714 10.231122
:56.164804 10.231284
:56.165366 10.232333
:56.165442 10.232436
:56.165507 10.232483
:56.165581 10.232506
:56.165613 10.232509
:56.165673 10.232493
:56.165749 10.232407
:56.165819 10.232287
:56.165942 10.232055
:56.166072 10.231761
:56.166231 10.231411
:56.167519 10.228679
:56.167565 10.228581
:56.167701 10.228298
:56.167827 10.228028
:56.16811 10.227403
:56.168281 10.227048
:56.168306 10.227022
:56.168498 10.226864
:56.168623 10.226754
:56.168775 10.226631
~Aarhus Domsogn~ ~ ~0.23
|height=200
|width=378
|align=right
}}</div>
'''Aarhus Domsogn''' ligger i [[Aarhus Kommune]]. Sognet hører under [[Aarhus Domprovsti]] og [[Aarhus Stift]].

Sognet strækker sig fra den nordlige del af [[Kystvejen]] til området lige før [[Tangkrogen]] og inkluderer bl.a. [[Aarhus Lystbådehavn]], en del af [[Øgadekvarteret]], [[Den historiske havnefront|den historiske havnefront]], [[mindet]] og [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|industrihavnen]].

I sognet ligger [[Aarhus Domkirke]].

Aarhus Domsogn havde 16.461 indbyggere i 2022, hvoraf 11.801 var folkekirkemedlemmer.

===Sognets historie===

Fra Aarhus Domsogn er flere sogne blevet udskilt igennem tiderne. I forbindelse med opførelsen af [[Skt. Pauls Kirke|Sankt Pauls Kirke]] blev [[Skt. Pauls Sogn|Sankt Pauls Sogn]] oprettet i 1886. [[Sankt Johannes Sogn]] blev også udskilt fra Aarhus Domsogn og blev et selvstændigt sogn i 1904.

===Befolkningsudvikling i Aarhus Domsogn===
{| class="wikitable"
|-
! År !! Befolkning
|-
| 1945 ||17.829
|-
| 1955||15.695
|-
|1970||10.649
|-
| 1980 || 7.403
|-
| 1990 || 7.782
|-
| 2000 ||8.609
|-
|2002||8.769
|}

== Se også ==
* [[Sogne i Aarhus Kommune]]

== Aarhus Domsogn på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=+Aarhus+Domsogn Aarhus Domsogn]}}

==Kilder og Litteratur==
*https://www.digdag.dk/
* Sogn.dk, Fakta om sognet, https://sogn.dk/aarhusdom/fakta-om-sognet

[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]

Landsudstillingen i Aarhus

2022-11-13T21:44:17Z

Andersimmanuel: /* Lotteri om Marselisvillaer */Rettet slåfejl.

[[Fil:Landsudstillingen i Aarhus 1909, Tuborgs Fabrikker, Carlsberg Bryggerierne (Edvard Monsrud) 1909.jpg|300px|thumb|right|Landsudstillingen i Aarhus 1909. Bidraget fra Tuborgs Fabrikker og Carlsberg Bryggerier]]
[[Fil:Udstillingspostkort fra Landsudstillingen (Ukendt) 1909.jpg|280px|thumb|right|Udstillingspostkort fra Landsudstillingen i Aarhus 1909. Prisen for kortene var 25 øre for 6 stk.]]

Fra den 18. maj til 3. oktober 1909 fandt der en landsdækkende industri- og håndværksudstilling sted i Århus. Den store landsudstilling dækkede det dengang åbne område mellem [[Århus Havn|havnen]], midtbyen og [[Dalgas Avenue]], i alt knap 39 hektar. Udstillingen var bemærkelsesværdig i flere henseender. Det var arkitekt [[Anton Rosen]] der stod bag opførelsen, og den var fra begyndelsen udtænkt og opført som et samlet hele, hvilket ikke var almindeligt for datidens industriudstillinger. Bygningerne, gaderne og parkerne var anlagt i et harmonisk mønster, og arkitekturen skabte et stærkt enhedsindtryk. Med særudstillingerne som den eneste undtagelse var alle bygningerne opført af råt træ i antiklignende stil, hvidmalede og med gule tag. Heraf fik udstillingen tilnavnet ''"Den hvide By"''. Udstillingen var omkranset af byens røde mursten i nord, det blå hav i øst og de sommergrønne marker og skove i syd.

===Mange erhverv repræsenteret===
Udstillingen havde 1850 deltagere, og cirka halvdelen af dem tilhørte de to hovedafdelinger, håndværk & industri, respektive, maskiner og redskaber. Udstillingens øvrige afdelinger var landbrug, havebrug, skovbrug og fiskeri; kunst; hygiejne, idræt og turistvæsen; kommunale institutioner; statsinstitutioner; Vestindien, Færøerne og Grønland. Der var to særudstillinger, nemlig Stationsbyen og den byhistoriske udstilling. Geografisk var deltagerne fordelt mellem cirka 700 fra København, cirka 350 fra Århus og resten fra købssteder, småbyer og landdistrikter rundt om i Danmark. Ved udstillingens officielle åbning deltog kongefamilien.

===Abessinierlejren===
Et af de største tilløbsstykker i Den hvide By var ikke moderne teknik, men derimod en landsby af afrikanske stammefolk. Etiopierne, eller abessinierne som samtiden kaldte dem, kom til Den hvide By med en karavane på cirka 80 personer. I et hjørne af Den hvide By slog de sig ned i en autentisk landsby med palmetræer, hytter og værksteder - det var i hvert fald, hvad datidens presse kunne reportere. Landsbyen var åben for tilskuere til under 1 kr. Abessinierne tog gerne ind til Aarhus, hvor de vakte stor opsigt og gav anledning til megen skriveri i pressen.
:''Se desuden [[Abessinierlejren på Landsudstillingen]].''

===Halv million besøgende, men...===
Dernæst var udstillingen bemærkelsesværdig ved et paradoksalt forhold omkring dens økonomi. I pressen, i officielle taler og publikationer og i en del af historieskrivningen er udstillingen blevet hyldet som en milepæl i Aarhus’ udvikling. Ikke desto mindre blev udstillingen en økonomisk begmand for arrangørerne. Trods det ualmindeligt dårlige sommervejr i 1909 kom der omkring en halv million betalende gæster, hvilket var mere end forventet, og de samlede indtægter blev større end budgetteret. Men det var ikke nok til at rette op på det forhold, at udgiftsbudgettet blev overskredet med hen ved 50%. De samlede omkostninger var budgetteret til 1,8 millioner kr., men blev næsten 2,7 millioner kr. Overskridelsen blev tilskrevet en manglende budgetstyring i forhold til arkitekter og håndværkere. I alt blev der et underskud på 280.000 kr. Det er sidenhen blevet anført, at hyldesten i pressen trods alt ikke var enstemmig, især ikke i København. Dagbladet Politiken gav landsudstillingen dårlig omtale forud for åbningen. Mange firmaer i København blev tvivlrådige og meldte sig først sent til udstillingen, hvilket skabte store uplanlagte udgifter til ekstra byggeri i sidste øjeblik inden åbningen.

I byrådet og Rigsdagen var der bred enighed om at støtte Landudstillingen. Staten bevilgede 150.000 kr., byen gav 300.000 kr., og grosserer [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Christian Gøtzsche Filtenborg]] donerede 30.000 kr. En lang række firmaer, næringsdrivende og privatpersoner i Århus havde tilsammen rejst en garantisum på knap 300.000 kr., og de måtte dække underskuddet. Forventningen om en stor kundetilstrømning fik næringsdrivende i Aarhus midtby til at investere for lånte penge. Da det viste sig, at Den hvide By tværtimod drænede midtbyen for købekraft, måtte flere forretninger lukke. Hårdest ramt blev restauranter og handlende. Omvendt var Den hvide By en god forretning for håndværkere, hoteller, hyrevognsejere og [[Sporvogne i Århus|sporvejene]].

===Forløber for Den Gamle By===
Til landsudstillingens blivende resultater hører, at den byhistoriske udstilling dannede baggrund for oprettelsen af [[Den Gamle By]], og at stationsbyen fik en vis indflydelse på dansk arkitektur. Et stort antal tilrejsende dansk-amerikanere deltog i landsudstillingen, og dette blev forløberen for de årlige dansk-amerikanske møder i Rebild Bakker. Af Den hvide By er der kun bevaret enkelte dele, langt det meste endte som almindeligt tømmer. Pavillonen, som rummede Politikens trykkeri, blev flyttet til Nordsjælland. I oktober 2009 blev den i genopført og restaureret stand indviet som ekstra indgang til Den Gamle By i Århus. Ved genopførelsen er der anvendt omtrent 80% originale materialer.

===Lotteri om Marselisvillaer===
Den Københavnske arkitekt [[Egil Fischer]] vandt arkitektkonkurrencen om at opføre de såkaldte mønstervillaer på [[Marselisvej]]. Disse villaer skulle være tilgængelige under Landsudstillingen, da de var præmier i et lotteri og kunne vindes af publikum. Der var tre udtrækninger hver med masser af præmier på Landsudstillingen. I hver trækning fulgte der med det sidst udtrukne nummer en præmie på en villa med. Tre ejendomme blev udloddet som præmie, hvoraf to af dem var bygget sammen til et dobbelthus. Det var ejendommene i nr. 3, nr. 5 og nr. 7 på Marselisvej der blev udloddet som præmie. To af villaerne havde en værdi på 11.000 kr. og en grundprioritet på 6000 kr., mens den sidste villa havde en værdi 14.000 kr. og en grundprioritet på 7500 kr. Det vides ikke med sikkerhed hvem de tre heldige vindere af villaerne var. I Aarhus Stiftstidendes udgaver fra de dage udtrækningerne fandt sted, nævnes de ikke ved navn, da kun lotterinummeret oplyses. Men Aarhus Vejviser fra 1911 anfører Tømrermester R. A. Koch som beboer i Nr. 3 på Marselisvej, mens inspektør Kibech boede i nr. 5 og folketingsmedlem F. F. Samuelsen boede i nr. 7, i alt fald i år 1911. Men det kan ikke vides med sikkerhed, at de var vinderne af villaerne i år 1909. I år 1910 står Kibech også som ejer af den ene villa og F. F. Samuelsen som ejer af en af de andre.

Restauranten [[Varna]] blev opført lige i tide til Landsudstillingens åbning. Varna og [[Skansepalæet]] er sammen med mønstervillaerne på Marselisvej de eneste fysiske levn, som man kender til, der er blevet stående efter Landsudstillingen.

===Eftertidens meninger===
Blandt historikere er der ikke enighed om Landsudstillingens mulige langtidsvirkninger. Johan Bender ser udstillingen som et vigtigt led i udviklingen af Århus til Jyllands hovedby, både økonomisk og identitetsmæssigt. Landsudstillingen understregede byens førerstilling i Jylland, og dette var en del af baggrunden for beslutningen nogle år senere om at etablere [[Aarhus Universitet|provinsens første universitet i Århus]] og ikke i Viborg. Derimod har Erik Korr Johansen anført, at Århus’ økonomisk udvikling tabte fart i årtierne efter 1910, at Århus efter 1910 mistede sit relative forspring i befolkningstilvækst over for andre købstæder, og at Århus' forrangstilling allerede var blevet fastslået før 1910 ved eksempelvis jernbaneføringen og placeringen af en række store institutioner.

Motiverne til at afholde Landsudstillingen i 1909 er blevet udlagt forskelligt. Ifølge Erik Korr Johansen havde industrien i reklameannoncernes tidsalder mistet en del af interessen for store udstillinger, og i stedet var det håndværkerne som udgjorde den drivende kraft i Landudstillingen. Johan Bender fremhæver den tværpolitiske enighed om landsudstillingen og dannelsen af en århusiansk historisk bevidsthed og identitet. Jens Engberg betragter Landsudstillingen som et led i den politiske og organisatoriske samling af byerhvervenes arbejdsgivere omkring år 1900. Bankerne, industrien, handelen og håndværket søgte sammen i en fælles front imod fagbevægelsen, Socialdemokratiet og brugsforeningerne. Den hvide By var et prestigerigt projekt, som byerhvervenes arbejdsgivere på tværs af deres indbyrdes modsætninger kunne være fælles om at arrangere. Sådan kan landsudstillingen i Århus 1909 betragtes fra mange synsvinkler, men ét er alle enige om, nemlig at Den hvide By var et mægtigt skue så længe den varede.

===En moderne virtuel rekonstruktion===
Forskningscentret Dansk Center for Byhistorie skabte i hundredåret for udstillingen i 2009 en digital rekonstruktion af udstillingsarealet. Modellen er en 3D-model med indlagte mundtlige beretninger, kildetekster, formidlingstekster og fotografier. Man kan også bevæge sig rundt i modellen. Modellen kan ses på hjemmesiden [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/landsudstillingen/ Den Digitale Byport.]

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*Jens Engberg, "Byen under forvandling. Århus 1850-1900", i: Helge Paludan m.fl., Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 141-210. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22026801 Bestil materiale]
*Jens Christiansen, "En storby i provinsen. Århus 1900-1950", i: Helge Paludan m.fl., Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 211-290. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22026801 Bestil materiale]
*J. Bergsøe, Beretning om Landsudstillingen i Aarhus 1909, Århus 1913 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D40959572 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Landsudstillingen 1909 – 75 år efter", Århus-Årbog 1984, s. 81-91.
*Johan Bender, Hurra for Århus! Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra, Århus 2008. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27518834 Bestil materiale]
*Jens Kaiser, "Pavillonens lange rejse", Jyllands-Posten JP Århus, 24.10.2009.
*Ib Asmussen, "Pavillon med løgkuppel", Jyllands-Posten Ejendomsavisen, 8.11.2009.
* Aarhus Vejviser 1911
* Minejendom.net - under Marselisvej

==Henvisninger==
*Læs mere om Dansk-amerikanske møder i Rebild Bakker (Rebildfesten) på [http://da.wikipedia.org/wiki/Rebildfesten Wikipedia]

[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]

Landsudstillingen i Aarhus

2022-11-13T21:42:16Z

Andersimmanuel: Rettet slåfejl.

[[Fil:Landsudstillingen i Aarhus 1909, Tuborgs Fabrikker, Carlsberg Bryggerierne (Edvard Monsrud) 1909.jpg|300px|thumb|right|Landsudstillingen i Aarhus 1909. Bidraget fra Tuborgs Fabrikker og Carlsberg Bryggerier]]
[[Fil:Udstillingspostkort fra Landsudstillingen (Ukendt) 1909.jpg|280px|thumb|right|Udstillingspostkort fra Landsudstillingen i Aarhus 1909. Prisen for kortene var 25 øre for 6 stk.]]

Fra den 18. maj til 3. oktober 1909 fandt der en landsdækkende industri- og håndværksudstilling sted i Århus. Den store landsudstilling dækkede det dengang åbne område mellem [[Århus Havn|havnen]], midtbyen og [[Dalgas Avenue]], i alt knap 39 hektar. Udstillingen var bemærkelsesværdig i flere henseender. Det var arkitekt [[Anton Rosen]] der stod bag opførelsen, og den var fra begyndelsen udtænkt og opført som et samlet hele, hvilket ikke var almindeligt for datidens industriudstillinger. Bygningerne, gaderne og parkerne var anlagt i et harmonisk mønster, og arkitekturen skabte et stærkt enhedsindtryk. Med særudstillingerne som den eneste undtagelse var alle bygningerne opført af råt træ i antiklignende stil, hvidmalede og med gule tag. Heraf fik udstillingen tilnavnet ''"Den hvide By"''. Udstillingen var omkranset af byens røde mursten i nord, det blå hav i øst og de sommergrønne marker og skove i syd.

===Mange erhverv repræsenteret===
Udstillingen havde 1850 deltagere, og cirka halvdelen af dem tilhørte de to hovedafdelinger, håndværk & industri, respektive, maskiner og redskaber. Udstillingens øvrige afdelinger var landbrug, havebrug, skovbrug og fiskeri; kunst; hygiejne, idræt og turistvæsen; kommunale institutioner; statsinstitutioner; Vestindien, Færøerne og Grønland. Der var to særudstillinger, nemlig Stationsbyen og den byhistoriske udstilling. Geografisk var deltagerne fordelt mellem cirka 700 fra København, cirka 350 fra Århus og resten fra købssteder, småbyer og landdistrikter rundt om i Danmark. Ved udstillingens officielle åbning deltog kongefamilien.

===Abessinierlejren===
Et af de største tilløbsstykker i Den hvide By var ikke moderne teknik, men derimod en landsby af afrikanske stammefolk. Etiopierne, eller abessinierne som samtiden kaldte dem, kom til Den hvide By med en karavane på cirka 80 personer. I et hjørne af Den hvide By slog de sig ned i en autentisk landsby med palmetræer, hytter og værksteder - det var i hvert fald, hvad datidens presse kunne reportere. Landsbyen var åben for tilskuere til under 1 kr. Abessinierne tog gerne ind til Aarhus, hvor de vakte stor opsigt og gav anledning til megen skriveri i pressen.
:''Se desuden [[Abessinierlejren på Landsudstillingen]].''

===Halv million besøgende, men...===
Dernæst var udstillingen bemærkelsesværdig ved et paradoksalt forhold omkring dens økonomi. I pressen, i officielle taler og publikationer og i en del af historieskrivningen er udstillingen blevet hyldet som en milepæl i Aarhus’ udvikling. Ikke desto mindre blev udstillingen en økonomisk begmand for arrangørerne. Trods det ualmindeligt dårlige sommervejr i 1909 kom der omkring en halv million betalende gæster, hvilket var mere end forventet, og de samlede indtægter blev større end budgetteret. Men det var ikke nok til at rette op på det forhold, at udgiftsbudgettet blev overskredet med hen ved 50%. De samlede omkostninger var budgetteret til 1,8 millioner kr., men blev næsten 2,7 millioner kr. Overskridelsen blev tilskrevet en manglende budgetstyring i forhold til arkitekter og håndværkere. I alt blev der et underskud på 280.000 kr. Det er sidenhen blevet anført, at hyldesten i pressen trods alt ikke var enstemmig, især ikke i København. Dagbladet Politiken gav landsudstillingen dårlig omtale forud for åbningen. Mange firmaer i København blev tvivlrådige og meldte sig først sent til udstillingen, hvilket skabte store uplanlagte udgifter til ekstra byggeri i sidste øjeblik inden åbningen.

I byrådet og Rigsdagen var der bred enighed om at støtte Landudstillingen. Staten bevilgede 150.000 kr., byen gav 300.000 kr., og grosserer [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Christian Gøtzsche Filtenborg]] donerede 30.000 kr. En lang række firmaer, næringsdrivende og privatpersoner i Århus havde tilsammen rejst en garantisum på knap 300.000 kr., og de måtte dække underskuddet. Forventningen om en stor kundetilstrømning fik næringsdrivende i Aarhus midtby til at investere for lånte penge. Da det viste sig, at Den hvide By tværtimod drænede midtbyen for købekraft, måtte flere forretninger lukke. Hårdest ramt blev restauranter og handlende. Omvendt var Den hvide By en god forretning for håndværkere, hoteller, hyrevognsejere og [[Sporvogne i Århus|sporvejene]].

===Forløber for Den Gamle By===
Til landsudstillingens blivende resultater hører, at den byhistoriske udstilling dannede baggrund for oprettelsen af [[Den Gamle By]], og at stationsbyen fik en vis indflydelse på dansk arkitektur. Et stort antal tilrejsende dansk-amerikanere deltog i landsudstillingen, og dette blev forløberen for de årlige dansk-amerikanske møder i Rebild Bakker. Af Den hvide By er der kun bevaret enkelte dele, langt det meste endte som almindeligt tømmer. Pavillonen, som rummede Politikens trykkeri, blev flyttet til Nordsjælland. I oktober 2009 blev den i genopført og restaureret stand indviet som ekstra indgang til Den Gamle By i Århus. Ved genopførelsen er der anvendt omtrent 80% originale materialer.

===Lotteri om Marselisvillaer===
Den Københavnske arkitekt [[Egil Fischer]] vandt arkitektkonkurrencen om at opføre de såkaldte mønstervillaer på [[Marselisvej]]. Disse villaer skulle være tilgængelige under Landsudstillingen, da de var præmier i et lotteri og kunne vindes af publikum. Der var tre udtrækninger hver med masser af præmier på Landsudstillingen. I hver trækning fulgte der med det sidst udtrukne nummer en præmie på en villa med. Tre ejendomme blev udloddet som præmie, hvoraf to af dem var bygget sammen til et dobbelthus. Det var ejendommene i nr. 3, nr. 5 og nr. 7 på Marselisvej der blev udloddet som præmie. To af villaerne havde en værdi på 11.000 kr. og en grundprioritet på 6000 kr., mens den sidste villa havde en værdi 14.000 kr. og en grundprioritet på 7500 kr. Det vides ikke med sikkerhed hvem de tre heldige vindere af villaerne var. I Aarhus Stiftstidendes udgaver fra de dage udtrækningerne fandt sted, nævnes de ikke ved navn, da kun lotterinummeret oplyses. Men Aarhus Vejviser fra 1911 anfører Tømrermester R. A. Koch som beboer i Nr. 3 på Marselisvej, mens inspektør Kibech boede i nr. 5 og folketingsmedlem F. F. Samuelsen boede i nr. 7, i alt fald i år 1911. Men det kan ikke vides med sikkerhed, at de var vinderne af villaerne i år 1909.I år 1910 står Kibech også som ejer af den ene villa og F. F. Samuelsen som ejer af en af de andre.

Restauranten [[Varna]] blev opført lige i tide til Landsudstillingens åbning. Varna og [[Skansepalæet]] er sammen med mønstervillaerne på Marselisvej de eneste fysiske levn, som man kender til, der er blevet stående efter Landsudstillingen.

===Eftertidens meninger===
Blandt historikere er der ikke enighed om Landsudstillingens mulige langtidsvirkninger. Johan Bender ser udstillingen som et vigtigt led i udviklingen af Århus til Jyllands hovedby, både økonomisk og identitetsmæssigt. Landsudstillingen understregede byens førerstilling i Jylland, og dette var en del af baggrunden for beslutningen nogle år senere om at etablere [[Aarhus Universitet|provinsens første universitet i Århus]] og ikke i Viborg. Derimod har Erik Korr Johansen anført, at Århus’ økonomisk udvikling tabte fart i årtierne efter 1910, at Århus efter 1910 mistede sit relative forspring i befolkningstilvækst over for andre købstæder, og at Århus' forrangstilling allerede var blevet fastslået før 1910 ved eksempelvis jernbaneføringen og placeringen af en række store institutioner.

Motiverne til at afholde Landsudstillingen i 1909 er blevet udlagt forskelligt. Ifølge Erik Korr Johansen havde industrien i reklameannoncernes tidsalder mistet en del af interessen for store udstillinger, og i stedet var det håndværkerne som udgjorde den drivende kraft i Landudstillingen. Johan Bender fremhæver den tværpolitiske enighed om landsudstillingen og dannelsen af en århusiansk historisk bevidsthed og identitet. Jens Engberg betragter Landsudstillingen som et led i den politiske og organisatoriske samling af byerhvervenes arbejdsgivere omkring år 1900. Bankerne, industrien, handelen og håndværket søgte sammen i en fælles front imod fagbevægelsen, Socialdemokratiet og brugsforeningerne. Den hvide By var et prestigerigt projekt, som byerhvervenes arbejdsgivere på tværs af deres indbyrdes modsætninger kunne være fælles om at arrangere. Sådan kan landsudstillingen i Århus 1909 betragtes fra mange synsvinkler, men ét er alle enige om, nemlig at Den hvide By var et mægtigt skue så længe den varede.

===En moderne virtuel rekonstruktion===
Forskningscentret Dansk Center for Byhistorie skabte i hundredåret for udstillingen i 2009 en digital rekonstruktion af udstillingsarealet. Modellen er en 3D-model med indlagte mundtlige beretninger, kildetekster, formidlingstekster og fotografier. Man kan også bevæge sig rundt i modellen. Modellen kan ses på hjemmesiden [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/landsudstillingen/ Den Digitale Byport.]

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*Jens Engberg, "Byen under forvandling. Århus 1850-1900", i: Helge Paludan m.fl., Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 141-210. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22026801 Bestil materiale]
*Jens Christiansen, "En storby i provinsen. Århus 1900-1950", i: Helge Paludan m.fl., Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 211-290. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22026801 Bestil materiale]
*J. Bergsøe, Beretning om Landsudstillingen i Aarhus 1909, Århus 1913 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D40959572 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Landsudstillingen 1909 – 75 år efter", Århus-Årbog 1984, s. 81-91.
*Johan Bender, Hurra for Århus! Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra, Århus 2008. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27518834 Bestil materiale]
*Jens Kaiser, "Pavillonens lange rejse", Jyllands-Posten JP Århus, 24.10.2009.
*Ib Asmussen, "Pavillon med løgkuppel", Jyllands-Posten Ejendomsavisen, 8.11.2009.
* Aarhus Vejviser 1911
* Minejendom.net - under Marselisvej

==Henvisninger==
*Læs mere om Dansk-amerikanske møder i Rebild Bakker (Rebildfesten) på [http://da.wikipedia.org/wiki/Rebildfesten Wikipedia]

[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974

2022-11-10T10:19:37Z

Andersimmanuel: /* Storlandsyerne */

Beskrivelsen af det fysiske miljø i 102 landsbyer i [[Aarhus Kommune]] findes i et kompendium, som supplerer rapporten ”Landsbymiljø i Aarhus Kommune 1974”, som Geografisk Institut i 1974-75 udarbejdede for Aarhus Kommune med det formål at udpege særlige bevaringsværdige miljøer i kommunens landsbyer. To tilsvarende kompendier om henholdsvis befolknings- og erhvervsforhold og det sociale miljø er udgivet i 1977.

Kompendiet er udformet som en registrant, der beskriver landsbyerne enkeltvis, og kan læses uafhængigt af hovedrapporten. Det indeholder desuden et kapitel, hvori der er gjort rede for den anvendte metode ved undersøgelsen. Følgende er væsentligt citeret fra kompendiet og rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Du kan desuden læse mere om Kommunens landsbyer under siden [[Landsbyer i Aarhus Kommune]].

=== Introduktion ===

'''Undersøgelsens baggrund''' skal ses i lyset af den byvækst, som var et alment vesteuropæisk fænomen. I 1800-tallet og det tidlige 1900-tal fandt en kraftig byvækst sted i Danmark i forbindelse med industrialisering og andre centraliseringstendenser. Denne vækst resulterede i en stigende befolkningstæthed i byerne og en begrænset opvækst af forstæder. Dette hang sammen med en relativt lav mobilitet på grund af den begrænsede udvikling i transportteknologien.

Siden de første årtier af 1900-tallet var der sket en meget kraftig byvækst, og op mod 1970'erne gav denne vækst sig udslag i en faldende befolkningstæthed i byernes kerne og en kraftig vækst i forstadsområderne. Denne udvikling skyldtes blandt andet transportteknologiske forbedringer, som medførte større mobilitet. Udover denne vækst i forstadsområderne var der til bynære landsbyer sket en vis udflytning af folk fra byerne, samtidig med at der fandt en tilflytning sted af folk, der afvandrede fra fjernere liggende landområder. Landsbyer, der lå i nærheden af en storby, var således udsat for kraftig udvikling, visse landsbyer blev simpelthen en del af den bymæssige bebyggelse, som for eksempel Brabrand, Gl. Åby og Vejlby. Andre blev udsat for en kraftig udbygning og ændrede funktion, selv om de rent fysisk forblev selvstændige bebyggelser. Disse processer kunne klart iagttages i Aarhus Kommune i starten af 1970'erne.

På denne baggrund rejstes spørgsmålet om landsbymiljøer i kommunen. I en sådan situation kunne det tænkes, at der i nogle landsbyer fandt visse miljøaspekter, som man bevidst gerne ville bevare, fordi man anså dem for værdifulde. Dette rejste flere problemer: Hvad betyder "værdifuld" i miljømæssig henseende, hvordan kan det måles, og hvilke landsbyer har værdifulde miljøer? Dette var den egentlige baggrund for undersøgelsen.

'''Undersøgelsens formål''' var at foretage en nøje kortlægning af de ca. 100 landsbyer i Aarhus Kommune og på grundlag heraf at udarbejde en rapport til kommunen med en identifikation af værdifulde miljøer samt af, hvilke faktorer disse synes at afhænge af.

=== Indledning ===

Landsbyerne er i undersøgelsen opdelt i 3 hovedgrupper; smålandsbyer, kernelandsbyer og storlandsbyer. Sidstnævnte er de vækstbyer, der udvidedes med store, nye parcelhuskvarterer i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, kernelandsbyerne de bebyggelser, der i daglig tale forbindes med betegnelsen landsby, og smålandsbyerne de samlinger af gårde og huse, der på grund af beskeden størrelse ligger på grænsen for opfattelse som by. Små- og storlandsbyerne er behandlet kortfattet med summarisk karakteristik af struktur og angivelse af vigtigste data.

Ved udvælgelsen af bevaringsværdige bygninger har et af kriterierne været alderen. Det har medført at bindingsværk indtager en meget fremtrædende plads blandt de bevaringsværdige bygninger. Opefter er grænsen for bevaringsværdighed sat til tiden omkring 1. verdenskrig. Det indebærer ikke, at der ikke er opført værdifulde bygninger siden, men de forekommer i så stort tal, at de ikke kommer i betragtning ved en undersøgelse, hvor det drejer sig om bevaring af enkeltbygninger.

Undersøgelsens basismateriale er indsamlet i 1974. I kernelandsbyerne er der foretaget efterregistrering i 1983. Samtlige beskrivelser af bevaringsværdige bygninger er blevet ajourført. Efterregistreringen har gjort det muligt også at belyse det omfang og den hastighed, hvormed ændringerne sker i landsbyernes fysiske miljø. Kompendiet er udarbejdet til brug for Aarhus Kommune, men vil formentlig også have interesse for beboerne i de enkelte landsbyer, specielt måske de historiske afsnit og beskrivelserne af de bevaringsværdige bygninger. Arbejdet er tilrettelagt som opslagsværk, og gentagelser forekommer derfor ret hyppigt. Det er også baggrunden for, at beskrivelserne er opbygget temmelig skematisk, idet det herved bliver lettere at drage sammenligninger mellem landsbyerne.

Kompendiet er helt Geografisk Instituts arbejde. Tilrettelæggelsen og det oprindelige feltarbejde i 1974 blev udført under ledelse af A. Krarup Mogensen, R. M Newcomb og H. A. Randall. Manuskriptet er udarbejdet af arkitekt Flemming Lefévre og A. Krarup Mogensen med bistand af arkitekt Kim Jordal, der i en periode har været tilknyttet projektet. Forfatterne har delt arbejdet indbyrdes, således at Flemming Lefévre har skrevet bygningsbeskrivelserne for 43 af kernelandsbyerne, kapitlerne om smålandsbyer og storlandsbyer samt ordlisten og A. Krarup Mortensen resten, det vil sige de generelle landsbybeskrivelser og bygningsbeskrivelserne for 16 kernelandsbyer. I den indledende skrivefase har H. A. Randall været behjælpelig og i planlægningen i den afsluttende fase lektor P. Rind Christensen. Manuskriptet er tekstbehandlet af Anne Marie Laursen, og praktisk taget samtlige fotos er optaget og viderefremstillet af Jens Kjeldsen (J. K.) Resterende optagelser er udført af Torben Pallesen Jensen (T. P. J.) og Ove Hansen (O. H.). Kortbilagene til de enkelte kernelandsbyer er forstørrelser til målestoksforholdet 1:10.000 af Geodætisk Instituts 4 cm kort i 1:25.000 med enkelte vej- og navneændringer af betydning for forståelsen af beskrivelserne (tilladelse Geodætisk Institut A747/72). Ændringerne er udført af Flemming Nørgaard. Trykningen er foretaget af Bendt Jacobsen og Helmuth Madsen.

Værdifuld hjælp er desuden ydet af et stort antal beboere i landsbyerne. De har ved deres interesse vist forståelse for, at også landsbyerne indeholder en kulturarv, der bør værnes om.

===== Smålandsbyer =====

[[Fil:Smålandsbyer.jpg|350px|thumb|left|Oversigtskort over landsbymiljørapportens smålandsbyer.]]

Antallet af smålandsbyer er i hovedrapporten opgjort til i alt 21. Som smålandsbyer er medregnet bebyggelser med 3 til 10 ejendomme. Ved en fejl er [[Edslev]] medregnet i denne gruppe; byen hører til kernelandsbyerne. 14 af smålandsbyerne ligger i kommunens sydlige del, 4 i den nordøstlige. Ingen af byerne ligger ved overordnede veje og må alle karakteriseres som landbrugsbyer. Kun Edslev havde dagligvareforretning, og denne er nu nedlagt. Landsbyerne kan adskilles i to hovedformer: den spredte og den koncentrerede by, oprindelig afhængigt af udskiftningens form og omfanget af udflytninger. Alt i alt er der dog tale om så små landsbyer, at det kun for fås vedkommende har mening at tale om egentlig landsbykarakter. Planlægningsmæssige problemer er derfor nært beslægtede med problemerne i det åbne lands planlægning. Befolkningen i smålandsbyerne var i 1974 på i alt ca. 450 personer, hvilket svarer til 2% af indbyggertallet i samtlige landsbyer. I alt er der ca. 40 bygninger klassificeret som bevaringsværdige med hovedparten samlet i [[Bjøstrup]] (3), [[Gunnestrup]] (5), [[Hinnedrup]] (4), [[Hjelmager]] (6), [[Kankbølle]] (5) og [[Synnedrup]] (3).

===== Kernelandsbyer =====

[[Fil:Kernelandsbyer.jpg|350px|thumb|left|Kernelandsbyer i landsbyrapporten.]]

I alt 62 landsbyer er registreret som kernelandsbyer, der er byer med mellem 11 og 124 ejendomme. Tre landsbyer er siden udeladt. En nærmere gennemgang har vist, at [[Ballen]] og [[Todderup]] ikke opfylder undersøgelsens landsbydefinition. Den tredje, Mundelstrup St. by, kan ikke naturligt afgrænses fra de nye boligområder vest for Tilst. Kernelandsbyerne rummer i kraft af deres størrelse meget af det, der almindeligvis knyttes til begrebet landsby: overskuelig bystørrelse med overvejende ældre bebyggelse, heriblandt landbrugsejendomme, samlet omkring et uregelmæssigt vejsystem. Kernelandsbyerne ligger jævnt fordelt i kommunen uden for Aarhus med forstæder undtaget en bræmme langs kysten nordpå og et område nordvestover fra Lystrup. De 59 kernelandsbyer fordeler sig størrelsesmæssigt således, at 38 har mellem 11 og 30 ejendomme, 13 har mellem 32 og 49 ejendomme og 8 har mellem 70 og 100 ejendomme. Gruppen spænder fra byer med spredt bebyggelse, eks. [[Pedholt]], [[Balle]] og [[Grøttrup]], over de koncentrerede, selvstændige landsbyer til byer, der ligger nært knyttet til byudviklingsområderne i Aarhus Kommune, eks. [[Elsted]], [[Kolt]], [[Segalt]] og [[Tilst]]. Befolkningen i kernelandsbyerne udgjorde i 1974 i alt ca. 5.560 personer svarende til 20% af befolkningen i kommunens landsbyer. I alt ca. 320 bygninger er klassificeret som bevaringsværdige helheder af bygninger, beplantninger, veje og pladser.

===== Storlandsbyerne =====

[[Fil:Storlandsbyer.jpg|350px|thumb|left|Storlandsbyer i landsbyrapporten.]]

Storlandsbyerne, der er landsbyer med mindst 125 ejendomme, er i hovedrapporten opgjort til 22. De fordelte sig størrelsesmæsigt med 10 byer med 140 til 200 ejendomme, 11 byer med 320 til 675 ejendomme, samt en enkelt, Lystrup, med ca. 1070 ejendomme. I samtlige byer er parcelhusområder stærkt dominerende. Generelt set ligger storlandsbyerne i nær tilknytning til overordnede veje. 8 har desuden station eller trinbræt på en af de lokale oplandsbaner og én på den østjyske længdebane. Den trafikalt gunstige beliggenhed har tidligt medført bolig- og servicemæssig udbygning. Fælles for storlandsbyerne er da også, at de indgår som byudviklingsområder i kommunens bolig-, service- og evt. erhvervsudbygning. 11 storlandsbyer ligger fra [[Randersvej]] østover til Kaløvig og 7 fra [[Skanderborgvej]] østover til [[Aarhus Bugt]]. Befolkningen i storlandsbyerne var i 1974 på i alt ca. 22.000 personer, svarende til 78% af den samlede befolkning i kommunens landsbyer. I alt ca. 150 bygninger er klassificeret som bevaringsværdige. Godt halvdelen af disse ligger i de ældre bydele af [[Egå]] (16), [[Sabro]] (14), [[Skødstrup]] (15), [[Beder]] (11), [[Malling]] (11) og [[Spørring]] (8).

=== Metode ===
I dette afsnit redegøres kort for de metoder, der er anvendt ved undersøgelserne af det fysiske miljø i landsbyerne.

Projektet har kun beskæftiget sig med landsbybebyggelsen. Uden for denne ligger den spredte bebyggelse, som også indeholder værdifulde miljøer, men faren for ødelæggelse er her mindre end i den koncentrerede bebyggelse.

'''Definition af en landsby'''

Som Landsby er betragtet bebyggelser med mindst 3 gårde eller et ækvivalerende antal huse (1 gård = 2 huse) med indbyrdes afstand på højst 200 m og opstået som landsby før udskiftningen omkring 1800, som stationsby eller som vejby før 2. verdenskrig.
Undtaget herfra er dog de egentlige forstæder som [[Brabrand]], [[Risskov]] etc. samt den sammenhængende efterkrigsbebyggelse omkring [[Tilst]], Todderup og Mundelstrup St.by. Til gruppen er således ikke medregnet de husmandskolonier, der voksede op dels i forbindelse med udskiftningen og dels som følge af senere udstykning, især udstykningen efter lensafløsningsloven. Undtaget er ligeledes sommerhusbebyggelser ([[Mariendal]], [[Havbakker]], [[Ajstrup Strand]] og [[Norsminde]]) samt rene efterkrigssovebyer ([[Tranbjerg Haveby]]). Det samlede antal landsbyer beløb sig herefter til 105. Efter 1975 har det vist sig, at [[Todderup]] og [[Ballen]] ikke opfylder de ovenfor nævnte betingelser, og de er derfor udgået af listen. Slettet er endvidere [[Mundelstrup Stationsby]], der mest naturligt opfattes som hørende sammen med de omkringliggende nye parcelhuskvarterer. Antallet af landsbyer er således reduceret til 102.

'''Det fysiske miljø'''

Det fysiske miljø i en bebyggelse er en helhed sammensat af en lang række delelementer (variabler). Det drejer sig dels om bygningerne og dels om elementer som landsbyens placering i terrænet og bebyggelsesformen, der mere umiddelbart opfattes for landsbyen som helhed. Det store antal byer gjorde det nødvendigt at gennemføre det grundlæggende arbejde ved hjælp af et betydeligt antal medarbejdere. Derved blev problemet om ensartet bedømmelse aktuelt. Det søgtes minimeret ved at gøre undersøgelsen kvantitativ og i øvrigt anvende enkle og meget rigoristiske regler. Det medfører problemer, men også fordele, idet kvantificeringen gør det muligt at udtrykke miljøværdien ved hjælp af 1-2 tal, således at det er let at sammenligne. Også ved en sådan fremgangsmåde indgår der dog subjektivitet i bedømmelsen, og de fremkomne tal kan ikke tillægges absolut nøjagtighed.

Miljøværditallene refererer til den enkelte bygning og den enkelte landsby som helhed. For udpegning af særlig værdifulde partier (delmiljøer) i landsbyerne er anvendt en bedømmelse på grundlag af de opstillede delelementer, men der er ikke forsøgt nogen kvantificering. Den større overskuelighed gør det langt mindre påkrævet i dette tilfælde. I delmiljøerne indgår de forskellige elementer i speciel miljøfordelagtig kombination. Disse områder kommer på tale, hvis der skal føres bevaringspolitik udover bygningsbestanden.

Ud fra miljø- og planlægningsmæssige betragtninger er landsbyerne fordelt på 3 grupper efter størrelse: smålandsbyer, kernelandsbyer og storlandsbyer. Kernelandsbyerne er de bebyggelser, der i daglig tale forbindes med begrebet landsby: landbebyggelse af nogen – men dog ret beskeden – størrelse med ”oprindeligt” præg uden dominerende, moderne parcelhuskvarterer. Storlandsbyerne er de bebyggelser, der er større end kernelandsbyerne og smålandsbyerne er de, der er mindre. I førstnævnte dominerer med to undtagelser nye parcelhuse, smålandsbyerne nærmer sig i mange tilfælde spredt bebyggelse. Som grænseværdier er efter skøn ansat højst 10 ejendomme (ejendomsenheder) for smålandsbyer, 11-24 for kernelandsbyer og mindst 125 for storlandsbyer. Kernelandsbyerne er yderligere fordelt på 4 klasser efter miljøkvalitet, som det er beskrevet nedenfor.

Ved undersøgelsen er af tidsmæssige årsager kun registreret ”visible” bygninger, det vil sige bygninger, der kunne ses fra offentlig vej. Det har medført, at oplysningerne er ukomplette for 4% af de i alt godt 12.600 bygninger, der registreredes. Denne mangel er, hvor det har betydning, søgt afbødet ved supplerende registrering.

Samtlige bygninger er registreret og bedømt efter fast skala for følgende størrelse med angivne skalaværdier, idet 0 betegner en neutral værdi, og tallene til venstre og højre herfor henholdsvis en negativ og en positiv graduering. Samtlige værdier er skønnede:

1. Alder. I stedet for absolut alder er benyttet 6 stilperioder: a) typehustiden, b) funktionalisme c) yngre historicisme d) ældre historicisme e) yngre traditionalisme f) ældre traditionalisme: 0 10 10 20 20

2. Arkitektonisk værdi. I tilfælde af autentisk bindingsværk er de angivne tal yderligere øget med 10 points: -15 / -5

3. Ændringsreduktion (reduktion på grund af uheldige ændringer): - 10 / -5

4. Stand: -5 / 5

5. Harmoni med andre bygninger (i bygningskomplekser bestående af flere bygninger): -5 / 5

6. Have: -5 / 5

7. Træer: 5

8.Orden: -5 / 5

Ved summation er for hver ejendom udregnet et miljøindeks: ejendomsmiljøindeks. Det udtrykker ved et enkelt tal en ejendoms miljøværdi. Tallet er benyttet til udpegning af værdifulde (bevaringsværdige) bygninger, idet det ad empirisk vej blev konstateret, at niveauet for ejendomsmiljøindeks generelt skal ligge omkring 20 og derover, for at en bygning er af en sådan kvalitet, at den fra et arkitektonisk synspunkt kan anses som bevaringsværdig. Alle bygninger med en indeksværdi på mindst 20 er derfor undersøgt specielt. Der er dog ikke fuld overensstemmelse mellem de således udpegede bygninger og de som bevaringsværdige beskrevne, idet afgørelsen også har været underkastet subjektivt skøn, og der desuden er medtaget en del bygninger på grund af kulturhistorisk interesse. Den tidsmæssige afgrænsning opefter for bevaringsværdige bygninger er sat ved tiden omkring 1. verdenskrig. På grundlag af ejendomsmiljøindekserne for de enkelte ejendomme er udregnet et gennemsnit for hver landsby, og disse er derefter rangordnet efter gennemsnitstallene.

På lignende måde er videre udregnet et helhedsmiljøindeks for hver landsby på grundlag af værdierne af de ovenfor nævnte øvrige variabler, i alt 13, som er specificeret med anvendte skalaværdier i følgende tabel:

1. Placering i terrænet 5

2. Bebyggelsesform -5

3. Vejnetform:

vækstlandsby

anden landsby 5

4. Trafikforhold:

jernbane -5 / -2,5

hovedvej -10/ -5/ 2,5

bivej -5/ -2,5

5. Opdeling:

kvarterer 5

ved jernbane -5/ -2,5

ved vej -5/ -2,5

6. Åbne, ikke grønne pladser -5 /-2,5 / 2,5 / 5

7. Åbne, grønne pladser -5/ -2,5 2,5 / 5

8. Vandområder 2,5 / 5

9. Beplantning, som ikke umiddelbart slutter sig til ejendomme 2,5 / 5

10. Indre differentiering:

efter erhverv -5 / 5

efter alder (vækstby) -5 / 5

efter alder (anden landsby) -5 / 5

efter alder (koncentration af værdifulde bygninger) 5 / 10

11. Reklamer, højspændingsledninger o.l. -5 / -2,5

12. Udsigt mod landsbyen 2,5 / 5

13. Udsigt fra landsbyen 2,5 / 5

Klassificeringen er vist på følgende liste, hvor Ballen, Todderup og Mundelstrup St.by af de ovenfor nævnte grunde er slettet:

KERNELANDSBYER

==== Klasse 1: ====

*[[Ajstrup]]
*[[Balle]]
*[[Borum]]
*[[Fulden]]
*[[Geding]]
*[[Gl. Harlev]]
*[[Kvottrup]]
*[[Langballe]]
*[[Lillering]]
*[[Lindå]]
*[[Lyngby]]
*[[Skibby]]
*[[Storenor]]
*[[Todbjerg]]
*[[Tulstrup]]

==== Klasse 2: ====

*[[Brendstrup]]
*[[Elsted]]
*[[Fastrup]]
*[[Fårup]]
*[[Hvilsted]]
*[[Hørret]]
*[[Hørslev]]
*[[Hørslevbol]]
*[[Kasted]]
*[[Labing]]
*[[Over Fløjstrup]]
*[[Pedholt]]
*[[Segalt]]
*[[Stavtrup Stby.]]
*[[Tilst]]
*[[Vorre]]
*[[Åstrup]]

==== Klasse 3: ====

*[[Ask]]
*[[Astrup]]
*[[Bendstrup]]
*[[Framlev]]
*[[Grøttrup]]
*[[Hesselballe]]
*[[Kolt]]
*[[Lemming]]
*[[Lillenor]]
*[[Lisbjerg-Terp]]
*[[Løjenkær]]
*[[Mejlby]]
*[[Onsted]]
*[[Ormslev]]
*[[Ravnholt]]
*[[Testrup]]
*[[Tiset]]
*[[True]]
*[[Tåstrup]]
*[[Ølsted]]
*[[Årslev]]
*[[Åbo]]

==== Klasse 4: ====

*[[Lisbjerg]]
*[[Mundelstrup]]
*[[Ormslev Stationsby]]
*[[Skejby]]
*[[Slet]]

Halvdelen af klasse-1 byerne ligger i den vestlige del af kommunen, og resten er fordelt på to områder længst mod nord og mod sydøst. Klasse-2 og klasse-3 landsbyerne er ret jævnt spredt over kommunen, for sidstnævntes vedkommende dog med nogen overvægt til den sydlige del, hvor næsten halvdelen af klassens byer er koncentreret. Klasse-4 landsbyerne ligger alle i de mere centrale dele af kommunen.

==== Det sociale miljø ====
For 55 af landsbyerne blev endvidere lavet en undersøgelse af det sociale miljø, som fremgår af hovedrapporten. De største landsbyer, og landsbyer med under 30 voksne er udeladt. Udelukkelsen skyldes flere forhold, men væsentligst, at de største landsbyer kun har lidt tilfælles med de mindre og mellemstore landsbyer, og at undersøgelsen af det sociale miljø skete via en interviewundersøgelse baseret på stikprøve i hver landsby. Og det blev skønnet vanskeligt at bibeholde et nøjagtighedsniveau med under 30 voksne.

Ved undersøgelsen blev benyttet måling af bestemte variabler, grupperet under følgende 6 overskrifter: stillingsstruktur og indkomstfordeling, befolkningssammensætning, lokaliseringsfaktorer, sociale kontaktmønstre -inden for og uden for landsbyen, aktivitetsmål - inden for og uden for landsbyen, grad af tilfredshed med livet i landsbyen.

Og man forsøgte at måle beboernes egne vurderinger af det sociale og fysiske miljø. Ved vurderingen af det sociale miljø, viste det sig, at beboerne i hovedsagen lagde vægt på følgende faktorer: aktivitetsniveau i landsbyen, kontakten til andre mennesker og indbyrdes hjælpsomhed, sladder og nysgerrighed og en generel faktor med adjektiver som venlig, afslappet, stabil og sikker.

På spørgsmålet: Hvilke fordele vil De fremhæve ved at bo i denne by? var topscorene blandt svarene: "fred og ro", "naturen", "man kender hinanden" og "tæt ved en storby", i mindre grad blev følgende svarmuligheder valgt: "gode butikker", "fritidsmuligheder", "skoleforhold", "børnevenligt" og "trafiksikker".

Tilsvarende blev der spurgt: Hvilke ulemper vi De fremhæve ved at bo i denne by? Her var de tre mest valgte svar: "dårlig kollektiv trafik", "få butikker", "trafikfarlig", "for lidt fritidsaktivitet", og mindre blev følgende svar valgt: "alderdomshjem mangler", " for høje grundpriser", "ingen børnehave", "for langt til arbejde", "dårligt klima i byen".

Der gøres i hovedrapporten et forsøg på at fremsætte et samlet mål for både det fysiske og det sociale miljø i de 55 landsbyer. For det første er konklusionen, at der ikke er nogen markant sammenhæng mellem kvaliteten af det fysiske og det sociale miljø.

For det andet ses en tendens til, at landsbyer med højeste miljøværdier inden for begge aspekter findes i kommunens yderområder, i nord, syd og vest, og er landbrugsprægede, har en stor andel af mennesker, som er født i landsbyen, er mindre landsbyer og hvor den kollektive trafik benyttes i vid udstrækning. Eksempelvis Ajstrup, Fulden, Lillering, Vorre.

Mens landsbyer med de laveste miljøværdier er mere centraltbeliggende og beliggende omkring de vigtigste indfaldsveje fra Aarhus; Grenåvej, Randersvej, Skanderborgvej, og Gl. Horsensvej, og beliggende i eller i nærheden af industriområde eller byzone. Eksempelvis Egå, Sabro Korsvej, Kolt, Trige.

===Læs mere===
* [[Landsbyer i Aarhus Kommune]]

== Kilder: ==
Geografisk Institut, Aarhus Universitet: Landsbymiljø i Århus Kommune. Kompendium Det fysiske miljø bind 1+2, 1974.

Geografisk Institut, Aarhus Universitet: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Rapport udarbejdet af Geografisk Institut Aarhus Universitet for Århus Kommune, 1975.

Grønnegade 71

2022-08-18T16:10:10Z

Andersimmanuel: Tilføjelse af afsnit om nedrivningen af ejendommen og ændret til datid

Forretningsejendom og historisk domicil på hjørnet af [[Grønnegade]] og [[Nørre Allé]].

===Byhistorisk og arkitektonisk betydning===
Bygningen blev opført i 1884 af [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]], i dag Realkredit Danmark. Den blev taget i brug i 1885. Det var et af de allerførste eksempler på et finansdomicil i palazzo-stil i Aarhus, og det var samtidigt den ældste, stadig eksisterende ejendom opført af en finansinstitution i byen. Arkitekten fremgår ikke af byggesagen, men kan formodentligt identificeres fra kreditforeningens bevarede arkiv på [[Erhvervsarkivet]].
[[Fil:Grønnegade 71.jpg|300px|thumb|right|Ny Jydske-Kjøbstad Creditforening, ca. 1900.]]

===Baggrund og oprettelse===
Ny jydske Kjøbstad-Creditforening blev oprettet i 1871 i Hjørring, men overflyttet til Aarhus i 1878. Først havde den til huse på 1. sal i en ejendom på [[Immervad]] hos boghandler [[Theodor Valdemar Thrue|Thrue]]. I årene 1880-1885 holdt foreningen til på førstesalen i [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broges]] nyopførte ejendom i [[Mindegade]] 10. Foreningens vækst skabte dog hurtigt pladsproblemer, ikke mindst fordi de mange panteprotokoller skulle opbevares i brandsikre omgivelser.

I 1885 fik foreningen derfor denne bygning i [[Grønnegade 71]] (dengang Ny Grønnegade). Foreningen har tilsyneladende ikke haft midler til selv at opføre ejendomme, for den aftalte med købmand Hans Broge, at han lod bygningen opføre efter foreningens tegning og overdrog den til foreningen, når den stod færdig og i øvrigt blev fundet tilfredsstillende. Prisen skulle svare til omkostningerne. Det skulle være en to-etages bygning. Foreningen fik hele stueetagen, og forretningsføreren flyttede ind på førstesalen. Der var centralvarme fra kælderen.

===Kreditforeningen===
Formålet med disse første kreditforeninger var at finansiere moderniseringen af købstadssamfundene gennem udstedelse af realkreditlån i en forening med kollektiv hæftelse. Lånene blev ydet som 1. prioritets pantesikkerhed i fast ejendom og blev udbetalt i obligationer. Før kreditforeningernes dannelse var ejendomsmarkedet finansieret gennem private lån og pantebreve, dog var der en mindre kreditkasse i København fra 1797. Kreditforeningerne udsprang ligesom den øvrige foreningsdannelse af Grundlovens foreningsfrihed

===Kreditforeningen fraflytter===
Kreditforeningen befæstede sin position som Nørrejyllands førende kreditforening, og der var ikke længere plads i bygningen. I 1912 tog foreningen derfor det store domicil på [[Åboulevarden|Åboulevarden 69]] i brug. Grønnegade 71 blev herefter overtaget af købmand [[J. Abildgaard Stabell]]. Siden da, rummede bygningen detailhandel og lejligheder.

===Bygningsmæssige ændringer===

I 1913 blev de første butiksvinduer etableret i stueetagen i forbindelse med købmandsforretningen. I 1928 blev der indrettet endnu en butik i den resterende del af stueetagen. Efterfølgende har der her været flere ombygninger - senest i forbindelse med en stor malerforretning. I 1914 blev der etableret 2 lejligheder og 3 pigeværelser i bygningens mezzanineetage med en stor muret kvist mod Grønnegade og flere større vinduer mod Nørre Allé på bekostning af den ellers gennemgående konsolgesims. Det oprindelige skifertag er i nyere tid udskiftet til tagpap.

I 2012 lukkede farveforretningen Glodi som den foreløbigt sidste butik på stedet.

===Debateret nedrivning===

På trods af mange indsigelser fra ejerforeninger, butikker og eksperter, bl. a. fra kommunens eget "Lokalt Kulturmiljøråd", som pegede på ejendommens historiske værdi for bymiljøet, besluttede Aarhus byråd i 2014 med stort flertal, at tillade nedrivningen af bygningen. I dets sted, blev et 5. etages hus med butik i stuen og lejeboligere opført.

==Grønnegade 71 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=28344 Grønnegade 71]}}

==Litteratur og kilder==
*Den nye Kreditforening for Kjøbstadgrundeejere (Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening) Aarhus 1871 - 25. Januar - 1921. Et Jubilæumsskrift. Eliassen, P, Kolding 1921.
*Bygningsinspektoratet, byggesagsarkivet.
* https://stiften.dk/artikel/aarhus-byråd-vil-tillade-nedrivning-af-1800-tals-ejendom

[[Kategori:Penge & økonomi]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Godsbanegården

2022-08-04T15:47:10Z

Andersimmanuel: /* Farligt naboskab */

<div class="tright">{{#display_map:
56.15412063076612, 10.194877290509709~[[Godsbanegården]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15412063076612, 10.194877290509709
|align=right
}}</div>
[[Fil:Godsbanen 30.03.2012 og 19.04.2013.jpg|350px|thumb|right|Godsbanen har siden 2012 fungeret som byens center for kunst- og kulturproduktion.]]

'''Aarhus Godsbanegård''' i [[Skovgårdsgade]] var en væsentlig forudsætning for Aarhus udvikling som et af landets vigtigste trafikale knudepunkter. Der skulle gå mere end 25 år fra de første tanker til det smukke og imponerende bygningskompleks endeligt blev indviet i 1923.

Aarhus var mod slutningen af 1800-tallet i en rivende udvikling. Godsmængden var stærkt stigende og pladsforholdene på godsterrænet, der på den tid lå godt klemt inde mellem [[Aarhus Havn|havnen]] og [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegården]], i dag [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstation]], blev efterhånden alt for trange.

===Mange års kamp for udflytning til Mølleengen===
De første tanker om at flytte godsbaneterrænet ud fra midtbyen meldte sig i midten af 1890erne. DSB var blandt drivkræfterne.

Efter indlemmelsen af [[Frederiksbjerg]] i [[Aarhus Kommune]] blev byens stadsingeniør, [[Oscar Jørgensen]], bedt om at udarbejde en byplan for de nye arealer syd for byen. I planen indgik også udflytningen, og Jørgensen havde udset sig [[Mølleengen]] til placering.

Byrådet forkastede stadsingeniør Jørgensens byplan. Blandt de stærkeste kritikere var apoteker [[Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909)|Adolph Vilhelm Joseph Meyer]]. På byrådsmødet 4. Feb. 1897, hvor planen blev behandlet, opponerede han kraftigt mod dens manglende æstetiske kvalitet. Meyer ønskede i stedet ”En overlegen Bedømmelse af disse Planer – en Bedømmelse af Mænd, der ere vor Stadsingeniør overlegen.”

[[Fil:Godsbanegården 1961, Børge Venge.jpg|300px|thumb|left|Godsvogne ved Godsbanegården i 1961.]]

Byrådet fik i stedet den kongelige bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og stadsingeniøren i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] til at arbejde videre med byplanprojektet. De præsenterede deres reviderede og ganske berømmelige forslag i 1898, og de fastholdt Jørgensens placering for godsbanegården i Mølleengen.
Herefter indledtes de første forhandlinger mellem byrådet, statsbanerne og ministeriet, men finansiering viste sig hurtigt at være en nærmest uoverstigelig hurdle.
Forhandlingerne blev indledt umiddelbar efter placeringen lå fast. To forhold var væsentlige. Dels var selve anlægsprojektet omfattende. Hele det sumpede område skulle piloteres og der skulle påfyldes store mængder af jord. Hertil skulle noget af jorden eksproptieres. Det ville altsammen blive dyrt. Og netop den fordelingen af udgifterne mellem kommunen og staten var den væsentligste forhindring i forhandlingerne.

===Alternative forslag===
Det førte til, at der blev fremsat alternive løsningsforslag. Væsentligst var vel nok forslaget fra den lokale storkøbmand og medlem af folketinget, [[Louis Hammerich]]. Hans forslag indebar, at man i stedet for at flytte godsbaneterrænet flyttede selve hovedbanegården til Mølleengen. Derved ville godsbanegården fortsat have sin nærhed til havnen, som jo håndterede store dele af godset. Hammerich alternativ fik politisk opbakning fra trafikminister Hassing-Jørgensen. Planen måtte dog opgives. For det første blev der fra flere sider udtrykt bekymring om, der nu var plads nok til Godsbanegården, hvis hovedbanegården flyttede. For det andet og måske væsentligst var Charles Ambt, som nu var generaldirektør for DSB, forsat tilhænger af Mølleengen som placering. I Kampmann og Ambts oprindelige plan fra 1898 var der anlagt et specielt godsspor fra Møllengen over Frederiksbjerg og ned til havnen. Denne direkte linie sikrede nærheden til havnen. Sporet blev dog aldrig realiseret.

[[Fil:Aarhus Godsbanegård 1956.jpg|300px|thumb|right|Godsbanegården var et stærkt aktiv for byen, men for områdets beboere har den fra tid til anden været et farligt bekendtskab. Ulykker har der været flere af. Her i 1956 hvor en del vogne væltede på godsterrænet med materiel skade til følge.]]

===Samlet løsning===
Først med Lov om Anlæg af en Person- og Godsbanegaard i Aarhus fra 1916 blev sat skub i det videre arbejde. Det lå efterhånden klart, at der måtte en samlet løsning til med nyordning af person- og godsbanegårdsforholdene. Der blev opnået enighed om den økonomiske fordel mellem kommune og stat, og man satte arbejdet igang. Og det var ganske omfattende. 3.000 granrafter måtte bankes ned i op til 20 meter dybde, og mere end 1.150.000 kubikmeter jord blev fyldt på terrænet før det sumpede område var byggeegnet.

===Wencks sidste banegård===
Godsbanegården med hovedbygning og pakhuse blev tegnet af DSBs overarkitekt [[Heinrich Wenck]].
Projektet var Wencks sidste inden pensioneringen fra Statsbanerne. Siden 1894 havde han sat stregerne til mange af de banegårde og tilknyttede bygninger, som i jernbanens vækstår skød op rundt om i Danmark. Hovedbanegården i København fra 1911 må fremhæves som den mest markante.

I 1920 afleverede Wenck tegningerne til en nærmest palæagtig hovedbygning med varehuse anlagt vinkelret derpå, og byggeriet kunne herefter igangsættes. Året efter gik Wenck på pension. Samme år tog Statsbanerne den nye hovedbygning i brug, mens den officielle indvielse fandt sted i 1923.

===Farligt naboskab===
Godsbanegården var et stærkt aktiv for byen, men for de nære naboer i [[Skovgårdsgade]] var den fra tid til anden et farligt bekendtskab. Gennem årene har der været adskillige voldsomme ulykker med løbske togvogne. En sådan indtraf i august 1990, da 23 løbske godsvogne, der tilsammen vejede 450 tons, torpederede fire tomme godsvogne, som fortsatte over en 15 meter lang jordvold tværs over Skovgårdsgade for at brage ind i muren på Skovgårdsgade 2 og 4. Der skete omfattende materiel skade, men ingen personer kom noget til. Sådan er det heldigvis også gået de andre gange, hvor godset er kørt af sporet.

===Fra gods til kunst og kultur===
Godsbanegårdens aktiviteter blev indstillet i 2000, efter DSB frasolgte sine aktiviteter på området. Fragten af stykgods blev solgt til Danske Fragtmænd, mens jernbanegodset blev solgt til tyske Railion. Virksomheden lejede sig fra 2000 til 2006 ind på godsbanegården i Aarhus. På det tidspunkt var Godsbanegården i Aarhus den sidst aktive i landet.

I 2008 købte Aarhus Kommune området og bygningerne, som sidenhen er blevet om- og tilbygget. I dag huser det gamle godsbaneareal byens center for kunst- og kulturproduktion. Centeret blev åbnet ved en officiel reception i foråret 2012, hvor kulturminister [[Uffe Elbæk (1954-)|Uffe Elbæk]], rådmand for kultur- og borgerservice [[Marc Perera Christensen (1979-)|Marc Perera Christensen]] blandt mange andre kulturpersonligheder var blandt gæsterne.

'''Kulturinstitutionen Godsbanen som del af Aarhus K.'''

Byudviklingsplanen for Godsbaneområdet er etableringen af en ny bydel Aarhus K - K for knudepunkt, kreativitet og kulturhistorie.
Udover kulturproduktionscentret Godsbanen vil den ny bydel også komme til at indeholde butikker, boliger, erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner, blandt andet Arkitektskolen.
Aarhus Kommune tiltrækker i disse år større erhvervsvirksomheder og studerende, foruden at byen oplever en befolkningstilvækst på omkring 4.000-5.000 årligt. Kommunen har derfor igangsat et byggeboom, for at sikre de optimale rammer for erhvervsliv og investorer. Aarhus K er blandt de store byudviklingsprojekter, sammen med Aarhus Amtssygehus, Aarhus Ø, Sydhavnskvarteret og Lisbjerg.

== Godsbanegården på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=122494}}

==Litteratur og kilder==
* Toftgaard Jensen, Jens og Norskov, Jeppe; Købstadens metamorfose - byudvikling og byplanlægning i Aarhus 1800-1920 (2005, Aarhus Universitetsforlag)
* Buhl Thomsen, Kristian og Klok Due, Jeppe; Århus Godsbanegård – historie og kulturarvsanbefalinger, 2009. Rapporten kan frit downloades på nettet.
* [http://www.godsbanen.dk Godsbanens hjemmeside]
* Torben Aastrup om godsbanegårdens historie og betydning for datidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget]

[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Finsensgades Skole

2022-06-17T23:19:15Z

Andersimmanuel: /* Skolegang under besættelsen */

I år er det 110 år siden, [[Aarhus Byråd]] besluttede at anlægge en ny byskole på [[Trøjborg]]. Baggrunden for beslutningen var akut pladsmangel på de eksisterende skoler på grund af et støt stigende antal skolebørn i Aarhus.

Finsensgades Skole blev opført i 1906-07 af arkitekt [[Ludvig Adolph Petersen]]. Skolen bestod af en hovedfløj i tre etager foruden kælder- og loftslokaler og kunne huse 24 normalklasser. Derudover rådede skolen over et fritliggende gymnastikhus. Som den første skole i Aarhus gik man fra at anvende gasbelysning til elektronisk belysning. Regnskabet for byggeriet lød på 350.716 kroner og 34 øre – eller godt 24,3 millioner kr. i nutids penge.

[[Fil:Finsensgades Skole og Skt. Johannes Kirke. Set mod Skt. Johannes Allé og Finsensgade. I baggrunden Langelandsgades Kaserne (Michele Alessio Caprani) 1909.jpg|200px|thumb|left|Finsensgades Skole og [[Skt. Johannes Kirke]]. Set mod Skt. Johannes Allé og [[Finsensgade]]. I baggrunden [[Artillerikasernen|Langelandsgades Kaserne]], 1909]]

===Fra byrådsforhandlinger til åbning og indvielse===
Forslaget om en ny skole blev fremsat for byrådet i marts 1906. Situationen på dette tidspunkt var, at alle kommuneskolepladser var optaget både for formiddags- og eftermiddagsklasserne. Mens man i byrådet hurtigt blev enige om, at behovet for en ny skole var reelt, gik debatten på størrelsen og beliggenheden for den nye skole. Valget faldt på en større byskole af samme type som [[Ingerslev Boulevards Skole]], og den nye skole skulle placeres på [[Trøjborg]] tæt ved [[Johannes Kirken]]. Grundet en forholdsvis kort tidsfrist besluttede byrådet at anvende arkitekt Ludvig A. Petersen, som også havde tegnet skolen på [[Frederiksbjerg]] og derfor med sine erfaringer herfra hurtigt kunne komme op med et projekt i samme stil. Petersen kom senere også til at tegne skolerne på [[Samsøgade]], [[N.J. Fjordsgade]] og [[Læssøesgade]].

Skolen blev indviet den 11. juli 1907 ved et festligt arrangement med taler fra skoleudvalgets formand [[Jakob Jensen]], formand for skolekommissionen [[pastor Lyngby]] og skolens overlærer [[Vilhelm Stilling]]. Inviteret var alle lokale skoleautoriteter, byrådet, arkitekten, bygningskonduktør og håndværkere samt kommuneskolernes samlede lærepersonale. Også pressen var til stede, og [[Aarhus Stiftstidende]] kunne efterfølgende berette om ”… et smukt og imponerende bygningskompleks, indrettet med alle den moderne tekniks fremskridt på skolebygningens og hygiejnens område. ”

Dagen efter blev skolen taget i brug af 1185 børn heraf 589 piger og 596 drenge samt skolens nyansatte lærere. Eftersom indvielsen af skolen lå midt i sommerferieperioden, blev eleverne allerede sendt på ferie efter første skoledag. Først efter sommerferien tog eleverne hul på undervisningen på den nye Finsensgades Skole.

===Tidligt fri i vintertid===
Om de første år på Finsensgades Skole berettes det, hvordan elever fra [[Christiansbjerg]] blev sendt hjem en time eller to før tid om vinteren, når vejret var rigtigt slemt. Man ville undgå at eleverne ikke farrede vild i vintermørket. På det tidspunkt lå der ikke meget ud over den nye skole og Sankt Johannes Kirken på toppen af bakken på Trøjborg. Der hvor [[hospitalet]] i dag ligger, lå der, ud over den gamle hovedbygning med sidebygning og enkelte små blokke, således kun marker. I området hvor [[universitetet]] i dag ligger, lå dengang en grusgrav. Den nye skolebygning ragede altså - sammen med kirken - godt op i landskabet, da de første elever kom vandrende nede fra byen, for at tage den nye skole i brug.

===’Forsømmerbogen’===
I 1916 satte skolen rekord. Med 712 ulovlige forsømmelser var skolen den Aarhusskole med flest forsømmelser. Forsømmelser blev noteret ned af overlæreren, som hver morgen mellem klokken 8 og 9 besøgte hver klasse. Forsømmelser blev noteret ned i ’Forsømmerbogen’; en protokol der gav overlæreren overblik over de hyppigste syndere blandt eleverne.

Forsømmelserne skyldtes ofte, at forældrene havde brug for børnenes hjælp i erhvervet. Mange virksomheder var drevet på familiebasis, og det var nødvendigt, at børnene hjalp til med virksomhedens drift. Drengene hjalp som regel til i værkstedet eller som bude, mens pigerne assisterede i hjemmet eller i forretningen.

Som straf for forsømmelserne havde skolen mulighed for at idømme forældrene en mulkt (en bødestraf). Et eksempel herpå var 12 øre for førstegangsforseelser og herefter kunne den stige op til 1 krone ved gentagne overtrædelser.

===Skolegang under besættelsen===
Under [[besættelsen]] var flere aarhusianske skoler beslaglagt af tyskerne. De fungerede som indkvartering af både soldater og krigsfanger samt militære undervisningsfaciliteter. Det startede med fire ud af tolv kommuneskoler i [[Aarhus]] i 1942. For Finsensgades Skole fortsatte skolegangen frem til 1945, hvor skolen sammen med yderligere fire andre skoler blev beslaglagt af den tyske besættelsesmagt. Den 3. marts rykkede tyskerne ind og indrettede Finsensgades Skole først som underofficersskole og kort efter som lazarret.

Først tre måneder efter befrielsen var lokalerne på Finsensgades Skole rømmet, istandsat og rengjorte, og eleverne kunne igen tage skolen i brug. Genåbningen af skolen foregik under store festligheder med musik, taler og optog, præcis som det var tilfældet på de andre beslaglagte skoler. Efter krigen opførte skolen en mindeplade for tidligere elever af skolen, der havde mistet livet i modstandskampen.

===Faldende elevtal og lukning===

Skolen oplevede i tiden efter krigen svingende elevtal. Efter rekordantal i midten af 1950’erne på omkring 1500 børn, kæmpede skolen med faldende elevtal og tomme lokaler. I 1988 var det slut med kommunal skolegang på Finsensgade, da byrådet besluttede at lukke skolen ned, og privatskolen [[N. Kochs Skole]] overtog bygningerne.

===Nils Malmros på Finsensgades Skole===
Filminstruktør [[Nils Malmros]] var i midten af 1950’erne elev i underskolen på Finsensgades Skole. I slutningen af 1960’erne vendte han tilbage til skolen for at optage filmen ”Lars Ole, 5c”. Filmen havde til formål at forsøge at indfange stemningen fra Malmros’ egen barndom og ungdom i 50’erne. Det gjaldt ikke mindst hans tid på Finsensgade Skole. Filmen havde et yderst begrænset budget, hvorfor Nils Malmros måtte hyre lokale skolebørn ind som skuespillere. Nogle af børneskuespillerne arbejdede for op til 5 kroner om dagen, mens andre gik med til at skyde et par scener, for til gengæld at filminstruktøren gik med til at spille en fodboldkamp efterfølgende.

Optagelserne på Finsensgades Skole stod på i omkring 2,5 år, hvor skolen, som Nils Malmros selv fortæller, aldrig mistede tålmodigheden med instruktør og filmhold. Det viste sig at være besværet værd, da filmen blev lidt af et gennembrud for Malmros og skaffede ham en Bodil for filmen i 1975.

===Øvelsesskole for lærerseminariet===
[[Kvindeseminariet]] i Aarhus indledte sin virksomhed i 1909, og allerede året efter var man med indflytningen i bygningen på [[Trøjborgvej]] blevet nærmeste genbo til skolen på den anden side af gaden. Et samarbejde kom hurtigt i gang, og fra 1912 fungerede Finsensgade som eneste øvelsesskole for seminariet. I 1947 udviklede Finsensgades Skole og Aarhus Seminarium sit samarbejde med en årlig praktiklejrskole. Her fik seminariets elever muligheder for at styrke deres faglighed på praktisk vis og få kendskab til den særlige form for undervisning, der blev praktiseret på lejrskolerne.

Senere blev der brug for flere øvelsesskoler, men det var Finsensgades Skole, som i 1970 officielt fik betegnelsen "fast øvelsesskole". Som en følge af det fortsat faldende elevtal på skolen reduceredes virket som øvelsesskole, og værdigheden overgik i 1979 til [[Vejlby Skole]].

===Skolens sang===
Vor skole, vor skole på bjergets barske top,

med tykke og vejrbidte mure.

Ved kirken du løfter dig over byen op

ungdommelig uden en fure.

Du livets og lærdommens forpost mod nord,

vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:

FINSENSGADE – vi skal aldrig glemme

minderne du gav os om vor bardomstid.

Bag de røde mure er vi hjemme,

om din ære vil vi holde vagt med flid.

Vor skole, vor skole vi mødte første gang

med mor eller far fast i hånden;

vi snøfted’ os gennem den første time lang

og blev så fortrolig med ånden.

For venskabet, som ud af hverdagen gror

vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:

FINSENSGADE …

Vor skole, vor skole – tålmodig år for år

du fører os gennem dit rige.

Dit mål er det skønne, at alle stadig når

et trin mer’ på dannelsens stige.

Din stræben vi ærer med taktfyldte ord;

vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:

FINSENSGADE …

Vor skole, vor skole – du viser vejen frem,

du leder vor tanke og færden;

i timen du åbner os porten lidt på klem

til visdommens ældgamle verden.

Til livets sejlads får vi tømret et ror;

vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:

FINSENSGADE …

Vor skole, vor skole – du barndomstidens borg

på bjergets den stormende tinde.

Ved afskeden med dig i glæden blandes sorg,

vi elsker jo livet derinde.

Hvor skæbnen end strør os ud over vor jord,

vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:

FINSENSGADE …

===Overlærere og inspektører===
1907-1932: Overlærer [[Vilhelm Stilling]]

1933-1954: Overlærer og senere inspektør [[Johannes Riber]]

1954-1973: Inspektør [[Jens Gerhard Søndergård]]

1973-1988: Inspektør [[Henning Bjerring]]

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*[http://byraadet.aarhusarkivet.dk/ Aarhus Byrådsforhandlinger]: 08.03.1906, 15.03.1906, 22.03.1906, 29.03.1906, 23.09.1909
*Finsensgades Skole 1907-1957. 1957. [https://www.aakb.dk/ting/object/775100-katalog%3A91156474 Bestil materiale]
*Finsensgades Skole 1907-1982. 1982. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91156482 Bestil materiale]
*Aarhus Stiftstidende: 12.07.1907
*Skoler og Skolegang i Aarhus 1930-1970, Ib Gejl red., Århus Byhistoriske Udvalg, 1978 [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A05348420 Bestil materiale]
====Se også====
* [[Skolevæsenet i Aarhus]]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.169852 longitude=10.210000>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.210000, 56.169852] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>