https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=AndersBuchAarhusWiki - Brugerbidrag [da]2026-04-20T18:10:04ZBrugerbidragMediaWiki 1.44.2https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Jens_Ormslevs_Spritfabrik&diff=96712Jens Ormslevs Spritfabrik2025-01-04T10:30:32Z<p>AndersBuch: /* Salg af virksomheden */</p>
<hr />
<div><div class="tright">{{#display_map:<br />
56.172385,10.211965~[[Jens Ormslevs Spritfabrik]];<br />
|width=378<br />
|height=200<br />
|zoom=15<br />
|center=56.172385,10.211965<br />
|align=right<br />
}}</div><br />
[[Fil:Jens Ormslevs Spritfabrik ca 1904.jpg|350px|thumb|right|Jens Ormslevs Spritfabrik på Trøjborg. Ca. 1904. Foto: Ukendt]]<br />
<br />
'''Jens Ormslevs Spritfabrik''' var en brænderivirksomhed grundlagt af [[Jens Sørensen Ormslev (1841-1892)|Jens Ormslev]] i 1879. Virksomheden, der blev drevet fra en stor murstensopført fabriksbygning fra 1901, havde adresse på [[Otte Ruds Gade]] nr. 98-100. Virksomheden blev i 1907 solgt til Københavns Spritfabriker. De mægtige bygninger på [[Trøjborg]] var tegnet af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]], og blev blev revet ned i 1969. Få år senere blev [[Trøjborg Centret]] opført på samme grund.<br />
<br />
Virksomhedens spæde start tog sin begyndelse i 1868, da Jens Ormslev overtog købmandshandelen på [[Mejlgade 59]], der indtil da havde været drevet af Ormslevs plejefar [[Jens Jensinius Gjeding]]. Til købmandshandlen tilhørte et mindre brændevinsbrænderi. Det såkaldte pandebrænderi var primitivt indrettet, og slutproduktet var ikke videre værdifuldt.<br />
<br />
I 1879 nedlagde Jens Ormslev købmandsforretningen, og fortsatte med kun at drive brænderivirksomhed. Trods forbedringer i produktionsmidlerne forblev virksomheden uden særlig betydning. Det gik kun jævnt fremad med produktionen, og i begyndelsen produceredes på dagsbasis 35 tdr. brændevin, mens der ved Jens Ormslevs død i 1892 produceredes 75 tdr. om dagen. <br />
<br />
=== Generationsskifte ===<br />
Jens Ormslevs to sønner [[Jens Gjeding Ormslev]] og [[Viggo Ormslev]] overtog forretningen efter faderens død. De igangsatte større anlægsforbedringer, og fortsatte med at drive forretning i brænderiet. I 1896 døde Jens Gjeding Ormslev af tuberkulose, hvorefter broderen Viggo Ormslev stod alene i spidsen for brænderiet. På dette tidspunkt produceredes ca. 90 tdr. brændevin om dagen. <br />
[[Fil:Jens Ormslevs Spritfabrik apparatrum.jpg|300px|thumb|left|Apparatrummet i den nybyggede Spritfabrik. Ca. 1904.<br> Foto: Ukendt]]<br />
=== Brand fører til pragtbyggeri på Trøjborg ===<br />
<br />
Den 28. januar 1901, ødelagde en ildebrand det gamle brænderi i [[Mejlgade]]. Branden betød, at der skulle opføres nye bygninger til brug for brændevinsproduktionen. Det blev til en ny lokation nord for Aarhus i [[Trøjborg]]kvarteret. Efter tegninger af arkitekt Thorkel Møller blev den spritnye spritfabrik i 1901 opført på området mellem [[Aldersrovej]], Otte Ruds Gade og [[Willemoesgade]]. Der blev ikke sparet på pengene ved anlæggelsen af det nye storslåede murstensbyggeri. Fabrikken skulle bringes på højde med teknikkens nyeste fremskridt. Der blev leveret maskiner fra [[Frichs fabrikken|Frichs Efterfølgere Wied & Vestesen]]. Kobberarbejdet var udført af [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)|A. Wilsons Kobbersmedie]]. Kobberarbejdet var pudset så blankt at man kunne spejle sig i metallet. Ved færdiggørelsen af byggeriet var spritfabrikken den største privatejede af sin art i Danmark. Der kunne på den nye fabrik produceres ca. 200 tdr. brændevin om dagen. <br />
<br />
Tilførslen af elektricitet var en markant fornyelse af arbejdsgangene på den nye fabrik. I forbindelse med selve brænderibyggeriet opførtes et silopakhus der kunne indeholde op til 10.000 tdr. korn. I pakhuset blev råvarerne læsset ind forneden, og med elektriske elevatorer blev råvarerne bragt op til bygningens øverste etage hvorfra det førtes ud på lofterne. <br />
<br />
Som følge af forarbejdningsprocesserne på fabrikken var slutresultatet forskellige typer af produkter der alt efter kvalitet benyttedes til forskellige drikke. Den fine sprit anvendtes til akvavitsorter og til vinhandlere til forskæring af Cognac. Den mere simple sprit benyttedes til brændevin. <br />
<br />
I 1904 betaltes der ca. 150.000 kr. om året i spritafgift.<br />
<br />
=== Salg af virksomheden ===<br />
<br />
I april 1907 annonceredes det at Viggo Ormslev havde solgt Jens Ormslevs Spritfabrik til Københavns Spritfabriker. Handlen blev fuldbyrdet på en generalforsamling i slutningen af april 1907<ref>Se fx. Morgenbladet Adresse-Avisen, tirsdag d. 30. April 1907, side 3</ref>, og var gældende fra 1. april 1907. Viggo Ormslevs forretning med ejendomme, løst og fast inventar blev solgt for kr. 400.000, og samtidig tiltrådte Viggo Ormslev som administrerende direktør i Københavns Spritfabrik.<br />
<br />
I efteråret 1919 blev Ormslevs Spritfabrik solgt til [[Jydsk Elektro A/S]] for en sum af 410.000 kr.<br />
<br />
=== Nedrivning ===<br />
<br />
Som det ofte var tilfældet i 50'erne og 60'ernes Danmark var der ikke den store forståelse for værdien af at bevare historiske bygninger, og derfor blev mange gamle og bevaringsværdige bygninger revet ned for at opbygge nyt i tidens ånd. Nedrivning skulle også blive skæbnen for det prægtige spritfabriksbyggeri. I 1969 stod murer- og entreprenørfirmaet [[Sinding og Knudsen]] for nedrivningen af de gamle fabriksbygninger. Sinding og Knudsen havde i samarbejde med [[Mobil Oil Danmark A/S]] forestillet sig, at der på grunden i stedet skulle bygges to 3- og 4-etagers kontorbygninger og en 1- og 2-etagers butiks og parkeringsbygning med servicestation. Disse nye bygninger skulle tegnes af arkitekt [[Herbert Jensen (1919-1967)]].<br />
<br />
Sinding og Co.'s store byggeplaner skulle vise sig aldrig at blive realiseret trods nedrivningerne. Grunden hvor de gamle fabriksbygninger havde stået blev allerede i 1970 benyttet til brugtbilmarked for "[[Austin Huset]]", og godt 10 år senere opførtes centerbebyggelsen "Trøjborg Centret".<br />
<br />
== Kilder og litteratur ==<br />
* Sejrs Sedler. Jens Ormslev.<br />
* Harboe, Rolf, et. al. De danske Byerhverv i Tekst og Billeder. Lehmann & Stage. P. Petersens Bogtrykkeri. 1904. Print.<br />
* Aarhus Stiftstidende. Solgt Spritfabrik. 02-04-1907.<br />
* Aarhus Stiftstidende. Ormslevs Spritfabrik. 09-09-1919.<br />
<br />
[[Kategori:Erhverv]]<br />
[[Kategori:Håndværk & industri]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Knud_Jensen_Ormslev_(1792-1852)&diff=96709Knud Jensen Ormslev (1792-1852)2025-01-03T12:03:17Z<p>AndersBuch: /* Død og eftermæle */</p>
<hr />
<div>'''Knud Jensen Ormslev''' - eller '''Wormslev'''<ref>Knud Jensen Ormslev og familien er i flere kilder i 1837, 1841 og folketællingen 1845 noteret med efternavnet Wormslev, en anden navneform/dialekt for Ormslev, som alligevel finder vej til kilderne.</ref> - (født den 6. maj 1792 i [[Ormslev]], død i 1852) var vognmand og avlsmand i Aarhus.<br />
<br />
Knud Jensen Ormslev var søn af bonde og gårdbeboer Jens Sørensen og hustru Ane Sørensdatter. Han blev gift i [[Aarhus Domkirke]] den 22. november 1833 med tjenestepigen Kirsten (el. Kirstine, Kjerstine) Sørensdatter (født i 1799), datter af Søren Sørensen og Ane Steffensdatter i Ormslev. Sammen med sin hustru fik Knud Jensen Ormslev flere børn, først en pige og senere to drenge, som alle døde som helt små, men den 27. januar 1841 fødte Kirsten den senere købmand og fabrikant [[Jens Sørensen Ormslev (1841-1892)|Jens Ormslev]].<br />
<br />
===Ormslev som avls- og vognmand i Aarhus===<br />
[[Fil:Hjørnet af Havgyden og mejlgade.jpg|350px|thumb|right|Hjørnet af Mejlgade og Havgyden, fotograferet i perioden 1871-1895<ref> Havgyden blev brolagt i 1871 og ændrede navn til [[Tværgade]] i 1895</ref>. Renæssancehuset er senere genopført i Den Gamle By 1922/23 som "[[Tværgadehuset]]"]]Knud Jensen Ormslev flyttede som 27-årig i 1819 fra landsbyen Ormslev til købstaden Aarhus, hvor han bosatte sig i [[Mejlgade]] 64, en to-etagers renæssancebygning, et forhus der lå på hjørnet til [[Havgyden]] og som også havde tilhørende 24½ fags side- og baghuse i én etage langs Havgyden ned mod vandet (og den senere kystvej). Dengang - i tiden 1827-1867 - havde hjørneejendommen adressen Middelgade 91A<ref>Matr. nr. 902A i Mejlgade og matr. nr. 901 i Havgyden - med et ældre matr. nr. 137</ref> og blev bl.a. i 1827 benævnt Knud Jensen Ormslevs Gaard<ref>Taksationsbogen, 1.Rode, side 77, 1827, vedr. Mejlgade f. nr. 91, matr. nr. 137</ref>.<br />
<br />
Onsdag aften den 6. oktober 1830 nedbrændte et sidehus i hans ejendom med en del korn og hø, ligesom der også skete materiel skade på flere naboejendomme, som måtte nedbrydes for at begrænse ilden. Beboere og indbo blev dog reddet, og efter nogle timers hårdt arbejde af brandvæsenet var branden slukket.<br />
<br />
Knud Jensen Ormslev fik [[borgerskab]] som avlsmand i Aarhus den 30. maj 1831 og blev gift med sin hustru den 22. november 1833.<br />
<br />
I 1837, efter nedrivningen af det oprindelige sprøjtehus ved [[Aarhus Domkirke]], hvor den nye Nationalbank skulle opføres, blev den ene af byens syv brandsprøjter (Litr. D) placeret i Knud Jensen Ormslevs baghus. Baghuset vendte ud mod Havgyden, og nøglen skulle i tilfælde af brand hentes hos skomageren overfor. Det antages, at Knud Jensen Ormslev i kraft af sit erhverv som vognmand og hans boligs placering var medlem af "Middelgades sprøjten, nr. 12" og af [[Købmændenes Ligbærerlav]].<br />
<br />
Den flotte renæssancebygning, forhuset på hjørnet af Mejlgade og Havgyden, oprindelig opført tilbage i 1500-tallet, blev nedtaget i 1922 og genopført i Den Gamle By som "[[Tværgadehuset]]".<br />
<br />
===Død og eftermæle===<br />
Knud Jensen Ormslevs hustru Kirsten Sørensdatter døde af et slagtilfælde (apopleksi) i 1848, og Knud Jensen Ormslev var enkemand i få år, indtil han selv døde i 1852. Sønnen [[Jens_Sørensen_Ormslev_(1841-1892)|Jens Ormslev]] var da kun 12 år gammel, og han blev derefter plejesøn hos købmand [[Jens Jensenius Gjeding (1794-1871)|Jens Jensenius Gjeding]] i Mejlgade 20 på hjørnet til [[Skt. Olufs Gade|Skt. Olufs Gyde]] (som dengang hed Mejlgade nr. 59).<br />
<br />
Aarhus Skifteret ved auctionsdirecteur og borgmester [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]] opgjorde i september 1852 dødsboet efter Knud Jensen Ormslev, Middelgade 91A som bestående af: <br />
* Et to-etagers forhus i fem fag ("[[Tværgadehuset]]") med tilbygning på to fag i to etager samt et sidehus indrettet til beboelse for to familier<br />
* Et én-etages sidehus på 11½ fag indrettet til beboelse for fire familier<br />
* Et én-etages sidehus på syv fag til "Port og Fourage"<br />
* Et én-etages baghus på seks fag indrettet til stald<br />
* Desuden gårdsplads med fælles brønd.<br />
<br />
Mandag den 25. oktober 1852 og de efterfølgende dage solgtes indboet og andet ved en offentlig auktion i gården ved [[Skolegade]] 36B. Udover boet fra Knud Jensen Ormslev, bortsolgtes også fra jomfru Martha Bøggilds dødsbo og andre "en Deel Ind- og Udbo, bestaaende af Borde, Stole, Komoder, Sengesteder, Sengeklæder, Sølvtøi, Linned og Dækketøi, 2 Heste, 1 Ko, 1 Fjedervogn, c. 30 Traver Havre, 25 Traver Byg, 15 Traver Rug m.m." En trave svarede i Jylland til 60 neg.<br />
<br />
== Litteratur og kilder ==<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 8. oktober 1830<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 11. september 1852<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 11. oktober 1852<br />
*Aarhus Borgerbog, http://www.folketimidten.dk/soegborger.cgi<br />
*Se mere om flytning af sprøjtehuset og Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus på Torben Aastrups hjemmeside [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/339-1837-nationalbanken?showall=&start=4 her]</ref>.<br />
<br />
[[Kategori:Erhvervsfolk]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Knud_Jensen_Ormslev_(1792-1852)&diff=96692Knud Jensen Ormslev (1792-1852)2025-01-02T15:27:38Z<p>AndersBuch: /* Ormslev som avls- og vognmand i Aarhus */</p>
<hr />
<div>'''Knud Jensen Ormslev''' - eller '''Wormslev'''<ref>Knud Jensen Ormslev og familien er i flere kilder i 1837, 1841 og folketællingen 1845 noteret med efternavnet Wormslev, en anden navneform/dialekt for Ormslev, som alligevel finder vej til kilderne.</ref> - (født den 6. maj 1792 i [[Ormslev]], død i 1852) var vognmand og avlsmand i Aarhus.<br />
<br />
Knud Jensen Ormslev var søn af bonde og gårdbeboer Jens Sørensen og hustru Ane Sørensdatter. Han blev gift i [[Aarhus Domkirke]] den 22. november 1833 med tjenestepigen Kirsten (el. Kirstine, Kjerstine) Sørensdatter (født i 1799), datter af Søren Sørensen og Ane Steffensdatter i Ormslev. Sammen med sin hustru fik Knud Jensen Ormslev flere børn, først en pige og senere to drenge, som alle døde som helt små, men den 27. januar 1841 fødte Kirsten den senere købmand og fabrikant [[Jens Sørensen Ormslev (1841-1892)|Jens Ormslev]].<br />
<br />
===Ormslev som avls- og vognmand i Aarhus===<br />
[[Fil:Hjørnet af Havgyden og mejlgade.jpg|350px|thumb|right|Hjørnet af Mejlgade og Havgyden, fotograferet i perioden 1871-1895<ref> Havgyden blev brolagt i 1871 og ændrede navn til [[Tværgade]] i 1895</ref>. Renæssancehuset er senere genopført i Den Gamle By 1922/23 som "[[Tværgadehuset]]"]]Knud Jensen Ormslev flyttede som 27-årig i 1819 fra landsbyen Ormslev til købstaden Aarhus, hvor han bosatte sig i [[Mejlgade]] 64, en to-etagers renæssancebygning, et forhus der lå på hjørnet til [[Havgyden]] og som også havde tilhørende 24½ fags side- og baghuse i én etage langs Havgyden ned mod vandet (og den senere kystvej). Dengang - i tiden 1827-1867 - havde hjørneejendommen adressen Middelgade 91A<ref>Matr. nr. 902A i Mejlgade og matr. nr. 901 i Havgyden - med et ældre matr. nr. 137</ref> og blev bl.a. i 1827 benævnt Knud Jensen Ormslevs Gaard<ref>Taksationsbogen, 1.Rode, side 77, 1827, vedr. Mejlgade f. nr. 91, matr. nr. 137</ref>.<br />
<br />
Onsdag aften den 6. oktober 1830 nedbrændte et sidehus i hans ejendom med en del korn og hø, ligesom der også skete materiel skade på flere naboejendomme, som måtte nedbrydes for at begrænse ilden. Beboere og indbo blev dog reddet, og efter nogle timers hårdt arbejde af brandvæsenet var branden slukket.<br />
<br />
Knud Jensen Ormslev fik [[borgerskab]] som avlsmand i Aarhus den 30. maj 1831 og blev gift med sin hustru den 22. november 1833.<br />
<br />
I 1837, efter nedrivningen af det oprindelige sprøjtehus ved [[Aarhus Domkirke]], hvor den nye Nationalbank skulle opføres, blev den ene af byens syv brandsprøjter (Litr. D) placeret i Knud Jensen Ormslevs baghus. Baghuset vendte ud mod Havgyden, og nøglen skulle i tilfælde af brand hentes hos skomageren overfor. Det antages, at Knud Jensen Ormslev i kraft af sit erhverv som vognmand og hans boligs placering var medlem af "Middelgades sprøjten, nr. 12" og af [[Købmændenes Ligbærerlav]].<br />
<br />
Den flotte renæssancebygning, forhuset på hjørnet af Mejlgade og Havgyden, oprindelig opført tilbage i 1500-tallet, blev nedtaget i 1922 og genopført i Den Gamle By som "[[Tværgadehuset]]".<br />
<br />
===Død og eftermæle===<br />
Knud Jensen Ormslevs hustru Kirsten Sørensdatter døde af et slagtilfælde (apopleksi) i 1848, og Knud Jensen Ormslev var enkemand i få år, indtil han selv døde i 1852. Sønnen Jens Ormslev var da kun 12 år gammel, og han blev derefter plejesøn hos købmand [[Jens Jensenius Gjeding (1794-1871)|Jens Jensenius Gjeding]] i Mejlgade 20 på hjørnet til [[Skt. Olufs Gade|Skt. Olufs Gyde]] (som dengang hed Mejlgade nr. 59).<br />
<br />
Aarhus Skifteret ved auctionsdirecteur og borgmester [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]] opgjorde i september 1852 dødsboet efter Knud Jensen Ormslev, Middelgade 91A som bestående af: <br />
* Et to-etagers forhus i fem fag ("[[Tværgadehuset]]") med tilbygning på to fag i to etager samt et sidehus indrettet til beboelse for to familier<br />
* Et én-etages sidehus på 11½ fag indrettet til beboelse for fire familier<br />
* Et én-etages sidehus på syv fag til "Port og Fourage"<br />
* Et én-etages baghus på seks fag indrettet til stald<br />
* Desuden gårdsplads med fælles brønd.<br />
<br />
Mandag den 25. oktober 1852 og de efterfølgende dage solgtes indboet og andet ved en offentlig auktion i gården ved [[Skolegade]] 36B. Udover boet fra Knud Jensen Ormslev, bortsolgtes også fra jomfru Martha Bøggilds dødsbo og andre "en Deel Ind- og Udbo, bestaaende af Borde, Stole, Komoder, Sengesteder, Sengeklæder, Sølvtøi, Linned og Dækketøi, 2 Heste, 1 Ko, 1 Fjedervogn, c. 30 Traver Havre, 25 Traver Byg, 15 Traver Rug m.m." En trave svarede i Jylland til 60 neg.<br />
<br />
== Litteratur og kilder ==<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 8. oktober 1830<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 11. september 1852<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 11. oktober 1852<br />
*Aarhus Borgerbog, http://www.folketimidten.dk/soegborger.cgi<br />
*Se mere om flytning af sprøjtehuset og Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus på Torben Aastrups hjemmeside [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/339-1837-nationalbanken?showall=&start=4 her]</ref>.<br />
<br />
[[Kategori:Erhvervsfolk]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Knud_Jensen_Ormslev_(1792-1852)&diff=96691Knud Jensen Ormslev (1792-1852)2025-01-02T15:24:54Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>'''Knud Jensen Ormslev''' - eller '''Wormslev'''<ref>Knud Jensen Ormslev og familien er i flere kilder i 1837, 1841 og folketællingen 1845 noteret med efternavnet Wormslev, en anden navneform/dialekt for Ormslev, som alligevel finder vej til kilderne.</ref> - (født den 6. maj 1792 i [[Ormslev]], død i 1852) var vognmand og avlsmand i Aarhus.<br />
<br />
Knud Jensen Ormslev var søn af bonde og gårdbeboer Jens Sørensen og hustru Ane Sørensdatter. Han blev gift i [[Aarhus Domkirke]] den 22. november 1833 med tjenestepigen Kirsten (el. Kirstine, Kjerstine) Sørensdatter (født i 1799), datter af Søren Sørensen og Ane Steffensdatter i Ormslev. Sammen med sin hustru fik Knud Jensen Ormslev flere børn, først en pige og senere to drenge, som alle døde som helt små, men den 27. januar 1841 fødte Kirsten den senere købmand og fabrikant [[Jens Sørensen Ormslev (1841-1892)|Jens Ormslev]].<br />
<br />
===Ormslev som avls- og vognmand i Aarhus===<br />
[[Fil:Hjørnet af Havgyden og mejlgade.jpg|350px|thumb|right|Hjørnet af Mejlgade og Havgyden, fotograferet i perioden 1871-1895<ref> Havgyden blev brolagt i 1871 og ændrede navn til [[Tværgade]] i 1895</ref>. Renæssancehuset er senere genopført i Den Gamle By 1922/23 som "[[Tværgadehuset]]"]]Knud Jensen Ormslev flyttede som 27-årig i 1819 fra landsbyen Ormslev til købstaden Aarhus, hvor han bosatte sig i [[Mejlgade]] 64, en to-etagers renæssancebygning, et forhus der lå på hjørnet til [[Havgyden]] og som også havde tilhørende 24½ fags side- og baghuse i én etage langs Havgyden ned mod vandet (og den senere kystvej). Dengang - i tiden 1827-1867 - havde hjørneejendommen adressen Middelgade 91A (matr. nr. 902A i Mejlgade og matr. nr. 901 i Havgyden - ældre matr. nr. 137) og blev bl.a. i 1827 benævnt Knud Jensen Ormslevs Gaard<ref>Taktsationsbogen, 1.Rode, side 77, 1827, vedr. Mejlgade f. nr. 91, matr. nr. 137</ref>.<br />
<br />
Onsdag aften den 6. oktober 1830 nedbrændte et sidehus i hans ejendom med en del korn og hø, ligesom der også skete materiel skade på flere naboejendomme, som måtte nedbrydes for at begrænse ilden. Beboere og indbo blev dog reddet, og efter nogle timers hårdt arbejde af brandvæsenet var branden slukket.<br />
<br />
Knud Jensen Ormslev fik [[borgerskab]] som avlsmand i Aarhus den 30. maj 1831 og blev gift med sin hustru den 22. november 1833.<br />
<br />
I 1837, efter nedrivningen af det oprindelige sprøjtehus ved [[Aarhus Domkirke]], hvor den nye Nationalbank skulle opføres, blev den ene af byens syv brandsprøjter (Litr. D) placeret i Knud Jensen Ormslevs baghus. Baghuset vendte ud mod Havgyden, og nøglen skulle i tilfælde af brand hentes hos skomageren overfor. Det antages, at Knud Jensen Ormslev i kraft af sit erhverv som vognmand og hans boligs placering var medlem af "Middelgades sprøjten, nr. 12" og af [[Købmændenes Ligbærerlav]].<br />
<br />
Den flotte renæssancebygning, forhuset på hjørnet af Mejlgade og Havgyden, oprindelig opført tilbage i 1500-tallet, blev nedtaget i 1922 og genopført i Den Gamle By som "[[Tværgadehuset]]".<br />
<br />
===Død og eftermæle===<br />
Knud Jensen Ormslevs hustru Kirsten Sørensdatter døde af et slagtilfælde (apopleksi) i 1848, og Knud Jensen Ormslev var enkemand i få år, indtil han selv døde i 1852. Sønnen Jens Ormslev var da kun 12 år gammel, og han blev derefter plejesøn hos købmand [[Jens Jensenius Gjeding (1794-1871)|Jens Jensenius Gjeding]] i Mejlgade 20 på hjørnet til [[Skt. Olufs Gade|Skt. Olufs Gyde]] (som dengang hed Mejlgade nr. 59).<br />
<br />
Aarhus Skifteret ved auctionsdirecteur og borgmester [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]] opgjorde i september 1852 dødsboet efter Knud Jensen Ormslev, Middelgade 91A som bestående af: <br />
* Et to-etagers forhus i fem fag ("[[Tværgadehuset]]") med tilbygning på to fag i to etager samt et sidehus indrettet til beboelse for to familier<br />
* Et én-etages sidehus på 11½ fag indrettet til beboelse for fire familier<br />
* Et én-etages sidehus på syv fag til "Port og Fourage"<br />
* Et én-etages baghus på seks fag indrettet til stald<br />
* Desuden gårdsplads med fælles brønd.<br />
<br />
Mandag den 25. oktober 1852 og de efterfølgende dage solgtes indboet og andet ved en offentlig auktion i gården ved [[Skolegade]] 36B. Udover boet fra Knud Jensen Ormslev, bortsolgtes også fra jomfru Martha Bøggilds dødsbo og andre "en Deel Ind- og Udbo, bestaaende af Borde, Stole, Komoder, Sengesteder, Sengeklæder, Sølvtøi, Linned og Dækketøi, 2 Heste, 1 Ko, 1 Fjedervogn, c. 30 Traver Havre, 25 Traver Byg, 15 Traver Rug m.m." En trave svarede i Jylland til 60 neg.<br />
<br />
== Litteratur og kilder ==<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 8. oktober 1830<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 11. september 1852<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 11. oktober 1852<br />
*Aarhus Borgerbog, http://www.folketimidten.dk/soegborger.cgi<br />
*Se mere om flytning af sprøjtehuset og Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus på Torben Aastrups hjemmeside [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/339-1837-nationalbanken?showall=&start=4 her]</ref>.<br />
<br />
[[Kategori:Erhvervsfolk]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Tv%C3%A6rgade&diff=96690Tværgade2025-01-02T15:11:24Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Hjørnet af Havgyden og mejlgade.jpg|350px|thumb|right|Hjørnet af Mejlgade og Havgyden. Foto før 1895. Renæssancehuset er senere genopført i Den Gamle By 1922/23 som "[[Tværgadehuset]]"]]<br />
<br />
[[Fil:000415951 l.jpg|350px|thumb|right|Akvarel forestillende Mejlgade med indgang til Havgyden, som det så ud i 1840'erne. Kunstner Hans Frederik Meyer Visby, ca. 1895, Aarhus Stadsarkiv.]]<br />
<br />
'''Tværgade''' er navnet på en historisk gade i Aarhus.<br />
<br />
Gaden blev til i forbindelse med navneændringen på '''Havgyden''' og '''Fægyden'''. I 1939 blev den en del af '''[[Nørreport]]''' og [[Gamle gadenavne|forsvandt dermed fra bybilledet]]. <br />
<br />
=== Havgyden ===<br />
Havgyden lå ved [[Mejlgade]] mod havet. Den blev brolagt i forbindelse med, at [[Kystvejen]] blev opført i 1871, og der begyndte at komme mere trafik på i gyden. I den forbindelse fjernede man også det sprøjtehus, der ellers havde ligget ved gyden.<br />
<br />
Sprøjtehuset var hjemsted for en af Aarhus brandsprøjter. Brandsprøjten var låst inde i [[Knud Jensen Ormslev (1792-1852)|Knud Wormslev]]s baghus, så i tilfælde af brand skulle de af byens mænd, der var udtaget til tjeneste ved brandkorpset, først hente nøglen dertil hos skomager Christian Kastrup, der boede lige over for. Derefter skulle de flytte sprøjten til dét sted, hvor branden var. De borgere, der var tilknyttet brandsprøjten ved Havgyden, havde et skilt på sig, hvor der stod ”Middelgades sprøjten, nr. 12” for at folk vidste, at de var brandmænd. <br />
<br />
Efter Havgyden brolægning i 1870’erne begyndte de folk, der boede der, at blive trætte af navnet gyde. De bad derfor om at få et nyt navn til den lille gade, og valget faldt på ''Tværgade''. Det blev dog først officielt i 1895. <br />
<br />
=== Fægyden === <br />
Fægyden var en middelalderlig gyde mellem Mejlgade og [[Studsgade]]. Navnet kom sig af, at kvæget fra avlsgårdene i Mejlgade blev drevet gennem gyden til græsning på vangene langs [[Randersvej|vejen til Randers]].<br />
<br />
Fægyden dækkede gaden fra [[Mejlgades Port|byporten til Mejlgade]], samt en del af det nuværende Studsgade. Fægyden var en meget smal gyde, og det blev blandt andet beskrevet af beboerne i [[Hotel Jylland]], at de ikke kunne åbne vinduerne i stueetagen, da det ville stoppe trafikken i gyden. <br />
<br />
Grunden til, at navnet blev ændret til ''Tværgade'', var, at beboerne i Fægyden ikke syntes, at navnet ''Fægyden'' lød så godt. De ville gerne have noget, der lød lidt finere. Navneændringen blev foretaget i 1868. Et andet navn, der blev overvejet undervejs, var [[Folkegyde]].<br />
<br />
===Tværgade ===<br />
Opsummeret af ovenstående dækker navnet Tværgade over de to tidligere gader, Havgyden og Fægyden. I 1868 bad beboerne i Fægyden om at få omdøbt deres vej, da det ikke lød fint nok. Fægyden blev derved den første Tværgade. I 1870'erne bad beboerne på Havgyden om nyt vejnavn, da de var trætte af "gyde" indgik i navnet. Denne vej blev inkorporeret i den allerede eksisterende Tværgade da de lå i forlængelse af hinanden. Sammenlægningen skete dog først i 1895, en del år efter af borgerne havde bedt om nyt navn. <br />
<br />
Bygningen, der dengang lå på adressen Tværgade 3 på hjørnet af Havgyden og Mejlgade, findes i dag i [[Den Gamle By]] under navnet [[Tværgadehuset]].<br />
<br />
== Tværgade på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Tv%C3%A6rgade Tværgade]}}<br />
<br />
== Fægyden på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=+F%C3%A6gyden Fægyden]}}<br />
<br />
== Kilder og litteratur ==<br />
* Connie Jantzen – ”Middelalderbyen Aarhus” fra 2013.<br />
* Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.<br />
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.<br />
[[Kategori: Gader & veje]]<br />
[[Kategori: Det 19. århundrede]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Tv%C3%A6rgade&diff=96689Tværgade2025-01-02T15:10:52Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Hjørnet af Havgyden og mejlgade.jpg|350px|thumb|right|Hjørnet af Mejlgade og Havgyden. Foto før 1895. Renæssancehuset er senere genopført i Den Gamle By 1922/23 som [["Tværgadehuset"]]]]<br />
<br />
[[Fil:000415951 l.jpg|350px|thumb|right|Akvarel forestillende Mejlgade med indgang til Havgyden, som det så ud i 1840'erne. Kunstner Hans Frederik Meyer Visby, ca. 1895, Aarhus Stadsarkiv.]]<br />
<br />
'''Tværgade''' er navnet på en historisk gade i Aarhus.<br />
<br />
Gaden blev til i forbindelse med navneændringen på '''Havgyden''' og '''Fægyden'''. I 1939 blev den en del af '''[[Nørreport]]''' og [[Gamle gadenavne|forsvandt dermed fra bybilledet]]. <br />
<br />
=== Havgyden ===<br />
Havgyden lå ved [[Mejlgade]] mod havet. Den blev brolagt i forbindelse med, at [[Kystvejen]] blev opført i 1871, og der begyndte at komme mere trafik på i gyden. I den forbindelse fjernede man også det sprøjtehus, der ellers havde ligget ved gyden.<br />
<br />
Sprøjtehuset var hjemsted for en af Aarhus brandsprøjter. Brandsprøjten var låst inde i [[Knud Jensen Ormslev (1792-1852)|Knud Wormslev]]s baghus, så i tilfælde af brand skulle de af byens mænd, der var udtaget til tjeneste ved brandkorpset, først hente nøglen dertil hos skomager Christian Kastrup, der boede lige over for. Derefter skulle de flytte sprøjten til dét sted, hvor branden var. De borgere, der var tilknyttet brandsprøjten ved Havgyden, havde et skilt på sig, hvor der stod ”Middelgades sprøjten, nr. 12” for at folk vidste, at de var brandmænd. <br />
<br />
Efter Havgyden brolægning i 1870’erne begyndte de folk, der boede der, at blive trætte af navnet gyde. De bad derfor om at få et nyt navn til den lille gade, og valget faldt på ''Tværgade''. Det blev dog først officielt i 1895. <br />
<br />
=== Fægyden === <br />
Fægyden var en middelalderlig gyde mellem Mejlgade og [[Studsgade]]. Navnet kom sig af, at kvæget fra avlsgårdene i Mejlgade blev drevet gennem gyden til græsning på vangene langs [[Randersvej|vejen til Randers]].<br />
<br />
Fægyden dækkede gaden fra [[Mejlgades Port|byporten til Mejlgade]], samt en del af det nuværende Studsgade. Fægyden var en meget smal gyde, og det blev blandt andet beskrevet af beboerne i [[Hotel Jylland]], at de ikke kunne åbne vinduerne i stueetagen, da det ville stoppe trafikken i gyden. <br />
<br />
Grunden til, at navnet blev ændret til ''Tværgade'', var, at beboerne i Fægyden ikke syntes, at navnet ''Fægyden'' lød så godt. De ville gerne have noget, der lød lidt finere. Navneændringen blev foretaget i 1868. Et andet navn, der blev overvejet undervejs, var [[Folkegyde]].<br />
<br />
===Tværgade ===<br />
Opsummeret af ovenstående dækker navnet Tværgade over de to tidligere gader, Havgyden og Fægyden. I 1868 bad beboerne i Fægyden om at få omdøbt deres vej, da det ikke lød fint nok. Fægyden blev derved den første Tværgade. I 1870'erne bad beboerne på Havgyden om nyt vejnavn, da de var trætte af "gyde" indgik i navnet. Denne vej blev inkorporeret i den allerede eksisterende Tværgade da de lå i forlængelse af hinanden. Sammenlægningen skete dog først i 1895, en del år efter af borgerne havde bedt om nyt navn. <br />
<br />
Bygningen, der dengang lå på adressen Tværgade 3 på hjørnet af Havgyden og Mejlgade, findes i dag i [[Den Gamle By]] under navnet [[Tværgadehuset]].<br />
<br />
== Tværgade på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Tv%C3%A6rgade Tværgade]}}<br />
<br />
== Fægyden på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=+F%C3%A6gyden Fægyden]}}<br />
<br />
== Kilder og litteratur ==<br />
* Connie Jantzen – ”Middelalderbyen Aarhus” fra 2013.<br />
* Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.<br />
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.<br />
[[Kategori: Gader & veje]]<br />
[[Kategori: Det 19. århundrede]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Knud_Jensen_Ormslev_(1792-1852)&diff=96688Knud Jensen Ormslev (1792-1852)2025-01-02T15:06:21Z<p>AndersBuch: /* Ormslev i Aarhus */</p>
<hr />
<div>'''Knud Jensen Ormslev''' - eller '''Wormslev'''<ref>Knud Jensen Ormslev og familien er i flere kilder i 1837, 1841 og folketællingen 1845 noteret med efternavnet Wormslev, en anden navneform/dialekt for Ormslev, som alligevel finder vej til kilderne.</ref> - (født den 6. maj 1792 i [[Ormslev]], død i 1852) var vognmand og avlsmand i Aarhus.<br />
<br />
Knud Jensen Ormslev var søn af bonde og gårdbeboer Jens Sørensen og hustru Ane Sørensdatter. Han blev gift i [[Aarhus Domkirke]] den 22. november 1833 med tjenestepigen Kirsten (el. Kirstine, Kjerstine) Sørensdatter (født i 1799), datter af Søren Sørensen og Ane Steffensdatter i Ormslev. Sammen med sin hustru fik Knud Jensen Ormslev flere børn, først en pige og senere to drenge, som alle døde som helt små, men den 27. januar 1841 fødte Kirsten den senere købmand og fabrikant [[Jens Sørensen Ormslev (1841-1892)|Jens Ormslev]].<br />
<br />
===Ormslev som avls- og vognmand i Aarhus===<br />
Knud Jensen Ormslev flyttede som 27-årig i 1819 fra landsbyen Ormslev til købstaden Aarhus, hvor han bosatte sig i [[Mejlgade]] 64, en to-etagers renæssancebygning, et forhus der lå på hjørnet til [[Havgyden]] og som også havde tilhørende 24½ fags side- og baghuse i én etage langs Havgyden ned mod vandet (og den senere kystvej). Dengang - i tiden 1827-1867 - havde hjørneejendommen adressen Middelgade 91A (matr. nr. 902A i Mejlgade og matr. nr. 901 i Havgyden - ældre matr. nr. 137) og blev bl.a. i 1827 benævnt Knud Jensen Ormslevs Gaard<ref>Taktsationsbogen, 1.Rode, side 77, 1827, vedr. Mejlgade f. nr. 91, matr. nr. 137</ref>.<br />
<br />
Onsdag aften den 6. oktober 1830 nedbrændte et sidehus i hans ejendom med en del korn og hø, ligesom der også skete materiel skade på flere naboejendomme, som måtte nedbrydes for at begrænse ilden. Beboere og indbo blev dog reddet, og efter nogle timers hårdt arbejde af brandvæsenet var branden slukket.<br />
<br />
Knud Jensen Ormslev fik [[borgerskab]] som avlsmand i Aarhus den 30. maj 1831 og blev gift med sin hustru den 22. november 1833.<br />
<br />
I 1837, efter nedrivningen af det oprindelige sprøjtehus ved [[Aarhus Domkirke]], hvor den nye Nationalbank skulle opføres, blev den ene af byens syv brandsprøjter (Litr. D) placeret i Knud Jensen Ormslevs baghus. Baghuset vendte ud mod Havgyden, og nøglen skulle i tilfælde af brand hentes hos skomageren overfor. Det antages, at Knud Jensen Ormslev i kraft af sit erhverv som vognmand og hans boligs placering var medlem af "Middelgades sprøjten, nr. 12" og af [[Købmændenes Ligbærerlav]].<br />
<br />
Den flotte renæssancebygning på hjørnet af Mejlgade og Havgyden, oprindelig opført tilbage i 1500-tallet, blev nedtaget i 1922 og genopført i Den Gamle By som "[[Tværgadehuset]]".<br />
<br />
===Død og eftermæle===<br />
Knud Jensen Ormslevs hustru Kirsten Sørensdatter døde af et slagtilfælde (apopleksi) i 1848, og Knud Jensen Ormslev var enkemand i få år, indtil han selv døde i 1852. Sønnen Jens Ormslev var da kun 12 år gammel, og han blev derefter plejesøn hos købmand [[Jens Jensenius Gjeding (1794-1871)|Jens Jensenius Gjeding]] i Mejlgade 20 på hjørnet til [[Skt. Olufs Gade|Skt. Olufs Gyde]] (som dengang hed Mejlgade nr. 59).<br />
<br />
Aarhus Skifteret ved auctionsdirecteur og borgmester [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]] opgjorde i september 1852 dødsboet efter Knud Jensen Ormslev, Middelgade 91A som bestående af: <br />
* Et to-etagers forhus i fem fag ("[[Tværgadehuset]]") med tilbygning på to fag i to etager samt et sidehus indrettet til beboelse for to familier<br />
* Et én-etages sidehus på 11½ fag indrettet til beboelse for fire familier<br />
* Et én-etages sidehus på syv fag til "Port og Fourage"<br />
* Et én-etages baghus på seks fag indrettet til stald<br />
* Desuden gårdsplads med fælles brønd.<br />
<br />
Mandag den 25. oktober 1852 og de efterfølgende dage solgtes indboet og andet ved en offentlig auktion i gården ved [[Skolegade]] 36B. Udover boet fra Knud Jensen Ormslev, bortsolgtes også fra jomfru Martha Bøggilds dødsbo og andre "en Deel Ind- og Udbo, bestaaende af Borde, Stole, Komoder, Sengesteder, Sengeklæder, Sølvtøi, Linned og Dækketøi, 2 Heste, 1 Ko, 1 Fjedervogn, c. 30 Traver Havre, 25 Traver Byg, 15 Traver Rug m.m." En trave svarede i Jylland til 60 neg.<br />
<br />
== Litteratur og kilder ==<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 8. oktober 1830<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 11. september 1852<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 11. oktober 1852<br />
*Aarhus Borgerbog, http://www.folketimidten.dk/soegborger.cgi<br />
*Se mere om flytning af sprøjtehuset og Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus på Torben Aastrups hjemmeside [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/339-1837-nationalbanken?showall=&start=4 her]</ref>.<br />
<br />
[[Kategori:Erhvervsfolk]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Knud_Jensen_Ormslev_(1792-1852)&diff=96687Knud Jensen Ormslev (1792-1852)2025-01-02T14:51:55Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>'''Knud Jensen Ormslev''' - eller '''Wormslev'''<ref>Knud Jensen Ormslev og familien er i flere kilder i 1837, 1841 og folketællingen 1845 noteret med efternavnet Wormslev, en anden navneform/dialekt for Ormslev, som alligevel finder vej til kilderne.</ref> - (født den 6. maj 1792 i [[Ormslev]], død i 1852) var vognmand og avlsmand i Aarhus.<br />
<br />
Knud Jensen Ormslev var søn af bonde og gårdbeboer Jens Sørensen og hustru Ane Sørensdatter. Han blev gift i [[Aarhus Domkirke]] den 22. november 1833 med tjenestepigen Kirsten (el. Kirstine, Kjerstine) Sørensdatter (født i 1799), datter af Søren Sørensen og Ane Steffensdatter i Ormslev. Sammen med sin hustru fik Knud Jensen Ormslev flere børn, først en pige og senere to drenge, som alle døde som helt små, men den 27. januar 1841 fødte Kirsten den senere købmand og fabrikant [[Jens Sørensen Ormslev (1841-1892)|Jens Ormslev]].<br />
<br />
===Ormslev i Aarhus===<br />
Knud Jensen Ormslev flyttede som 27-årig i 1819 fra landsbyen Ormslev til købstaden Aarhus, hvor han bosatte sig i [[Mejlgade]] 64, en to-etagers renæssancebygning, et forhus der lå på hjørnet til [[Havgyden]] og som også havde tilhørende 24½ fags side- og baghuse i én etage langs Havgyden ned mod vandet (og den senere kystvej). Dengang - i tiden 1827-1867 - havde hjørneejendommen adressen Middelgade 91A (matr. nr. 902A i Mejlgade og matr. nr. 901 i Havgyden - ældre matr. nr. 137) og blev bl.a. i 1827 benævnt Knud Jensen Ormslevs Gaard<ref>Taktsationsbogen, 1.Rode, side 77, 1827, vedr. Mejlgade f. nr. 91, matr. nr. 137</ref>.<br />
<br />
Onsdag aften den 6. oktober 1830 nedbrændte et sidehus i hans ejendom med en del korn og hø, ligesom der også skete materiel skade på flere naboejendomme, som måtte nedbrydes for at begrænse ilden. Beboere og indbo blev dog reddet, og efter nogle timers hårdt arbejde af brandvæsenet var branden slukket.<br />
<br />
Knud Jensen Ormslev fik [[borgerskab]] som avlsmand i Aarhus den 30. maj 1831 og blev gift med sin hustru den 22. november 1833.<br />
<br />
I 1837, efter nedrivningen af det oprindelige sprøjtehus ved [[Aarhus Domkirke]], hvor den nye Nationalbank skulle opføres, blev den ene af byens syv brandsprøjter (Litr. D) placeret i Knud Jensen Ormslevs baghus. Baghuset vendte ud mod Havgyden, og nøglen skulle i tilfælde af brand hentes hos skomageren overfor. Det antages, at Knud Jensen Ormslev i kraft af sit erhverv som vognmand og hans boligs placering var medlem af "Middelgades sprøjten, nr. 12" og af [[Købmændenes Ligbærerlav]].<br />
<br />
Den flotte renæssancebygning på hjørnet af Mejlgade og Havgyden, oprindelig opført tilbage i 1500-tallet, blev nedtaget i 1922 og genopført i Den Gamle By som "[[Tværgadehuset]]".<br />
<br />
===Død og eftermæle===<br />
Knud Jensen Ormslevs hustru Kirsten Sørensdatter døde af et slagtilfælde (apopleksi) i 1848, og Knud Jensen Ormslev var enkemand i få år, indtil han selv døde i 1852. Sønnen Jens Ormslev var da kun 12 år gammel, og han blev derefter plejesøn hos købmand [[Jens Jensenius Gjeding (1794-1871)|Jens Jensenius Gjeding]] i Mejlgade 20 på hjørnet til [[Skt. Olufs Gade|Skt. Olufs Gyde]] (som dengang hed Mejlgade nr. 59).<br />
<br />
Aarhus Skifteret ved auctionsdirecteur og borgmester [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]] opgjorde i september 1852 dødsboet efter Knud Jensen Ormslev, Middelgade 91A som bestående af: <br />
* Et to-etagers forhus i fem fag ("[[Tværgadehuset]]") med tilbygning på to fag i to etager samt et sidehus indrettet til beboelse for to familier<br />
* Et én-etages sidehus på 11½ fag indrettet til beboelse for fire familier<br />
* Et én-etages sidehus på syv fag til "Port og Fourage"<br />
* Et én-etages baghus på seks fag indrettet til stald<br />
* Desuden gårdsplads med fælles brønd.<br />
<br />
Mandag den 25. oktober 1852 og de efterfølgende dage solgtes indboet og andet ved en offentlig auktion i gården ved [[Skolegade]] 36B. Udover boet fra Knud Jensen Ormslev, bortsolgtes også fra jomfru Martha Bøggilds dødsbo og andre "en Deel Ind- og Udbo, bestaaende af Borde, Stole, Komoder, Sengesteder, Sengeklæder, Sølvtøi, Linned og Dækketøi, 2 Heste, 1 Ko, 1 Fjedervogn, c. 30 Traver Havre, 25 Traver Byg, 15 Traver Rug m.m." En trave svarede i Jylland til 60 neg.<br />
<br />
== Litteratur og kilder ==<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 8. oktober 1830<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 11. september 1852<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 11. oktober 1852<br />
*Aarhus Borgerbog, http://www.folketimidten.dk/soegborger.cgi<br />
*Se mere om flytning af sprøjtehuset og Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus på Torben Aastrups hjemmeside [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/339-1837-nationalbanken?showall=&start=4 her]</ref>.<br />
<br />
[[Kategori:Erhvervsfolk]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Knud_Jensen_Ormslev_(1792-1852)&diff=96686Knud Jensen Ormslev (1792-1852)2025-01-02T14:51:22Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>'''Knud Jensen Ormslev''' - eller '''Wormslev'''<ref>Knud Jensen Ormslev og familien er i flere kilder i 1837, 1841 og folketællingen 1845 noteret med efternavnet Wormslev, en anden navneform/dialekt for Ormslev, som alligevel finder vej til kilderne.</ref> - (født den 6. maj 1792 i [[Ormslev]], død i 1852) var vognmand og avlsmand i Aarhus.<br />
<br />
Knud Jensen Ormslev var søn af bonde og gårdbeboer Jens Sørensen og hustru Ane Sørensdatter. Han blev gift i [[Aarhus Domkirke]] den 22. november 1833 med tjenestepigen Kirsten (el. Kirstine, Kjerstine) Sørensdatter (født i 1799), datter af Søren Sørensen og Ane Steffensdatter i Ormslev. Sammen med sin hustru fik Knud Jensen Ormslev flere børn, først en pige og senere to drenge, som alle døde som helt små, men den 27. januar 1841 fødte Kirsten den senere købmand og fabrikant [[Jens Sørensen Ormslev (1841-1892)|Jens Ormslev]].<br />
<br />
===Ormslev i Aarhus===<br />
Knud Jensen Ormslev flyttede som 27-årig i 1819 fra landsbyen Ormslev til købstaden Aarhus, hvor han bosatte sig i [[Mejlgade]] 64, en to-etagers renæssancebygning, et forhus der lå på hjørnet til [[Havgyden]] og som også havde tilhørende 24½ fags side- og baghuse i én etage langs Havgyden ned mod vandet (og den senere kystvej). Dengang - i tiden 1827-1867 - havde hjørneejendommen adressen Middelgade 91A (matr. nr. 902A i Mejlgade og matr. nr. 901 i Havgyden - ældre matr. nr. 137) og blev bl.a. i 1827 benævnt Knud Jensen Ormslevs Gaard>ref>Taktsationsbogen, 1.Rode, side 77, 1827, vedr. Mejlgade f. nr. 91, matr. nr. 137</ref> <br />
<br />
Onsdag aften den 6. oktober 1830 nedbrændte et sidehus i hans ejendom med en del korn og hø, ligesom der også skete materiel skade på flere naboejendomme, som måtte nedbrydes for at begrænse ilden. Beboere og indbo blev dog reddet, og efter nogle timers hårdt arbejde af brandvæsenet var branden slukket.<br />
<br />
Knud Jensen Ormslev fik [[borgerskab]] som avlsmand i Aarhus den 30. maj 1831 og blev gift med sin hustru den 22. november 1833.<br />
<br />
I 1837, efter nedrivningen af det oprindelige sprøjtehus ved [[Aarhus Domkirke]], hvor den nye Nationalbank skulle opføres, blev den ene af byens syv brandsprøjter (Litr. D) placeret i Knud Jensen Ormslevs baghus. Baghuset vendte ud mod Havgyden, og nøglen skulle i tilfælde af brand hentes hos skomageren overfor. Det antages, at Knud Jensen Ormslev i kraft af sit erhverv som vognmand og hans boligs placering var medlem af "Middelgades sprøjten, nr. 12" og af [[Købmændenes Ligbærerlav]].<br />
<br />
Den flotte renæssancebygning på hjørnet af Mejlgade og Havgyden, oprindelig opført tilbage i 1500-tallet, blev nedtaget i 1922 og genopført i Den Gamle By som "[[Tværgadehuset]]".<br />
<br />
===Død og eftermæle===<br />
Knud Jensen Ormslevs hustru Kirsten Sørensdatter døde af et slagtilfælde (apopleksi) i 1848, og Knud Jensen Ormslev var enkemand i få år, indtil han selv døde i 1852. Sønnen Jens Ormslev var da kun 12 år gammel, og han blev derefter plejesøn hos købmand [[Jens Jensenius Gjeding (1794-1871)|Jens Jensenius Gjeding]] i Mejlgade 20 på hjørnet til [[Skt. Olufs Gade|Skt. Olufs Gyde]] (som dengang hed Mejlgade nr. 59).<br />
<br />
Aarhus Skifteret ved auctionsdirecteur og borgmester [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]] opgjorde i september 1852 dødsboet efter Knud Jensen Ormslev, Middelgade 91A som bestående af: <br />
* Et to-etagers forhus i fem fag ("[[Tværgadehuset]]") med tilbygning på to fag i to etager samt et sidehus indrettet til beboelse for to familier<br />
* Et én-etages sidehus på 11½ fag indrettet til beboelse for fire familier<br />
* Et én-etages sidehus på syv fag til "Port og Fourage"<br />
* Et én-etages baghus på seks fag indrettet til stald<br />
* Desuden gårdsplads med fælles brønd.<br />
<br />
Mandag den 25. oktober 1852 og de efterfølgende dage solgtes indboet og andet ved en offentlig auktion i gården ved [[Skolegade]] 36B. Udover boet fra Knud Jensen Ormslev, bortsolgtes også fra jomfru Martha Bøggilds dødsbo og andre "en Deel Ind- og Udbo, bestaaende af Borde, Stole, Komoder, Sengesteder, Sengeklæder, Sølvtøi, Linned og Dækketøi, 2 Heste, 1 Ko, 1 Fjedervogn, c. 30 Traver Havre, 25 Traver Byg, 15 Traver Rug m.m." En trave svarede i Jylland til 60 neg.<br />
<br />
== Litteratur og kilder ==<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 8. oktober 1830<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 11. september 1852<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 11. oktober 1852<br />
*Aarhus Borgerbog, http://www.folketimidten.dk/soegborger.cgi<br />
*Se mere om flytning af sprøjtehuset og Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus på Torben Aastrups hjemmeside [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/339-1837-nationalbanken?showall=&start=4 her]</ref>.<br />
<br />
[[Kategori:Erhvervsfolk]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Knud_Jensen_Ormslev_(1792-1852)&diff=96685Knud Jensen Ormslev (1792-1852)2025-01-02T14:16:26Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>'''Knud Jensen Ormslev''' - eller '''Wormslev'''<ref>Knud Jensen Ormslev og familien er i flere kilder i 1837, 1841 og folketællingen 1845 noteret med efternavnet Wormslev, en anden navneform/dialekt for Ormslev, som alligevel finder vej til kilderne.</ref> - (født den 6. maj 1792 i [[Ormslev]], død i 1852) var vognmand og avlsmand i Aarhus.<br />
<br />
Knud Jensen Ormslev var søn af bonde og gårdbeboer Jens Sørensen og hustru Ane Sørensdatter. Han blev gift i [[Aarhus Domkirke]] den 22. november 1833 med tjenestepigen Kirsten (el. Kirstine, Kjerstine) Sørensdatter (født i 1799), datter af Søren Sørensen og Ane Steffensdatter i Ormslev. Sammen med sin hustru fik Knud Jensen Ormslev flere børn, først en pige og senere to drenge, som alle døde som helt små, men den 27. januar 1841 fødte Kirsten den senere købmand og fabrikant [[Jens Sørensen Ormslev (1841-1892)|Jens Ormslev]].<br />
<br />
===Ormslev i Aarhus===<br />
Knud Jensen Ormslev flyttede som 27-årig i 1819 fra landsbyen Ormslev til købstaden Aarhus, hvor han bosatte sig i [[Mejlgade]] 64, der lå på hjørnet til [[Havgyden]]. Dengang - i tiden 1827-1867 - havde ejendommen adressen Middelgade 91A (matr. nr. 902A i Mejlgade og matr. nr. 901 i Havgyden - ældre matr. nr. 137). Havgyden blev i 1895 omdøbt til Tværgade. Denne renæssancebygning blev nedtaget i 1922 og genopført i Den Gamle By som "[[Tværgadehuset]]".<br />
<br />
Onsdag aften den 6. oktober 1830 nedbrændte et sidehus i hans ejendom med en del korn og hø, ligesom der også skete materiel skade på flere naboejendomme, som måtte nedbrydes for at begrænse ilden. Beboere og indbo blev dog reddet, og efter nogle timers hårdt arbejde af brandvæsenet var branden slukket.<br />
<br />
Knud Jensen Ormslev fik [[borgerskab]] som avlsmand i Aarhus den 30. maj 1831 og blev gift med sin hustru den 22. november 1833.<br />
<br />
I 1837, efter nedrivningen af det oprindelige sprøjtehus ved [[Aarhus Domkirke]], hvor den nye Nationalbank skulle opføres, blev den ene af byens syv brandsprøjter (Litr. D) placeret i Knud Jensen Ormslevs baghus. Baghuset vendte ud mod Havgyden, og nøglen skulle i tilfælde af brand hentes hos skomageren overfor. Det antages, at Knud Jensen Ormslev i kraft af sit erhverv som vognmand og hans boligs placering var medlem af "Middelgades sprøjten, nr. 12" og af [[Købmændenes Ligbærerlav]].<br />
<br />
===Død og eftermæle===<br />
Knud Jensen Ormslevs hustru Kirsten Sørensdatter døde af et slagtilfælde (apopleksi) i 1848, og Knud Jensen Ormslev var enkemand i få år, indtil han selv døde i 1852. Sønnen Jens Ormslev var da kun 12 år gammel, og han blev derefter plejesøn hos købmand [[Jens Jensenius Gjeding (1794-1871)|Jens Jensenius Gjeding]] i Mejlgade 20 på hjørnet til [[Skt. Olufs Gade|Skt. Olufs Gyde]] (som dengang hed Mejlgade nr. 59).<br />
<br />
Aarhus Skifteret ved auctionsdirecteur og borgmester [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]] opgjorde i september 1852 dødsboet efter Knud Jensen Ormslev, Middelgade 91A som bestående af: <br />
* Et to-etagers forhus i fem fag med tilbygning på to fag i to etager samt et sidehus indrettet til beboelse for to familier<br />
* Et én-etages sidehus på 11½ fag indrettet til beboelse for fire familier<br />
* Et én-etages sidehus på syv fag til "Port og Fourage"<br />
* Et én-etages baghus på seks fag indrettet til stald<br />
* Desuden gårdsplads med fælles brønd.<br />
<br />
Mandag den 25. oktober 1852 og de efterfølgende dage solgtes indboet og andet ved en offentlig auktion i gården ved [[Skolegade]] 36B. Udover boet fra Knud Jensen Ormslev, bortsolgtes også fra jomfru Martha Bøggilds dødsbo og andre "en Deel Ind- og Udbo, bestaaende af Borde, Stole, Komoder, Sengesteder, Sengeklæder, Sølvtøi, Linned og Dækketøi, 2 Heste, 1 Ko, 1 Fjedervogn, c. 30 Traver Havre, 25 Traver Byg, 15 Traver Rug m.m." En trave svarede i Jylland til 60 neg.<br />
<br />
== Litteratur og kilder ==<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 8. oktober 1830<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 11. september 1852<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 11. oktober 1852<br />
*Aarhus Borgerbog, http://www.folketimidten.dk/soegborger.cgi<br />
*Se mere om flytning af sprøjtehuset og Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus på Torben Aastrups hjemmeside [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/339-1837-nationalbanken?showall=&start=4 her]</ref>.<br />
<br />
[[Kategori:Erhvervsfolk]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Knud_Jensen_Ormslev_(1792-1852)&diff=96684Knud Jensen Ormslev (1792-1852)2025-01-02T14:15:47Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>'''Knud Jensen Ormslev''' - eller '''Wormslev'''<ref>Knud Jensen Ormslev og familien er i flere kilder i 1837, 1841 og folketællingen 1845 noteret med efternavnet Wormslev, en anden navneform/dialekt for Ormslev, som alligevel finder vej til kilderne.</ref> - (født den 6. maj 1792 i [[Ormslev]], død i 1852) var vognmand og avlsmand i Aarhus.<br />
<br />
Knud Jensen Ormslev var søn af bonde og gårdbeboer Jens Sørensen og hustru Ane Sørensdatter. Han blev gift i [[Aarhus Domkirke]] den 22. november 1833 med tjenestepigen Kirsten (el. Kirstine, Kjerstine) Sørensdatter (født i 1799), datter af Søren Sørensen og Ane Steffensdatter i Ormslev. Sammen med sin hustru fik Knud Jensen Ormslev flere børn, først en pige og senere to drenge, som alle døde som helt små, men den 27. januar 1841 fødte Kirsten den senere købmand og fabrikant [[Jens Sørensen Ormslev (1841-1892)|Jens Ormslev]].<br />
<br />
===Ormslev i Aarhus===<br />
Knud Jensen Ormslev flyttede som 27-årig i 1819 fra landsbyen Ormslev til købstaden Aarhus, hvor han bosatte sig i [[Mejlgade]] 64, der lå på hjørnet til [[Havgyden]]. Dengang - i tiden 1827-1867 - havde ejendommen adressen Middelgade 91A (matr. nr. 902A i Mejlgade og matr. nr. 901 i Havgyden - ældre matr. nr. 137). Havgyden blev i 1895 omdøbt til Tværgade. Denne renaissancebygning blev nedtaget i 1922 og genopført i Den Gamle By som "[[Tværgadehuset]]".<br />
<br />
Onsdag aften den 6. oktober 1830 nedbrændte et sidehus i hans ejendom med en del korn og hø, ligesom der også skete materiel skade på flere naboejendomme, som måtte nedbrydes for at begrænse ilden. Beboere og indbo blev dog reddet, og efter nogle timers hårdt arbejde af brandvæsenet var branden slukket.<br />
<br />
Knud Jensen Ormslev fik [[borgerskab]] som avlsmand i Aarhus den 30. maj 1831 og blev gift med sin hustru den 22. november 1833.<br />
<br />
I 1837, efter nedrivningen af det oprindelige sprøjtehus ved [[Aarhus Domkirke]], hvor den nye Nationalbank skulle opføres, blev den ene af byens syv brandsprøjter (Litr. D) placeret i Knud Jensen Ormslevs baghus. Baghuset vendte ud mod Havgyden, og nøglen skulle i tilfælde af brand hentes hos skomageren overfor. Det antages, at Knud Jensen Ormslev i kraft af sit erhverv som vognmand og hans boligs placering var medlem af "Middelgades sprøjten, nr. 12" og af [[Købmændenes Ligbærerlav]].<br />
<br />
===Død og eftermæle===<br />
Knud Jensen Ormslevs hustru Kirsten Sørensdatter døde af et slagtilfælde (apopleksi) i 1848, og Knud Jensen Ormslev var enkemand i få år, indtil han selv døde i 1852. Sønnen Jens Ormslev var da kun 12 år gammel, og han blev derefter plejesøn hos købmand [[Jens Jensenius Gjeding (1794-1871)|Jens Jensenius Gjeding]] i Mejlgade 20 på hjørnet til [[Skt. Olufs Gade|Skt. Olufs Gyde]] (som dengang hed Mejlgade nr. 59).<br />
<br />
Aarhus Skifteret ved auctionsdirecteur og borgmester [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]] opgjorde i september 1852 dødsboet efter Knud Jensen Ormslev, Middelgade 91A som bestående af: <br />
* Et to-etagers forhus i fem fag med tilbygning på to fag i to etager samt et sidehus indrettet til beboelse for to familier<br />
* Et én-etages sidehus på 11½ fag indrettet til beboelse for fire familier<br />
* Et én-etages sidehus på syv fag til "Port og Fourage"<br />
* Et én-etages baghus på seks fag indrettet til stald<br />
* Desuden gårdsplads med fælles brønd.<br />
<br />
Mandag den 25. oktober 1852 og de efterfølgende dage solgtes indboet og andet ved en offentlig auktion i gården ved [[Skolegade]] 36B. Udover boet fra Knud Jensen Ormslev, bortsolgtes også fra jomfru Martha Bøggilds dødsbo og andre "en Deel Ind- og Udbo, bestaaende af Borde, Stole, Komoder, Sengesteder, Sengeklæder, Sølvtøi, Linned og Dækketøi, 2 Heste, 1 Ko, 1 Fjedervogn, c. 30 Traver Havre, 25 Traver Byg, 15 Traver Rug m.m." En trave svarede i Jylland til 60 neg.<br />
<br />
== Litteratur og kilder ==<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 8. oktober 1830<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 11. september 1852<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 11. oktober 1852<br />
*Aarhus Borgerbog, http://www.folketimidten.dk/soegborger.cgi<br />
*Se mere om flytning af sprøjtehuset og Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus på Torben Aastrups hjemmeside [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/339-1837-nationalbanken?showall=&start=4 her]</ref>.<br />
<br />
[[Kategori:Erhvervsfolk]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Knud_Jensen_Ormslev_(1792-1852)&diff=96683Knud Jensen Ormslev (1792-1852)2025-01-02T14:14:24Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>'''Knud Jensen Ormslev''' - eller '''Wormslev'''<ref>Knud Jensen Ormslev og familien er i flere kilder i 1837, 1841 og folketællingen 1845 noteret med efternavnet Wormslev, en anden navneform/dialekt for Ormslev, som alligevel finder vej til kilderne.</ref> - (født den 6. maj 1792 i [[Ormslev]], død i 1852) var vognmand og avlsmand i Aarhus.<br />
<br />
Knud Jensen Ormslev var søn af bonde og gårdbeboer Jens Sørensen og hustru Ane Sørensdatter. Han blev gift i [[Aarhus Domkirke]] den 22. november 1833 med tjenestepigen Kirsten (el. Kirstine, Kjerstine) Sørensdatter (født i 1799), datter af Søren Sørensen og Ane Steffensdatter i Ormslev. Sammen med sin hustru fik Knud Jensen Ormslev flere børn, først en pige og senere to drenge, som alle døde som helt små, men den 27. januar 1841 fødte Kirsten den senere købmand og fabrikant [[Jens Sørensen Ormslev (1841-1892)|Jens Ormslev]].<br />
<br />
===Ormslev i Aarhus===<br />
Knud Jensen Ormslev flyttede som 27-årig i 1819 fra landsbyen Ormslev til købstaden Aarhus, hvor han bosatte sig i [[Mejlgade]] 64, der lå på hjørnet til [[Havgyden]]. Dengang - i tiden 1827-1867 - havde ejendommen adressen Middelgade 91A (matr. nr. 902A i Mejlgade og matr. nr. 901 i Havgyden - ældre matr. nr. 137). Havgyden blev i 1895 omdøbt til Tværgade. Denne renaissancebygning blev nedtaget i 1922 og genopført i Den Gamle By som "Tværgadehuset".<br />
<br />
Onsdag aften den 6. oktober 1830 nedbrændte et sidehus i hans ejendom med en del korn og hø, ligesom der også skete materiel skade på flere naboejendomme, som måtte nedbrydes for at begrænse ilden. Beboere og indbo blev dog reddet, og efter nogle timers hårdt arbejde af brandvæsenet var branden slukket.<br />
<br />
Knud Jensen Ormslev fik [[borgerskab]] som avlsmand i Aarhus den 30. maj 1831 og blev gift med sin hustru den 22. november 1833.<br />
<br />
I 1837, efter nedrivningen af det oprindelige sprøjtehus ved [[Aarhus Domkirke]], hvor den nye Nationalbank skulle opføres, blev den ene af byens syv brandsprøjter (Litr. D) placeret i Knud Jensen Ormslevs baghus. Baghuset vendte ud mod Havgyden, og nøglen skulle i tilfælde af brand hentes hos skomageren overfor. Det antages, at Knud Jensen Ormslev i kraft af sit erhverv som vognmand og hans boligs placering var medlem af "Middelgades sprøjten, nr. 12" og af [[Købmændenes Ligbærerlav]].<br />
<br />
===Død og eftermæle===<br />
Knud Jensen Ormslevs hustru Kirsten Sørensdatter døde af et slagtilfælde (apopleksi) i 1848, og Knud Jensen Ormslev var enkemand i få år, indtil han selv døde i 1852. Sønnen Jens Ormslev var da kun 12 år gammel, og han blev derefter plejesøn hos købmand [[Jens Jensenius Gjeding (1794-1871)|Jens Jensenius Gjeding]] i Mejlgade 20 på hjørnet til [[Skt. Olufs Gade|Skt. Olufs Gyde]] (som dengang hed Mejlgade nr. 59).<br />
<br />
Aarhus Skifteret ved auctionsdirecteur og borgmester [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]] opgjorde i september 1852 dødsboet efter Knud Jensen Ormslev, Middelgade 91A som bestående af: <br />
* Et to-etagers forhus i fem fag med tilbygning på to fag i to etager samt et sidehus indrettet til beboelse for to familier<br />
* Et én-etages sidehus på 11½ fag indrettet til beboelse for fire familier<br />
* Et én-etages sidehus på syv fag til "Port og Fourage"<br />
* Et én-etages baghus på seks fag indrettet til stald<br />
* Desuden gårdsplads med fælles brønd.<br />
<br />
Mandag den 25. oktober 1852 og de efterfølgende dage solgtes indboet og andet ved en offentlig auktion i gården ved [[Skolegade]] 36B. Udover boet fra Knud Jensen Ormslev, bortsolgtes også fra jomfru Martha Bøggilds dødsbo og andre "en Deel Ind- og Udbo, bestaaende af Borde, Stole, Komoder, Sengesteder, Sengeklæder, Sølvtøi, Linned og Dækketøi, 2 Heste, 1 Ko, 1 Fjedervogn, c. 30 Traver Havre, 25 Traver Byg, 15 Traver Rug m.m." En trave svarede i Jylland til 60 neg.<br />
<br />
== Litteratur og kilder ==<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 8. oktober 1830<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 11. september 1852<br />
*Aarhus Stiftstidende d. 11. oktober 1852<br />
*Aarhus Borgerbog, http://www.folketimidten.dk/soegborger.cgi<br />
*Se mere om flytning af sprøjtehuset og Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus på Torben Aastrups hjemmeside [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/339-1837-nationalbanken?showall=&start=4 her]</ref>.<br />
<br />
[[Kategori:Erhvervsfolk]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten&diff=92968Kapsejlads på Aarhusbugten2024-05-24T16:13:24Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Kapsejlads-paa-Aarhusbugten-1866-carl-baagoe.jpg|350px|thumb|right|Kapsejladsen på Aarhusbugten d. 29. august 1866, tegnet af Carl Baagø. Fra venstre: den engelske dommerbåd, dampskibet 'Pioneer' (ejet af overingeniør [[Frederick James Rowan|Fr.J. Rowan]]<ref>Danmarks Jernbanemuseum: "En personlig beretning om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn"[https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>), 'Viking' (engelsk), 'Princess' (engelsk), 'Caroline' (dansk), 'Rover' (engelsk), 'Coquette' (dansk) og 'Viking' (norsk) samt passagerskibene 'Vidar' og 'Vigilant'.]]<br />
<br />
'''Kapsejlads''' har fundet sted på [[Aarhusbugten]], der har fungeret som en form for søsportsarena, siden 1866.<br />
<br />
===Den første kapsejlads i 1866===<br />
Den første kapsejlads på Aarhusbugten fandt sted onsdag den 29. august 1866, og havde været planlagt et lille års tid. Den blev blandt andet arrangeret af [[Johan Michael Andreas Müller|toldinspektør J.M.A. Müller]] fra Aarhus, overingeniør [[Frederick James Rowan|Fr.J. Rowan]] fra Randers og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen|M. Simesen]] fra [[Ludvigsholm]].<br />
[[Fil:000481796 l.jpg|350px|thumb|right|Kapsejlads på Aarhusbugten iagttages af publikum på Kystpromenaden ved Aarhus Lystbådehavn. Fotograf Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]<br />
Kapsejladsen blev delt op i fem forskellige, hvori man kunne vinde forskellige præmier. De forskellige løb var for 1) lystfartøjer, 2) alle slags sejlbåde af max. 45 fods længde, 3) sejlbåde fra 20 til 25 fods længde, 4) sejlbåde under 20 fod og 5) robåde. I sidstnævnte var der en tre præmier til den første båd af tre forskellige tyer, der kom først ind over målstregen; den første robåd med fire årer, den første robåd med to årer og den første robåd med to årer, der blev roet af kun én mand. Dommeren af hele begivenheden blev bestemt af udvalget for kapsejladsen til at være kaptajnløjtnant Jean Tuxen, som også havde været kampdommer i den rent danske kapsejlads i Nyborg d. 2. juli 1866.<br />
<br />
Kapsejladsen kunne overværes fra kajen på [[Aarhus Havn]], men der blev også sørget for at dampskibene ''Vigilant'' og ''Vidar'' tog publikummere med ud på vandet. Hele dagen bød vejret dog på øsende regn, men det afholdt ikke et stort antal mennesker i at møde op og følge med. Med regnen fulgte en frisk østenvind, som til gengæld var gunstig for sejlerne.<br />
[[Fil:000481798 l.jpg|350px|thumb|right|Kapsejlads og festligheder i forbindelse med Aarhus Sejlklubs 75-års jubilæum. På billedet ses gæster og orkester, der fejrer klubben fra kajen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]<br />
Kapsejladsen var planlagt til at begynde klokken 11 med de to hovedløb for hhv. lystfartøjer og alle slags sejlbåde, men tidspunktet blev udsat til 13.10 på grund af det dårlige vejr. Derefter blev de øvrige løb startet med halve timers mellemrum.<br />
<br />
Blandt de deltagende fartøjer var bl.a. lystkutteren "Caroline" (ejet af Konsul C.B. Benzon, Stubbekøbing), kutteren "Coquette" (Grosserer Kramer, København), kutteren "Rover" ([[William Angel Scott|W.A. Scott]]) og skonnerten "Viking" ([[Frederick James Rowan|Fr.J. Rowan]]).<br />
<br />
I det første løb deltog seks lystfartøjer, og førstepræmien blev vundet af lystkutteren ''Caroline''. I andet løb deltog 12 både, og her vandt beltbåden ''Delphinen'', mens der i tredje løb var syv deltagere, og vinderen blev beltbåden ''Gefion''. Fjerde løb bortfaldt og kaproningen blev opgivet.<br />
<br />
Man havde regnet med, at sejladsen ville være afsluttet klokken 18, men den blev nærmere 19, før alle deltagerne var kommet i land. Derefter var arrangeret et festmåltid for deltagerne og andre, der havde tilmeldt sig, på [[Hotel Royal]]. Flere herrer fra Aarhus' bedre borgerskab var med til bords, herunder stiftamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Torkild Christian Dahl]], borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]], mange af kommunalbestyrelsens medlemmer, general Wilster og oberstløjtnant Ankjær samt adskillige officerer. Kapsejladsens arrangører og dommer var selvfølgelig også med. Det blev holdt mange hyldesttaler og skålet i massevis, og klokken var langt over midnat, før de sidste gæster forlod stedet.<br />
<br />
For almenbefolkningen havde overdriftsbestyrelsen ved [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus Banegård]] arrangeret en ekstra togafgang, der gik fra Aarhus kl. 21 og til Randers og Viborg samt alle mellemstationer.<br />
<br />
Blandt de mange deltagere ved den første kapsejlads i Aarhus fandt man både folk fra alle dele af landet, men også nordmænd, svenskere og englændere. Til gengæld deltog kun få aarhusianere, herunder skipper H.J. Jensen med sin smakjolle ''Harald'', lodsmand Frederik Bornholm i Aarhus Havns lodsbåd nr. 1 (kragjolle) og fisker Mads Peter Rasmussen med sin sejlbåd.<br />
<br />
===Kapsejladsen bider sig fast i Aarhus===<br />
I sommeren 1867 - nærmere bestem 17. juli - var der igen kapsejlads i Aarhus. Ligesom året før, var det Müller, Rowan og Simesen, der arrangerede begivenhederne, men denne gang havde de "forenet dem med flere". Reglerne var blevet skærpet og antallet af deltagende skibe var blevet større.<br />
<br />
Også i 1868 var der kapsejlads på Aarhusbugten, men denne gang var det Dansk Forening for Lystsejlads, der havde taget initiativet, og det var kun fartøjer, der var indregistreret i foreningen, der måtte deltage. Herefter fulgte nogle år uden kapsejlads i Aarhus. Maske havde de tre år i træk været for meget og forårsaget et dyk i interessen.<br />
<br />
Om aftenen den 9. juli 1875 afsluttede Dansk Forening for Lystsejlads en eskadresejlads, der var gået syd om Sjælland op gennem Storebælt, i Aarhus. Selvom sejladsen som sådan ikke var foregået i Aarhusbugten, blev den fejret med festligheder i og omkring byen. Næste <br />
dag holdt foreningen generalforsamling, og derefter tog kapsejlerne fra eskadresejladsen og en del Aarhusborgere, der måtte fordeles på 26 vogne, med til [[Marselisborgskovene|Marselisborg Skov]], hvor aarhusianerne havde foranstaltet et festmåltid. Til bords var bl.a. politimester [[Louis Hammerich (1830-1916)|Hammerich]], købmand [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)|Oluf Bech]] og [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]]. Efter middagen tog selskabet til [[Risskov]] for at danse i [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]], og aftenen sluttede med fyrværkeri ved havnen.<br />
<br />
I 1879 stiftedes [[Aarhus Sejlklub]], og dermed kom kapsejladserne på Aarhusbugten under mere ordnede og mere regelmæssige forhold. Klubben afholdt sin første kapsejlads allerede i stiftelsesåret, hvorefter de arrangerede det som en årlig begivenhed. Det betød dog ikke, at andre klubber holdt sig tilbage fra at holde deres egne kapsejladser på Aarhusbugten, hvilket Dansk Forening for Lystsejlads gjorde igen i 1881.<br />
<br />
===Ulykke og genoprejsning===<br />
Ved kapsejladsen i 1888 skete en ulykke, som gjorde Aarhus Sejlklub ondt i flere år. Under krydset mellem to mærkefartøjer sank båden ''Marion'', og to af de ombordværende, sagfører A. Jensen og fisker Frands Frandsen, druknede til trods for, at båden ''Mågen'' med det samme sejlede til deres undsætning. Det lykkedes kun at redde en dreng, der havde fået heldigt fat i en trosse.<br />
<br />
I 1889 forsøgte man sig igen med en kapsejlads, men på grund af særligt dårligt vejr, var den ingen succes. I de følgende år indstillede Aarhus Sejlklub fuldstændig sin virksomhed. Først i 1894 forsøgte man sig igen med en kapsejlads med klubbens egne skibe, som i alt <br />
kun omfattede 12 fartøjer.<br />
<br />
Aarhus Sejlklub kom sig oven på ulykken og de inaktive år og stortrivedes igen ved århundredeskiftet. I 1908 afholdte de endda ''"den mest vellykkede kapsejlads ... i mange år"''.<br />
<br />
===Lystbådehavnen===<br />
Med anlæggelsen af [[Aarhus Lystbådehavn]] fik søsport og lystsejlads et nyt epicenter ved Aarhusbugten. <br />
<br />
== Kapsejlads på AarhusArkivet ==<br />
<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Kapsejlads Kapsejlads på Aarhusbugten]}}<br />
<br />
== Litteratur og kilder ==<br />
* Aarhus Stiftstidende 30.10.1865, side 2<br />
* Aarhus Stiftstidende 03.08.1866, side 3<br />
* Aarhus Stiftstidende 13.08.1866, side 2<br />
* Aarhus Stiftstidende 27.08.1866, side 3<br />
* Aarhus Stiftstidende 28.08.1866, side 2<br />
* Aarhus Stiftstidende 29.08.1866, side 2<br />
* Aarhus Stiftstidende 30.08.1866, side 2<br />
* Museumsinspektør Christian Rasmussen, Den Gamle By's blog - Om Aarhus før og nu, d. 13. august 2018: [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/ VM i sejlsport og kapsejlads i 1866]<br />
* Mere om 'Caroline' bygget i 1866 af E.C. Benzon: [https://caroline-1866.dk/carolines-historie/avisudklip/index.html Caroline 1866-2017]<br />
<br />
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]<br />
[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten&diff=92967Kapsejlads på Aarhusbugten2024-05-24T16:12:33Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Kapsejlads-paa-Aarhusbugten-1866-carl-baagoe.jpg|350px|thumb|right|Kapsejladsen på Aarhusbugten d. 29. august 1866, tegnet af Carl Baagø. Fra venstre: den engelske dommerbåd, dampskibet 'Pioneer' ejet af overingeniør Fr.J. Rowan<ref>Danmarks Jernbanemuseum: "En personlig beretning om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn"[https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>), 'Viking' (engelsk), 'Princess' (engelsk), 'Caroline' (dansk), 'Rover' (engelsk), 'Coquette' (dansk) og 'Viking' (norsk) samt passagerskibene 'Vidar' og 'Vigilant'.]]<br />
<br />
'''Kapsejlads''' har fundet sted på [[Aarhusbugten]], der har fungeret som en form for søsportsarena, siden 1866.<br />
<br />
===Den første kapsejlads i 1866===<br />
Den første kapsejlads på Aarhusbugten fandt sted onsdag den 29. august 1866, og havde været planlagt et lille års tid. Den blev blandt andet arrangeret af [[Johan Michael Andreas Müller|toldinspektør J.M.A. Müller]] fra Aarhus, overingeniør [[Frederick James Rowan|Fr.J. Rowan]] fra Randers og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen|M. Simesen]] fra [[Ludvigsholm]].<br />
[[Fil:000481796 l.jpg|350px|thumb|right|Kapsejlads på Aarhusbugten iagttages af publikum på Kystpromenaden ved Aarhus Lystbådehavn. Fotograf Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]<br />
Kapsejladsen blev delt op i fem forskellige, hvori man kunne vinde forskellige præmier. De forskellige løb var for 1) lystfartøjer, 2) alle slags sejlbåde af max. 45 fods længde, 3) sejlbåde fra 20 til 25 fods længde, 4) sejlbåde under 20 fod og 5) robåde. I sidstnævnte var der en tre præmier til den første båd af tre forskellige tyer, der kom først ind over målstregen; den første robåd med fire årer, den første robåd med to årer og den første robåd med to årer, der blev roet af kun én mand. Dommeren af hele begivenheden blev bestemt af udvalget for kapsejladsen til at være kaptajnløjtnant Jean Tuxen, som også havde været kampdommer i den rent danske kapsejlads i Nyborg d. 2. juli 1866.<br />
<br />
Kapsejladsen kunne overværes fra kajen på [[Aarhus Havn]], men der blev også sørget for at dampskibene ''Vigilant'' og ''Vidar'' tog publikummere med ud på vandet. Hele dagen bød vejret dog på øsende regn, men det afholdt ikke et stort antal mennesker i at møde op og følge med. Med regnen fulgte en frisk østenvind, som til gengæld var gunstig for sejlerne.<br />
[[Fil:000481798 l.jpg|350px|thumb|right|Kapsejlads og festligheder i forbindelse med Aarhus Sejlklubs 75-års jubilæum. På billedet ses gæster og orkester, der fejrer klubben fra kajen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]<br />
Kapsejladsen var planlagt til at begynde klokken 11 med de to hovedløb for hhv. lystfartøjer og alle slags sejlbåde, men tidspunktet blev udsat til 13.10 på grund af det dårlige vejr. Derefter blev de øvrige løb startet med halve timers mellemrum.<br />
<br />
Blandt de deltagende fartøjer var bl.a. lystkutteren "Caroline" (ejet af Konsul C.B. Benzon, Stubbekøbing), kutteren "Coquette" (Grosserer Kramer, København), kutteren "Rover" ([[William Angel Scott|W.A. Scott]]) og skonnerten "Viking" ([[Frederick James Rowan|Fr.J. Rowan]]).<br />
<br />
I det første løb deltog seks lystfartøjer, og førstepræmien blev vundet af lystkutteren ''Caroline''. I andet løb deltog 12 både, og her vandt beltbåden ''Delphinen'', mens der i tredje løb var syv deltagere, og vinderen blev beltbåden ''Gefion''. Fjerde løb bortfaldt og kaproningen blev opgivet.<br />
<br />
Man havde regnet med, at sejladsen ville være afsluttet klokken 18, men den blev nærmere 19, før alle deltagerne var kommet i land. Derefter var arrangeret et festmåltid for deltagerne og andre, der havde tilmeldt sig, på [[Hotel Royal]]. Flere herrer fra Aarhus' bedre borgerskab var med til bords, herunder stiftamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Torkild Christian Dahl]], borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]], mange af kommunalbestyrelsens medlemmer, general Wilster og oberstløjtnant Ankjær samt adskillige officerer. Kapsejladsens arrangører og dommer var selvfølgelig også med. Det blev holdt mange hyldesttaler og skålet i massevis, og klokken var langt over midnat, før de sidste gæster forlod stedet.<br />
<br />
For almenbefolkningen havde overdriftsbestyrelsen ved [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus Banegård]] arrangeret en ekstra togafgang, der gik fra Aarhus kl. 21 og til Randers og Viborg samt alle mellemstationer.<br />
<br />
Blandt de mange deltagere ved den første kapsejlads i Aarhus fandt man både folk fra alle dele af landet, men også nordmænd, svenskere og englændere. Til gengæld deltog kun få aarhusianere, herunder skipper H.J. Jensen med sin smakjolle ''Harald'', lodsmand Frederik Bornholm i Aarhus Havns lodsbåd nr. 1 (kragjolle) og fisker Mads Peter Rasmussen med sin sejlbåd.<br />
<br />
===Kapsejladsen bider sig fast i Aarhus===<br />
I sommeren 1867 - nærmere bestem 17. juli - var der igen kapsejlads i Aarhus. Ligesom året før, var det Müller, Rowan og Simesen, der arrangerede begivenhederne, men denne gang havde de "forenet dem med flere". Reglerne var blevet skærpet og antallet af deltagende skibe var blevet større.<br />
<br />
Også i 1868 var der kapsejlads på Aarhusbugten, men denne gang var det Dansk Forening for Lystsejlads, der havde taget initiativet, og det var kun fartøjer, der var indregistreret i foreningen, der måtte deltage. Herefter fulgte nogle år uden kapsejlads i Aarhus. Maske havde de tre år i træk været for meget og forårsaget et dyk i interessen.<br />
<br />
Om aftenen den 9. juli 1875 afsluttede Dansk Forening for Lystsejlads en eskadresejlads, der var gået syd om Sjælland op gennem Storebælt, i Aarhus. Selvom sejladsen som sådan ikke var foregået i Aarhusbugten, blev den fejret med festligheder i og omkring byen. Næste <br />
dag holdt foreningen generalforsamling, og derefter tog kapsejlerne fra eskadresejladsen og en del Aarhusborgere, der måtte fordeles på 26 vogne, med til [[Marselisborgskovene|Marselisborg Skov]], hvor aarhusianerne havde foranstaltet et festmåltid. Til bords var bl.a. politimester [[Louis Hammerich (1830-1916)|Hammerich]], købmand [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)|Oluf Bech]] og [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]]. Efter middagen tog selskabet til [[Risskov]] for at danse i [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]], og aftenen sluttede med fyrværkeri ved havnen.<br />
<br />
I 1879 stiftedes [[Aarhus Sejlklub]], og dermed kom kapsejladserne på Aarhusbugten under mere ordnede og mere regelmæssige forhold. Klubben afholdt sin første kapsejlads allerede i stiftelsesåret, hvorefter de arrangerede det som en årlig begivenhed. Det betød dog ikke, at andre klubber holdt sig tilbage fra at holde deres egne kapsejladser på Aarhusbugten, hvilket Dansk Forening for Lystsejlads gjorde igen i 1881.<br />
<br />
===Ulykke og genoprejsning===<br />
Ved kapsejladsen i 1888 skete en ulykke, som gjorde Aarhus Sejlklub ondt i flere år. Under krydset mellem to mærkefartøjer sank båden ''Marion'', og to af de ombordværende, sagfører A. Jensen og fisker Frands Frandsen, druknede til trods for, at båden ''Mågen'' med det samme sejlede til deres undsætning. Det lykkedes kun at redde en dreng, der havde fået heldigt fat i en trosse.<br />
<br />
I 1889 forsøgte man sig igen med en kapsejlads, men på grund af særligt dårligt vejr, var den ingen succes. I de følgende år indstillede Aarhus Sejlklub fuldstændig sin virksomhed. Først i 1894 forsøgte man sig igen med en kapsejlads med klubbens egne skibe, som i alt <br />
kun omfattede 12 fartøjer.<br />
<br />
Aarhus Sejlklub kom sig oven på ulykken og de inaktive år og stortrivedes igen ved århundredeskiftet. I 1908 afholdte de endda ''"den mest vellykkede kapsejlads ... i mange år"''.<br />
<br />
===Lystbådehavnen===<br />
Med anlæggelsen af [[Aarhus Lystbådehavn]] fik søsport og lystsejlads et nyt epicenter ved Aarhusbugten. <br />
<br />
== Kapsejlads på AarhusArkivet ==<br />
<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Kapsejlads Kapsejlads på Aarhusbugten]}}<br />
<br />
== Litteratur og kilder ==<br />
* Aarhus Stiftstidende 30.10.1865, side 2<br />
* Aarhus Stiftstidende 03.08.1866, side 3<br />
* Aarhus Stiftstidende 13.08.1866, side 2<br />
* Aarhus Stiftstidende 27.08.1866, side 3<br />
* Aarhus Stiftstidende 28.08.1866, side 2<br />
* Aarhus Stiftstidende 29.08.1866, side 2<br />
* Aarhus Stiftstidende 30.08.1866, side 2<br />
* Museumsinspektør Christian Rasmussen, Den Gamle By's blog - Om Aarhus før og nu, d. 13. august 2018: [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/ VM i sejlsport og kapsejlads i 1866]<br />
* Mere om 'Caroline' bygget i 1866 af E.C. Benzon: [https://caroline-1866.dk/carolines-historie/avisudklip/index.html Caroline 1866-2017]<br />
<br />
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]<br />
[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92943Johan Michael Andreas Müller2024-05-22T12:54:34Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871. J. F. Dresler fot.<ref>Affotografering af et portrætfoto, som gengivet på side 90 i Peder Jensen og N. J. Israelsens bog "Mejlgade", 1968 (også gengivet i "Fra Århus mølle i 1864", Århus Stifts Årbog 1956, side 172) og fotoet befinder sig angiveligt i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024 af [[Bruger:AndersBuch|Anders Buch-Jepsen]], men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>.]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]]<ref>[[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904, side 110</ref>, hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]] i februar 1853, blev han ved suppleringsvalget d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Højre i Randers Amts 4. Kreds (Grenaa). Allerede d. 8. august 1854 blev han dog tvunget af Finansministeriet, som han var ansat af, til at nedlægge sit mandat i forbindelse med en politisk krise<ref>Emil Elberling og Victor Elberling (1949), "Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948", (bind 1, s. 128: https://slaegtsbibliotek.dk/911744.pdf) og (bind 2 side 62: https://slaegtsbibliotek.dk/910635.pdf)</ref>. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>[[Bertha Weis]] v. Kjeld Elkjær: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/1956_s_145-189.pdf Fra Århus mølle i 1864" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 1956, s. 171-172.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Danmarks Jernbanemuseum om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn [https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 fik Müller tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, af Kongen af Hannover "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
Søn af hattemager Georg Michael Müller og Johanne Christine Emerentia Krehmer. Han blev gift d. 30 juli 1831 Garnisons Kirke, København, med Charlotte Sophie <u>Thora</u> Meyer (1805-68) med hvem han fik flere børn, bl.a.:<br />
*[[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92942Johan Michael Andreas Müller2024-05-22T12:53:46Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871. J. F. Dresler fot.<ref>Affotografering af et portrætfoto, som gengivet på side 90 i Peder Jensen og N. J. Israelsens bog "Mejlgade", 1968 (også gengivet i "Fra Århus mølle i 1864", Århus Stifts Årbog 1956, side 172) og fotoet befinder sig angiveligt i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024 af [[Anders Buch-Jepsen|Bruger:AndersBuch]], men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>.]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]]<ref>[[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904, side 110</ref>, hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]] i februar 1853, blev han ved suppleringsvalget d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Højre i Randers Amts 4. Kreds (Grenaa). Allerede d. 8. august 1854 blev han dog tvunget af Finansministeriet, som han var ansat af, til at nedlægge sit mandat i forbindelse med en politisk krise<ref>Emil Elberling og Victor Elberling (1949), "Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948", (bind 1, s. 128: https://slaegtsbibliotek.dk/911744.pdf) og (bind 2 side 62: https://slaegtsbibliotek.dk/910635.pdf)</ref>. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>[[Bertha Weis]] v. Kjeld Elkjær: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/1956_s_145-189.pdf Fra Århus mølle i 1864" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 1956, s. 171-172.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Danmarks Jernbanemuseum om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn [https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 fik Müller tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, af Kongen af Hannover "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
Søn af hattemager Georg Michael Müller og Johanne Christine Emerentia Krehmer. Han blev gift d. 30 juli 1831 Garnisons Kirke, København, med Charlotte Sophie <u>Thora</u> Meyer (1805-68) med hvem han fik flere børn, bl.a.:<br />
*[[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92941Johan Michael Andreas Müller2024-05-22T12:52:21Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871. J. F. Dresler fot.<ref>Affotografering af et portrætfoto, som gengivet på side 90 i Peder Jensen og N. J. Israelsens bog "Mejlgade", 1968 (også gengivet i "Fra Århus mølle i 1864", Århus Stifts Årbog 1956, side 172) og fotoet befinder sig angiveligt i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024 (af [Bruger:AndersBuch]), men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>.]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]]<ref>[[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904, side 110</ref>, hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]] i februar 1853, blev han ved suppleringsvalget d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Højre i Randers Amts 4. Kreds (Grenaa). Allerede d. 8. august 1854 blev han dog tvunget af Finansministeriet, som han var ansat af, til at nedlægge sit mandat i forbindelse med en politisk krise<ref>Emil Elberling og Victor Elberling (1949), "Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948", (bind 1, s. 128: https://slaegtsbibliotek.dk/911744.pdf) og (bind 2 side 62: https://slaegtsbibliotek.dk/910635.pdf)</ref>. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>[[Bertha Weis]] v. Kjeld Elkjær: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/1956_s_145-189.pdf Fra Århus mølle i 1864" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 1956, s. 171-172.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Danmarks Jernbanemuseum om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn [https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 fik Müller tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, af Kongen af Hannover "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
Søn af hattemager Georg Michael Müller og Johanne Christine Emerentia Krehmer. Han blev gift d. 30 juli 1831 Garnisons Kirke, København, med Charlotte Sophie <u>Thora</u> Meyer (1805-68) med hvem han fik flere børn, bl.a.:<br />
*[[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92905Johan Michael Andreas Müller2024-05-17T18:15:34Z<p>AndersBuch: /* Titler og anerkendelser */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871. J. F. Dresler fot.<ref>Affotografering af et portrætfoto, som gengivet på side 90 i Peder Jensen og N. J. Israelsens bog "Mejlgade", 1968 (også gengivet i "Fra Århus mølle i 1864", Århus Stifts Årbog 1956, side 172) og fotoet befinder sig angiveligt i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024, men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>.]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]]<ref>[[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904, side 110</ref>, hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]] i februar 1853, blev han ved suppleringsvalget d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Højre i Randers Amts 4. Kreds (Grenaa). Allerede d. 8. august 1854 blev han dog tvunget af Finansministeriet, som han var ansat af, til at nedlægge sit mandat i forbindelse med en politisk krise<ref>Emil Elberling og Victor Elberling (1949), "Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948", (bind 1, s. 128: https://slaegtsbibliotek.dk/911744.pdf) og (bind 2 side 62: https://slaegtsbibliotek.dk/910635.pdf)</ref>. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>[[Bertha Weis]] v. Kjeld Elkjær: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/1956_s_145-189.pdf Fra Århus mølle i 1864" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 1956, s. 171-172.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Danmarks Jernbanemuseum om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn [https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 fik Müller tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, af Kongen af Hannover "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
Søn af hattemager Georg Michael Müller og Johanne Christine Emerentia Krehmer. Han blev gift d. 30 juli 1831 Garnisons Kirke, København, med Charlotte Sophie <u>Thora</u> Meyer (1805-68) med hvem han fik flere børn, bl.a.:<br />
*[[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92904Johan Michael Andreas Müller2024-05-17T09:50:17Z<p>AndersBuch: /* Under de preussiske besættelser */ ref til Bertha Weis' dagbøger</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871. J. F. Dresler fot.<ref>Affotografering af et portrætfoto, som gengivet på side 90 i Peder Jensen og N. J. Israelsens bog "Mejlgade", 1968 (også gengivet i "Fra Århus mølle i 1864", Århus Stifts Årbog 1956, side 172) og fotoet befinder sig angiveligt i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024, men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>.]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]]<ref>[[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904, side 110</ref>, hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]] i februar 1853, blev han ved suppleringsvalget d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Højre i Randers Amts 4. Kreds (Grenaa). Allerede d. 8. august 1854 blev han dog tvunget af Finansministeriet, som han var ansat af, til at nedlægge sit mandat i forbindelse med en politisk krise<ref>Emil Elberling og Victor Elberling (1949), "Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948", (bind 1, s. 128: https://slaegtsbibliotek.dk/911744.pdf) og (bind 2 side 62: https://slaegtsbibliotek.dk/910635.pdf)</ref>. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>[[Bertha Weis]] v. Kjeld Elkjær: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/1956_s_145-189.pdf Fra Århus mølle i 1864" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 1956, s. 171-172.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Danmarks Jernbanemuseum om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn [https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
Søn af hattemager Georg Michael Müller og Johanne Christine Emerentia Krehmer. Han blev gift d. 30 juli 1831 Garnisons Kirke, København, med Charlotte Sophie <u>Thora</u> Meyer (1805-68) med hvem han fik flere børn, bl.a.:<br />
*[[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92903Johan Michael Andreas Müller2024-05-17T09:40:10Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871. J. F. Dresler fot.<ref>Affotografering af et portrætfoto, som gengivet på side 90 i Peder Jensen og N. J. Israelsens bog "Mejlgade", 1968 (også gengivet i "Fra Århus mølle i 1864", Århus Stifts Årbog 1956, side 172) og fotoet befinder sig angiveligt i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024, men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>.]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]]<ref>[[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904, side 110</ref>, hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]] i februar 1853, blev han ved suppleringsvalget d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Højre i Randers Amts 4. Kreds (Grenaa). Allerede d. 8. august 1854 blev han dog tvunget af Finansministeriet, som han var ansat af, til at nedlægge sit mandat i forbindelse med en politisk krise<ref>Emil Elberling og Victor Elberling (1949), "Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948", (bind 1, s. 128: https://slaegtsbibliotek.dk/911744.pdf) og (bind 2 side 62: https://slaegtsbibliotek.dk/910635.pdf)</ref>. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Danmarks Jernbanemuseum om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn [https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
Søn af hattemager Georg Michael Müller og Johanne Christine Emerentia Krehmer. Han blev gift d. 30 juli 1831 Garnisons Kirke, København, med Charlotte Sophie <u>Thora</u> Meyer (1805-68) med hvem han fik flere børn, bl.a.:<br />
*[[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92902Johan Michael Andreas Müller2024-05-17T09:15:37Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871. Ukendt fotograf<ref>Affotografering af et portrætfoto, som gengivet på side 90 i Peder Jensen og N. J. Israelsens bog "Mejlgade", 1968, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024, men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>.]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]]<ref>[[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904, side 110</ref>, hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]] i februar 1853, blev han ved suppleringsvalget d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Højre i Randers Amts 4. Kreds (Grenaa). Allerede d. 8. august 1854 blev han dog tvunget af Finansministeriet, som han var ansat af, til at nedlægge sit mandat i forbindelse med en politisk krise<ref>Emil Elberling og Victor Elberling (1949), "Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948", (bind 1, s. 128: https://slaegtsbibliotek.dk/911744.pdf) og (bind 2 side 62: https://slaegtsbibliotek.dk/910635.pdf)</ref>. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Danmarks Jernbanemuseum om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn [https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
Søn af hattemager Georg Michael Müller og Johanne Christine Emerentia Krehmer. Han blev gift d. 30 juli 1831 Garnisons Kirke, København, med Charlotte Sophie <u>Thora</u> Meyer (1805-68) med hvem han fik flere børn, bl.a.:<br />
*[[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92901Johan Michael Andreas Müller2024-05-16T21:36:45Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871. Ukendt fotograf<ref>Affotografering af et portrætfoto, som gengivet på side 90 i Peder Jensen og N. J. Israelsens bog "Mejlgade", 1968, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024, men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>.]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]] i februar 1853, blev han ved suppleringsvalget d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Højre i Randers Amts 4. Kreds (Grenaa). Allerede d. 8. august 1854 blev han dog tvunget af Finansministeriet, som han var ansat af, til at nedlægge sit mandat i forbindelse med en politisk krise<ref>Emil Elberling og Victor Elberling (1949), "Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948", (bind 1, s. 128: https://slaegtsbibliotek.dk/911744.pdf) og (bind 2 side 62: https://slaegtsbibliotek.dk/910635.pdf)</ref>. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Danmarks Jernbanemuseum om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn [https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
Søn af hattemager Georg Michael Müller og Johanne Christine Emerentia Krehmer. Han blev gift d. 30 juli 1831 Garnisons Kirke, København, med Charlotte Sophie <u>Thora</u> Meyer (1805-68) med hvem han fik flere børn, bl.a.:<br />
*[[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92900Johan Michael Andreas Müller2024-05-16T21:34:44Z<p>AndersBuch: /* Politiske aktiviteter */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871. Ukendt fotograf<ref>Affotografering af et portrætfoto, som gengivet på side 90 i Peder Jensen og N. J. Israelsens bog "Mejlgade", 1968, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024, men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>.]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]] i februar 1853, blev han ved suppleringsvalget d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Højre i Randers Amts 4. Kreds (Grenaa). Allerede d. 8. august 1854 blev han dog tvunget af Finansministeriet, som han var ansat af, til at nedlægge sit mandat i forbindelse med en politisk krise<ref>Emil Elberling og Victor Elberling (1949), "Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948", [bind 1, s. 128|https://slaegtsbibliotek.dk/911744.pdf] og [bind 2 side 62|https://slaegtsbibliotek.dk/910635.pdf]</ref>. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Danmarks Jernbanemuseum om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn [https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
Søn af hattemager Georg Michael Müller og Johanne Christine Emerentia Krehmer. Han blev gift d. 30 juli 1831 Garnisons Kirke, København, med Charlotte Sophie <u>Thora</u> Meyer (1805-68) med hvem han fik flere børn, bl.a.:<br />
*[[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92899Johan Michael Andreas Müller2024-05-16T13:26:13Z<p>AndersBuch: Flere referencer</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871. Ukendt fotograf<ref>Affotografering af et portrætfoto, som gengivet på side 90 i Peder Jensen og N. J. Israelsens bog "Mejlgade", 1968, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024, men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>.]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]] i februar 1853, men ved suppleringsvalget d. 27. Maj 1853 blev han dog valgt til Folketinget for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) for Højre. Allerede d. 8. august 1854 blev han dog tvunget af Finansministeriet, som han var ansat af, til at nedlægge sit mandat i forbindelse med en politisk krise<ref>Emil Elberling og Victor Elberling (1949), "Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948", [bind 1, s. 128|https://slaegtsbibliotek.dk/911744.pdf] og [bind 2 side 62|https://slaegtsbibliotek.dk/910635.pdf]</ref>. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Danmarks Jernbanemuseum om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn [https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
Søn af hattemager Georg Michael Müller og Johanne Christine Emerentia Krehmer. Han blev gift d. 30 juli 1831 Garnisons Kirke, København, med Charlotte Sophie <u>Thora</u> Meyer (1805-68) med hvem han fik flere børn, bl.a.:<br />
*[[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92898Johan Michael Andreas Müller2024-05-16T12:47:20Z<p>AndersBuch: /* Familie */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871. Ukendt fotograf<ref>Affotografering af et portrætfoto, som gengivet på side 90 i Peder Jensen og N. J. Israelsens bog "Mejlgade", 1968, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024, men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>.]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]], blev han dog fra d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget af Finansministeriet til at nedlægge sit mandat allerede d. 8. august 1854 i forbindelse med en politiske krise. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Danmarks Jernbanemuseum om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn [https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
Søn af hattemager Georg Michael Müller og Johanne Christine Emerentia Krehmer. Han blev gift d. 30 juli 1831 Garnisons Kirke, København, med Charlotte Sophie <u>Thora</u> Meyer (1805-68) med hvem han fik flere børn, bl.a.:<br />
*[[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92897Johan Michael Andreas Müller2024-05-16T12:46:34Z<p>AndersBuch: /* Familie */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871. Ukendt fotograf<ref>Affotografering af et portrætfoto, som gengivet på side 90 i Peder Jensen og N. J. Israelsens bog "Mejlgade", 1968, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024, men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>.]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]], blev han dog fra d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget af Finansministeriet til at nedlægge sit mandat allerede d. 8. august 1854 i forbindelse med en politiske krise. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Danmarks Jernbanemuseum om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn [https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
Søn af hattemager Georg Michael Müller og Johanne Christine Emerentia Krehmer. Han blev gift d. 30 juli 1831 Garnisons Kirke, København, med Charlotte Sophie <u>Thora Meyer</u> (1805-68) med hvem han fik flere børn, bl.a.:<br />
*[[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92896Johan Michael Andreas Müller2024-05-16T10:50:42Z<p>AndersBuch: /* Kapsejladser i Aarhusbugten */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871. Ukendt fotograf<ref>Affotografering af et portrætfoto, som gengivet på side 90 i Peder Jensen og N. J. Israelsens bog "Mejlgade", 1968, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024, men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>.]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]], blev han dog fra d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget af Finansministeriet til at nedlægge sit mandat allerede d. 8. august 1854 i forbindelse med en politiske krise. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Danmarks Jernbanemuseum om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn [https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
Søn af hattemager Georg Michael Müller og Johanne Christine Emerentia Krehmer. Han blev gift d. 30 juli 1831 Garnisons Kirke, København, med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik flere børn, bl.a.:<br />
*[[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92895Johan Michael Andreas Müller2024-05-16T10:50:12Z<p>AndersBuch: /* Kapsejladser i Aarhusbugten */ tilføjer en reference</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871. Ukendt fotograf<ref>Affotografering af et portrætfoto, som gengivet på side 90 i Peder Jensen og N. J. Israelsens bog "Mejlgade", 1968, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024, men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>.]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]], blev han dog fra d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget af Finansministeriet til at nedlægge sit mandat allerede d. 8. august 1854 i forbindelse med en politiske krise. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Danmarks Jernbanemuseum om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn [https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
Søn af hattemager Georg Michael Müller og Johanne Christine Emerentia Krehmer. Han blev gift d. 30 juli 1831 Garnisons Kirke, København, med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik flere børn, bl.a.:<br />
*[[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92894Johan Michael Andreas Müller2024-05-16T10:42:19Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871. Ukendt fotograf<ref>Affotografering af et portrætfoto, som gengivet på side 90 i Peder Jensen og N. J. Israelsens bog "Mejlgade", 1968, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024, men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>.]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]], blev han dog fra d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget af Finansministeriet til at nedlægge sit mandat allerede d. 8. august 1854 i forbindelse med en politiske krise. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
Søn af hattemager Georg Michael Müller og Johanne Christine Emerentia Krehmer. Han blev gift d. 30 juli 1831 Garnisons Kirke, København, med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik flere børn, bl.a.:<br />
*[[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92893Johan Michael Andreas Müller2024-05-16T10:40:20Z<p>AndersBuch: /* Familie */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871<ref>Affotografering af et portrætfoto gengivet i Peder Jensen og N. J. Israelsens "Mejlgade", 1968, side 90, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024, men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>. Ukendt fotograf.]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]], blev han dog fra d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget af Finansministeriet til at nedlægge sit mandat allerede d. 8. august 1854 i forbindelse med en politiske krise. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
Søn af hattemager Georg Michael Müller og Johanne Christine Emerentia Krehmer. Han blev gift d. 30 juli 1831 Garnisons Kirke, København, med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik flere børn, bl.a.:<br />
*[[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92891Johan Michael Andreas Müller2024-05-15T12:56:16Z<p>AndersBuch: /* Familie */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871<ref>Affotografering af et portrætfoto gengivet i Peder Jensen og N. J. Israelsens "Mejlgade", 1968, side 90, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024, men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>. Ukendt fotograf.]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]], blev han dog fra d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget af Finansministeriet til at nedlægge sit mandat allerede d. 8. august 1854 i forbindelse med en politiske krise. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
Søn af hattemager Georg Gottfried Michael Müller og Johanne Christine Emerentia Krehmer. Han blev gift d. 30 juli 1831 Garnisons Kirke, København, med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik flere børn, bl.a.:<br />
*[[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92890Johan Michael Andreas Müller2024-05-15T12:10:33Z<p>AndersBuch: /* Familie */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871<ref>Affotografering af et portrætfoto gengivet i Peder Jensen og N. J. Israelsens "Mejlgade", 1968, side 90, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024, men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>. Ukendt fotograf.]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]], blev han dog fra d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget af Finansministeriet til at nedlægge sit mandat allerede d. 8. august 1854 i forbindelse med en politiske krise. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
Gift 1831 med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik 6 børn, bl.a.:<br />
*[[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92889Johan Michael Andreas Müller2024-05-15T11:48:47Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871<ref>Affotografering af et portrætfoto gengivet i Peder Jensen og N. J. Israelsens "Mejlgade", 1968, side 90, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024, men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>. Ukendt fotograf.]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]], blev han dog fra d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget af Finansministeriet til at nedlægge sit mandat allerede d. 8. august 1854 i forbindelse med en politiske krise. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
*Gift 1831 med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik 6 børn<br />
*Far til [[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Far til Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92884Johan Michael Andreas Müller2024-05-14T21:18:18Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871<ref>Affotografering af et portrætfoto gengivet i Peder Jensen og N. J. Israelsens "Mejlgade", 1968, side 90, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Originalen er eftersøgt uden held 2017 og 2024, men Den Gamle By mener det skyldes, at fotoet ikke er digitaliseret endnu.</ref>]].<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]], blev han dog fra d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget af Finansministeriet til at nedlægge sit mandat allerede d. 8. august 1854 i forbindelse med en politiske krise. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
*Gift 1831 med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik 6 børn<br />
*Far til [[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Far til Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92883Johan Michael Andreas Müller2024-05-14T21:13:13Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871.<ref>Affotografering af et portrætfoto gengivet i Jensen og Israelsens "Mejlgade", 1968, side 90, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Eftersøgt uden held 2017 og 2024, men menes ikke at være digitaliseret endnu.</ref>]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871, medlem af Folketinget 1853-54 og far til forfatteren [[Elfride Fibiger]].<br />
<br />
Müller kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. Efter et valgnederlag til [[Peder Wad]], blev han dog fra d. 27. Maj 1853 valgt til Folketinget for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget af Finansministeriet til at nedlægge sit mandat allerede d. 8. august 1854 i forbindelse med en politiske krise. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stiftstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
*Gift 1831 med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik 6 børn<br />
*Far til [[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Far til Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92882Johan Michael Andreas Müller2024-05-14T20:57:17Z<p>AndersBuch: /* Familie */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871.<ref>Affotografering af et portrætfoto gengivet i Jensen og Israelsens "Mejlgade", 1968, side 90, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Eftersøgt uden held 2017 og 2024, men menes ikke at være digitaliseret endnu.</ref>]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871.<br />
<br />
Han kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. I valgperioden efter d. 27. Maj 1853 var han Rigsdagsmand for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget til at nedlægge sit mandat i forbindelse med den politiske krise i 1854. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stifstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
*Gift med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik 6 børn<br />
*Far til [[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911), som d. 12. august 1856 blev gift med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Far til Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92881Johan Michael Andreas Müller2024-05-14T20:52:35Z<p>AndersBuch: /* Under de preussiske besættelser */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871.<ref>Affotografering af et portrætfoto gengivet i Jensen og Israelsens "Mejlgade", 1968, side 90, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Eftersøgt uden held 2017 og 2024, men menes ikke at være digitaliseret endnu.</ref>]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871.<br />
<br />
Han kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. I valgperioden efter d. 27. Maj 1853 var han Rigsdagsmand for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget til at nedlægge sit mandat i forbindelse med den politiske krise i 1854. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stifstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under begge de slesvigske krige var Müller i opposition til preusserne. Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller bl.a. arresteret af preusserne to gange, d. 5. maj for mistanke om spionage, og igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
*Gift med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik 6 børn<br />
*Far til [[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911). Gift d. 12. august 1856 med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Far til Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92880Johan Michael Andreas Müller2024-05-14T20:49:10Z<p>AndersBuch: /* Under de preussiske besættelser */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871.<ref>Affotografering af et portrætfoto gengivet i Jensen og Israelsens "Mejlgade", 1968, side 90, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Eftersøgt uden held 2017 og 2024, men menes ikke at være digitaliseret endnu.</ref>]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871.<br />
<br />
Han kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. I valgperioden efter d. 27. Maj 1853 var han Rigsdagsmand for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget til at nedlægge sit mandat i forbindelse med den politiske krise i 1854. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stifstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under krigen i 1864 og [[Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus]] blev Müller to gange arresteret af preusserne, dels d. 5. maj for mistanke om spionage, dels igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
*Gift med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik 6 børn<br />
*Far til [[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911). Gift d. 12. august 1856 med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Far til Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92879Johan Michael Andreas Müller2024-05-14T20:48:29Z<p>AndersBuch: /* Under de preussiske besættelser */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871.<ref>Affotografering af et portrætfoto gengivet i Jensen og Israelsens "Mejlgade", 1968, side 90, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Eftersøgt uden held 2017 og 2024, men menes ikke at være digitaliseret endnu.</ref>]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871.<br />
<br />
Han kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. I valgperioden efter d. 27. Maj 1853 var han Rigsdagsmand for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget til at nedlægge sit mandat i forbindelse med den politiske krise i 1854. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stifstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under krigen i 1864 og [Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864|besættelsen af Aarhus] blev Müller to gange arresteret af preusserne, dels d. 5. maj for mistanke om spionage, dels igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
*Gift med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik 6 børn<br />
*Far til [[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911). Gift d. 12. august 1856 med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Far til Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92878Johan Michael Andreas Müller2024-05-14T20:47:43Z<p>AndersBuch: /* Under de preussiske besættelser */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871.<ref>Affotografering af et portrætfoto gengivet i Jensen og Israelsens "Mejlgade", 1968, side 90, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Eftersøgt uden held 2017 og 2024, men menes ikke at være digitaliseret endnu.</ref>]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871.<br />
<br />
Han kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. I valgperioden efter d. 27. Maj 1853 var han Rigsdagsmand for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget til at nedlægge sit mandat i forbindelse med den politiske krise i 1854. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stifstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under krigen i 1864 og [Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864 besættelsen af Aarhus] blev Müller to gange arresteret af preusserne, dels d. 5. maj for mistanke om spionage, dels igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
*Gift med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik 6 børn<br />
*Far til [[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911). Gift d. 12. august 1856 med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Far til Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bes%C3%A6ttelsen_af_Aarhus_i_1864&diff=92877Besættelsen af Aarhus i 18642024-05-14T20:44:34Z<p>AndersBuch: /* Litteratur og kilder */</p>
<hr />
<div>Under den dansk-tyske krig i 1864 var Aarhus besat af tyske, hovedsageligt preussiske tropper i 7 måneder: fra 28. april til 20. november, hvor de sidste soldater forlod Aarhus. Besættelsen forløb forholdsvist fredeligt.<br />
<br />
[[Fil:Preussiske soldater inddriver kvæg ved Domkirken. Set fra Mejlgade (Kunstner Hans Frederik Meyer Visby) 1864.jpg|500px|thumb|right|Preussiske soldater inddriver kvæg ved [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] - Set fra [[Mejlgade]]. Billedet er bragt i ''Illustreret Tidende'' 5. juni 1864]]<br />
<br />
===Krigen 1864===<br />
I 1864 bestod Danmark af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. Holsten og Lauenburg var samtidig medlem af Det tyske Forbund, der bestod af Preussen, den østrigske del af Østrig-Ungarn, samt adskillige mindre tyske riger og dømmer. Også Sydslesvig ønskede optagelse i forbundet. <br />
<br />
I november 1863 udfærdigede den danske regering en fællesforfatning for kongeriget Danmark og Slesvig. Forfatningen var i strid med tidligere aftaler, og Det tyske Forbund så sig nødsaget til at reagere: Juleaften 1863 rykkede tropper ind i Holsten og Lauenburg, og fra 1. februar rykkede styrkerne videre ind i Slesvig. <br />
<br />
De danske tropper var hårdt pressede, og trak sig uden modstand ud af Holsten og Lauenburg. Allerede 5. februar opgav man [http://da.wikipedia.org/wiki/Dannevirke Dannevirke] i Slesvig, og herefter stod og faldt krigens udfald med kampene ved Dybbøl. 18. april måtte danskerne se sig slået, og opgive Dybbøl. <br />
<br />
Endnu få kampe blev udkæmpet, men ved sommeren 1864 havde de preussiske og østrigske tropper besat Jylland. Den danske regering havde ingen andre muligheder end at føre fredsforhandlinger, og måtte indvillige i at afstå både Slesvig, Holsten og Lauenburg. Fredstraktaten blev underskrevet 30. oktober 1864. <br />
<br />
<br />
==="Besøget" 13. marts 1864===<br />
Mod midten af marts var man i Aarhus klar over, at tyske tropper var på vej op gennem Jylland, og gjorde sine forberedelser: Kongelige og offentlige pengebeholdninger samt våben blev bragt i sikkerhed, skibe blev afvist i [[Aarhus Havn|havnen]], og en centralkomité blev dannet til at forhandle med fjenden og organisere forholdene i byen.<br />
<br />
Søndag 13. marts om formiddagen kom en rekognosceringspatrulje af husarer ridende gennem byen, og ved middagstid fulgte resten af tropperne, under ledelse af feltmarskalløjtnant Neipperg – i alt omkring 2500 mand ifølge forfatter og oversætter [[Marcus Wilnau (1807-1864)]] (1807-64) i ''Aarhuus under Occupationen 1864'' (1864). <br />
<br />
Besøget synes at være foregået under forholdsvis ro og orden, i det mindste i midtbyen: Aarhusianerne var for deres del i forvejen blevet anmodet om at holde sig fra gaderne. De tyske tropper, ''"uagtet det raa, kolde og tildeels regnfulde Veir, havde faaet stræng Befaling til ikke at komme ind i Husene"'' – man så dog soldater ''"smutte ind i Boutikerne, for at gjøre Indkjøb af Spirituosa, Tobak, Cigarer osv., Alt mod contant Betaling"'', fortæller Wilnau. <br />
<br />
Uden for byen havde nogle af de opstillede vagtposter opført sig mindre skikkeligt: Bl.a. blev telegrafpæle væltet og brugt til brænde, og [[Vennelystpavillonen|restauranten]] i [[Vennelystparken|Vennelyst]] blev tømt for drikkevarer. <br />
<br />
Neipperg og hans officerer mødtes med centralkomitéen for at rekvirere fødevarer og fodtøj. Der måtte nogen forhandling til, før man blev enige om rekvisitionens omfang, og tre af komitéens medlemmer måtte følge med tropperne sydpå til Stilling for at forestå (og garantere, velsagtens) rekvisitionens leverance. <br />
<br />
Ved 6-tiden drog de tyske tropper igen ud af byen, og allerede mandag formiddag vendte komitéens medlemmer hjem med "behørig Kvittering for den rigtige Leverance". Herefter drog tropperne mod syd for at sætte ind mod de danske styrker i Sønderjylland. I Aarhus arbejdede man på at reparere telegrafforbindelserne, men selv efter de var kommet i stand igen, var krigsefterretningerne ofte modstridende eller ukorrekte.<br />
<br />
===Besættelsen april 1864===<br />
Tirsdag 26. april var ukorrekte efterretninger skyld i, at aarhusianerne blev overrumplet af tyske fortropper, der skulle rekvirere indkvartering til en større styrke. Torsdag 28. april ankom de omkring 1800 mand. På trods af politimesterens opfordring til at blive hjemme, strømmede folk ud til [[Magdalene Mølle]] (der lå på [[Skanderborgvej]] ved den nuværende [[P.P. Ørums Gade]]), for at overvære fjendens ankomst. Wilnau skriver dadlende:<br />
<br />
::''og, saa utroligt det end lyder, blandt Mængden bemærkedes endogsaa Personer af den saakaldte 'bedre Klasse', af den Slags, der gjerne gjøre Fordring paa at kaldes 'Dannede', som formeligen syntes at kappes om at blive de Første til at hilse paa Fjenden, ret ligesom det kunde have været vore egne Tropper!''<br />
<br />
Tropperne blev kun i byen én nat, før de drog videre nordpå, men allerede næste dag ankom nye regimenter, i alt omkring 2200 mand. 1. maj ankom General [http://en.wikipedia.org/wiki/Eduard_Vogel_von_Falckenstein Falckenstein], den senere militær-guvernør for Jylland. Området ved [[Skolebakken]] blev beskanset, kanoner monterede med sigte mod havet, og vagter stillet op. <br />
<br />
Der blev ikke udkæmpet nogen kampe i Aarhus, og besættelsens åg bestod først og fremmest i indkvarteringerne, hvor man havde indtil flere officerer eller soldater boende, og i rekvisitionerne af heste, fødevarer, klæder m.m. til de tyske soldater. Man udstedte kvitteringer for alle modtagne rekvisitioner, men kvittering lød blot, at den danske konge måtte betale. <br />
<br />
Der var også krigskontributionen på 200.000 rigsdaler, som fjenden "i al gemytlighed" forelagde centralkomitéen, som erstatning for tyske skibe og skibsladninger, der var blevet opbragt af de danske styrker. Det var naturligvis ikke muligt for komitéen at tilvejebringe så stor en sum, og tyskerne tog gidsler, der senere blev frigivet igen, og beslaglagde varer i byens butikker som erstatning.<br />
<br />
===Af Sophus Bauditz' erindringer: Indkvartering af en preussisk officer===<br />
Besættelsen af Aarhus forløb forholdsvist fredeligt, og der var ikke nogen videre sammenstød mellem aarhusianerne og de tyske tropper. Flere samtidsberetninger beskriver endog ofte enkeltpersoner meget positivt, som forfatteren [[Sophus Gustav Bauditz (1850-1915)]] (1850-1915) i sine erindringer, om én af familiens indkvarteringer:<br />
<br />
::''– Den første, min Moder fik i Indkvartering, var en ung Prins af Ahrensberg – Rytterofficer – og hans Adjutant.'' <br />
<br />
::''Inde i "Salen", hvor der var redt til Prinsen, hang i Daguerreotypi et Gruppebillede af mine Forældre og mig – min Fader selvfølgelig i Uniform. Et Øjeblik efter at min Moder havde vist de ubudne Gæster ind i deres Værelser, bankede det paa Døren, og der stod Prinsen.'' <br />
<br />
::''Han havde aabenbart straks kendt min Moder, paa Billedet set, at hendes Mand maatte være dansk Officer, og kom nu for i en deltagende, underlig bevæget Tone for at spørge, om hun nylig havde haft gode Efterretninger fra ham.''<br />
::''– Nej, vi var i lange Tider uden Efterretninger.'' <br />
<br />
::''Om han ikke havde været med ved Dybbøl?'' <br />
<br />
::''– Nej, han var ved General Hegermanns Korps.'' <br />
<br />
::''Prinsen følte sig synlig lettet, men spurgte saa, om da ikke andre af Slægten havde været med ved Dybbøl.'' <br />
<br />
::''– Jo, to af min Faders Brødre, og den ene af dem – det var Major Bauditz – vidste vi var bleven haardt saaret og fanget den 17. Marts.'' <br />
<br />
::''Saa forklarede Prinsen, at hans Adjutant havde ligget paa Johannitterlazarettet i Flensborg sammen med min nævnte Onkel, og at det havde berørt ham, Prinsen, i højeste Grad pinligt at være, som han først havde troet, indkvarteret hos den saarede danske Officers Hustru. Nu tilbød han venligt at ville skrive til Grevinde Stolberg, der ledede Sygeplejen paa Johannitterlazarettet, for at vi gennem hende kunde faa Efterretning om min Onkel; det gjorde han, og nogen Tid efter fik vi ogsaa Brev fra hende – det meldte desværre kun Død.'' <br />
<br />
::''Men Prinsen vilde ikke som Fjende volde en dansk Officers Hustru Uro eller Ulejlighed, sagde han, han skulde nok selv skaffe sig et andet Logis, og næste Morgen ganske tidligt saa' vi ham ride bort, høfligt hilsende til Vinduet – den hvide Rytterkappe flagrede efter ham, da han drejede om ad Guldsmedgade.''<br />
<br />
"Den ridderlige Prins" gjorde et stort indtryk på den unge Bauditz, der senere brugte ham som inspiration til to af personerne i sin roman ''Krøniker fra Garnisonsbyen'' (1892). <br />
<br />
<br />
===Våbenhvile, flagforbud og censur===<br />
11. maj nåede nyheden om våbenhvilen af 9. maj til Aarhus. Våbenhvilen trådte i kraft 12. maj og varede indtil 26. juni. Under våbenhvilen var besættelsesmagtens virke og bestemmelser officielt indskrænkede, men Falckenstein lod i flere henseender udstede forbud og udøvede censur mod bl.a. ''[[Århus Stiftstidende]]'': "'Aarh. Stiftst.' har under hele Occupationen spillet – men vist ogsaa nok for en Deel været tvungen til at spille – en højst tarvelig Rolle", skriver Wilnau. <br />
<br />
Wilnau lægger speciel vægt på aarhusianernes reaktion mod Dannebrogsforbuddet: I våbenhvilens dage benyttede aarhusianerne gerne lejligheder til at lade Dannebrog vaje – som da en dansk soldat begravedes, eller ved pinse. Da Falckenstein 2. pinsedag lader et forbud mod flagning slå op, fortæller Wilnau, at forbuddet ikke må have været slået godt fast, "thi allerede næste Morgen var det forsvunden". Man demonstrerede også mod forbuddet ved at bære de rød-hvide farver, f.eks. i form af en sløjfe eller roset. <br />
<br />
Det preussiske flag, der vejede uden for Falckensteins bolig, blev betragtet som grimt, men gav anledning til morskab i én henseende: <br />
<br />
::''Iøvrigt blev det preussiske Flag, der var udhængt fra den Gaard, hvor Falckenstein havde Qvarteer, tidt af Landboerne anseet for at være et Farverskilt, og det fremkaldte altid megen Munterhed, naar man saae nogen gaae ind og spørge, om "Farveren var hjemme."''<br />
<br />
Ved Falckensteins afrejse til Randers fortæller Wilnau også, at han tog sit flag ned allerede aftenen før, for at det kunne blive vasket – "og det trængte vel ogsaa dertil, thi det preussiske Flag havde hos ham i Aarhuus faaet nogle slemme Pletter". <br />
<br />
<br />
===Krigens og besættelsens afslutning===<br />
En ny våbenhvile indledes 20. juli og forlænges i 12 uger fra 2. august. Fredsforhandlingerne fortsætter, og endelig underskriver man fredstraktaten 30. oktober. Endnu det meste af november opholder besættelsestropperne sig i Aarhus, og først 20. november rejser de sidste soldater. <br />
<br />
Wilnaus beretning slutter allerede 2. august: I et slut-notits meddeler han sin plan om at udgive sit skrift om besættelsen i to afdelinger – den anden del skal udkomme efter besættelsens afslutning. Men Wilnau dør 19. september 1864 i København, og når ikke at se Aarhus befriet. <br />
<br />
Det gør derimod [[Bertha Weis]] (1828-1902), gift med ejeren af [[Aarhus Mølle]] [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], der i breve til sine forældre fortæller om livet i møllen under besættelsen. Også i møllen har man indkvarteringer, men generelt gør de fremmede officerer et godt indtryk. Ikke desto mindre er Weis lettet, da de sidste tropper har forladt byen, og aarhusianerne kan blive sig selv igen: <br />
<br />
::''…Nu ere vi Jyder da igjen Herrer i vore egne Huse. Jeg var en kort Tid bange for, at Tydskernes Afreise vilde blive paafulgt af en død Slaphed her i Byen, som det saa ofte er Tilfældet efter en stor Spænding, og at efter deres Afreise, naar man fik Tid til Ro og Eftertanke, det bedrøvelige Resultat af Krigen først ret vilde staae klart, men jeg har igrunden taget Feil; det Indtryk Byen nu gjør, er tvertimod et freidigt, som naar en stor Byrde er taget bort, Brystet aander friere, og Lemmerne atter have Lov at røre sig efter Behag.'' <br />
<br />
::''Gaderne have vrimlet af Dannebrogsflag, og endnu igaar saae jeg ud fra Kjøbmand Gerdes Altan et umaadeligt stort Dannebrogsflag veie, som om det af al Magt vilde udslette Indtrykket af de 2 store tydske Flag, som nu i lang Tid have veiet over samme Altan (Falkenstein boede der). Det grimme sort og hvide og sort og gule Flag taaler rigtignok ingen Sammenligning med vort Dannebrog.''<br />
<br />
==Litteratur og kilder==<br />
*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon<br />
*Gustav Bauditz: ''Sophus Bauditz: hans Liv og Digtning'' (1917), s. 40-42. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08739250 Bestil materiale]<br />
*Kjeld Elkjær: "Fra Århus Mølle i 1864"<br />
*''Aarhus Stifts Aarbøger'' (1956), s. 145-89.<br />
*Marcus Wilnau: ''Aarhuus under Occupationen 1864'' (1864).<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', ISSN: 0108-7940 - Bd. 97 (2014). s. 89-111<br />
[[Kategori: Det 19. århundrede]]<br />
[[Kategori: Militær]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92876Johan Michael Andreas Müller2024-05-14T20:36:10Z<p>AndersBuch: /* Eksterne henvisninger */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871.<ref>Affotografering af et portrætfoto gengivet i Jensen og Israelsens "Mejlgade", 1968, side 90, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Eftersøgt uden held 2017 og 2024, men menes ikke at være digitaliseret endnu.</ref>]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871.<br />
<br />
Han kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. I valgperioden efter d. 27. Maj 1853 var han Rigsdagsmand for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget til at nedlægge sit mandat i forbindelse med den politiske krise i 1854. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stifstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under krigen i 1864 og besættelsen af Aarhus blev Müller to gange arresteret af preusserne, dels d. 5. maj for mistanke om spionage, dels igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
*Gift med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik 6 børn<br />
*Far til [[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911). Gift d. 12. august 1856 med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Far til Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs sedler]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92875Johan Michael Andreas Müller2024-05-14T20:26:49Z<p>AndersBuch: /* Eksterne henvisninger */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871.<ref>Affotografering af et portrætfoto gengivet i Jensen og Israelsens "Mejlgade", 1968, side 90, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Eftersøgt uden held 2017 og 2024, men menes ikke at være digitaliseret endnu.</ref>]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871.<br />
<br />
Han kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. I valgperioden efter d. 27. Maj 1853 var han Rigsdagsmand for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget til at nedlægge sit mandat i forbindelse med den politiske krise i 1854. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stifstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under krigen i 1864 og besættelsen af Aarhus blev Müller to gange arresteret af preusserne, dels d. 5. maj for mistanke om spionage, dels igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
*Gift med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik 6 børn<br />
*Far til [[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911). Gift d. 12. august 1856 med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Far til Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [http://www.sejrssedler.dk/ Sejrssedler.dk]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "[https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=6323%7C Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer"], København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92874Johan Michael Andreas Müller2024-05-14T20:25:20Z<p>AndersBuch: /* Eksterne henvisninger */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871.<ref>Affotografering af et portrætfoto gengivet i Jensen og Israelsens "Mejlgade", 1968, side 90, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Eftersøgt uden held 2017 og 2024, men menes ikke at være digitaliseret endnu.</ref>]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871.<br />
<br />
Han kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. I valgperioden efter d. 27. Maj 1853 var han Rigsdagsmand for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget til at nedlægge sit mandat i forbindelse med den politiske krise i 1854. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stifstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under krigen i 1864 og besættelsen af Aarhus blev Müller to gange arresteret af preusserne, dels d. 5. maj for mistanke om spionage, dels igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
*Gift med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik 6 børn<br />
*Far til [[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911). Gift d. 12. august 1856 med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Far til Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [http://www.sejrssedler.dk/ Sejrssedler.dk]<br />
* [[Marcus Wilnau (1807-1864)]]: "Aarhuus under Occupationen 1864" <br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68)"<br />
* [[Elfride Fibiger]]: "Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer", København 1904 <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92873Johan Michael Andreas Müller2024-05-14T20:15:29Z<p>AndersBuch: Forsøg på bedre indholdsfortegnelse</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871.<ref>Affotografering af et portrætfoto gengivet i Jensen og Israelsens "Mejlgade", 1968, side 90, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Eftersøgt uden held 2017 og 2024, men menes ikke at være digitaliseret endnu.</ref>]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871.<br />
<br />
Han kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
===Politiske aktiviteter===<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. I valgperioden efter d. 27. Maj 1853 var han Rigsdagsmand for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget til at nedlægge sit mandat i forbindelse med den politiske krise i 1854. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stifstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
===Under de preussiske besættelser===<br />
Under krigen i 1864 og besættelsen af Aarhus blev Müller to gange arresteret af preusserne, dels d. 5. maj for mistanke om spionage, dels igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
===Kapsejladser i Aarhusbugten===<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
*Gift med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik 6 børn<br />
*Far til [[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911). Gift d. 12. august 1856 med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Far til Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [http://www.sejrssedler.dk/ Sejrssedler.dk]<br />
* “Aarhuus under Occupationen 1864” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]] (1807-64) <br />
* “Fra Provinsen”, erindringer af [[Elfride Fibiger]] (1832-1911) <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92872Johan Michael Andreas Müller2024-05-14T20:08:51Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871.<br><br><ref>Affotografering af et portrætfoto som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv, og gengivet i Jensen og Israelsens "Mejlgade", 1968, side 90</ref>]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871.<br />
<br />
Han kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. I valgperioden efter d. 27. Maj 1853 var han Rigsdagsmand for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget til at nedlægge sit mandat i forbindelse med den politiske krise i 1854. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stifstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
Under krigen i 1864 og besættelsen af Aarhus blev Müller to gange arresteret af preusserne, dels d. 5. maj for mistanke om spionage, dels igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
*Gift med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik 6 børn<br />
*Far til [[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911). Gift d. 12. august 1856 med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Far til Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [http://www.sejrssedler.dk/ Sejrssedler.dk]<br />
* “Aarhuus under Occupationen 1864” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]] (1807-64) <br />
* “Fra Provinsen”, erindringer af [[Elfride Fibiger]] (1832-1911) <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92871Johan Michael Andreas Müller2024-05-14T15:27:07Z<p>AndersBuch: /* Eksterne henvisninger */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871.<br><br>Affotografering af et portrætfoto som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv, og gengivet i Jensen og Israelsens "Mejlgade", 1968, side 90]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871.<br />
<br />
Han kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. I valgperioden efter d. 27. Maj 1853 var han Rigsdagsmand for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget til at nedlægge sit mandat i forbindelse med den politiske krise i 1854. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stifstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
Under krigen i 1864 og besættelsen af Aarhus blev Müller to gange arresteret af preusserne, dels d. 5. maj for mistanke om spionage, dels igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
*Gift med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik 6 børn<br />
*Far til [[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911). Gift d. 12. august 1856 med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Far til Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* Peder Jensen og N. J. Israelsen, "Mejlgade", 1968, s. 89-90<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [http://www.sejrssedler.dk/ Sejrssedler.dk]<br />
* “Aarhuus under Occupationen 1864” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]] (1807-64) <br />
* “Fra Provinsen”, erindringer af [[Elfride Fibiger]] (1832-1911) <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller&diff=92870Johan Michael Andreas Müller2024-05-14T15:25:29Z<p>AndersBuch: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871.<br><br>Affotografering af et portrætfoto som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv, og gengivet i Jensen og Israelsens "Mejlgade", 1968, side 90]]<br />
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871.<br />
<br />
Han kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal.<br />
<br />
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. I valgperioden efter d. 27. Maj 1853 var han Rigsdagsmand for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget til at nedlægge sit mandat i forbindelse med den politiske krise i 1854. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stifstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''.<br />
<br />
Under krigen i 1864 og besættelsen af Aarhus blev Müller to gange arresteret af preusserne, dels d. 5. maj for mistanke om spionage, dels igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>.<br />
<br />
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking".<br />
<br />
===Titler og anerkendelser===<br />
J. M. A. Müller blev udnævnt Justitsraad d. 28. juni 1840 og blev Ridder af Dannebrog d. 18. september 1846.<br />
<br />
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i [[Den Gamle By]]<ref>Kunstkammeret i Den Gamle By, udstillet som genstand nr. 10 i montren "Til minde om", bekræftet d. 22. april 2024 vicedirektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By.</ref>.<br />
<br />
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus<ref>Aarhus Stiftstidende 2. februar 1858</ref>. I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".<br />
<br />
Müller blev udnævnt Dannebrogsmand d. 19. november 1859 og d. 1. december 1871 udnævnt Etatsraad i forbindelse med sin afskedigelse som toldinspektør.<br />
<br />
===Embeder===<br />
*Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821 <br />
*Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832<br />
*Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833 <br />
*Renteskriver samme sted 1836<br />
*Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838 <br />
*Toldinspektør i København 12. august 1844<br />
*Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang 30. november 1871.<br />
<br />
===Familie===<br />
*Gift med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68) med hvem han fik 6 børn<br />
*Far til [[Elfride Fibiger|Christine Dorothea Michelle Elfride Müller]] (1832-1911). Gift d. 12. august 1856 med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. [[Elfride Fibiger]] blev senere forfatter og filantrop <br />
*Far til Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør [[William Angel Scott]], driftsingeniør for ''Peto, Brassey and Betts''.<br />
<br />
==Eksterne henvisninger==<br />
* P. Jensen-Israelsen: "Mejlgade", s. 89 f<br />
* Fr. Barfod: "Dansk Rigsdagskalender", 1856, s. 211 <br />
* "Kalender over Toldetaten" 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130010109893.pdf her])<br />
* Diverse avisnotitser på [http://www.sejrssedler.dk/ Sejrssedler.dk]<br />
* “Aarhuus under Occupationen 1864” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]] (1807-64) <br />
* “Fra Provinsen”, erindringer af [[Elfride Fibiger]] (1832-1911) <br />
* H. Friis-Petersen: "Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus", 1941, s.125<br />
* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111<br />
<br />
==Kilder==<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Embedsmænd]]</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg&diff=92869Fil:Johan-Michael Andreas Mueller 1805-1881.jpg2024-05-14T15:24:34Z<p>AndersBuch: /* Beskrivelse */</p>
<hr />
<div>== Beskrivelse ==<br />
Johan Michael Andreas Müller, told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871. Affotografering af portrætfoto gengivet i Peder Jensen & N. J. Israelsens bog "Mejlgade", 1968, side 90; et foto som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedsamling.<br />
<br />
== Licensering ==<br />
{{cc-PD}}</div>AndersBuchhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg&diff=92868Fil:Johan-Michael Andreas Mueller 1805-1881.jpg2024-05-14T15:20:58Z<p>AndersBuch: Johan Michael Andreas Müller, told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871. Affotografering af portrætfoto gengiver i Jens & Israelsens "Mejlgade, 1968, side 90, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedsamling</p>
<hr />
<div>== Beskrivelse ==<br />
Johan Michael Andreas Müller, told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871. Affotografering af portrætfoto gengiver i Jens & Israelsens "Mejlgade, 1968, side 90, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedsamling<br />
== Licensering ==<br />
{{cc-PD}}</div>AndersBuch