https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Amjaabc 2026-04-20T18:09:31Z Brugerbidrag MediaWiki 1.44.2 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=AarhusWiki_diskussion:Om&diff=33075 2017-11-01T09:30:45Z

<p>Amjaabc: Spørgsmål om låste artikler</p> <hr /> <div>Lix-tallet på teksten er '''54,4''' ( Lix 45-54: svær (fx akademiske rapporter) - Lix 55 og op: meget svær (fx lovtekster) ;-) ! --[[Bruger:Klan|Klan]] ([[Brugerdiskussion:Klan|diskussion]]) 1. okt 2012, 13:56 (CEST)<br /> <br /> == &quot;Låste&quot; artikler ==<br /> Jeg er lidt nysgerrig med hensyn til de &quot;låste&quot; artikler, der har udgangspunkt i Lokalhistorisk Samling. Kan man på nogen måde se på en artikel, om den er låst? Findes der en liste over de låste artikler? Er de udgivet under CC 3.0-licensen eller en anden CC-licens? Og er det ok at trække disse tekster ud og omarbejde dem i andre sammenhænge?<br /> <br /> Jeg spørger, fordi jeg er aktiv på dansk Wikipedia, og vi i november måned har fokus på de største danske byer for at forbedre artikler om dem, herunder at oprette nye artikler. Derfor tænker vi, at vi kunne genbruge noget af AarhusWikis materiale. Jeg er klar over, at vi fx ikke bare kan kopiere billeder, da nogle af disser er lagt op med licenser, vi ikke bruger, men en hel del tekster kunne være nyttige. Jeg er så småt gået i gang, men kan også se, at i forhold til vores mål vil det formodentlig sjældent være muligt at kopiere 1-1; vi har brug for at redigere det.<br /> <br /> Mvh. [[Bruger:Amjaabc|Amjaabc]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 1. nov 2017, 10:30 (CET)</div>

Amjaabc https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bruger:Amjaabc&diff=33074 2017-11-01T09:02:08Z

<p>Amjaabc: Kort præsentation</p> <hr /> <div>Jeg er Arne Møller Jensen, bosat i Aarhus Kommune siden 1980, interesseret i mange ting, herunder lokalhistorie. Min primære indsats lægger jeg på dansk Wikipedia, hvor jeg anvender samme brugernavn.</div>

Amjaabc https://aarhuswiki.dk/index.php?title=N%C3%B8rre_All%C3%A9&diff=24685 2016-01-22T12:37:17Z

<p>Amjaabc: Typo</p> <hr /> <div>'''Nørre Allé''' går fra [[Vesterbro Torv]] til [[Nørregade]]. <br /> [[Fil:Nørre Alle 1891, K. Ketelsen.jpg|300px|thumb|right|Nørre Alle. Set mod Vesterbro Torv. I baggrunden købmand Langballes ejendom, til højre hans teglværk. 1897]]<br /> Nørre Allé var tidligere en strækning fra [[Paradisgade]] til [[Munkeport]], senere [[Ny Munkegade|Munkegade]] hvor der ikke var meget bebyggelse og belysning. Det var mere en sti end en vej. Strækningen var en del af [[Vejen bag om byen]]. I 1874 besluttede [[Aarhus Byråd]] at strækningen skulle forsynes med belysning og benævnes Nørre Allé. Vejen var dog allerede i 1870 blevet anlagt. <br /> <br /> Senere i forbindelse med at der blev mere bebyggelse i området og flere gader, blev vejens længde ændret. Stykket fra Paradisgade til [[Guldsmedgade]] kom i 1910 til at hedde [[Nørregade]]. <br /> <br /> === Allé på Nørre Allé ===<br /> Nørre Allé har tidligere haft allé-træer på begge sider af vejen. Alléen blev skabt af borgmester [[Hans Alstrup Fleischer]] og Julius Høegh-Guldberg i 1820, allerede før vejen fik sit navn. Strækningen blev brugt som promenade rundt om byen. Træerne blev dog til besvær i forbindelse med at beboelsesejendommene bredte sig langs veje. Beboerne i gaden klagede til byrådet over at træerne tog lyset i deres lejligheder. Træerne blev dog med tiden fældet. <br /> [[Fil:Langballes Teglværk.jpg|300px|thumb|left|Langballes Teglværk, på hjørnet af Vesterbro Torv og Nørre Allé. Fra 1897]]<br /> Den nordlige del af Nørre Allé var bebygget med villaer som havde haver. Dette hjalp til at bibeholde allé ideen efter at flere af allé-træerne var fældet. <br /> === Teglværk ===<br /> På den nordligere del af Nørre Allé ved Vesterbro Torv lå der på den nordlige del af vejen et stort teglværk. Teglværket var anlagt i 1828 og forsynede byens mange byggerier med tegl og mursten. I 1833 kunne teglværket rumme 55.000 mursten. Teglværket blev i 1840 overtaget af købmand [[Carl Christian Langballe]], som udvidede driften med et kalkværk. Teglværket ophørte i 1917 efter at være blevet ledet af Langballes søn, [[Otto Langballe]]. Grunden, hvor teglværket lå, blev solgt til byggegrunde. <br /> <br /> === Religion i Nørre Allé ===<br /> To af Nørre Allés markant bygninger har baggrund i religiøse praksisser, [[Apostolsk Kirke]] og [[Missionshuset Carmel]]. <br /> <br /> Apostolsk Kirke blev indviet i 1886. Kirken var tegnet af [[Sophus Frederik Kühnel]]. I de første år var der ikke en selvstændig menighed men underlagt Bering Valgmenighed. En valgmenighed er en gruppe af medlemmer af folkekirken som danner en selvstændig menighed. I 1904 blev Aarhus valgmenighed en selvstændig menighed, med præsten Asgar Højmark som omdrejningspunkt. Asgar Højmark var præst i kirken indtil 1943. Selve kirken gik ud af brug omkring 2008 og i 2010 fusionerede Apostolsk Kirke med Pinsekirken. Bygningens videre skæbne kendes endnu ikke. <br /> <br /> Indre Mission købte i 1918 en grund på Nørre Allé 23, på hjørnet af [[Klosterport]], hvor de havde planer om at bygge et missionshus. Huset blev tegnet af arkitekt L. Egefelt. I 1921 stod byggeriet færdigt. Det havde kostet 400.000 at bygge, hvilket var 100.000 mere end budgettet. Bygningen kom til at hedde Missionshuset ”Carmel”.<br /> <br /> == Kilde ==<br /> * Århus, dengang og nu. Fra 1972.<br /> *[http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/ Nørre Allé i Kommunealtas]<br /> * Aarhus Amtstidende den 4. 9. 1954<br /> <br /> [[Kategori: Gader &amp; veje]]</div>

Amjaabc