AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Emanuel Edvard Christie Fleischer (1850-1911)

2023-04-17T12:27:27Z

Amanda R:

Arkitekt '''Emanuel Edvard Christie Fleischer'''

Født 1850 i Næstved - 8. januar 1911 i Hamborg, Tyskland

=== Privatliv ===
Søn af proprietær og politiker [[Adolph Frederik Hilarius Fleischer (1816-1895)]] og Charlotte Henriette Emilie Dorscheus (1818-1867). Barnebarn af adjunkt og overlærer på [[Aarhus Katedralskole]] [[Edvard Christie Fleischer]] (1780-1854). Gift 7. december 1875 med Clara Ernestine Mariette Hansen. 24. juni 1890 gift for anden gang med Anna Helene Mørch.

=== Karriere ===
Fleischer kom i tømrerlære, gik på Kunstakademiet i København i tiden 1867-1873 og var ansat hos den engelske arkitekt John Belcher 1870.

Emanuel Christel Fleischer arbejdede i mange år som evangelist ved den irvingianske kirke (Katolsk Apostolisk Kirke) i Aarhus (fra 1875) og fungerede først senere som arkitekt.

Fleischer kom i 1875 til Aarhus for at evangelisere og bosatte sig i 1891 i ejendommen [[Frederiksgade]] 42. Han tegnede og stod i perioden 1893-1905 for en række ejendomme og kirker:

Fleischer har sammen med [[Hjalmar Kjær (1872-1933)|Hjalmar Kjær]] tegnet den katolske [[Skt. Nikolajs Kirke]] på [[Frederiks Allé]].

Tysk-dansk arkitekt/kirkearkitekt, født ''Emanuel Edvard Christie Fleischer'' (1850-1911) og kom fra Hamborg.

* 1893: Katolsk-Apostolsk kirke i [[Frederiks Allé]] (Hjalmar Kjær)

* 1895: [[Søndergade]] 36 a, butik

* 1896: [[Skovvangsvej]] 127-129, villa

* 1904: [[Fredens Torv]] 6, ombygning

Udenfor Aarhus:

* 1887: katolsk Kirke i Ålborg

* 1891: Vejrum Kirke, ombygning, Naur Kirke, ombygning

* 1894: Maabjerg Kirke, ombygning

* 1897: Katolsk-apostolsk kirke i Odder, Katolsk-apostolsk kirke i Odense, Menighedshus i Odder

* 1899: Fausing Kirke, ombygning

* 1905: villa for Hess, Vejle

== Emanuel Edvard Christie Fleischer på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=110930 Se arkivalier omhandlende Emanuel Edvard Christie Fleischer i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==

* Thyge Kleemann: Arkitekter i Aarhus
* [https://da.wikipedia.org/wiki/Emanuel_Christel_Fleischer Læs mere om Fleischer på Wikipedia]

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]

Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)

2023-04-17T12:24:17Z

Amanda R:

Dansk arkitekt og én af stifterne af arkitektfirmaet [[Friis og Moltke]].

== Elmar Moltke Nielsen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=119761 Se arkivalier omhandlende Elmar Moltke Nielsen i AarhusArkivet]}}

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Eggert Christoffer Achen (1853-1913)

2023-04-17T12:22:40Z

Amanda R:

'''Eggert Christoffer Achen''' (født 30. november 1853 – død 20. december 1913). Var arkitekt med flere storslåede bygningsværker i Aarhus bag sig.

[[Fil:Eggert Christoffer Achen.jpg|300px|thumb|right|Arkitekt Eggert Achen]]
Achen kom i tømrerlærer og begyndte derefter på Teknisk Skole. Han blev optaget på Kunstakademiets arkitektskole i 1872.

Achen flyttede til Randers efter han blev færdig med sine studier. Omkring 1895 flyttede han til Aarhus hvor han tegnede en række bygninger. Udover at tegne bygninger arbejde han også med restaurering af herregårde.

=== Bygninger af Achen i Aarhus ===
* Fabrik i [[Knudrisgade]] (1898) og tilhørende villa (1899)
* Ombygning af [[Hotel Royal]] på [[Store Torv]] (1902, sammen med [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]])
* [[Den Danske Frimurerorden]]s logebygning i [[Østergade]] (1908)
* Restaurant [[Ørnereden]] (1908). Bygningen brændte i 1980
* [[Varna Pavillonen]] (1909)
* [[Åboulevarden 69]] (Ny jydske Kjøbstad-Creditforening), (1911-12, sammen med Thorkel Møller)

=== Privatliv ===
Achen blev gift med [[Oline Margrethe Petersen (1845-1935)|Oline Margrethe Petersen]] i [[Brabrand Kirke]] i 1878.

== Eggert Christoffer Achen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=110908 Se arkivalier omhandlende Eggert Christoffer Achen i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=8148&wsektion=alle Om Achen i Weilbachs Kunstnerleksikon]
* [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?local_tag=Eggert%20Achen| Sejrs Sedler]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Christian Frederik Ostervald Guldmann

2023-04-17T12:20:56Z

Amanda R:

Christian Frederik Ostervald Guldmann, ingeniør (født 17. april 1885 i Aarhus)
Christian var gift med Giseta, født Thierry den 31. marts 1898 i Valparaiso, hvor Guldmann havde bopæl.

== Uddannelse og frimurer ==

Christian Frederik Ostervald Guldmann blev uddannet Cand. polyt. fra Læreranstalten i København i 1911 og blev optaget i [[Frimurerlogen Sct. Clemens]] den 6. oktober 1913.

== Christian Frederik Ostervald Guldmann på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111380 Se arkivalier omhandlende Christian Frederik Ostervald Guldmann i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og Kilder ==

* Zethmer Møller, St. Joh. Logen "Sanct Clemens" Aarhus 1871-1921

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Ud- & indvandring]]

Christian Caspersen (1874-1939)

2023-04-17T12:19:20Z

Amanda R:

[[Fil:Christian caspersen.jpg|300px|thumb|right|Christian Caspersen]]

Frekventeret Sorø Akademi fra 1888-93. Efter eksamen (sproglig-historisk retning) handels- og kontormæssigt uddannet. Derefter blev han uddannet i Pianofaget i København og i udlandet. Løst borgerskab som Fabrikant i 1907. Eneindehaver af [[Brødrene Caspersens Pianofabrik]] i Aarhus med udsalg i København, Aalborg, Odense og i flere større byer. Han var i bestyrelsen for Dansk Pianohandlerforretning.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]

== Christian Caspersen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=110905 Se arkivalier omhandlende Christian Caspersen i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVIII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Carl Steinbrenner

2023-04-17T12:11:46Z

Amanda R:

'''Carl Steinbrenner''' var tømrermester, udlært i København og bosat i Aarhus. Indlæste borgerskab i 1858 efter at have været tilflyttet fra Holsten. Var bygmester ved [[Aarhus Tekniske Skole|Teknisk Skole]] i Aarhus. Ejede et teglværk i [[Ny Munkegade]]. Rejste tilbage til Tyskland, hvor han blev jernbane arkitekt. Han døde i Altona ved Hamborg.

I april 1858 annoncerede Steinbrenner at han havde aflagt "Mesterprøve" i København, og at han efter dette ville etablere sig i Aarhus som tømrermester. Steinbrenner bosatte sig i Aarhus hos Sadelmager Haagensen på [[Store Torv]].

Havde bopæl i Søndergade nr. 1060, første sal (ved murermester Preis' sted) fra onsdag den 7. november 1860.

Blev gift i Aarhus Domkirke 12. december 1860 med Detlefvine Steinbrenner (f. Hansen).

=== Bygningsoversigt ===
Grundlaget for nedenstående bygningsliste stammer fra Thyge Klemanns "Arkitekter i Aarhus". Listen er ikke udtømmende.

{| role="presentation" class="wikitable sortable mw-collapsible"
|+ class="nowrap" | Bygningsoversigt
|-
! År !! Adresse !! Navn || Noter
|-
| 1857 || [[Fredensgade 36]] || Willemoesgaard || Senere bispegård. Tegnet af arkitekt G.L. Martens, Kiel (Wilhelmsborg avlsbygninger).
|-
|
|-
| 1860 || || Vestre Kommuneskole i Horsens ||
|-
|
|-
| 1861 || || || Den ottekantede lokomotiv-remise mellem [[Aarhus Oliefabrik|Oliefabrikken]] og [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]].
|-
|
|-
| 1862 || [[Paradisgade 4-6]] || [[Paradisgades Skole]] ||
|-
|
|-
| 1865 || [[Skovvejen 11]] || Studestalden || Stald for [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Rådmand Liisberg]] (til 145 stude). Eksisterer stadig, omend ganske ombygget.
|-
|
|-
| 1871 || || Hammershøjs gård || Immervad (Magasin)
|-
|
|-
| 1875 || Paradisgade 45 || || Ombygning. Hjørnet af Ny Munkegade. Det senere Aleenberg, egen villa.
|-
|
|-
| 1880 || [[Thunøgade 8]] || || Ejendom.
|-
|
|-
| 1884 || [[Dalgas Avenue 44]] || [[Villa Aldersro]] || Måske Holsøe som arkitekt.
|}

== Carl Steinbrenner på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=110907 Se arkivalier omhandlende Carl Steinbrenner i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende. Behag at mærke. 06-05-1858.
* Aarhus Stiftstidende. 21-08-1865.
* Aarhus Stiftstidende. 07-11-1860.
* Thyge Klemann. Arkitekter i Aarhus. 272. Carl Steinbrenner. 1980.

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Carl Heinz Brockmann Petersen (1914-1972)

2023-04-17T12:09:05Z

Amanda R:

C. H. Brochmann-Petersen (født 1914, død 1972), møbelarkitekt, uddannet ved [[Teknisk Skole]], Aarhus.

== Carl Heinz Brockmann Petersen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=109261 Se arkivalier omhandlende Carl Heinz Brockmann Petersen i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og Kilder ==

* Thyge Kleemann: Arkitekter i Aarhus

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)

2023-04-17T12:07:14Z

Amanda R:

[[Fil:Carl Lange.jpg|250px|thumb|right|Carl Lange]]
Arkitekt og murermester '''Carl Christan Eduard Lange''' (født 5. december 1828 i København, død 21. maj 1900 i Aarhus), medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 6. januar 1873 - 31. december 1878.

Forældre: snedkermester, instrumentmager, musiker Christian Suhr Lange og hustru Anne Sophie Torp.
Gift 13. juni 1859 i København med Josephine Conradine Andersen, født 24. februar 1841 i København, død 19. juli 1911 i København, datter af vægter Christian Andersen og hustru Jacobine Christine Elmenhorst.

===Karriere===
Da Carl Lange havde sluttet sin skolegang, kom han i urmagerlære. Arbejdet interesserede ham imidlertid ikke synderligt, og det lykkedes ham at blive optaget på akademiet. Efter at have tilendebragt nogle lærerige år her var han i begyndelsen af 1860'erne at finde som konduktør hos arkitekt [[F. Meldahl]] ved opførelsen af [[Frijsenborg]].

Da Lange slog sig ned i Aarhus i 1869, lod han følgende to annoncer indrykke i [[Århus Stiftstidende]]:

: ''"Architect C. Lange er flyttet fra Frijsenborg til Rosensgade 911 her i Byen og anbefaler sig med Udførelsen og Tegninger til samt Ledelsen af alt Bygnings. & Decorationsarbeide."''

: ''"Undert. anbefaler sig med Udførelsen af Decorationsarbejder med Mamorpuds (Stuemarmor) samt Glitpuds (Stucco lustro). Da sidstnævnte Sort kun tildeels er bekjendt her i Landet tjener til behagelig Underretning, at denne Art Væggepuds er overordentlig fast, Farverne ægte, da disse ere frescoagtigt indbrændte i den vaade Kalk og Polituren blank og haard, saa at Væggefladerne i fornødent Fald kunne afvaskes med Svampe.... C. Lange Aarhuus, Rosensgade 911"''

===Langes bygninger===
Af hans arbejder i perioden hos Meldahl kan nævnes hovedgården Frisendal og avlsbygninger på Søbygård. I 1869 slog han sig ned i Aarhus, og som arkitekt og tømrermester vandt han sig hurtigt et navn. Han blev således sat til at udføre arbejder i slutningen af 1870'erne. Hans arbejdsfelt strakte sig også til andre jyske byer, ligesom han foretog ombygninger af adskillige landsbykirker.

=== Bygninger i Aarhus ===
* [[Vester Allé Kaserne]] 1875-1878
* [[Infanterikasernen]] 1875-1879
* [[Garnisonssygehuset]] i Thyrasgade - nuværende [[Skt. Nicolaus Gade]] 1880
* '[[Børnely]]' i [[Asylgade]] - i dag [[Hans Hardvig Seedorfs Stræde]] 12 1883
* [[Hotel Skandinavien]]
* [[Frederiks Allés Skole|Sdr. Pigeskole]] i [[Frederiks Allé]] 1883-1884
* [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningens bygning]] i [[Paradisgade]] 5
* [[Wormhus]] ved [[Skt. Clemens Bro]] 1884
* [[Mejlgade 21-23]]
* [[Volden 11]]
* [[Havnegade 11]] Hus for kammeråd [[J. V. Esmann]]
* Militærhospital i [[Valdemarsgade 18]]
* Enkeboliger i [[Graven 21]]
* [[Centralhotellet]] i [[Ryesgade 34]]
* Lille Rosenborg, [[Strandvejen 12]]
* [[Ryesgade 4]]
* [[Frederiksgade 75-77]]
* [[Ryesgade 9]]
* [[Fredensgade 38]]
* [[Vestergade]] [[Vestergade 15]]
* Handels og Kontoristforeningens bygning i [[Klostergade 36]]

===Langes andre poster===
Langes kvalitetsarbejder gav ham stor anseelse inden for håndværkerstanden, og i en årrække var han medlem af [[Aarhus Haandværkerforening|Håndværkerforeningens]] bestyrelse. I 1871 var han medstifter af [[Frimurerlogen_Sct._Clemens|Frimurerlogen i Aarhus]]. Han havde sæde i byrådet 1873-78, men arbejdet her nåede aldrig at blive særlig omfattende. Kun på ganske få områder drog man nytte af hans faglige indsigt.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Brolægningsudvalget 1873-78
*Udvalget for [[Elektricitet i Aarhus|den offentlige belysning]] 1873-78

== Carl Christian Eduard Lange på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=110904 Se arkivalier omhandlende Carl Christian Eduard Lange i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdahl, ''Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968'', Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
* Århus Stiftstidende 11.01.1869, 16.01.1869
* [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?cursor=E-ABAOsB8gEJc3RhcnREYXRl-gELCIDA_u7W8Iv6_wHsAYICKGoJc35vcGVuYXdzchsLEgxTZWFyY2hSZWNvcmQiCTAwMDA1MzgyMAyIAgAU&people=Lange Søgning i SejrsSedler.dk på Lange]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Carl Adolph Rothe Bech (1879-1928)

2023-04-17T12:05:16Z

Amanda R:

[[Fil:Carl adolph r bech.jpg|300px|thumb|right|Carl Adolph Rothe Bech]] (født 16. august 1879 i Engelsholm, Nørup Sogn, Vejle Amt, død 26. juni 1928 i Clarens-Montreux, Schweiz).
Ingeniør (M. I. F.), senere generalkonsul '''Carl Adolph Rothe Bech''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. april 1917 - 31. marts 1921 for [[Højre]].

Forældre: kammerherre, hofjægermester Carl Adolph Rothe Bech og hustru Josepha del Garmen Prom.
Gift 15. oktober 1907 med Cornelia Elisabeth Sølner, født 19. maj 1882 i Zutphen, Holland, datter af J. P. Sølner og hustru Elisabeth Marie Wilhelmina Menne.

===De tidlige år===
Rothe Bech blev, efter at have taget studentereksamen i 1898, cand.phil. i 1899 og tog derefter 1. del af polyteknisk eksamen 1902. I 1906 blev han ansat som ingeniør ved Christiani & Nielsens Jyllands-afdeling i Århus, hvis leder han var fra 1911 til 1921.

===Rothe Bechs indflydelse på Aarhus===
Rothe Bech har forestået en del brobygningsarbejder samt opførelsen af en række industrielle nybygninger bl.a. [[Århus Oliefabrik]], [[Havnefabrikken]], Ilt- og Brintfabriken, flere boltværker, forskellige større Funderingsarbejder samt jernbetonkonstruktioner i en række nybygninger. Han har sammen med andre ingeniørprojekter været tilknyttet det meget store fabriksanlæg "Erith Oil Works" Erith nær London. I 1916 fremsatte han et forslag om at ombygge "[[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus Personbanegård]] som løftet station med dertil hørende Expropriation og Ombygning af Banegårdskvarteret; i overensstemmelse med dette forslag vil den nye Banegård blive bygget.".

===Medlem af eller repræseneret i...===
*Medlem af [[Aarhus Idrætspark|Aarhus Stadions]] bestyrelse 1918-21
*Jysk naturvidenskabeligt selskabs bestyrelse fra 1920
*Landvæsenskommissær 1920-21 og formand for Dansk Samvirke i Hollandsk Indien 1922-23.

Af helbredshensyn søgte Rothe Bech en af de i 1921 nyoprettede gesandtposter i udlandet og blev samme år dansk generalkonsul i Hollandsk Indien, hvor han var, til stillingen igen blev nedlagt i 1924. Han bosatte sig derefter i Schweiz.

Rothe Bech var medlem af byrådet fra 1. april 1917 til 31. marts 1921. Han bidrog her med udarbejdelsen af planer til den store regulering af banegårdskvarteret, under hvilket arbejde hans betydelige evner som forhandler var til stor nytte. Hans bedrifter gjorde ham til Ridder af Dannebrog og gav ham Nederlandske Orden af Oranien-Nassau, Kommandør.

== Carl Adolph Rothe Bech på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=110903 Se arkivalier omhandlende Carl Adolph Rothe Bech i AarhusArkivet]}}

==Litteratur og Kilder==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Carl Adolph Rothe Bech (1879-1928)

2023-04-17T12:02:29Z

Amanda R:

[[Fil:Carl adolph r bech.jpg|300px|thumb|right|Carl Adolph Rothe Bech]] (født 16. august 1879 i Engelsholm, Nørup Sogn, Vejle Amt, død 26. juni 1928 i Clarens-Montreux, Schweiz).
Ingeniør (M. I. F.), senere generalkonsul '''Carl Adolph Rothe Bech''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. april 1917 - 31. marts 1921 for [[Højre]].

Forældre: kammerherre, hofjægermester Carl Adolph Rothe Bech og hustru Josepha del Garmen Prom.
Gift 15. oktober 1907 med Cornelia Elisabeth Sølner, født 19. maj 1882 i Zutphen, Holland, datter af J. P. Sølner og hustru Elisabeth Marie Wilhelmina Menne.

===De tidlige år===
Rothe Bech blev, efter at have taget studentereksamen i 1898, cand.phil. i 1899 og tog derefter 1. del af polyteknisk eksamen 1902. I 1906 blev han ansat som ingeniør ved Christiani & Nielsens Jyllands-afdeling i Århus, hvis leder han var fra 1911 til 1921.

===Rothe Bechs indflydelse på Aarhus===
Rothe Bech har forestået en del brobygningsarbejder samt opførelsen af en række industrielle nybygninger bl.a. [[Århus Oliefabrik]], [[Havnefabrikken]], Ilt- og Brintfabriken, flere boltværker, forskellige større Funderingsarbejder samt jernbetonkonstruktioner i en række nybygninger. Han har sammen med andre ingeniørprojekter været tilknyttet det meget store fabriksanlæg "Erith Oil Works" Erith nær London. I 1916 fremsatte han et forslag om at ombygge "[[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus Personbanegård]] som løftet station med dertil hørende Expropriation og Ombygning af Banegårdskvarteret; i overensstemmelse med dette forslag vil den nye Banegård blive bygget.".

===Medlem af eller repræseneret i...===
*Medlem af [[Aarhus Idrætspark|Aarhus Stadions]] bestyrelse 1918-21
*Jysk naturvidenskabeligt selskabs bestyrelse fra 1920
*Landvæsenskommissær 1920-21 og formand for Dansk Samvirke i Hollandsk Indien 1922-23.

Af helbredshensyn søgte Rothe Bech en af de i 1921 nyoprettede gesandtposter i udlandet og blev samme år dansk generalkonsul i Hollandsk Indien, hvor han var, til stillingen igen blev nedlagt i 1924. Han bosatte sig derefter i Schweiz.

Rothe Bech var medlem af byrådet fra 1. april 1917 til 31. marts 1921. Han bidrog her med udarbejdelsen af planer til den store regulering af banegårdskvarteret, under hvilket arbejde hans betydelige evner som forhandler var til stor nytte. Hans bedrifter gjorde ham til Ridder af Dannebrog og gav ham Nederlandske Orden af Oranien-Nassau, Kommandør.

==Litteratur og Kilder==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Carl Adolph Rothe Bech (1879-1928)

2023-04-17T12:02:03Z

Amanda R:

[[Fil:Carl adolph r bech.jpg|300px|thumb|right|Carl Adolph Rothe Bech]] (født 16. august 1879 i Engelsholm, Nørup Sogn, Vejle Amt, død 26. juni 1928 i Clarens-Montreux, Schweiz).
Ingeniør (M. I. F.), senere generalkonsul '''Carl Adolph Rothe Bech''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. april 1917 - 31. marts 1921 for [[Højre]].

Forældre: kammerherre, hofjægermester Carl Adolph Rothe Bech og hustru Josepha del Garmen Prom.
Gift 15. oktober 1907 med Cornelia Elisabeth Sølner, født 19. maj 1882 i Zutphen, Holland, datter af J. P. Sølner og hustru Elisabeth Marie Wilhelmina Menne.

===De tidlige år===
Rothe Bech blev, efter at have taget studentereksamen i 1898, cand.phil. i 1899 og tog derefter 1. del af polyteknisk eksamen 1902. I 1906 blev han ansat som ingeniør ved Christiani & Nielsens Jyllands-afdeling i Århus, hvis leder han var fra 1911 til 1921.

===Rothe Bechs indflydelse på Aarhus===
Rothe Bech har forestået en del brobygningsarbejder samt opførelsen af en række industrielle nybygninger bl.a. [[Århus Oliefabrik]], [[Havnefabrikken]], Ilt- og Brintfabriken, flere boltværker, forskellige større Funderingsarbejder samt jernbetonkonstruktioner i en række nybygninger. Han har sammen med andre ingeniørprojekter været tilknyttet det meget store fabriksanlæg "Erith Oil Works" Erith nær London. I 1916 fremsatte han et forslag om at ombygge "[[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus Personbanegård]] som løftet station med dertil hørende Expropriation og Ombygning af Banegårdskvarteret; i overensstemmelse med dette forslag vil den nye Banegård blive bygget.".

===Medlem af eller repræseneret i...===
*Medlem af [[Aarhus Idrætspark|Aarhus Stadions]] bestyrelse 1918-21
*Jysk naturvidenskabeligt selskabs bestyrelse fra 1920
*Landvæsenskommissær 1920-21 og formand for Dansk Samvirke i Hollandsk Indien 1922-23.

Af helbredshensyn søgte Rothe Bech en af de i 1921 nyoprettede gesandtposter i udlandet og blev samme år dansk generalkonsul i Hollandsk Indien, hvor han var, til stillingen igen blev nedlagt i 1924. Han bosatte sig derefter i Schweiz.

Rothe Bech var medlem af byrådet fra 1. april 1917 til 31. marts 1921. Han bidrog her med udarbejdelsen af planer til den store regulering af banegårdskvarteret, under hvilket arbejde hans betydelige evner som forhandler var til stor nytte. Hans bedrifter gjorde ham til Ridder af Dannebrog og gav ham Nederlandske Orden af Oranien-Nassau, Kommandør.

==Kilder==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Erik Henning-Jensen (1887-1954)

2023-04-12T12:28:29Z

Amanda R:

'''Erik Henning-Jensen''' var direktør for [[Aarhus Teater]] i perioden 1923-1954.

Født 4. august 1887, død 23. august 1954.

=== Privatliv ===
Erik Henning-Jensen var søn af den kendte præst, rigsdagsmand og forfatter Henning Jensen. Han blev 10. juli 1918 gift på Frederiksberg med skuespillerinden [[Karen Henning-Jensen (Karen Hahn)]] (19-02-1899 - 04-06-1957).

=== Karriere ===
Efter studentereksamen i 1907 og filosofikum i 1908 var han en tid ansat ved Det kgl. Bibliotek. Han læste derefter hos [[Soffy Waleen]], blev elev og havde sine første roller på Dagmarteatret 1910-11 hos Liebmann og Fritz Petersen.
Derefter rejste han et par sæsoner i provinsen med Oddgeir Stephensen og Axel Jacobsens turnéer.

I årene 1914-22 var han engageret ved Odense Teater, hvor han fik en fremtrædende position som skuespiller og senere også som sceneinstruktør. Fra 1922 blev han skuespiller ved Aarhus Teater og blev november 1922 valgt som ny direktør for teatret efter [[Aage Garde]], der var blevet direktør for Det kongelige Teater.

Gennem 31 år drev Erik Henning-Jensen teatret på en måde som aftvang fagfolk dyb respekt og skaffede teatret et stort og forskelligartet publikum. Han var gæsteinstruktør på Odense Teater i 1940 med "Jurister" og "Egelykke" og i 1945 med "Hamlet".

== Erik Henning-Jensen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=117225 Se arkivalier omhandlende Erik Henning-Jensen i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og Kilder ==
* https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=270

[[Kategori: Kulturpersoner]]

Erik Henning-Jensen (1887-1954)

2023-04-12T12:27:18Z

Amanda R:

'''Erik Henning-Jensen''' var direktør for [[Aarhus Teater]] i perioden 1923-1954.

Født 4. august 1887, død 23. august 1954.

=== Privatliv ===
Erik Henning-Jensen var søn af den kendte præst, rigsdagsmand og forfatter Henning Jensen. Han blev 10. juli 1918 gift på Frederiksberg med skuespillerinden [[Karen Henning-Jensen (Karen Hahn)]] (19-02-1899 - 04-06-1957).

=== Karriere ===
Efter studentereksamen i 1907 og filosofikum i 1908 var han en tid ansat ved Det kgl. Bibliotek. Han læste derefter hos [[Soffy Waleen]], blev elev og havde sine første roller på Dagmarteatret 1910-11 hos Liebmann og Fritz Petersen.
Derefter rejste han et par sæsoner i provinsen med Oddgeir Stephensen og Axel Jacobsens turnéer.

I årene 1914-22 var han engageret ved Odense Teater, hvor han fik en fremtrædende position som skuespiller og senere også som sceneinstruktør. Fra 1922 blev han skuespiller ved Aarhus Teater og blev november 1922 valgt som ny direktør for teatret efter [[Aage Garde]], der var blevet direktør for Det kongelige Teater.

Gennem 31 år drev Erik Henning-Jensen teatret på en måde som aftvang fagfolk dyb respekt og skaffede teatret et stort og forskelligartet publikum. Han var gæsteinstruktør på Odense Teater i 1940 med "Jurister" og "Egelykke" og i 1945 med "Hamlet".

== Erik Henning-Jensen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=117225 Se arkivalier omhandlende Erik Henning-Jensen i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og Kilder ==
* [https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=270]

[[Kategori: Kulturpersoner]]

Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)

2023-04-12T12:18:31Z

Amanda R:

[[Fil:Emanuel Sejr og Ib Carlo Magnussen, fotograf Børge Venge, 1957.jpg|350px|thumb|right|Emanuel Sejr (i midten) fotograferet i forbindelse med fratrædelsen fra stillingen som overbibliotekar for [[Statsbiblioteket]]. Sejrs efterfølger på posten var den blot 33-årige [[Ib Carlo Magnussen (1924-1972)]] (til højre).]]

'''Emanuel Jensen Sejr''' var en af Aarhus' mest betydningsfulde kulturpersonligheder. Både som chef for [[Statsbiblioteket]] i byen og som en anerkendt byhistoriker satte han sig varige aftryk.

Født 29. september 1891 i Nølev ved Odder, død 17. januar 1980 i Aarhus.

Søn af lærer Jens Sejr Jensen (1861–1935) og Julie Andersen (1864–1951).

Gift ved borgerlig vielse i 1920 i København med Harriet Johanne Varfeldt (1896-1982).

===Lærersønnen fra Nølev===
Det lå ikke i kortene, at lærersønnen fra Nølev ved Odder skulle drive det så vidt. Efter endt studentereksamen ved [[Katedralskolen]] begyndte Emanuel Sejr i 1912 at studere dansk og tysk ved Københavns Universitet, men Sejr fandt sig aldrig rigtig tilrette i København.

Tilfældigheder førte ham tilbage til Aarhus. For ikke at ligge sin fars pengepung unødigt til last, søgte og fik Sejr et job på Statsbiblioteket i maj 1913. Væk fra det åndstunge studieliv fandt han en harmonisk hverdag i biblioteksvæsenet. Fra et job på gulvet avancerede Sejr i 1917 til underbibliotekar, i 1931 til bibliotekar for i 1936 i en alder af blot 45 år at blive udnævnt til overbibliotekar for Statsbiblioteket.

Det var absolut ikke rampelyset, som Sejr stræbte efter. Venner og fagfæller måtte overbevise ham om, at han skulle søge chefstillingen. Et job som han nærmest var selvskreven til grundet hans fremragende forhandlingsevner og faglige indsigt.

Forhandlingsevnerne havde han brug for, da han sammen med daværende overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]] fra 1927 til 1938 kæmpede for, at Statsbiblioteket blev [[Aarhus Universitet]]s bibliotek.

At dette lykkedes var noget af en bedrift. Forholdene på [[Vester Allé 12]], som dengang husede Statsbiblioteket, egnede sig på ingen måde til opgaven. Det bundsolide hus var fyldt til bristepunktet, og funktionen som universitetsbibliotek krævede samlingen udvidet drastisk. Læg hertil at der fra flere sider var modstand mod Statsbiliotekets nye dobbeltrolle som udlånsstation, altså overcentralbibliotek, for de kommunale biblioteker i Jylland og på Fyn samt et statsligt universitetsbiblioteket. Det var en uset konstruktion, som Sejrs fik kæmpet hjem.

===Tårnet og taburetten===
Emanuel Sejr tog efterfølgende fat på at flytte Statsbiblioteket. [[Universitetsparken]] var den naturlige placering. I 1944 indsendte Sejr og den kongelige bygningsinspektør [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] et skitseforslag til en nybygning til myndighederne. Krigssituationen og det senere byggestop hindrede dog længe sagens videre fremme. Først i efteråret 1954 nedsatte Undervisningsministeriet et byggeudvalg, og i 1957 blev et færdigt skitseprojekt til [[Statsbibliotekets bogtårn|Bogtårnet]] afleveret til ministeriet.

Med en ny bygning sikkert undervejs mente Sejr, at situationen var egnet til at søge sin afsked. En ny chef, [[Ib Carlo Magnussen (1924-1972)|Ib Carlo Magnussen]], skulle have frie hænder til at indrette nybygningen og ikke være bundet af sin forgænger. "Taburetklæberiet lå ikke for mig", som Sejr senere har udtalt.

Som en anerkendelse og tak for indsatsen valgte Aarhus Universitet i 1962 at udnævne Emanuel Sejr til æresdoktor.

===Lokalhistorien kaldte===
Pensionisten Emanuel Sejr kunne nu vie mere tid til sin anden store passion, de lokalhistoriske studier.

Han havde siden 1920'erne indsamlet et enormt og imponerende kartotek over store og små begivenheder i Aarhus' historie. Ældre årgange af [[Århus Stiftstidende]] var den fortrukne kilde, når fortiden skulle studeres og nedfældes på de små kartotekskort med Sejrs småknudrede skrift. Ifølge en anekdote fik Sejr under en hospitalsindlæggelse bragt Århus Stiftstidende til sygesengen, således at han også her kunne fortsætte sine optegnelser. I slutningen af 1970'erne blev [[Sejrs Sedler]] renskrevet på skrivemaskine for i 2012 at blive digitaliseret af mere end 100 frivillige ved [[Aarhus Stadsarkiv]].

Sejr mente, at kartoteket var det mest betydningsfulde i sit liv. Med vanlig sans for at underspille sin rolle kaldte han kartoteket for det eneste, han efterlod sig, som kunne bruges af andre.

Flere henvendte sig for at søge oplysninger i hans kartotek. En dag kom en kunstfyrværker og ville have besked om sit fag i Aarhus i fortiden. Han lærte, at forgængerne var sprunget i luften med deres fyrværkeri. Men lærte han noget af det? Sejr mødte ham nogle dage efter på gaden godt bundet ind. Turen var kommet til ham også.

Sejrs interesse for den lokale historie begyndte i 1920'erne som en jordnær, økonomisk interesse til at forøge den beskedne bibliotekarløn. Han begyndte at skrive lokalhistoriske artikler, så de kunne afsættes til Århus Stiftstidende. Mens han skrev kom interessen, og den kom for at blive. Det blev til mere end 30 bøger og et hav af artikler.

Kartoteket var Sejrs vidensbank, som han kunne trække på i sit vide og omfattende forfatterskab. Hans glimrende værker og artikler om byens institutioner bør fremhæves, ligeså hans rolle som medredaktør af den første samlede fremstilling om Aarhus historie, firbindsværket Aarhus gennem Tiderne, som udkom i 1939-41. Sejr holdt da også hovedtalen ved [[Aarhus Byjubilæum]] i 1941, hvor også Arne Jacobsens og byens nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]] blev indviet.

===Fra Biblioteksgade til Emanuel Sejrs Gade===
Meget få aarhusianere har opnået æren af at få en opkaldt en gade efter sig. Endnu færre har prøvet det, mens de endnu var i live.

Den ære tilfaldt dog Emanuel Sejr. [[Biblioteksgade]] mellem [[Åboulevarden]] og [[Christiansgade]] blev i 1965 omdøbt til [[Emanuel Sejrs Gade]].

Egentlig ville Sejr helst have udskudt navngivningen. Efter hans opfattelse var det jo en farlig ting at opkalde gader efter nulevende. Han fremhævede selv en sag med afholdsagitatoren [[Lars Larsen-Ledet]]. Han skulle i sin tid have en gade på [[Frederiksbjerg]] opkaldt efter sig, men beboerne protesterede. De ville have lov at drikke deres snaps i fred. I stedet valgte man så gaden mellem [[Skt. Johannes Kirke]] og [[Nordre Kirkegård]]. De døde kunne jo ikke protestere. Sejrs situation var heldigvis den samme. Fangerne i [[Retsbygningen|arresten]] kunne jo heller ikke protestere.

Selv om Emanuel Sejr altid har lagt hovedvægten på at have begge ben på jorden, rager han op i vores lokale historie.

===Andre hverv og interesser===
Emanuel Sejr sad i [[Aarhus Teater]]s repræsentantskab, var næstformand i Biblioteksforeningen, og var i 1956 blandt initiativtagerne til [[Århus byhistoriske Udvalg]] sammen med overarkivar [[Vagn Dybdahl]], byrådsmedlem og senere borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] samt overbibliotekar ved Aarhus Kommunens Biblioteker [[Aage Bredsted]]. Desuden var Sejr fast musikanmelder på [[Århus Stiftstidende]].

Han har ofte tøvende overtaget de hverv, han af hensyn til kulturforetagender ikke mente at kunne undslå sig for.

== Emanuel Jensen Sejr på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=100701 Se arkivalier omhandlende Emanuel Jensen Sejr i AarhusArkivet]}}

==Litteratur og kilder==
*Århus Stiftstidende 28. september 1941
*Århus Stiftstidende 28. september 1951
*Århus Stiftstidende 18. september 1966
*Århus Stiftstidende 28. september 1991
*Demokraten 28. september 1966
*Berlingske Tidende 19. januar 1980
*Dansk Bibliografisk Leksikon – opslag Emanuel Sejr
*Aarhus Universitets årsberetning 1962/63
*Kirkebog Nølev sogn

[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Else Marie Pade (1924-2016)

2023-04-12T12:16:30Z

Amanda R:

'''Else Marie Pade''' var en aarhusiansk komponist, der var blandt de første i landet til at arbejde med både elektronisk musik og med konkret musik. Hendes værk, ''Syv cirkler'' (1958), er den første rent elektroniske indspilning i Danmark. Anerkendelsen fik hun dog først sent i livet, da hun efter årtusindeskiftet blev genopdaget af flere yngre musikere med interesse for den tidlige danske elektroniske musik.

Født Else Marie Haffner Jensen d. 2. december 1924 i Aarhus, død d. 18. januar 2016.

Datter af [[Hans Christian Jensen]] og [[Nikoline Haffner]].

Gift i 1946 med Henning Pade, som hun havde mødt i Frøslevlejren. De fik sammen to sønner, men blev skilt i 1960.

=== Barndom i Aarhus ===
Else Marie Pade blev født i Aarhus og voksede op i en lejlighed i [[Marstrandsgade]] med udsigt over [[Aarhus Å]]. Hendes forældre, Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner, havde før Else Marie Pades fødsel fået en datter, som døde af difteri kun 10 måneder gammel, og moderen var derfor meget overbeskyttende over for Else Marie Pade, der gennem barndommen var stærkt plaget af sygdom. Hun led især af nyrebækkenbetændelse og måtte ofte tilbringe flere dage i sengen. Hun tillagde selv de mange sengeliggende perioder, hvor hun lå og lyttede til byens lyde, en stor indflydelse på hendes senere musikalske karriere.

Musikken blev fra den tidlige barndom en del af hendes liv, og da hun opdagede jazzen, var hun solgt. Til hendes forældres store irritation spillede hun Louis Armstrong derhjemme på en lånt pladespiller. Hun gik også til sangundervisning og blev en dag inviteret til at begynde klaverundervisning på [[Aarhus Musikskole|Folkemusikskolen]]. Senere startede hun som sangerinde i jazzbandet [[The Blue Star Band]], der spillede koncerter på skoler og i diverse foreninger.

Som 15-årig startede hun hos klaverlærerinden [[Karen Brieg]], hos hvem hun fik tilbudt gratis klaverundervisning. Karen Brieg var på det tidspunkt en af Aarhus’ førende pianister og underviser på [[Musikkonservatoriet]].

=== Modstandskamp ===
Under [[den tyske besættelse]] introducerede Karen Brieg også Else Marie Pade til modstandsbevægelsen. Da Else Marie Pade en dag havde spyttet efter en gruppe tyske soldater, blev hun jagtet gennem midtbyen. Ved hjælp af sit kendskab til byen slap hun væk på en sporvogn, der kørte hende op til Karen Brieg i [[Klintegården]]. Her fortalte Karen hende, at hvis hun fortsat skulle gøre modstand, så måtte hun blive en del af modstandsbevægelsen, og hun indtrådte herefter som yngste medlem i en kvindelig modstandsgruppe under Briegs ledelse.

I krigens sidste år uddelte hun bl.a. illegale blade. Sammen med Brieg og makkeren [[Hedda Lundh]] arbejdede hun også med planer om at sabotere telefonkablerne i Aarhus. Aktionen var blevet beordret fra London og skulle udføres, hvis briterne gik i land i Jylland.

Den 13. september 1944 fik Else Marie Pades familie besøg af Gestapo. Modstandsgruppen var blevet stukket, og hun blev arresteret og sat i [[Ting- og Arresthuset|Aarhus Arrest]], hvor hun blev afhørt og banket.

I arresten skrev hun sangen "Du og jeg og stjernerne" ved at ridse melodien ind i cellens mur med et spænde fra sin hofteholder. Senere blev hun forflyttet til Frøslevlejren, hvor hun sad i otte måneder.

Under opholdet i lejren begyndte hun at komponere og besluttede sig for en uddannelse inden for musikken. Flere af Pades sange, i arrangement af Karen Brieg, kan høres på en CD med titlen ''Sange midt i mørket: musik i Frøslevlejren 1944-45'', der blev udgivet i anledning af 60-årsdagen for befrielsen. Sangene fra Frøslevlejren blev også opført i månederne efter 5. maj 1945 på [[Kasino-Teatret]] i Aarhus.

=== Musik ===
I Frøslevlejren havde hendes medfanger samlet ind til Else Marie Pades musikalske uddannelse. Hun rejste derfor til København og startede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun gik fra 1946 til 1949. Først uddannede sig som pianist, men måtte stoppe grundet eftervirkninger fra opholdet i Frøslevlejren. Derefter fortsatte hun som komponist og arbejdede med tolvtonemusik. Efter uddannelsen blev hun ansat som radioproducer på DR, hvor hun i det efterfølgende årti var med til opbygge et studie, der gjorde hendes musikalske eksperimenter mulige.

I 1952 mødte hun radiomanden Pierre Schaeffer i Paris. Han var blandt de førende inden for en ny eksperimentel musikstil, som han kaldte ”musique concrete” (konkret musik). Gennem eksperimenter med optaget lyd og redigering, skabte han elektronisk bearbejdede værker af hverdagens reallyde. Op gennem 1960’erne og 1970’erne forsatte hun med at deltage i internationale kurser sammen med førende komponister inden for ny avantgardemusik, bl.a. Karlheinz Stockhausen og Pierre Boulez.

I 1955 komponerede hun Danmarks første konkrete musikværk: lydsporet til DRs tv-dokumentar, ''En dag på Dyrehavsbakken'', der blev skabt af mange optagelser fra Dyrehavsbakken.

Else Marie Pades musik var oftest en lidt for stor mundfuld for samtiden. I 1959 blev hendes to værker, den rent elektroniske, ''Syv cirkler'', og det konkretmusikalske hovedværk, ''Symphonie magnétophonique'', sendt i radioen med en efterfølgende paneldebat. Men undervejs ombestemte radioen sig, og der blev i stedet spillet pausemusik med Schubert.

Den manglende anerkendelse og traumerne fra Frøslevlejren blev med tiden for meget for Else Marie Pade. I 1976 blev hun pensioneret fra radioen, og hun stoppede herefter gradvist med at komponere.

=== Den sene anerkendelse ===
Else Marie Pade opnåede først rigtig anerkendelse efter år 2000. Genopdagelsen startede i 2001 med en artikel i ''Dansk Musiks Tidsskrift'' af Ingeborg Okkels og Henrik Marstal. Samme år udkom en CD, der for første gang gjorde flere af Else Marie Pades værker tilgængelige. Endnu et gennembrud kom i 2002, da fem unge elektroniske musikere remixede hendes værk, ''Syv cirkler''. I 2003 modtog hun Årets Steppeulv, og året efter fik hun livsvarig støtte af Statens Kunstfond.

Hun døde d. 18. januar 2016.

=== Udvalgte værker ===
*En dag på Dyrehavsbakken, 1955
*Seks lydillustrationer af eventyr til Danmarks Skoleradio, 1956-1959
*Symphonie Magnétophonique, 1958-1959
*Syv cirkler, 1958-1959
*Glasperlespil I-II, 1960
*Faust, 1962
*Etude I, 1962
*Fire radiodigte, 1970, digte af Orla Bundgård Povlsen
*Illustrationer, 1995

== Else Marie Pade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=113221 Se arkivalier omhandlende Else Marie Pade i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder==
*[http://dvm.nu/theme/emp/ Præsentation af Else Marie Pade af Det Virtuelle Musikbibliotek]
*Troels Donnerborg: ''Klangen af en stjerne'', Kbh. 2009. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A27994571 Bestil materiale]
*Andrea Bak: ''Else Marie Pade: En biografi'', Kbh. 2009. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A27997481 Bestil materiale]
*Hedda Lundh: ''Ikke noget theselskab: Var vi terrorister? Om en gruppe kvinder i modstandskampen'', Kbh. 2002. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23977540 Bestil materiale]
*[http://seismograf.org/fokus/else-marie-pade Seismograf om Else Marie Pade med flere henvisninger til eksterne tekster af og om komponisten]
*[http://www.snyk.dk/nye-lyde/else-marie-pade Agnete Seerup: "Oldemor til den elektroniske musik", undervisningsmateriale til gymnasiet]

[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)

2023-04-12T12:07:30Z

Amanda R:

'''Axel Christian Hutzelsider''' - eller bare '''Axel Hutzelsider''' - var initiativtageren til oprettelsen af [[Aarhus Zoologiske Have]], som åbnede den 1. maj 1932.

Født i 1882 i Jyderup, død i 1959.

=== Privatliv ===
Axel Hutzelsider løb som dreng hjemmefra og sluttede sig til et cirkus, hvor han arbejde som berider. Han blev dog hentet hjem og først sat i murerlære, senere blev han uddannet gartner. Han fortsatte trods alt med at arbejdede i cirkus og på markeder og i en årrække i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg.

=== Karriere ===
[[Fil:D0246.jpg|350px|thumb|right|Elefant i Aarhus Zoologiske Have i starten af 1950'erne. Fotograf [[Børge Venge]].]]
I 1926 kunne man opleve ham i et telt på [[Dalgas Avenue]], hvor han bl.a. dresserede hunde, slanger og bjørne.

Hutzelsider søgte flere gange [[Aarhus Byråd]] om tilladelse til at oprette en zoo i Aarhus. I første omgang søgte han tilladelse til at opføre Zoologisk Have i [[Vennelystparken]], men da dette blev afslået, faldt valget på [[Havreballe Skov|Havreballeskoven]].

Som hjælper i Zoologisk Have havde Hutzelsider sin søn, [[Hubert Hutzelsider]].

Efter økonomiske vanskeligheder og forfald af Zoologisk Have, opgav Axel Hutzelsider i 1944 driften af haven og slog sig i stedet ned som gartner og landmand i [[Mårslet]].

I 1959 døde Hutzelsider, hvorefter han blev begravet på [[Vestre Kirkegård]].

== Axel Christian Hutzelsider på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=118842 Se arkivalier omhandlende Axel Christian Hutzelsider i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* Kurt Lundskov, ''Det gamle Aarhus - historier fra byen - byens historie''. 2008
* Kjeld Elkjær, ''Zoologisk Have i Det talte man om… - rids fra Århus i 100 år'', Århus byhistoriske Udvalg, 1986

[[Kategori:Kulturpersoner]]

Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)

2023-04-12T12:06:11Z

Amanda R:

'''Axel Christian Hutzelsider''' - eller bare '''Axel Hutzelsider''' - var initiativtageren til oprettelsen af [[Aarhus Zoologiske Have]], som åbnede den 1. maj 1932.

Født i 1882 i Jyderup, død i 1959.

=== Privatliv ===
Axel Hutzelsider løb som dreng hjemmefra og sluttede sig til et cirkus, hvor han arbejde som berider. Han blev dog hentet hjem og først sat i murerlære, senere blev han uddannet gartner. Han fortsatte trods alt med at arbejdede i cirkus og på markeder og i en årrække i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg.

=== Karriere ===
[[Fil:B775100 CD0166 061055.jpg|300px|thumb|right|Skoleskoven i brug ved Zoologisk Haves tidligere bygninger i [[Havreballeskoven]]. Fotograf [[Børge Venge]].]]
I 1926 kunne man opleve ham i et telt på [[Dalgas Avenue]], hvor han bl.a. dresserede hunde, slanger og bjørne.

Hutzelsider søgte flere gange [[Aarhus Byråd]] om tilladelse til at oprette en zoo i Aarhus. I første omgang søgte han tilladelse til at opføre Zoologisk Have i [[Vennelystparken]], men da dette blev afslået, faldt valget på [[Havreballe Skov|Havreballeskoven]].

Som hjælper i Zoologisk Have havde Hutzelsider sin søn, [[Hubert Hutzelsider]].

Efter økonomiske vanskeligheder og forfald af Zoologisk Have, opgav Axel Hutzelsider i 1944 driften af haven og slog sig i stedet ned som gartner og landmand i [[Mårslet]].

I 1959 døde Hutzelsider, hvorefter han blev begravet på [[Vestre Kirkegård]].

== Axel Christian Hutzelsider på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=118842 Se arkivalier omhandlende Axel Christian Hutzelsider i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* Kurt Lundskov, ''Det gamle Aarhus - historier fra byen - byens historie''. 2008
* Kjeld Elkjær, ''Zoologisk Have i Det talte man om… - rids fra Århus i 100 år'', Århus byhistoriske Udvalg, 1986

[[Kategori:Kulturpersoner]]

Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)

2023-04-12T12:01:39Z

Amanda R:

'''Axel Christian Hutzelsider''' - eller bare '''Axel Hutzelsider''' - var initiativtageren til oprettelsen af [[Aarhus Zoologiske Have]], som åbnede den 1. maj 1932.

Født i 1882 i Jyderup, død i 1959.

=== Privatliv ===
Axel Hutzelsider løb som dreng hjemmefra og sluttede sig til et cirkus, hvor han arbejde som berider. Han blev dog hentet hjem og først sat i murerlære, senere blev han uddannet gartner. Han fortsatte trods alt med at arbejdede i cirkus og på markeder og i en årrække i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg.

=== Karriere ===
I 1926 kunne man opleve ham i et telt på [[Dalgas Avenue]], hvor han bl.a. dresserede hunde, slanger og bjørne.

Hutzelsider søgte flere gange [[Aarhus Byråd]] om tilladelse til at oprette en zoo i Aarhus. I første omgang søgte han tilladelse til at opføre Zoologisk Have i [[Vennelystparken]], men da dette blev afslået, faldt valget på [[Havreballe Skov|Havreballeskoven]].

Som hjælper i Zoologisk Have havde Hutzelsider sin søn, [[Hubert Hutzelsider]].

Efter økonomiske vanskeligheder og forfald af Zoologisk Have, opgav Axel Hutzelsider i 1944 driften af haven og slog sig i stedet ned som gartner og landmand i [[Mårslet]].

I 1959 døde Hutzelsider, hvorefter han blev begravet på [[Vestre Kirkegård]].

== Axel Christian Hutzelsider på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=118842 Se arkivalier omhandlende Axel Christian Hutzelsider i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* Kurt Lundskov, ''Det gamle Aarhus - historier fra byen - byens historie''. 2008
* Kjeld Elkjær, ''Zoologisk Have i Det talte man om… - rids fra Århus i 100 år'', Århus byhistoriske Udvalg, 1986

[[Kategori:Kulturpersoner]]

Andreas Severin Weis (1815-1889)

2023-04-12T11:58:40Z

Amanda R:

[[Fil:Andreas Severin Weis.jpg|350px|thumb|right|Møller Andreas Severin Weis (1815-1889)]]

'''Andreas Severin Weis''' var cand.polyt og ejer af [[Aarhus Mølle]] i 1846-89.

Født 21. maj 1815, død 28. april 1889.

Andreas Weis tog i 1840 eksamen i polyteknik og rejste derfor til udlandet for at læse.

I 1846 købte han [[Aarhus Mølle]] som han drev succesfuldt. Han blev gift med [[Bertha Magdalene Weis]], med hvem han fik fem børn, hvoraf tre overlevede: Marie Magdalene Weis, [[Ernst August Weis (1848-1912)|Ernst August Weis]] og Holger Weis. Ernst August Weis drev møllen videre efter sin fars død.

Medstifter af [[Aarhus Kunstforening]] og Aarhus' første Malerisamling på loftet af det gamle rådhus. Skænkede byen en del af sin grund ved [[Mølleparken]], hvilket muliggjorde opførelsen af Aarhus' første museum, det senere [[Huset]].

Opførte i 1847 [[Magdalene Mølle]] ved [[Frederiks Allé]].

=== Familie ===
* Far: Distriktskirug [[Ernst Peter Weis (1776-1845)]] (25.02.1776 - 17.02.1845)
* Mor: [[Marie Kirstine Bolette Weis]] f. Marcussen (08.09.1786 - 26.04.1821)
* Bror: cand.jur., retsassessor [[Ernst Marcus Weis]] (14.09.1807 - 30.12.1873)
* Bror: cand.jur., departementschef [[Carl Mettus Weis]] (09.04.1809 - 18.01.1872)
* Bror: distriktslæge [[Hans Christian Weis (1811-1882)|Hans Christian Weis]] (28.11.1811 - 25.07.1882) - gift med Edvardine Reinholdine von Hoff Rosenkrone (1820-1901). Ét af børnene var overlæge [[Christian Weis-Hoff-Rosencrone (1850-1906)|Hans Christian Weis (1850-1916)]]. Senere Weis-Hoff-Rosenkrone
* Hustru: [[Bertha Magdalene Weis]], født Schønheyder (27.01.1828 - 06.10.1902)
* Søn: Møllejer [[Ernst August Weis (1848-1912)]] (14.12.1848 - 07.08.1912) - Gift m. [[Wilhelmine Auguste Rambech]] (08.10.1851 - 18.05.1926)
* Datter: [[Marie Magdalene Weis]] (08.03.1852 - 11.09.1928) - Gift m. Cand.jur. herredsfoged [[Frederik Johannes Ingerslev]] (25.04.1842 - 13.08.1924)
* Søn: Proprietær, entomolog [[Holger Weis]] (01.11.1854 - 19.06.1933)

== Andreas Severin Weis på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=113213 Se arkivalier omhandlende Andreas Severin Weis i AarhusArkivet]}}

==Litteratur og kilder==
*''Bertha Weis' Historie - Århus mølle fra 1846'' af Lica Weis Næraa. Zeuner Bogtryk Offset, Århus, 1992.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]

Jyllands Allé

2023-04-12T11:48:05Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:
|lines=56.142751047234526,10.190960016812056:56.142523908795276,10.190670338238448:56.13559798617336,10.189865062319061:56.1334217790019,10.19016546972873:56.13236950278859,10.189564654909393:56.12683919314584,10.18465707261313:56.12626512962082,10.183927511761079:56.124505586352704,10.180623030254731:56.12417069668727,10.178992247173676:56.12201776493402,10.170495009014497:56.120558487123354,10.168263411114106:56.11878814137358,10.165688490459809:56.11237305384902,10.156823886265078:56.12192642772674,10.17049525012319:56.124653460739175,10.181052424805808:56.126662729780456,10.184313990967917:56.12972427125818,10.187318065064597:56.13287044986243,10.190068465695843:56.142751047234526,10.190960016812056~Jyllands Allé~Titel
|width=378
|height=200
|align=right
}}</div>

Indfaldsvej, anlagt i 1933 og navngivet et år tidligere efter landsdelen Jylland. [[Jyllands Allé]] strækker sig fra [[Søndre Ringgade]] i nord til [[Christian X's Vej]] i syd.

Arkitekturen i gadebilledet er overvejende funktionalistisk og er bebyggelse i 5 etager.

== Jyllands Allé på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1182 Jyllands Allé]}}

== Kilder ==

* Frederiksbjerg Vest Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1981

[[Kategori: Gader & veje]]

Jyllands Allé

2023-04-12T11:47:00Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:
|lines=56.142751047234526,10.190960016812056:56.142523908795276,10.190670338238448:56.13559798617336,10.189865062319061:56.1334217790019,10.19016546972873:56.13236950278859,10.189564654909393:56.12683919314584,10.18465707261313:56.12626512962082,10.183927511761079:56.124505586352704,10.180623030254731:56.12417069668727,10.178992247173676:56.12201776493402,10.170495009014497:56.120558487123354,10.168263411114106:56.11878814137358,10.165688490459809:56.11237305384902,10.156823886265078:56.12192642772674,10.17049525012319:56.124653460739175,10.181052424805808:56.126662729780456,10.184313990967917:56.12972427125818,10.187318065064597:56.13287044986243,10.190068465695843:56.142751047234526,10.190960016812056~Jyllands Allé~Titel
|width=378
|height=200
|align=right
}}</div>

Indfaldsvej, anlagt i 1933 og navngivet et år tidligere efter landsdelen Jylland. [[Jyllands Allé]] strækker sig fra [[Søndre Ringgade]] i nord til [[Christian d. X's Vej]] i syd.

Arkitekturen i gadebilledet er overvejende funktionalistisk og er bebyggelse i 5 etager.

== Jyllands Allé på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1182 Jyllands Allé]}}

== Kilder ==

* Frederiksbjerg Vest Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1981

[[Kategori: Gader & veje]]

Birketinget

2023-04-12T11:36:12Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.14074767852864, 10.19975087060167:56.13818319354529, 10.200652092783395
~Birketinget~Fra Marselis Boulevard til Skovbrynet~red~0.50~12
|width=378
|height=200
|zoom=16
|align=right
}}</div>

'''Birketinget''' er en vej beliggende mellem [[Marselis Boulevard]] og [[Skovbrynet]].

Birketinget gik i perioden fra 1927 til 1939 under navnet '''Lindevej''', hvorefter vejen blev omdøbt til det nuværende navn. Det nye navn henviser til retskredsen Havreballegård Birk, som den hollandske storkøbmand og bankier [[Gabriel Marseils]] i 1661 havde overtaget sammen med godset [[Havreballegård]]. Marselis indrettede et hus på gården til brug for birkeretten. Det var godsejeren, der beskikkede og udnævnte både birkedomme og birkeskriver. I 1674 blev navnet ændret til Marselisborg Birk i forbindelse med, at godset blev til baroniet Marselisborg. Birkeretten overgik i 1820 til Ning Herredsret.

==== Ejendomme ====
* [[Birketinget 1]]. Fru Dr. Gerdes Hansen Villa opført i 1918 efter tegninger af arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Christian Frühstück Nielsen]].
* [[Birketinget 2]]. Var oprindeligt plejehjem for urmagersvende, opført af [[Filtenborgs Stiftelse|C.G. Filtenborgs stiftelse]] i 1924.
* [[Birketinget 3]]. Adjunkt N.F. Jensens Villa opført i 1920.
* [[Birketinget 4]]. Var oprindeligt plejehjem for urmagersvende, opført af [[Filtenborgs Stiftelse|C.G. Filtenborgs stiftelse]] i 1924.
* [[Birketinget 8]]. Direktør Mathiasens Villa opført i 1929 efter tegninger af arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Christian Frühstück Nielsen]].
* [[Birketinget 10]]. Overinspektør Frits Iwers Villa. Opført i 1928 efter tegninger af arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Th. Klemann]].
* [[Birketinget 12]]. Ingeniør John Olsens Villa "Lindely". Opført i 1925 efter tegninger af arkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Draiby]].
* [[Birketinget 14]]. Tømrermester P. Chr. Petersens Villa. Opført i 1919 efter tegninger af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]].

== Birketinget på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Birketinget Birketinget]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus by´s gader og veje Tillæg nr. 2
* Johs. Kadsted: ''Gadenavnefortegnelse for Aarhus''. 1943
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Marselisvej

2023-04-12T11:33:03Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.14109437898863, 10.20166060332009:56.13888261550638, 10.203602522545001
~Marselisvej~Fra Marselis Boulevard til Skovbrynet~red~0.50~12
|width=378
|height=200
|zoom=16
|align=right
}}</div>

'''Marselisvej''' er en vej, som ligger i [[Marselisborgkvarteret]]. Vejen ligger mellem [[Marselis Boulevard]] og [[Skovbrynet]].

Navngivet i 1909 efter slægten Marselis, der har efterladt sig flere spor i aarhusområdet. Da vejen var ny, gik den gennem haven på [[Marselisborg Gods]].

Se endvidere under [[Marselis Boulevard]]

== Marselisvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marselisvej Marselisvej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Skovbrynet

2023-04-12T11:24:55Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:
|lines=56.13632835550869,10.189915936664677:56.13734465450172,10.19558076210413:56.13805006977258,10.199464600757695:56.13816963040014,10.200752061084843:56.13875547210058,10.203262608722783:56.1388630747078,10.203627389148808:56.1389108979921,10.204002898410893:56.138922853803855,10.204861205295659:56.138869052621565,10.205408375934697:56.13875547210058,10.205751698688603:56.13888100844638,10.205268901065923:56.138827207205516,10.203520100788213:56.13816963040014,10.200762789920903:56.13768540756213,10.197469037250615:56.137105527743735,10.194067996219731:56.13632835550869,10.189915936664677~Skovbrynet~Titel
|width=378
|height=200
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovbrynet, 06.10.1963, Jørn Timm.jpg|200px|thumb|right|Skovbrynet i sin fulde strækning fra [[Chr. Filtenborgs Plads]] til [[Jyllands Allé]]. Som det ses oppefra, markerer Skovbrynet tydeligt overgangen fra by til skov.]]

'''Skovbrynet''' er en vej, der løber fra [[Chr. Filtenborgs Plads]] i øst til [[Jyllands Allé]] i vest.

Skovbrynet blev navngivet i 1918, og som navnet antyder, markerer vejen skellet mellem byen på den nordlige side af vejen og [[Marselisborgskovene]] på den sydlige side af vejen.

På den sydlige side af vejen findes også [[Tivoli Friheden]].

Blandt veje, Skovbrynet passerer, er [[Kongevejen]], [[Marselisvej]], [[Birketinget]], [[Holtevej]], [[Gentoftevej]], [[Stadion Allé]], [[Hellerupvej]] og [[Ordrupvej]].

=== Adresser og bygninger på Skovbrynet ===
* [[Skovbrynet 1]]. Alfreds Pedersens stadeplads fra 1936. [[De forenede Mejerier]] forpagtere af iskiosken fra 1964. Iskiosken lukkede i 2020.
* [[Skovbrynet 3]]. Toiletbygning fra 1909 tegnet af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]].

=== Se også ===
* [[Kongelunden]]

== Skovbrynet på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Skovbrynet Skovbrynet]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus by's gader og veje, Vejteknisk Udvalg, 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S

[[Kategori: Gader & veje]]

Kongevejen

2023-04-11T11:03:33Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:
|lines=56.13881734058112,10.205827640179939:56.138070093148166,10.204856680516547:56.13731685303697,10.203719423894233:56.13594185287347,10.201916979436225:56.133610218472064,10.201981352452583:56.13025002483468,10.202260302190131:56.13017827372618,10.202625082616157:56.129974978191825,10.202710913304633:56.129831474814665,10.2025607095998:56.12906611442617,10.203354643468208:56.127164606284914,10.205607699040717:56.125125814069136,10.207913660713848:56.124889645771766,10.208187246033367:56.1248238647601,10.208476924606975:56.124892635815094,10.208197974869426:56.13881734058112,10.205827640179939~Kongevejen~Titel
|width=378
|height=200
|align=right
}}</div>

[[Fil:Gadeskilt-Kongevejen.jpg|200px|thumbnail]]
'''Kongevejen''' løber fra [[Chr. Filtenborgs Plads]] i nord til [[Oddervej]] i syd.

Vejen hed oprindeligt '''Gammel Skovvej'''. Da [[Marselisborg Slot]] var blevet bygget, og prins Christian var blevet konge (Christian 10.), blev vejnavnet fra Chr. Filtenborgs Plads til [[Holmevej]] (nu [[Carl Nielsens Vej]]) omdøbt til Kongevejen.

Vejen fra Holmevej til Oddervej langs [[Mindeparken]], fik navnet '''Slotsallé'''. Denne blev også senere omdøbt til Kongevejen, formentlig dog først i 1940'erne.

Sideveje til Kongevejen er [[Skovbrynet]], [[Havreballe Skovvej]], [[Marselisborg Grønnevej]], [[Carl Nielsens Vej]] og [[Skovridervej]].

Vejen løber igennem [[Havreballe Skov]] og langs den sydøstlige side af vejen ligger Mindeparken.

== Kongevej i Viby ==
'''Kongevej''' var også tidligere navnet på hovedgaden i [[Viby]] (kommune). Den lå fra krydset [[Skanderborgvej]] /[[Christian X's Vej]] til [[Viby Torv]]. Forlængelsen af vejen hed [[Vestre Kongevej]] mod Skanderborg.

Viby centrum blev helt omlagt i 1960'erne, hvorved Kongevej fik navneændring og blev en del af hele Skanderborgvej.

=== Se også ===
* [[Kiosken/ishuset på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet]]
* [[Anemonehuset]]
* [[Kongelunden]]

== Kongevejen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1306 Kongevejen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Vejteknisk Udvalg: ''Aarhus by's gader og veje'', 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S
* Kurt Lundskov: ''Marselisborg Slot. Et kongeslot med historier'' (2019).

[[Kategori: Gader & veje]]

Bakkegaarden

2023-04-05T12:19:03Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:
56.164397133583684, 10.20137424081921~[[Bakkegaarden]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.164397133583684, 10.20137424081921
|align=right
}}</div>

Ejendommen ''[[Ny Munkegade]] 86'' eller ''Bakkegaarden'' har funktionalistisk karakter og er tegnet af arkitekten Peder Møller. Ejendommen blev opført i perioden 1935-38 af forskellige bygherrer blandt andet for tømrermester Christian Jakobsen.

==Bakkegaarden på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Bakkegaarden Bakkegaarden]}}

== Litteratur og kilder ==

* Århus - Registrant Øgadekvarteret, 1983

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Alderdomshjemmet Solvang

2023-04-05T12:11:41Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:
56.13801086361921, 10.18486720218634~[[Plejehjemmet Husumvej]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.13801086361921, 10.18486720218634
|align=right
}}</div>

'''Alderdomshjemmet Solvang''' på [[Husumvej]] i [[Kongsvang]] blev officielt indviet den 9. juli 1953.

Hjemmet blev bygget i 3 fløje og indbyrdes forbundne med en gang. Hovedbygningen på 3 etager med elevator, der kunne tage sengeliggende patienter, mend de 2 andre fløje på én etage.

I alt kunne hjemmet modtage 40 aldersrentemodtagere.

Hjemmets afdøde direktør, [[Hjalmar Nielsen]] og dennes frue,skænkede 10.000 kr., som blev anvendt til udsmykning med en komposition af maleren Svend Thomsen, hvilke ophængtes i hjemmets dagligstue.

Plejehjemmet er et af Aarhus Kommunes plejehjem, i dag under navnet 'Plejehjemmet Husumvej'.

==Alderdomshjemmet Solvang på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Alderdomshjemmet+Solvang Alderdomshjemmet Solvang]}}

== Kilder ==

* Kommunal Haandbog for Aarhus 1946
* Aarhus Kommunes hjemmeside ([https://plejehjem.aarhus.dk/ plejehjem]) (link maj 2020)

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Aarhus Kalkværk

2023-04-05T12:03:45Z

Amanda R:

[[Fil:Aarhus-Kalkværk-1900.jpg|500px|thumb|right|Aarhus Kalkværk, der var ejet af [[C. Langballe & Søn]], set fra [[Jægergårdsgade]], der tidligere havde et nordligere forløb end i dag. I kalkværkets bindingsværksbygning med skorstenen stod en stor kalkovn. Fotograf: Ukendt, 1900, Den Gamle By.]]

'''Aarhus Kalkværk''' blev etableret på [[Kalkværksgrunden|en grund]] på [[Aarhus Sydhavn]] i 1872 af en kreds af borgere. Efter otte år blev værket i 1880 overtaget af [[C. Langballe & Søn]], der både drev [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] umiddelbart nord for (hvor [[Kulbroen]] i dag ligger) og drev et tegl- og kalkværk ved [[Vesterbro Torv]]. Kalkværket eksisterede på Sydhavnen frem til 1950.

=== Kalkværksbygningerne ===
Omkring år 1900 blev kalkværket beskrevet som en kalkbrænderibygning i bindingsværk med tavl af mursten. Bygningens indre var domineret af en kulfyret kalkovn og i midten en høj skorsten. I en grundmuret tilbygning i en etage fandtes en mørtelfabrik, der eksisterede frem til 1920. Derudover fandtes der i en grundmuret bygning på arealets nordøstlige del en tagpapfabrik, imens der var lager i en række mindre skure og udbygninger. Under åben himmel mod bl.a. Jægergårdsgade var der oplag af kalksten.

Udover kalkværksbygningen opførte virksomheden i 1908 hjørnebygningen [[Spanien 65]], der blev tegnet af arkitekten [[Peter Marius Wier (1867-1936)|Peter Marius Wier]]. Huset blev brugt som kontor og bolig for kalkværkets bestyrer.

=== Produktionens omlægning og nye bygninger ===
Teglbrændingen ophørte i 1917, samtidig med at også saltværket nord for lukkede. Derefter koncentrerede C. Langballe & Søns aktiviteter på Sydhavnen sig udelukkende om fremstilling af kalk, mørtel og cement samt salg af grus og sand, som virksomheden gravede op med sin egen sandsuger i bugten.

En del af bygningsmassen blev nu nedrevet og i stedet opførtes en ny kalksilo i beton. Siloen var sammenbygget med en ligeledes ny betonstøbt skaktovn, der var 18 meter høj og havde facon som et timeglas. I ovnen blev kalk og cinders (en slags koks) brændt, og det færdigbrændte kalk kunne efterfølgende udtages gennem nogle jernporte og kunne videre bruges i virksomhedens fremstilling af mørtel. Anlægget nedbrændte i 1926, men blev efterfølgende genopført med en identisk udformning. Ved siden af anlægget lå der skinner, hvorpå der kørte en kran, der kunne skovle kalk og cinders.

=== Flytning ===
Aarhus Kalkværk fortsatte på arealet frem til ca. 1950, hvorefter Langballe & Søn videreførte sine aktiviteter inden for kalk, mørtel og cement samt salg af grus og sand frem til 1976 på [[Mellemarmen]] og [[Søren Frichs Vej]].

== Se også ==
* [[Kalkværksgrunden]]

== Kilder ==
* Rathlou, J. Viggo von Holstein: ''Aarhus : Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier'', I, s. 401-403. Find på [https://www.aakb.dk/search/ting/Aarhus%20Historisk-Topografisk%20Beskrivelse%20med%20Biografier biblioteket].
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling]: Se bl.a. Spanien 61a, 63, 65 m.fl.

'''Dansk Forening for Skadesforsikring, (SKAFOR), Rigsarkivet, Viborg:'''
* Skafor 1075: Aarhus Salt- og Cindersfabriker.
* Skafor 1076: Aarhus Kalkværk.

'''Realregistre og tingbøger, www.sa.dk/brug-arkivet/arkivalieronline:'''
* Aarhus Byfoged, Realregister 1855-1940, Bygrundene I vedr. matr.nr. 1a og 1h, Aarhus Bygrunde.
* Domstolsstyrelsen, Indskannede Tingbøger 1927-2000 vedr. matr.nr. 1a og 1h, Aarhus Bygrunde.

'''Aarhus Kommune, bygningskommissionen, nedrevne ejendomme, Rigsarkivet, Viborg:'''
* Spanien 19 m.m., 93-10.

[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Kalkværk

2023-04-05T12:03:26Z

Amanda R:

[[Fil:Aarhus-Kalkværk-1900.jpg|500px|thumb|right|Aarhus Kalkværk, der var ejet af [[C. Langballe & Søn]], set fra [[Jægergårdsgade]], der tidligere havde et nordligere forløb end i dag. I kalkværkets bindingsværksbygning med skorstenen stod en stor kalkovn. Fotograf: Ukendt, 1900, Den Gamle By.]]

'''Aarhus Kalkværk''' blev etableret på [[Kalkværksgrunden|en grund]] på [[Aarhus Sydhavn]] i 1872 af en kreds af borgere. Efter otte år blev værket i 1880 overtaget af [[C. Langballe & Søn]], der både drev [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] umiddelbart nord for (hvor [[Kulbroen]] i dag ligger) og drev et tegl- og kalkværk ved [[Vesterbro Torv]]. Kalkværket eksisterede på Sydhavnen frem til 1950.

=== Kalkværksbygningerne ===
Omkring år 1900 blev kalkværket beskrevet som en kalkbrænderibygning i bindingsværk med tavl af mursten. Bygningens indre var domineret af en kulfyret kalkovn og i midten en høj skorsten. I en grundmuret tilbygning i en etage fandtes en mørtelfabrik, der eksisterede frem til 1920. Derudover fandtes der i en grundmuret bygning på arealets nordøstlige del en tagpapfabrik, imens der var lager i en række mindre skure og udbygninger. Under åben himmel mod bl.a. Jægergårdsgade var der oplag af kalksten.

Udover kalkværksbygningen opførte virksomheden i 1908 hjørnebygningen [[Spanien 65]], der blev tegnet af arkitekten [[Peter Marius Wier (1867-1936)|Peter Marius Wier]]. Huset blev brugt som kontor og bolig for kalkværkets bestyrer.

=== Produktionens omlægning og nye bygninger ===
Teglbrændingen ophørte i 1917, samtidig med at også saltværket nord for lukkede. Derefter koncentrerede C. Langballe & Søns aktiviteter på Sydhavnen sig udelukkende om fremstilling af kalk, mørtel og cement samt salg af grus og sand, som virksomheden gravede op med sin egen sandsuger i bugten.

En del af bygningsmassen blev nu nedrevet og i stedet opførtes en ny kalksilo i beton. Siloen var sammenbygget med en ligeledes ny betonstøbt skaktovn, der var 18 meter høj og havde facon som et timeglas. I ovnen blev kalk og cinders (en slags koks) brændt, og det færdigbrændte kalk kunne efterfølgende udtages gennem nogle jernporte og kunne videre bruges i virksomhedens fremstilling af mørtel. Anlægget nedbrændte i 1926, men blev efterfølgende genopført med en identisk udformning. Ved siden af anlægget lå der skinner, hvorpå der kørte en kran, der kunne skovle kalk og cinders.

=== Flytning ===
Aarhus Kalkværk fortsatte på arealet frem til ca. 1950, hvorefter Langballe & Søn videreførte sine aktiviteter inden for kalk, mørtel og cement samt salg af grus og sand frem til 1976 på [[Mellemarmen]] og [[Søren Frichs Vej]].

== Se også ==
* [[Kalkværksgrunden]]

== Kilder ==
* Rathlou, J. Viggo von Holstein: ''Aarhus : Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier'', I, s. 401-403. Find på [https://www.aakb.dk/search/ting/Aarhus%20Historisk-Topografisk%20Beskrivelse%20med%20Biografier biblioteket].
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling]: Se bl.a. Spanien 61a, 63, 65 m.fl.

'''Dansk Forening for Skadesforsikring, (SKAFOR), Rigsarkivet, Viborg:'''
* Skafor 1075: Aarhus Salt- og Cindersfabriker.
* Skafor 1076: Aarhus Kalkværk.

'''Realregistre og tingbøger, www.sa.dk/brug-arkivet/arkivalieronline:'''
* Aarhus Byfoged, Realregister 1855-1940, Bygrundene I vedr. matr.nr. 1a og 1h, Aarhus Bygrunde.
* Domstolsstyrelsen, Indskannede Tingbøger 1927-2000 vedr. matr.nr. 1a og 1h, Aarhus Bygrunde.

'''Aarhus Kommune, bygningskommissionen, nedrevne ejendomme, Rigsarkivet, Viborg:'''
* Spanien 19 m.m., 93-10.

[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.148349 longitude=10.209626>

Dokk1

2023-04-05T11:39:07Z

Amanda R:

[[Fil:Dokk1-2015-1kl.jpg|300px|thumbnail|right|Dokk1 på Hack Kampmanns Plads]]
[[Fil:Dokk1-2015-2kl.jpg|300px|thumbnail|right|Udsigt fra Dokk1 mod havneområdet]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.15356330494169, 10.21431791198345~[[Dokk1]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15356330494169, 10.21431791198345
|align=right
}}</div>

'''Dokk1''' (udtales Dokken eller Dokk-ét) er navnet på et monumentalt kommunalt byggeri på [[Hack Kampmanns Plads]] ved [[Åboulevarden|Åboulevardens]] udmunding.

Komplekset blev indviet 20. juni 2015 og rummer [[Aarhus Kommune|Aarhus Kommunes]] [[Biblioteker i Aarhus|hovedbibliotek]], [[borgerservice]] og [[Aarhus Stadsarkiv|stadsarkiv]]
(fra 2016) samt andre kulturelle arbejdspladser, bl.a. sekretariatet for Kulturhovedstad 2017.
Desuden er der mulighed for sociale aktiviteter med projektrum, studierum, medier, undervisningslokaler, sale og mange opholdssteder rundt i bygningen samt en café.
Dermed fremstår Dokk1 som et åbent læringscenter. Det er tænkt som borgernes hus med lange åbningstider fra kl.8 til 22.
Man forventer et dagligt antal besøgende på 3.500 personer.

I 2018 lejede Danmarks Radio 220m2 lokaler i DOKK1, og begyndte herefter for DR Sporten og DR Vejret at lave daglige udsendelser fra Dokk1.

=== Byggeriet 2011-15 ===

Dokk1 er en del af Projektet Urban Mediaspace Aarhus, som også omfatter havnepladser, automatisk p-anlæg med ca. 1.000 pladser, fritlægning af den sidste del af Aarhus Å, omlægning af trafikken omkring havnen og klimasikring af midtbyen. Med en anlægssum på ca. 1,9 mia. kr. er der tale om Aarhus Kommunes største bygge- og anlægsprojekt. Det opføres i samarbejde med Realdania Byg
Dokk1 er tegnet af Schmidt, Hammer og Lassen, og byggeriet gik igang i juni 2011.

På stedet lå indtil 1950'erne to markante bygninger for [[Aarhus Børs]] og for Aarhus' anden statsligt ejede [[Toldbygningen (1869-1898)|toldbygning]]. Frem til slutningen af 1990'erne var der derudover [[Mindet#Dampskibsbroen|færgeterminal]] og [[Aarhus Havnestation|havnestation]] på arealet.

Med den politiske beslutning om at omdanne [[de bynære havnearealer]] fremkom idéen om et nyt hovedbibliotek på havnen til erstatning for [[Biblioteket i Mølleparken]]. I begyndelsen kaldtes projektet for Multimediehuset og den mere brede betegnelse [[Urban Mediaspace Aarhus]]. Navnet Dokk1 blev besluttet i oktober 2012 efter en konkurrence, hvor byens borgere kunne komme med forslag til navnet. Der var indsendt 1250 forslag. Dokk1 blev valgt, da det har referencer til havnen, og da det er folkeligt og ligger godt i munden.

=== Efter indvielsen ===
Efter indvielsen 20. juni 2015 fremstår Dokk1 ifølge arkitekterne som en mangekantet skive, der svæver over glas på isflageformede trapper ned mod vandet. Byggeriet har forandret byrummet ved Europaplads med bl.a. frilægningen af den sidste del af [[Aarhus Å]]. Fra 2017 får Dokk1 derudover sin egen [[Letbanen|letbanestation]] under bygningen, og i undergrunden ligger Nordeuropas største automatiske parkeringsanlæg med plads til 1.000 biler. Projektet har også omfattet et sluseanlæg for at imødekomme stigning i vandstanden som følge af klimaforandringer i fremtiden.

==Dokk1 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=122335&sort=date_to&direction=desc Dokk1]}}

== Kilde ==
*[http://dokk1.dk/ Dokk1's hjemmeside]
*[http://www.urbanmediaspace.dk/dokk1 Aarhus Kommunes hjemmeside om Dokk1]
*[http://www.realdaniabyg.dk/projekter/parkeringsanlaeg-dokk1/baggrund Dokk1 på Realdanias hjemmeside]

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Mejlgades Port

2023-04-03T12:16:39Z

Amanda R:

[[Fil:000415948 l.jpg|350px|thumb|right|Akvarel forestillende Mejlgades Port. Tre fiskere på vej ind ad Mejlgade for at sælge fisk. Placeringen vurderes til at være omkring det nuværende Østbanetorv med retning mod Domkirken. Maler Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926), ca. 1860, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Mejlgades Port''' var en af Aarhus' [[byporte]], der frem til 1851 udgjorde indgangene til byen.

Aarhus var tidligere omgivet af et hegn. I hegnet var der 7 porte som man skulle igennem for at betale accise, told, på de vare man havde med. [[Byporte|Portene]] bestod ofte bare af en trælåge. Tolden blev afskaffet i 1851 og i den forbindelse blev portene fjernet. Man beholdte dog de tidligere navne, der refererede til porten. Dette galt også Mejlgades Port som lå i den nordlige ende af [[Mejlgade]].

Mejlgades Port var opført i 1828 og blev fjernet i 1857. På grunden hvor porten tidligere lå blev [[Mejlborg]] opført.

===Se også===
* [[Byporte|Byporte i Aarhus]]

== Litteratur og kilder ==
* Vagn Dybdahl Århus dengang og nu 1971

[[Kategori: Gader & veje]]

Frederiks Plads

2023-04-03T12:11:30Z

Amanda R:

[[Fil:Frederiks Plads.jpg|350px|thumb|right|Etageejendomme under opførelse på Frederiks Plads. I baggrunden ses Aarhus City Tower. Foto: Phillip Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 2017]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.14917459321424, 10.208980813940283~Frederiks Plads;
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.14917459321424, 10.208980813940283
|align=right
}}</div>

'''Frederiks Plads''' er en plads, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Pladsen ligger på hjørnet mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]], men har desuden adgang fra [[Værkmestergade]]. Nord for området ligger [[rutebilstationen]] og Aarhus´ bykerne. Øst for området ligger Filmbyen og [[Aarhus Havn]]. Mod syd ligger Frederiksbjergs karrébebyggelser og vest for området ligger [[Bruuns Galleri]], [[DGI-huset]], og [[Aarhus Hovedbanegård|Banegården]].

Frederiks Plads blev navngivet i 2014 med henvisning til bydelen Frederiksbjerg. Pladsen omfatter området, hvor DSB’s komponentværksted fra 1939 og tilbygning fra 1954 var beliggende. Dette blev nedrevet i 2014, og i den forbindelse blev navnet 'Frederiks Plads' vedtaget. Omkring den nye plads rummer en ny bebyggelse både boliger og erhverv.

=== Frederiks Plads i dag ===
Frederiks Plads er tegnet af tegnestuen [[C.F. Møller]] og består af bygninger i varierende bygningshøjde, som er placeret mellem [[Værkmestergade]] og [[Jægergårdsgade]] og langs [[Spanien]]. Bygningerne mod Jærgergårdsgade flugter i højden med ejendommene på den modsatte side af gaden og har 6-7 etager, mens bygningerne mod Værkmestergade har 14-19 etager og derfor passer i højden med [[Aarhus City Tower]] og KPMG-huset på henholdsvis 25 etager og 17 etager. Ideen hermed er, i følge lokalplanen, at "danne en skulpturel storbyskyline for Aarhus Midtby".

Udover etageejendomme findes også to erhvervshøjhuse på henholdsvis 14 og 19 etager. Projektet består af i alt 48.500 kvm, hvor 35.000 kvm går til erhverv og 12.000 kvm til boliger, som er fordelt på 150 lejligheder. Stueetagen benyttes til butiksformål og en parkeringskælder med plads til 400 biler.

=== Arkitekturen ===
Frederiks Pladsens arkitektur har baggrund i et ønske om at skabe et gennemgående slægtskab med flere bygninger i området, såsom hovedbanegården og de bevarede bygninger fra Centralværkstederne. Bygningernes formgivning og materialevalg med lys, gul tegl, skærmtegl eller natursten kombineret med partier i glas og metal skal give området en arkitektonisk sammenhæng.

=== Komponentværkstedet ===
[[Fil:Komponentværkstedet.jpg|350px|thumb|right|Kig over Centralværkstedets område mod syd. I baggrunden ses Jægergårdsgade. Den blå bygning i baggrunden var komponentværkstedet, der blev revet ned til fordel for opførelsen af Frederiks Plads i 2014. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1996]]
Fra 1939 og frem til 2014 lå DSB's gamle komponentværksted på matrikel 2200c, som et det område, der i dag er Frederiks Plads. Komponentværkstedet lå i overgangen mellem det centrale Aarhus, byområdet Frederiksbjerg og de bynære havnearealer. Området var en del af [[Centralværkstedet|Centralværkstedarealet]], som tidligere har været anvendt af DSB til værksteds- og serviceformål.

[[Centralværkstedet]] blev opført i forbindelse med bygningen af jernbanestrækningen mellem Aarhus, Langå og Randers i 1862. I 1939 blev komponentværkstedet opført tæt på de oprindelige værkstedsbygninger. Centralværkstedet blev delvist nedlagt i 1990, og i 2009 besluttede DSB at nedlægge det fuldstændigt og sætte ejendommene på 16.000 m2 til salg, og herunder de bygninger, der udgjorde komponentværkstedet. De sidste 160 ansatte på værkstedet kunne nemlig flytte til andre arbejdspladser under statsbanerne. Komponentværkstedet blev således revet ned i 2014 for at gøre plads til nyt boligbyggeri.

=== Det nye boligbyggeri ===
Planerne for nedrivningen af Komponentværkstedet blev offentliggjort i 2012, og i 2013 blev nedrivningen vedtaget i Lokalplan 950. Efterfølgende blev der udarbejdet et skitseprojekt for området, som blev vedtaget i 2014 i Lokalplan 972.

Baggrunden for lokalplanen var, at Komponentværkstedet var blevet nedlagt som virksomhed, og at man derfor ønskede at omdanne stedet til "cityområde", dvs. til kontorer, boliger m.v.
I følge lokalplanen skabte den skitse, der blev udarbejdet for området, "''(...)en fortætning af byen''", mens den samtidig: "''(...)markerer den nye bydel, der er vokset op omkring centralværkstederne''". Lokalplanens hovedtræk var, at området skulle udformes som en bydel i byen, hvor bygningerne skulle placeres langs kanten af grunden, så der blev skabt en indre, offentlig byplads. Den indre plads skulle blive begrønnet med træer og øvrig beplantning, så området kunne opleves som et åndehul centralt i byen.

===Vedtagelsen af lokalplanen trak ud===
Op til godkendelsen af lokalplanen i 2014 blev flere lokalplanprocesser sat i gang i 2012 og 2013, uden en plan for, hvad der skulle ske med området efter, at komponentværkstedet blev revet ned. Derudover nedlagde Miljøstyrelsen veto mod projektet i begyndelsen af april 2014 pga. de lugtgener og den forurening, som kom fra havnens virksomheder. Man frygtede desuden, at boliger på 10. sal ville spænde ben for de udviklingsmuligheder, som havnens virksomheder, f.eks. [[Aarhus Oliefabrik|AarhusKarlshamn]], havde. Dette blev dog henlagt.

Derudover stod man med den udfordring, at flere i byrådet talte for en bevaring af komponentværkstedet, som man ønskede at bruge til andre formål. Argumentet var, at den gamle industribygning havde en høj kulturhistorisk værdi, fordi den var et godt eksempel på netop byens industrihistorie. Disse synspunkter blev dog nedstemt, og lokalplanen blev godkendt.

== Frederiks Plads på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Frederiks+Plads Frederiks Plads]}}

== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* AarhusWiki, Centralværkstedet: https://aarhuswiki.dk/wiki/Centralv%C3%A6rkstedet#Litteratur_og_kilder
* Lokalplan 950, Aarhus, Nedrivning af Komponentværkstedet, Spanien, 2013, PlanDK
* Lokalplan 972, Aarhus, Cityområde ved Jægergårdsgade, Spanien og Værkmestergade, Aarhus Midtby, 2014, PlanDK
* Aarhus Stiftstidende, 21. maj 2014: https://stiften.dk/artikel/staten-oph%C3%A6ver-veto-mod-ny-bydel

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Torve & pladser]]

Frederiks Plads

2023-04-03T12:10:23Z

Amanda R:

[[Fil:Frederiks Plads.jpg|350px|thumb|right|Etageejendomme under opførelse på Frederiks Plads. I baggrunden ses Aarhus City Tower. Foto: Phillip Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 2017]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.14929551538899, 10.208254295034756~Frederiks Plads;
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.14929551538899, 10.208254295034756
|align=right
}}</div>

'''Frederiks Plads''' er en plads, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Pladsen ligger på hjørnet mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]], men har desuden adgang fra [[Værkmestergade]]. Nord for området ligger [[rutebilstationen]] og Aarhus´ bykerne. Øst for området ligger Filmbyen og [[Aarhus Havn]]. Mod syd ligger Frederiksbjergs karrébebyggelser og vest for området ligger [[Bruuns Galleri]], [[DGI-huset]], og [[Aarhus Hovedbanegård|Banegården]].

Frederiks Plads blev navngivet i 2014 med henvisning til bydelen Frederiksbjerg. Pladsen omfatter området, hvor DSB’s komponentværksted fra 1939 og tilbygning fra 1954 var beliggende. Dette blev nedrevet i 2014, og i den forbindelse blev navnet 'Frederiks Plads' vedtaget. Omkring den nye plads rummer en ny bebyggelse både boliger og erhverv.

=== Frederiks Plads i dag ===
Frederiks Plads er tegnet af tegnestuen [[C.F. Møller]] og består af bygninger i varierende bygningshøjde, som er placeret mellem [[Værkmestergade]] og [[Jægergårdsgade]] og langs [[Spanien]]. Bygningerne mod Jærgergårdsgade flugter i højden med ejendommene på den modsatte side af gaden og har 6-7 etager, mens bygningerne mod Værkmestergade har 14-19 etager og derfor passer i højden med [[Aarhus City Tower]] og KPMG-huset på henholdsvis 25 etager og 17 etager. Ideen hermed er, i følge lokalplanen, at "danne en skulpturel storbyskyline for Aarhus Midtby".

Udover etageejendomme findes også to erhvervshøjhuse på henholdsvis 14 og 19 etager. Projektet består af i alt 48.500 kvm, hvor 35.000 kvm går til erhverv og 12.000 kvm til boliger, som er fordelt på 150 lejligheder. Stueetagen benyttes til butiksformål og en parkeringskælder med plads til 400 biler.

=== Arkitekturen ===
Frederiks Pladsens arkitektur har baggrund i et ønske om at skabe et gennemgående slægtskab med flere bygninger i området, såsom hovedbanegården og de bevarede bygninger fra Centralværkstederne. Bygningernes formgivning og materialevalg med lys, gul tegl, skærmtegl eller natursten kombineret med partier i glas og metal skal give området en arkitektonisk sammenhæng.

=== Komponentværkstedet ===
[[Fil:Komponentværkstedet.jpg|350px|thumb|right|Kig over Centralværkstedets område mod syd. I baggrunden ses Jægergårdsgade. Den blå bygning i baggrunden var komponentværkstedet, der blev revet ned til fordel for opførelsen af Frederiks Plads i 2014. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1996]]
Fra 1939 og frem til 2014 lå DSB's gamle komponentværksted på matrikel 2200c, som et det område, der i dag er Frederiks Plads. Komponentværkstedet lå i overgangen mellem det centrale Aarhus, byområdet Frederiksbjerg og de bynære havnearealer. Området var en del af [[Centralværkstedet|Centralværkstedarealet]], som tidligere har været anvendt af DSB til værksteds- og serviceformål.

[[Centralværkstedet]] blev opført i forbindelse med bygningen af jernbanestrækningen mellem Aarhus, Langå og Randers i 1862. I 1939 blev komponentværkstedet opført tæt på de oprindelige værkstedsbygninger. Centralværkstedet blev delvist nedlagt i 1990, og i 2009 besluttede DSB at nedlægge det fuldstændigt og sætte ejendommene på 16.000 m2 til salg, og herunder de bygninger, der udgjorde komponentværkstedet. De sidste 160 ansatte på værkstedet kunne nemlig flytte til andre arbejdspladser under statsbanerne. Komponentværkstedet blev således revet ned i 2014 for at gøre plads til nyt boligbyggeri.

=== Det nye boligbyggeri ===
Planerne for nedrivningen af Komponentværkstedet blev offentliggjort i 2012, og i 2013 blev nedrivningen vedtaget i Lokalplan 950. Efterfølgende blev der udarbejdet et skitseprojekt for området, som blev vedtaget i 2014 i Lokalplan 972.

Baggrunden for lokalplanen var, at Komponentværkstedet var blevet nedlagt som virksomhed, og at man derfor ønskede at omdanne stedet til "cityområde", dvs. til kontorer, boliger m.v.
I følge lokalplanen skabte den skitse, der blev udarbejdet for området, "''(...)en fortætning af byen''", mens den samtidig: "''(...)markerer den nye bydel, der er vokset op omkring centralværkstederne''". Lokalplanens hovedtræk var, at området skulle udformes som en bydel i byen, hvor bygningerne skulle placeres langs kanten af grunden, så der blev skabt en indre, offentlig byplads. Den indre plads skulle blive begrønnet med træer og øvrig beplantning, så området kunne opleves som et åndehul centralt i byen.

===Vedtagelsen af lokalplanen trak ud===
Op til godkendelsen af lokalplanen i 2014 blev flere lokalplanprocesser sat i gang i 2012 og 2013, uden en plan for, hvad der skulle ske med området efter, at komponentværkstedet blev revet ned. Derudover nedlagde Miljøstyrelsen veto mod projektet i begyndelsen af april 2014 pga. de lugtgener og den forurening, som kom fra havnens virksomheder. Man frygtede desuden, at boliger på 10. sal ville spænde ben for de udviklingsmuligheder, som havnens virksomheder, f.eks. [[Aarhus Oliefabrik|AarhusKarlshamn]], havde. Dette blev dog henlagt.

Derudover stod man med den udfordring, at flere i byrådet talte for en bevaring af komponentværkstedet, som man ønskede at bruge til andre formål. Argumentet var, at den gamle industribygning havde en høj kulturhistorisk værdi, fordi den var et godt eksempel på netop byens industrihistorie. Disse synspunkter blev dog nedstemt, og lokalplanen blev godkendt.

== Frederiks Plads på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Frederiks+Plads Frederiks Plads]}}

== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* AarhusWiki, Centralværkstedet: https://aarhuswiki.dk/wiki/Centralv%C3%A6rkstedet#Litteratur_og_kilder
* Lokalplan 950, Aarhus, Nedrivning af Komponentværkstedet, Spanien, 2013, PlanDK
* Lokalplan 972, Aarhus, Cityområde ved Jægergårdsgade, Spanien og Værkmestergade, Aarhus Midtby, 2014, PlanDK
* Aarhus Stiftstidende, 21. maj 2014: https://stiften.dk/artikel/staten-oph%C3%A6ver-veto-mod-ny-bydel

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Torve & pladser]]

Oddervej

2023-04-03T12:03:42Z

Amanda R:

[[Fil:Hads Herreds Vej ca. 1865 Andreas Fritz.jpg|thumb|300px|right|Oddervej set mod vest fra [[Frederikshøj Kro]], ca. 1865]]

'''Oddervej''' er hovedvejen 451 mellem Aarhus og Odder. Syd for [[Malling]] skifter vejen til at hedde Århusvej.

Indtil 1939 hed Oddervej [[Hads Herreds Landevej]]. Denne betegnelse dækkede tidligere også det stykke vej, som i dag er [[Strandvejen]].

I 1938 blev vejen gravet op, udvidet og omlagt, så den kom til at fremstå, som den gør i dag.

Før dette havde [[Aarhus Byråd|byrådet]] modtaget flere klager over vejens beskaffenhed. [[Frederikshøj Kro]] var i slutningen af 1800-tallet blevet et populært udflugtsmål, ligesom resten af [[Marselisborgskovene]]s traktørsteder, men turen derud foregik over støvet og hullet vej.

Omkring 1920 begyndte Oddervejs sydlige side at blive bebygget med villaer, og fra 1936 blev også den nordlige side udstykket.

I 1810 blev [[Hestehavegaarden|Frederiksminde]] opført langs Oddervej (i dag Oddervej 32). Gården blev opført som skovfogedbolig, men fungerede det meste af 1800-tallet og starten af 1900-tallet som sommerresidens. Først for kradsuldsproducenten [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Galthen Bech]], og senere for [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|borgmester Drechsel.]]

==Oddervej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1798 Oddervej]}}

[[Kategori: Gader & veje]]

Oddervej

2023-04-03T12:03:14Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.12998094266365, 10.21302226964021:56.02003808572887, 10.178920225408753
~Oddervej~ Fra Strandvejen til Odder ~red~0.50~12
|width=378
|height=200
|zoom=16
|align=right
}}</div>

[[Fil:Hads Herreds Vej ca. 1865 Andreas Fritz.jpg|thumb|300px|right|Oddervej set mod vest fra [[Frederikshøj Kro]], ca. 1865]]

'''Oddervej''' er hovedvejen 451 mellem Aarhus og Odder. Syd for [[Malling]] skifter vejen til at hedde Århusvej.

Indtil 1939 hed Oddervej [[Hads Herreds Landevej]]. Denne betegnelse dækkede tidligere også det stykke vej, som i dag er [[Strandvejen]].

I 1938 blev vejen gravet op, udvidet og omlagt, så den kom til at fremstå, som den gør i dag.

Før dette havde [[Aarhus Byråd|byrådet]] modtaget flere klager over vejens beskaffenhed. [[Frederikshøj Kro]] var i slutningen af 1800-tallet blevet et populært udflugtsmål, ligesom resten af [[Marselisborgskovene]]s traktørsteder, men turen derud foregik over støvet og hullet vej.

Omkring 1920 begyndte Oddervejs sydlige side at blive bebygget med villaer, og fra 1936 blev også den nordlige side udstykket.

I 1810 blev [[Hestehavegaarden|Frederiksminde]] opført langs Oddervej (i dag Oddervej 32). Gården blev opført som skovfogedbolig, men fungerede det meste af 1800-tallet og starten af 1900-tallet som sommerresidens. Først for kradsuldsproducenten [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Galthen Bech]], og senere for [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|borgmester Drechsel.]]

==Oddervej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1798 Oddervej]}}

[[Kategori: Gader & veje]]

Kongevejen

2023-04-03T11:57:56Z

Amanda R:

[[Fil:Gadeskilt-Kongevejen.jpg|200px|thumbnail]]
'''Kongevejen''' løber fra [[Chr. Filtenborgs Plads]] i nord til [[Oddervej]] i syd.

Vejen hed oprindeligt '''Gammel Skovvej'''. Da [[Marselisborg Slot]] var blevet bygget, og prins Christian var blevet konge (Christian 10.), blev vejnavnet fra Chr. Filtenborgs Plads til [[Holmevej]] (nu [[Carl Nielsens Vej]]) omdøbt til Kongevejen.

Vejen fra Holmevej til Oddervej langs [[Mindeparken]], fik navnet '''Slotsallé'''. Denne blev også senere omdøbt til Kongevejen, formentlig dog først i 1940'erne.

Sideveje til Kongevejen er [[Skovbrynet]], [[Havreballe Skovvej]], [[Marselisborg Grønnevej]], [[Carl Nielsens Vej]] og [[Skovridervej]].

Vejen løber igennem [[Havreballe Skov]] og langs den sydøstlige side af vejen ligger Mindeparken.

== Kongevej i Viby ==
'''Kongevej''' var også tidligere navnet på hovedgaden i [[Viby]] (kommune). Den lå fra krydset [[Skanderborgvej]] /[[Christian X's Vej]] til [[Viby Torv]]. Forlængelsen af vejen hed [[Vestre Kongevej]] mod Skanderborg.

Viby centrum blev helt omlagt i 1960'erne, hvorved Kongevej fik navneændring og blev en del af hele Skanderborgvej.

=== Se også ===
* [[Kiosken/ishuset på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet]]
* [[Anemonehuset]]
* [[Kongelunden]]

== Kongevejen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1306 Kongevejen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Vejteknisk Udvalg: ''Aarhus by's gader og veje'', 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S
* Kurt Lundskov: ''Marselisborg Slot. Et kongeslot med historier'' (2019).

[[Kategori: Gader & veje]]

Kongevejen

2023-04-03T11:57:26Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.13899518555381, 10.206259136047173:56.13866042205484, 10.205593948246374, 56.13839739154638, 10.205121879484517:56.136030035988576, 10.202010517190464, 56.13577548962971, 10.201929301202226:56.13024167935649, 10.202274382212302, 56.12987826215541, 10.202540754027295:56.12480431372404, 10.208458171247798, 56.12480431372404, 10.20851886270647:56.12468591360237, 10.20912577729319, 56.124719742245745, 10.209065085834515:56.12539630886584, 10.210582372301314 ~Kongevejen~ Fra Chr. Filtenborgs Plads til Oddervej ~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|align=right
}}</div>

[[Fil:Gadeskilt-Kongevejen.jpg|200px|thumbnail]]
'''Kongevejen''' løber fra [[Chr. Filtenborgs Plads]] i nord til [[Oddervej]] i syd.

Vejen hed oprindeligt '''Gammel Skovvej'''. Da [[Marselisborg Slot]] var blevet bygget, og prins Christian var blevet konge (Christian 10.), blev vejnavnet fra Chr. Filtenborgs Plads til [[Holmevej]] (nu [[Carl Nielsens Vej]]) omdøbt til Kongevejen.

Vejen fra Holmevej til Oddervej langs [[Mindeparken]], fik navnet '''Slotsallé'''. Denne blev også senere omdøbt til Kongevejen, formentlig dog først i 1940'erne.

Sideveje til Kongevejen er [[Skovbrynet]], [[Havreballe Skovvej]], [[Marselisborg Grønnevej]], [[Carl Nielsens Vej]] og [[Skovridervej]].

Vejen løber igennem [[Havreballe Skov]] og langs den sydøstlige side af vejen ligger Mindeparken.

== Kongevej i Viby ==
'''Kongevej''' var også tidligere navnet på hovedgaden i [[Viby]] (kommune). Den lå fra krydset [[Skanderborgvej]] /[[Christian X's Vej]] til [[Viby Torv]]. Forlængelsen af vejen hed [[Vestre Kongevej]] mod Skanderborg.

Viby centrum blev helt omlagt i 1960'erne, hvorved Kongevej fik navneændring og blev en del af hele Skanderborgvej.

=== Se også ===
* [[Kiosken/ishuset på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet]]
* [[Anemonehuset]]
* [[Kongelunden]]

== Kongevejen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1306 Kongevejen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Vejteknisk Udvalg: ''Aarhus by's gader og veje'', 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S
* Kurt Lundskov: ''Marselisborg Slot. Et kongeslot med historier'' (2019).

[[Kategori: Gader & veje]]

Kongevejen

2023-04-03T11:44:40Z

Amanda R:

Kongevejen

2023-04-03T11:42:03Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.138759168539266, 10.205732604662177:56.12483138468678, 10.208480571459516
~Kongevejen~ Fra Chr. Filtenborgs Plads til Oddervej~red~0.50~12
|width=378
|height=200
|zoom=16
|align=right
}}</div>
[[Fil:Gadeskilt-Kongevejen.jpg|200px|thumbnail]]
'''Kongevejen''' løber fra [[Chr. Filtenborgs Plads]] i nord til [[Oddervej]] i syd.

Vejen hed oprindeligt '''Gammel Skovvej'''. Da [[Marselisborg Slot]] var blevet bygget, og prins Christian var blevet konge (Christian 10.), blev vejnavnet fra Chr. Filtenborgs Plads til [[Holmevej]] (nu [[Carl Nielsens Vej]]) omdøbt til Kongevejen.

Vejen fra Holmevej til Oddervej langs [[Mindeparken]], fik navnet '''Slotsallé'''. Denne blev også senere omdøbt til Kongevejen, formentlig dog først i 1940'erne.

Sideveje til Kongevejen er [[Skovbrynet]], [[Havreballe Skovvej]], [[Marselisborg Grønnevej]], [[Carl Nielsens Vej]] og [[Skovridervej]].

Vejen løber igennem [[Havreballe Skov]] og langs den sydøstlige side af vejen ligger Mindeparken.

== Kongevej i Viby ==
'''Kongevej''' var også tidligere navnet på hovedgaden i [[Viby]] (kommune). Den lå fra krydset [[Skanderborgvej]] /[[Christian X's Vej]] til [[Viby Torv]]. Forlængelsen af vejen hed [[Vestre Kongevej]] mod Skanderborg.

Viby centrum blev helt omlagt i 1960'erne, hvorved Kongevej fik navneændring og blev en del af hele Skanderborgvej.

=== Se også ===
* [[Kiosken/ishuset på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet]]
* [[Anemonehuset]]
* [[Kongelunden]]

== Kongevejen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1306 Kongevejen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Vejteknisk Udvalg: ''Aarhus by's gader og veje'', 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S
* Kurt Lundskov: ''Marselisborg Slot. Et kongeslot med historier'' (2019).

[[Kategori: Gader & veje]]

P.S. Krøyers Vej

2023-04-03T11:29:09Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.12241866728046, 10.19922152242488:56.124953177888415, 10.194385816523047
~P.S. Krøyers Vej~ Fra P.S. Krøyers Vej til Carl Nielsens Vej ~red~0.50~12
|width=378
|height=200
|zoom=16
|align=right
}}</div>

'''P.S. Krøyers Vej''' er en vej, som ligger i [[Højbjerg]]. Vejen er en sidevej mod sydøst til [[Carl Nielsens Vej]].

Navnegruppe med danske kunstmalere i Saralystkvarteret i Højbjerg.

Oprindelig navngivet '''Rønneallé''', men ændret i 1941 til navn efter maleren
Peder Severin Krøyer (1851-1909). Han var født i Stavanger, men voksede
op i Danmark hos en moster. Havde fra 1882 fast sommerophold i Skagen
og blev et markant og inspirerende midtpunkt i byens kunstnerkoloni. Gengivelse
af lyset på Skagens Gren optog ham meget. I 1898 malede han det
stemningsfulde maleri Skagens jægere, som findes på [[ARoS Kunstmuseum|ARoS Aarhus Kunstmuseum]].
Ellers især kendt for at skildre fiskerbefolkningen i Skagen og som
en efterspurgt portrætmaler.

== P.S. Krøyers Vej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=P.S.+Kr%C3%B8yers+Vej P.S. Krøyers Vej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

P.S. Krøyers Vej

2023-04-03T11:28:16Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.12211692871689, 10.198959889052736:56.124953177888415, 10.194385816523047
~P.S. Krøyers Vej~ Fra P.S. Krøyers Vej til Carl Nielsens Vej ~red~0.50~12
|width=378
|height=200
|zoom=16
|align=right
}}</div>

'''P.S. Krøyers Vej''' er en vej, som ligger i [[Højbjerg]]. Vejen er en sidevej mod sydøst til [[Carl Nielsens Vej]].

Navnegruppe med danske kunstmalere i Saralystkvarteret i Højbjerg.

Oprindelig navngivet '''Rønneallé''', men ændret i 1941 til navn efter maleren
Peder Severin Krøyer (1851-1909). Han var født i Stavanger, men voksede
op i Danmark hos en moster. Havde fra 1882 fast sommerophold i Skagen
og blev et markant og inspirerende midtpunkt i byens kunstnerkoloni. Gengivelse
af lyset på Skagens Gren optog ham meget. I 1898 malede han det
stemningsfulde maleri Skagens jægere, som findes på [[ARoS Kunstmuseum|ARoS Aarhus Kunstmuseum]].
Ellers især kendt for at skildre fiskerbefolkningen i Skagen og som
en efterspurgt portrætmaler.

== P.S. Krøyers Vej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=P.S.+Kr%C3%B8yers+Vej P.S. Krøyers Vej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

P.S. Krøyers Vej

2023-04-03T11:27:37Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.12211692871689, 10.198959889052736,56.12241363833551, 10.199230544232009:56.124953177888415, 10.194385816523047
~P.S. Krøyers Vej~ Fra P.S. Krøyers Vej til Carl Nielsens Vej ~red~0.50~12
|width=378
|height=200
|zoom=16
|align=right
}}</div>

'''P.S. Krøyers Vej''' er en vej, som ligger i [[Højbjerg]]. Vejen er en sidevej mod sydøst til [[Carl Nielsens Vej]].

Navnegruppe med danske kunstmalere i Saralystkvarteret i Højbjerg.

Oprindelig navngivet '''Rønneallé''', men ændret i 1941 til navn efter maleren
Peder Severin Krøyer (1851-1909). Han var født i Stavanger, men voksede
op i Danmark hos en moster. Havde fra 1882 fast sommerophold i Skagen
og blev et markant og inspirerende midtpunkt i byens kunstnerkoloni. Gengivelse
af lyset på Skagens Gren optog ham meget. I 1898 malede han det
stemningsfulde maleri Skagens jægere, som findes på [[ARoS Kunstmuseum|ARoS Aarhus Kunstmuseum]].
Ellers især kendt for at skildre fiskerbefolkningen i Skagen og som
en efterspurgt portrætmaler.

== P.S. Krøyers Vej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=P.S.+Kr%C3%B8yers+Vej P.S. Krøyers Vej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Carl Nielsens Vej

2023-04-03T11:20:32Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.1348078239164, 10.20937427459339:56.124929999566554, 10.194396820239941
~Carl Nielsens Vej~ Fra Strandvejen til P.S. Krøyers Vej~red~0.50~12
|width=378
|height=200
|zoom=16
|align=right
}}</div>

[[Fil:Gadeskilt-Carl Nielsens Vej.jpg|200px|thumbnail]]
'''Carl Nielsens Vej''' ligger i det sydøstlige Aarhus mellem [[Strandvejen]] og [[P.S. Krøyers Vej]] / [[Terp Skovvej]]. Den krydser [[Kongevejen]] og er 1400 meter lang.

Vejen hed oprindelig Vejen til Holme og efter 1901 [[Holmevej]]. I 1965 blev vejnavnet ændret til ''Carl Nielsens Vej'', opkaldt efter komponisten [[Carl August Nielsen (1865-1931)]]. Han var født i en landarbejderfamilie i Nørre Lyndelse syd for Odense. Efter konservatoriet blev han først violinist og senere kapelmester ved Det Kongelige Kapel. Han var melodiskaber af de sjændne. I 1906 lavede han musikken til operaen Maskerade. Han skrev seks symfonier, tre koncerter for soloinstrummenter og orkester, to operaer, seks strygekvartetter og anden kammermusik, foruden melodien til flere hundrede sange, deriblandt ''Hvem sidder der bag Skærmen'' og ''Jeg ved en lærkerede''. Til Landsudstillingen i Aarhus i 1909 skrev han en kantate.

Ved vejens østlige ende ved Strandvejen ligger [[Stefanshjemmet]], det tidligere [[Louisenhøj]]. Vejen passerer [[Havreballe Skov]], [[Rømerhaven]] ved [[Mindeparken]], [[Marselisborg Slot]] og [[Jydsk Væddeløbsbane]].

== Carl Nielsens Vej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Carl+Nielsens+Vej Carl Nielsens Vej]}}

==Kilder og litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
*''Aarhus By's Gader og Veje'', Udgivet af Vejteknisk Udvalg, 1948
* Johs. Kadsted, ''Gadefortegnelse for Aarhus'', 1943
* Bernhardt Jensen, Peder Jensen: ''Marselisborgskovene''. Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, 1974
* [http://danmarksadresser.dk danmarksadresser.dk]

[[Kategori: Gader & veje]]

Nørre Boulevard

2023-03-29T12:22:51Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.16514180092842, 10.212300082487243:56.165673467885426, 10.208534261173003
~ Nørre Boulevard~Fra Kirkegårdsvej til Nørrebrogade~red~0.50~12
|width=378
|height=200
|zoom=16
|align=right
}}</div>

'''Nørre Boulevard''' er en vej, som ligger på [[Trøjborg]]. Gaden går mellem [[Kirkegårdsvej]] og [[Nørrebrogade]].

Fra 1887 indgik gaden i et planlagt ringgadeforløb benævnt boulevarder. I
1889 påbegyndtes jordreguleringsarbejderne. Gaden blev i 1893 navngivet
som Sygehusboulevard efter det nærliggende og dengang nye Aarhus Kommunehospital.
Allerede året efter omdøbt til nuværende navn. På sydsiden
af den nyanlagte boulevard blev i 1892-1893 Borgerskolen opført i [[Nørrebrogade]]
efter tegninger af arkitekt H.V. Ahlmann. Fra 1962 med navnet Nørre
Boulevards Skole. Ophørte som folkeskole i 1976. Gaden har ingen randbebyggelse.

== Nørre Boulevard på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=N%C3%B8rre+Boulevard Nørre Boulevard]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Østboulevarden

2023-03-29T12:18:40Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.163608417824925, 10.215057134241876:56.165136254803315, 10.212297141170898
~Østboulevarden~Fra Østbanetorvet til Kirkegårdsvej~red~0.50~12
|width=378
|height=200
|zoom=16
|align=right
}}</div>

[[Fil:000186657 l.jpg|350px|thumb|right|Østboulevarden set fra Knudrisbakken mod [[Aarhus Kommunehospital]]. Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1893 ~ 1895]]

'''Østboulevarden''' ligger i Nørre Stenbro-kvarteret. Gaden går fra [[Østbanetorvet]] til [[Kirkegårdsvej]]. Nordsiden grænser op til [[Nordre Kirkegård]]. Den blev navngivet i 1892.

Østboulevarden blev anlagt fra midt i 1870'erne til 1892, og var en del af en mindre ringgade, der førte fra Østbanetorvet op forbi den nye Nordre Kirkegård, over Kirkegårdsvej og [[Randersvej]] og videre oven om [[Vennelystpavillonen|Vennelyst]] til [[Høegh-Guldbergs Gade]].

Strækningen fra Østbanetorvet til Kirkegårdsvej fik navnet ''Østboulevarden''. Det videre gadeforløb fik
navnene ''Sygehusboulevard'' (senere [[Nørre Boulevard]]) og [[Vennelyst Boulevard]].

I forbindelse med anlægget af Østboulevarden blev den sydligste del af ''[[Knudrisbakken]]'' fjernet. Store mængder af jord blev gravet bort ikke alene fra vejanlægget, men også fra arealet syd herfor. Jorden blev bl.a. anvendt til opfyldning ved udvidelse af havneanlægget.

====Bebyggelsen====

Østboulevardens bebyggelse ligger langs den sydvestlige side og består overvejende af 3½-4½ etages beboelsesejendomme opført i perioden 1895-1915 som brydes af to erhvervsorienterede, nyere bygninger i 1 etage opført i henholdsvis 1941 og 1953.

Beboelsesejendommene på strækningen nærmest Østbanetorvet er opført af forskellige håndværksmestre med en del facadedetaljer. Bebyggelsen på den øverste strækning nærmest Kirkegårdsvej er opført af Arbejdernes Byggeforening.

Gadebilledet præges af de små forhaver, samt flere oprindelige lave medejernsrækværker.

==Østboulevarden på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=%C3%98stboulevarden Østboulevarden]}}

==Kilder==
*Århus Kommune: ''Kommuneatlas, Registrant gader'', 1997/2004

[[Kategori: Gader & veje]]

Knudrisgade

2023-03-29T12:14:24Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.16191174562437, 10.211261808510942:56.163690561133436, 10.214979350180284
~Knudrisgade~Fra Nørreport til Østbanetorvet~red~0.50~12
|width=378
|height=200
|zoom=16
|align=right
}}</div>

[[Fil:Knudrisgade (Ukendt) 1904.jpg|300px|thumb|right|Knudrisgade set fra [[Østbanetorvet]] 1904.]]

'''Knudrisgade''' er en gade, der ligger i [[Nørre Stenbro-kvarteret]]. Den ligger mellem [[Nørreport]] og [[Østbanetorvet]].

Det er af og til fremført at navnet skulle stamme fra en mand, der hed Knud Riis, og som boede i området. Det kommer snarere af naturforholdene på stedet. Til beskrivelse af en fremspringende bakke har man brugt ordet knude, hvilket bl.a. indgår i det mere udbredte Knudshoved. Den fugtige bakke har været bevokset med et krat eller en lille skov, hvortil også bruges betegnelsen ris. Sættes ordene sammen får man en risbevokset bakkeknude. Den projekterede gade ses på et bykort fra 1858, men navnet kommer først almindeligt i brug fra 1867, hvor den sydlige del af Knudrisgade bliver bebygget.

== Knudrisgade benævnes af Aarhus Byråd ==

[[Aarhus Byråd]] vedtog at navnet Knudrisgade på byrådsmødet 5. februar 1891 efter indstilling af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse.

== Knudrisgade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Knudrisgade Knudrisgade]}}

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
*[https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000194686_c.pdf Aarhus Byråds journalsager (pdf)]

[[Kategori:Gader & veje]]

Østbanetorvet

2023-03-29T12:06:33Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:
56.163340454385, 10.216074273625587~[[Østbanetorvet]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.163340454385, 10.216074273625587
|align=right
}}</div>

[[Fil:B775100-CD0445-122794.jpg|300px|thumb|right|Østbanetorvet omkring 1906]]
'''Østbanetorvet''' ligger i Nørre Stenbro-kvarteret ved [[Østbanegården]], som torvet er opkaldt efter. [[Kystvejen]], [[Skovvejen]], [[Knudrisgade]] og [[Østboulevarden]] mødes på Østbanetorvet.

Navnet henviser til stationen neden for torvet mod havnen, den gamle [[Østbanegården|Østbanegård]], der blev opført i 1877. Torvet blev anlagt i 1890-1891 og navngivet i 1891. Fra midten af 1890’erne blev torvet omkranset af 4½-etagers bygninger. På midterrabattens østlige ende står statuen af redaktør [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe (1867-1913)]].

=== [[Sporvogne i Aarhus|Sporvogne]] ===
Fra 1896-1904 endestation for [[J. C. Dyhr]]s [[Aarhus Omnibus-Selskab]]. Det var en form for hestetrukken sporvogn. I 1904 overtog [[Aarhus elektriske Sporvejsselskab]] linjen som blev forlænget til hjørnet af [[Trøjborgvej ]] og [[Tordenskjoldsgade]].
[[Fil:B775100 CD0146 060082.jpg|300px|thumb|right|Østbanetorvet set fra [[Østbanegården]]]]
Sporvognene kom til torvet så passagerne havde mulighed for at tage toget videre derfra.

=== Statue på Østbanetorvet ===
I 1973 blev en [[Sabroes statue| statue]] af politikeren [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]] placeret på Østbanetorvet, som også har en gade opkaldt efter sig i nærheden. Statuen er udført af [[Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)]]. Den blev oprindeligt placeret på [[Park Alle]]. Derefter blev den flyttet til [[Vennelyst Parken]] og senere til [[Nørreport]]. Derudover har torvet en række bænke og træer. Dette blev opført i 1970'erne.

==Østbanetorvet på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=%C3%98stbanetorvet Østbanetorvet]}}

== Henvisninger ==
* [http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/ Kommuneatlas om Østbanetorvet]
* Preben Rasmussens samling
* [http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98stbanetorvet Wikipedia-artikel om Østbanetorvet]
* Viggo Jonasen ”Østbanegården i Århus – tilblivelse, funktion og bevaring” udgivet af Forlaget Saxo og Århus Byhistoriske Fond i 2014.
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Torve & pladser]]

Nørregade 38

2023-03-29T12:02:52Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:
56.1606608917223, 10.208941242300504~[[Nørregade 38]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.1606608917223, 10.208941242300504
|align=right
}}</div>

Ejendom i 4,5 etager med skiferbeklædt mansardtag og tre 2-fags kviste.
Bygningen er opført i 1908 for C. Christian Nielsen og er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]].

Karakteristisk for ejendommen er dens to karnapper og den nybarokke pilastreinddelte facade, der er dekoreret over 2. og 3. etage.

Underetagen er indrettet til butikker.

==Nørregade 38 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=60888 Nørregade 38]}}

== Kilder ==

*Ø-Gade Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling 1983

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nørregade 16

2023-03-29T12:00:58Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:
56.161445992318356, 10.210111814214377~[[Nørregade 16]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.161445992318356, 10.210111814214377
|align=right
}}</div>

Rødstensbygning i 3,5 etage med tegltag og to kviste, opført i 1930 for mekaniker Peter Simonsen.
Ejendommen er endvidere tegnet at arkitekten Erik Verner-Lassen.

Bygningens kviste er fra 1945 og den aktuelle butiksfacade er fra 1952.

==Nørregade 16 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=60874 Nørregade 16]}}

== Kilder ==

* Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, 1988

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Klostertorvet

2023-03-29T11:56:29Z

Amanda R:

<div class="tright">{{#display_map:
56.158348301955044, 10.206109318568892~[[Klostertorvet]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.158348301955044, 10.206109318568892
|align=right
}}</div>

'''Klostertorvet''' er en plads, som ligger i den indre by. Pladsen ligger mellem [[Guldsmedgade]] og [[Frue Kirkeplads]].

Navnet afledt af det nærliggende kloster, som blev bygget, hvor byens første
domkirke, [[Vor Frue Kloster|Sct. Nicolai]], lå. Dominikanermunkene overtog stedet omkring
1240 og erstattede domkirken med et kloster og tilhørende kirke. Torvet fik
man i 1937, da de sidste rester af en trekantet karrébebyggelse blev fjernet.
Denne havde været omkranset af gaderne [[Frue Kirkerist]] langs sydsiden,
Tangen langs nordsiden og endelig [[Hospitalsgade]] mod vest. Nedrivningen
var så småt påbegyndt i starten af 1900-tallet, men tog fart i 1930’erne. Torvet
blev først officielt navngivet i 1939. På hjørnet af [[Frue Kirkeplads]] og [[Frue Kirkerist|FrueKirkerist]] lå fra 1836 institutionen Arveprinsesse Carolines Børneasyl, indtil den i 1919 flyttede til [[Hjarnøgade]]. Allerede i 1938 kom der et lille anlæg,
hvortil man flyttede skulpturen Ismail udført af billedhugger [[Hans P. Pedersen-Dan]], efter at den et halvt år tidligere var blevet opstillet ved [[Vennelystparken|Vennelysts]] hovedindgang. Den er efterfølgende flyttet et par gange ved senere omlægninger
af torvet.

== Klostertorvet på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Klostertorvet Klostertorvet]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Torve & pladser]]