AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Aarhus Teater

2016-02-19T11:45:24Z

Aarhus Teater Arkiv & Historie:

[[Fil:Aarhus Teater (Ukendt) 1900.jpg|350px|thumb|left|Aarhus Teater under opførelse 1900. Foran teatret ses Fru Nicoline Ølsgaard f. Kjær med datter Sigrid.]]

'''Aarhus Teater''' ligger på [[Bispetorvet]] ved siden af [[Aarhus Domkirke]]. Bygningen stod færdig i 1900 - opført efter tegninger fra arkitekt [[Hack Kampmann]], med udsmykning af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup|Frederik Carl Hansen Reistrup]].

=== Teater i Aarhus før 1900 ===
Amatørskuespil og levende musik og sang har antagelig altid eksisteret i Århus i form af lokale og private opførelser, indslag i gadebilledet, underholdning på beværtninger, osv. Indtil 1800-tallet fandtes avancerede kunstarter og professionelle kunstudøvere kun i tilknytning til samfundets allerøverste kredse, hovedsagelig omkring kongernes hof.

I 1700-tallet fremvoksede der et borgerligt selskabsliv med en tilhørende avispresse i Århus, og den sceniske dramatik blev et led i dette selskabsliv. Oprindelig blev skuespillene opført af deltagerne selv, men i 1800-tallet skete der en professionalisering og kommercialisering, hvor faste spillesteder drev teaterskuespil som forretning.

Selv om almindeligt godtfolk også havde adgang som publikum, var kundegrundlaget i Århus for lille til at oppebære en fast stab af professionelle skuespillere eller musikere, og i stedet blev skuespillerne hentet udefra til lejligheden.

I begyndelsen af 1800-tallet arrangerede Det forenede dramatiske Selskab musik og skuespil oven over [[Løveapoteket]], hvor en hel etage blev indrettet til teater og balsal med plads til 200 mennesker. Selskabet havde mange medlemmer tilfælles med en anden kulturel forening under navnet [[Kronprindsens Klub]]. De to foreninger gik sammen i 1814 i foreningen [[Polyhymnia]], og den nye forening gik straks i gang med at opføre en egentlig teaterbygning i [[Kannikegade]].

===== Teaterselskaber og Svedekasse =====
Aarhus´ første teater blev indviet i 1816, og salen kunne rumme ca. 500 tilskuere. Amatørismen gik af mode, og i 1822 ophørte Polyhymnia som dramatisk selskab og forblev frem til nedlæggelsen i 1978 en rent selskabelig forening. [[Teatret i Kannikegade]] blev herefter udlejet til omrejsende selskaber og musikopførelser, og denne anvendelse fortsatte efter at teatret overgik til privateje i 1851. Ved en ombygning i 1854 blev teatret udvidet til at kunne rumme ca. 700 tilskuere.

Oprindelig var teatret veludstyret af et provinsteater at være, men tiden løb efterhånden fra det. På grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret tilnavnet "Svedekassen", men det var også kendt som en brandfælde. Blandt de mange forskellige gæsteoptrædender i teatret var der lejlighedsvis også skuespillere fra Det Kongelige Teater.

[[Fil:Aarhus Teater (Ukendt) 1904.jpg|350px|thumb|right|Brevkort med motiv af Aarhus Teater, som det så ud i 1904 efter færdiggørelsen.]]

Byens store vækst i befolkningstal og økonomisk aktivitet i 1800-tallets sidste årtier skabte grundlaget for et omfattende fritids- og forlystelsesliv, bl.a. i [[Vennelystparken]]. Jævne folk kunne til en overkommelig pris overvære dramatik og musik opført af trænede udøvere, af udmærket kvalitet, og underholdningsværdien var så god som nogensinde. Skuespillet trivedes som håndværk i Århus, men ikke som kunstart.

=== Aarhus Teater ===
Situationen vendte, da en kreds af byens rigeste mænd i 1897 gik sammen om at danne [[Aktieselskabet Aarhus Nye Theater]]. Der blev opført en stor og pragtfuldt udstyret teaterbygning på [[Bispetorvet]], og åbningen fandt sted den 15. september 1900. Aarhus Theater fik fast adresse i bygningen, ligesom teatret også fik en fastlønnet skuespillerstab og administration. Samtidig blev Svedekassen revet ned og erstattet med et posthus.

Teaterbygningen, der var tegnet af arkitekt [[Hack Kampmann]] (1856-1920), kunne rumme omkring 1000 mennesker. Grundplanen var orienteret mod barokken, mens teatrets indre var præget af tredimensionel rummelighed. Udsmykningen med dens righoldige ornamentik i jugendstil og gyldne farver var præget af romantikken. Udsmykningen var lavet af [[Frederik Carl Hansen Reistrup]], som i denne periode havde et tæt samarbejde med Kampmann bl.a. på [[Statsbiblioteket]]s bygning på [[Vester Allé 12]].
[[Fil:Aarhus Teater (Ukendt) 1915.jpg|350px|thumb|left|Skuespillere ved Aarhus Teater 1915.]]

Stifterkredsens motiver til at finansiere teatrets opførelse er blevet udlagt forskelligt af historikerne. Det var borgerskabets teater, og som sådan var dets indstiftelse en demonstration af gruppesammenhold og vilje til aktiv kulturpolitik fra pengeelitens side. Billetprisen var dog ikke socialt ekskluderende, om end der var stor forskel på priserne for de bedste og dårligste tilskuerpladser.

Hvis der lå en politisk linje i repertoiret, gik den nærmest i retning af at dyrke forestillingen om landlivet som den rigtigste eksistensform, men som led i denne linje kom også husmandsvenner som Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg på plakaten.

Uanset hvad stiftelseskredsen end måtte have haft af politiske bagtanker, fik teatret hurtigt sit eget liv og udviklede sin egen identitet. Stifterne havde håbet, at staten hurtigt ville træde til med store årlige beløb til teatrets drift, men der gik mange år, inden håbet blev indfriet. I de første år af teatrets eksistens var dets situation meget trykket, og den første direktør fra 1899 til 1908, [[Benjamin Pedersen]] (1851-1908), opnåede stor anerkendelse, men sled sig selv op i stillingen.

På den ene side levede teatret økonomisk fra hånden i munden, eller var i konstant fare for at komme til at gøre det. På den anden side måtte teatret bevare sit gode ry og sin integritet som kulturinstitution, og dertil kom ønsket om at opdyrke langsigtede publikumspotentialer. Ledelsen måtte løbende træffe mange svære valg omkring besætning, logistik og repertoire, hvor kunstneriske, kommercielle og rent praktiske hensyn skulle vejes af mod hinanden. En ting var valget af spillestykker, noget andet var at få roller og skuespillere til at gå fornuftigt sammen, og det rejste igen spørgsmålet om lønsatser og budgetter.

Begyndelsen til teatrets identitetsdannelse lå allerede i ledelsens og aktionærkredsens valg af direktør. Der var brug for direktører med evne for både den regnskabsmæssige og den sceniske side af sagen, og mængden af egnede tilgængelige kandidater var altid begrænset. De enkelte kandidater havde hver især deres egen faglige baggrund, kunstneriske præferencer og favoritter i teaterbranchen.

På disse grundvilkår har Aarhus Teater virket lige siden, og dets identitet er ikke blevet påvirket af, at der med tiden kom repræsentanter for folkestyret ind i teaterledelsen, efterhånden som tilskuddene fra kommunen og staten voksede. Teatret er kommet pænt gennem alle samfundsøkonomiens rutsjebaneture i dets 110-årige levetid.

[[Den tyske besættelse]] påvirkede Aarhus Teater såvel som resten af byen. På besættelsesdagen d. 9. april 1940 besluttede man sig på trods af overvejelser om aflysning at gennemføre aftenens forestilling ''Et rigtigt Mandfolk''.

Stykket, der i øvrigt var skrevet af tyskeren Fritz Peter Buck hører ikke just til blandt klassikerne, men blev i høj grad båret af titelrolleindehaveren [[Inge Hvid Møller]], der var fuldendt i rollen som Julie, der skjulte sin kvindelige følsomhed bag en mandhaftigt og brovtende facade.

I regissørens dagbog fra tirsdag d. 9. April 1940 oplystes det, at aftenens billetindtægt var på 44,25 imod den foregåede aftens 355 kr. Der kan dermed noteres et brat fald i teaterlysten hos det aarhusianske publikum på netop den dag, da byen blev besat.

Nederst på dagbogsbladet har regissøren noteret:

''I Dag besatte Tyskerne Byen''

''- og hele Danmark.''

''Fiat Voluntas Tua!'' *

<small>*Latin: Ske Din Vilje!</small>

Først langt senere tvang tyskernes besættelse teatret til lukning; den 22. februar 1945 blev [[Aarhus Teater ramt af et Schalburgtage-angreb]], men skaderne ramte ikke teatrets inderste dele, og efter genopbygningen kunne teatret genåbne den 2. september samme år.

===== Ombygninger =====
Teatret har haft en række om- og tilbygninger i tidens løb. Det havde oprindelig en café i to etager, indtil caféen i 1947-48 blev lukket og ombygget til forsøgsscene. I filmens barndom fik teatret også en lille biograf under navnet [[Fotorama]], men ved en stor ombygning i 1955 blev teatret udvidet bagud med blandt andet den store [[Scala]] Sal, der fungerede både som biograf og som musiksal, mens Fotorama blev lukket. Scala Salen var opført i elegant funktionalisme med teaktræsdækkede vægge.

Scala Salen skrånede nedad mod scenen i modsat retning af teatrets hovedscene, men ved en stor ombygning i 1981-82 blev salen reduceret i omfang og vendt i den modsatte retning. En hovedlinje i teatrets om- og tilbygninger siden 1945 har været, at sceneindretningen er blevet mere mobil og åben for eksperimenterede teater, samtidig med at skuespillerne har fået større øvelsesplads inde i bygningen.

=== Toner på Teateret ===
Allerede længe inden Aarhus Teater åbnede sine døre for publikum i september 1900, havde direktør Benjamin Pedersen lagt sig fast på, hvad Danmarks næststørste scene skulle have på sit repertoire. Først og fremmest danske klassikere, hvilket også afspejlede sig i teatrets arkitektur, hvor scener fra Holbergs ”Maskarade” er gengivet på bygningens facade og Heibergs ”Elverhøj” samt Hostrups ”Genboerne” er forevigede i teatrets promenadefoyer. Derudover kom selvfølgelig internationale klassikere, ny dramatik og – ikke mindst – musikforestillinger.

I 1899 blev musikeren og komponisten [http://da.wikipedia.org/wiki/August_Enna August Enna] (1859-1939) bedt om at skrive et musikstykke til Aarhus Teater. Enna havde i 1884 skrevet sin første opera, og planen var nu, at han skulle skrive en opera over H.C. Andersens eventyr ”Nattergalen” til opførelse ved teatrets åbning.

===== Kunne de overhovedet synge i Aarhus? =====
I Aarhus Teaters arkiv ligger en samling breve fra Enna til direktør [[Benjamin Pedersen|Pedersen]], hvor man kan følge processen og de vanskeligheder, komponisten stødte på. Han var i januar godt i gang med stykket, og tekstforfatteren [http://da.wikipedia.org/wiki/P.A._Rosenberg P.A. Rosenberg] havde gjort et godt stykke arbejde. Men da Enna overhørte de skuespillere, som var tænkt til hovedrollerne, måtte han ændre sine planer.

Deres sangtalenter stod ganske enkelt ikke mål med værkets musikalske krav. Så han anså, at det både for teatrets og hans egen skyld var mest hensigtsmæssigt at opgive ”Nattergalen” til fordel for den mere letbenede ”Prinsessen på Ærten”.

===== De svære prinser og prinsesser =====
Stadig voldte besætningen problemer. Flere af skuespillerne kunne ikke synge, en af herrerne var for tung til at spille prinsen, en af damerne muligvis for tyk til at være prinsesse, en anden var ikke køn nok, og et par andre var enten for gamle eller for unge til diverse roller. For at få processen i gang bad Enna direktør Pedersen om ”at rette Dem saa meget efter mig, som det er Dem muligt”. Det gjorde direktøren så, dog ikke da det kom til Ennas opfordring til at lade en kvinde spille prinsens rolle!

”Prinsessen på Ærten” blev opført på Aarhus Teaters åbningsaften den 15. september 1900 og var en udmærket succes. At den kun blev opført otte gange, skyldtes hovedsageligt, at den var dyr i drift og at man hurtigt skulle have gang i et skiftende og bredt repertoire for at binde det aarhusianske publikum til det nye kulturhus.

===== Musikforestillinger =====
Med Ennas forestilling var grunden lagt for den stadig spillevende tradition med folkelige musikforestillinger på Aarhus Teater. Allerede senere samme sæson, i februar 1901, opsattes ”Frøken Nitouche” første gang på [[Bispetorv]] i Aarhus. Det skulle blive den mest spillede musikforestilling på Aarhus Teater, og da tæppet gik ned for Nitouche for sidste gang i sæsonen 1958/59, havde den gået over Store Scene i alt 234 gange foran et trofast tilbagevendende publikum.

Med ”Elverhøj” og ”Sommer i Tyrol” over ”Den glade enke” til ”Chess”, ”Cabaret” og ”Les Miserables” har Aarhus Teater alle dage haft stor succes med sine skiftende musikforestillinger. Tonerne fra både vaudeviller, kabareter, operaer, operetter og musicals har igennem tiden fyldt scenen og salen. Behovet og succesen var så stor, at musikken voksede ud af teatrets hus og blev til [[Aarhus Symfoniorkester]] og Den Jyske Opera. Begge dele tog sit udspring fra Aarhus Teaters scene og orkestergrav. De seneste årtier har en ny genre vundet indpas på den aarhusianske landsdelsscene; teaterkoncerten er blevet et nyt musikalsk varemærke på Bispetorv.

De nye tider betyder ikke nødvendigvis, at teatret dropper de gamle traditioner. I 1914 spillede man første gang Bernard Shaws ”Pygmalion” med blomsterpigen Eliza og Professor Higgins på Aarhus Teater. Stykket er siden gået jævnligt over scenen, og blev siden omskabt til musicalen ”My Fair Lady”, der blev spillet på Aarhus Teater i 1983.

=== Aarhus Teaters direktører ===
*1900 - 1908 [[Benjamin Pedersen]]
*1908 - 1913 [[Jacob Jacobsen]]
*1913 - 1923 [[Aage Garde]]
*1923 - 1954 [[Erik Henning-Jensen]]
*1954 - 1963 [[Poul Petersen]]
*1963 - 1964 [[Allan Fredericia]]
*1964 - 1973 [[Edwin Tiemroth]]
*1973 - 1979 [[Henrik Beering Liisberg]]
*1979 - 1987 [[Jacob Kielland]]
*1987 - 2004 [[Palle Jul Jørgensen]]
*2004 - 2008 [[Madeleine Røn Juul]]
*2009 - 2013 [[Stefan Larsson]]
*2013 - 2015 [[Mick Gordon]]
*2015 - [[Trine Holm Thomsen]]

=== SKUESPILLERE tilknyttet AARHUS TEATER i perioden 1900-1925 ===

[[Fil:Dagbog.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Teaters regissørs dagbog fra tirsdag d. 9. april 1940: Her oplyses hhv. hvilket nummer forestillingen havde: 15, hvilket nr. i hele sæsonen (210), aftenens billetindtægt (u. abonnement): 44,25 kr.) og antallet af forudbestilte abonnementsbilletter (F = Jydsk Folkescene, den tids abonnementsordning): 262. Aarhus Teaters Arkiv]]

Caroline Aagaard

Axel Andreasen

Anker-Larsen

Ellen Arctander

Alfred Arnbach

Anna Bald

Ferdinand Bang

Philip Bech

Lolly Berendt

Adolf Berggreen

Jesta Berg

Sophus Bernhard

Maria Bertelsen

Aase Birch

Vilhelm Birch

Svend Bille

Maja Bjerre-Jensen

Aage Bjørnbak

Ludvig Brandstrup

Gudrun Carlsen

Sophie Causse

Benjamin Christensen

Georg Christensen

Ragnhild Christensen

Agnes Christiansen

Carla Christiansen (f. Johansen)

Peter Christiansen

[[Gerda Christophersen]]

Lauritz Clausen

Alfred Cohn

Otto Conradsen

Hulda Didrichsen

Ellen Diedrich

Axel Døn

Marius Egeskov

Agnete Egeberg

Sophie Eskildsen

Valdemar Feddersen

Ejner Federspiel

Willy Fjeldgaard

Søren Fjelstrup

Herman Florentz

Berthe Forchhammer

Aage Foss

Susanne Friis

Tronier Funder

Aage Fønss

Ingeborg Gandrup

Aage Garde

Christine Garde

Peter Gay

Karen Margrethe Glahn

Anna Guldbrandsen

Johannes Guldbrandsen

Agnes Hansen

Clara Hansen

Irvan Hansen

Valborg Hansen

Valdemar Hansen

Irwin Hasselmann

Martha Hegner

Gunnar Helsengreen

Martha Helsengreen

Erik Henning-Jensen

Karen Henning-Jensen

Maj Hennings

Carl Hillebrandt

Paul Hofmann

Christel Holck

Ellen Holm

Marie Hovgaard

Tove Howard

Jensen Højme

Jon Iversen

Anna Jacobsen

Jacob Jacobsen

Schack Jensen

Alfred Jensen

Axel Jensen

Frk. Jensen-Eck

Doris Johannessen

Carla Johansen

Astrid Jonassen

Svend Josephsen

Paul Juhl

Johanne Juul

Emanuel Jørgensen

Paul Martin Jørgensen

Peter Jørgensen

Alfred Kaae

Sigrid Kirccheiner

Ida Kjær

Peter Kjær

William Knoblauch

Alice Kolbye

Ellen Kornbeck

Dagmar Krarup

Torben Krarup

Anker Kreutz

Jonna Kreutz

Sigrid Kreutz-Hindborg

[[Gerda Krum]]

Otto Lagoni

Andrea Lambert

Antoinette Larsen

Axel Larsen

Ejnar Larsen

Frk. Vang Lauridsen

Carl Lauritzen

Henny Lauritzen

Lauritz Lauritzen

Thorkild Lauritzen

Bernhard Lehmann

Kai Lind

Gudrun Lundgren

Dagmar Lund

Karen Lund

Valdemar Lund

Dora Madsen

Henrik Malberg

Johannes Marer

Sigrid Mathisen

Anna Meyer

Laura Mogensen

Alfred Møller

Carla Møller

Christen Møller

Evelyn Nathan

[[Ludvig Nathansen]]

Hans Neergaard

Robert Neiiendam

Anna Nichum

Iben Nielsen

Marie Niedermann

Carl Nielsen

Agnes Nørlund

Marie Olsen

E. Helsted Petersen

Hans W. Petersen

Viktoria Petersen

Albert Price

Ellen Price

Chr. Raaschou

Harald Rasmussen

Johannes Rich

Alli Riegels

Svend Rindom

Viking Ringheim

Jenny Roelsgaard

Thorkild Roose

Inga Rosenberg

Harriet Lehmann Rosenberg

Poul Rosenberg

Gerda Schebye

Chr. Schenstrøm

Aage Schmidt

Henry Schmidt

Charles Schwanenflügel

Valdemar Skjerning

Else Skouboe

Gunnar Sommerfeldt

Hans Starck

Aksel Stevnsborg
Alfred Stigaard

Vilhelmine Stigaard

Axel Strøm

Holger Strøm

Ellen Søeborg

Ingeborg Terndrup

Frk. I Thannum

Carl Theill

Vilhelm Thomsen

P. Thouborg-Jensen

Katy Valentin

Sophie Walleen

Adolf Wantzin

Ludvig Wantzin

Nicoline Wantzin

Sigurd Wantzin

Else Weng

Dagmar Wildenbrück

Erik Winther

Julie Winther

Maggi Zinn

Poul Østergaard

=== Aarhus Teaters ensemble 2013 ===

[[Bue Wandahl]]

[[Jens Zacho Böye]]

[[Mette Døssing]]

[[Marie Louise Wille]]

[[Thomas Bang]]

[[Jesper Dupont]]

[[Ene Øster Bendtsen]]

[[Inge Sofie Skovbo]]

[[Jacob Madsen Kvols]]

[[Niels Ellegaard]]

[[Kim Veisgaard]]

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*Albert Bayer, Aarhus Theater – Dets tilblivelse og dets arbejde, København 1925. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08046891 Bestil materiale]
*Emanuel Sejr, Aarhus Theater gennem 50 år, Århus 1950. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08093164 Bestil materiale]
*Bernhardt Jensen, Tre aftener i det gamle Aarhuus Theater, Århus 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40124071 Bestil materiale]
*Bent Frandsen (red.), Aarhus Teater 1900-1975, Århus 1975. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A00998702 Bestil materiale]
*Jørgen Heiner, Elisabeth Aasted, Per Brink Abrahamsen (red.), Det gyldne hus – Aarhus Teater i 100 år, Århus 2000. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23116685 Bestil materiale]
*Jens Engberg, "Byen under forvandling. Århus 1850-1900", i: Helge Paludan et al., Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 142-210, især s. 180f. [Bestil materiale]
*Jens Christensen, "En storby i provinsen. Århus 1900-1950", i: Helge Paludan et al., Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 211-290, især s. 285f. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22026801 Bestil materiale]
*Ib Gejl, "Kultur og fritid", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 2: 1720-1870, Århus 1997, s. 211-243, især s. 230-235. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21942871 Bestil materiale]
*Ib Gejl, "Kultur og fritid", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 215-268, især s. 243-251. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22312294 Bestil materiale]
*Ib Gejl, "I fritiden", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 170-243, især s. 185-192. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]
* [[Aarhus Teaters Arkiv]]

==== Eksterne links ====
[www.aarhusteater.dk Aarhus Teaters hjemmeside]

[[kategori: Teater, film, radio & tv]]
[[kategori: Kulturinstitutioner]]
[[kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[kategori: Det 19. århundrede]]
[[kategori: Det 20. århundrede]]
[[kategori: Det 21. århundrede]]

Mette Døssing

2015-11-20T08:37:58Z

Aarhus Teater Arkiv & Historie:

'''Mette Døssing''' (f. 1981), skuespiller

Mette Døssing er uddannet fra [[Skuespilleruddannelsen]] ved [[Aarhus Teater]] i 2007. Herefter fik hun straks kontrakt med Aarhus Teater og har været en fast del af ensemblet siden. Efter sin debut i ”Hvordan vi slipper af med de andre” har hun medvirket i små som store forestillinger på teatret, blandt andet i Kafkas ”Slottet”, ”Det gyldne kompas 1 og 2”, ”Petra von Kants bitre tårer”, ”Mesteren og Margarita”, ”De andres drømme”, ”Fremtidens historie” af [[Christian Lollike]], ”Fanny og Alexander”, Molières ”Tartuffe”, ”Kasimir og Karoline”, ”Brødrene Løvehjerte”, Holbergs ”Jeppe på bjerget” og "Nekrologer"
Hun gjorde stor lykke i rollen som Regine i Ibsens Gengangere og har senest gjort sig stærkt bemærket i sine roller i "Besøget", "Hedda Gabler" og "Glasbobler" og ikke mindst i Strindbergs "Frk. Julie" i efteråret 2015.

Herudover har hun medvirket i Odense Vinterrevy i 11.

Mette Døssing medvirker i følgende forestillinger i sæsonen 2015/16 på Aarhus Teater:

Snedronningen

Familie der kunne tale om alt

Fornuft og følelse.

[[kategori: Teater, film, radio & tv]]
[[kategori: Kulturinstitutioner]]
[[kategori: Det 20. århundrede]]
[[kategori: Det 21. århundrede]]

Kim Veisgaard

2015-11-20T08:33:17Z

Aarhus Teater Arkiv & Historie:

Kim Veisgaard (f. 1954), skuespiller. Ridder af Dannebrog.

Kim Veisgaard er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1978. I løbet af sin karriere har han spillet over 100 roller. Størsteparten på [[Aarhus Teater]], hvor han siden 1982 har været en del af teatrets faste ensemble.

Han har på de skrå brædder gjort sig bemærket i bl.a. hovedroller i både klassiske og moderne forestillinger fra Shakespeare over Molière og Ibsen til Beckett - og en perlerække der imellem.

Blandt markante forestillinger skal nævnes rollerne i [[Asger Bonfils]] Holberg-iscenesættelser, som også har indbragt ham flere hæderspriser, og en perlerække af roller i teatrets øvrige opsætninger af klassikere. De senere år har man kunnet opleve Kim Veisgaard i forskellige forestillinger som "Mens vi venter på Godot", "Nekrologer", Ibsens "Gengangere" og "Rosmersholm", "Dans under Høstmånen" og Moliéres "Den Gerrige". I sidste sæson medvirkede han i "Karla´s Kabale", "Besøget" og "On/Off".

I 1986 fik Kim Veisgaard sit folkelige gennembrud som Junker Juchs i DR´s julekalender Jul på Slottet. Siden har han medvirket i flere film og tv-serier, senest i "Krøniken og Forbrydelsen".
Kim Veisgaard blev i 2000 Ridder af Dannebrog, og er foruden flere nomineringer hædret med flotte priser som Bikubens Det Gule Kort, Erna Hamiltons Legat for Videnskab og Kunst, Lauritzen Prisen og Olaf Ussings Fonds Legat.

Medvirker i sæsonen 2015/16 i følgende forestillinger på Aarhus Teater:

Aftryk

Salamimetoden

Fornuft og følelse

[[kategori: Teater, film, radio & tv]]
[[kategori: Kulturinstitutioner]]
[[kategori: Det 20. århundrede]]
[[kategori: Det 21. århundrede]]

Inge Sofie Skovbo

2015-11-20T08:25:36Z

Aarhus Teater Arkiv & Historie:

'''Inge Sofie Skovbo''', skuespiller.

Inge Sofie Skovbo er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1978. Hun var herefter ansat ved Odense Teater inden turen gik til København og Det Danske Teater, Nørrebro Teater samt Det Kongelige Teater, hvor hun, som en del af ensemblet i tre sæsoner, havde adskillige roller, blandt andet som Nina i ”Mågen” sammen med Ghita Nørby. Inge Sofie Skovbo har desuden haft roller på CaféTeatret, Bådteatret, Fiolteatret, Folketeatret, Husets Teater, Betty Nansen Teatret, Rialto Teatret og Mammutteatret. Hun var medstifter af Grønnegårds Teatret i 1982, hvor hun frem til 1992 en del af ensemblet og sad med i det kunstneriske råd. Inge Sofie Skovbo har været fast tilknyttet [[Aarhus Teater]] siden 2004, hvor hun blandt meget andet har spillet Bea i ”Gregersen Sagaen”, den gamle i [[Christian Lollike]]s ”Undskyld gamle …”, farmor i ”Fanny og Alexander”, fru Alving i Ibsens ”Gengangere”, Silda Gruman i ”Other Desert Cities”, 2013 Mme de Rosemonde i ”Farlige forbindelser” og Madam Helseth i Henrik Ibsens "Rosmersholm". I sæsonen 2014/2015 modtog hun stor ros for sin hovedrolle i "Besøget" og sine præstationer i "Hedda Gabler" og "Glasbobler".Inge Sofie Skovbo har desuden medvirket i en række film og tv-produktioner, her i blandt ”Kun en pige” og ”Skyggen af Emma”.
Inge Sofie Skovbo blev i foråret 2015 tildelt hædersprisen Olaf Poulsens Mindelegat for sit vidtfavnende skuespiltalent.

Hun medvirker i sæsonen 2015/16 i følgende forestillinger på Aarhus Teater:

Snedronningen

Familie der kunne tale om alt

Fornuft og følelse

[[kategori: Teater, film, radio & tv]]
[[kategori: Kulturinstitutioner]]
[[kategori: Det 20. århundrede]]
[[kategori: Det 21. århundrede]]

Bue Wandahl

2015-11-20T08:20:23Z

Aarhus Teater Arkiv & Historie:

'''Bue Wandahl''', skuespiller.

Bue Wandahl er uddannet fra [[Skuespilleruddannelsen]] ved [[Aarhus Teater]] i 1990 og var herefter ansat i Aarhus Teaters ensemble frem til 2001. Fra 2001-2007 var han ansat i ensemblet på Aalborg Teater, og spillede her blandt andet i ”The full Monty”, Hitler i ”Albert Speer” og Salieri i ”Amadeus”. I foråret 2010 spillede Bue Wandahl fængselspræsten i ”Besættelse” på [[Svalegangen]], inden han vendte tilbage til Aarhus Teater i rollen som biskop Edvard i ”Fanny og Alexander” i efteråret 2010. Fra sæson 2011/2012 blev Bue Wandahl igen ansat i Aarhus Teaters faste ensemble og har bl.a. medvirket i ”Hamlet” i [[Stefan Larsson]]s iscenesættelse og spillet pastor Manders i Ibsens Gengangere. Derudover har han de seneste år spillet med i bl.a Kirsebærhaven, La Cage aux Folles, Den Gerrige, Rosmersholm, Brødrende Løvehjerte, Dans under Høstmånen. I sæsonen 2014/15 kunne man se ham i familieforestillingen Karla´s Kabale, som Løvborg i Ibsens Hedda Gabler og ikke mindst som Professor Higgins i musicalen My Fair Lady.

Han medvirkede endvidere i "Teatret"'s Reumertnominerede forestilling Som i Himlen, hvor han desuden blev nomineret i kategorien Bedste Mandlige Birolle.

Bue Wandahl medvirker sæsonen 2015/16 i flg. forestillinger på Aarhus Teater:

Aftryk

Salamimetoden

Familie der kunne tale om alt

Fornuft og følelse

[[kategori: Teater, film, radio & tv]]
[[kategori: Kulturinstitutioner]]
[[kategori: Det 20. århundrede]]
[[kategori: Det 21. århundrede]]

Bue Wandahl

2015-11-20T08:19:57Z

Aarhus Teater Arkiv & Historie:

'''Bue Wandahl''', skuespiller.

Bue Wandahl er uddannet fra [[Skuespilleruddannelsen]] ved [[Aarhus Teater]] i 1990 og var herefter ansat i Aarhus Teaters ensemble frem til 2001. Fra 2001-2007 var han ansat i ensemblet på Aalborg Teater, og spillede her blandt andet i ”The full Monty”, Hitler i ”Albert Speer” og Salieri i ”Amadeus”. I foråret 2010 spillede Bue Wandahl fængselspræsten i ”Besættelse” på [[Svalegangen]], inden han vendte tilbage til Aarhus Teater i rollen som biskop Edvard i ”Fanny og Alexander” i efteråret 2010. Fra sæson 2011/2012 blev Bue Wandahl igen ansat i Aarhus Teaters faste ensemble og har bl.a. medvirket i ”Hamlet” i [[Stefan Larsson]]s iscenesættelse og spillet pastor Manders i Ibsens Gengangere. Derudover har han de seneste år spillet med i bl.a Kirsebærhaven, La Cage aux Folles, Den Gerrige, Rosmersholm, Brødrende Løvehjerte, Dans under Høstmånen. I sæsonen 2014/15 kunne man se ham i familieforestillingen Karla´s Kabale, som Løvborg i Ibsens Hedda Gabler og ikke mindst som Professor Higgins i musicalen My Fair Lady.

Han medvirkede endvidere i "Teatret"'s Reumertnominerede forestilling Som i Himlen, hvor han desuden blev nomineret i kategorien Bedste Mandlige Birolle.

Bue Wandahl medvirker sæsonen 2015/16 i flg. forestillinger på Aarhus Teater:

Aftryk
Salamimetoden
Familie der kunne tale om alt
Fornuft og følelse
[[kategori: Teater, film, radio & tv]]
[[kategori: Kulturinstitutioner]]
[[kategori: Det 20. århundrede]]
[[kategori: Det 21. århundrede]]