Det Konservative Folkeparti

Fra AarhusWiki

Danmarks ældste vælgerforening, Den Konservative Vælgerforening i Aarhus, fejrer i oktober 2023 sit 150 års-jubilæum. Foreningen kan se tilbage på en lang historie, hvor den har sat markante aftryk på såvel lokal- som landspolitik.

Vælgerforeningen, som den slet og ret blev kaldt, da der kun var den ene, blev dannet i 1873. Bag foreningen stod en række af byens førende mænd – Hans Broge, Mads Pagh Bruun og Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg blot for at nævne nogle.

Protestforening

Foreningen blev dannet i protest mod Venstres ageren i Folketinget under finanslovsforhandlingerne. Den havde med egne ord til formål ’at modarbejde valg af kandidater, der ville slutte sig til det parti, der har nægtet Finansloven.’ Situationen var den, at Venstre i 1872 for første gang opnåede flertal i Folketinget, mens Landstinget fortsat var domineret af det konservative Højre. Venstre krævede indflydelse ikke mindst på regeringssammensætning. Partiet blev i første omgang udmanøvreret af Højre, som forsvarede, at de store skatteydere og godsejere skulle bevare deres særrettigheder. Dette var optakten til forfatningskampen og provisorietiden, som først fik sit endeligt med parlamentarismens indførelse i 1901. Lokalt i Aarhus havde vælgerforeningen succes i sit foretagende. Ved folketingsvalget i 1873 vandt den konservative folketingskandidat, godsejer og senere indenrigsminister Hans Peter Ingerslev en snæver sejr over venstreagitator og redaktør på Aarhus Amtstidende Lars Bjørnbak.

Stod stærkt i byrådet

Vælgerforeningen fortsatte arbejdet med at styrke den konservative sag i rigsdag og byråd. Aktiviteterne, der spændte fra grundlovsfester til rentefrie lån til trængende mødre, styrkede også opbakningen i de bredere masser, og modsat hvad man måske skulle tro, fik foreningen karakter af en folkelig bevægelse.

Partiet stod stærkt i 1870’erne og 1880’erne. Byrådet var, bl.a. på grund af nogle meget specielle valgregler, stærkt domineret af konservative kræfter. Læg hertil, at borgmesteren frem til 1919 var kongelig udpeget, og han stemte sammen med de konservative i de fleste sager.

Oppositionsledere

Venstre og Socialdemokratiet brød for alvor igennem på landsplan i løbet af 1880’erne og 1890’erne, og det satte den konservative bastion i byrådet under pres. Diskussionerne i rådet blev flere og fik en stærkere ideologiske karakter. Og da der i 1908 blev indført lige og almindelig valgret, så kvinder og tyende fik stemmeret, smuldrede det konservative flertal.

’Den sorte plet i landet’. Sådan lød overskriften 13. marts 1909 i Aarhus Stiftstidende, da de borgerlige partier med de konservative i spidsen mistede flertallet i byrådet til Socialdemokratiet. Byen ville med Stiftstidendes ord nu blive ramt af en række ’Socialistiske Reformer, der vil sætte sine deprimerende Spor i Byens Fremtid og hæmme dens Udvikling’. De konservative måtte vænne sig til rollen som oppositionens ledere, da Socialdemokratiet havde sat sig tung i borgmesterstolen.

Ekskluderet greve og Aarhuskonservatisme

I byrådet fandt partiet hurtigt ind i den nye rolle, og gennem et fornuftigt samarbejde med de andre partier lykkedes det også at få sat konservative aftryk på meget af byrådets politik.

Det kneb til gengæld mere med samarbejdet med moderpartiet. Stridens kerne var det konservative folketingsmedlem, greve Bent Holstein.

Bent Holstein var blevet et kendt og anerkendt navn for sin meget aktive rolle i grænsesagen efter 1. Verdenskrig. Vælgerforeningen opstillede ham til folketingsvalget i 1920. Holstein blev valgt men blev ekskluderet af partiet blot to år efter. Holstein var en stærk taler med markante og stejle holdninger. Han var strengt konservativ i militære spørgsmål, mens han stod for en ny og mere moderat linie i sociale spørgsmål. Nogle mener, at Holstein var en forgænger for den linie, som Chrismas Møller senere lagde for de konservative. Ekslusionen skyldtes netop Holstein principfasthed. I 1922 stemte han imod sit eget parti, da de konservative indgik forsvarsforlig med Venstreregeringen Neergaard. I den forbindelse undlod han ikke at komme med en bitter stikpille sine partifæller, som han mente solgte ud af sine grundprincipper. "Den konservative Politik har i den forløbne Samling revet sig på adskillige Torne, der gror langs Venstregaardmændenes krogede politiske Biveje.”

Vælgerforeningen i Aarhus ville ikke finde sig i eksklusionen, og de blev bakket op af både Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten. Man mente, at partiforeningen havde ret til at opstille sine egne kandidater, og den ret havde man tænkt sig fastholde i denne sag.

Efter flere forgæves forsøg på at mægle mellem hovedbestyrelsen og vælgerforening, blev vælgerforeningen i 1923 ’midlertidigt’ ekskluderet af moderpartiet. Holstein fortsatte i Folketinget som løsgænger gennem flere valgperioder. Lokalt fortsatte vælgerforeningen sit arbejde, nu som en selvstændig partiforening og eksponent for en alternativ kurs, der blev døbt Aarhuskonservatismen.

Holstein skiftede siden hen parti, og vælgerforeningen blev igen optaget i moderpartiet.

Olaf P. Christensen

Efter magistratsstyrets indførelse i 1950 har Det Konservative Folkeparti haft mange rådmænd, men én skiller sig ud fra mængden. Prokurist Olaf P. Christensen – eller blot O.C. – blev første gang valgt ind i byrådet i 1962. Efter ganske kort tid overtog han rådmandsposten i Magistraten for tekniske anliggender fra sin partifælle Alfred Mougaard. Posten beholdt han i 30 år. Det var i en tid med omfattende forandringer. Midtbyens saneringsplaner gav store udfordringer på den politiske front. Det var jo en sag med følelser i. O.C. sad i byrådet i 34 år frem til 1997. Han blev i 1966 valgt til 2. viceborgmester og senere 1. viceborgmester. Han var med til at træffe beslutninger om markante byggerier som Scandinavian Congress Center, Musikhuset, gågaderne og ikke mindst, at Aarhus Å skulle lægges frit. I jubilæumsåret går de konservative et spændende valg i møde, og der er nok mange, som håber, at de landspolitiske vinde ikke blæser dem rådmandsposten af hænde.

Politiske talenter

Vælgerforeningen har fostret mange politiske talenter. En af dem er Lars P. Gammelgaard. Gammelgaard, altid letgenkendelig med sine karakteristiske briller, fik en flot karriere i Folketinget, som blev kronet med posten som fiskeriminister i 1986.

Medlemmer i byrådet

År Navn
1857 – 1869 Hans Broge
1882 – 1887 Jacob Kjær
1891 – 1906 Hans Frederik Schourup
1909 – 1934 Jens Christian Møller
1920 og 1928 Mariane Elisabeth Thomsen
1921 – 1925 Marius Geertsen
1921 – 1925 Niels Barnow
1925 – 1928 Rasmus Peter Pedersen Elbæk
1925 – 1933 Carl Holst-Knudsen
1926 - 1939 Knud Ørbæk Holch
1929 – 1931 Aage Jensen
1929 – 1942 Jens Peter Nielsen Siig
1930 – 1937 Anna Kristine Pedersen
1931 – 1943 Edvard Valdemar Kloster
1932 – 1954 Jens Rudolf Fanger
1933 -- 1936 Peter Johan Busch
1933 – 1955 Jens Christian Sørensen
1934 – 1952 Kai Hilmer Blicher
1936 – 1946 Martinus Carl Møller Rasmussen
1937 – 1950 Esther Aggebo
1937 – 1950 Johannes Michael Mikkelsen Riber
1942 – 1946 Carl Ejner Mikkelsen
1943 – 1966 Oluf Emil Nielsen
1943 – 1946 Frederik Niels Laurits Laursen
1943 – 1946 Søren Nielsen Lauritzen
1946 – 1954 Thorvald Anton Klostergaard
1950 – 1954 Henry Frostholm
1950 – 1962 Petrea Margrethe Jørgensen
1950 – 1962 Aage Hansen Marcher
1950 – 1958 Olaf Preben Lauritzen
1954 – 1966 Alfred Mougaard
1954 – 1955 Knud Mynster Illum
1952 – 1954 Alf Volmer Fris Jensen
1958 – 1962 Adreas Nikolai Brorson Fich
1958 – 1962 Viggo Worsøe Laursen
1962 – 1974 Leif Nilsson
1962 – 1997 Olaf Peder Christensen
1962 – 1966 Edith Marie Madsen
1962 – 1966 Knud Kildsgaard Jensen
1962 – 1965 Inge Ehlers
1962 – 1966 Peter Vestergaard Vesterbak
1965 – 1970 Ove Hammeleff
1965 - Villy Tage Gotfred Jensen
1966 - Hans Eiler Belvedere Christensen
1966 – 1970 Grete Marie Løchte
1966 – 1970 Hans Eiler Belvede Christensen
1970 – 1979 Lars Peter Gammelgaard
1970 – 1974 Ally Hedegaard
1970 – 1974 Eigill Jørgensen
1971 – 1974 Frode Pedersen
1974 – 1993 Hanne Vibeke Andersen
1976 – 1981 Erik Linde
1976 – 1983 Bent Dohm
1979 – 1989 Finn Ørntoft
1982 – 2006 Poul B. Skou
1982 - 1984 Ole M. Nielsen
1983 – 1993 Henning Schou
1986 – 1989 Annemarie Bering
1998 – 2001 Marie Louise Ebdrup
1998 - 2004 Frederik Gammelgaard
2004 – 2005 Ann Katrine Karoff
2006 – 2018 Marc Perera Christensen
2007 – 2011 Niels Brøchner
2010 – 2013 Anne Mette Villadsen
2011 – 2013 Niels Christian Selchau-Mark
2014 - 2017 Steen Stavnsbo
2019 – Mette Skautrup

Litteratur og Kilder

  • Robæk, Henry A. og Gammelgaard, Lars P. (Red.), Århus-konservatismen 100 år, (Eget forlag, 1973)
  • Preben Rasmussens Samling, Aarhus Stadsarkivs læsesal
  • Aarhus Byråds Forhandlinger