Bryggeriet Ceres

Fra AarhusWiki

(Omdirigeret fra Ceres)
Skift til: Navigation, Søgning
Bryggeriet Ceres. Tegning af de første bygninger på Ceres set fra sydvest ned over Mølleengen, i Lokalhistorisk Samling på Aarhus Kommunes Biblioteker.

Indholdsfortegnelse

Grundlæggelsen af Bryggeriet Ceres

I 1856 mødes tre af byens forretningsdrivende, købmand og brændevinshandler Malthe Conrad Lottrup samt apotekerne Niels Schack Aagaard og Knud Reddelien for at diskutere et interessant projekt. Resultatet af mødet blev, at de tre mænd blev enige om at etablere Aarhus’ første bryggeri til fremstilling af bayersk øl, der i disse år, måske som følge af de mange udenlandske soldaters indkvartering i byen de foregående år, så småt var begyndt at fortrænge de traditionelle øltyper som hvidtøl. Bryggeriet fik navnet Ceres efter den romerske gudinde for korn og frugtbarhed.

Fremsynet placering

Det var ikke kun hvad angår aarhusianernes ganer at de tre initiativrige partnere var fremsynede. De var det også med hensyn til placeringen af deres nye virksomhed. Den blev opført på det sted, hvor landevejene til Silkeborg og Viborg mødes.

I 1856 var dette et godt stykke uden for bygrænsen ved Vesterport, og mens de store virksomheder i byens midte blev mere og mere indeklemte i takt med at Aarhus voksede, var til-kørselsforholdende og udvidelsesmulighederne gode.

En anden væsentlig grund til bryggeriet placering var, at Aarhus Å forsynede bryggeriet med vand, og at den forholdsvise høje beliggenhed betød, at der kunne bygges svale lagerlokaler ind i skråningen. På den måde undgik man at udgrave til en egentlig kælder men med alle de fordele et køligt lokale ville give samtidig med, at man ikke ville få nogen problemer med grundvandet. De store omkringliggende markarealer betød desuden, at bryggeriet i de første år kunne være selvforsynende med byg til fremstillingen af øl. Brygningen foregik dengang pr. håndkraft, og der blev ikke brygget hver dag.

De første bygninger

Bryggeriet bestod ved oprettelsen af to aflange bygninger, hvoraf den ene af bygningerne, det fornemt udførte Jyske Palæ, trods en omfattende brand i 1982 fortsat kan nydes. Jyske Palæ blev opført i historicistisk stil i tre etager med en sidefløj til selve bryghuset. I bryghuset var de store kedler på første sal, mens hovedfløjen rummede kontorer og to kældre med lager for henholdsvis bayersk øl og hvidtøl.

Lottrup bliver eneejer

I 1857, altså allerede året efter etableringen og inden bryggeriet for alvor var kommet i gang, købte M. C. Lottrup de to medstiftere Schack Aagaard og Knud Reddelien ud og blev således eneejer af bryggeriet. Samme år solgte Lottrup sin købmandshandel i Vestergade.

Ceres Haven

I 1865 anlagde Malthe Conrad Lottrup Cereshaven neden for bryggeriet ud mod åen. I en senere beskrivelse af haven fra 1920 kan man læse; ”Ceres’ gamle Have, der ligger ned til Aae, er berømt for sin Skønhed og bidrager til at gøre Roturen paa det første Stykke ud til ’Fiskerhuset’ til lidt af en oplevelse”. Anlægsgartner A. Otterstrøm, Langå, blev valgt som havearkitekt, og den samlede pris inklusiv planlægning, indkøb af træer, buske og anlægning af haven var på beskedne 51 rigsdaler 2 mark og 4 skilling. Unægtelig et noget andet beløb end det i dag ville have kostet, at anlægge den smukke have.

Hovedbygningen – den første udvidelse

At det var gode år for bryggeriet vidner opførelsen af den nye hovedbygning om. I 1866 opførte M.C. Lottrup Hovedbygningen i sin første skikkelse, og her indretter han blandt andet sin private bolig. Hovedbygningen var bygget i historicistisk stil og kom til at rumme bryggeriets administration. Bygningen udvidedes i 1887 og blev i den forbindelse dekorativt udsmykket med inspiration fra antik arkitektur.

Overdragelsen til L. C. Meulengracht

I november 1870 døde M. C. Lottrup blot 55 år gammel. Inden da havde han kaldt sin nevø, Lars Christian Meulengracht (1837-1903) hjem fra London og inddraget ham i virksomhedens drift. Lottrup havde indgående kendskab Meulengrachts handelstalenter. Udover familierelationerne havde Meulengracht som 15-årig stået i lære ved Lottrup, og efter endt uddannelse i København og London stod han således godt rustet, da han den 1. januar 1871 overtog bryggeriet.

Aarhus var på det tidspunkt en by i fremgang og vækst. Nye virksomheder skød op, og mange fra landet drog mod byen håbet om at finde arbejde. Det stærkt stigende befolkningstal gav også et større afsætningsmarked for Ceres. På dette tidspunkt var der konkurrence fra specielt københavnske bryggerier, men Ceres viste sig stærkest i Aarhus.

Ceres i hastig vækst

Illustration af Bryggeriet Ceres, 1889. Læg mærke til Laurits Christian Meulengrachts store og omfattende udvidelser langs Silkeborgvej og Thorvaldsensgade. Illustration fra Danmarks industrielle Etablissement udgivet af familien Malmgren, 1887-1889

Lars Christian Meulengracht var en fremsynet leder, og han var ikke bange for at investere. Han iværksatte hurtigt en omfattende modernisering og ekspansion af virksomheden, hvor arbejdet indtil da fortsat blev udført med håndkræft.

Nye bygninger skød op med hastig fart, og virksomheden kunne med markante tekniske kraftspring øge produktionen ganske betragteligt.

Meulengracht påbegyndte allerede den første udvidelse af virksomheden i 1872. Han ansøgte kommunen om tilladelse til at opføre et ny malteri. Samme år blev der bygget til den eksisterende hovedbygning, således at der kunne installerede et dampkraftanlæg, og bryggeriet fik et nyt markant vartegn i form af en 35 alen eller 23,5 meter høj skorsten til at lede røgen væk. Dampmaskinen var indkøbt lokalt ved Frichs fabrikken.

Og sådan fortsatte virksomhedens ekspansion og udbygning de kommende år. Et nyt aftapperi i 1878, et ishus 1879 og nyt inventar i bryghuset i 1880 samt funktionærboliger og en stald til 17 heste med tilhørende garage til hestekøretøjerne blot for at nævne nogle af byggerierne.

Byggelysten fortsatte, og gårdspladsmiljøet omkring hovedbygningen blev efterhånden færdiggjort med en række mindre bygninger. I 1887-88 var man nået til det sidste større projekt – udvidelsen af hovedbygningen og opførelsen af et endnu nyt malteri ud mod Thorvaldsensgade. Det er senere blevet revet ned.

Østjydske Bryggerier A/S

L. C. Meulengratch levede i et barnløst ægteskab med Ingeborg Christiane Meulengratch, som var datter af bryggeriets grundlægger, M. C. Lottrup.

Uden arvinger var det måske derfor naturligt for Meulengracht at sikre virksomhedens fremtid gennem en fusion og oprettelse af et nyt storbryggeri, Østjydske Bryggerier A/S.

Østjydske Bryggerier blev oprettet som en fusion mellem Ceres i Aarhus, Horsens Bajersk- og Hvidtøl Bryggeri, Bryggeriet Vejle og Bryggeriet Fredericia også kaldet ”Fæstningsbryggeriet”. Hermed sluttede epoken med Ceres som selvstændigt bryggeri endeligt.

Ceres var juvelen i den nye sammenslutning, og det var med bryggeriets størrelse som landsdelens største in mente blot naturligt, at det nye bryggeris hovedsæde blev lagt i Aarhus. Produktionen fortsatte på de enkelte bryggerier i Fredericia, Horsens, Vejle og Aarhus.

Meulengracht trådte ud af direktionen, men han slap ikke tøjlerne fuldstændigt i det nye bryggeri, hvor han frem til sin død i 1903 i Monte Carlo havde en rådgivende rolle.

Den lokale konkurrence

1890’erne var en periode med industriel vækst i Danmark. Hjulende rullede hurtigere og konkurrencen var blevet skærpet. De fire lokale bryggerier Godthåb, Sjællandsgade Bryggeri, Bryggeriet Nørrebro og Vejlby bryggeri fusionerede i 1899 til det nystiftede A/S De forenede Bryggerier, som hurtigt blev omdøbt til aktiebryggeriet Trøjborg. Dermed var Aarhus nede på blot tre bryggerier. Det var foruden Ceres og Trøjborg også Arbejdernes Produktionsanstalt. Aktiebryggeriet Trøjborg fik, trods økonimisk opbakning fra flere af byens spidser bl.a. Viggo Omrslev og Viggo L. Rahr, en ganske kort levetid og blev således i 1905 opkøbt og lukket af Ceres.

Selvom konkurrencen i disse år var hård fortsatte Ceres investeringerne, og ved bryggeriets 50 års jubilæum i 1906 var bryggeriet moderniseret med et nyt stort køleanlæg og 17 lagerkældre med 800 store lagerfade.

Leverandør til Det Kongelige Danske Hof

I 1914 fik Ceres titlen som ’Leverandør til Det Kongelige Danske Hof’, og symbolet, kongekronen, og teksten pryder også i dag etiketterne.

Stærke kræfter og ædruelighedens fremme

Årene frem til 1. Verdenskrig var imidlertid ikke gunstig for bryggeribranchen. Afholdsbevægelsen stod stærkt i disse år – særligt i Jylland. Også i Aarhus havde afholdsbevægelsen fat med den stærke agitator Larsen-Ledet som frontfigur. Gennem pres bl.a. fra afholdsbevægelsen blev den såkaldte beværterlov i 1912 gennemført. Loven gav mulighed for kommuneafstemninger, som mange steder betød, at kroer og handlende fik frataget deres bevilling til at handle med spiritus og stærke drikke, og det betød naturligvis at forringede muligheder for bryggerierne for at afsætte deres varer.

Den usikre krigsproduktion

Med verdenskrigens udbrud i 1914 gik bryggeriet en usikkerhed tid i møde. På den ene side var efterspørgslen var stigende både i indland og udland, blandt andet fordi de tyske bryggerier ikke kunne producere nok øl til den tyske hær. På den anden siden var det svært at skaffe korn, mens råvarepriserne og kulpriserne var kraftigt stigende. Lettelsen var derfor stor da krigen ophørte, og normale tilstande indtrådte.

Fra hest til biler

Nu kunne moderniseringen af bryggeriet fortsætte og i midten af 1920’erne udskiftes mange af de gamle maskiner med ny teknologi, aftapperiet bliver fornyet mens de gamle træfade i lagerkældrene blev erstattet af aluminiumstanke. Det betød bl.a. at mange af bryggeriets bødkere måtte finde andre funktioner. Mere synligt for byens borgere var den gennemgribende ændring på distributionssiden. De populære hestekøretøjer og bryggerhestene blev udskiftet med en moderne bilpark med store slagsbiler, og ved udgangen af 1924 var der kun 8 bryggerheste tilbage i staldene. I 1925 afvikles ølhandlerleddet og Ceres overtog selv distributionen af øllet i byen og den nærmeste omegn. Samtidig benyttede man lejligheden til at sælge de sidste heste og i stedet indsætte seks nye store salgsbiler. Der kom moderne tempo over distributionen, og bryggeriet kunne nå kunderne hurtigere og længere væk. Flere beklagede sig efterfølgende over at de store bryggerheste savnedes i bybilledet, og bryggeriet delte også savnet, men forretningsmæssige hensyn måtte nu engang komme i første række.

Ceres Bryggerierne A/S. Mineralvandsfabrikkens produkter blev også hurtigt populære. Her ved Demokratens børnedag i 1953. Fotograf Børge Venge i Bryggeriet Ceres arkiv på Erhvervsarkivet

Mineralvandsfabrikken Ceres

Noget af det første som den nyudnævnte direktør Viggo Bie sætter i værk er anlæggelsen af en ny og selvstændig afdeling for mineralvand i 1926 - med eget personale og egne salgsbiler. Afdelingen havde en beskeden opstart, men voksede i løbet af nogle få år til provinsens største. Mineralvandsfabrikken Ceres blev anlagt i den store hvælvede kælder i bryggeriets ældste bygning fra 1856, og her var der også i en længere årrække plads til de løbende udvidelser, som den stigende produktion nødvendiggjorde. I løbet af 1950erne blev kælderlokalerne for trænge og i 1954 kunne en ny og moderne mineralvandsfabrik tages i brug. Alt var automatiseret på den nye fabrik, og her kunne man fremstille hele 100.000 flasker sodavand i døgnet.

Apollinaris, Pajanas og Svensk Sodavand

Mineralvandproduktionen begyndte med Apollinaris i 1926. Siden da er bl.a. A.B.C. Sportsvand, Citronvand, Favorit, Grape Tonic, Lemon, Orange Squash, Pajanas, Svensk Sodavand (almindeligvis kendt som rød sodavand), Topci og Tonic Water kommet til. I 1957 fremstillede Ceres 13 forskellige mineralvand.

75 års jubilæum og jubilæumsskrift

I anledningen af Ceres 75-års jubilæum i 1931 blev der udgivet en jubilæumsbog om virksomhedens historie. Bogen indeholder udover en udførlig beskrivelse af de virksomhedens første 75 år også en detaljeret og ganske interessant gennemgang af virksomhedens produktionsapparat og bygninger anno 1931. Bogen er den seneste samlede fremstilling af Ceres historie.

Drik jydsk Øl i Jylland

Under sloganet ’Drik Jysk Øl i Jylland’ blev Ceres’ ølprodukter i en årrække markedsført. Det var ikke blot tomme ord, for i mange år gjorde bryggeriet en dyd ud af at bruge jyske råvarer i deres produktion.

I bryggeriets første år anvendte man korn fra egne marker, men i takt med at produktionen blev mere omfattende, opkøbtes kornet forskellige steder i Jylland – men kun i Jylland. Dette fasthold man i en årrække, og i denne periode holdt sloganet jo vand.

Top pilsner

Det var den legendariske brygmester og mangeårige direktør for Ceres Vagn Klæbel, der i begyndelsen af 1950erne fandt på at give Østjydske Bryggeriers tre pilsnere fra bryggerierne i henholdsvis Horsens, Vejle og Aarhus det fælles samlende navn ’Toppilsner’.

Jubilæum, gaveregn og Ceresbryggerierne

Ceres fyldte 100 år i 1956. Det blev fejret i Aarhus-Hallen med mere end 700 gæster. Bryggeriet gav i den anledning gaver til byen for 1/4 mill. kr. Aarhus Idrætspark fik et moderne lysanlæg, således sporten fik bedre forhold i vinterhalvåret, og man sponsorerede også en film, der skulle gavne turisme i Aarhus. Samme år tog bryggeriet navneforandring fra Østjydske Bryggerier til Ceresbryggerierne A/S. Det betød, at de to andre bryggerier i Horsens og Vejle blev samlet under Ceresparaplyen, og man kunne få en mere ensartet markedsføring af ens produkter.

Et nyt bryghus

Med halvtredserne og tresserne fulgte nogle gode år for virksomheden. Mens mineralvands-produktionen i disse år blev stærkt udvidet moderniseredes og udvidedes produktionen af øl således, at virksomheden blandt andet i foråret 1950 installerede to helautomatiske Pasteuriseringsapparater fra ’Nybo og Nielsen’ samt en Etiketteringsmaskine fra ’Althuon og Nielsen’ i aftapperiet. I 1957 installerede man desuden moderne tappemaskiner. I 1967 kunne bryggeriet indvie det nye markante bryghus med vinduer ud mod Silkeborgvej. Nu kunne Ceres producere ca. 5.000,000 hektoliter øl om året svarende til 680.000 flasker i døgnet.

Fusioner og nye koncernnavne

Efter nogle fremgangrige år kom selskabet i begyndelsen af halvfjerdserne i økonomiske problemer, som resulterede i at ejerskabet overgik til andre danske bryggerier med De Forenede Bryggerier i spidsen. I 1976 indgik Ceres, grundet vigende salgstal, i en fusion med Thor i Randers og Urban i Aalborg under navnet Jyske Bryggerier. Det var en fusion, der tidligere havde syntes utænkelig grundet bryggeriernes stærkt lokale forankring, men det lokale var i opbrud, og forretningen måtte sikres.

Ceresøl på vej mod eksportmarkeder. Foto i Bryggeriet Ceres arkiv på Erhvervsarkiver. Fotograf Børge Venge, 1965.

I 1989 blev Jyske Bryggerier enige med Faxe Bryggeri om en sammenlægning. Det skete for at styrke bryggeriernes konkurrenceevne indlands såvel som udlands. Navnet på bryggeriet blev Faxe Jyske A/S. Kort tid efter sammenlægningen og i forbindelse med at direktøren for Jyske Bryggerier gik på pension i 1990 blev den øverste administrative ledelse af Faxe Jyske flyttet fra Aarhus til Faxe. I 1992 ændredes virksomhedens navn til Bryggerigruppen A/S og i 1998 gik man på Børsen.

I skarp konkurrence med Carlsberg A/S opkøbte man i 2000 Bryggeriet Albani A/S fra Odense.

Eksport og ekspansion i udlandet

Ceres har haft en lang tradition for at eksportere øl. I mange år har bryggeriets øl-produkter været blandt de mest populære importøl i Italien. Foruden store markedsandele i Italien var Bryggerigruppen også velkonsolideret i Baltikum, og i perioden 1999-2001 købte Bryggerigruppen to større litauiske bryggerier, AB Vilnius Tauras og Kalnapilis AB.

I 2004 ekspanderes Bryggerigruppen i Letland ved at købe først CIDO Grupa, den største pro-ducent af læskedrikke og Lacplesa Alus A/S, som producerede øl.

I 2005 overtog man den polske bryggerivirksomhed Brok-Strzelec S.A., og i 2007 erhvervedes bryggeriet Lomza, som stod stærkt i det nordøstlige Polen.

Royal Unibrew

Med et stigende aktivitetsniveau i udlandet ændrede Bryggerigruppen i 2005 navn til det mere internationalt klingende Royal Unibrew.

Ceres lukker

Et mundheld indenfor forretningsverdenen siger, at enten spiser man sine konkurrenter, eller også bliver man selv spist. Det sidste var tilfældet for Ceres i 2008. Gennem historien havde Ceres være med til at opkøbe og fusionere sig til flere markedsandele rundt om i flere jyske købstæder for derefter at lukke produktionen, og nu var turen altså kommet til Ceres og Aarhus. Den internationale finanskrise tærede på Royal Unibrews kapital, og man besluttede derfor i 2008 at stoppe produktionen på Ceres og frasælge grunden. 28. november 2008 blev det sidste øl brygget på Ceres, og efter 152 års ølbrygning var det endegyldigt slut, og den indenlandske produktion koncentreredes nu udelukkende på bryggerierne Albani og Faxe. Dette efterlod Ceresgrunden tilbage uden noget formål.

CeresByen - mod nye tider

Efter et par år uden liv i på Ceres blev det besluttet, at der på den 140.000 kvadratmeter store grund skulle etableres en helt ny bydel CeresByen med boliger, erhvervslokaler, butikker samt uddannelsesinstitutioner. Royal Unibrew er fortsat ejer af en del af grunden, mens en anden del er frasolgt til det aalborgbaserede entreprenørfirma A. Enggaard.

Den 12. juni 2012 lød startskuddet endelig til realiseringen af den nye bydel, da Folketingets finansudvalg gav grønt lys til opførelsen af VIAs nye 37.000 kvadratmeter store campus til en pris af ca. 780 millioner kroner og med plads til 5000 studerende inden for lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne.

Efter planen vil VIA Campus Aarhus C stå færdig i 2015. Herudover er der plads, i alt 30-40.000 kvardratmeter erhvervsanvendelse, i synlige omgivelser til store og små virksomheder. Der ligger også planer for opførelsen af omkring 600 boliger med plads til ca. 1.000 indbyggere. Som en ekstra bonus vil den gamle Cereshave blive en offentlig park, som får dobbelt størrelse af dens nuværende areal.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
  • C.P.N. Nørgaard, Bryggeriet Ceres Historie gennem 75 år. De skabte Aarhus red. Ib Geil. Bestil materiale
  • Kristian Buhl Thomsen, Bryggeriet i Ceres Allé, i Kenn Tarbensen og Kristian Buhl Thomsen, Industriminder i det gamle Århus, (Aarhus Byhistoriske Fond, 2010) Bestil materiale
  • Bryggeriet Ceres arkiv på Erhvervsarkivet i Aarhus
  • Preben Rasmussens udklipssamling på Aarhus Stadsarkiv
  • Århus Stiftstidende 7.1.2008. 13.1.2008. 6.5.2008.

Henvisninger

Royal Unibrew A/S hjemmeside CeresByens hjemmeside Entreprenørfirmaet A. Enggaards hjemmeside

{{#coordinates:primary|56.155479|10.189756}}